Den danske befolkning kommer til at være færdigvaccineret mod coronavirus senere end først planlagt.

Nu forventes alle danskere at være færdigvaccineret 18. juli 2021. Tidligere hed slutdatoen 27. juni 2021. Det fremgår af en ny vaccineplan, som Sundhedsministeriet fredag har oversendt i en mail til Folketingets sundhedsordførere. TV 2 er i besiddelse af mailen.

Sundhedsstyrelsen bekræfter den ændrede vaccineplan i en pressemeddelelse.

- Samlet set betyder ændringerne, at vi med den justerede vaccinekalender nu forventer, at alle i Danmark, der er 16 år eller ældre, har fået tilbudt vaccination senest i uge 24 (den tredje uge af juni), og at alle kan være færdigvaccineret ca. 4 uger derefter, skriver styrelsen.

Forsinkelser i vaccineleverancer

Sundhedsstyrelsen oplyser, at ændringen i vaccineplanen skyldes blandt, at der er forsinkelser i leverancer af nogle af vaccinerne.

Vaccinen fra firmaet Johnson og Johnson er den næste, der forventes at blive godkendt i Danmark, men producenten kan først levere den i april måned, skriver styrelsen i pressemeddelelsen.

Derudover er forventningen, at der først kan blive leveret doser fra Curevac i juni, står der videre.

Flere andre vacciner i april og nye retningslinjer

Ifølge styrelsen har Pfizer til gengæld oplyst, at der i april vil blive leveret 20.000 flere doser om ugen end tidligere forventet.

Derudover er Sundhedsstyrelsen fredag kommet med nye anbefalinger for vaccinen fra AstraZeneca, som betyder, at borgere over 65 år også kan få den.

Styrelsen udvider desuden intervallet mellem første og andet stik, så en større del af kommende vacciner kan bruges til førstegangsvaccination.

Samlet set betyder ændringerne, at vaccineplanen altså bliver skubbet tre uger.

614 personer er blevet smittet med coronavirus det seneste døgn. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

Positivprocenten er på 0,34, da der blev taget 179.109 test. Det er den samme positivprocent som torsdag og har ligget på det niveau de seneste fem uger.

Tre personer er døde med virussen det seneste døgn.

Antallet af indlagte falder med to personer. I alt er der nu 215 indlagte med coronavirus.

520 personer blev registreret smittet med coronavirus torsdag.

Få det fulde overblik over tallene her.

Ishøj topper stadig listen på incidenstal med 293,1 smittede per 100.000 borgere. Fredensborg har sat sig på en andenplads med 191,3 smittede per 100.000.

I Vollsmose, hvor der er et udbrud, er incidenstallet fredag opgjort til 973,4, hvilket er nøjagtigt det samme som torsdag ifølge TV 2 Fyn. I alt er der konstateret otte nye smittede siden torsdag, og 89 smittede de seneste syv dage.

Fortsat stabilt niveau

Den seneste måned har det daglige antal smittede bevæget sig mellem 300-600. Og ifølge professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos tyder alt på, at vi fortsat er i en stabil periode.

- Vi er I en stabil udvikling med nogenlunde samme niveau som i går. Epidemien er foreløbigt under nogenlunde kontrol, siger han til TV 2.

Fredag kom det også frem, at sundhedsmyndighederne udskyder forventningen til, hvornår alle danskere kan forvente at være færdigvaccineret fra 27. juni til 18. juli. Og ifølge Hans Jørn Kolmos, bør det ikke give anledning til stor bekymring i befolkningen.

- Det er et bump på vejen, som man kunne forudse ville komme. Det er værd at bide mærke i, at udskydelsen rammer ind i sommerperioden, hvor det forventede smittetryk er lavt. Så det er ikke sikkert at det får store konsekvenser for den generelle åbning, lyder reaktionen fra Hans Jørn Kolmos.

Bemærk, at nøgletallene kun opdateres på hverdage, så mandagens opdatering rummer weekendens udvikling. Kilde: Statens Serum Institut.

Dagens tal fra sundhedsstyrelsen er ikke tilgængelige på grund af teknisk fejl. Tallene nedenfor er derfor fra 28. december.

Oplever du fejl på siden eller tal, der ikke er opdateret længe, så tip os meget gerne på email.

Denne artikel blev udgivet første gang 27. februar 2020 og er siden blevet opdateret dagligt. Statens Serum Institut har i en periode ikke opdateret nøgletallene i weekenderne, de opdateres derfor kun på hverdage. Vi arbejder dog på at kunne opdatere alle ugens dage.

Vi kan anbefale at installere vores app 'TV 2 NYHEDER', hvor du hver dag kan få en push-besked, når dagens coronatal er opdateret. Tilmeld dig kategorien 'coronavirus'.

Ifølge Miljøstyrelsen og fødevareminister Rasmus Prehn (S) kan beboerne nær de millioner af nedgravede mink ved Nørre Felding og Karup ånde lettet op.

En undersøgelse viser, at der ikke er fare for drikkevandet, og at forurening af det lokale vandmiljø først vil ske om flere år. Og der vil minkene være fjernet.

Det skabte stor utryghed i lokalområderne, da regeringen og myndighederne gravede millioner af døde mink ned i åbne massegrave i områderne, i takt med at de blev slået ned.

- Vi har lige fået bekræftet, at der ikke er nogen risiko for drikkevandet. Så borgerne kan være lettede på det spørgsmål. Det er klart, at der er en vis nedsivning, men det er ikke noget, der har betydning for drikkevandet.

- Det var en lettelse for os. Selv om vi selvfølgeligt bliver ved med skarpt at holde øje med situationen, siger Rasmus Prehn.

Forekomst af ammonium og fenoler

Den hellige grav er dog ikke helt velforvaret. Miljøstyrelsen og dens rådgivere har fundet, at der er forekomster af ammonium og fenoler.

- Undersøgelsen viser, at der helt som ventet ikke er akut fare for vandmiljøet omkring de nedgravede mink. Men det er klart, at den mindre forurening der trods alt er opstået, skal inddæmmes og fjernes. Det er vi allerede i færd med at udarbejde en plan for, skriver sektionsleder Jannik Elmegaard fra Fødevarestyrelsen.

Ifølge materialet fra Miljøstyrelsen vurderer man, at "forureningen først vil nå vandløb i løbet af 2-3 år og den nærliggende Boutrup sø efter 6-10 år."

Og på det tidspunkt bør minkene for længst være gravet op og bortskaffet på en fornuftig måde.

- Planen om at begynde at grave minkene op fra midten af maj og få dem brændt af inden midten af juli skulle stå til troende, siger Rasmus Prehn.

- Der kan selvfølgeligt altid opstå problemer, men det, vi har fået at vide i dag, er, at styrelsen er meget tryg ved, at tidsplanen holder.

Man må regne med luftgener

Han siger, at borgerne i området nok må regne med "lugtgener" under arbejdet og understreger, at han godt forstår, at borgerne i området har været utrygge og nervøse på grund af nedgravningen.

- Det forstår jeg i allerhøjeste grad. Derfor handlede jeg også det samme, da jeg blev minister. Jeg forstår godt, at borgerne er og har været utilfredse og utrygge.

- Det er på alle mulige måder en ærgerlige og trist situation, vi er havnet i. Og jeg tror, at de fleste kan blive enige om, at vi nok ikke skulle have håndteret de døde mink på den måde.

- Men det var det bedste, man kunne i situationen, siger Rasmus Prehn.

Ved middagstid mandag 16. marts – lige efter coronanedlukningen – var 54-årige Cebastian Mogensen ude at løbe en tur sammen med sin 11-årige søn, Whillam, der fulgte efter på løbehjul.

De var netop kommet hjem til familiens hus i Herning og var i gang med at lave strækøvelser i indkørslen, da Cebastian pludselig faldt om på fliserne.

Hans forfærdede søn råbte "Far, far!" og forsøgte at få faren til at reagere ved at ruske i ham.

Ude på vejen var 34-årige Alma Palic lige gået forbi indkørslen, hvor hun havde set de to løbe ind. Hun hørte en høj, dump lyd, efterfulgt af Whillams nødråb og vendte om for at se, hvad der var sket.

Da hun kom hen til manden, der lå sammenkrøllet i fosterstilling på de hårde fliser, var hun ikke i tvivl om, at det var alvorligt. Han var grå i ansigtet og udstødte nogle lyde, der mest af alt lød som de sidste udåndinger.

Manden reagerede ikke, da hun flere gange råbte: ”Hallo, hallo! Er du okay?”

- Han vendte det hvide ud ad øjnene – eller det var nærmest gult. Det var meget skræmmende, og jeg gik helt i panik. Jeg var klar over, at jeg måtte skaffe hjælp, siger Alma Palic til TV 2.

Mens hun tastede 112 ind på mobilen, løb hun ud på vejen for at finde nogen, som kunne tage sig af den livløse mand og hans søn, mens hun talte med alarmcentralen.

Herefter begyndte en redningsaktion, hvor tre fremmede arbejdede tæt sammen om at redde en mands liv. Et samarbejde, som resulterede i, at Cebastian Mogensen lever i dag. Uden mén.

De tre er nu også, sammen med 11-årige Whillam Daviessborg, nomineret til prisen som ’Årets Hjerteredder’, fordi de alle handlede resolut og formåede at samarbejde effektivt, selvom de ikke kendte hinanden.

Hvem der får prisen, hvor også to andre hjerteredder-cases er nomineret, afsløres ved 'Hjertegalla' lørdag 13. marts på TV 2 Charlie og TV 2 PLAY.

Se rekonstruktion af redningsaktionen i videoklip øverst.

En kamp mod tiden

Da Alma Palic løb ud for at hente hjælp, var der flere biler, der kørte forbi, selvom hendes paniske ansigtsudtryk og vilde fagter tydeligt viste, at noget var helt galt.

Efter lidt tid fik Alma Palic stoppet en bil med 28-årige Louise Rasmussen bag rattet. Hun var på vej for at hente sine små søskende, men kunne se på kvindens ansigt, at der var noget alvorligt på færde. Så hun parkerede bilen og fulgte med.

Han døde dér lige foran mig

Louise Rasmussen, nomineret til 'Årets Hjerteredder'

Ved synet af den ubevægelige Cebastian Mogensen tænkte Louise Rasmussen straks, at han var ved at dø. Han stønnede et par gange opgivende efter luft. Men så hørte det op, læberne blev blå, og øjnene stirrede tomt ud i luften.

- Han døde dér lige foran mig, lyder det fra en berørt Louise Rasmussen.

Alma Palic var nu blevet viderestillet til en sygeplejerske på alarmcentralen. Ud fra beskrivelsen af Cebastian Mogensens tilstand opfordrede sygeplejersken til, at de straks gik i gang med hjertemassage.

Louise Rasmussen prøvede derfor at få vendt den livløse mand om på ryggen.

Imens fortsatte Alma Palic indsatsen for at skaffe yderligere hjælp, og kort efter holdt endnu en bil ind til siden. Det var 24-årige Patrick Hansen, som kunne se, at den vinkende kvinde tydeligvis var i panik. Så han rullede vinduet ned for at høre, hvad der var galt.

- Kan du hjertelungeredning?, råbte kvinden. ”Ja, det skulle jeg mene”, svarede Patrick Hansen, som havde været til førstehjælpskursus i forbindelse med fornyelsen af sit lastbilkørekort. Han krydsede over vejen.

Alma Palic sendte Whillam ind i huset for at skåne ham for synet af, at hans far blev forsøgt genoplivet.

Patrick Hansen lagde sig på knæ foran den livløse mand i indkørslen og fulgte de instrukser, som Alma Palic fik fra alarmcentralen. Han kunne dog ikke få sig selv til at give kunstigt åndedræt ved mund-til-mund-metoden, da der var hvid fråde om den nu døde mands mund.

I stedet gav han hjertemassage uden at puste luft ind: 30 tryk på brystkassen efterfulgt af en pause, 30 faste tryk og pause igen. Sådan blev han ved.

Imens fik Alma Palic besked fra alarmcentralen om, at de skulle prøve at skaffe en hjertestarter. Så Louise Rasmussen skyndte sig af sted til den nærmeste lokation, hvor hun kunne finde sådan én.

Kort efter kunne Alma Palic høre ambulancesirener i det fjerne, og hun gik ind til Whillam i huset.

Whillam havde prøvet at ringe til sin mor, som ikke svarede, fordi hun var på arbejde.

Han var bange og græd: ”Har min far corona? Skal han dø nu?”, spurgte han. ”Nej, det skal du slet ikke være bange for”, svarede Alma Palic, som forsøgte at lyde ubekymret.

For at få den skræmte dreng til at tænke på noget andet, tog hun ham med om i baghaven, hvor de ledte efter hans kat.

Hjælpen nåede frem

I samme øjeblik, Louise Rasmussen vendte tilbage med hjertestarteren, nåede ambulancen med de professionelle reddere og udstyr også frem.

Selvom det føltes som evigheder, gik der reelt kun fem minutter

Alma Palic, nomineret til 'Årets Hjerteredder'

- Selvom det føltes som evigheder, gik der reelt kun fem minutter, fra jeg ringede 112, og til ambulancen ankom, fortæller Alma Palic.

Patrick Hansen fortsatte med at yde livreddende førstehjælp, indtil ambulanceredderne havde gjort deres udstyr klar. Så tog de over.

Det første, redderne gjorde, var at give Cebastian en indsprøjtning med adrenalin. Derefter satte de elektroder på hans bryst og gav ham et stød med defibrillatoren.

Ingen reaktion.

Patrick og Louise stod sammen lidt derfra og så redderne arbejde. De var begge dybt bevægede. De frygtede, at de ikke havde gjort det rigtige, så mandens liv kunne reddes. Hvad nu, hvis Whillam mistede sin far. Det ville være frygteligt, tænkte de.

Redderne fortsatte med hjertemassage i et stykke tid og gav et stød mere. Heller ingen reaktion.

I mellemtiden havde Alma Palic og Whillam fået fat i Whillams storesøsters kæreste, som ville komme og hente ham, så han blev forskånet for det skræmmende scenarie.

Håbet var gradvist ved at svinde hos Alma Palic og de to andre voksne, der var trådt til for at hjælpe. Men det ville de ikke lade Whillam mærke.

Redderne stødte for tredje gang med defibrillatoren. Og pludselig var der en reaktion.

- Der er puls!, råbte en af ambulancefolkene højt.

Ordene havde en overvældende virkning på de tre redningsmænd, som for kort tid siden var tilfældigt forbipasserende, men som nu var dybt involverede i kampen på liv og død. Lettelsen var enorm.

Cebastian Mogensen havde været død i 10 minutter. Nu var han tilsyneladende bragt tilbage til livet.

Men hvilken tilstand ville han være i, når han indenfor nogle døgn blev vækket fra den kunstige koma, som patienter med hjertestop ofte lægges i?

Bekymringen var bestemt ikke slut for Alma Palic, Louise Rasmussen og Patrick Hansen. De udvekslede telefonnumre, så de havde hinanden at støtte sig til i ventetiden.

En lang indlæggelse

De efterfølgende døgn føltes endeløse. Ikke bare for Whillam Davis, der lå vågen om natten, men også for de tre hjælpere, som var dybt påvirkede af oplevelsen.

- Jeg brød fuldstændig sammen, da jeg kom hjem til mine forældre, efter at ambulancen var kørt. De boede på samme vej, og det var dem, jeg var på vej hen for at besøge, da ulykken skete, siger Alma Palic.

Hun, Louise Rasmussen og Patrick Hansen skrev sammen i dagene efter, og det hjalp lidt.

- Jeg takkede dem flere gange for, at det lige netop var dem, der var stoppet op, husker hun.

Cebastian Mogensen lå nedkølet i respirator i tre døgn på Skejby Sygehus, før han langsomt begyndte at vågne op. Han var ekstremt træt og havde hallucinationer på grund af medicinen.

Først på femtedagen kunne Whillam komme på besøg, og han var noget utryg ved, at hans far dårligt nok var i stand til at sige ”hej” til ham. Det blev dog meget bedre de efterfølgende dage, hvor han sagde mere og mere. Whillam var nu jublende lykkelig over, at hans far var ved at blive sig selv igen.

Det viste sig, at Cebastian Mogensens kranspulsårer var så forkalkede, at han skulle opereres hurtigst muligt. Hjertet var ellers stærkt og sundt, takket være hans aktive livsstil med træning og løb fem-seks gange om ugen.

- Jeg havde aldrig tidligere haft nogen problemer med hjertet eller symptomer af nogen art. Derfor forstod jeg heller ikke noget, da jeg vågnede op på hospitalet, siger Cebastian Mogensen, som i øvrigt intet kan huske fra dagene op til hjertestoppet.

Efter to en halv uges indlæggelse gennemgik Cebastian Mogensen 1. april 2020 en tredobbelt bypass-operation. Lægerne fjernede 60 centimeter blodårer fra hans ene ben, så de kunne indoperere dem i hjertet.

Helt fantastisk

I dag har den nu 55-årige Cebastian Mogensen det med egne ord ”helt fantastisk”. Han har på intet tidspunkt haft nævneværdige smerter efter bypass-operationen, og han har i det hele taget ingen mén efter hjertestoppet.

- Jeg løber igen seks gange om ugen og passer mit arbejde fuldstændigt som før. Desværre kan jeg jo ikke komme i fitnesscenter på grund af corona, men så træner jeg bare derhjemme i stedet, siger Cebastian Mogensen, som heller ikke har oplevet problemer med hukommelsen eller lignende.

Det eneste, der generer ham en smule, er hans højre ben, som blodårerne blev opereret ud af.

- Det er stadig lidt følelsesløst, siger han om benet.

Hvad angår sine fire redningsmænd, som har æren for, at han overhovedet trækker vejret i dag, har han næsten ikke ord for at beskrive sin taknemlighed.

- Jeg er så rørt over det, de gjorde. De er alle unge, og de gjorde bare alt det rigtige. Jeg er så lykkelig over at være i live, og det er jeg kun takket være dem, siger han.

Cebastian Mogensen og Whillam har flere gange siden mødtes med de tre forbipasserende, som endte med at få så stor en betydning for dem. De har blandt andet været ude og spise sammen. Den dramatiske oplevelse har skabt et ubrydeligt bånd imellem dem.

De fem mødes næste gang 13. marts i forbindelse med ’Hjertegalla’, hvor Cebastians redningsmænd er nomineret til prisen som Årets Hjerteredder.

Du kan være med til at afgøre, hvem der skal vinde prisen som Årets Hjerteredder ved at afgive din stemme her senest 10. marts klokken 12.00.

Se 'Hjertegalla' lørdag 13. marts fra klokken 20.55 på TV 2 Charlie og TV 2 PLAY.

Den øverste chef for medicinalfirmaet Pfizer har valgt at udskyde sit besøg i Israel til efter landets parlamentsvalg om knap tre uger.

Det sker efter kritik af, at det planlagte møde mellem Pfizers øverste chef, Alert Bourla, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, vil blive brugt af Netanyahu i valgkampen.

Pfizer nævner dog ikke selv valgkampen som årsag til sin beslutning. Ifølge selskabet sker udsættelsen på grund af de nuværende coronarestriktioner.

- Vi er stadig interesserede i at møde de ledende forskere og andre, der har spillet en central rolle i Israels succesfulde vaccinationsprogram, skriver selskabet i en udtalelse.

Vacciner i valgkampen

Israel afholder parlamentsvalg 23. marts, og premierminister Netanyahu har i valgkampen slået meget på sin rolle som den, der har sikret, at Israel efter international målestok er langt fremme med at få vaccineret befolkningen.

Et besøg fra en international topchef fra en af de store vaccineproducenter passer så godt ind i den fortælling, at det ikke kan være noget tilfælde, har kritikken lydt fra oppositionspolitikere og organisationer i Israel.

Kritikerne mener, at det kan være en overtrædelse af reglerne for valgkampen.

Regler for valget

I Israel er der nemlig en række regler for, hvad politikere må og ikke må i en valgkamp, forklarer Jotam Confino, der er journalist på det store israelske dagblad Haaretz, til TV 2.

- De må for eksempel ikke bruge militæret og lade sig fotografere sammen med militæret i de sidste uger op til et valg. Besøget fra Pfizers øverste chef tangerer efter manges mening valgpropaganda og ville sandsynligvis ende på rigsadvokatens bord til vurdering. Det har Pfizer tydeligvis ønsket at holde sig ude af, siger han.

Kritikken i Israel er blandt andet fremført af borgerretsgruppen Achryut Leumit, der nu glæder sig over Pfizers beslutning om ikke at deltage i ”ulovlig valgkamp”.

- Det er godt, at det israelske demokrati bliver sparet for dette, udtaler borgerretsgruppen til Haaretz.

Dansk kritik

Herhjemme er statsminister Mette Frederiksen blevet mødt af den samme kritik efter sit besøg i Israel torsdag, hvor hun diskuterede vaccinesamarbejde med Benjamin Netanyahu og den østrigske kansler, Sebastian Kurz.

- Netanyahus kampagnestab må klappe i deres små hænder, skriver eksempelvis den radikale udenrigsordfører Martin Lidegaard på Twitter.

Selv afviste Mette Frederiksen torsdag, at hun var blevet brugt på en upassende måde i den israelske valgkamp.

- Israel er i front, når det gælder vacciner. At der er valgkamp i et land, vi samarbejder med, er et vilkår i et demokrati. Det betyder ikke, at vi ikke kan samarbejde med det land, sagde hun.

I Israel har kritikken af Mette Frederiksens besøg da heller ikke haft nær samme omfang som kritikken af Pfizer-chefens besøg, fortæller Jotam Confino.

- Israelerne er vant til, at Netanyahu får statsbesøg og udnytter dem politisk lige til grænsen. Oppositionen her i landet forventer nærmest, at det vil ske. Og så må vi jo også sige, at der set fra et israelsk synspunkt var tale om et besøg fra to mindre lande, der ikke har så stor politisk betydning, siger han.

Det var lidt af et drømmeland.

Dyre luksusyachter på stribe, sol, varme, turkisblåt vand og masser af frihed.

Frihed til at gøre lige hvad man ville. Om det var at drøne rundt på vandscooter eller sidde inde ved stranden og drikke øl og ryge hash.

Johnas Søndergaard Flarup var 16 år, og han befandt sig langt væk hjemmefra. Omkring 7200 kilometer fra familien i Ikast.

Kommunen havde to år tidligere fjernet ham fra hjemmet, fordi han var på vej ind i en kriminel løbebane, og kommunen vurderede, at han havde brug for nogle bedre rollemodeller.

Nu sad han i Caribien – på kommunens regning – og havde på få måneder opbygget en narkogæld på 16.000 kroner til de lokale pushere.

Formålet med turen var ellers, at han skulle ud af sit stofmisbrug og færdiggøre sin 9. klasse. Han skulle bo på et dansk skib, der var godkendt som opholdssted for unge med misbrug.

Men i Caribien oplevede han så godt som ingen undervisning, støtte eller struktur i hverdagen.

I stedet følte Johnas Søndergaard Flarup og to jævnaldrende drenge sig mere eller mindre overladt til sig selv.

På daglig basis forlod de den båd, hvor de skulle opholde sig, og sejlede alene ind til land, hvor de lokale nærmest stod i kø for at sælge dem kokain og cannabis.

- De sendte os væk fra et misbrug og ned på en ø, hvor det er lovligt at ryge hash, hvor det er lovligt at have ti gram på sig, og selv politiet ryger. Så jeg ved ikke, om jeg kom væk fra misbruget. Jeg blev bare sendt ned til et andet misbrug.

1000 gange værre

I alt har Ikast-Brande Kommune haft Johnas Søndergaard Flarup anbragt fire forskellige steder på tre år, siden han blev fjernet fra hjemmet.

Samlet pris: 5.399.446 kroner og 25 øre.

I TV 2-dokumentaren 'Nødråb fra børnehjemmet' står den i dag 18-årige Johnas frem og fortæller, hvad vi som samfund har fået for pengene.

- Rent og skær ingenting. Det har ikke givet mig en skid.

For opholdsstederne blev ikke det trygge hjem, som han ifølge kommunen havde brug for.

- Hvis de havde et håb om, at jeg skulle væk fra det miljø, som jeg kom fra, så har de gjort det værre. 1000 gange værre, siger han.

Johnas Søndergaard Flarup udviklede i en tidlig alder adfærdsproblemer og begyndte at gøre, hvad der passede ham.

Som 13-årig begik han sammen med to kammerater et væbnet røveri i en lokal butik. Efter eget udsagn fordi han ville hjælpe sin mor, der manglede penge.

Røveriet blev filmet af den ansatte og brugt i sagen mod drengene:

Johnas Søndergaard Flarup fik ikke nogen dom, fordi han var under 15 år. I stedet blev han fjernet hjemmefra.

Ikast-Brande Kommune valgte i efteråret 2016 at sende den unge dreng til Frederikssund på Sjælland, hvor han dagen efter sin 14-års fødselsdag flyttede ind på døgninstitutionen Nexus.

Her skulle han blandt andre bo sammen med meget kriminelle 16-18-årige fra københavnske indvandrerbander.

- Det var rimeligt barskt at komme hen til, for de havde nogle andre måder, de gjorde tingene på.

Ifølge Johnas Søndergaard Flarup var stoffer en del af hverdagen på Nexus, og det udviklede det sig hurtigt til et alvorligt misbrug med hash, kokain, amfetamin og MDMA.

- Pædagogerne kom ind, mens man sad og røg. Det gjorde de sgu ikke noget ved. De sagde bare: "Jeg har ikke set noget" og lukkede døren igen. Og så var der andre, der ikke havde noget imod selv at tage nogle hiv på jointen. Det var satme vildt.

Tæsk af pædagogerne

Nexus oplyser om sig selv, at de er eksperter i at tage sig af kriminelle børn og unge.

Men for den 14-årige Johnas var det en anden virkelighed, der mødte ham.

- De unge fik tæsk af pædagogerne. Rent ud sagt tæsk. De hev dynen af dig og hev dig op i nakken. Og de var ligeglade med, om du væltede ned fra sengen eller røg ind i væggen. Hvis de sagde, vi skulle lave mad, og vi nægtede at gøre det, så røg vi hen over et bord og fik at vide, at vi skulle tage os sammen.

Johnas Søndergaard Flarup fortæller, at han lærte at opretholde en hård facade, men at han i virkeligheden følte sig skræmt fra vid og sans.

- Inden jeg kom på Nexus, var jeg det, man vil kalde psykisk normal, og da jeg kom ud fra Nexus, var jeg psykisk ustabil. Jeg mistede al respekt for mennesker. Det ødelagde mig i lang tid, både fysisk og psykisk.

Nexus har tidligere været i fokus i medierne på grund af problemer med stoffer på opholdsstedet.

I et skriftligt svar til TV 2 afviser Nexus, at de ansatte tager stoffer med de unge.

Institutionen erkender, at der tidligere har været for mange magtanvendelser, og at de arbejder på at nedbringe dette. De vil ikke kommentere Johnas Søndergaard Flarups fortælling yderligere.

Opholdet på Nexus varede ti måneder og kostede Ikast-Brande Kommune 1,4 millioner. Ifølge Johnas Flarup Søndergaard fik han kun besøg af sin sagsbehandler én gang.

- Han har ikke fået det tilbud, som han skulle have. Når man kigger tilbage på sådan et forløb, så skulle det have været bragt til ophør langt tidligere. Der har været nogle udfald med magtanvendelser og stoffer, som ikke var det, vi tænkte, at vi købte, siger Anton Rasmussen, chef for Børne- og Familieafdelingen i Ikast-Brande Kommune.

Anbringelser for milliarder

De danske kommuner bruger omkring ti milliarder kroner om året på anbringelser af cirka 12.000 børn.

I dokumentaren 'Nødråb fra børnehjemmet' fortæller adskillige nuværende og tidligere anbragte børn om deres oplevelser med svigt, vold og magtanvendelser.

En aktindsigt i Socialtilsynets kontrolbesøg viser, at der har været alvorlige problemer på mange af landets 612 opholdssteder og institutioner.

I 76 rapporter har det udløst påbud, skærpet tilsyn eller inddragelse af et opholdssteds godkendelse.

TV 2 har vist rapporterne til Caroline Adolphsen, lektor i jura ved Aarhus Universitet, der har forsket i anbringelser af børn.

- Man kan ikke blive andet end ked af det, når man læser det her materiale, for bag hver sag er der et barn eller en ung udsat, som vi har svigtet som samfund, siger hun.

Efter det mislykkede ophold på Nexus rykkede Ikast-Brande Kommune i sommeren 2017 Johnas Søndergaard Flarup videre til Kompasset ved Brønderslev i Nordjylland.

Kompasset er en sikret døgninstitution, hvilket vil sige, at der er hegn om bygningen, og dørene bliver låst om aftenen.

Her fik Johnas Søndergaard Flarup styr på sit misbrug, og han trivedes med det, han oplevede som faste, men omsorgsfulde rammer.

- De så en god knægt i mig, fremfor hvad alle andre så i mig. Da jeg kom væk derfra, var det ligesom, at alt røg på jorden for mig, fortæller han.

Børn og unge må nemlig ifølge loven ikke blive på en sikret institution som Kompasset i længere tid, da det er den mest indgribende foranstaltning i forhold til den anbragtes grundlæggende rettigheder.

Efter fem måneder blev Johnas Søndergaard Flarup derfor i november flyttet igen.

Ikast-Brande Kommune rykkede ham nu til den delvist lukkede institution MultifunC i Aarhus.

- Det var mit tredje sted på to år. Det ødelægger en person, det gør det, siger han.

På MultifunC oplevede Johnas Søndergaard Flarup, at de unge store dele af tiden ikke måtte være sammen med hinanden, og at de i stedet sad alene på deres respektive værelser.

Det kunne han ikke håndtere, så han gav op og gled tilbage til gamle vaner. Hans stofmisbrug eskalerede, og han røg tilbage i kriminalitet.

Opholdet varede otte måneder og kostede kommunen lige over to millioner kroner.

Efter tre anbringelser på to år fik Johnas Søndergaard Flarup i august 2018 tilbuddet om at komme til det alternative opholdssted i Caribien.

Her skulle han i ni måneder bo på et skib med to andre unge og tre voksne.

Turen var arrangeret af firmaet Den Maritime Base, som ifølge dem selv "har mange års erfaring og succes med at få unge ud af deres misbrug".

I tilbuddet lyder det, at de unge skal sove, spise, bo, gå i skole og arbejde på skibet, og at besætningen kan styre kontakten til land, fordi skibet ligger for anker.

- Jeg ville gerne prøve noget nyt og væk fra det, jeg kendte, og måske var det en mulighed for at passe min skole. Jeg blev lovet guld og grønne skove om den båd, men det var overhovedet ikke sådan

Ifølge Johnas Søndergaard Flarup modtag han kun omkring en uges seriøs undervisning, inden læreren måtte rejse hjem med hjerteproblemer. Herefter var de unge alene med en kaptajn og en styrmand.

Der er var ikke rigtigt nogen regler, og typisk tog de alene ind på land om morgenen, når de vågnede, og kom tilbage ved 22-23-tiden om aftenen.

Socialtilsynet har tidligere fået informationer om, at unge åbenlyst tog stoffer på Den Maritime Base, og at de ansatte intet gjorde. Af dokumenter fra tilsynet fremgår det også, at flere ansatte har haft et alkoholmisbrug på turene.

Allerede i 2015 fortalte flere unge i MetroXpress, at der blev både drukket og røget hash hos Den Maritime Base, og at der intet reelt indhold var på behandlingsturene.

Hastet hjem før tid

Der kom aldrig noget tilsyn, mens Johnas Søndergaard Flarup var på skibet, og selvom han forsøgte at kontakte kommunen og forklare, at han gerne ville hjem, mente de ikke, at der var grundlag for at afbryde opholdet.

- Jeg kunne godt se, at kampen var tabt. Det hele sejlede rundt, så hvorfor skulle jeg kæmpe? Så kunne jeg lige så godt bruge tiden på sjov.

Han kastede sig over de lettilgængelige stoffer i Caribien, og først da han stod over for at skulle tilbagebetale narkogælden på 16.000 kroner, skred kommunen ind.

Både de ansatte og Johnas selv frygtede for hans sikkerhed, og han blev sat på et fly hjem til Danmark. Halvanden måned før tid.

Ikast-Brande Kommune betalte det fulde beløb for opholdet i Caribien: 877.814 kroner - heraf over 200.000 kroner alene for hans skolegang.

- Jeg havde jo en forestilling om et skib, der sejler rundt og så kommer i land en gang imellem. Vi er blevet lovet noget, som vi ikke har fået. Jeg ved ikke, hvem der bliver stillet til regnskab, men det er der nogen, der skal, siger børne- og familiechef Anton Rasmussen.

Den Maritime Base er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser og er nu lukket.

Efter fire anbringelser og en regning på over fem millioner kroner valgte Ikast-Brande Kommune i 2019 at sende den 17-årige Johnas Søndergaard Flarup tilbage til sin mor og stedfar i Ikast.

Altså de samme forældre som kommunen fjernede ham fra tre år tidligere, fordi den skønnede, at de ikke kunne tage sig af ham.

Efter at være vendt hjem fortsatte han sit stofmisbrug, han begik ny kriminalitet, og han fik aldrig sin afgangseksamen fra folkeskolen.

Børne- og familiechefen erkender i dag over for TV 2, at Johnas Søndergaard Flarups forløb ikke har haft en klar mening eller perspektiv, og at det generelt er "ret tilfældigt", om anbringelserne lykkes.

- Nogle gange kan vi sige, at ville det være gået meget værre, hvis han ikke havde haft det her tilbud. Det kan jeg faktisk ikke sige i den her situation, siger Anton Rasmussen.

På den anden side

Men her mange måneder senere er fortællingen en anden.

Johnas Søndergaard Flarup har fået en kæreste, som han er flyttet sammen med i en lejlighed i Sunds, og gennem sin kontaktperson hos Herning Kommune har han fået et job på en genbrugsplads.

Efter otte år på kant med loven er han ikke længere kriminel, og han hverken drikker eller rører hårde stoffer.

Han forklarer udviklingen med, at han har haft gode mennesker omkring sig, der har rakt hånden ud og hjulpet ham, efter han kom hjem fra anbringelserne.

Hans nye kontaktperson har blandt andet sørget for, at han blev udredt i psykiatrien og har fået flere diagnoser. I dag undrer han sig over, at det ikke skete inden hans fire anbringelser.

Men visheden har givet ham en ro, og Johnas Søndergaard Flarup siger selv, at han ser optimistisk på fremtiden.

- Tidligere har jeg ikke haft det store at kæmpe for. Men efter jeg mødte min kæreste, fik jeg et mål med mit liv, og derfra besluttede jeg at stoppe med en masse ting, så jeg kan nå det mål.

Brexit-traktaten mellem EU og Storbritannien kom torsdag i vanskeligheder, da EU-parlamentet udskød ratifikation og samtidig anklagede regeringen i London for traktatbrud. Det skriver the Guardian, efter den britiske regering meddelte EU, at den ikke vil lade reglerne i traktaten med EU om Nordirland træde i kraft 1. april, som forudset i traktaten.

Det er anden gang, premierminister Boris Johnsons regering står anklaget for traktatbrud. Første gang var sidste år, da han brød Nordirland-traktaten for at imødekomme utilfredshed blandt protestanterne i Belfast. Dengang opgav han efter protester både fra USA, Irland og EU. Sagen blev løst med Brexit-traktaten lige før nytår. Men nu er det så selve Brexit-traktaten, som Johnsons regering ikke er tilfreds med – og derfor ensidigt har udskudt ikrafttræden af rejsereglerne i forhold til Nordirland.

Visse medlemmer af EU-parlamentet går så vidt som til at true med at nægte at ratificere Brexit-traktaten, skriver bladet.

Handlen går i stå

Traktaten skaber vanskeligheder, fordi en særlig Nordirland Protokol sætter specifikke regler for samhandelen mellem Storbritannien og provinsen. Der er omfattende regler for fødevaresikkerhed og andre sundhedskrav. De betyder, at der skal særlige dokumenter til og gennemføres omfattende kontroller i havnen for al den samhandel, der har at gøre med fødevarer og salg af dyr. Og en stor del af samhandelen er derfor næsten gået i stå.

Denne kontrol bliver nu langt skrappere 1. april, når en traktatens overgangsordning udløber. Derfor de nye sammenstød mellem regeringen i London og EU-kommissionen.

Teknisk set sendte den britiske regering onsdag besked til EU-kommissionen, om at denne overgangsordning for handelen mellem Nordirland og Storbritannien skal løbe videre indtil oktober i år i stedet for at ophøre den 1. april.

Men sagen er værre end som så.

Alt udskydes

Den hidtidige Brexit-minister i London, Michael Gove, kom allerede i sidste måned med krav om at forlænge ordningen hele to år frem, skriver Financial Times. Udsigten er, at reglerne aldrig nogensinde træder i kraft. Og derfor har reaktionen fra Bruxelles været kontant.

I første omgang sagde EU kommissær Maroš Šefčovič, at man måtte ”finde en pragmatisk løsning”. Han tilføjede dog, at det var et brud på traktaten og dens forpligtelser.

Den nye britiske Brexit-minister Robert Frost skærpede onsdag holdningen ifølge Reuters i en telefonsamtale med EU-kommissæren. Frost sagde, at der ikke var tale om traktatbrud, men bare en sag med ”fortilfælde, der er normal” i internationale traktater.

Striden optrappes

Šefčovič optrappede torsdag kommissionens svar. Dels anklager han nu briterne for brud på Brexit-traktaten. Dels siger han, at udspillet et farvel til det ”konstruktive samarbejde, man har haft indtil nu”, hedder det ifølge bureauet.

Den irske udenrigsminister Simon Coveney sagde rent ud, at EU står over for en partner, som man ”simpelthen ikke kan stole på”.

Når sagen er så alvorlig, skyldes de trusler mod den nordiske fredsaftale, der nu er opstået. Og dermed får sagen international betydning.

For USA’s præsident Joe Biden, som er af irsk afstamning, har i samtale med premierminister Johnson understreget, at USA ser alvorligt på enhver tænkelig trussel mod fredsaftalen.

Freden trues

Udspillet fra London kom nemlig efter en stribe voldsomme protester i Nordirland med trusler om at rive fredsaftalen fra 1998, Good Friday Agreement, i stykker.

Ført og fremmest har en række forbudte halvmilitære grupper i Nordirland meddelt, at de ikke længere støtter fredsaftalen. Deres organisation, Loyalist Communities Council, siger ifølge bureauet AP, at reglerne for handel mellem Nordirland og Storbritannien fjerner grundlaget for fredsaftalen.

Også Nordirlands førsteminister Arlene Foster, leder af det pro-britiske Democratic Unionist Party, siger, at Brexit aftalens protokol fuldstændigt nedbryder samhandelen mellem provinsen og Storbritannien.

Kolonitiden igen

Arlene Foster har for længst meddelt, at både hendes parti og andre pro-britiske ”unionist” partier vil rejse en sag ved domstolene for at få afvist Nordirland-protokollen. De mener, at protokollen strider mod aftaler, der går helt tilbage til år 1800, da hele Irland var en britiske koloni.

Det reelle er, at de nordirske unions-partier frygter, at Nordirland er på vej til at blive en del af Irland i stedet for at være britisk. Protestanterne er ikke længere i flertal i provinsen, og katolikkerne – som i det store og hele er pro-irske – er nu blevet den største gruppe. Så hvis handelen med Storbritannien bliver afløst af handel med Irland, så frygter man en fremtid, hvor hele den irske ø bliver til ét Irland.

Derfor de voldsomme trusler mod fredsaftalen. Og derfor er regeringen i London igen ved at løbe fra en traktat med EU.

Vaccinen fra AstraZeneca anbefales nu til borgere over 65 år.

Det fremgår af opdaterede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen har hidtil anbefalet, at vaccinen mod covid-19 fra AstraZeneca fortrinsvis blev prioriteret til personer under 65 år.

Det skete ud fra overvejelser om det begrænsede datagrundlag i godkendelsesstudierne i personer over 65 år.

Sundhedsstyrelsen peger på et nyt studie fra Skotland, der viste en markant mindre risiko for et alvorligt forløb blandt de vaccinerede. I Skotland er en stor del af den ældre befolkning blevet vaccineret med AstraZeneca, og derfor skyldes den positive effekt primært den vaccine.

- Resultaterne fra Skotland er glædelige. De viser et stort fald i risiko for indlæggelseskrævende covid-19, også blandt ældre. Det kunne vi også se en tendens til ud fra de begrænsede data, vi havde fra godkendelsesstudierne af vaccinen, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg i pressemeddelelsen.

- Og det bliver nu bekræftet i stor skala og selv under vilkår, der ikke er underlagt samme kontrol som i godkendelsesstudierne.

Ifølge styrelsen viser studiet, at blandt de vaccinerede i Skotland kunne der ses en reduktion i indlæggelseskrævende coronasmitte svarende til:

94 procent for vaccinen fra AstraZeneca 85 procent for vaccinen fra Pfizer-BioNTech

Andet stik kan gives mellem 4. og 12. uge efter det første stik, fremgår det af retningslinjerne.

Modstand mod AstraZeneca-vaccinen

I første omgang afviste Region Hovedstanden at give vaccinen til personer over 65 år. Men tirsdag omstødte regionen den beslutning og giver vaccinen til ældre og udsatte borgere i eget hjem.

- Den er bedre end ingen vaccine i den nuværende situation, sagde Sophie Hæstorp Andersen, der er regionsrådsformand i Region Hovedstaden, til TV 2 i den forbindelse.

AstraZeneca-vaccinen kræver ikke opbevaring ved meget lave temperaturer, modsat eksempelvis Pfizers vaccine, og kan dermed lettere transporteres af for eksempel de praktiserende læger, der skal bruge den på deres patienter væk fra vaccinationscentrene.

I en pressemeddelelse fra regionen for tre uger siden lød det:

- AstraZeneca-vaccinen skal gives til personer mellem 18 og 64 år, og den kan dermed ikke gives til de ældre borgere.

Og videre lød det:

- AstraZeneca er ikke testet på mennesker over 65 år, så derfor har sundhedsmyndighederne besluttet i første omgang at reservere vaccinerne til medarbejdere i sundhedssektoren, lød det også.

Mindst populære vaccine

AstraZeneca er den mindst populære blandt de godkendte vacciner i den danske befolkning, viser en Voxmeter-måling foretaget for Ritzau.

Blandt de 379 respondenter, der har en foretrukken vaccine, svarer 87 procent, at de foretrækker Pfizers coronavaccine. 8 procent foretrækker Modernas, mens kun 3 procent foretrækker AstraZenecas.

Når vi alle sammen har fået begge stik med coronavaccinen 27. juni, må vi være forberedt på, at det kun er første omgang.

Det siger Jens Lundgren, klinisk professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet.

- Vi kan følge, hvordan immunsystemet reagerer på vaccinen, og det stiger voldsomt de første seks til otte uger, siger Jens Lundgren til TV 2.

Han peger på to grunde til, at vi skal vaccineres igen i fremtiden.

- Den ene er for at minde immunsystemet om, at den har lært den her immunitet. Den anden er, så vi kan se, at coronavirussen ændrer sig, så der er behov for at tilpasse vaccinerne, så immunsystemet også lærer at tilpasse sig.

Holder ikke hele livet

Præcis hvad intervallet bliver, er dog endnu uvist. Det bliver der forsket i.

- Vi kigger på, hvornår faldet bliver så kritisk, at man ikke længere er beskyttet. Samtidig forsøger vi at identificere dem, der får behov for et nyt stik.

Modsat mæslingevaccinen holder coronavaccinen altså ikke hele livet. Og det bliver nok ikke muligt at lave en, der giver livslang dækning.

- Med de coronavirusser, vi kender, og som giver for eksempel forkølelse, kan man ikke opretholde immunitet over længere tid, så det tror jeg ikke, at vi kan få her, siger Jens Lundgren.

I Danmark har knap en halv million - 479.252 - personer fået første stik. Det svarer til 8,2 procent af befolkningen.

Israel, Danmark og Østrig i samarbejde

Danmark, Israel og Østrig vil etablere en fælles udviklingsfond og investere i fælles produktion af vacciner mod coronavirus.

Det kom frem på et pressemøde med de tre landes ledere torsdag eftermiddag, efter at de havde holdt møde i Jerusalem.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har understreget, at ingen ved, hvor længe vaccinerne virker, men vi får sandsynligvis brug for yderligere beskyttelse mod virussen i fremtiden.

- Når vi først er kommet over denne sygdom, er der ingen garanti for, at den ikke kommer tilbage, sagde han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde på et pressemøde, at hun er enig.

- Jeg ser det som realistisk, at vi ikke alene skal vaccinere danskerne. Vi skal også revaccinere danskerne. Og vi skal gøre det år efter år i en lang årrække. Så vi får brug for rigtigt mange vacciner, lød det.

Før hun rejste til Israel, havde Mette Frederiksen givet udtryk for, at et samarbejde om vaccineproduktion med Israel var på tale.

Men på pressemødet i Jerusalem lagde de tre landes ledere ingen konkrete planer frem for, hvornår og hvordan samarbejdet skal materialisere sig. Andre lande er dog velkomne i samarbejdet, lød det fra Benjamin Netanyahu.

Hvad produktionssamarbejdet angår, blev Mette Frederiksen ikke meget mere specifik på et efterfølgende pressemøde for dansk presse.