Danmark, Israel og Østrig vil etablere en fælles udviklingsfond og investere i fælles produktion af vacciner mod coronavirus.

Det kom frem på et pressemøde med de tre landes ledere torsdag eftermiddag, efter at de havde holdt møde i Jerusalem.

Landene har arbejdet meget tæt sammen siden begyndelsen af pandemien, og de tre landes ledere deler de samme visioner, lød det fra statsminister Mette Frederiksen på pressemødet.

- Det er en ekstrem vigtig dagsorden, hvordan vi håndterer fremtiden, sagde hun.

- Vi kan ikke tillade os at blive fanget med paraderne nede én gang til.

Intet konkret

Forinden havde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, understreget, at ingen ved, hvor længe vaccinerne virker, men vi får sandsynligvis brug for yderligere beskyttelse mod virussen i fremtiden.

- Når vi først er kommet over denne sygdom, er der ingen garanti for, at den ikke kommer tilbage, sagde han.

Før hun rejste til Israel, havde Mette Frederiksen givet udtryk for, at et samarbejde om vaccineproduktion med Israel var på tale.

Men på pressemødet i Jerusalem lagde de tre landes ledere ingen konkrete planer frem for, hvornår og hvordan samarbejdet skal materialisere sig. Andre lande er dog velkomne i samarbejdet, lød det fra Benjamin Netanyahu.

Hvad produktionssamarbejdet angår, blev Mette Frederiksen ikke meget mere specifik på et efterfølgende pressemøde for dansk presse.

- Vi er blevet enige om nu at lave et partnerskab de tre lande imellem funderet i landene, med hvad vi nu hver især kan her og nu og i fremtiden. Og det byder vi så ind i et fælleskab med, sagde hun.

Hun understregede dog, at der er tale om "mere end en hensigtserklæring". Eftersom fysisk håndtryk ikke er comme il faut på grund af coronavirus, blev der givet "et mentalt håndtryk" om at gå videre med samarbejdet om fælles produktionskapacitet, lød det.

Endelige sagde statsministeren, at alle tre regeringsledere efter hendes opfattelse "har lyst til at bidrage med produktion på egen jord".

Roser Israel - får kritik derhjemme

Mette Frederiksen rejste torsdag til Israel for at mødes med Østrigs forbundslandskansler, Sebastian Kurtz, og Benjamin Netanyahu og et samarbejde om kampen mod coronavirus.

Israel er et af de lande i verden, der er længst fremme med at vaccinere sin befolkningen. Og Danmark er "meget inspireret" af Israels evne til at distribuere vacciner, lyder det fra Mette Frederiksen på pressemødet.

Hun har dog fået kritik hjemme i Danmark for rejsen til Israel.

Det er blandt andet på grund af spekulationer om, at Danmark skal købe overskydende vacciner af Israel, selvom en stor del af den palæstinensiske befolkning ikke er vaccineret.

Blandt kritikerne er SF's politisk ordfører, Karsten Hønge, som også bebrejder Mette Frederiksen for at deltage i "et stunt i Netanyahus valgkamp" frem mod parlamentsvalget i slutningen af marts.

Den kritik blev hun spurgt ind til på pressemødet for dansk presse i Israel.

- Det er jeg overhovedet ikke enig i. At der er valgkamp i et givent land, vi arbejder sammen med, det er altså et vilkår i et demokrati, sagde hun.

Da Jes Olesen i slutningen af 1970’erne for alvor sporede sig ind på sit forskningsfelt, betragtedes migræne nærmest som en form for psykisk lidelse.

Ingen forstod dengang, hvorfor op mod ét ud af syv mennesker i verden med jævne mellemrum oplevede stærke smerter i hovedet.

Smerter der kan gøre den ramte ude af stand til at foretage sig noget, og som dukker op ud af det blå for dernæst at efterlade en udmattende frygt for, hvornår næste anfald rammer.

Man betragtede det som hypokondri eller en hysterisk lidelse, som især kvinder klagede over

Jes Olesen, professor

Men takket være fire årtiers grundforskning forstår verden nu meget mere om, hvordan migræne opstår.

At det ikke handler om dovenskab eller hysteri, men at smerten i hjernen har en biologisk årsag, som kan behandles målrettet.

Bag forskningen står særligt fire forskere, som udover Jes Olesen tæller Lars Edvinsson fra Sverige, Peter Goadsby fra Storbritannien og Michael Moskowitz fra USA.

Tilsammen har de frembragt så meget ny viden om migræne og hovedpine, at de modtager hjerneforskningsprisen 'The Brain Prize'.

Det har uddeleren af prisen, danske Lundbeckfonden, offentliggjort torsdag.

- Det er en stor overraskelse og ære, for man kan aldrig regne med noget, når det drejer sig om verdens største hjerneforskerpris. Det bliver ikke større, siger Jes Olesen, der er den første dansker til at modtage prisen.

Fandt stof i hjernen, der udløser migræne

Gennembruddet i international migræneforskning kom, da den amerikanske professor Michael Moskowitz i 1979 påviste, at migræneanfald - helt simpelt forklaret - involverer en sammenhæng mellem trigeminus-nerven og blodkarrene i hjernehinden.

Efterfølgende påviste prismodtagerne Lars Edvinsson og Peter Goadsby at et signalstof i hjernen kaldet CGRP udløses af trigeminus-nerven under et migræneanfald, og at stoffet i høj grad bidrager til en udvidelse af blodkarrene i hjernehinden.

Det store spørgsmål var nu, om udløsningen af CGRP i hjernen kunne være årsag til migræneanfald.

Det var en mystisk sygdom, som man ikke kunne studere eller behandle

Jes Olesen, professor

Svaret kom fra Jes Olesen og hans forskerhold. De påviste ved forsøg på migrænepatienter, at indsprøjtning af CGRP udløser migræneanfald og senere i 2004, at stoffer, der blokerer CGRP, kan behandle migræne.

Jes Olesens opdagelser blev derfor altafgørende for, at der for få år siden kom lægemidler på markedet, som stort set uden bivirkninger kan forebygge migræne ved hjælp af antistoffer mod CGRP.

Foruden sine medicinske opdagelser har Jes Olesen stået i spidsen for at klassificere migræne og andre hovedpiner som neurologiske sygdomme i hele verden.

- I løbet af de sidste 30 år har vi ordnet alle hovedpinesygdomme i grupper og angivet klare kriterier for, hvad eksempelvis migræneanfald er. Det betyder, at patienter over hele verden bliver diagnosticeret på samme måde, og at forskningen kan bruges på tværs af lande, når alle arbejder efter de samme definitioner, siger Jes Olesen.

En underbelyst 'kvindesygdom'

I 2001 grundlagde den nu 79-årige Jes Olesen Dansk Hovedpinecenter, der holder til på Rigshospitalet i Glostrup og er hjørnestenen i behandlingen af danske hovedpinepatienter.

Sideløbende med sin forskning begyndte Jes Olesen således også at behandle patienter.

Den oprindelige interesse for mennesker, der lider af hovedpine, begyndte, fordi Jes Olesen interesserede sig særligt for de store folkesygdomme.

Her opdagede han, at der manglede viden om migræne.

- Det var en mystisk sygdom, som man ikke kunne studere eller behandle, siger han.

Jeg har mødt så mange patienter og set, hvor dårligt de har det. Det er dem, jeg gør det for

Jes Olesen, professor

At den udbredte lidelse var underprioriteret, skyldtes ifølge Jes Olesen flere ting.

For mennesker der ikke selv lider af migræne, var det svært at forstå smerten, fordi den ikke umiddelbart kan måles eller ses, forklarer han.

- Man betragtede det som hypokondri eller en hysterisk lidelse, som især kvinder klagede over, siger Jes Olesen.

Oftest er det nemlig kvinder, som rammes af migræne, og det kan yderligere have bidraget til den manglende fokus på lidelsen, mener han.

- Historisk set var redaktører på de store tidskrifter, bestyrelsesmedlemmer i fondene, sundhedspolitikere og hospitalsledere alle mænd. Det, tror jeg, har haft en betydning, siger Jes Olesen.

Trods snarlig pension er der nye milepæle i horisonten

Sammen med hæderen modtager de fire prismodtagere tilsammen 10 millioner kroner.

Det er deres store gennembrud og arbejde for at finde de underliggende mekanismer bag migræne, som blev afgørende for, at netop de skulle have prisen i år.

- For 50 år siden forstod man ikke, hvad hovedpine var. Nu kan man pege på lige præcis det her signalstof og vise, at det udløser migrænesmerte og blokere det. Det er banebrydende, siger forskningsdirektør i fonden Jan Egebjerg.

Selvom Jes Olesen efter eget udsagn snart er pensionsmoden, er han stadig drevet af den samme motivation, der greb ham som ung forsker.

- Jeg har mødt så mange patienter og set, hvor dårligt de har det. Det er dem, jeg gør det for. Da jeg startede, havde de ingen steder at gå hen. Derfor er det fantastisk at se, at mit arbejde faktisk kan hjælpe de mennesker, siger han.

Jes Olesen vil i de kommende år derfor fortsat arbejde videre med både forskning og behandling af migrænelidende:

- Vi arbejder på at få en bedre forståelse af genetikken bag migræne, og så skal vi finde ud af, hvordan de forskellige stoffer, der udløser migræne, arbejder sammen under et anfald.

- Der er hele tiden en ny milepæl, siger Jes Olesen.

Medicinalvirksomheden Lundbeck ejer selv et patent på et af de nye lægemidler, der blokerer CGRP. 69 procent af Lundbeck er ejet af Lundbeckfonden, men fonden understreger over for TV 2, at fonden arbejder uafhængigt af sit datterselskab Lundbeck, og at komiteen, der udpeger vinderne af 'The Brain Prize', arbejder uafhængigt af fonden. Lundbeckfonden uddeler hvert år over 500 millioner kroner til forskning.

Jes Olesen oplyser, at han ikke har personlige økonomiske interesser i lægemidler mod migræne og således ikke er medejer af patenter bag de nye CGRP-lægemidler mod migræne.

Mandag eftermiddag lander statsminister Mette Frederiksen og hendes østrigske kollega Sebastian Kurz i Israel, hvor de skal tale om fremtidens vaccinationsstrategi.

På forhånd har køb af overskydende vacciner, et coronapas og et samarbejde og en ny vaccinefabrik været på tale.

Men besøget møder kritik både i Danmark og i Østrig. Dog af forskellige årsager.

- I Østrig ser mange det som et forsøg på at aflede opmærksomheden fra de mange hjemlige problemer. Landet har ikke håndteret krisen nær så godt som Danmark, hvilket er helt tydeligt i tallene, siger TV 2-korrespondent Uffe Dreesen.

Udrejseforbud fra Tyrol

I den østrigske region Schwaz, der ligger i Tyrol, kæmper sundhedsmyndighederne med et større udbrud af den sydafrikanske virusvariant.

Indtil nu har de registreret mere end 1600 tilfælde med den mere smitsomme mutation, og hele tyrolerområdet er nu lukket ned i en sådan grad, at det kræver en negativ test eller et bevis på, at man er vaccineret, hvis man ønsker at forlade området.

Og blandt andet dét er medvirkende til, at Sebastian Kurz nu bliver kritiseret. For hans besøg i Israel ses som en kritik af EU's håndtering, og netop EU har så sent som tirsdag besluttet at sende 100.000 doser af Pfizers/BioNtech-vaccinen til Tyrol. Det forklarer Uffe Dreesen.

- Det er en form for eksperiment, hvor EU hjælper i et særligt udsat område. Mange ser det som noget langt mere konkret end det indtryk af fugle på taget, som rejsen til Israel efterlader folk med, siger han.

Vaccinenationsprogrammet er for langsomt

Hverken den østrigske eller den danske statsleder har sagt, at EU's vaccinationsprogram har fejlet, eller at de vil ud af det, men begge er kommet med en indirekte kritik.

Eksempelvis har Sebastian Kurz ved flere lejligheder udtalt, at han mener, at godkendelsesprocessen i det Europæiske Lægemiddelagentur principielt var rigtig, men at det har taget alt for lang tid, og at der er blevet skabt flaskehalsproblemer i forhold til leveringen.

Mens Mette Frederiksen har sagt, at hun bliver nødt til at sikre, at Danmark har nok vacciner til de kommende år også.

Og de to europæiske lederes besøg i Israel har vakt opsigt i Bruxelles.

- I EU undrer de sig. De mener ikke, at det vil gøre nogen forskel, da besøget ikke vil give nogen vacciner nu, siger Lotte Mejlhede, der er TV 2s korrespondent i Bruxelles.

Samtidigt understreger hun, at de øvrige regeringsledere ikke ligefrem synes, at det er den bedste idé, fordi det udstiller, at en række EU-lande ikke har fundet unionens strategi tilstrækkelig.

Kritik af vaccinekøb og tidspunkt

Også på vores hjemlige breddegrader har flere af regeringens støttepartier rejst kritik af Mette Frederiksens vaccinerejse.

Særligt fordi en stor del af den palæstinensiske befolkning ikke har modtaget nogen vacciner, og alligevel har der været spekulationer om, at Danmark skal købe de overskydende.

Det er i hvert fald det, som Karsten Hønge, politisk ordfører i SF, kritiserer. Han kan ikke leve med, at hver vaccine, vi måtte få fra Israel, bliver taget fra en palæstinenser. Samtidigt siger de radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, at han vil "have en dårlig smag i munden", hvis vi køber vacciner, som palæstinenserne kunne få.

- Det er fornuftigt at tage en samtale med Israel, jeg forstår bare ikke, hvorfor det ikke bliver gjort hjemmefra, siger han til TV 2.

Det seneste døgn er 520 personer registreret smittet med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Samtidigt har fire personer mistet livet med virussen.

Antallet af indlæggelser falder med otte personer til 217. 30 af dem er indlagt på intensivafdelinger, og blandt dem er 18 lagt i respirator.

Det tangerer det laveste antal indlagte siden starten af november.

De positive prøver er fundet blandt 154.698 test. Det giver en positivprocent 0,34.

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er overpræsenteret

I takt med at smittetallene siden årsskiftet generelt har været faldende for den danske befolkning som helhed, udgør indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere igen en voksende andel af det samlede smittetal.

Det viser tal, som TV 2 har fået fra Statens Serum Institut.

Ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere udgør ifølge de foreløbige tal for februar 26,3 procent af alle smittede i Danmark, til trods for at gruppen kun udgør 8,9 procent af befolkningen.

Andelen har ikke været så høj siden august, hvor gruppen udgjorde 47,2 procent af alle smittede.

Særligt Odense-bydelen Vollsmose er hårdt ramt. Torsdag er incidenstallet 973, hvilket er langt over dobbelt så mange som landets nummer to, Ishøj.

På et pressemøde torsdag eftermiddag oplyste myndighederne, at de vil gøre det endnu nemmere for borgere i Vollsmose at blive testet.

Det vil de gøre ved at udvide åbningstiderne i de eksisterende teststeder, ved at opstille flere teststeder og ved at banke på døre og opfordre folk til at blive testet.

Højt incidenstal, lavt antal smittede

Ifølge Else Smith, der er formand for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering, så er det ikke gået så galt, som myndighederne frygtede med den britiske B117-variants indtog i Danmark.

- De små er kommet i skole, og det har ikke haft den store betydning for smitten. Nu har vi åbnet butikkerne, det vil nok få en betydning, men det kan vi ikke sige noget om endnu, siger hun til TV 2.

Samtidigt gør hun klart, at tallene nu er så langt nede, at vi i langt højere grad er i stand til at håndtere smitteudbrud, end vi eksempelvis var i foråret.

I forhold til de udbrud vi har set i eksempelvis Ishøj og nu Vollsmose så minder Else Smith om, at det kan lyde mere voldsomt, fordi vi taler incidenstal, men at der reelt ikke er så mange nye daglige smittede.

- Der bor mange mennesker tæt, så smitteopsporing og isolation er svært. Derfor hviler der en stor opgave på det kommunale system. Derudover skal man være ekstra opmærksom på, at der bor mange med eksponerede jobs, så der er en risiko for smittespredning, siger Else Smith.

Fremskridt i vaccinationsprogrammet

Af de seneste tal fra SSI fremgår det, at 472.252 personer har påbegyndt vaccination. Det vil sige, at de har fået det første af de to stik, der skal til for at få den mest effektive vaccinationseffekt.

De 472.252 borgere svarer til 8,2 procent af den danske befolkning.

188.169 borgere har fået begge vaccinationsstik, og de er dermed færdigvaccinerede. Det svarer til 3,2 procent af befolkningen.

Smittetallene fortsætter med at stige i Odense-bydelen Vollsmose.

Nye tal viser, at der onsdag blev fundet 17 nye smittede i bydelen, hvilket bringer det samlede antal nye smittede indenfor de seneste syv dage op på 89 personer. Dermed har Vollsmose ny et incidensniveau på 973, mens hele Odense Kommune inklusive Vollsmose har et incidensniveau på cirka 118.

Det er svært at forestille sig, at man lukker en kommune op, hvor incidenstallet er over 100

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

Tirsdag eftermiddag præsenterede Odense Kommune med borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i spidsen en plan for, hvordan man vil forsøge at komme det høje incidenstal til livs.

Blandt andet vil kommunen tilbyde, at borgere i Vollsmose kan blive testet for coronavirus helt lokalt enten nede foran boligblokkene eller sågar i folks hjem. Men selv om de såkaldte ’to-go-tests’ endnu ikke er sat i gang, er antallet af testede personer i Vollsmose stigende.

Onsdag blev 922 personer testet på teststederne i Vollsmose, men det er ikke ensbetydende med, at 922 beboere fra bydelen er blevet testet. Borgere udefra kan godt blive testet i Vollsmose, og borgere fra Vollsmose kan også blive testet i byens andre teststeder, hvis det er lettere for dem, for eksempel i forbindelse med deres arbejde.

Så tallet giver derfor ikke et fuldstændig præcist billede af, hvor mange beboere fra Vollsmose der er blevet testet.

Men uanset så er det en fortsat fremgang i antallet af testede på teststederne i Vollsmose. Ifølge Odense Kommune blev 799 personer testet tirsdag i Vollsmose, mandag blev 500 borgere i bydelen testet, mens ser søndag blev testet yderligere 800 borgere i Vollsmose. I alt kan 3.000 personer i Vollsmose altså være testet de seneste dage svarende til 35 procent af beboerne.

Kan hindre yderligere åbning

Incidensniveauet – altså antal smittede per 100.000 borgere - i Vollsmose er så højt, at det kan forhindre yderligere genåbning 15. marts.

Hvis smittetallet i Vollsmose var på samme niveau som resten af Odense, ville det samlede smittetal i kommunen være under 100. Det viste et notat fra Odense Kommune i tirsdags.

Dermed ville det være under den grænse på 100, som Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, i mandags nævnte i forhold til yderligere åbning af blandt andet gymnasier, de store grundskoleklasser og efterskolerne.

- Det er svært at forestille sig, at man lukker en kommune op, hvor incidenstallet er over 100, sagde Allan Randrup Thomsen.

Han er en del af den referencegruppe bestående af virologer og eksperter inden for epidemiologi, økonomi og samfundsforhold, som løbende rådgiver regeringen.

Ud fra de kriterier, som gruppens medlemmer hidtil har arbejdet ud fra, vil Odense Kommune med det nuværende incidenstal på cirka 118 ikke kunne tage del i en yderligere genåbning.

Har tidligere været endnu højere

Selv om det nuværende incidensniveau i Vollsmose på 973 er meget højt, har det faktisk været endnu højere flere gange i løbet af de sidste på måneder.

Det viser tal fra Odense Kommune.

Tilbage i slutningen af november var incidenstallet flere gange over 1.000 i bydelen, mens den på intet tidspunkt siden 19. oktober har været under den såkaldte bekymringsgrænse på 20, som tidligere sendte kommuner på sundhedsmyndighedernes observationsliste.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP har det franske udenrigsministerium onsdag udsendt en udtalelse, hvori det kritiserer idéen om et vaccinesamarbejde med Israel.

- Den mest effektive løsning på vores behov for vacciner må forblive i en europæisk ramme, lyder det i udtalelsen ifølge AFP.

- Det vil sikre den solidaritet mellem EU-medlemslandene, som er mere essentiel end nogensinde.

Danmark og Østrig rejser til Israel

Udtalelsen kom onsdag aften - altså dagen før den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), og den østrigske kansler, Sebastian Kurz, besøger Israel for at drøfte netop vaccineproduktion.

Forud for rejsen havde Sebastian Kurz kritiseret den europæiske lægemiddelstyrelse, EMA, for at være for langsom til at behandle vaccinekandidater og give dem grønt lys.

I udtalelsen fra det franske udenrigsministerium forsvarer den franske regering EMA. I stedet opfordrer den franske regering til europæisk solidaritet.

Tidligere onsdag havde den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, erkendt, at der er "signifikante" mangler i udrulningen af vacciner mod covid-19 i EU.

Han gik samtidig til angreb på, hvad han kaldte "forsøg på løsrivelse". Det fremgår ikke, hvem kritikken var rettet mod.

Godkendte russisk vaccine

Foruden Danmark og Østrigs tur til Israel har tre østeuropæiske EU-lande vakt opmærksomhed ved at godkende russiske og kinesiske vacciner uden om EMA. Det er Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet.

I udtalelsen fra det franske udenrigsministerium opfordrer den franske regering sine EU-kolleger til at arbejde for øget vaccineproduktion i Europa. Et arbejde der ifølge den franske regering er i gang.

Udsendte fra Styrelsen for Patientsikkerhed går i disse dage fra dør til dør iført blå veste i Vollsmose for at tale med de lokale.

Det skyldes, at Vollsmose har landets absolut højeste incidenstal - altså smittede per 100.000 indbyggere. De seneste tal viser, at incidenstallet torsdag er 973, hvilket er langt over dobbelt så mange som landets nummer to, Ishøj.

Begge områder har det til fælles, at der bor mange mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, og det er ifølge Ishøjs borgmester en del af forklaringen på, at smittetallet er så højt.

- Der bor mange forskellige etniciteter i Ishøj, der gør, at det kan være svært at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. Man overholder ikke reglerne nok, sagde borgmester Ole Bjørstorp fra Ishøjlisten til TV 2 15. februar, da Ishøj toppede smittelisten.

Forklaringen i Vollsmose har været nogenlunde den samme - sprogbarriereren har gjort det svært at forstå komplicerede retningslinjer, og derudover bor folk tæt sammen og har en anden kultur.

Men i takt med at smittetallene siden årsskiftet generelt har været faldende for den danske befolkning som helhed, udgør indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere igen en voksende andel af det samlede smittetal.

Det viser tal, som TV 2 har fået fra Statens Serum Institut.

Ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere udgør ifølge de foreløbige tal for februar 26,3 procent af alle smittede i Danmark, til trods for at gruppen kun udgør 8,9 procent af befolkningen.

Andelen har ikke været så høj siden august, hvor gruppen udgjorde 47,2 procent af alle smittede.

Overrepræsenteret med 200 procent

Det var i den periode, der var høj smitte i Aarhus drevet frem af smitteudbrud i primært somaliske kredse. Alene i uge 32 var 70 procent af alle nye smittetilfælde personer med anden etnisk oprindelse end dansk.

Siden har ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgjort over 20 procent af alle smittetilfælde i fem ud af seks måneder.

Den tendens ser ud til at fortsætte i februar.

TV 2 har de seneste dage forsøgt at få tal fra SSI, der dækker hele februar, men det har ikke været muligt. Derfor dækker tallene i denne artikel kun første halvdel af februar, men indtil videre er måneden på vej mod den højeste andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i smittetallene i et halvt år.

Sammenlignet med det generelle befolkningstal vil det sige, at de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har en overrepræsentation i smittetallene på cirka 200 procent.

Da Statens Serum Institut i oktober lavede en rapport med status på coronasmitte blandt etniske minoriteter, viste der sig et lignende billede.

På det tidspunkt udgjorde borgere med ikke-vestlig herkomst 25,7 procent af det samlede antal smittede, altså en lidt lavere andel end nu.

Den høje smitte i miljøet kunne blandt andet skyldes, at personer med ikke-vestlig herkomst i højere grad arbejder i fag med tæt borgerkontakt og bor under forhold med et stort antal mennesker på et lille antal kvadratmeter, lød en del af forklaringen.

Og det er stadig de samme mekanismer, der gælder, fortæller professor Morten Sodemann, der er overlæge på indvandrermedicinsk klinik ved Odense Universitetshospital.

- Der bor en halv til to gange flere per husholdning, end der gør i en gennemsnitlig dansk husholdning. Så risikoen er dobbelt så stor. Hvis der så kommer en hjem, som i øvrigt har et job, hvor der er en høj risiko, så er det alene alt andet lige nok en pæn del af forklaringen, siger han til TV 2.

Incidenstal afgørende for genåbning

Det er fuldstændig afgørende, at incidenstallet forbliver lavt, hvis man vil lave lokale genåbninger. Det mener virolog Allan Randrup Thomsen, der mandag sagde til TV 2, at et incidenstal på 100 burde være smertetærsklen.

Han er en del af den referencegruppe bestående af virologer og eksperter inden for epidemiologi, økonomi og samfundsforhold, som løbende rådgiver regeringen.

Lige nu er Odense i en situation, hvor Vollsmoses høje incidenstal holder hele kommunen over den grænse og giver Odense Kommune et incidenstal på 115.

Dermed vil kommunen ikke kunne åbne, hvis Allan Randrup Thomsens smertegrænse bliver fulgt.

Uddannelse spiller ind

Morten Sodemann peger også på en anden problemstilling, nemlig at det kan være svært for den befolkningsgruppe at følge myndighedernes anbefalinger. Det skyldes, at jo kortere uddannelse man har, jo sværere har man ved at omsætte råd til sin egen hverdag.

- Det er simpelthen noget, man lærer i skolen, det med at omsætte information til handling og til adfærdsændring og at forstå, hvorfor myndighederne siger, som de gør, forklarer Morten Sodemann.

Endelig peger han på, at det kan være svært at opspore smittekæder i indvandrermiljøer, fordi det er svært at stille sig frem og sige, at man er smittet, og hvem man har været sammen med.

- Det er et problem blandt etniske danskere, blandt unge, men det er et større problem her, fordi man ikke angiver nogen. Det er måske noget, man har med hjemmefra: Jo mindre man siger, jo mindre kommer man i ballade med myndighederne, og jo mindre bliver man hængt ud i miljøet, siger Morten Sodemann.

Da SSI udgav deres rapport i oktober, konkluderede forskerne ligeledes, at boligforhold kunne være en af flere årsagssammenhænge til den højere smitteandel hos ikke-vestlige indvandrere. Ligesom SSI slog fast, at andre faktorer formentlig havde indflydelse på smittetallet i den befolkningsgruppe.

"Der kan være andre sociale, adfærdsmæssige og økonomiske faktorer, som også har betydning", konkluderede Peter H. S. Andersen, afdelingslæge på Infektionsepidemiologi og Forebyggelse under SSI.

Det Europæiske lægemiddelagentur EMA er nu gået i gang med at undersøge data fra den russiske Sputnik V-vaccine. Det er første skridt i den proces, der på sigt kan munde ud i en nødgodkendelse af endnu en vaccine mod coronavirus.

Det oplyser EMA på sin hjemmeside.

Vaccinen er udviklet af forskningsinstituttet Gamaleya, som endnu ikke har ansøgt om at få vaccinen godkendt.

Processen i EMA med at kigge på data, inden en eventuel ansøgning lander, er sat i søen for hurtigere at kunne godkende vacciner end de normale procedurer. Men EMA kan endnu ikke sætte en konkret tidshorisont på, hvornår en eventuel godkendelse vil kunne finde sted.

- Men det vil tage kortere tid end normalt at evaluere end eventuel ansøgning, fordi vi løbende ser på dataen, skriver EMA.

Hvis den russiske vaccine bliver blåstemplet af EMA, vil det være første gang nogensinde, at et russisk lægemiddel bliver det.

Vaccinen er i brug i Ungarn og i Slovakiet, mens også Rusland, Mexico og en række Sydamerikanske lande vaccinerer indbyggerne med Sputnik-doser.

91,6 procent effektiv

Rusland var et af de første lande, der meddelte, at man var i gang med at udvikle en vaccine.

Det videnskabelige tidsskrift The Lancet skrev i februar, at vaccinen var 91,6 procent effektiv og at kliniske studier blandt 20.000 deltagere ikke havde vist nogle alvorlige bivirkninger.

Selv om der er mindre offentlig tilgængelig data på med det russiske studiet end på andre vacciner, ser det fornuftigt ud, vurderer Christian Wejse, der er speciallæge i infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital.

- Studiet er mindre end det, der har sikret godkendelse til Moderna og Pfizer, så den statistiske usikkerhed vil være lidt større, men det er stadig et meget stort og substantielt studie, sagde han til Jyllands-Posten, da artiklen blev offentliggjort i The Lancet.

Vaccinen virker ved, at man pakker coronavirussens arvemateriale ind i en "skal" af en almindelig forkølesesvirus – en adeno-vektoren – der transporterer arvematerialet ind i kroppen, hvor immunforsvaret går igang og danner antistoffer.

Ikke på den danske indkøbsseddel

Sputnik-vaccinen er ikke en af de vacciner, som Danmark har sikret sig købsaftaler på.

På et samråd tirsdag i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at Danmark ikke har kontaktet Rusland med henblik på vaccinekøb.

- Det bliver først relevant, når den er godkendt af EMA, sagde han.

Når det sker, er det en anden situation, tilføjede han – uden dog at svare på, hvad Danmarks holdning er til at købe den russiske vaccine, hvis det bliver muligt.

Fra underdog til rullende vurdering

Den russiske vaccine er gået fra en underdog til en mere seriøs vaccinekandidat i EU, hvor man har kæmpet med forsinkelser på vaccineleverencer.Blandt andet har Tysklands kansler, Angela Merkel, sagt, at vaccinen kan produceres på tyske fabrikker. Det samme har Østrigs kansler, Sebastian Kurz.

- Enhver vaccine er velkommen i Europa, sagde Merkel.

Men andre politikere i EU advarer om, at vaccinen er et geopolitisk våben, som Moskva bruger til at manipulere med.

En anden bekymring, som blandt andet EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har luftet er, at der stadig er probelmer med at rulle vaccinen ud i Rusland.

- Jeg undrer mig over, hvorfor Rusland i teorien tilbyder andre millioner og millioner af doser, mens de ikke gør de store fremskridt i at vaccinere deres egne indbyggere, lød det fra hende i midten af februar.

Torsdag er genåbningsforhandlingerne sat på pause for statsminister Mette Frederiksens (S) vedkommende. Hun skal nemlig til Israel sammen med Sebastian Kurz, der er Østrigs forbundskansler.

Sammen skal de mødes med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, for at snakke om coronapas og særligt vacciner.

- Det helt store emne er det her samarbejde om vaccineproduktion. Det er både israelerne og danskerne interesserede i, siger Jotam Confino, der er journalist med base i Israel, til TV 2.

Det understreger statsministeren i et opslag på sin Instagram-profil. Hun har taget et billede af sig selv i flyet på vej til Israel torsdag morgen og skriver:

- Israel er lige nu det land i verden, der er absolut længst fremme i forhold til at vaccinere deres befolkning. Jeg ser frem til at lade mig inspirere af mine kollegaer, der gør sig lignende overvejelser, skriver hun.

Statsministeren har tidligere bragt et eventuelt samarbejde om at opføre vaccinefabrikker til bordet.

Herhjemme har Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi å SDU, kaldt Mette Frederiksens tanker om en vaccineproduktion både "ønsketænkning" og "forhastet".

Han sagde ved samme lejlighed, at Mette Frederiksen maksimalt kan gøre sig forhåbninger om at købe overskydende vacciner fra Israel.

Coronapas er på programmet

De tre regeringsledere skal også diskutere coronapas, som Israel bruger som et led i sin genåbning, mener Jotam Confino.

- Her har vi en israelsk udviklet app, hvor hver person har helt personlige informationer. Når du har fået vaccinedose nummer to, får du en kode, du logger ind med, og så står al den information, du har brug for.

- Når ens adgang til for eksempel fitnesscenteret skal autoriseres, viser du et billede af dit coronapas, siger Jotam Confino.

Det har dog mødt kritik i Israel.

- Der er en del myndigheder, der har peget på sikkerhedskomplikationer blandt andet om funktioner, der muligvis kan hackes, lyder det fra journalisten.

Regeringen præsenterede planerne om udviklingen af et digitalt coronapas for godt en måned siden. Der var udmeldingen, at det vil være klar til brug i løbet af maj.

Flere brancher har kaldet på coronapas, så restriktionerne kan lette - blandt andet luftfartsbranchen og sommerens festivaler.

Kritik af vaccinekøb og tidspunkt

Faktisk har hele statsministerens tur mødt modstand fra regeringens støttepartier. Særligt fordi en stor del af den palæstinensiske befolkning ikke har modtaget nogen vacciner, og alligevel har der været spekulationer om, at Danmark skal købe de overskydende.

Det er i hvert fald det, som Karsten Hønge, politisk ordfører i SF, kritiserer. Han kan ikke leve med, at hver vaccine, vi måtte få fra Israel, bliver taget fra en palæstinenser.

- Den israelske højrefløj spiller et kynisk spil. De har lavet en strategi om at vaccinere den israelske del af befolkningen. Det minder mest om apartheid, tilføjer han.

Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, siger, at han vil "have en dårlig smag i munden", hvis vi køber vacciner, som palæstinenserne kunne få. Det undrer ham også, at Mette Frederiksen rejser derned.

- Det er fornuftigt at tage en samtale med Israel, jeg forstår bare ikke, hvorfor det ikke bliver gjort hjemmefra, siger han til TV 2.

Hønge: Mette F. risikerer at blive en nyttig idiot

Den del af kritikken, der omhandler køb af overskydende vacciner, er muligvis skudt ved siden af, siger Jesper Vestergren, der er politisk analytiker hos TV 2.

- Det er ikke nødvendigvis køb af israelske vacciner, der er i udsigt. Det handler mere om planer for at opskalere en produktion, lyder det.

- Det handler også om at sende andre signaler, blandt andet om at signalere til EU, at det ikke er holdbart med vaccinesituationen. Vi venter alle sammen på at blive stukket, så vi kan komme ud af det her restriktive bur.

Samtidig står Benjamin Netanyahu over for et valg, og derfor er det ifølge Jotam Confino en "PR-mulighed" for ham at få besøg af to statsledere.

Det harcelerer Karsten Hønge også over. Han kalder det "et forunderligt tidspunkt at vælge at tage derned og blive et stunt i Netanyahus valgkamp".

- Han har mistet sin allerbedste ven i Trump og søger nu efter andre måder at fremstå som en stor leder. Og så er det Danmarks statsminister, der tager derned. Helt ærligt, hun risikerer at blive en nyttig idiot i Netanyahus benhårde højrekampagne, siger Karsten Hønge.

TV 2s politiske analytiker er enig med Karsten Hønge i, at det er en stærkt højreorienteret politiker, hun skal besøge.

- Netanyahu tilhører den hårde højrefløj og har været en af Donald Trumps største støtter, så det er en hardliner, Mette Frederiksen bliver sat i bås med, siger Jesper Vestergren.

Men Israels aggressive vaccinationsprogram inspirerer Mette Frederiksen, fortæller han. Der er givet 96 ud af 100 vaccinedoser i Israel.

Israel indgik nemlig en aftale med Pfizer om vacciner i bytte for israelernes sundhedsdata.

Mette Frederiksen ankommer til Israel klokken 12.00 dansk tid torsdag.

Vaccinestrategien har slået fejl, og det er på tide at skifte spor, hvis vi skal nå i mål i tide.

Sådan lyder budskabet fra Danske Regioner, der vil have regeringen til at ændre plan for, hvordan man prioriterer coronavaccinerne ud fra 12 definerede målgrupper.

Regionerne appellerer til, at man laver en mere simpel strategi, hvor man vaccinerer efter alder i stedet for en række kategorier såsom arbejdsfunktion.

Ifølge deres forslag skal man droppe den nuværende plan om at vaccinere yngre sårbare under 65 år og personale, der varetager samfundskritiske funktioner, og i stedet vaccinere direkte efter alder.

Det siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, (V) til Politiken.

- Det er helt åbenlyst, at denne proces med alt for mange forvirrede og frustrerede ældre, sårbare og pårørende ikke har været god nok. Vores ønske er et sporskifte i vaccinationsindsatsen, siger hun.

På nuværende tidspunkt har man vaccineret de fleste af landets plejehjemsbeboere, ligesom vaccinationen af personer med øget risiko og udvalgte pårørende samt frontpersonale er i gang.

Men når man er færdig med det, bør man altså skifte strategi, mener regionerne.

Borgerne vælter telefonerne

Danske Regioner har opbakning fra Lungeforeningen til at skrotte resterende vaccinegrupper og indføre et nyt system.

Læge Torben Mogensen, der er formand for Lungeforeningen, mener ligeledes, at den nuværende plan skal justeres og bakker op om regionernes forslag.

Ifølge Lungeforeningens formand bruger sundhedsvæsenet mange timer på at rådgive borgere, der ikke kan forstå, hvornår de skal vaccineres – og om de hører til i gruppe 5, der gælder udvalgte patienter med særligt øget risiko.

- Der har været meget forvirring om, hvornår folk skal vaccineres. For eksempel hvis man har en kronisk sygdom, hører man så til i gruppe 5, siger han til TV 2.

Torben Mogensen mener, at man bør tage alle sårbare personer med øget risiko for covid-19 ind i gruppe 5 og så derefter vaccinere efter alder, som regionerne foreslår. Lige nu er det kun ældre med øget risiko, der kommer med i gruppe 5.

- Der er nogen, der reelt hører til i gruppe 5, som ikke er i gruppen. Man bliver nødt til at samle dem op. Det gælder blandt andet unge mennesker med kroniske sygdomme, siger han og fortsætter:

- Det fungerer ikke, som det skal, i øjeblikket.

Herunder kan du se den fulde liste:

Personer som bor i plejebolig med videre. Personer med alder på 65 år og over som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem. Personer med alder på 85 år og over. Frontpersonale i sundheds-, ældre- og dele af socialsektoren. Personer med ​tilstande og sygdomme med øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19, med aktuel sygehuskontakt eller henvist til vaccination på sygehus efter konkret lægefaglig vurdering, nærmere defineret efter Sundhedsstyrelsens rammer.​​ Udvalgte pårørende til personer med helt særlig øget risiko for et alvorligt forløb, eller pårørende som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson. Personer med alderen 80-84 år. Personer med alderen 75-79 år. Personer med alderen 65-74 år. Personer med alderen under 65 år som har tilstande og sygdomme, der medfører øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19. Personale der varetager øvrige samfundskritiske funktioner. Øvrige befolkning, udvalgt for eksempel efter alder. Frygter, at regionernes forslag vil skade unge

Det er ikke alle, der har svært ved at få armene ned over Danske Regioners forslag. Mette Bryde Lind, der er direktør for Gigtforeningen, mener, at det blot vil skabe endnu mere kaos, hvis man ændrer i planen nu.

Hun peger på, at den foreslåede ændring også kunne betyde, at unge med kroniske sygdomme såsom gigt, der nu har været selvisoleret i op mod et år, blot vil ryge endnu længere bag i køen.

- Lige præcis her synes jeg, at man bør respektere, at der er nogle mennesker, som har mere brug for vaccinen end andre, siger hun.

Mette Bryde Lind forklarer, at mange gigtpatienter får hjertekarsygdomme og lungesygdomme, og generelt også får værre sygdomsforløb, når de bliver ramt, og derfor hører de til i risikogruppen. Derudover understreger hun, at rigtig mange gigtpatienter rent faktisk er unge mennesker.

Derfor er hun glad for, at der i den nuværende vaccineplan er gjort plads til, at unge mennesker med kroniske sygdomme kommer foran eksempelvis raske 50-årige.

Hun mener dog også, at planen kan være meget svær at forstå, og appellerer derfor til, at regionerne bliver bedre til at kommunikere ud, hvem der hører til i de forskellige grupper.

- Jeg synes, at der skal ro på nu, og derfor skal man ikke lave ordningen om. Man bør bruge en uges tid på at skrive ud til patienterne og sige, at du hører til i denne og denne gruppe, siger hun.

Ifølge Mette Bryde Lind oplever også Gigtforeningen, at mange medlemmer ringer ind i et forsøg på at danne overblik over, hvornår de skal vaccineres. Hun efterlyser, at patienterne eksempelvis kan blive visiteret af egen læge og blive klogere på, hvilken gruppe de hører til.