Tyskland opfordrer til forsigtighed, mens Frankrigs regering siger, at den er klar til at følge Italiens eksempel og bremse vaccineleverancer til lande uden for EU.

Sådan lyder reaktionerne, efter at italienske myndigheder torsdag blokerede en sending med 250.000 vaccinedoser fra AstraZeneca, der skulle have været til Australien.

- Selvfølgelig forstår jeg, hvad Italien gjorde. Vi kunne gøre det samme, siger Frankrigs sundhedsminister, Olivier Véran, til tv-stationen BFM ifølge CNN.

- Vi drøfter situationen tæt med italienerne såvel som med alle vores europæiske allierede for at have en fælles tilgang.

Ny EU-regel kan skabe vaccinekonflikt

Blokeringen af vaccinesendingen er resultatet af en strid mellem EU-Kommissionen og vaccineproducenten AstraZeneca, der i januar meddelte, at man ikke kunne levere de vaccinedoser, der var del af kontrakten mellem de to parter.

Sidenhen har EU indført en regel om, at vaccineproducenter i EU skal søge om tilladelse, hvis de vil sende vacciner til andre lande. Noget italienerne valgte at afvise. Og den nye eksportregel kan blive starten på en global vaccinekrig, mener TV 2s EU-korrespondent Lotte Mejlhede.

- Denne pandemi kan jo meget let ende med alles kamp mod alle, hvis man ikke passer på. Og derfor er det heller ikke noget, som EU gør uden at have overvejet situationen grundigt.

Det er allerførste gang, man benytter sig af muligheden for at bremse eksport af vacciner fra EU. Ifølge Lotte Mejlhede mener EU-Kommissionen, at alle betingelser er opfyldt.

- Nemlig at firmaet AstraZeneca eksporterer vaccine ud af EU til et rigt land som Australien, der slet ikke er så hårdt ramt af corona som mange EU-lande, mens de skylder millioner af doser til EU i forhold til deres kontrakt.

En potentiel farlig sti

I Tyskland siger sundhedsminister Jens Spahn, at man er bekymret for udviklingen og de langsigtede konsekvenser.

- På den korte bane er der en sejr i beslutningen. Men vi skal passe på, at det ikke skaber problemer for os på længere sigt ved at bryde forsyningslinjer, siger han ifølge The Guardian.

Siden vaccineudrulningen begyndte i Europa, har EU-Kommissionen været kritiseret for en fejlslagen indkøbsstrategi, der har medført en mangel på vaccinedoser.

Derfor har mange medlemslande også bedt kommissionen gøre alt, hvad der står i dens magt, for at få flere vacciner ud til medlemslandene og firmaerne til at overholde deres kontrakter.

- Det er så det, man gør nu. Men man ved godt, at dette er en potentiel farlig sti at betræde, og derfor gør man det kun i en nødsituation. EU står jo dybest set for det stik modsatte – nemlig frihandel og fri konkurrence, siger Lotte Mejlhede.

Australsk irritation og forståelse

På den anden side af jordkloden, hvor de australske myndigheder var klar til modtagelsen af de 250.000 doser fra AstraZeneca, har man taget imod nyheden med blandede følelser.

Landets premierminister Scott Morrison sagde fredag, at han "forstår" italienernes beslutning om at blokere forsendelsen. Men ikke desto mindre har Australien bedt EU-Kommissionen om at genoverveje støtten til italienernes beslutning, lød det senere fredag fra landets sundhedsminister, Greg Hunt, ifølge Reuters.

- Australien har italesat problemet for EU-Kommissionen gennem flere kanaler og specifikt bedt kommissionen om at overveje beslutningen igen, sagde Greg Hunt fredag.

I Bruxelles afviste en talskvinde for EU-Kommissionen, at man har modtaget nogen specifikke forespørgsler fra den australske sundhedsminister i forbindelse med blokaden af de 250.000 vaccinedoser.

Norge skal lukkes fuldstændig ned i to uger før og efter påske f

or at få styr på en stigende smittespredning med coronavirus i landet.

Det mener smitteværns-professor Bjørg Marit Andersen fra universitetshospitalet i Oslo, der får opbakning fra flere kolleger.

Udmeldingen kommer, efter at Norge og i særdeleshed hovedstaden Oslo på det seneste har registreret et rekordhøjt antal smittede.

I de 24 timer op til fredag blev 307 personer således testet positive for virusset i hovedstaden, hvilket er det højeste antal på en dag under pandemien.

På landsplan nåede det daglige antal smittetilfælde tirsdag sit højeste niveau siden begyndelsen af januar med 729 smittede.

Derfor skrev Bjørg Marit Andersen tidligere på ugen et brev til sundhedsmyndighederne, hvor hun kommer med en række anbefalinger for at dæmme op for smitten. Det skriver avisen Dagbladet.

Ligesom marts-nedlukningen sidste år

Andersen foreslår i brevet en total nedlukning af Norge i de to uger op til påske. I påskeferien skal det være muligt at rejse indenlands med øgede coronarestriktioner, inden landet skal lukkes igen i to uger efter påske for at standse en eventuelt smittespredning fra ferien.

- Jeg taler om en ordentlig nedlukning, som den vi havde 12. marts sidste år. Ligesom dengang må tometersreglen praktiseres, og denne gang skal vi også have mundbindspåbud, siger Andersen til Dagbladet.

Hun tilføjer, at den norske grænse formentlig også skal holdes lukket i lang tid endnu.

Bjørg Marit Andersen får opbakning fra professor i socialmedicin og epidemiologi Steinar Westin fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet.

Han mener, at Norge bør gøre som Finland, der planlægger en hård nedlukning af landet 8. marts.

Sundhedsminister Bent Høie sagde torsdag til NRK, at regeringen i næste uge vil indføre nye restriktioner for at få styr på smitten uden at uddybe nærmere.

Han lagde dog op til, at restriktionerne kan indføres regionalt eller lokalt.

I Oslo er byens restauranter og butikker allerede blevet lukket fra 2. til 15. marts med undtagelse af dagligvarebutikker og apoteker.

Håbet om en sommer, hvor hele den danske befolkning er fuldt vaccineret mod coronavirus, led i dag et alvorligt knæk.

For vaccineplanen er skredet, og nu forventes alle danskere først at være færdigvaccineret 18. juli 2021.

Det er tre uger senere end den forventede slutdato, som før hed 27. juni - og et godt styk inde i manges sommerferie.

En ”enorm trist melding” lyder reaktionen fra rejsebranchen.

- De tre uger virker måske ikke som meget, men det har en stor indflydelse på, hvordan danskerne tænker, siger Lars Thykier, der er administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening (DRF), til TV 2.

Derudover frygter han, at usikkerheden omkring, hvorvidt datoen kan blive rykket igen, vil begynde at spille ind.

- Der er brug for, at danskerne får mulighed for at planlægge ud i fremtiden, så jeg håber, at regeringen vil se på, om den kan komme med en mere langsigtet plan, siger Lars Thykier.

Håber på rejser efter påske

På trods af skuffelsen over den forsinkede vaccineplan, mener DRF slet ikke, at vaccinationerne skal styre, om danskerne kan tage på sommerferie i udlandet.

Foreningen ser gerne, at den danske befolkning får mulighed for at rejse ud af landet allerede efter påske. Og det bør være lokale restriktioner, der afgør, hvor vi kan rejse hen, så længe de rejsende bliver testet før afrejse og efter hjemkomsten.

Hos rejsebureauet Spies er man da heller ikke bekymret for, at forsinkelsen i vaccinationsplanen får stor betydning. Her er det andre ting, der fylder.

- Det er ikke vores overbevisning, at vaccinationerne kommer til at betyde det store i forhold til rejser. Det vigtigste er, at der er økonomisk kompensation klar, hvis danskerne bliver nødt til at aflyse rejser på grund af manglende vaccinationer eller udrejserestriktioner, siger direktør Jan Vendelbo.

Men det er en risiko for rejsebureauerne og ferielystne borgere, at der ikke bliver meget rejseaktivitet ud af landet til sommer, vurderer Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

- Jeg tror under alle omstændigheder, at det bliver ret besværligt at rejse rundt, specielt hvis man skal uden for EU, henover sommeren. De problemer, vi kender omkring mutationer, vil vi formentlig også på det tidspunkt være bekymrede for bliver flyttet rundt i Europa, siger han.

Så er spørgsmålet bare, hvad det betyder for sommerplanerne inden for landets grænser, at befolkningen er færdigvaccineret senere end først ventet?

Festivaler i fare

Der er det især festivalplanerne, der er på spil. Og her kan den skridende vaccineplan tolkes som en kraftig indikator på, at festivalerne ligesom sidste år bliver aflyst. Det vurderer Viggo Andresen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

Hos festivalarrangørerne frygter man dog ikke, at det vil få direkte konsekvenser i form af aflysninger for de store festivaler.

- Men det er klart, at den nye udsættelse af vaccinationsplanen er et bevis på, hvor usikker fremtiden er for festivalerne. Og det understreger i høj grad, at politikerne allerede nu bør komme med et svar på, hvord an restriktionerne vil se ud til sommer, siger Esben Marcher, sekretariatschef i Dansk Live, som er interesseorganisation for festivaler og spillesteder.

På et samråd torsdag turde kulturminister Joy Mogensen (S) ikke udstede nogen garantier til festivalerne. Til det er coronasituationen stadig for usikker.

Ministeren nøjedes med en opfordring til festivalerne om at ’planlægge forsigtigt’.

Hos Danmarks største musikfestival, Roskilde Festival, der løber fra 26. juni til 3. juli, hersker der fortsat forsigtig optimisme. Og det ændrer en ny vaccineplan ikke på, lyder det fra administrerende direktør Signe Lopdrup.

Festivalen har foreslået et coronapas, som skal give grønt lys til at deltage forsvarligt i arrangementer, men som også skal kombineres med test.

- Vi har hele tiden været bevidste om, at tingene kan ændre sig hurtigt i denne tid. Vi håber selvfølgelig på en effektiv og hurtig udrulning af vaccinerne. Men den nye vaccineplan ændrer ikke umiddelbart noget for vores planlægning, siger Signe Lopdrup.

Kan nå at ændre sig endnu

Årsagen til den ændrede vaccineplan er blandt andet, at der er forsinkelser på leverancerne af nogle af de vacciner, Danmark har bestilt.

Det er ”brandærgerligt”, mener enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg. Men hun er ikke klar til at aflive drømmen om en fuldt vaccineret befolkning til sommer helt. Vaccineplanen kan stadig ændre sig både i den ene og den anden retning.

- Det er meget vigtigt for os at være gennemsigtige i forhold til de oplysninger, vi har. Men det gør jo også, at når den bliver opdateret så hyppigt, så vil der være de her forskydninger, siger Bolette Søborg.

Det har ikke været muligt for TV 2 at få et interview med sundhedsminister Magnus Heuncike, men forsinkelserne skal håndteres i EU, lyder det fra Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff.

Fredag er 3,3 procent af den danske befolkning fuldt vaccineret.

Torsdag åbnede Mette Frederiksen for, at Danmark kan samarbejde med Israel om vacciner, da hun sammen med Østrigs kansler besøgte landet.

På det efterfølgende pressemøde blev statsministeren spurgt ind til, hvorvidt den israelske vaccinemodel med at udlevere sundhedsdata kan blive aktuel i Danmark. Svaret lød, at det er en interessant vej at gå - og også en vej, regeringen "er villig til at betræde".

- For vacciner udvikles ikke, uden at data bliver tilgængelig, sagde Mette Frederiksen.

En stor del af Israels vaccinesucces er bygget på handel med vaccineproducenten Pfizer-BioNtech. Først og fremmest har Israel betalt godt for vaccinerne - mindst 50 procent mere end andre lande.

Men derudover sikrede Israel sig fra start en stor del af vaccinerne fra Pfizer-BioNtech, fordi de indvilligede i at dele borgernes sundhedsdata fra vaccineindsatsen med medicinalvirksomheden.

Siden vaccineringerne mod covid-19 blev skudt i gang i slutningen af december 2020, har Israel været langt foran i vaccineudrulningen i forhold til alle andre lande.

Landet har ni millioner indbyggere, og mere end fire millioner mennesker er blevet vaccineret. Herhjemme er omkring 495.000 danskere blevet vaccineret, de fleste af dem kun med det første ud af to vaccinestik.

Men hvordan blev Israel "verdensmester i vacciner"? Og er prisen ved at handle med israelerne for høj?

Her ser vi nærmere på scenariet.

Danske data kan komme i spil

Statsministerens ide om at lade sig inspirere af den israelske model kan gå hen at blive virkelighed i Danmark, lyder det fra professor i sundhedsjura på Syddansk Universitet, Kent Kristensen.

- Mette Frederiksen har ret, når hun siger, det er en mulighed, siger han.

Tidligere har adgangen til sundhedsdata i Danmark været begrænset til det offentlige som eksempelvis sundhedsvæsen, forskere og patientforeninger. Men det er siden blevet ændret.

Derfor kan Mette Frederiksen lykkes med at overføre den israelske model i Danmark. Dog med det forbehold, at hun skal overholde sundhedsloven, forsøgsloven og databeskyttelsesloven.

- Statsministeren kan kaste data ind i aftalen, så længe det sker til formål for forskning eller statistik, hvilket er meget bredt. Hun har mulighed for at bringe de oplysninger i spil, når hun etablerer et samarbejde, siger Kent Kristensen.

Én stor ulempe

Han ser dog én helt stor ulempe ved muligheden. Det bliver meget svært at skille prisen for vaccinerne fra betaling med sundhedsdata, også selvom det kan være et godt formål i sig selv at kunne opspore virkningen af vaccinen.

- Udgangspunktet er, at du ikke efter lovgivningen må lave en aftale, hvor det bliver betaling. Men fordi man kører to parallelle forløb samtidig, er det meget svært at skille ad, lyder vurderingen fra Kent Kristensen.

Man handler i virkeligheden med borgernes frihed

Thomas Ploug, professor i dataetik

Samtidig bliver det sværere for patienter at gennemskue, hvornår de deltager i et forskningsprojekt. Og det er afgørende for legitimiteten bag beslutningerne. For formålet med at lave begrænset adgang til oplysninger er netop at sikre vandtætte skotter mellem forskningsmæssige og kommercielle interesser, påpeger professoren.

- For selvom meget god forskning også er kommerciel, er det vigtigt samtidig at være transparent, og det skal vi som samfund gøre os klart, siger Kent Kristensen.

Mystisk aftale over 30 år

Præcis hvor meget data, Israel deler med Pfizer, er uvist.

Der er tale om en aftale for 30 år, men aftalens konkrete indhold er ifølge Ugeskrift for Læger endnu ikke helt kendt.

Men med aftalen har Pfizer fået adgang til den veludviklede sundhedsdatabase over Israels borgere. Det har givet anledning til en større debat om datasikkerhed og rettigheder.

Ifølge landets sundhedsminister Yuli Edelstein er Pfizers adgang begrænset til anonymiserede resultater, hvor vaccinemodtagerne er opdelt på alder og andre demografiske kriterier. I den forbindelse har ministeren understreget "at dele personlige sundhedsinformationer er kriminelt," ifølge Washington Post.

Mens kritikere frygter, at borgeres sundhedsdata risikerer at blive brugt til misbrug, mener tilhængere, at de mange sundhedsdata kan være med til at udvikle og styrke fremtidige vacciner.

"Et overgreb"

Selvom aftalen i Israel kan vise sig at bidrage med vigtig data, der kan forbedre kommende vacciner, skaber det større problemer, end det gavner, hvis nationer indgår aftaler om indbyggernes sundhedsdata i bytte for medicinalprodukter.

Det mener Thomas Ploug, der er professor i dataetik ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.

Først og fremmest ser han det som farligt, at staten giver samtykke på alle borgeres vegne. For det kan rykke ved den i forvejen skrøbelige balance mellem tvang og frivillighed.

- Der kommer et forkert fortegn for det pres, alle regeringer står for at skulle udføre, når de skal få så mange som muligt til at lade sig vaccinere. Sådan en aftale som Israels lægger et kolossalt pres på den enkelte borger, siger Thomas Ploug.

Han mener også, at det er et problem, at myndighederne mister neutralitet ved at indgå aftaler med medicinalvirksomheder.

Ifølge ham vil det være svært for almindelige mennesker at vide, om det kun er Israels premierminister Netanyahu eller Mette Frederiksen, der taler om goderne ved at vaccinere. For det kan også være Pfizer.

Hvis delingen af dansk data skulle være en del af en eventuel vaccineaftale, mener Thomas Ploug, at det er grund til at takke nej.

- Det ville være et overgreb. Man handler i virkeligheden med borgernes frihed, siger han.

Det er sket før

Omkring årsskiftet legede de danske myndigheder faktisk selv med tanken om at dele data med Pfizer for til gengæld at få del i flere af de eftertragtede doser.

- Vi talte med Pfizer og foreslog som argument for at sende flere vacciner til Danmark, at de kunne lave real-world evidence på både effekt og bivirkninger, lød det dengang fra Henrik Ullum til Medwatch.

Planerne blev aldrig til noget, måske fordi antallet af Pfizer-vacciner var begrænset, uanset hvor meget data man kunne tilbyde i bytte. I stedet forhandlede Danmark med EU om vaccinerne, hvilket ledte til en aftale på 4,6 millioner doser af vaccinen fra Pfizer.

Der findes dog et eksempel på, at det er sket. I december sidste år skrev DR Nyheder, at Statens Serum Institut gennem mere end seks år fra 2012 til 2018 havde delt blod og væv fra en biobank med over ti millioner prøver uden at få lov af Datatilsynet, som loven ellers kræver.

Befolkningens tillid kan smuldre

Thomas Ploug peger på, at Danmark har lavet vaccineaftaler uden at betale med data og derfor bør overveje nøje, om det er den rigtige vej at gå i kapløbet om at få endnu flere vacciner.

Hans største bekymring er, at befolkningens tillid til myndighederne smuldrer, fordi der bliver givet samtykke på deres vegne. For hvis tilliden er væk, forudser Thomas Ploug, at det vil det skabe et problem i fremtiden.

- Vi skal leve af den tillid også i den næste pandemi, og derfor skal vi beskytte den bedst muligt, siger han.

- Det, man har gjort i Israel, underminerer den model, vi egentlig forsøger at gennemføre: En tvangsfri model, hvor det gode argument får borgerne til at blive vaccineret af egen fri vilje.

Den to uger lange nedlukning af 15 skoler og 28 daginstitutioner i Kolding Kommune er nu slut.

Fra mandag får de igen lov til at åbne. Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse fredag aften.

Det var 19. februar, at coronasmitte på skolerne Munkevænget, Brændkjærskolen og i vuggestuen Agtrupvej samt et stigende smittetal i byen fik myndighederne til at lukke skoler og daginstitutioner.

Antallet af nyligt smittede i Kolding er faldet med 32 procent på en uge, og det er sket samtidig med, at kommunen har testet 118 procent flere borgere, hvis man sammenligner med resten af landet.

- Epidemikommissionen vurderer derfor, at der er grundlag for at ophæve restriktionerne for skoler og daginstitutionerne med videre i Kolding by fra og med mandag 8. marts, skriver ministeriet.

Kommunaldirektør Thomas Boe siger til JydskeVestkysten, at kommunen fortsat vil holde øje med smittetallet.

- Det er glædeligt, at vi kan genåbne skolerne og daginstitutionerne. Men vi skal fortsat have fokus på at få tallet endnu længere ned, så genåbningen er ikke ensbetydende med, at vi skal slippe alle de gode råd om for eksempel sprit og afstand, siger han.

Bliver informeret sent

Kolding Kommune fik meddelelsen fredag cirka klokken 17.30, mens pressemeddelelsen fra Sundhedsministeriet blev sendt ud cirka 18.40.

Det er ifølge avisen tredje uge i træk, at kommunens øverste ledelse først sent fredag får besked om, hvorvidt myndighederne vil have forlænget nedlukningen eller genåbnet.

Det er ikke tilfredsstillende, siger Thomas Boe.

Det er fortsat ikke alle elever, der kan vende tilbage i skole mandag. Som det også er tilfældet i det meste af landet, er skolerne kun åbnet får elever i 0.-4. klasse.

De ældste elever venter stadig på at få lov til at vende tilbage i skole.

Skolerne i Ishøj Kommune blev 12. februar tvunget til at lukke som følge af stigende smittetal.

Smittetallene er endnu ikke faldet i tilstrækkelig grad, og dermed vurderer Epidemikommissionen, at der er "er sundhedsfaglig grundlag for at forlænge nedlukningen af skolerne for 0. – 4. klasse i Ishøj Kommune".

Kommissionen vil i næste uge beslutte, om der er grundlag for at åbne skolerne 15. marts.

Vaccineplanen skrider, og den danske befolkning forventes færdigvaccineret tre uger senere end planlagt. Datoen hedder nu den 18. juli 2021.

Men hvilken betydning får det for danskernes sommer?

- Det her skubber tidspunktet for, hvornår vi kan vende tilbage til en normal hverdag, siger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

Og ifølge ham er det især landets unge, der nu endnu engang skal sætte tålmodigheden på prøve.

- Det er lige præcis dem, der nu ikke når at blive færdigvaccineret hen over sommeren. Så hvis man samler rigtig mange unge, er der jo en stor mulighed for, at de kan skabe en meget voldsom epidemi, siger han.

Viggo Andresen tolker derfor den skridende vaccineplan som en kraftig indikator på, at festivalerne igen i år bliver aflyst. Også selvom forårets og sommerens komme giver coronavirussen sværere kår, og store dele af befolkningen trods forskydningerne vil være færdigvaccineret.

- Jeg har før sagt, at det kunne knibe med Roskilde Festival, men måske lade sig gøre at afholde Smukfest. Det skrider nok nu, siger han.

Skal vi bare give op på de unge?

Viggo Andreasen forudser, at der nu vil blive pustet yderligere liv i debatten om, hvorvidt man ”bare skal give op, åbne samfundet og lade corona drøne rundt mellem de unge”.

- Men i det scenarie er min bekymring, at vi risikerer flere nye varianter af corona i Danmark, end vi ellers ville have set, siger han.

Alternativet til at ”give op” i forhold til den yngre målgruppe, kan derfor blive, at vi hen over sommeren fortsætter nogle af de restriktioner, vi allerede kender, lyder det fra lektoren. Det kunne være at fastholde brug af mundbind, afstand i butikker og forbud mod større forsamlinger, siger han.

Forventer en "god og fri" sommer

Ifølge Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, er de tre ugers forskydning ”topfrustrerende”.

- Meningen er jo selvfølgelig, at vi skal prøve hurtigst muligt at få vaccineret den danske befolkning, siger han.

Dog er hans prognoser en smule mere optimistiske end Viggo Andreasens:

- Det betyder ikke, at vi ikke kan få en god og fri sommer, hvor vi kan lave ting, vi ikke kan i øjeblikket. Det forventer jeg stadig, vi kan.

Jens Lundgren forudser til sommer problematikker forbundet med at rejse uden for landets grænser. Det er ikke udfordringer, der som sådan er forbundet med vaccinationsplanerne, men:

- Når coronapasset kommer, vil dem, der er vaccineret, trods alt få en bedre mulighed for at bevæge sig undt end dem, der ikke er vaccineret.

Spørger man Henrik Nielsen, der professor og overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling ved Aalborg Universitetshospital, bør fokus ikke være på datoen for, hvornår alle danskere er vaccineret.

Står det til ham, bør vi i stedet fokusere på, hvornår vi har færdigvaccineret omkring halvanden million danskere. Det svarer ifølge professoren til de svageste og mest udsatte grupper i samfundet. I skrivende stund er knap 190.000 danskere fuldt vaccineret.

Forsinkelsen får ikke de store konsekvenser

Når de omkring halvanden million danskere har fået de to dyrebare stik, betyder det ifølge Henrik Nielsen, at sygehusvæsenet bliver aflastet for de mest alvorlige coronarelaterede indlæggelser.

Dermed vil sygehusvæsenet have kræfter til at behandle alle danskere – også selvom sygdommen ikke hedder corona. Og det er netop på det tidspunkt, Henrik Nielsen mener, vi kan begynde at hæve restriktionerne.

- Hvornår alle danskere er færdigvaccinerede vil for mig ikke influere på, hvornår vi kan åbne samfundet. Det er den halvanden million, som er den kritiske milepæl, siger han.

Forsinkelsen på tre uger er derfor ikke noget, der ifølge Henrik Nielsen får de store konsekvenser.

- Hvis bare vi som nu vaccinerer befolkningen i den rigtige rækkefølge, skal vi ikke tage det så tungt, om alle danskere er færdigvaccineret den ene eller anden uge eller måned, siger han.

For optimistiske myndigheder?

Planen er ifølge Sundhedsstyrelsen udskudt, fordi leverancer fra vaccineproducenterne Johnson Johnson og Curevac kommer senere end forventet.

Betyder det, at myndighederne har været for optimistiske i forhold til, hvornår befolkningen er færdigvaccineret? Nej, siger Bolette Søborg, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen:

- Vaccinekalenderen bygger på det, vi ved, og de prognoser, vi har. Det er vigtigt for os at være gennemsigtige ud fra de oplysninger, vi har, og når kalenderen bliver opdateret så hyppigt, vil der være forskydninger, siger hun.

- Og jo længere fremme, vi er i kalenderen, desto mere usikkerhed er der.

- Børn ville helt klart kunne overkomme den her test. Og jeg vil selv til en hver tid heller have denne test.

Sådan lyder det fra Camilla Bloch, der er klasselærer for en 4. klasse i København. TV 2 møder hende, efter hun har fået foretaget en lyntest med den nye og mere nænsomme podning gennem næsen.

Mange forældre har været tilbageholdne med at lade deres børn blive testet med en antigentest - eller lyntest, som de populært bliver kaldt. For som de - der har prøvet den - ved, er den ganske enkelt for mange voldsomt ubehagelig.

Børn bliver generelt ikke bliver testet særlig meget, fordi ingen af testene har været særligt behagelige

Viggo Andreasen, lektor

Men fra denne uge har det mange steder været muligt at få en mere nænsom lyntest, hvor podepinden kun skal to til tre centimeter op i hvert næsebor.

Ingen af testene er særligt behagelige for børn

TV 2 møder også 39-årige Anders Bjørn-Andersen, lige efter han har fået foretaget en lyntest med den nye metode for første gang. Han har børn på 9 og 11 år, og han vil ikke tøve med at lade sine børn lynteste nu.

- Det kilder - lidt på samme måde som det gør lige før et nys. Det er en klar forbedring. Faktisk også i forhold til den test, der bliver taget i halsen (pcr-testen, red).

Og netop af den grund har den nye metode store muligheder, når det blandt andet gælder børn og unge, lyder det fra flere af de eksperter som TV 2 har talt med.

Fra Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, lyder det, at den nye test er en klar fordel i en tid, hvor flere børn i forbindelse med den britiske mutation tilsyneladende bliver smittet.

- Om det er et udtryk for, at den variant bare er mere smitsom i det hele taget, ved jeg ikke. Men det er klart, når vi har åbnet skolerne og skal åbne yderligere, så er det en fordel at kunne teste flere børn, siger Allan Randrup Thomsen.

Også Viggo Andreasen, lektor i epidemiologisk matematik på Roskilde Universitet, kalder den nye og mere nænsomme test en "rigtig god nyhed."

- Børn bliver generelt ikke testet særlig meget, fordi ingen af testene har været særligt behagelige, siger han.

Børn under 12 år må stadig ikke blive lyntestet

Sammen med flere andre forskere afleverede han i sidste uge en rapport til Statens Serum Institut (SSI). Rapporten viser, at smittespredningen fra en person bliver reduceret med op til 30 procent ved en antigentest to gange om ugen.

Rapporten er baseret på, at alle personer lader sig teste ved en antigentest, men det har langt fra været tilfældet, når det blandt andet gælder børn.

Men den nye og mere skånsomme metode bliver det nu også lettere at teste børn

Helene Probst, Sundhedsstyrelsen

Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, oplyser til TV 2, at det med den nye og mere skånsomme metode nu bliver lettere at teste børn. Alligevel ser styrelsen ingen anledning til at ændre Styrelsens anbefalinger, hvor det fremgår, at det i "henhold til de sundhedsfaglige anbefalinger (vil) være sjældent, at antigentest af børn vil være relevant."

- Børn under 12 år kan godt lyntestes. Vi fraråder ikke brug af hverken antigentest eller pcr-test til børn under 12 år, oplyser Helene Probst i et skriftligt svar.

Børn under 12 år kan fortsat ikke blive lyntestet

Dorte Christensen, vicedirektør Region Midtjylland

Men netop fordi styrelsen ikke vil ændre anbefalingerne, må de private udbydere, der foretager lyntest på vegne af myndighederne, fortsat ikke teste børn under 12 år. Det fremgår nemlig af deres kontrakt med Danske Regioner. Og Danske Regioner følger anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen.

- Derfor fremgår det i kontrakten, at børn under 12 år ikke kan få en antigentest, og børn under 12 år kan fortsat ikke blive lyntestet. Hvis anbefalingerne bliver ændret, bliver kontrakten det selvfølgelig også, siger Dorte Christensen, der er vicedirektør i Region Midtjylland.

Regionen har ansvaret for kontrakterne med de private udbydere på vegne af alle regionerne

Jasmin Ghantous var bare 13 år, da hun første gang tog en ulovlig slankepille.

Hun blev mobbet med sin vægt i skolen, så da en veninde præsenterede hende for pillerne, var hun klar til at løbe risikoen.

- Jeg var sådan lidt ligeglad og sked lidt på, hvad det kunne have af bivirkninger, forklarer hun i ‘Go’ aften LIVE’.

Pillerne virkede. Hun tabte 10-15 kilo i sine teenageår, og senest har hun tabt 50 kilo.

Det er dog ikke sket uden konsekvenser for 21-årige Jasmin Ghantous, der var afhængig af de ulovlige slankepiller i otte år.

Og nu advarer hun andre mod at gøre det samme som hende.

- Jeg har haft voldsom kvalme, jeg har rystet rigtig, rigtig meget, jeg har ikke kunnet sove, jeg har haft meget hjertebanken, og jeg har haft sådan en uro, som ikke er nem at forklare, lyder det.

Og Jasmin Ghantous fortæller også, hvordan hendes to børn har kunnet mærke bivirkningerne fra pillerne:

Indholdsstofferne har fatale bivirkninger

Karen Juul Jensen, specialkonsulent i Lægemiddelstyrelsen

- Jeg kunne ikke made min søn på seks måneder, fordi jeg rystede så meget på hænderne. Den her indre uro har de kunnet mærke, det er helt sikkert, fortæller hun.

“Ingen aner, hvad du har spist”

En af dem, som kender til de ulovlige slankepiller, er specialkonsulent i Lægemiddelstyrelsen Karen Juul Jensen.

- Vi er desværre bekendt med, at der foregår rigtig meget salg af ulovlig medicin, blandt andet slankemedicin, siger hun.

Pillerne, der sælges på internettet og via sociale medier, er et dansk og et globalt problem, og Karen Juul Jensen advarer kraftigt mod pillerne:

- Det er nogle aktive indholdsstoffer, som man kender, men omvendt er det også noget medicin, som er fremstillet uden nogen form for tilladelser eller kontrol. Så for at være helt ærlig er der ingen, der aner, hvad du har spist.

En af de ting, som man derimod ved, er, at pillernes indhold kan variere fra pille til pille, selvom de er pakket i samme æske, og at der kan være en stor fare forbundet med at spise dem.

- Til trods for, at de, der sælger det, ofte siger, at det er helt harmløst, viser det sig, at nogle af indholdsstofferne har fatale bivirkninger som hjerte-kar-sygdomme, blodpropper, angst og depression, siger hun og fortsætter:

- Det er jo nogle bivirkninger, som i værste tilfælde kan være livsfarlige.

Jeg har et meget større behov for at være den bedste mor for mine børn

Jasmin Ghantous, studerende

Opfordringen er derfor klar fra Karen Juul Jensen, som understreger, at man udelukkende skal købe medicin på apoteker eller netforhandlere med det grønne EU-logo:

- Det kan aldrig være lovligt at sælge medicin på Facebook eller andre sociale medier, siger hun.

Lavt selvværd

Jasmin Ghantous kunne i dag ikke finde på at tage de ulovlige slankepiller igen, og det er gået op for hende, hvor farlige pillerne er.

Når hun ser tilbage, kan hun godt se, hvorfor hun blev så fristet, som hun gjorde.

- Jeg må erkende, at jeg kæmper rigtig, rigtig meget med mit selvværd, og det har gjort, at jeg har været tilbøjelig til at gøre de her ting på trods af, at det er superfarligt at indtage, lyder det.

Jasmin Ghantous har nu sluttet fred med sig selv, selvom det har været svært ikke at sammenligne sig med andres kroppe på Instagram:

- Jeg har et meget større behov for at være den bedste mor for mine børn, end at jeg skal se ud som en, der ikke har født nogle børn overhovedet.

Har du kendskab til ulovligt salg af medicin, kan du indberette det anonymt på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside her.

Se interviewet med Ghantous og Karen Juul Jensen i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Da statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde torsdag åbnede for, at danske skolebørn skal teste sig selv, gav det samtidig næring til det, som flere forskere og eksperter længe har slået på tromme for.

Nemlig at antigentest – eller lyntest, som de populært bliver kaldt - skal have en dominerende rolle i den danske teststrategi, blandt andet fordi lyntests ifølge en gruppe forskere er gode til at fange de mest smitsomme personer.

Det er nu gået så galt, at ingen ved, om antigentest kan bruges til at forhindre smittespredning

Lars Østergaard, professor

De danske sundhedsmyndigheder har flere gange fremhævet pcr-test - altså podning gennem halsen - fremfor antigentest - eller lyntest som de populært bliver kaldt for.

I november lød det således, at antigentest kun kunne være et supplement til pcr-testen.

Årsagen er ifølge Statens Serum Institut, at det i en tid med stigende smittetal – som det blandt andet var tilfældet i november og december – er "afgørende med tests med den højest mulige følsomhed i forhold til smitteopsporing og inddæmning af pandemien."

Antigentest er bedst til at fange de mest smitsomme

Pcr-testen er mere følsom end lyntests, men det er ikke nødvendigvis et problem, påpeger flere eksperter.

Det gælder blandt andet Bjarke Frost Nielsen, der er ph.d-studerende ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Jeg ville aldrig bruge en kviktest til at undersøge, om min patient er smittet med coronavirus

Lars Østergaard, professor

Sammen med blandt andre Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi, og Christine Stabell Benn, der er professor i Global Health ved Syddansk Universitet, har han i en rapport til Statens Serum Institut (SS)) analyseret fordelene ved lyntest som del af den danske teststrategi.

Og ifølge rapporten bliver smittespredningen fra en person reduceret med op til 30 procent ved en antigentest to gange om ugen.

- Pcr-testen er den prøve, der er bedst til at påvise smitte med coronavirus. Men det betyder ikke, at den også er bedst i epidemiologisk forstand – at forhindre smittespredning, siger han til TV 2.

Bjarke Frost Nielsen fremhæver samtidig, at antigentesten i forhold til smittespredning er god til at fange de personer, der er mest smitsomme. For jo mere levende virus, en person har i svælget, jo mere smitter denne person.

Pcr-prøven tester ikke for, om der er levende virus i svælget, men derimod for gener fra virussen. Og de gener kan være i svælget i lang tid, efter personen er stoppet med at udgøre en smitterisiko for andre.

Lavere sensitivitet bliver opvejet af flere tests

Ifølge Viggo Andreasen bunder hele diskussionen i virkeligheden i, at de to test skal bruges til forskellige ting – og eksperter og myndigheder skal lære at forstå, hvad antigentesten kan fortælle.

- Antigentesten skal bruges til to ting. Den ene er at reducere smittespredningen. Den anden er, at den kan bruges til at få hurtigt svar - det kan også være en fordel i forbindelse med diagnose, så man kan komme hurtigere i gang med behandling og smitteopsporing, siger han til TV 2.

Han fremhæver samtidig, at selv hvis den nye og mere nænsomme antigentest - som de private udbydere har taget i brug i denne uge - på grund af en lavere sensitivitet ikke fanger helt så mange smittede, bliver det opvejet af, at flere tager testen.

Overlæge vil aldrig bruge kviktest til at undersøge egne patienter

På Aarhus Universitet Hospital (AUH) sidder overlæge og professor Lars Østergaard.

Han mener også, at diskussionen om antigentest versus pcr-testen er forfejlet - primært fordi myndighederne ifølge professoren ikke har gjort sig det klart, hvad de lyntest, som private virksomheder udbyder på vegne af sundhedsmyndighederne, skal bruges til: Finde syge folk eller forhindre smittespredning?

Og hele tiden skal der ligge et videnskabeligt grundlag og undersøgelser bag, fremhæver Lars Østergaard.

- Det er nu gået så galt, at ingen ved, om antigentest kan bruges til at forhindre smittespredning. Jeg ville aldrig bruge en kviktest til at undersøge, om min patient er smittet med coronavirus. Den er ikke god nok til at stille en diagnose. Men jeg vil gerne være med til at undersøge, hvorvidt den kan bruges til at forhindre smittespredning, siger Lars Østergaard.

Faktisk er han lige nu sammen med Divisionsforeningen, Dansk Live og Hvidovre Hospital ved at undersøge, om lyntest kan være med til at forhindre smittespredning til eksempelvis store sportsbegivenheder.

En hjemmetest skal være skudsikker

Tilbage til Mette Frederiksens tanker om, at danske skolebørn i lighed med de østrigske skal teste sig selv med en antigentest, som de fleste hjemmetests er.

For udover forsøg med smittespredning er Lars Østergaard desuden lige nu ved at udvikle en hjemmetest - en antigentest - der kan påvise smitte med coronavirus. Forsøgene er allerede i gang, og danskerne vil - hvis den bliver godkendt af Lægemiddelstyrelsen - formentlig allerede til sommer kunne teste sig selv for coronavirus i eget hjem.

- Vi laver et nyt produkt ud fra nogle af de ingredienser, som allerede findes til professionelt brug, og vi vil søge registrering og godkendelse, når vi har et solidt fundament af data for, hvor godt den virker i praksis, siger Lars Østergaard.

Testen – der har fået navnet AUH-testen - minder om den test, som mange danskere i den kommende tid vil få foretaget på steder med lyntest: En kort(ere) vatpind, noget væske og indenfor kort tid også et svar.

Den store forskel er ifølge Lars Østergaard, at mens lyntesten lige nu bliver foretaget af professionelle, skal AUH-testen være så skudsikker, at enhver dansker selv og sikkert kan tage den. Samtidig skal testen selvfølgelig i forsøgene vise, at den kan finde de danskere, der enten er eller ikke er smittet med coronavirus.

- Jeg ser muligheder overalt – ethvert sted, hvor folk skal mødes med andre mennesker for at undgå smittespredning, siger han.

Men hvorfor adskiller det sig fra det, der nu med den nye antigentest er muligt i dag – at tage en smertefri test med hurtigt svar?

- Hvis man ikke går uden for sit hus, når man tester positiv, smitter man ikke andre udenfor sit hjem. Og når man skal have bekræftet sin hjemmetest med en pcr-test, ved man, at man skal betragte sig som smittet og derfor passe ekstra på, siger Lars Østergaard.

Endnu er ingen hjemmetest godkendt i Danmark

Mens alle bliver tilbudt fem gratis hjemmetest om måneden i Østrig, er ingen hjemmetest endnu tilgængelig i Danmark.

Østrig har indkøbt millioner af hjemmetest til formålet - hvilken hjemmetest, der kan komme på tale i Danmark, og fra hvornår det skal blive muligt, kom den danske statsminister ikke ind på torsdag.

Da der er tale om medicinsk udstyr, skal en hjemmetest ikke godkendes af Lægemiddelstyrelsen, men den skal være CE-mærket, og det kan kun ske, hvis udstyret lever op til lovgivningens krav.

Den danske befolkning forventes nu at være færdigvaccineret mod coronavirus i midten af juli.

Tidligere kalkulerede myndighederne med, at alle var vaccineret i slutningen af juni, men forsinkelser i leverancer af vacciner skubber tidsplanen tre uger.

Her kan du få overblik over den nye vaccinationskalender og se, hvornår du kan forvente at få tilbudt vaccine.

Kilde: Sundhedsstyrelsen