En smilende integrationsminister, der i favnen bærer en frugt- og flødeskumspyntet lagkage pålagt Dannebrog af marcipan og tallet 50 skrevet med glasur.
Umiddelbart et harmløst motiv på et billede, men da det blev delt vidt og bredt på Facebook 14. marts 2017, skabte det så voldsomme reaktioner, at selv verdenspressen begyndte at skrive om det.
For billedet var ledsaget af ordene: "I dag fik jeg vedtaget stramning nummer 50 på udlændingeområdet. Det skal fejres!"
Kritikken haglede ned over Inger Støjberg fra flere sider i ugerne efter. For hvordan kunne hun tillade sig at fejre andres ulykke? lød det.
- Der er sikkert ikke kage og smil hos de flygtninge, der er udelukket fra at være sammen med deres familier... Så ikke noget tillykke herfra, skrev Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl.
Selv i hendes eget tidligere parti skabte billedet rystelser. Daværende uddannelses- og forskningsminister og Venstre-kollega, Søren Pind, havde svært ved at undertrykke sin holdning til partifællen.
- Jeg gider ikke at tale dårligt om Inger. Det gør jeg ikke. Jeg kan godt lide hende. Men altså, jeg havde ikke gjort det... Jeg udtrykker mig på en anden måde omkring de der ting, sagde han i DR-programmet ’Adgang med Abdel’.
Historien om ’strammerkagen’ er her – fem år senere – endnu ikke gået i glemmebogen og illustrerer på mange måder Inger Støjberg som politiker. Med sin udadtil hårde facon og skarpe holdninger har hun delt vandene som få – både blandt tidligere partifæller, politikere og i resten af befolkningen.
Det har skabt en debat og et fokus om stramninger, hvilket var meningen med det
Inger Støjberg om 'strammerkagen'
Bekræfter rygter
Inger Støjberg var medlem af Folketinget fra 2001, indtil hun 4. februar 2021 meldte sig ud af Venstre og blev løsgænger.
Efter en periode med den historiske rigsretssag mod Inger Støjberg og afsoningen af 60 dages ubetinget fængsel med fodlænke tidligere i år, har den 49-årige tidligere Venstre-politiker nu stiftet sit eget parti, Danmarksdemokraterne.
Til Skive Folkeblad fortæller den tidligere Venstre-minister, at hun særligt vil have fokus på Danmark uden for København, blandt andet på sundhedsområdet og i forhold til virksomheders vilkår.
Der skal altså andet end hård udlændingepolitik på programmet – noget, som hun ellers er kendt for. For i løbet af sin tid som minister har hun skabt sig en profil som en hård og indvandrerkritisk politiker, som flere i Venstres bagland udtrykte foragt for.
Men bag det hårde ydre fortæller politiske modstandere, at der findes et omsorgsfuldt og empatisk menneske.
Inger Støjberg blev født i 1973 og voksede op på en mælkegård i den lille by Hjerk nord for Skive. Ifølge biografien ’Inger: Der hvor hun kommer fra’, der blandt andet er baseret på interviews med Inger Støjberg selv, blev hun opdraget til aldrig at stikke næsen for langt frem.
Alligevel var ambitionerne som barn allerede høje. Når nogen spurgte, hvad hun ville være, når hun blev stor, lød svaret "astronaut eller politiker".
Noget, hendes mor dog ikke var enig i. Hun så helst sin datter blive sygeplejerske eller frisør, for ”det var der altid brug for”.
Som landmandsdatter hjalp Inger Støjberg sine forældre med at drive gården. Hun skulle selv tjene sine lommepenge, hvilket blandt andet indebar fritidsjob på en fiskefabrik og et æggepakkeri.
Da Inger Støjberg begyndte i gymnasiet, kom hun hurtigt i rampelyset.
Hun nægtede at være en del af det landsdækkende, velgørende initiativ ’Operation Dagsværk’ for gymnasieelever. Hun havde ikke noget imod projekterne, der blev samlet penge ind til, men hun mente, at organisationen bag var for venstreorienteret.
Til Operation Dagsværks store fortrydelse fik hun med stort slid stablet sit eget succesfulde alternativ på benene, og oprøret skabte så stor opmærksomhed, at både lokalaviser og den landsdækkende avis Jyllands-Posten bragte historier om hende.
Ifølge biografien blev dette et vendepunkt for Inger Støjberg. Hendes politiske interesse var vakt.
Et typisk politikersvar er det sidste, du kan sige om Ingers svar. Hun gemmer sig ikke bag bløde formuleringer
Mads Fuglede, tidligere partikollega og ven
Fra amtspolitiker til minister
Få år senere kunne Inger Støjberg som 20-årig for første gang kalde sig folkevalgt, da hun blev valgt ind i amtsrådet i Viborg Amt for Venstre i 1994.
Her sad hun frem til 2002 og var samtidig aktiv i Venstres Ungdom. Sideløbende tog hun blandt andet en uddannelse på Informationsakademiet i Viborg.
En uddannelse, der senere i karrieren gjorde hende til genstand for kritik, fordi hun i sit cv skrev, at hun var uddannet journalist, selvom uddannelsen var i kommunikation. Sagen fik hende i 2009 til at ændre sit cv.
Efter et par år som redaktør for Viborg Bladet og en kort periode som selvstændig kommunikatør nåede hun endelig den landspolitiske scene.
I 2001 strøg 28-årige Inger Støjberg ind i Folketinget med 9600 personlige stemmer. Hun var klar til at påtage sig en bred vifte af hverv i Venstres folketingsgruppe, lod hun dengang Viborg Stifts Folkeblad forstå:
- Mine mærkesager breder sig fra miljø, erhverv, fødevarer og landbrug til indvandrere og uddannelse, så jeg vil bruge den første tid til at finde mine egne ben at stå på i forhold til det parlamentariske arbejde. Siden kan jeg altid tage stilling til, hvilke udvalg der er relevante.
I de første fire år som folketingsmedlem blev det dog det europæiske samarbejde i Europarådet, som Inger Støjberg beskæftigede sig med, hvorefter hun blev udpeget som næstformand for Venstres folketingsgruppe. Senere politisk ordfører.
Efter at være blevet politisk ordfører i 2007 begyndte hun at markere sig mere på udlændinge- og integrationsområdet.
I 2009 blev hun udnævnt til beskæftigelses- og ligestillingsminister i Lars Løkke Rasmussens første regering. Men først som udlændinge- og integrationsminister begyndte hun for alvor at skabe sig det image, de fleste husker hende for.
Som en stram og kontant politiker på udlændingeområdet, der appellerer til de vælgere, som er bekymrede for indvandringen i Danmark.
Når hun ikke er i København, bor 49-årige Inger Støjberg i et parcelhus i Hadsund.
Her har hun et stærkt fællesskab med naboerne på vejen, som hun fortalte i et interview med Alt for damerne i 2017:
- Det, jeg værner mest om, er mit privatliv. Jeg bor alene, så mit privatliv handler om min familie, mine naboer og mine andre venner. Mine naboer hjemme i Hadsund er nogle af mine allerbedste venner. Vi er altid sammen. Altid. Vi passer helt ufattelig godt sammen alle sammen, og deres børn er på en måde også mine børn.
Hun er blandt kollegaer og venner kendt for sin selvironi, der eksempelvis kommer til udtryk, når hun med et glimt i øjet gladeligt fortæller om sit store forbrug af Coca Cola Zero og pålægschokolademadderne til morgenmad.
Mere alvorligt har hendes liv siden 2015 været præget af alvorlige trusler på livet og som følge deraf en konstant beskyttelse af Politiets Efterretningstjeneste.
Hadet til Inger Støjberg og de medfølgende trusler centrerer sig hovedsageligt om hendes engagement i udlændingedebatten, hvor hun ofte kommer i vælten for sine skarpe holdninger.
Netop evnen til at kommunikere sit budskab skarpt og præcist er noget, som ekskollegaen og folketingsmedlem Mads Fuglede, der også kender Inger Støjberg privat, misunder hende for.
- Hun er en de politikere, der er bedst til at få fokus på sit område. Hun kommunikerer krystalklart og rent og taler politik på en måde, så alle kan forstå det. Hvis du går ud og taler med folk, så ved de, hvad hun mener.
- Et typisk politikersvar er det sidste, du kan sige om Ingers svar. Hun gemmer sig ikke bag bløde formuleringer, lød det tilbage i 2019 fra Fuglede.
Sag på sag cementerer brand
At Inger Støjberg er effektiv til at skære igennem med sine budskaber, bliver da også tydeligt, hvis man kigger på bare nogle få sager i hendes bagkatalog.
Kagestuntet, der ud over at skabe vrede på de venstreorienterede kanter, sendte et klart budskab til de borgerlige vælgere om, hvem hun var, og hvad hun stod for. Det var meningen, at det skulle skabe røre, lød det fra Inger Støjberg selv:
- Det har skabt en debat og et fokus om stramninger, hvilket var meningen med det, sagde hun til TV 2.
Jeg kan bedst lide den Inger uden for kameraet, der ikke er polemisk
Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre
Før dette var Inger Støjberg på banen med nye stramninger, der trak overskrifter i 2016, efter at Danmark blev overvældet af en strøm af flygtninge.
Det gjaldt blandt andet den såkaldte smykkelov, der skulle fratage asylansøgere smykker og andre værdigenstande, samt genindførelsen af grænsekontrollen til Tyskland, hvor hun gjorde en dyd ud af at signalere, at Danmark ikke var interesseret i at få flere asylansøgere til landet.
Det samme gjorde sig gældende, da regeringen med Inger Støjberg i spidsen indrykkede annoncer i flere libanesiske aviser, der informerede om de ringere vilkår for flygtninge i Danmark.
Også den såkaldte strammetæller på ministeriets hjemmeside, der viste, hvor mange stramninger på udlændingeområdet regeringen havde lavet, var med til at cementere det brand, hun ønskede.
Særligt én af Inger Støjbergs dagsordener har skabt mere politisk opstandelse end andre.
I 2017 rettede Ombudsmanden alvorlig kritik af, at hun som minister gav en instruks om, at mindreårige på landets asylcentre skulle tvangsadskilles fra deres ægtefæller, selvom en sådan instruks var ulovlig, fordi alle sagerne ifølge lovgivningen skal behandles individuelt.
Jeg får ligesom Inger også at vide, at jeg er så hård på skærmen. Men det er vi faktisk ikke
Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti
Det medførte en række samråd, hvor Inger Støjberg over for oppositionen skulle stå til regnskab i sagen. En af de mest engagerede oppositionspolitikere i samrådene var Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre, for hvem sagen blev hjerteblod.
Trods store politiske uenigheder fortæller Sofie Carsten Nielsen til TV 2, at hun rigtig godt kan lide Inger Støjberg som menneske, og at de har talt en del sammen om personlige emner.
De to politikere fik således en tættere relation, da Inger Støjberg rakte ud til Sofie Carsten Nielsen, da sidstnævntes far døde.
- Inger havde været igennem det samme, og hun kunne sætte nogle ord på dét at arbejde som folketingspolitiker og samtidig håndtere tabet og sorgen. Det var utroligt omsorgsfuldt. Hun er enormt sød og empatisk, forklarede Sofie Carsten Nielsen.
Samtidig har Sofie Carsten Nielsen oplevet Inger Støjberg som en fair politisk forhandler.
- Hun er en relativt garvet og dygtig politiker og faktisk også ret pragmatisk, lød ordene fra Sofie Carsten Nielsen, der samtidig påpegede, at der er stor forskel på Inger Støjberg foran og uden for kameraet.
- Jeg kan bedst lide den Inger uden for kameraet, der ikke er polemisk, og som ikke forsøger at underminere modstanderens integritet, sagde Sofie Carsten Nielsen.
- Man skal ikke undervurdere, at det kan gøre ondt
Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard sender stort set kun roser i Inger Støjbergs retning.
Den erfarne DF’er kender Inger Støjberg som en tillidsvækkende og sympatisk person, der trods det hårde image ikke er særlig hård i privaten.
- Jeg får ligesom Inger også at vide, at jeg er så hård på skærmen. Men det er vi faktisk ikke. Vi er ganske almindelige mennesker, men det er jo alvorlige ting, vi taler om, sagde hun til TV 2 i 2019.
Vi kan tale ordentligt. Både om dem, der kommer hertil, og dem, der ikke kommer hertil
Jakob Ellemann-Jensen om flygtninge i 2017
Dansk Folkeparti var glade for samarbejdet med særligt Inger Støjberg i rollen som udlændinge- og integrationsminister, fordi hun har været lydhør over for partiets krav på udlændingeområdet, fortalte Pia Kjærsgaard.
- Vi har fået meget igennem med Inger Støjberg, og jeg fatter ikke, at de andre ministre ikke havde samme holdning som hende, lød det i 2019.
Også tidligere partikollega og ven Mads Fuglede berettede om en Inger Støjberg bag den hårde facade, der er ekstremt loyal over for dem, hun lukker ind i sit liv, og som én man kan stole på.
Hun er samtidig et følsomt menneske, der på trods af sit image sagtens kan blive ramt, når debatten om hende går højt, fortalte han.
- Selvom hun står godt fast i modvind, så har hun da tænkt sit, når nogen folk mister enhver form for anstændighed og ofrer al moral. Det er jo tydeligt, at nogen dæmoniserer hende en gang imellem. Man skal ikke undervurdere, at det kan gøre ondt, siger Mads Fuglede.
Flere støtter Danmarksdemokraterne
Efter sin udmeldelse af Venstre i 2021 blev hun senere på året kendt skyldig i forsætlig overtrædelse af ministeransvarsloven i sagen om ulovlig adskillelse af asylpar.
Trods pletten på straffeattesten er Støjberg langtfra færdig med politik, og flere tidligere DF'ere har allerede vist deres støtte til Danmarksdemokraterne og underskrevet vælgererklæring.
Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne skal skaffe de 20.182 vælgererklæringer, der skal til for at kunne stille op ved næste folketingsvalg.