I november 2016 modtog politiet en anmeldelse fra 15-årige Silas Nielsen fra døgninstitutionen Godhavn i Tisvildeleje i Nordsjælland.

“Vi er en del drenge på det her opholdssted, som blir udsat for vold næsten dagligt!

Vi får taget kvælertag, vi bliver slået, truet, sparket og svinet til. Vi råber om hjælp, men ingen hører os.

Jeg vedhæfter nogle billeder efter kvælertag og billeder efter vi er blevet stukket i benet af deres nøgler og revet og så videre.

Der er mange flere videoer og billeder end dem jeg sender ind til jer nu. Jeg ved ikke, hvordan man afslutter sådan en her anmeldelse.

Kontakt mig for flere billeder og videoer.”

Ansat opfordrer dreng til at skubbe ham

Silas Nielsen og hans kammerat Todi Godsk boede begge på Godhavn. De hævder, at de igennem flere år blev udsat for vold og unødvendig magtanvendelse fra personalet på stedet, men at ingen troede på dem.

Derfor begyndte de at optage videoer af de voldsomme episoder på deres mobiltelefoner. I dokumentaren 'Nødråb fra Børnehjemmet' viser de optagelserne frem.

I 2016 optog drengene denne video:

Den dengang 15-årige Todi Godsk var blevet vred og havde truet med at kaste med ting. Han ville forlade Godhavn, men en mandlig ansat gik helt tæt på ham og opfordrede nu Todi Godsk til at skubbe ham.

Fysisk magtanvendelse imod børn må bruges, hvis de er til fare for sig selv eller andre eller er i gang med at ødelægge inventar. Men ifølge drengene brugte personalet ofte magtanvendelse imod dem, selvom de ikke var til fare for nogen.

- Jeg var uvenner med pædagogen, og så havde jeg ikke lyst til at være der. Så jeg ville hjem, men det, synes han ikke, var en god idé åbenbart, siger Todi Godsk og fortæller, hvordan han havde det, da han blev smidt ned i jorden.

- Man føler sig helt magtesløs.

Caroline Adolphsen, der er lektor i jura ved Aarhus Universitet og har forsket i anbringelse af børn, har set videoen. Hun er meget kritisk over for den ansattes tilgang til Todi Godsk:

- Det er helt unødvendigt, og det er i hvert fald ikke en del af noget som helst pædagogik. Der ligger en voksen mand ned over ham og taler meget hårdt til ham. Det er slet ikke nødvendigt, siger hun.

- Jeg flækker dig

Todi Godsk var 12 år gammel, da han blev anbragt på Godhavn i 2013. Han var udadreagerende, og hans familie havde svært ved at styre ham hjemme i Greve, og derfor blev han anbragt på Godhavn.

Men på Godhavn røg Todi Godsk hele tiden i konflikt med de voksne, som han oplevede som voldsomme.

Samtidig fortæller både han og Silas Nielsen, at personalet var konfliktoptrappende og truende.

29. januar 2016 blev der igen optaget en video af Todi Godsk. Han var blevet vred og gik op på sit værelse for at tænde et heksehyl, da en kvindelig ansat kom op til ham.

TV 2 har været i kontakt med kvinden på videoen. Hun stoppede umiddelbart efter episoden.

Hun siger, at drengene er dygtige til at manipulere med videoer, og at denne video er manipuleret.

Søren Skjødt er forstander på døgninstitutionen Godhavn. Han erkender, at episoden fandt sted, og at den ansatte taler usandt, når hun siger, at videoen er manipuleret. På Godhavn har man nemlig selv fået videoen undersøgt af en ekspert.

- Det er fuldstændig uacceptabel adfærd, og sagen blev også håndteret. Det er sikkert en forklaring på, at medarbejderen havner i den her frustration, men hvis du ryger så meget under niveau, skal du ikke arbejde med mennesker, siger han.

I den video, hvor en mandlig ansat stillede sig tæt op af Todi Godsk og råbte, at Todi Godsk skulle skubbe til ham og derefter smed Todi Godsk i gulvet, mener forstanderen dog, at der er tale om nødvendig magtanvendelse.

- Som udgangspunkt var magtanvendelsen tilladt, men udførslen var for voldsom. Der er jo sket en konfliktoptrapning af situationen inden, men det undskylder ikke noget. Vi har efterfølgende talt med den pågældende medarbejder, der anerkender, at det var for voldsomt, siger Søren Skjødt.

Den mandlige ansatte fra videoen har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 Dokumentar.

Godhavn i mediernes søgelys

Det er ikke første gang, at døgninstitutionen Godhavn er i mediernes søgelys.

I 1940 og frem til 1970 blev anbragte drenge på netop Godhavn udsat for grove overgreb, som systematisk vold, seksuelle overgreb og medicinske forsøg. Overgreb så grove, at statsminister Mette Frederiksen (S) i 2019 gav de i dag voksne mænd en officiel undskyldning fra staten. Og i februar 2021 blev 17 af de tidligere Godhavndrenge tilkendt erstatning på 300.000 kroner hver.

Dengang lyttede man ikke til drengene på Godhavn. Men gør man det i dag?

- Jeg vil kalde de voksne for magtliderlige

Ikke hvis man spørger den i dag 19-årige Silas Nielsen, der i 2016 sendte sin anmeldelse til politiet.

Han var 13 år, da han blev anbragt på Godhavn i 2014, fordi hans forældre havde svært ved at styre ham, og han var aggressiv.

Ligesom Todi Godsk hævder han, at personalet var unødvendigt hårdhændet. Men begge drenge oplevede også, at der ikke var nogen, der troede på dem.

De følte sig sat i bås som upålidelige.

- Hvis der kom et normalt barn og et barn fra et opholdssted, der begge fortalte dig, at de var blevet skubbet af en voksen, ville du nok tro mere på det ”normale” barn end på et barn, der er udadvendt, aggressivt og har problemer derhjemme, siger Silas Nielsen.

Silas Nielsen fortæller, at han også har haft mange dårlige oplevelser med personalet på Godhavn.

- Jeg vil kalde de voksne på Godhavn for magtliderlige. De skal altid have det sidste ord og under magtanvendelserne lige være lidt ekstra voldelige og tage kvælertag på eller nive én, siger han.

I august 2016 ville Silas Nielsen væk fra Godhavn og satte sig ind i et tog.

Men to ansatte fulgte efter ham, tog fat i ham og slæbte ham ud af toget igen. Her fastholdt de ham, indtil toget kørte. En anden kammerat fra Godhavn optog en video af det.

- Så bliver jeg kastet i jorden, mens den ene maser knæet ned i brystet på mig, og da toget kører, bliver jeg så efterladt på jorden, fortæller Silas Nielsen.

Drengene har optaget endnu en magtanvendelse imod Silas Nielsen. Her var han udenfor med nogle andre drenge fra Godhavn, da personalet bad ham gå ind. Det nægtede Silas Nielsen, og derefter tog to ansatte fat i ham og slæbte ham indenfor og op ad trappen.

Ifølge Silas Nielsen var episoder som disse helt normale og skete ofte.

- Jeg kan ikke gøre noget. Jeg prøver at sige, at jeg vil gerne være herude. Jeg vil gerne hoppe på trampolin med de andre. Jeg kan ikke gøre noget imod to store, voksne mænd. Hvis jeg kunne, ville der komme flere, forklarer Silas Nielsen.

Forstander Søren Skjødt kender til begge episoder og mener i begge tilfælde, at der er tale om nødvendige magtanvendelser.

Han vil ikke gå ind i de konkrete episoder, men fortæller, at personalet skal vurdere, hvilke konsekvenser det kan få, hvis de ikke laver en magtanvendelse, og på den baggrund bliver beslutningen taget.

- Kan den unge overlades til sig selv og finde en vej ud af situationen? Og hvis de ikke kan det, så er det nødvendigt at foretage en magtanvendelse – alternativet ville også være svigt af den unge, siger han.

Han tilføjer dog, at han håber, at man i dag ville have håndteret situationen i toget anderledes.

Drengene føler, at ingen lytter

Silas Nielsen og Todi Godsk hævder, at de har været udsat for adskillige magtanvendelser på Godhavn. Todi Godsk vurderer selv, at han har været udsat for over 100.

Hver gang der laves en magtanvendelse på et barn, skal det indberettes til Socialtilsynet. Her skal det barn, der har været udsat for magtanvendelse, også have mulighed for at udtale sig.

Men en aktindsigt hos Socialtilsynet, som TV 2 har fået, viser, at Godhavn har registreret 31 episoder med magtanvendelser imod Todi Godsk.

- Det passer i hvert fald ikke. Overhovedet ikke. Det giver ingen mening. De snyder, og det er der ingen undskyldning for, siger Todi Godsk.

Silas Nielsen mener, at han har oplevet mindst 30 magtanvendelser, men en aktindsigt i hans tid på Godhavn viser, at der er registreret fem tilfælde.

- Det er helt vildt. Det ved jeg slet ikke, hvad jeg skal sige til, siger Silas Nielsen uforstående.

- En rendyrket magtanvendelse

TV 2 har forelagt forstander Søren Skjødt drengenes kritik om, at der bliver løjet om antallet af magtanvendelser. Det er han uenig i. Han mener, at antallet af magtanvendelser er registreret korrekt.

Men det har han ikke ret i, viser det sig.

I videoen, hvor Silas Nielsen hellere vil være ude, men bliver slæbt op ad trappen af to mandlig ansatte, bliver han udsat for et minuts magtanvendelse, vurderer jurist Caroline Adolphsen.

- Vi ser, at han siger: ”Nej, jeg vil ikke”, og så bliver det ret tydeligt, at de her to granvoksne mænd fører ham. En fastholdelse og en føring er en magtanvendelse. Det skal registreres, det skal indberettes, og det er fra ganske få sekunder inde i, hvad vi kan se, er over et minuts rendyrket magtanvendelse, siger Caroline Adolphsen.

Søren Skjødt kender godt til episoden, hvor Silas Nielsen blev slæbt op ad trappen. Han er overbevist om, at den er registreret.

- Selvfølgelig er den indberettet og håndteret. Jeg vil helt sikkert kunne genfinde den, siger han.

Men en aktindsigt hos Socialtilsynet viser, at episoden med Silas Nielsen på trappen ikke er registreret noget sted.

Da Søren Skjødt bliver foreholdt dette, svarer han på en mail, at der er tale om en enkeltstående fejl.

En måned senere vender han dog tilbage på mail og skriver, at man nu har fundet fem magtanvendelser, der ikke indberettet.

Drengene føler sig magtesløse over for en ledelse og et system, som, de mener, lyver og holder hånden over de voksne.

- Det er ikke fedt, for der er ingen, der tror på én. Ens forældre tror måske på én, men kommunen og sagsbehandlerne tror ikke på én, og de voksne hjælper hinanden og siger: ”Nej nej, det skete ikke, han vred ikke der, og han tog fat der", siger Silas Nielsen.

Kan magtanvendelserne være nødvendige?

Både Todi Godsk og Silas Nielsen erkender, at det kan være nødvendigt at lave en fysisk magtanvendelse på dem.

I de situationer, hvor der er blevet brugt magt overfor jer, har I da selv været med til at situationen kom ud af kontrol?

- Nogle gange ja, siger Silas Nielsen.

Har det så ikke været ok, at bruge magt mod jer der?

- Nej. Der er jo forskel på, hvordan de gør det. En magtanvendelse handler jo om, hvis barnet er til fare for sig selv eller andre. Det er ikke ok at nive over en magtanvendelse eller lige mase lidt hårdere, siger Silas Nielsen.

TV 2 har spurgt Søren Skjødt, om han kan genkende det samlede billede, som Todi Godsk og Silas Nielsen tegner af Godhavn: Et sted, der brugte unødvendige og for hårhændet magtanvendelse:

- Nej, det kan jeg ikke, men jeg kan godt genkende et billede af, at vi havde en periode med nogle børn, som vi blev vældig udfordrede på, og som vi forsøgte at håndtere. Jeg bliver selvfølgelig altid påvirket af, hvis børnenes oplevelser er negative af det samlede forløb, men jeg mener stadigvæk at kunne stå på mål for den samlede indsats, som de to har fået på Godhavn, siger han.

Nu ser politiet på Silas Nielsens sag

Det er fem år siden, at Silas Nielsen sendte sin anmeldelse af Godhavn til Nordsjællands politi. Dengang valgte politiet at lukke sagen uden at gøre yderligere.

Efter at TV 2 har kontaktet politiet, har de dog valgt at genoptage sagen.

- Det er en lettelse på en måde. Fordi man i så mange år har fået at vide, at det ikke passer, siger Silas Nielsen.

I dag er Silas Nielsen og Todi Godsk henholdsvis 19 og 20 år. De bor derfor ikke længere på Godhavn.

Du kan se 'Nødråb fra Børnehjemmet' torsdag 20.40 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

Tyskland vil snart godkende AstraZenecas vaccine til personer over 65 år.

Det siger kansler Angela Merkel sent onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vaccinekommissionen, hvis anbefalinger vi følger med glæde, vil godkende vaccinen til ældre grupper, siger Merkel ifølge AFP på et pressemøde.

Tyskland har tidligere sagt, at der manglede data for at kunne godkende vaccinen til ældre, men nylige studier har ændret på den holdning.

Kommunikation første til skepsis

Den tyske regering har de seneste uger fået kritik for uklar kommunikation om vaccinen.

Det har ført til skepsis i offentligheden, hvorfor nogle af de tyskere, der stod forrest i køen til vaccinen, simpelthen afviste vaccinen. Derfor står Tyskland med hundredtusindvis af uåbnede doser, skrive AFP.

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen hovedsageligt, at vaccinen gives til personer under 65 år.

Region Hovedstaden er dog begyndt at give vaccinen til ældre, udsatte borgere i eget hjem, skriver TV 2.

Det er et kursskifte, efter at regionen tidligere havde forklaret, at der ikke var tilstrækkelig data om effekten blandt ældre.

Også Frankrig har foretaget et lignende kursskifte og giver nu vaccinen til ældre efter indledningsvist at have afvist det.

Reducerer alvorlige forløb med 80 procent hos over 80-årige

Studier har vist, at vaccinen har en effekt på 59,5 procent, men ingen af de forsøgspersoner, der blev smittet trods vaccine, fik alvorlige sygdomsforløb eller blev indlagt.

Offentlige sundhedsdata fra Storbritannien viser ifølge BBC, at vaccinering med AstraZeneca-vaccinen reducerer risikoen for at udvikle covid-19, der kræver indlæggelse, med 80 procent blandt personer over 80 år.

Vaccinen blev godkendt i EU 29. januar, og de første danskere blev vaccineret i starten af februar.

Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 2,6 millioner personer med AstraZenecas vaccine. Vaccinen skal gives som to doser.

Nedlukning til 28. marts

På samme pressemøde som Merkel annoncerede, at vaccinerne ville blive godkendt til personer over 65, var der også nyt om den tyske nedlukning.

Den bliver i store træk forlænget til 28. marts.

Kansler Angela Merkel og delstaternes regeringschefer er dog nået frem til en række muligheder for at genåbne, som er afhængige af smittetallene.

Det står sent onsdag klart, efter at Merkel og delstaterne i mange timer har forhandlet om en trinvis genåbningsstrategi.

Den nye strategi betyder, at det fra mandag vil være muligt for ét hjem at mødes med et andet. Dog skal man holde det samlede antal personer under fem. Børn under 14 år tæller ikke med.

Hvis smittetallene daler, vil der automatisk bliver åbnet mere op for, hvor mange man kan omgås. Det omvendte gør sig også gældende, hvis smitten stiger.

Boghandlere, blomsterforretninger og havebutikker vil få mulighed for at genåbne. Men butikkerne er allerede åbne i flere delstater.

Caroline Kjelsmark, der til dagligt bor i Stenungsund 30 kilometer nord for Göteborg, måtte selv træffe beslutningen om at lukke ned for sit familiegymnastikhold, da coronavirus brød ud.

På lærerværelset på det svenske gymnasium, hvor hun arbejder, har de selv siddet og diskuteret, hvorvidt eleverne skulle komme i skole.

I Sverige har man nemlig valgt en noget anden tilgang til at håndtere pandemien end for eksempel i Danmark. Og det har været forvirrende, fortæller den 48-årige danske kvinde, som har boet i Sverige de sidste otte år.

- Det er svært, når man har to moderlande, især fordi det er så forskelligt, når man ser nyheder om coronavirus i de svenske versus de danske medier. Mange danskere i Sverige har oplevet den her skizofreni, siger Caroline Kjelsmark til TV 2.

I starten af pandemien ville Caroline Kjelsmark gerne fortælle sine svenske venner, hvordan de skulle agere, men hun fandt hurtigt ud af, at man som udlandsdansker bliver nødt til at rette sig efter de svenske råd, for ellers fungerer det ikke i praksis.

- Mor siger en ting. Far siger en anden. Til sidst må man bare handle efter det land, man nu bor i, fastslår hun med henvisning til, at det er i Danmark er statsminister Mette Frederiksen, der svinger taktstokken, mens det i Sverige er statsepidemiolog Anders Tegnell er synonym med landets coronaindsats.

I Sverige stiger smitten, i Danmark falder den

I Sverige ser de lige nu ind i en potentiel tredje bølge. For tredje uge i træk er coronasmitten stigende, og svenskerne skal forvente, at stigningen kommer til at fortsætte ind i foråret, lød det fra den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell på et pressemøde tirsdag.

I Sverige indførte man nye restriktioner 1. marts, og nu skal barer og restauranter eksempelvis lukke klokken 20.30. I modsætning hertil gik Danmark i gang med en gradvis genåbning 1. marts, og smitten har i en længere periode været nedadgående.

I løbet af pandemien har Danmark og Sverige grebet coronakrisen meget forskelligt an, og mens danskerne har levet med mundbind og skrappe restriktioner, har svenskerne stadig kunne gå på restauranter, træne i fitnesscentret og stå på ski ned af de svenske skiløjper.

For at forstå svenskernes håndtering til at komme ud af krisen, skal vi tilbage til Anders Tegnell. Statsepidemiologen, der er ansat i den svenske sundhedsstyrelse, har været en afgørende person i Sveriges coronahåndtering.og hovedarkitekten bag den svenske strategi.

Da coronavirus begyndte at sprede sig i Sverige i foråret 2020, var det primært Anders Tegnell, der stod i spidsen for pressemøderne og præsenterede nye tiltag. Hvorimod den svenske statsminister Stefan Löfven primært har påtaget sig rollen som formidler af eksperternes råd.

En kontrast til Danmark, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) har været den mest fremtrædende figur, alt imens Søren Brøstrøm har spillet en mindre birolle.

Tidligere er det blandt andet kommet frem, at regeringens nedlukning af landet 11. marts ikke var på baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefaling, som statsministeren ellers proklamerede på pressemødet.

Svensk strategi led et knæk i efteråret

Lone Simonsen, der er professor og epidemiolog ved Roskilde Universitet, var tidligt i coronaforløbet ude og rose Anders Tegnell og de svenske sundhedsmyndigheder for deres strategi.

I Sverige var de hurtige til at sætte forsamlingsforbuddet ned fra 500 til 50, og det spillede ifølge Lone Simonsen en afgørende rolle i forhold til, at Sverige opnåede et meget lavt smittetal i sommerperioden.

Professoren mener dog, at Sveriges strategi vendte i oktober, hvor blandt andet forsamlingsforbuddet blev hævet til op mod 300 personer.

I denne periode blev den svenske regering mere synlig i sin fremtræden, og i stedet for kun at lytte til de svenske sundhedsmyndigheder, blev der også truffet beslutninger på politisk plan. Lone Simonsen vil ikke kommentere på, om det var en større politisk indgriben, som ifølge hende fik den svenske strategi til at knække.

Hun understreger dog, at Sverige i sommer var et eksempel på, at når man følger sundhedsmyndighederne, er det nemmere at holde en stabil kurs. Så længe man altså også holder fast i kursen.

- Det, der skete i Sverige, var, at man havde et af de laveste smittetryk, og så sagde man fedt, nu åbner vi bare op for det hele, men man skal ikke kun se på, om smitten er lav, men også i hvilken retning den går i, understreger Lone Simonsen.

Voksende kritik af Anders Tegnell

De svenske smittetal har i løbet af det sidste år været meget svingende. I sommer kunne vores naboland bryste sig af at have nogle af de laveste smittetal på verdensplan. I løbet af efteråret steg det tal med en høj hastighed, og det fik den svenske regering til at skærpe restriktionerne.

Og det hjalp. Kurven knækkede. Men så kom de nye og mere smitsomme varianter også til Sverige, og i løbet af februar er smittetallene kun gået op ad.

Men det er ikke kun smittetallene, som har været svingende. Det samme har stemningen været omkring Anders Tegnell. Kritikken til Sveriges førende coronaekspert er intensiveret i takt med smittetallene, og oppositionen kræver nu, at magten bliver taget fra ham.

Sveriges næststørste parti Moderaterne fremlagde i sidste uge i et debatindlæg i Dagens Nyheter et forslag om, at politikerne i højere grad skal tage styringen i coronahåndteringen frem for sundhedsmyndighederne.

Partileder Ulf Kristersson og politisk ordfører Elisabeth Svantesson, der er forfatterne bag debatindlægget, ønsker at Sverige lader sig inspirere af Danmark og Norge og opererer efter et såkaldt forsigtighedsprincip.

Et forsigtighedsprincip, der dog også har mødt kritik i Danmark, hvor målinger viser, at tilliden til regeringens strategi er dalende.

I Danmark vil man hellere gøre for meget end for lidt

På mange områder ligner det danske og svenske krisesystem hinanden. Det påpeger, Laurits Rauer Nielsen, der er lektor i katastrofe- og risikomanagement, til TV 2. Særligt kendetegnende for det danske kriseberedskab er, at de handler efter et handlingsprincip.

Det betyder, at hvis de danske myndigheder er i tvivl i en uklar situation som coronapandemien, skal de hellere etablere et lidt for højt beredskab.

- Hellere gøre lidt mere end lidt mindre, er ifølge Laurits Rauer Nielsen den danske tankegang.

Lektoren i katastrofe- og risikomanagement vil ikke sætte lighedstegn mellem det manglende handlingsprincip og Sveriges måde at håndtere coronavirussen på, men han mener, at det kan give forklaring til den forskel, man ser mellem Danmark og Sverige.

I Sverige har de også overvejet at tilføje handlingsprincippet til deres kriseværktøjskasse, men tilbage i foråret, hvor Laurits Rauer Nielsen sidst var i kontakt med sine svenske kollegaer, havde naboerne ikke indført det.

Sverige kan se ind i en længere genåbning

Tilbage i Stenungsund hos Caroline Kjelsmark fortæller hun, at coronatrætheden også har gjort sit indtog hos svenskerne.

Fordi Sverige har indført færre restriktioner end Danmark, er det hendes forventning, at Sverige vil være længere tid om at komme tilbage til en hel normal hverdag. Især med de nye advarsler om en tredje coronabølge.

Allermest håber den danske gymnasielærer, at de svenske myndigheder kan få bugt med dødstallene, hvor der tirsdag var registreret 12.882 døde mod Danmarks 2367.

- Det er der, den rigtige svenske tragedie ligger, afslutter hun.

I Sverige er der på nuværende tidspunkt givet 7,14 vaccinedoser per 100 indbyggere, mens det tal i Danmark er på 10,9 per 100 indbyggere. Du kan få et overblik over de to landes vaccinetal her.

I Israel er der stor tilfredshed med, at Danmark, Østrig og Israel nu tilsyneladende er på vej til et samarbejde om coronavacciner.

Ikke mindst hos premierminister Benjamin Netanyahu, der netop nu fører valgkamp på sin evne til at sikre den israelske befolkning adgang til vaccinationer.

- Hernede er holdningen, at Danmark, Østrig og resten af Europa bør sige tak til Israel. Danmark og Østrig går udenom EU og tror mere på Israel. Det kan man godt lide hernede, siger Kristeligt Dagblads korrespondent i Israel, Allan Sørensen, til TV 2.

I EU er begejstringen over medlemslandenes enegang til gengæld mere behersket.

EU-kommissær for det indre marked Thierry Breton sagde i går, at der ikke er nogen grund til, at medlemslandene forsøger at skaffe sig vacciner udenom EU.

Han nævnte ikke Danmark og Østrig specifikt.

Også andre EU-lande har været på markedet for vacciner på egen hånd - for eksempel har Ungarn indkøbt den russiske Sputnik-vaccine.

Den franske EU-kommissær leder en særlig task-force, der netop skal sikre EU tilstrækkeligt med vacciner.

- Vi skal sørge for, at alle europæiske borgere får de doser, de har brug for, så hurtigt som muligt. Produktionskapaciteten i Europa vil nå to-tre milliarder doser om året. Det er det mål, vi har sat for slutningen af året, siger Thierry Breton i et interview med den italienske avis Corriere Della Sera.

Han peger på, at produktionen allerede nu er stor nok til, at det kniber for nogle medlemslande med at følge med og få givet alle de vaccinationer, der bliver distribueret.

Faktisk kan det være helt op til hver tredje vaccinedosis, der ender med ikke at blive brugt, fortæller EU-kommissæren.

- Medlemsstaterne er nødt til hurtigt at stramme deres vaccinationspolitik op, fordi produktionskapaciteten på antallet af doser stiger uge for uge, siger han.

På fælles besøg

Samarbejdet mellem de tre lande kommer til udtryk torsdag, når statsminister Mette Frederiksen og den østrigske forbundskansler Sebastian Kurz sammen besøger Israels premierminister Benjamin Netanyahu i Jerusalem.

- Vi skal nå til enighed om det tættest mulige samarbejde med Netanyahu om forskning, udvikling og produktion af vacciner. Det handler om at samle vores kræfter på dette område så godt som muligt, siger Sebastian Kurz til den østrigske avis Kronen Zeitung.

Det er et samarbejde, der allerede blev indledt sidste forår af en række lande, der anså sig selv for ”first movers” i kampen mod coronasmitten.

Det var dengang Danmark, Østrig og Israel sammen med Tjekkiet, Australien, New Zealand, Grækenland og Norge, der sonderede mulighederne for fælles vaccineindkøb.

Senere besluttede EU-medlemslandene i gruppen sig imidlertid for en anden strategi, nemlig at satse på fælles EU-indkøb af vacciner.

Israel er nået langt

Nu har det imidlertid vakt opsigt blandt europæiske politikere, at Israel er langt foran EU med sit vaccine program.

Mens Israel har distribueret 95 vaccinedoser per 100 indbyggere, så er de tilsvarende tal 11 for Danmark og otte for EU.

38 procent af den israelske befolkning har fået to stik og er fuldt vaccinerede.

De tilsvarende tal for Danmark er tre procent, viser TV 2s daglige oversigt over vaccinefremskridt i Danmark og resten af verden.

Det får nu Danmark og Østrig til at se sig om efter supplerende vaccine-leverandører. Med Mette Frederiksens ord sker det, ”uden det på nogen måde kan ses som et mistillidsvotum til EU”.

- Men jeg mener ikke, at det kan stå alene, for vi har behov for at få sat kapaciteten op. Derfor indleder vi nu et samarbejde med Israel, heldigvis, siger hun.

På vej mod overproduktion

EU-kommissær for det indre marked Thierry Breton afviser, at EU skulle være permanent bagud i kapløbet om vaccinerne.

Efter hans mening handler det alene om, at det europæiske lægemiddel agentur EMA ikke har ladet sig presse til at haste godkendelsen af de nye vacciner igennem.

- Doserne i USA blev leveret omkring fem uger tidligere end i Europa. Vi har denne forsinkelse, fordi vi ønskede at være hundrede procent sikre på, at vacciner ikke havde nogen risiko for EU-borgere, siger han.

Til gengæld regner han med, EU hurtigt kan komme til at producere tilstrækkeligt med vaccine - ikke bare til eget forbrug, men også til at sende ud i verden.

- Vi kender fabrikkerne, forsyningskæden, vaccinerne under EU-kontrakten og producenterne. Vores mål er, at produktionskapaciteten i Europa vil nå to-tre milliarder doser om året i slutningen af året. Når vi har vaccineret europæiske borgere, så kan vi hjælpe vores naboer og Afrika, siger han.

Ikke engang på politiets fridage kan tricktyve få lov at gå i fred. Det står klart, efter en københavnsk betjent, der var på en løbetur i solen, spottede en mistænkt.

Fridagen blev således aflyst, den mistænkte blev anholdt, og hans kriminelle løbebane er stoppet for nu.

Velkommen til dagens overblik.

Omfattende antal krænkelser hos de radikale

Mere end hver femte har oplevet seksuel chikane, mens enkelte svarer, at voldtægter eller voldtægtsforsøg har fundet sted. Det viser en ny rapport, der afdækker omfanget af krænkelser hos Radikale Venstre.

Rapporten er lavet af organisationen Kvinfo, der har fået til opgave at undersøge sager om krænkelser i partiet baseret på udsagn fra både nuværende og tidligere medlemmer, folkevalgte og ansatte i partiet.

Ifølge rapporten er det især de yngste mænd og kvinder i partiet, der har oplevet krænkelserne.

Eksplosion på testcenter

Tidligt i morges blev et testcenter i den hollandske by Bovenkarspel ramt af en eksplosion.

Ifølge politiet blev et metalrør med sprængstoffer placeret på bagsiden af bygningen og bragt til sprængning. Flere ruder blev knust, men heldigvis kom ingen personer noget til.

Det er uvist, hvad motivet for angrebet er, men Holland har gennem længere tid været omdrejningspunkt for en række voldsomme uroligheder i forbindelse med landets nedlukninger.

Brasiliansk coronavariant fundet i Danmark

Sundhedsminister Magnus Heunicke blev nok engang budbringer af dårligt nyt, da han i dag kunne berette, at det første tilfælde af den såkaldte brasilianske virusvariant P1 er fundet herhjemme.

Studier fra udlandet har tidligere vist, at den brasilianske variant både kan være resistent over for nogle vacciner, men også over for de antistoffer, man får efter at have været smittet. Pfizer/Biontech-vaccinen virker dog stadig mod P1. Det er dog ikke sikkert, at AstraZenecas vaccine er lige så effektiv.

Sundhedsmyndigheder har fundet den pågældende person, og der er foretaget smitteopsporing.

(U)rent trav i Molsbjerge

En gruppe heste er blevet sat ud og græsser nu på 120 hektar jord i billedskønne Mols Bjerge. En god tilværelse vil mange nok tænke, men ikke alle.

For projektet, der er sat i værk for at skabe en bedre og sundere natur, møder kritik fra en gruppe personer, der mener, at hestene lider overlast og er udsat for mishandling. Hestene er ikke vante til at leve alene i den danske natur, lyder argumentet.

På Langeland har et lignende projekt dog kørt med stor succes gennem 15 år.

Tredje bølge på vej

På papiret ser det egentligt meget godt ud. Vi har få indlæggelser, og vi begynder igen at åbne samfundet. Men alt er ikke fryd og gammen, hvis man spørger professor og forsker i infektionssygdomme på Hvidovre Hospital Nina Weis.

For tallene kan netop med genåbningen hurtigt gå den gale vej igen, og da det fortsat kun er en relativ lille del af befolkningen, der er beskyttet mod virussen, så mener hun, at det er sandsynligt, at vi også får en tredje bølge herhjemme.

Hos vores mere åbne naboer i Sverige er de også på vej ind i en tredje bølge, efter smittetallene igen er eksploderet. Hvis deres beregninger holder stik, så vil de i april have 14.000 nye daglige smittede.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor resterne af den meteorsten, som mange borgere på Sjælland kunne se flyve over nattehimlen i november, blev fundet omkring 35 kilometer fra Uppsala i Sverige.

Meteorstenen er med sine 14 kilo overraskende stor, men ikke noget nær den størrelse den havde, da den ramte atmosfæren. Her anslår forskere nemlig, at meteoritten vejede hele ni ton.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Store klynger af biler er så dækket af vand, at kun tagene er synlige. På samme måde ses blot toppen af vejskilte, og dørhåndtag til huse må man famle sig frem til under vandoverfladen.

I den amerikanske stat Kentucky er gader oversvømmede i en sådan grad, at guvernøren Andy Beshear mandag aften på en pressekonference erklærede undtagelsestilstand. Det skriver flere amerikanske medier som Independent og ABC News.

Herunder kan du se en video fra oversvømmelserne:

Ekstreme mængder regn har fået Kentuckyfloden til at flyde over, og særligt den lille by Beattyville i den østlige del af staten er hårdt ramt.

Her er så godt som hele byen under vand.

Coronavacciner i fare

Alligevel viste der sig mandag et lyspunkt. For på byens oversvømmede veje udspillede der sig en lokal redningsaktion, da en beholdning af coronavacciner kom i fare.

I den bygning, som indeholdt vaccinerne, begyndte stigende vandstand og strømsvigt nemlig at true de generatorer, som sikrer de nødvendige frysende temperaturer.

Derfor vurderede de lokale sundhedsmyndigheder, at beholdningen skulle flyttes til et mere sikkert sted.

Og kort tid efter blev et hold af sundheds- og beredskabspersonale i Beattyville sendt afsted med båd, da de oversvømmede veje umuligt kunne tilbagelægges af transport på hjul.

Som et reality show

En lokal sygeplejerske ombord på båden sammenlignede det med en episode af The Amazing Race, skriver ABC News.

For de uindviede er det et reality show, hvor deltagere rejser om kap rundt omkring i verden ved hjælp af forskellige transportmidler. Og sygeplejersken var da også på noget af en opgave.

Først skulle hun transporteres på en skraldevogn, derefter i en rendegraver for til sidst at ende i en lille fiskerbåd, som sejlede de sidste cirka 500 meter.

Herefter blev vaccinerne transporteret i kølere til et fryselager i nærliggende Wolfe County.

Vejrmæssige udfordringer på stribe

Selve beholdningen af vacciner var på i alt 150 doser - i det store amerikanske billede en beskeden mængde af de livreddende dråber.

Men måske også – i særligt Kentucky – et symbol på et vigtigt lys i mørket.

Scott Lockard, der er lokal sundhedsfaglig chef med ansvar for Kentucky-flodens område, fortæller til ABC, at de seneste dages oversvømmelser kommer i forlængelse af en hård periode i Kentucky.

For de seneste tre uger har staten også døjet med is-storme og temperaturer under frysepunktet. Han kalder de mange vejrmæssige udfordringer, der har stået på under vaccine-udrulningen, for ”uforståelige”.

- Hvis du for år tilbage havde fortalt mig, at jeg i sundhedsfagligt regi skulle foretage en vand-redningsaktion af en vaccine, ville jeg have grint, siger han.

- Lokale helte

Ifølge Scott Lockard var det ikke en mulighed blot at lade vaccinerne gå tabt.

- Vi kunne ikke bare se til og lade det ske. Vi gjorde, hvad vi var nødt til, for at redde denne kostbare ressource. Og jeg kunne ikke være mere stolt, siger han til ABC.

Også fra guvernøren Andy Beshear lyder der rosende ord til den lokale redningsaktion for deres ”utrolige arbejde” med at beskytte vaccinerne.

- De mistede flere køretøjer, men ikke en eneste vaccine. Scott Lockard og hans team er lokale helte, skriver han på Twitter:

Hændelsen sker to uger efter, at en historisk snestorm i staten Texas fik strømmen til at gå i et anlæg med Moderna-vacciner, og omkring 5.000 vacciner derfor i hast skulle bruges, skriver The Independent. Og i januar truede oversvømmelser AstraZenecas vaccinefabrik i Wales.

Den britiske, den sydafrikanske og den brasilianske.

Viften af virusvarianter vokser konstant, fordi virus hele tiden muterer.

Det kan være svært at finde hoved og hale i alle varianterne, og derfor har WHO lavet kategorien "bekymrende varianter" til dem, der udgør en trussel mod sundheden.

Lige nu gælder det den britiske, den sydafrikanske og den brasilianske. Alle tre varianter, der er konstateret i Danmark.

TV 2 har i samarbejde med Mads Albertsen, der er professor i biovidenskab på Aalborg Universitet og analyserer coronavirussens arvemasse, samlet den mest essentielle viden om de tre varianter.

Den britiske - B117

Hvad ved vi om smitte og dødelighed? Den britiske variant er den, vi ved allermest om, både fra studier og fra virkeligheden, hvor varianten er registreret i 90 lande, blandt andet i Storbritannien, USA og Danmark.

Det mest karakteristiske ved B117 er en øget smitsomhed. Varianten er cirka 50 procent mere smitsom end den ”almindelige” coronavirus.

Dødeligheden tyder også på at være højere end den "almindelige" coronavirus. En britisk rapport viser, at dødsraten for smittede med den britiske variant var højere. Billedet er det samme i et dansk studie, som Mads Albertsen har været en del af. Der tyder resultaterne på, at B117 resulterer i 64 procent flere hospitalsindlæggelser

- Det er jo nogle træls forandringer, og lige nu er det suverænt den, der har størst indvirkning på vores dagligdag, siger Mads Albertsen.

Svækker den vaccinernes effekt? Der er indtil videre ikke noget, der indikerer, at B117 svækker vaccinernes effekt.

Hvor udbredt er den i Danmark? Den seneste tal fra SSI viser, at flere end 70 procent af alle danske smittetilfælde er med den britiske variant.

Hvilke mutationer indeholder den?

N501Y: Der hjælper virussen til at "sidde bedre fast" på cellerne. Det kan øge smitten. P681H: Der kan øge produktionen af såkaldte spikeproteiner. H69–V70 og Y144/145: Der kan ændre formen på spikeproteinet, hvilket kan "snyde" nogle antistoffer. Den sydafrikanske – B1351

Hvad ved vi om smitte og dødelighed? Der er mere sparsom viden om den sydafrikanske variant end den britiske. Men den ser ud til både at være mere smitsom og mere dødelig, fortæller Mads Albertsen.

Svækker den vaccinernes effekt? Forsøg har vist, at AstraZenecas vaccine er mindre effektiv mod B1351. Det er dog for tidligt at sige, om den og andre vacciner ikke beskytter mod de alvorligere tilfælde af virussen, lyder det fra Mads Albertsen.

Et sydafrikansk studie af blodprøver fra 44 personer, der havde været smittet med den "oprindelige" coronavirus og efterfølgende blev udsat for den sydafrikanske mutation, har vist, at halvdelen ikke var i stand til at neutralisere den sydafrikanske variant.

Hvor udbredt er den i Danmark? Den 16. januar kom det frem, at det første tilfælde af den sydafrikanske variant var fundet i Danmark. Det blev konstateret på Sjælland og koblet til en rejse til Dubai. De næste to smittede med varianten havde været i Østafrika.

I slutningen af februar blev der registreret et reelt smitteudbrud med B1351 i den københavnske bydel Nordvest, og kort efter blev alle borgere opfordret til at blive testet.

Det er der ifølge Mads Albertsen en god grund til. For indtil videre er smitten med varianten kun importeret, og hvis den skal blive ved med at være det, så er tests og smitteopsporing de vigtigste redskaber.

- Man skal have fanget dem, der ikke ved, at de er smittede, for at undgå at det udvikler sig til samfundssmitte. Hvis det først bliver det, så er det svært at slippe af med en variant igen, siger han.

Hvilke mutationer indeholder den?

N501Y: Der hjælper virussen til at "sidde bedre fast" på cellerne. K417N: Der får virussen til at binde bedre på cellerne og dermed øger smitten yderligere. E484K: Der kan nedsætte effekten af antistoffer og dermed af vaccinerne. Den brasilianske – P1

Hvad ved vi om smitte og dødelighed? Den største viden om P1-varianten kommer fra den brasilianske by Manau. Her havde over 70 procent af befolkningen antistoffer mod den oprindelige coronavirus, fordi de havde været smittet en gang, og der var teknisk set tale om flokimunnitet.

Men alligevel blev byen ramt af en ny smittebølge, denne gang med en varianten P1.

Der er ifølge SSI "stor mistanke" om, at P1 har øget smitsomhed, men det er ikke endeligt bevist. Man ved ikke, om P1 medfører alvorligere sygdomsforløb og forhøjet dødelighed.

Den brasilianske variant har mutationen E484K, som studier har forbundet med nedsat følsomhed for neutraliserende antistoffer.

Svækker den vaccinernes effekt? Vaccinerne, som er godkendt i EU, forventes at virke overfor den P1. Der kan muligvis forekomme nedsat effekt, men vaccinerne forventes ifølge SSI stadig at beskytte mod alvorlige sygdomsforløb.

Hvor udbredt er den i Danmark? 3. marts blev det første tilfælde i Danmark konstateret i Region Hovedstaden.

Hvilke mutationer indeholder den?

N501Y: Der hjælper virussen til at "sidde bedre fast" på cellerne. K417T: Der er en mutation i samme boldgade som N501Y, der gør, at virussen binder sig mere effektivt til celler. E484K: Der kan nedsætte effekten af antistoffer og vacciner.

Coronapandemien har nu floreret i Danmark i mere end et år, og overalt i verden sættes liden til den påbegyndte vaccineudrulning.

Tirsdag kom det frem, at et samarbejde mellem Danmark og Israel kan føre til opførelsen af vaccinefabrikker i Israel.

Vi skal dog ikke mere end fem år tilbage i tiden, før en vaccinefabrik fandtes i Danmark. Den danskejede vaccineenhed i Statens Serum Institut (SSI) blev dog solgt i 2016 til en saudisk sheik for 15 millioner kroner.

Beslutningen om at sælge, salgsprisen og processen omkring handlen blev efterfølgende mødt af skarp kritik.

Ifølge Ole Helby Petersen, der er ph.d. og professor ved Institut for Samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, har det konsekvenser, når et land vælger at udlicitere vaccineproduktion.

- Som stat eller land mister man forsyningssikkerheden. Det kan skabe usikkerhed, og man mister indflydelse og råderet over produktionen, siger han

Set i lyset af coronapandemien spekuleres der nu i, hvorvidt Danmark ville have haft gavn af vaccineenheden, hvis den var blevet på danske hænder dengang i 2016?

Man skifter ikke bare fra den ene vaccine til den anden sådan nogle steder. Det ville have krævet en enorm teknologisk omstilling

Professor, Kjeld Møller Petersen

For at finde svaret på det, er vi først nødt til at forstå, hvad der egentlig førte til, at et saudisk konglomerat endte med at få fingrene i den danskejede vaccineenhed "for en slik".

Lang proces, kontroversiel køber og rabat

Vaccinefabrikken blev frem til salget i 2016 benyttet til at producere vacciner til børnevaccinationsprogrammet, heriblandt vacciner mod kopper og mæslinger.

Det var Statens Serum Institut, der stod bag driften af enheden og den dertilhørende produktion.

Men i 2012 gav SR-regeringens økonomiudvalg med daværende finansminister Bjarne Corydon i spidsen ordre om, at SSI's vaccineenhed skulle værdisættes med henblik på salg.

Årsagen til den beslutning skal findes i den underskudsforretning, fabrikken på det her tidspunkt præsterede.

- Man kunne simpelthen få vaccinerne meget billigere på det private marked. På den måde var det en logisk nok beslutning at sælge, men processen omkring salget var meget langvarig og uskøn, siger professor i sundhedspolitik og økonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Petersen til TV 2.

En arbejdsgruppe vurderede i 2014 markedsværdien af vaccineenheden til 285 millioner kroner.

Kontroversielt salg

I 2016 blev en køber så præsenteret. Valget faldt på saudiarabiske Aljomaih Group, og i juni måned blev salget endeligt godkendt af Folketingets Finansudvalg. På det tidspunkt var der gået fire år, siden salgsprocessen blev iværksat.

Salgsprisen for SSI's vaccineenhed lød på 15 millioner kroner. Et decideret røverkøb, mener Kjeld Møller Petersen.

Året efter kunne Ekstra Bladet berette, at de nye ejere af Statens Serum Instituts vaccineproduktion havde tråde til den omdiskuterede organisation Det Muslimske Broderskab, som er fortaler for sharia-lovgivning.

Daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) gav i den forbindelse udtryk for, at hun ikke var klar over forbindelsen til Det Muslimske Broderskab, og at køberen var valgt, da hun tiltrådte som minister.

Senere er det kommet frem, at sheik Abdulaziz Hamad Aljomaihs firma AJ Vaccines er placeret i skattely.

Stor kritik af salg

Salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion fik hård kritik for at være et mønstereksempel på, hvordan en sådan virksomhed ikke skal sælges.

Umiddelbart efter salget gik Statsrevisorerne ind i sagen på eget initiativ, hvor særligt processen omkring salget var i fokus.

Undersøgelsen resulterede i tre konkrete kritikpunkter, der "bidrog til at forlænge processen, forringe ministeriets forhandlingsposition og forringe salgsprisen":

Der blev ikke i forberedelsesfasen udarbejdet en forretningsplan, der var tilstrækkeligt underbygget til, at den kunne danne grundlag for bydernes vurderinger af vaccineproduktionen. Der blev ikke i salgsprocessen udarbejdet en plan for it-adskillelsen mellem de aktiviteter, som skulle blive i Statens Serum Institut og de frasolgte aktiviteter. Der blev ikke indgået fastholdelsesaftaler med kernepersonale, som kunne give personalet incitament til at bidrage konstruktivt til forløbet hele vejen til afslutning.

Aljomaih Group fik foruden den nedsatte pris en huslejerabat på minimum 88 millioner kroner over fire år. Derudover blev der brugt millioner af kroner på konsulenter i forbindelse med salget.

Ifølge Statsrevisorerne betød Sundheds- og Ældreministeriets "langsommelige gennemførelse af salget”, at staten endte med et underskud på 279 millioner kroner. Altså langt fra den oprindelige forventning om et overskud på mellem nul og 285 millioner kroner.

Bagklogskab er ikke lig med indsigt

Statsminister Mette Frederiksen skal torsdag til Israel, hvor regeringen er i dialog med premierminister Benjamin Netanyahu og Østrigs forbundskansler Sebastian Kurz for at diskutere et samarbejde om vacciner.

I den forbindelse er det nærliggende at spørge, om ikke Danmark ville have haft stor gavn af den danske vaccineenhed i SSI i kampen mod coronapandemien, hvis ikke den var blevet solgt i 2016.

Hvis man spørger professor i sundhedspolitik Kjeld Møller Petersen, er svaret entydigt nej.

- En vaccinefabrik er jo ikke bare en vaccinefabrik. Danmark solgte en fabrik, der i 2016 ikke var topmoderne. Det ville kræve en enorm omstilling at forberede den enhed til produktion af coronavacciner.

Selv hvis man nåede i mål med den teknologiske omstilling, ville det ske så sent, at vaccinekapaciteten globalt ville sikre forsyning af vacciner til konkurrencedygtige priser.

- Det er bagklogskab at påstå, at det havde givet rigtig god mening at have beholdt vaccinefabrikken i Danmark, og bagklogskab er ikke altid det samme som indsigt.

Den holdning bakker Lars Holger Ehlers, der er professor i sundhedsøkonomi ved Ålborg Universitet, fuldt ud op om.

- Den teknologiske platform, der var dengang, ville ikke kunne bruges til en covid-19-vaccine. Selv hvis man havde opdateret den frem mod 2020, så ville man aldrig kunne have forberedt hverken teknologien eller kompetencerne på coronavirus, siger han.

Rigtigt eller forkert salg

Eksperterne, TV 2 har talt med, er enige om, at det ikke giver mening at kritisere salget af vaccineenheden fra et sundhedsfagligt perspektiv.

- Der er ikke nogen grund til at kritisere salget af fabrikken set i lyset af covid-19. Vi kunne ikke have brugt den i forbindelse med nedkæmpningen af corona, siger Lars Holger Ehlers, der pointerer, at forløbet omkring selve salget og den endelige pris er en anden sag.

Professor Ole Helby Petersen ved Institut for Samfundsvidenskab er enig. Han påpeger, at covid-19 dog viser nogle af de ulemper, der er ved ikke have kapaciteten selv.

- Vi bliver afhængige af et velfungerende internationalt samarbejde og af de private vaccineproducenter. Det kan dog være en skrøbelig konstellation i krisetider, som hvis der eksempelvis er krig, siger han.

På trods af den lave pris og den afgivelsen af kontrol, mener heller ikke han, man kan sige, at det var en fejl at sælge enheden. I hvert fald ikke set i lyset af den nuværende pandemi.

Hospitalerne er tæt på sammenbrud i Brasilien, som tirsdag oplevede deres hidtil dødeligste dag under coronapandemien.

Tirsdag blev der registreret 1641 dødsfald blandt personer med covid-19. Samtidig er antallet af nye coronatilfælde tæt på at toppe på ny. Det viser tal fra Brasiliens sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Forskere slår i avisen The Wall Street Journal alarm overfor den nye og mere aggressive virusvariant, der stammer fra Amazonas-området i Brasilien.

De mener, at den nye virusvariant - kendt som P1 - er skyld i den nylige stigning i antallet af dødsfald i flere dele af Sydamerika. Mutationen menes også at være skyld i, at flere unge mennesker bliver smittet med coronavirus, end det var tilfældet med den gængse variant.

P1 konstateret i Danmark

Forskernes advarsel kommer samtidig med, at det første tilfælde af den brasilianske virusvariant onsdag blev konstateret i Danmark. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

P1-varianten er mellem 1,4 og 2,2 gange mere smitsom end andre virusvarianter, der tidligere er fundet i Brasilien.

Samtidig vurderes P1 i højere grad end andre varianter at kunne smitte personer, der tidligere har været smittet med en anden variant af coronavirussen.

Studier fra udlandet har tidligere vist, at den brasilianske P1-variant kan være resistent over for nogle vacciner.

Ifølge studier virker Pfizer/Biontech-vaccinen stadig mod P1. Det er dog ikke sikkert, at AstraZenecas vaccine virker lige så effektivt mod P1-varianten som mod den gængse virus.

60.000 nye smittede på et døgn

Hidtil var den mest dødelige dag i Brasilien under pandemien i slutningen af juli sidste år, hvor 1595 mennesker døde med covid-19 på et døgn.

Samlet er flere end 257.000 mennesker ifølge de officielle tal døde af covid-19 i Brasilien. Det gør landet til det hårdest ramte land i verden målt på antal døde efter USA.

Omkring 10,6 millioner mennesker i Brasilien er blevet smittet med coronavirus under pandemien. Alene tirsdag blev der registreret 59.925 nye tilfælde, viser tal fra landets sundhedsministerium.

Vaccinationsprogram halter efter

Brasilianske guvernører fortalte tirsdag, at de vil gå sammen om at købe covid-19-vacciner og dermed gå uden om den føderale regering, som delstatslederne mener, har været for langsom til at udrulle sit vaccineprogram.

Myndighederne begyndte at vaccinere i midten af januar, men er langt fra det tempo, det kræver for at imødekomme regeringens løfte om at have alle vaccineret inden årets udgang.

Til dato har man givet cirka ni millioner doser. Der bor knap 210 millioner mennesker i Brasilien.

I sidste uge indførte flere byer og delstater en ny runde med restriktioner. Det sker i et forsøg på at undgå et kollaps på landets allerede stærkt pressede hospitaler.

P1 ødelagde flokimmunitet

Forskningsresultater fra den brasilianske millionby Manaus viste i september, at de som et af de første steder i verden havde opnået flokimmunitet.

Størstedelen af byens indbyggere havde været smittet med coronavirus og var dermed formodet immune på grund af antistoffer i kroppen.

Glæden blev dog kort, da P1-varianten spredte sig blandt Manaus indbyggere - også til dem, der tidligere havde været smittet.

Dermed blev byen ramt af en endnu hårdere anden bølge. Tusindvis mistede livet, herunder byens leder for indsatsen mod netop coronavirus.

Torsdag sætter statsminister Mette Frederiksen (S) de igangværende genåbningsmøder på pause og rejser til Israel.

Her skal hun diskutere et muligt fremtidigt samarbejde om forskning og produktion af coronavacciner med Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Men besøget vækker stor røre på Christiansborg, hvor politikere fra begge fløje stiller sig både undrende og kritiske over for rejseplanerne.

Statsministeren forsømmer nemlig sine genåbningsforhandlinger i Danmark - og så risikerer hun at blive en brik i Netanyahus aktuelle valgkamp, lyder kritikken blandt andet.

- Israel rammer fuldstændig ved siden af

Israel er verdens allermest førende, når det kommer til vaccination mod covid-19, og der er nu givet 96 vaccinedoser per 100 indbyggere.

På baggrund af landets vaccinesucces kan Israel meget vel blive en mulig samarbejdspartner for Danmark, lød det mandag fra statsministeren.

Samtidig var meldingen, at Danmark er klar til at købe overskydende vacciner fra alle lande, der måtte have nogle tilovers.

Men at valget er faldet på Israel virker helt skævt, mener Karsten Hønge, politisk ordfører i SF.

- Man skal forholde sig til det land, der er tale om, og Israel rammer fuldstændig ved siden af, siger han til TV 2.

Israel har af flere menneskerettighedsorganisationer været under skarp kritik for at udelukke det palæstinensiske folk i landet fra at få vaccinestikket og kun prioritere israelere.

Derfor vil det være "fuldstændigt forkasteligt", hvis Danmark skal overtage de overskydende doser, mener Karsten Hønge.

Også tidligere leder i Enhedslisten Pernille Skipper har udtrykt sin forargelse over planerne:

- Mette F. burde rejse til Israel for at kritisere, ikke blåstemple, skriver hun på Twitter.

Forsømmer den danske genåbning

Begge bakkes op af Martin Lidegaard, medlem af Folketinget for Radikale Venstre og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn.

- Jeg vil have en dårlig smag i munden, hvis vi flår vaccinerne ud af armene på palæstinenserne, siger han til TV 2.

Desuden peger han på, at Benjamin Netanyahu i øjeblikket fører aktiv valgkamp frem mod det israelske valg i slutningen af marts.

Derfor vil Mette Frederiksens kommende besøg kunne ses som en støtte til premierministeren, og det i sig selv er kontroversielt, siger Lidegaard.

"En mærkelig prioritering"

Det er dog ikke kun spørgsmålet om den manglende vaccination af palæstinensere, der møder kritik.

Rejsen trækker nemlig også dialogen om genåbningen af Danmark i langdrag, mener flere partier, fordi rejserestriktionerne i øjeblikket vil kræve, at statsministeren går i isolation i mindst fire dage efter hjemrejse.

Og det undrer Martin Lidegaard, at besøget partout skal foregå fysisk midt i en pandemi:

- Det er mig lidt en gåde, at Mette Frederiksen ikke tager det her møde virtuelt i det mindste. Alle andre møder på det udenrigspolitiske område er virtuelle i øjeblikket, siger han.

Lidegaard kalder det en "mærkelig prioritering", da han mener, forhandlingerne i Danmark bør være første prioritet.

Hos Nye Borgerlige mener formand Pernille Vermund, at det er klogt at tænke langsigtet og samarbejde, når det kommer til fremtidens vaccineproduktionen.

Men rejsen fjerner fokus fra det vigtigste lige nu: Den månedlange nedlukning, vi har haft herhjemme. Derfor er timingen dårlig, mener hun.

- Jeg synes mildest talt, det er bizart, siger hun til TV 2.

Mette Frederiksen mener selv, at rejsen er nødvendig, hvis vi skal have "vaccineproduktionen voldsomt i vejret".

Desuden er det "ikke et urealistisk scenarie", at Danmark skal være med til at bygge vaccinefabrikker i Israel, lød det fra statsministeren ved et samråd tirsdag.

Der foreligger dog endnu ikke nogen konkrete planer for, hvordan det potentielle samarbejde kommer til at se ud.