Coronasituationen er fortsat for usikker til, at kulturminister Joy Mogensen (S) tør give sommerens festivaler et løfte om, at de kan løbe af stablen i år.

Det var udmeldingen på et samråd torsdag.

Det gør, at en af de helt store danske flagskibe inden for festivaler, nemlig Roskilde Festival, siger, at det ikke er usandsynligt, at de kan ”ramme 20-25 procent aflyste navne”.

Roskilde Festival har ellers været optimistiske i sine udmeldinger hidtil.

- Det, der gjorde, at vi var forsigtige optimister, var jo blandt andet vaccineplanen, som fortsat estimeres til at holde. Der er også kommet godt skub i nogle af de digitale og understøttende løsninger, som skal til, hvis vi skal kunne lave festival til sommer, for eksempel coronapasset, siger Signe Lopdrup, der er direktør for festivalen, til Soundvenue.

Hun tilføjer, at festivalen ”bestemt ikke er aflyst endnu”, men det begynder at blive rigtig svært ikke at have en ”mere klar plan helt oppefra”.

Opmærksom på mangel på klarhed

Ministerens konklusion er altså, at festivalerne må forsætte med at træde vande.

- Jeg er helt opmærksom på, at dette svar på nuværende tidspunkt ikke giver fuldstændig klarhed over, hvordan og hvorledes med især de store begivenheder, da de står i en ekstraordinær vanskelig situation, siger Joy Mogensen.

Ministeren kom med et råd til festivalerne om at ’planlægge forsigtigt’, og dermed må festivalerne væbne sig med tålmodighed.

- Jeg synes ikke, vi fik noget helt kontant svar på, om der er en hånd under os, og om vi kan gå videre med at lave aftaler og planlægge. Det er bare ikke nemt at lave forsigtige aftaler med leverandører om, at vi måske skal bruge det eller måske ikke skal bruge det, siger formand for Samsø Festival Thomas Jacobsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Mens Samsø Festival grubler over, hvordan man planlægger forsigtigt, efterlyser Smukfest konkrete løsninger på, hvordan det måske kan lade sig gøre at afvikle festival i Bøgeskoven i år.

- Eksempelvis en faseinddelt plan med nogle bestemte kriterier, der skal kunne opfyldes for, at vi kan komme til at afholde en festival. Eksempelvis en dialog omkring kviktestens muligheder og hvad corona-passet vil kunne for at få så sikkert og forsvarligt et arrangement på benene som muligt, siger talsmand for Smukfest Søren Eskildsen.

Målstregen bliver flyttet

Også Hede Rytmer i Silkeborg løber panden mod muren efter dagens samråd.

- Umiddelbart ser det vanskeligt ud. Men hvis man pludselig kan vaccinere 200.000 om dagen, kan tingene ændre sig hurtigt. Det er klart, der sker en masse hele tiden, og det er som om, målstregen bliver flyttet, og det er der jo ikke nogen, der er herre over, siger Oliver Zähringer, som arrangerer Hede Rytmer i Silkeborg, til TV2 ØSTJYLLAND.

Andre festivaler er aflyst

Rundt omkring i verden har en række store festivaler allerede aflyst. Blandt andet skulle Glastonbury i England have fundet sted i juni, men blev aflyst i januar.

Coachella i Californien skulle have fundet sted over to weekender i april, men er også aflyst.

Primavera Sound i Barcelona har også aflyst sommerens festival, der skulle have fundet sted i starten af juni og skriver på sin hjemmeside, at ”vi vil danse i 2022”.

Metalfestivalen Download i England er også aflyst.

Selvom der med garanti er mange, der gerne vil have en coronavaccine, blev der tirsdag i sidste uge smidt 25 fejlfri vacciner ud på Sydvestjysk Sygehus’ vaccinationscenter i Esbjerg. Og fredag blev der kasseret yderligere seks.

Problemet var ikke at finde nogen, der ville have dem. Det var derimod at finde nogen, der måtte få dem.

Sådan lyder det fra Sydvestjysk Sygehus’ lægefaglige direktør, Anna-Marie Bloch Münster, som beklager forløbet:

- Jeg synes, det er rigtig beklageligt, for jeg synes, at vi normalt er så præcise, hvilket vores meget lave spildprocent også viser, men den her tirsdag var det bare ikke godt nok, siger hun.

Kun fire fra lang liste sagde ja

Ifølge Anna-Marie Bloch Münster betød lange telefonkøer i Region Syddanmark, at mange af de ældre over 85 år, som skulle have vaccinen i sidste uge, opgav at komme igennem for at få booket en tid. Det betød, at Sydvestjysk Sygehus til sidst stod med alt for mange vacciner.

- Vi gjorde en kæmpe indsats for, at folk indenfor målgruppen fik besked om, at de skulle booke tid. Fra at vi torsdag havde 2000 ubookede vacciner, der udløb tirsdag, til at vi på udløbsdagen måtte kassere 25 vacciner, det synes jeg egentlig er en god redning, siger Anna-Marie Bloch Münster.

Men at personalet var nødt til at smide 25 ellers velfungerende vacciner ud, ærgrer alligevel den lægefaglige direktør.

Tirsdag aften ringede personalet på vaccinationsklinikken til folk på akutlisten for at tilbyde de sidste vacciner, men ud af 60-70 opkald, takkede kun fire borgere ja, oplyser den lægefaglige direktør.

Langt de fleste var nemlig allerede vaccinerede, eller også havde de allerede booket tid til en vaccine.

Og det er essensen af problemet, skriver Sydvestjysk Sygehus i en mail. Personerne på akutlisten er nemlig de samme personer, som har mulighed for selv at booke tid, og ifølge Sydvestjysk Sygehus bliver listen forældet i det øjeblik, den sendes afsted.

Vil have åbnet for ny målgruppe

Tidligere har sygehuset givet de overskydende vacciner, som de ikke kunne få afsat til personer på akutlisten, til medarbejdere på sygehuset. For eksempel har ansatte, som ikke er i målgruppen, men som reparerer ting på kliniske afdelinger, fået overskydende vacciner.

Men for tre uger siden fik de indskærpet fra Sundhedsstyrelsen og regionerne, at de overskydende vacciner kun må gives til personer i målgruppen.

Blandt andet som konsekvens af mediers afsløring af, at direktører og læger uden patientkontakt rundt om i landet er blevet vaccineret.

Anna-Marie Bloch Münster kalder indskærpelsen ”fair”, men påpeger, at det forøger risikoen for, at vacciner kasseres.

Hun mener, der er brug for at åbne for nye målgrupper, hvis akutlisterne skal bakke op om nulspild.

- På trods af at akutlisterne løbende opdateres, så er det vores vurdering, at mange allerede er vaccinerede eller allerede har booket tid til vaccine, før vi kontakter dem, siger hun og fortsætter:

- Der ville nok være et større incitament til at træde til med kort varsel og tage imod en overskydende vaccine, hvis de borgere, der kontaktes via akutlisterne, ikke allerede havde fået tilbud om vaccine.

"Vanskeligt men utrolig vigtigt"

TV 2 har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvad den synes om forslaget fra Sydvestjysk Sygehus, men den henviser til Danske Regioner.

Danske Regioner kalder arbejdet med at få personer fra akutlisten til at komme og blive vaccineret med meget kort varsel for "vanskeligt, men utrolig vigtigt".

De er klar til at optimere, hvis det er nødvendigt:

- Hvis det viser sig, at de eksisterende akutlister ikke er tilstrækkelige, vil vi naturligvis sammen med sundhedsmyndighederne fortsat se på, hvordan vi kan optimere dem. Der må for alt i verden ikke gå vacciner til spilde, skriver Danske Regioner i en mail til TV 2.

Som reaktion på sidste uges vaccinespild har Sydvestjysk Sygehus nu sat flere initiativer i gang for at forhindre, at flere vacciner bliver smidt ud.

Akutlisterne er blevet længere, og så har sygehuset igangsat en time-for-time-vurdering af, hvor mange overskydende vacciner der vil være, så de kan få ringet rundt til borgerne på akutlisten tidligere på dagen, oplyser Sydvestjysk Sygehus.

Efter rekordmange coronadødsfald to dage i træk beder Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, befolkningen om at stoppe med at brokke sig og nedtoner alvoren af pandemien.

- Hvor meget længere fortsætter tuderiet? Hvor længe vil I blive hjemme og lukke det hele? Ingen kan klare det længere, lød det blandt andet fra præsidenten under en kampagnebegivenhed ifølge Reuters.

Brasilien har det næsthøjeste antal corona-relaterede dødsfald i verden kun overgået af USA. Mens epidemien går på hæld i USA, er Brasilien på vej i den modsatte retning og registrerer i øjeblikket flere daglige dødsfald, end da det stod værst til i sommer.

Genindfører restriktioner i storbyer

Den frembrusende anden bølge, som Brasilien lader til at være ramt af, har blandt andet udløst nye restriktioner i hovedstaden Brasilia og landets største by Sao Paulo. Rio De Janeiro annoncerede torsdag et udgangsforbud og tidligere lukketider for restauranter, mens sundhedsmyndighederne frygter det stigende pres på hospitalerne.

Ifølge Reuters er det særligt fremkomsten af den mutation, der menes at være udsprunget i landet, som er med til at give udfordringer. Coronavarianten P1, der også er kendt som den brasilianske mutation, bekymrer landets sundhedsmyndigheder, da den lader til at være mere smitsom. Endnu værre er, at mange brasilianere, der allerede har været smittet, nu bliver det igen.

- Vi oplever den værste prognose for pandemien, siden den begyndte, siger Gonzalo Vecina Neto, der er tidligere chef for landets sundhedsmyndighed, Anvisa, ifølge Reuters.

Guvernører og læger har kritiseret den føderale regering for at have fejlhåndteret epidemien, mens præsident Bolsonaro har underspillet dens alvor og været modstander af regionale nedlukninger.

Langsom vaccineudrulning

Det seneste døgn har de brasilianske myndigheder registreret mere end 75.000 nye smittetilfælde og 1700 dødsfald. Den 65-årige præsident Bolsonaro har siden coronapandemiens udbrud været særdeles skeptisk og blandt andet opfordret sin befolkning til "at se virussen i øjnene." Tilbage i juli blev han selv smittet.

Og mens smitten igen eksploderer blandt landets mere end 200 millioner mennesker store befolkning, så er landets udrulning af vacciner startet langsomt. Den langsomme start på vaccineudrulningen betyder, at kun 3,5 procent indtil videre har fået mindst et stik med en coronavaccine.

Ifølge Reuters er landets sundhedsministerium i dialog med vaccineproducenten Moderna om at modtage 13 millioner doser i år og yderligere 50 millioner i 2022. Landet har lavet aftaler med flere leverandører, men har både oplevet leveringsproblemer og flaskehalse i vaccineudrulningen.

I september sidste år sendte vaccineproducenten AJ Vaccines et brev til sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

I brevet, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, forsøgte AJ Vaccines at indlede en dialog med ministeren om muligheden for at producere covid-19-vacciner på sin vaccinefabrik i København.

Men månederne gik, og der kom intet svar.

7. januar i år sendte selskabet et opfølgende brev til sundhedsministeren. Endnu en gang var der tavst i den anden ende, og derfor sendte producenten 27. januar et brev til statsminister Mette Frederiksen (S).

I brevet forsøgte AJ Vaccines at indgå en dialog om fremtidig produktion af vacciner og gøre statsministeren opmærksom på, at sundhedsministeren ikke havde svaret på henvendelserne.

Brændende ønske om at være del af løsningen

AJ Vaccines bekræfter forløbet over for TV 2.

- Vi har et brændende ønske om at få lov at være en del af løsningen på den udfordring, vi alle sammen oplever. Så vi tog et initiativ til at skrive til Sundhedsministeriet og tilbyde vores hjælp, hvis vi kunne hjælpe med noget, siger Jesper Helmuth Larsen, direktør hos AJ Vaccines, til TV 2.

Efter selskabet 27. januar sendte et brev til Mette Frederiksen, modtog det hurtigt et svar, og to dage efter henvendte Magnus Heunicke sig til AJ Vaccines.

Derefter blev vaccineproducenten inviteret til et møde 5. februar med repræsentanter fra Sundhedsministeriet, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut (SSI).

"En skandale"

Niels Højby, som er professor i klinisk mikrobiolog på Rigshospitalet, kalder processen "en skandale" overfor Ekstra Bladet.

Statens vaccineproduktion blev i 2016 solgt til AJ Vaccines, og dermed overtog selskabet Statens Serum Instituts vaccineproduktion. Niels Højby påpeger, at meningen med salget netop var et samarbejde mellem det offentlige og private.

- Jeg fatter det simpelthen ikke. Hvorfor i alverden tager de ikke imod det tilbud? Det er jo et fantastisk tilbud, siger professoren til Ekstra Bladet.

- Vi har ledig kapacitet

Jesper Helmuth Larsen fra AJ Vaccines synes, at regeringen skal opsøge alle de muligheder, der findes for at kunne producere covid-19-vacciner.

- Og så er jeg jo helt opmærksom på, at Statsministeriet og Sundhedsministeriet har travlt med at håndtere situationen som følge af coronavirussen, siger direktøren til TV 2.

Han fortæller, at vaccinefabrikken har maskiner og udstyr, som kan tilpasses til at producere covid-19-vaccinerne.

- Og bedst af alt har vi ledig kapacitet.

Han vil ikke komme ind på de nærmere detaljer om det møde, AJ Vaccines holdt med myndighederne. Men han fortæller, at selskabet har tilbudt at producere vacciner uden at skulle tjene noget på det selv.

- Jeg ville elske, at vi kunne indgå et fremtidig samarbejde i et offentligt-privat partnerskab.

- Og er der en rolle for os i samarbejdet med Israel og Østrig, vil vi gerne ind og tale om den, lyder det fra Jesper Helmuth Larsen.

Sundhedsministeriet bekræfter over for Ekstra Bladet, at der først kom skub i dialogen mellem ministerierne og AJ Vaccines i starten af februar.

- Sundhedsministeriet kan oplyse, at ministeriet har modtaget en række henvendelser fra AJ Vaccines, og at vi lige nu er i dialog med vaccinevirksomheden for at finde ud af, hvordan de kan bidrage til vaccineindsatsen med eksempelvis ledig kapacitet eller gennem et offentligt/privat samarbejde, skriver ministeriet i et svar til mediet.

Det er nok de færreste teenagere, der har Lægemiddelstyrelsen som en fast del af det daglige feed. Og navnet på direktøren, Thomas Senderovitz, ringer måske heller ikke mange klokker hos de helt unge.

Men nu forsøger styrelsen at nå den yngre målgruppe ved at bevæge sig ind på netop deres hjemmebane: Det sociale medie TikTok. Målet er at understøtte en oplyst debat om coronavacciner, og første forsøg sneg sig ind på platformen onsdag.

Klassisk boomer

TV 2 har sat to eksperter i sociale medier i stævne for at vurdere, om det fungerer.

- Uanset hvordan du vender og drejer det, vil målgruppen synes, den video er kikset. Der er brugt en klassisk boomer-tilgang, lyder det blandt andet fra Benjamin Rud Elberth, der er kommunikationsrådgiver med fokus på digital kommunikation og indehaver af Elberth Kommunikation.

Du kan se første video fra Lægemiddelstyrelsen her.

- Det er på TikTok, det foregår

I videoen bevæger Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, sig rundt i styrelsens lokaler og fortæller, hvilke opgaver de har, og hvor travl den seneste tid har været. En medarbejder stiller ham spørgsmål og vil blandt andet vide, hvorfor Lægemiddelstyrelsen er kommet på TikTok.

Til det svarer direktøren:

- Prøv at hør. Der er sgu ikke nogen, der læser aviser længere eller ser tv. Næ, det er på TikTok, det foregår. Så der må vi også være.

Videoen, der på omkring et døgn har sneget sig op på omkring 22.000 visninger, har fået blandede modtagelser. På TikTok lyder både kommentarer som ”Så falsk som muligt” og ”Kæmpe stærkt!”, og på Twitter har journalister fra Ekstra Bladet parodieret styrelsen (under parodien kan også den oprindelige video ses):

Koden er langt fra knækket

Tal fra DR medieforskning viser, at 41 procent af de 9-14-årige dagligt eller næsten dagligt brugte den kinesiske platform TikTok i 2020. Og kommunikationschef i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Dybro Lundorf, fortæller til TV 2, at de sigter efter ”teenagere plus minus”.

Men Benjamin Rud Elberth tvivler på, at videoen rammer målgruppen.

- Jeg har kæmpe respekt for, at styrelsen tør prøve noget nyt, og det er rigtig set, at de skal prøve at finde nye veje i mediebilledet, siger Benjamin Rud Elberth.

Men han mener ”overhovedet ikke”, at koden er knækket.

- Man prøver at være lidt sjov. Forsøger at være ung med de unge og lave en masse håndbevægelser på TikToks præmisser. Det bliver kikset, siger han.

Ikke klogt at ignorere TikTok

Ifølge Mette Skammeritz er forsøget dog slet ikke så dumt endda. Hun er ekspert i sociale medier og har særligt fokus på TikTok. Hun fortæller, at der på platformen er mere plads til at eksperimentere end på steder som Instagram og Facebook.

- Og det er ikke klogt at ignorere kraften af TikTok lige nu. Videoen er ikke et perfekt forsøg, men nu er styrelsen i gang, og det er det, det handler om, siger hun.

Mette Skammeritz peger på, at videoens håndholdte og simple udtryk passer godt til TikTok.

- Den ville være katastrofal at lægge på Facebook, for her er man vant til indhold, der er kælet mere for. Men på TikTok behøver du ikke fancy lysopsætning eller smarte mikrofoner, siger hun og tilføjer, at brugerne ligefrem kan reagere negativt, hvis TikTok-videoer bliver sat for pænt op.

Vaccinedebatten berør os alle

Kommunikationschef for Lægemiddelstyrelsen, Thomas Dybro Lundorf, mener, at vaccinedebatten i øjeblikket er en folkedebat.

For vaccinerne, deres virkninger og bivirkninger berør alle – hvad enten man selv bliver tilbudt en af de dyrebare doser, eller man kender nogen, der gør.

Derfor giver det mening, at Lægemiddelstyrelsen giver alle mulighed for at være bedst muligt oplyst, siger han. Også de helt unge.

- TikTok er en interessant platform at gå ind på, fordi den er i voldsom vækst, og vi systematisk kan komme i kontakt med den yngre aldersgruppe, siger Thomas Dybro Lundorf.

Ifølge ham er det en succes, at folk tager stilling til videoen. Hvad enten dommen er negativ eller positiv.

- Folk er i deres gode ret til at synes, det er kikset. Vi klør på, og så må vi se, hvordan de kritiske folk forholder sig, når vi har været der noget tid. Man kan jo heldigvis også lave mange videoer på TikTok, siger han.

Eksperimenter for skatteborgernes penge

Ifølge Benjamin Rud Elberth kunne det have været en ide for styrelsen at hyre et eksternt bureau eller rådføre sig med influencere. Men det er en svær balance, understreger han. For en offentlig myndighed som Lægemiddelstyrelsen har også en anden udfordring end kampen om at vinde de yngres gunst. De skal nemlig virke professionelle – uden at ødsle med skatteborgernes kroner.

- De skal være kirurgisk skarpe på, hvordan de bruger deres penge. For man kan jo komme til at tænke: Hvorfor bruger sådan en topdirektør ikke tid på sit kernearbejde i stedet for at eksperimentere på TikTok?

Det er en balance, man er opmærksom på hos Lægemiddelstyrelsen:

- Hvis vi havde investeret mange hundrede tusinde kroner, kunne vi måske lave noget, der var mere top tunet. Men det er altid en afvejning, når vi bruger skatteydernes penge, siger Thomas Dybro Lundorf.

Styrelsen har valgt at bruge egne ressourcer i huset frem for at gøre brug af eksterne konsulenter.

- Det er ikke mange timer, vi bruger specifikt på TikTok-opslag, siger kommunikationschefen.

De italienske myndigheder har blokeret en sending med 250.000 vaccinedoser fra AstraZeneca, der skulle have været til Australien.

En talsmand for Italiens premierminister Mario Draghi tilføjer, at EU har godkendt blokaden, der markerer en eskalering i konflikten mellem EU og medicingiganten AstraZeneca.

Ifølge CNN er det således første gang, at en omstridt stramning af EU's eksportregler tages i brug.

Kunne ikke levere

Stramningen blev indført i kølvandet på, at AstraZeneca i januar meddelte, at man ikke kunne levere det lovede antal vaccinedoser til EU.

Eksportreglen betyder, at alle vaccineproducenter i EU fremover skal give EU-Kommissionen besked på forhånd, hvis de ønsker at eksportere vacciner til lande udenfor EU.

De 250.000 blokerede doser er ifølge BBC produceret på en AstraZeneca-fabrik i Italien.

Blokeret af flere årsager

Sendingen mod Australien er blevet blokeret på grund af den "fortsatte mangel på vacciner i EU og Italien og forsinkelsen i leveringer til EU og Italien", skriver det italienske udenrigsministerium i en udtalelse.

En anden årsag er, at Australien, der har relativt lave smittetal, ikke anses om et "sårbart" land i forbindelse med pandemien.

Derudover bemærkes det "høje antal doser", som australierne har bestilt.

Står kun til at levere 40 procent

EU's fælles overvågning af vaccineudrulningen er planlagt til at løbe fra slutningen af januar og mindst frem til slutningen af marts.

AstraZeneca havde lovet at levere omkring 100 millioner doser inden for den tidsramme. Nu står selskabet til kun at levere omkring 40 procent af det.

AstraZenecas vaccine er én af tre, der er blevet godkendt til brug i EU og taget i brug i Danmark. De to andre er vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

Velkommen til dagens overblik, som begynder i Israel, hvor Mette Frederiksen i dag tog på besøg.

Vaccinesamarbejde med Israel

Danmark, Israel og Østrig vil etablere en fælles udviklingsfond og investere i fælles produktion af vacciner mod coronavirus.

Det kom frem på et pressemøde med de tre landes ledere i eftermiddags, efter at de havde holdt møde i Jerusalem.

Samarbejdet handler om at udvide produktionskapaciteten, men hvordan det skal materialisere sig, blev de tre landes ledere ikke konkrete på.

Sputnik V nærmere en mulig EU-godkendelse

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, er gået i gang med at undersøge data fra den russiske coronavaccine Sputvik V, meddelte EMA i dag. Det er det første skridt i en proces, der på sigt kan føre til en nødgodkendelse af vaccinen.

Forskningsinstituttet Gamaleya, der har udviklet den russiske vaccine, har dog endnu ikke ansøgt om godkendelse i EU. Når EMA alligevel går i gang med at kigge på data, er det for hurtigere at kunne godkende vaccinen, hvis det bliver aktuelt.

Og hvis det ender med, at Sputnik V bliver godkendt til brug i EU, vil det være første gang nogensinde, at et russisk lægemiddel bliver blåstemplet af EMA.

Vil stemme dørklokker i Vollsmose

Myndighederne vil nu sætte ind mod stigende coronasmitte i Odense-bydelen Vollsmose med flere teststeder og længere åbningstid. Desuden vil Styrelsen for Patientsikkerhed stemme dørklokker for at få flere til at lade sig teste.

Det kom i eftermiddags frem på et pressemøde i Odense Kommune.

Der er øget fokus på Vollsmose for tiden, fordi smitten eksploderede i bydelen i anden halvdel af februar. Og smitten stiger stadig. Vollsmose har nu et incidenstal – altså antal smittetilfælde per 100.000 indbyggere – på 973 de seneste syv dage. Det er over tre gange højere end incidenstallet i Ishøj, der er landets hårdest ramte kommune.

Falsk alarm på efterskole

Glæden var kort for 14 elever på Staby Efterskole ved Ulfborg i Vestjylland, da de langt om længe kunne vende tilbage til skolen 1. marts. For allerede dagen efter genåbningen blev en elev testet positiv med en lyntest, og så blev hun og 13 nære kontakter sendt hjem igen.

Men derhjemme fik pigen taget en PCR-test, som viste, at hun alligevel ikke var smittet. Lyntesten havde været falsk positiv.

Dermed kunne alle elever i dag vende tilbage til efterskolen, hvor de - helt efter planen - skal lyntestes to gange om ugen på skolen.

Aalborg taber 0-10 uden kamp

Det var med direktør Jan Larsens ord ”en af de største dage i Aalborg Håndbolds historie”, da klubben for bare to uger siden skrev kontrakt med verdensstjernen Mikkel Hansen.

I dag var så en mindre god dag for klubben, der er ramt af tre tilfælde af coronavirus og derfor ikke kan spille aftenens Champions League-kamp mod Celje.

I stedet er Aalborg Hånbold blevet taberdømt 0-10 i den sidste gruppekamp og mister dermed muligheden for fjerdepladsen i puljen. I stedet ender klubben som nummer fem i gruppe A.

***

Det var alt fra dagens overblik.

Her til sidst skal der ikke lyde et stort tillykke til Kvickly og SuperBrugsen, som ikke har fødselsdag.

En fælles forsknings- og udviklingsfond i coronavirus og en bestræbelse på sammen at producere vacciner. Det var kulminationen på Mette Frederiksen og Østrigs forbundskanslers, Sebastian Kurz', besøg i Israel. Selvom der var rosende ord på det efterfølgende pressemøde mellem de to europæiske ledere og vært premierminister Benjamin Netanyahu, får rejsen til Israel kritik.

Hos Radikale Venstre er udenrigsordfører Martin Lidegaard ikke videre begejstret for besøget, som han kalder "provokerende". Blandt andet fordi Netanyahu er midt i en valgkamp og samtidig plaget af anklager om korruption.

- Jeg har svært ved at se, hvordan det her kan begrunde en rejse til Israel. Man kunne jo se, at Benjamin Netanyahu slikkede sig om munden, for det her var en kæmpe gave til ham, siger Lidegaard til TV 2, som udover udover at være udenrigsordfører, også er formand for Det Udenrigspolitiske Nævn.

- Jeg forstår ikke, at statsministeren ikke blev hjemme og passede sine forhandlinger om genåbningen. Det her kunne lige så godt være fundet sted virtuelt, siger Martin Lidegaard.

Også Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup mener, at besøget er med til at forsinke genåbningsforhandlingerne, da Mette Frederiksen nu skal i karantæne, og han er ikke begejstret, hvis aftalen om en fond er det mest konkrete resultat. Det skriver han på Twitter.

Mette Frederiksen afholder i øjeblikket møder med Folketingets partiledere hver især for at høre deres input til næste fase genåbningen. Noget rejsen til Israel ligger midt i.

Research for åben skærm

Det er mindre end en uge siden, Statsministeriet meddelte, at Mette Frederiksen skulle til Israel med den østrigske forbundskansler. Og tirsdag kom det frem, at en del af samarbejdet med Israel og Østrig indebærer ambitioner om en fælles vaccineproduktion.

Ifølge sikkerhedspolitisk korrespondent på Berlingske, Kristian Mouritzen, kom der torsdag ikke noget uventet eller særligt nyt frem på pressemødet. Men selve tilgangen fra Mette Frederiksen er bemærkelsesværdig i en diplomatisk sammenhæng, særligt på grund af den korte tid fra annonceringen til selve besøget.

- Det lyder som tre regeringschefer, der researcher for åben skærm på, hvad man kan gøre ved den her krise. Det lyder jo ikke så betryggende. Det er meget usædvanligt, at det her er sket så hurtigt. Man kunne høre på pressemødet, at det her ikke har været forberedt grundigt, siger Kristian Mouritzen.

Mette Frederiksen stillede efter det fælles pressemøde op for at besvare spørgsmål fra den danske presse. Her afviste hun, at være blevet brugt i en valgkamp af Israels Premierminister og understregede, at turen var "tiden og pengene værd."

- Israel er i front, når det gælder vacciner. At der er valgkamp i et land, vi samarbejder med, er et vilkår i et demokrati. Det betyder ikke, at vi ikke kan samarbejde med det land, lød det fra Mette Frederiksen.

I Spanien har de lige rundet 70.000 døde med coronavirus. Men i den spanske hovedstad Madrid nyder de foråret på caféerne. Spiser tapas på restauranterne. Og børnene har været i skole siden september, mens forældrene kan brænde kalorier af i motionscentret.

Smittetallet i Madrid er over 120 per 100.000. Det minder om tal, de danske myndigheder kalder bekymrende. Og Madrid ville havne på en top ti-liste over værst ramte kommuner i Danmark sammen med Ishøj, Kolding, Nyborg og Brøndby. Sidstnævntes incidenstal er 123.

Men strategien for den spanske hovedstadregion er klar nok: Vi skal leve med pandemien, mens hjulene holdes i gang, og humøret holdes oppe.

- Sundhed handler ikke kun om at undgå smitten, lød det forleden fra Isabel Díaz Ayuso, Madrids regionspræsident, da hun forsvarede, hvorfor restriktionerne skulle lempes yderligere og restauranter og barer måtte holde to timer længere åbent end før.

- Det er fantastisk

På vej ud af stormagasinet El Corte Inglés møder TV 2 en storsmilende Miguel Sanchez, der er direktør for en virksomhed i byggebranchen og godt tilfreds med, at alt har åbent i Madrid.

- Det er perfekt. Fantastisk. Med forsigtighed, mundbind og afstand, er det ikke noget problem, lyder det begejstret fra Sanchez, der argumenterer for, at den løsning, politikerne i Madrid har valgt, er den eneste rigtige.

For virussen forsvinder ikke sådan lige pludselig, og derfor er det nødvendigt at få mest muligt af hverdagen tilbage.

Chokolade og churros

Og chefen for Café San Ginés, der ligger i et smørhul i hjertet af Madrid, har samme holdning. Her langes der sprøde churros over disken i et væk. Det, vi kalder spanskrør i Danmark. I Madrid dyppes de i tyk chokolade. Og folk står normalt i kø langt ude på gaden for at komme ind.

Men her under pandemien har caféen været lukket, personalet sendt hjem. Nu er de åbnet for halv kraft, og det går bedre både med økonomien og humøret.

- Vi er nødt til at være afbalancerede. Vi skal leve med virussen, samtidig med at vi forsøger at leve et normalt liv. På grund af økonomien, men også med hensyn til det sociale. Folk har brug for at komme ud, vi har alle brug for at tjene penge. Ellers hænger det ikke sammen, siger Pablo Sanchez med alvor i stemmen.

Danske Emilie undrer sig

På strøget i Madrid ved Puerta de Sol møder TV 2 danske Emilie Levinsen, der har boet i Madrid snart et år, hvor hun underviser i en lokal folkeskole.

Hen over pandemien har hun kunnet sammenligne regler og restriktioner i Danmark og Spanien. Og hun er ikke imponeret over situationen i den spanske hovedstadsregion.

- Det bekymrer mig. Og det undrer mig, at der ikke bliver sat flere restriktioner ind, når man kan se, at tallene er så høje sammenlignet med Danmark. Men det er selvfølgelig dejligt, at man er fri til at gøre nogle flere ting. Men man får det lidt mærkeligt, når man taler med dem derhjemme, som ingenting må, og jeg så kan fortælle om alt det, jeg laver, forklarer Emilie Levinsen.

Eksperter kritiserer

Den regionale ledelse i Madrid bliver da også kritiseret af både andre regioners præsidenter og mange eksperter, der finder Madrid-strategien farlig.

Under første bølge af covid-19 måtte man tage en skøjtehal i brug, fordi der ikke længere var plads til de mange lig andre steder. Og den spanske chef for pandemibekæmpelsen, appellerer igen og igen til, at der udvises forsigtighed:

- Antallet af smittede falder, men med vores erfaringer fra tidligere bølger kan vi ikke tillade os at slække på restriktionerne, lød det for nyligt fra direktøren i den spanske sundhedsstyrelse, Fernando Simòn, på et pressemøde om den aktuelle situation i Spanien.

Kritik for døve øre

Men der bliver talt for døve øre. Forleden lempede Madrid-regionen restriktionerne yderligere.

Blandt andet må restaurationsbranchen nu holde åbent til 23. Og butikkerne skal først lukke klokken 21. Madrid-regionens politikere siger, at de har situationen under kontrol. At deres beslutninger tages efter råd fra eksperter.

- Vores data viser, at restaurationsbranchen ikke er der, hvor flest bliver smittet. Det sker hovedsageligt hjemme hos familien eller ved fester, sagde Madrid-regionens sundhedsminister, Enrique Ruiz Escudero, da han skulle forklare, hvorfor man lempede reglerne for caféer og restauranter.

Europa kan lære af Madrid

Foran det kongelige teater i Madrid er der kø. De heldige har billet til det reducerede antal pladser ved aftenens opera-forestilling. Man kan nemlig også gå i teateret i Madrid.

Forsvarligt, sikkert og uden problemer, lyder det fra flere i køen.

- Jeg synes, det er fint, og jeg mener, det burde være et eksempel for resten af Europa. For hvis man tager sine forholdsregler, er kulturen sikker, fortæller Inés Volado, der er medicinstuderende og glæder sig til at høre opera.

Tilbage på Café San Ginés nyder Soraya Nuñez en kop chokolade med sin veninde. De er udmærket klar over, at deres muligheder er langt flere end andre jævnaldrende rundt omkring i Europa.

- I andre lande er reglerne meget mere strikse lige nu, mere lukkede og mere kedeligt, men jeg foretrækker, at det hele er åbent som her. Og at vi respekterer de regler, der så er, siger Soraya Nuñez, der studerer på universitetet, til TV 2

Statsminister Mette Frederiksen (S) fortæller torsdag på pressemøde i Israel, hvorfor hun mener, at det er afgørende, at der bliver produceret flere vacciner mod covid-19, og hvorfor der skal samarbejdes om produktion med Israel og Østrig.

På et tidligere pressemøde fortalte lederne af de tre lande, at man vil samarbejde om fremtidig vaccineproduktion. Det har været et fokus, da udrulningen af vacciner mod covid-19 har været hæmmet af adgang til vacciner.

- Den sårbarhed, vi ser på vaccineområder, kan vi ikke blive ved med at ligge under for i al fremtid.

- Jeg ser det som realistisk, at vi ikke alene skal vaccinere danskerne. Vi skal også revaccinere danskerne. Og at vi skal gøre det år efter år i en lang årrække. Så får vi brug for rigtigt mange vacciner.

- Derfor må vi ikke blive ved med at halse bagefter, siger statsministeren.

Fabrikker kan ligge i Danmark

Indtil videre er der ikke nogen konkrete planer, men på sigt er det håbet, at landene i samarbejdet vil have vaccineproduktion. Statsministeren kalder det "mere end en hensigtserklæring" og at der er givet en "mentalt håndtryk".

Fremtidige fabrikker kan samtidig komme til at ligge i Danmark.

- Det vil jeg vældig gerne kunne præsentere på dansk jord, siger hun.

- Jeg har meget, meget stor tiltro til, at vi i Danmark kommer til at kunne meget mere på vaccineområdet, end vi kan i dag. Og det har de to andre lande også.

- Konkret er jeg ikke i tvivl om, at dette her samarbejde vil betyde flere vacciner til danskerne på sigt, siger Mette Frederiksen.

Om samarbejdet med Israel peget statsministeren blandt andet på, at landet har været endog meget effektiv, når det kommer til at få vaccineret sin befolkning.

- Israel er verdensmester i vacciner og i at rulle dem ud. Og jeg ønsker, at Danmark skal være i absolutte topklasse, når det kommer til at håndtere covid-19, siger Mette Frederiksen.