Det er blevet kaldt torskedumt af Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Peter Kofod, at Naturbornholm ikke kunne få dispensation til at fange 5-10 torsk i Østersøen til formidlingsbrug i oplevelsescentrets akvarie på grund af gældende fiskekvoter.

Men nu er en lokal fisker fra 'Haslekanten' kommet Naturbornholm til undsætning, efter at oplevelsescentret har været i kontakt med embedsfolk i ministeriet.

- De kom ind i onsdags. De ser ret godt ud, siger naturvejleder og dyrepasser Kenneth Nielsen.

Dermed har en skævrygget og blind torsk nu fået selskab af hele 14 østersøtorsk.

- Det er fantastisk. Jeg har aldrig set så mange torsk i det akvarie. Så at se en hel stime er virkelig fantastisk, siger Kenneth Nielsen.

Den lokale fisker er, ifølge Kenneth Nielsen, registreret til at fange torsk til forskning - og Naturbornholm blev sat i forbindelse med vedkommende af embedsfolk i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, fortæller han.

- Han nåede faktisk at ringe selv, inden embedsværket ringede, siger Kenneth Nielsen.

Det er dog ikke store torsk, der nu svømmer rundt i Naturbornholmsk akvarie. Men det gør ikke noget, lyder det fra Kenneth Nielsen.

- Det er bedre at få mindre torsk, som har større chance for at klare turen herind (fra havet, red.), og så kan de vokse sig store her.

"I Nye Borgerlige synger hver fugl med sit næb", men det, der kom ud af Henriette Ergemanns næb, var ikke foreneligt med Nye Borgerliges politik.

Det er det kontante budskab fra Nye Borgerliges organisatoriske næstformand, Jesper Hammer.

I et nyhedsbrev til Nye Borgerliges medlemmer fremgår det tydeligt, at han ikke græder mange salte tårer over, at hun trækker sig som Nye Borgerliges næstformand efter blot to uger på posten.

- Jeg synes, at det er den rigtige beslutning, Henriette Ergemann er kommet frem til, skriver han og afskriver hendes udtalelser som konspirationsteorier.

Saltvand eller coronavaccine

Siden Henriette Ergemann blev valgt som næstformand 7. februar, er gamle udtalelser på sociale medier piblet frem i lyset igen.

Blandt andet en kommentar, hvor hun hævdede at opleve blødninger, hver gang hun var sammen med en coronavaccineret i længere tid.

Og i 2020 kaldte Henriette Ergemann den tidligere minister Karen Hækkerup "sindssyge kælling" og skrev, at Hækkerup "skal i fængsel for mord på uskyldige børn".

Alt sammen, fordi den daværende generalsekretær for Unicef fortalte, at Unicef var i gang med at indkøbe sprøjter, så børn kunne blive vaccineret mod covid-19.

Året efter skrev den daværende sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), at han var på vej til "vaccineland" for at få sit andet vaccinestik, mens hans datter skulle have sit første.

Vi er hverken konspirationsteoretikere eller anti-vaxxers

Jesper Hammer, organisatorisk næstformand for Nye Borgerlige

I kommentarsporet reagerede Henriette Ergemann skarpt.

- Vaccineland? Hvor er det? Kunne du og alle de andre rablende uansvarlige forældre så ikke flytte til det land og lade os andre få vores liv tilbage? Jeg håber, at din datter får saltvand, som du gjorde, men mon ikke? Lige så rablende vanvittig du er, så vil du vel ikke at skade dit eget barn? skrev Henriette Engemann og fortsatte:

- Hvor meget bliver du betalt for at pushe de skadelige vacciner i børn, der ikke bliver syge eller dør af corona? Jeg glæder mig til retsopgøret.

Afviser konspirationsteorier

Særligt udfaldet mod sundhedsministeren var over stregen, lyder det nu fra den organisatoriske næstformand i Nye Borgerlige.

- Holdninger og teorier om, at coronavaccinerne er opdelt, så regeringen får saltvand – og dermed indikerer, at der er en ond og konspiratorisk bagtanke med at give vaccinerne til befolkningen – er ikke foreneligt med Nye Borgerliges politik, fastslår han i brevet til medlemmerne.

Det sidste, jeg ønskede, var at skade partiet, og at nogle gamle udtalelser står i vejen

Henriette Ergemann, forhenværende næstformand i Nye Borgerlige

Nye Borgerlige var "mest kritisk over for regeringens overforsigtighedsprincip under corona", lyder det videre.

- Men vi er hverken konspirationsteoretikere eller anti-vaxxers. Vi gør en dyd ud af at basere vores politik på fornuft og have saglige argumenter til at underbygge den, understreger Jesper Hammer.

Partiet kæmpede ifølge Jesper Hammer for folks frie ret til selv at bestemme, om de ville have vaccinen eller ej.

- Det bygger på en liberal tankegang om, at borgerne naturligvis selv skal bestemme, hvad der sprøjtes i deres egen krop. Det bygger ikke på en konspirationsteori om, at vaccinerne bevidst er udviklet for at skade borgerne. Og man skal hverken udskamme dem, som vælger en vaccine, eller dem, som fravælger en.

Takker hende for at sætte partiet over sig selv

Omtalen af de gamle citater fik i sidste uge Henriette Ergemann til at beklage den hårde tone. I et opslag på Facebook medgav hun, at kommentarerne har været "meget uhensigtsmæssige" og "ikke ordentlige".

- Det er jeg ked af, og jeg vil gerne undskylde, skrev hun torsdag.

I samme ombæring forsikrede hun om, at hun ikke er "konspirationsteoretiker", og at hun ikke tror, at "befolkningen med vaccinen har fået skudt 5G-chips ind i armen".

Her få dage senere trækker hun sig dog fra næstformandsposten.

- Det sidste, jeg ønskede, var at skade partiet, og at nogle gamle udtalelser står i vejen for det vigtige arbejde, vi har for et friere Danmark, begrunder hun beslutningen og understreger, at den er hendes egen.

Jesper Hammer takker hende "for at sætte partiet over sin egen person i denne situation".

Nye Borgerliges ledelse på Christiansborg har ikke ønsket at udtale sig til TV 2. Men partiets formand, Lars Boje Mathiesen, oplyser i en sms til Ritzau, at han tager Henriette Ergemanns beslutning til efterretning.

Nye Borgerlige vil fortsætte uden næstformand, indtil der kan vælges en ny ved årsmødet i oktober.

Henriette Ergemann har ikke reageret på TV 2s henvendelser.

De ukrainske styrkers behov for mere ammunition til kampen mod Rusland er meget stort, og det giver derfor god mening, at man laver et fælles EU-indkøb.

Sådan siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der mandag er til møde i Bruxelles.

Her skal han sammen med EU's andre udenrigsministre diskutere blandt andet krigen i Ukraine.

- Vi har en forsvarsindustri, som er indstillet på fredstid og ikke krigstid. Så der er et betydeligt kapacitetsproblem, og behovet i Ukraine for at få leveret ammunition er voldsomt.

- Derfor er det en rigtig god idé, hvis vi puljer vores ressourcer og bruger EU-fællesskabet til at købe ind sammen. Det var den lektie, der var under coronakrisen, hvor man sørgede for at få sat gang i en vaccineproduktion, siger Lars Løkke Rasmussen.

Opfordring fra Estland

Hans udmelding kommer blandt andet efter, at Estland i sidste uge opfordrede EU-landene til at gå sammen om et indkøb af én million granater, som Ukraine har efterspurgt.

Ifølge Estland vil det koste fire milliarder euro, hvilket svarer til knap 30 milliarder kroner.

Hvor pengene fra dansk side skal findes, kommer Løkke ikke nærmere ind på.

Midlerne fra det såkaldte nationale kompromis, som et flertal i Folketinget sidste år blev enige om, er allerede brugt, siger han.

Så det vil være nødvendigt at finde nye penge.

- Der er ikke noget alternativ til at støtte Ukraine. Det er en bunden opgave. Den kamp, de kæmper, er også vores kamp, siger Lars Løkke Rasmussen.

Rusland har i den seneste tid optrappet sine angreb i Ukraine. Militære analytikere har vurderet, at det sker som forberedelse på en ventet, stor offensiv i forbindelse med årsdagen for krigen 24. februar.

De kommende måneder kan blive afgørende, har det også lydt fra EU's udenrigschef, Josep Borrell.

Men for nuværende er der ikke fastlagt nogen tidsramme for, hvornår et fælles EU-indkøb af ammunition kan realiseres, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Det er ikke en beslutning, vi kommer til at træffe i dag. Vi drøfter det i dag, og der er en række udfordringer i forhold til nogle lande, som har nogle ting i deres forfatninger, der kan være en barriere for det.

- Men det er klart, at jo før vi signalerer viljen, jo før kan det lade sig gøre, siger udenrigsministeren.

Tiende pakke af sanktioner

Sideløbende med diskussionen om flere militære bidrag skal en tiende pakke af sanktioner mod Rusland også drøftes på mandagens møde.

EU-Kommissionen kom onsdag med sit forslag til, hvad den nye sanktionspakke skal indeholde. Det er blandt andet tiltag, der skal forhindre Iran i at levere droner til Rusland.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde i den forbindelse, at ambitionen er at få pakken klar inden 24. februar.

Det skal nok lykkes, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen mandag.

- Jeg føler mig helt sikker på, at der kommer en tiende sanktionspakke, og jeg føler mig også tryg ved, at den kommer på plads inden årsdagen for krigen, siger han.

Henriette Ergemann har trukket sig som næstformand i Nye Borgerlige.

Det skriver hun på Facebook.

- Den seneste uge har været sindssyg hård for mig, min familie og for det parti, jeg holder så meget af. Jeg er en holdspiller ind til benet, og det sidste, jeg ønskede, var at skade partiet, og at nogle gamle udtalelser står i vejen for det vigtige arbejde, vi har for et friere Danmark, begrunder hun sin beslutning.

En beslutning, der er hendes egen, understreger hun, efter at medier har skrevet, at hun var blevet væltet af hovedbestyrelsen.

- Beslutningen er min, og jeg er ikke blevet væltet af hovedbestyrelsen, hvilket slet ikke er muligt, da jeg er valgt af medlemmerne. Dog vil jeg ikke lægge skjul på, at presset fra medierne har været massivt og ødelæggende for mig, lyder det fra den nu forhenværende næstformand.

Stor sejr ved årsmøde

Det er kun lige knap to uger siden, at Nye Borgerliges medlemmer gav Henriette Ergemann en overbevisende sejr ved partiets ekstraordinære årsmøde i Fredericia.

Blandt de seks kandidater til næstformandsposten fik Ergemann to tredjedele af de delegeredes stemmer og kæmpe klapsalver for sin tale.

- Det politiske tog er på katastrofekurs, og det skal vi have stoppet, lød det blandt andet fra Henriette Ergemann på talerstolen, hvor hun også rasede mod "wokeisme, klimahysteri og feminisme" og EU, der blandt andet vil diktere, hvordan familier skal dele barslen mellem mor og far.

- Vi skal nok kæmpe for at beholde retten til overhovedet at kalde os selv mor og far i denne klovneverden, der udspiller sig for øjnene af os, sagde hun til stor begejstring fra partimedlemmerne i salen.

Hun skal i fængsel for mord på uskyldige børn

Henriette Ergemann i 2020 om daværende Unicef-generalsekretær Karen Hækkerup

Men siden da er der blevet sat spot på den nye næstformand og i særdeleshed hendes tidligere udtalelser. Og det var ikke alt, der tålte at blive hevet frem i lyset igen. Det fik hende torsdag til at gå ud med en undskyldning.

Beskyldte tidligere minister for "mord på uskyldige børn"

Blandt andet beklager hun nu, lød det på Facebook, at hun i 2020 kaldte den tidligere socialdemokratiske minister og daværende generalsekretær for Unicef Karen Hækkerup for "sindssyge kælling".

Det skete i forbindelse med, at Karen Hækkerup i en video fortalte, at Unicef var i gang med at indkøbe sprøjter, så børn kunne blive vaccineret mod covid-19.

- Hun skal i fængsel for mord på uskyldige børn, skrev Henriette Ergemann også.

Men nu fortryder Henriette Ergemann den hårde tone. Kommentarerne har været "meget uhensigtsmæssige" og "ikke ordentlige".

- Det er jeg ked af, og jeg vil gerne undskylde, skrev hun torsdag på Facebook.

"Rablende uansvarlige forældre"

Også Magnus Heunicke (S) har fået en hård medfart af Henriette Ergemann.

Hvor meget bliver du betalt for at pushe de skadelige vacciner i børn, der ikke bliver syge eller dør af corona? Jeg glæder mig til retsopgøret

Henriette Ergemann i 2021 til daværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

I juli 2021 skrev den daværende sundhedsminister, at han var på vej til "vaccineland" for at få sit andet vaccinestik, mens hans datter skulle have sit første. I kommentarsporet reagerede Henriette Ergemann skarpt.

- Vaccineland? Hvor er det? Kunne du og alle de andre rablende uansvarlige forældre så ikke flytte til det land og lade os andre få vores liv tilbage? Jeg håber, at din datter får saltvand, som du gjorde, men mon ikke? Lige så rablende vanvittig du er, så vil du vel ikke skade dit eget barn? skrev Henriette Engemann og fortsatte:

- Hvor meget bliver du betalt for at pushe de skadelige vacciner i børn, der ikke bliver syge eller dør af corona? Jeg glæder mig til retsopgøret.

Kritisk over for regeringens coronahåndtering

I en kommentar på Sundhedsstyrelsens Facebook-side kom hun også med en opsigtsvækkende teori om bivirkninger ved coronavaccinerne.

- Det er godt nok mærkeligt. Jeg oplever blødninger, hver gang jeg er sammen med vaccinerede i længere tid, skrev hun.

I torsdagens Facebook-opslag understreger Nye Borgerliges næstformand, at hun ikke er "konspirationsteoretiker". Men hun skrev også, at hun har været og er meget kritisk over for Mette Frederiksens (S) coronahåndtering, hvor hun beskriver "testtyranni", "vaccinepres rettet mod børn" og "disproportionale beslutninger".

Henriette Ergemann tilføjede dog, at hun "godt kan se indad" og forklarede sine hårde udtalelser som en kombination af vrede over coronahåndteringen og "sorg og afmagt" over sin fars død.

Nye Borgerlige skal til det igen

Henriette Ergemann er medlem af byrådet i Kalundborg Kommune og driver desuden skønhedsvirksomheden Lux by Ergemann.

Hun overtog posten som politisk næstformand efter Peter Seier Christensen, der valgte at stoppe sammen med Pernille Vermund for at lade en ny ledelse tage over.

Ergemann blev valgt blandt seks kandidater på det ekstraordinære årsmøde, mens Lars Boje Mathiesen blev valgt som ny partiformand uden modkandidater.

Nu skal partiet altså vælge ny næstformand endnu en gang. Ifølge Nye Borgerliges vedtægter skal sådan en vælges på partiets årsmøde.

Partiet oplyser, at Nye Borgerlige vil fortsætte uden næstformand indtil det næste ordinære årsmøde i oktober.

Henriette Ergemann fortsætter i partiet.

- Jeg ser nu fremad og fortsætter selvfølgelig i partiet og med mit arbejde i kommunalbestyrelsen og opfordrer alle til fortsat at bakke op om mit og Nye Borgerliges arbejde, skriver hun og understreger, at hun ikke har mere at sige.

TV 2 har forsøgt at komme i kontakt med Henriette Ergemann, Lars Boje Mathiesen og alle Nye Borgerliges hovedbestyrelsesmedlemmer. Ingen har ønsket at udtale sig.

Forskere fra Københavns Universitet (KU) vil gøre brug af traditionel rottegift overflødig. I stedet skal rottebestanden holdes nede ved hjælp af plantebaseret rotteprævention.

Tanken er, at rotterne drikker en sød væske, der blandt andet indeholder stoffet Triptolid. Det virker ved både at begrænse hunrotters fertilitet og svække hanrotters sædproduktion.

Det forklarer Johan Andersen-Ranberg fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

- Jeg plejer at joke lidt med, at det her produkt er "woke" - det er bæredygtigt, dyreetisk, og så er det endda stærkt på ligestilling, fordi det også er hanrotterne, der er mål for den her rotteprævention, siger han.

Johan Andersen-Ranberg har været med til at stifte virksomheden TriptoBIO, der nu vil rulle løsningen ud.

De former for rottegift, der er mest udbredt i dag, er ifølge Miljøstyrelsen "ekstremt giftige og principielt uønskede i miljøet". Det skrev styrelsen i forbindelse med godkendelse af en ny type gift i 2020.

Alligevel bruger man det, fordi rotter anses for så alvorligt et problem for folkesundheden, at man er nødt til at holde bestanden nede.

15 gange sin vægt værd i guld

Brugen af prævention frem for gift er ifølge KU mindre skadelig for miljøet. Derudover må den gift, man bruger i dag, kun anvendes i begrænset omfang.

- Den her løsning kan være permanent og holde rotterne nede på et stabilt lavt niveau, uden det medfører utilsigtede skader på miljøet, siger Johan Andersen-Ranberg.

Stoffet Triptolid kunne ellers kun trækkes ud af en sjælden kinesisk plante, som er kendt under navnet Tordengudsvin. Planten er så sjælden, at stoffet i dag har en værdi omkring 15 gange sin vægt i guld.

Gennembruddet skete, da gruppen af KU-forskere lidt tilfældigt fandt frem til den sammensætning af enzymer, der producerer Triptolid i planten. Herefter kunne de skabe en selvkopierende fabrik via gærceller.

Rotteprævention baseret på Triptolid anvendes allerede i USA. I EU er det ikke godkendt til brug endnu.

Mikael Schiermer stod på gaden i Kyiv med en smøg i hånden.

Foran ham sneglede morgentrafikken sig afsted. Selvom krigen fortsat rasede i store dele af Ukraine, var det flere måneder siden, at der sidst havde været et angreb på hovedstaden, og en ny normalitet havde atter indfundet sig.

Da krigen brød ud, følte jeg et eller andet, jeg aldrig havde følt før

Mikael Schiermer

Dagen forinden havde Mikael Schiermer taget den næsten 24 timer lange biltur fra Holstebro til Kyiv for endnu en gang at levere nødhjælp. Nu stod han og nød et øjebliks fred og ro, inden turen igen gik mod Danmark.

Med et lød en øresønderrivende lyd over ham. Han kiggede op og bemærkede en raket, der fløj hen over himlen og lige i retning af det kvarter, han befandt sig i.

Et splitsekund efter blev den susende lyd forvandlet til et brag.

Overalt omkring Mikael Schiermer blev vinduerne suget ud af deres rammer og forvandlet til tusindvis af glasskår. Og kun 300 meter fra ham steg røgen op fra det sted, hvor raketten havde ramt.

Den dag – 10. oktober 2022 – slog adskillelige raketter ned i Ukraines hovedstad, Kyiv, og dræbte ti personer.

Mikael Schiermer, der til daglig driver sin egen tømrervirksomhed i Hjerm nord for Holstebro, befandt sig i centrum af det hele.

For lige siden russerne trængte ind over de ukrainske grænser 24. februar sidste år, har han taget talrige ture til det nu krigsplagede land for at levere nødhjælp til trængte ukrainere – også selvom det indebærer livsfarlige situationer som den, der fandt sted i Kyiv.

- Da krigen brød ud, følte jeg et eller andet, jeg aldrig havde følt før. Det, der skete, var simpelthen så uretfærdigt. Jeg var nødt til at gøre et eller andet, siger han til TV 2.

Første indskydelse var at kæmpe

Da Mikael Schiermer først hørte nyheden om, at Rusland havde invaderet Ukraine, var hans første indskydelse at hente sit militærgrej på loftet og tage afsted for at kæmpe på slagmarken.

Han har aldrig været i krig, men aftjent værnepligt, været 15 år i hjemmeværnet og haft en kort tur omkring Fremmedlegionen.

- Resten af familien syntes, at det var en rigtig dårlig ide, og det syntes jeg jo egentlig også, siger Mikael Schiermer om den første ide, der kom til ham.

I stedet besluttede han sig for at stable en organisation på benene, der skulle indsamle militærudstyr og køre ned med det til det ukrainske militær.

I begyndelsen var det blot ham selv og hans storebror Kurt Hansen, og allerede i marts måned – blot et par uger efter krigens start – kunne de køre den første hvide varevogn afsted til Ukraine.

Afværgede nødsituation med æg

Den første tur var både forbundet med nervøsitet og spænding.

Turen dertil gik dog over al forventning. Mikael Schiermer og Kurt Hansen fik afleveret militærgrejet, fik lov at sove på militærbasen om natten, og dagen efter kunne de atter vende snuden hjemad.

Mine midlertidige økonomiske kvaler er ingenting i forhold til, hvad de går igennem

Mikael Schiermer

Men på vejen hjem gik der hul på køleren. Det var aften, og de to brødre befandt sig kun to kilometer fra den hviderussiske grænse.

På det tidspunkt var det stadig usikkert, om Putins ven og allierede, den hviderussiske præsident, Alexander Lukasjenko, havde tænkt sig at tilslutte sig krigen, og der stod kampvogne langs det meste af grænsen. Det kunne derfor kun gå for langsomt med at komme væk, fortæller Mikael Schiermer.

- Jeg kom i tanke om min gamle onkel Hans, som jeg engang så fikse en ødelagt køler ved at komme æg ned i den. Det, tænkte jeg, måtte prøves. Så vi fandt en lille købmand, købte en pakke æg, piskede dem sammen og hældte dem ned i køleren. Det holdt hele vejen til Danmark.

I året, der snart er gået, siden krigen brød ud, har flere meldt sig under Mikael Schiermer og Kurt Hansens faner, og i dag er Mikael Schiermer formand for organisationen ACTT International, som ifølge ham selv snart nærmer sig 50 aktive medlemmer.

Leverer alt fra hospitalsudstyr til hundefoder

ACTT International leverer både humanitær bistand til mennesker og dyr i Ukraine, ligesom de støtter flere flygtningecentre i Polen.

Nødhjælpen er udvidet fra militærgrej til blandt andet hospitalsudstyr, værktøj, generatorer, tøj, fødevarer og hundefoder.

Mikael Schiermer har ikke et præcis tal på, hvor mange gange organisationen har været afsted med nødhjælp, men han estimerer det til at være omkring 30-40 gange. Selv har han været med på cirka 15 ture.

Typisk er de på farten fire dage ad gangen, og de har været alt fra 2 til 12 personer afsted afhængig af mængden af nødhjælp, de har skullet levere.

Med et fuldtidsjob som tømrermester ved siden af kan det dog være svært at finde balancen mellem privatliv og nødhjælpsarbejdet, indrømmer Mikael Schiermer.

Heldigvis hjælper storebror Kurt Hansen, som arbejder for Mikael Schiermer, med at holde hjulene i gang i tømrervirksomheden, mens Mikael Schiermer er afsted.

- Vi aftalte på et tidspunkt, at der bliver nødt til at være en derhjemme til at passe firmaet. Livet går jo ikke i stå, fordi man tager derned, lyder det fra Kurt Hansen, som TV 2 også har talt med, mens Mikael Schiermer supplerer:

- Men det går på ingen måde op. Det gør også lidt ondt i forretningen, men mine midlertidige økonomiske kvaler er ingenting i forhold til, hvad de går igennem.

- Jeg skulle bare græde

Det er heller ikke alle ture, der har været lige sjove.

Jeg kan simpelthen ikke stoppe igen

Mikael Schiermer

Mikael Schiermer har både været i Kyiv, Butja og Dnipro. Og da han tog til Butja – byen, der blev kendt for dens mange massegrave, efter at russerne forlod den – blev han mødt af flere voldsomme syn.

- Det var helt forfærdeligt at se byen skudt i smadder. Beboelsesblokke var skudt i stykker af kampvogne, børnefamiliers huse var sønderbombede, og der var missilrester overalt, fortæller han.

Efter hjemkomsten fra en af de mange ture blev det også for meget for Mikael Schiermer.

Han var taget ud for at drikke en kop kaffe med sin mor, da følelserne overvældede ham.

- Jeg skulle bare græde. Så jeg rejste mig og gik ud. Det kom ikke på turen, men først, da jeg kom hjem. Man pakker følelserne væk i øjeblikket. Det er først, når man får tid til at sætte sig ned og slappe af, at de kommer, siger han.

Kan ikke stoppe igen

Næste tur, som Mikael Schiermer og ACTT International skal på, vil formentlig blive om to uger.

Her er planen, at de skal levere værktøj til genopbygning af børnefamiliers huse i Kherson.

Kherson blev erobret af russiske styrker i marts og befriet af ukrainske styrker i november. Nu, tre måneder senere, ligger byen næsten øde hen.

Byen bliver dog fra tid til anden ramt af russiske missilangreb. Dette bekymrer dog ikke Mikael Schiermer, som siger, at han sjældent føler sig bange på sine ture.

Og selvom han ingen kobling har til Ukraine, ud over et par ukrainske venner, har han ikke tænkt sig at stoppe med at køre med nødhjælp lige foreløbig – også selvom han sætter sit liv og sin økonomi på spil.

- Jeg er nødt til det. Jeg kan simpelthen ikke stoppe igen. Hver gang du er dernede, ser du, hvor stort behovet er, og det motiverer mig til at gøre endnu mere, siger han.

Der bliver flere og flere danskere med mere end én kronisk sygdom.

Antallet af såkaldt multisyge vil ifølge en ny fremskrivning stige fra 1,2 millioner til 1,5 millioner danskere i 2050.

Det skriver DR Nyheder.

Fremskrivningen fremgår ifølge DR af en rapport udarbejdet for Videns- og Forskningscenter for Multisygdom og Kronisk Sygdom i Region Sjælland.

Vil blive en stor belastning

Udviklingen hænger i høj grad sammen med, at der bliver flere ældre, og at den gennemsnitlige levealder bliver højere.

Jo længere vi lever, jo større er risikoen for, at vi pådrager os sygdomme.

- Folk får flere kroniske sygdomme samtidig, og dermed bliver sygdomsmønstrene også mere komplekse, siger klinisk professor med speciale i multisygdomme Anne Frølich til DR.

Hun forudser, at flere multisyge vil blive en stor belastning for et i forvejen presset sundhedsvæsen.

Størst andelen i tre regioner

Professoren peger på, at der skal sættes ind med forebyggelse. Men der er også brug for at organisere sundhedsvæsnet anderledes, mener hun.

Eksempelvis bør der udarbejdes kliniske retningslinjer for kombinationer af flere forskellige kroniske sygdomme og tilbydes mere sammenhængende behandlingsforløb.

Det er regionerne, der driver sygehusene. Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), deler opfattelsen af, at sygehusene skal blive bedre til at tage imod multisyge.

Han siger til DR, at det blandt andet handler om at samle undersøgelser af multisyge patienter ét sted.

Andelen af multisyge danskere er ifølge rapporten størst i Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Sjælland.

Det ligner en ganske almindelig hovedvej, der løber gennem en søvnig forstad.

Små familiehuse ligger side om side.

Skyd mig. Skyd mig og min kat

Iryna Abramova til de russiske soldater

En mand er på vej hjem med varer, to andre forsøger at få gang i deres bil, der er gået i stå.

Sidste år blev denne gade, Jablunskavej, verdensberømt.

2. april offentliggjorde det ukrainske forsvarsministerium billeder af soldater, der zigzaggede sig vej rundt om seks lig, der lå spredt på vejen.

Køreturen blev det første ukrainske bevis på den massakre, der fandt sted i Kyiv-forstaden Butja i den første måned af Ruslands invasion.

TV 2s udsendte besøgte forstaden, få dage efter videoen havde ramt den internationale presse. Nu er vi taget tilbage for at se på dens forfatning knap et år senere.

Og for at prøve at finde en kvinde, vi mødte dengang; Iryna Abramova, hvis eksistensgrundlag blev flået fra hende af den russiske besættelsesmagt.

Henrettelsen

Iryna Abramova mødte sin mand små 20 år inden invasionen. Hun arbejdede på et hospital, han var svejser og otte år yngre end hende.

En dag kom han forbi hospitalet, og da han under besøget gik ud for at ryge en cigaret, gik hun ud til ham.

Et par måneder senere flyttede de sammen. Så blev de gift, og han tog hendes efternavn og blev Oleg Oleksandrovytj Abramov.

De fik aldrig børn, men en hund og tre katte. Den perfekte familie, ifølge Iryna Abramova.

Men så kom russerne.

4. marts 2022 hørte ægteparret tunge køretøjer rulle ind i Butja. Dagen efter blev de vækket af eksplosioner og skud. Ukendte lyde for den lille familie.

De havde overnattet ved Iryna Abramovas far, som boede i nabohuset. Da soldaterne gennede dem ud i gården, så hun, at eksplosionerne havde ramt hendes eget hus. Det stod nu i flammer.

- Hvor er nazisterne, spurgte uniformerede mænd, husker hun.

De tvang Oleg Abramov til at tage overtøjet af, så de på hans bare overkrop kunne se de tatoveringer, der ville bekræfte dem i deres overbevisning om, at han havde tjent i hæren. Det havde han ikke.

Soldaterne førte ham alligevel ud på gaden, og da Iryna Abramova og hendes far kort efter fik at vide, at han ikke ville komme tilbage, løb hun ud på gaden iført morgenkåbe og med en kat på armen.

Der lå hendes mand. En del af hans hoved var forsvundet, og blodet sprøjtede ud.

- Skyd mig. Skyd mig og min kat, skreg hun ad soldaterne, der sad og så til på kantstenen.

En af dem sigtede på hende, men sænkede så pistolen igen.

- Jeg dræber ikke kvinder, lod han hende forstå og gav hende og hendes far tre minutter til at forsvinde fra området.

Et nybyggerkvarter

Måneden efter, da ukrainske styrker havde tilbageerobret forstaden, så størstedelen af husene i kvarteret ud som Iryna Abramovas.

De var enten sprunget i luften, skudt i sænk eller begge dele. Mange steder var vejen ikke til at se for udbrændt krigsmateriel og lig.

Et år senere er historien en anden.

Nu ligner det et nybyggerkvarter, hvor typehuse skyder op på en lang række. Resterne af udbrændte kampvogne er byttet ud med nyere gravkøer og entreprenørmaskiner.

Det er stort set kun skudhullerne i blikpladerne, der indkredser folks haver, som stadig vidner om russernes angreb.

Artem Matsyk byder indenfor i sit kommende hjem og fortæller, at amerikanske donorer står for byggeprojektet.

Han husker tydeligt, da russerne var der.

- De smadrede vinduerne og gik ind i huset, fortæller han.

Da de fandt ham og familien, bad han dem høfligt om at lade dem være, da de havde børn i kælderen. Deres liv blev modsat mange andre i Butja skånet.

- Heldigvis kastede de ikke en granat ind til os.

Huset havde været i familien i 40 år. Nu står der snart et nyt på 140 kvadratmeter. Skelettet er så godt som færdigt, det indvendige klarer han og familien selv.

Men det tager tid på grund af de mange strømafbrydelser forårsaget af ugentlige russiske angreb på kritisk infrastruktur.

Så lige nu udnytter familien de seks timers dagslys, som de har i løbet af dagen.

Hvor er Iryna?

Butja har for anden gang på et år ændret sig markant. Denne gang til det bedre.

Men det gør det sværere at finde Iryna Abramova.

Alle hendes ejendele forsvandt i branden, heriblandt alle hendes personlige papirer. Da TV 2s udsendte mødte hende efter befrielsen i april, havde hun bogstaveligt talt mistet sin identitet.

Men efter længere tids søgen kommer ruinerne af hendes hus pludselig til syne bag et blikhegn og et stort nyopsat reklameskilt.

Det står, som det gjorde dengang: udbrændt og smadret til ukendelighed. Nabohuset er dog stadig intakt.

Der bor Zoe, som tøvende besvarer bankene på døren og kaldene fra TV 2s udsendte.

Naboen kender godt Iryna Abramova og forklarer, at hun nu bor ved sin tante to huse længere nede.

Hendes telefonnummer holder Zoe for sig selv, men hun går til sidst med til at ringe til Iryna Abramova.

Hun vil gerne komme ud og tale med de to udenlandske journalister, der spørger efter hende.

De kalder os brødre

Iryna Abramova husker ikke TV 2s udsendte. Der var så mange journalister i Butja i april. Siden dengang har kun hendes adresse ændret sig.

- Jeg har fundet det bedste i mig selv, men min moral er helt i bund, og det bliver værre, som tiden går. De samme billeder fra dengang står lysende klart for mine øjne.

Efter en længere kamp for at bevise sin identitet har hun fået sig et nyt pas, men hun kan alligevel ikke se fremtiden for sig. Det er fortiden, der fylder.

På hjørnet, hvor hendes mand døde for øjnene af hende, har hun lagt blomster. Først var det friske, men sådan nogle dør jo med tiden, og da det er for hårdt at komme der hele tiden, har hun nu sat en farverig buket kunstige blomster.

Hun låser blikhegnet op og viser, hvad der er tilbage af huset.

Hun viser, hvor russerne brød ind i haven, og hvilket vindue de kastede granater ind ad, mens de skød mod huset og beordrede beboerne ud af huset.

Det er kun gavlen og væggene i stueetagen, der står endnu. Få ejendele kan ses i ruinerne: en gryde på komfuret og en udbrændt vaskemaskine.

Midt i stuerummet ligger resterne af en springmadras. Det var hendes mands seng, som stod på førstesalen, forklarer hun og peger op, hvor der nu er frit udsyn til himlen.

Et sted under murbrokkerne ligger familiens hund.

- De kalder os nazister. At vi ikke er ukrainere, at vi ikke er mennesker, at vi er nazister. Vi har levet et liv som ganske almindelige mennesker, og en dag vågner vi pludselig op som nazister, siger hun om de russiske besættere, mens hun trækker på skuldrene.

Iryna Abramova husker, at soldaterne var meget unge og havde pæne uniformer på. De måtte være fra luftvåbnet, vurderer hun. De opførte sig dog mere "som dræbermaskiner uden sjæl".

- De kalder sig vores brødre. Men det er bedre at være et forældreløst barn, end at have familiemedlemmer som dem, konstaterer hun.

Hvis nogle havde en telefon, måtte vi skyde dem

Nikita Tjibrin, afhoppet russisk soldat.

Selvom de aldrig skjulte deres ansigter, kan Iryna Abramova ikke huske, hvordan gerningsmændene så ud. Hun havde aldrig set våben, før russerne kom til Butja, så hun stirrede mere på geværerne og pistolerne end deres ansigter.

- Jeg har hørt, de er blevet hædret som helte hjemme i Rusland, siger hun.

Slagteren fra Butja

Et større efterforskningsarbejde er i gang for at retsforfølge de ansvarlige og stille dem til ansvar. Men det er svært i en krigstid.

I Vesten og Ukraine anklager man den russiske 64. separate motoriserede riffelbrigade for krigsforbrydelser i Butja.

USA har sanktioneret hele brigaden, mens EU og Storbritannien har sanktioneret ham, der havde kommandoen for den, officeren Azatbek Omurbekov.

En russisk desertør fra brigaden, Nikita Tjibrin, er stået frem og har til CNN fortalt, hvilke krigsforbrydelser han så i Butja.

- Hvis nogle (af de civile, red.) havde en telefon, måtte vi skyde dem, har han blandt andet fortalt.

Russeren fortæller, at han ikke selv overværede drab på civile. Men han så flere tilfælde, hvor soldater blev jagtet af deres overordnede, fordi de var blevet taget i at have voldtaget civile.

De fik som regel tæsk og sendt hjem til Rusland, men de kom aldrig i fængsel eller blev retsforfulgt, fortæller han.

I Rusland afviser styret kategorisk, at der er sket krigsforbrydelser i Butja. Det er én stor iscenesættelse foretaget af Ukraines regering som en del af deres antirussiske proganda, lyder det.

Imens er 'Slagteren fra Butja', Azatbek Omurbekov, blevet forfremmet til oberst.

Måske er jeg stærk

I dag forsøger Iryna Abramova at lægge oplevelserne bag sig og begynde at leve igen.

Da hun fik sin identitet tilbage, fik hun også et nyt skøde på sit hus, så hun kan søge om at få det revet ned. Men det er dyrt, og hun modtager kun knap 400 kroner om måneder fra staten – ligesom millioner af andre internt fordrevne ukrainere gør.

Så hun fandt sig et arbejde, men det kunne psyken ikke holde til. Hun blev sygemeldt og til sidst afskediget.

Hun savner sin mand hver dag, og for sit indre ser hun hele tiden billeder af det øjeblik, han blev taget fra hende.

Når hun besøger hans grav, gør hun det aldrig alene. Det er for hårdt. Men da TV 2s udsendte kan tilbyde et lift og tage med hende ud til kirkegården nogle kilometer væk, takker hun høfligt ja.

Oleg ligger mellem hendes bedsteforældre, på graven står hvide og røde blomster og et billede af ham. Et skilt på korset ovenfor viser, at han lige nøjagtig ikke nåede sin 41 års fødselsdag.

- Jeg forestiller mig altid, at han bare er væk på forretningsrejse. Jeg har ingen tilbage, jeg er helt alene, og det gør så ondt.

Det er svært at forstå, at hendes familie og hjem skulle tages fra hende på et øjeblik. Hun bad dem endda om at ende hendes liv lige der, men hun lever stadig.

Måske er det Oleg, der beskytter hende. Måske er det, fordi katten, som hun havde i armen, da han blev dræbt, stadig har brug for hende.

- Folk siger, jeg er stærk. Men hvad ved jeg? Jeg har altid set mig selv som svag. Men siden jeg stadig er i live, er jeg måske stærk.

Gerningsmændene skænker hun ikke mange tanker. De bør straffes, fastslår hun, men det er ikke altafgørende for hende, for det vil ikke kunne bringe hende ro. Det vil ikke bringe Oleg Abramov tilbage.

- Jeg kan aldrig tilgive dem. Hvis de skal have en straf, ønsker jeg, at de og deres efterkommere kommer til at leve med den samme frygt, som vi levede med.

- Jeg vil have, de skal prøve at leve med frygten hvert eneste sekund af deres liv.

Ligesom de fleste andre madvarer er mælk, ost og smør blevet dyrere og dyrere i de danske supermarkeder.

Men paradoksalt nok er råvareprisen på mælk, som bruges til at producere alle mejeriprodukter, faldet støt de seneste ti måneder på de globale markeder.

Vi forventer en form for priskorrektion nedad inden for nogle måneder

Martin Brauer, cheføkonom, Landbrug og Fødevarer

Det kan måske virke underligt, selv hvis man som Claus Fenger er en af landmændene, som leverer råmælken til de danske mejerier.

- Det kan da også undre mig, at priserne ikke er begyndt af falde i butikkerne, for vores pris er jo begyndt at sætte sig markant. Men det tager jo noget tid at forplante sig, siger han til TV 2.

Forklaringen skal dog ikke findes på de danske bondegårde, men på resten af mælkens vej fra ko til køledisk.

Og ifølge Landbrug og Fødevarer er der faktisk udsigt til, at prisen snart vil falde.

Mælkeprisen er faldet i to måneder

Ligesom mange andre landbrugsvarer handles mælkeprodukter på tværs af landegrænser.

Derfor fik de seneste mange måneders prisfald på de globale markeder også Arla til i januar at sænke den pris, danske landmænd får for deres råmælk.

- Det er rigtigt nok, at de internationale priser på mejerivarer er vendt, og det ser vi sådan set også for prisen på mælk hos landmanden. Det har de gjort i to måneder nu, siger Marin Brauer, cheføkonom hos Landbrug og Fødevarer.

Sammenlignet med december får landmænd nu 30 kroner mindre for 100 kilo mælk, hvilket svarer til et fald på 7 procent.

Samtidig er priserne på energi og transport styrtdykket de seneste måneder, og derfor burde vi faktisk allerede se et prisfald i landets kølediske.

Sådan lød vurderingen i hvert fald tirsdag fra seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet Henning Otte Hansen.

- Der er flere forklaringer på den nuværende prisboble. Men de er alle langt bedre nu, og alle forhold taler faktisk for, at vi burde have et vedvarende prisfald, sagde Henning Otte Hansen til TV 2.

Forventer prisfald inden sommerferien

Cheføkonom Martin Brauer understreger dog, at der er flere bump på vejen, når et prisfald skal bevæge sig fra jord til bord gennem en række underleverandører.

- Et supermarked laver for eksempel aftaler med et mejeri om at købe mælk flere måneder ad gangen og aftaler en fast pris. Så i den periode, hvor kontrakten løber, er prisen uændret, siger han.

Alt efter typen af fødevare kan det ifølge cheføkonomen give en forsinkelse på tre-ni måneder.

Jeg har ingen indflydelse overhovedet på, hvad prisen er ude i køledisken

Claus Fenger, landmand

Men taget i betragtning, at priserne på mange landbrugsvarer allerede er dykket i flere måneder, skønner Martin Brauer, at priserne på nogle produkter nok vil begynde at falde inden sommerferien.

- På udvalgte produkter vil jeg forvente priskorrektion nedad inden for nogle måneder. Men det afhænger af de konkrete kontrakter, siger han.

Han tilføjer dog, at landmændenes omkostninger stadig er højere end tidligere. Derfor skal vi ikke forvente samme prisniveau som inden, at inflationen begyndte at stige.

Dertil kommer stor usikkerhed om udviklingen på de internationale markeder i år.

Det ”første fornuftige afkast” nogensinde

På sit landbrug i Odder syd for Aarhus rynker Claus Fenger stadig på næsen.

Hans udgifter til el, foder og alt derimellem er nemlig stadig noget højere end tidligere. Kunne mælkebonden selv bestemme, ville han da også skrue mælkepriserne op igen, griner han:

- Jeg har ingen indflydelse overhovedet på, hvad prisen er ude i køledisken. Det har mit andelsselskab (Arla, red.), som jeg er medejer af, men i dagligdagen er det ikke noget, jeg personligt kan prale af, siger Claus Fenger.

Han håber, at omkostningen til at levere mælk fra hans 500 køer fortsætter ned sammen med salgsprisen.

Var mælken ikke blevet dyrere i løbet af 2022, tror Claus Fenger nemlig ikke, at mange mælkeproducenter havde kunnet holde skindet på næsen.

Men verden er stadig usikker, og derfor er han ikke sikker på, at gården i Odder bliver ved med at være en god forretning:

- Vores mælkepris har taget en voldsom tur opad. Det er jo for første gang nogensinde, at vi har kunnet have nogle rigtig fornuftige afkast. Men prisen begyndte jo at falde her til nytår, siger Claus Fenger.

Som så mange andre unge stod Asger Andersen ved en skillevej. Efter tre år på Randers Statsskole skulle han finde ud af, hvad han ville med sit liv.

Drømmene strittede i vidt forskellige retninger, og både arkitekt og læge var i spil. Hvad han ikke vidste, var, at det valg på sigt ville få afgørende betydning for en række danskere.

For efter lidt betænkningstid blev det lægegerningen og arbejdet med mennesker, der vandt.

- Jeg fandt ud af fra starten, at det var det helt rigtige. Det er et tungt studie med meget terperi, men jeg kunne nørde helt igennem, siger Asger Andersen.

Og det var netop, hvad han gjorde. Derfor kan han i dag som den eneste i hele landet behandle patienter med en helt særlig sugerørsmetode.

Førende på området

Under sit studie blev randrusianeren særligt interesseret i lungekredsløbet og blodpropper. Et område, der ifølge ham ikke er blevet prioriteret særlig højt tidligere.

Måske af den grund kunne han kigge nærmere på en meget simpel behandlingsmetode, hvor blodproppen suges ud af lungerne ved hjælp af et bøjeligt plastikrør.

Det har været med til at redde liv

Asger Andersen, afdelingslæge, AUH

Udstyret er fortsat under udvikling, men et lignende fra USA er nu godkendt. Og som en af de førende på området kan Asger Andersen derfor allerede nu bruge det til at hjælpe patienter på Aarhus Universitetshospital.

Et skånsomt alternativ til dem, der ikke kan tilbydes blodfortyndende eller den kraftige blodpropsopløsende medicin.

- Det er folk, vi ikke tidligere har kunnet behandlet. De har været så syge, at vi ikke havde andre alternativer. Så det har været med til at redde liv, siger Asger Andersen, der i dag er afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital.

De livstruende blodpropper, der kan ende i lungerne, er som regel opstået i årerne i læggen eller i bækkenet. Derfor er de også mange gange større end dem, der for eksempel ses i hjernen.

Størrelsen på blodpropperne har overrasket selv den garvede læge.

Blodpropper på 60 centimeter

Asger Andersen har trukket blodpropper på op til 60 centimeter ud af lungerne på patienter. Men det har også overrasket ham, at der skulle gå så lang tid, før den simple metode blev opdaget.

- Vi landede på månen i 60'erne, så jeg synes, det er vildt, at det skulle blive 2022, før der var nogen, der opfandt et plastikrør, man kan føre op til lungerne og fjerne blodpropperne, siger Asger Andersen.

Men det kræver, at der er nogen, der interesserer sig for netop det emne, som han siger.

Flere er kommet til de seneste år, og selv er han med de 14 indgreb, der indtil videre er foretaget på Aarhus Universitetshospital, blot blevet bekræftet i, hvorfor forskningen og den nye metode er vigtig.

- Tænk sig at gøre sådan, at et andet menneske kan få luft, gå ned og handle og tage på ferie. At de igen kan gøre sådan nogle ting, som vi andre tager for givet, siger han.

Har gjort en forskel

Asger Andersen har ikke kigget sig tilbage, siden han for 20 år siden tog beslutningen om at uddanne sig til læge.

Huse og tegninger på arkitektstudiet har ikke trukket i ham. Tværtimod føler han sig langt fra færdig med sit fag og sugerørsmetoden.

For selvom det nu er muligt at hjælpe patienter med den simple metode, skal den nu forfines over de kommende år.

- Jeg føler, at jeg sammen med hele teamet, der arbejder med blodpropper i lungerne, har været med til at gøre en forskel, siger han.

Som det ser ud nu, udføres indgrebet kun af Asger Andersen på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Men håbet er, at det på sigt kan udbredes til hele landet. Samtidig skal det undersøges, om metoden kan blive til gavn for endnu flere patienter end dem, den tilbydes til nu.

Kom helt tæt på i serien 'Vores vilde hospital', hvor Asger med den simple metode hjælper en patient.

Alle seriens afsnit kan ses her.