Danmarks samlede økonomi, også kendt som bruttonationalproduktet (BNP) ser ud til at være vokset med 1,1 procent i fjerde kvartal af 2022.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der selv beskriver fremgangen som en "kraftige stigning".

Tallene er dog kun en såkaldt BNP-indikator, og derfor kan der komme større eller mindre rettelser senere, når Danmarks Statistik får regnet efter eller får al data ind.

Det er i vores optik lidt et skønmaleri

Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, om BNP-vækste i fjerde kvartal

For 2022 endte den samlede økonomiske vækst på 3,4 procent, hvilket gør de værste forudsigelser til skamme.

- Udfordringerne har ellers stået i kø, og netop i det lys er væksten så absolut godkendt. Året begyndte med høj smitte og coronarestriktioner, dernæst Ruslands invasion af Ukraine og senere på året ramte inflationen det højeste i 40 år, som har gnavet sig ind i danskernes pengepunge. Men dansk økonomi har alligevel formået at blive ved med at vokse, skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar til de nye tal.

Sidste års skygger

Trods den tilsyneladende pæne vækst i 2022, advarer flere eksperter dog om, at tallet næppe fortæller den fulde historie.

I 2021 voksede økonomien nemlig med rekordfart - efter at 2020 var plaget af coronanedlukninger - og derfor vil det, økonomer kalder "overhæng" helt naturligt også få tallet i 2022 til at se bedre ud.

Overhæng kan måske bedst forklares som sidste års skygger. Fordi økonomien voksede så hurtigt, som det var tilfældet i 2021, bliver BNP-tallet for det år kun til dels retvisende.

Der var nemlig stor forskel på Danmarks BNP i første og i fjerde kvartal af 2021. Derfor kommer økonomien langt bedre fra land i 2022, og det betyder, at man kan få en på papiret flot vækst, selvom det meste af den egentlige vækst måske fandt sted i slutningen af 2021.

- Årsvæksten på 3,4 & er helt utrolig flot. Den flotte årsvækst skyldes dog i nogen grad overhæng fra 2021, hvor dansk økonomi oplevede den stærkeste vækst i 27 år på næsten 5%. Det betyder, at vi trådte ind i 2022 med en rekordstor økonomi. Men også gennem 2022 er økonomien vokset, hvor der har været positiv BNP-vækst i tre ud af fire kvartaler. Imponerende, skriver Jeppe Juul Borre i sin analyse.

Usikker fremtid

Ifølge Danmarks Statistik er det ikke mindst medicinalindustrien, der sikrer en fremgang på 1,1 procent i fjerde kvartal 2022.

Faktisk udgør medicinalindustrien 0,8 procentpoint af den samlede vækst, skriver Danske Banks cheføkonom Las Olsen i en kommentar.

Også transport samt den kategori, Danmarks Statistik under ét betegner som "kultur og fritid" bidrog til at økonomien voksede. Men andre steder var der stilstand eller ligefrem tilbagegang, fremgår det af tallene.

Da Det Økonomiske Råd - også kendt som de økonomiske vismænd - i efteråret kom med deres bud på forventninger til økonomien i 2023, talte de også om en lille tilbagegang i Danmarks BNP.

Seneste har EU-Kommissionen dog været noget mere optimistiske i sin vinterprognose. Dels forventer Kommissionen en dansk BNP-vækst på 0,1 procent i 2023, og dels forventer de, at Europa undgår en recession.

Ifølge Bo Sandemann Rasmussen, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, gør ikke mindst krigen i Ukraine og de igangværende overenskomstsforhandlinger det dog "meget svært at komme med nogle præcise forudsigelser" .

Ifølge Las Olsen skal man være påpasselig med at bruge ét økonomiske nøgletal, som her BNP, som strømpil for, hvordan alle dele af økonomien har det. Teknikaliteter kan give større eller mindre udsving, og desuden er der kun tale om en indikator og ikke endelige tal endnu.

Samme pointe kommer fra Sydbanks cheføkonom, Søren Kristensen:

- BNP-tallene peger isoleret set på, at dansk økonomi buldrede afsted i fjerde kvartal. Det er i vores optik lidt et skønmaleri, der hovedsageligt kan henføres til en meget kraftig stigning i industriproduktionen. Vi har samtidig også set meget store udsving i importen forårsaget af et køb af et enkelt patent. Den flotte BNP-vækst er derfor snarere udtryk for udviklingen i nogle enkelte meget store virksomheder end det er et udtryk for en bredt funderet kraftig vækst.

Egentlig er det morfinpiller, et opioid, der kun bør udskrives af læger og gives til patienter mod stærke smerter i ryggen eller tænderne.

Men på gaden i Greve går de blandt andet under navnet Dol, og her anvendes det som et rusmiddel. Både blandt de unge, der går i byen med kokain i lommen, men i den grad også af dem, der synes, at presset ved for eksempel at gå i gymnasiet er for voldsomt.

De er børn og unge helt ned i 14-årsalderen, der aldrig har rørt stoffer før – men som ender i håbløs afhængighed af opioidpiller.

Og det er kun et fåtal af dem, der indtil nu har fundet vej til det kommunale misbrugsbehandlingstilbud.

Det her præparat er i familie med heroin

Christina Ekmann, misbrugsbehandler i Omega

Men de unge, der trods alt havner i kommunens misbrugscenter, forklarer, at mange i deres omgangskreds endnu ikke er nået til erkendelsen af, at de har et alvorligt misbrug, der kræver en professionel hånd.

I stedet passer de flittigt deres daglige misbrug af opioidpiller i det skjulte. Bare for at være i stand til at stå ud af sengen, møde op i skolen eller passe et fritidsarbejde.

Og siden august 2022 har misbrugsterapeuterne i ungemisbrugscenteret Omega i Greve, Rikke Schwerdfeger og Christina Ekmann, set en alarmerende udvikling.

Det får dem nu til at råbe vagt i gevær.

De er bekymret for, at byens unge står midt i en regulær opioidtrend – en epidemi.

- Når jeg spørger de unge, jeg har haft samtaler med, om de kender til de her opioidpiller, siger de: "Ja, alle kender til det, alle kan få dem". Og når vi spørger ind til det, så kender de i hvert fald til fem eller ti andre, der tager det her, siger misbrugsterapeut Christina Ekmann til TV 2 Kosmopol.

- Jeg tænker, at vi ikke kan redde det her i morgen. Bussen er kørt. Lavinen er rullet, supplerer Rikke Schwerdfeger.

Flere fagpersoner, TV 2 Kosmopol har talt med, understreger, at man skal have fokuseret lægefaglig hjælp til at lave en gradvis udtrapning, når man er afhængig af smertestillende medicin – herunder opioidpiller.

At stoppe af egen kraft fra den ene dag til den anden kan nemlig være farligt. Og fører til voldsomme abstinenser.

Nødråbet fra Greve

I starten af januar i år sendte den Kriminalitetsforebyggende Indsats i Greve Kommune en besked ud på intranettet Aula til forældre i hele kommunen.

I den opfordrede kommunen på det kraftigste til, at man holder godt øje med adfærdsændringer hos sit barn.

Blandt afsenderne er ungemisbrugscenteret Omega, som er den kommunale instans, der har til opgave at behandle unge mennesker med misbrug.

På det tidspunkt havde misbrugsterapeut Christina Ekmann, der er ansat i Omega, 20 unge i behandling.

Ud af alle rusmidler, man kan være i misbrugsbehandling for – eksempelvis alkohol, kokain, hash, mdma, amfetamin – er mere end hver fjerde på ungemisbrugscenteret Omega i Greve nu i behandling for et massivt overforbrug af kun det ene stof, dolol.

Og siden januar er endnu en teenager kommet i behandling for akkurat det samme.

Nemlig dolol, som børn og unge i alderen 14 til 17 år skaffer på gadeplan, og som ifølge misbrugsterapeut Christina Ekmann er ekstremt vanedannende.

- Det her præparat er i familie med heroin. Derfor bliver man meget hurtigt afhængig af det. Vi ser en gruppe unge, som vi sandsynligvis aldrig nogensinde ellers havde set, men som ender hernede på grund af deres afhængighed af det, siger misbrugsterapeut i Omega, Christina Ekmann.

(Artiklen fortsætter under kortet.)

En ud af fire kommuner har kendskab

En rundspørge, TV 2 Kosmopol har foretaget blandt de 34 kommuner i metropolen, viser, at hver fjerde kommune i større eller mindre grad har kendskab til unges brug af opioidpiller.

Rundspørgen er sendt til de enkelte kommuners SSP-samarbejder, og af de 24 kommuner, der er vendt tilbage på henvendelsen, er 7 kommuner foruden Greve bekendt med de unges vaner med dolol.

SSP-samarbejdet er en kommunal indsats, der binder skole, socialforvaltning og politi sammen. Dets primære formål er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.

Vi er ved at skulle tænke os om i forhold til, hvordan vi forhindrer, at opioidpiller, der indeholder tramadol, bliver et problem blandt unge mennesker

Morten Hesse, lektor ved Center for Rusmiddelforskning

Spørger man misbrugskonsulent og underviser Torben Vangsted, er han også bekymret for de unges brug af opioidpiller, blandt andet dolol.

Og så pointerer han, at de unges forbrug af opioidpiller kan være svært for både forældre, professionelle og kommuner at opdage.

- Jeg tænker, at brugen af de her præparater er gået under radaren nogle steder. Det handler måske om, at det er en forholdsvis ny trend, og at vi ikke har fået øje på det endnu. Og så handler det måske også om, at de unge ikke ser det som et rusmiddel og derfor ikke taler med voksne og fagpersoner om det, siger han.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Ikke kun et problem i Greve

Det er ikke kun i Greve og i TV 2 Kosmopols område, at opioidpiller bringer børn og teenagere i alderen 14 til 17 år i kæmpestore problemer.

TV 2 Kosmopol har talt med misbrugseksperter og professionelle, der arbejder med de unge misbrugere i behandlingscentre på tværs af landets kommunegrænser.

En af eksperterne er Morten Hesse, lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

Han mener, at en forebyggende indsats vil være mere værdifuld og mindre ressourcekrævende end et oprydningsarbejde.

- Vi er ved at skulle tænke os om i forhold til, hvordan vi forhindrer, at opioidpiller, der indeholder tramadol (det aktive stof i dolol, der gør det til et morfinlignende præparat, red.) bliver et problem blandt unge mennesker, advarer Morten Hesse til TV 2 Kosmopol.

Vi har ikke været vant til, at der var alle mulige forskellige smertestillende piller, som folk kom ind og var afhængige af

Morten Hesse, lektor ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Ufyldestgørende data

Lektor Morten Hesse peger også på, at man i den behandlingsdata, som centeret har adgang til, aldrig har spurgt ind til, hvad det er for nogle specifikke opioidpiller, de unge er i behandling for.

Den data, Morten Hesse har adgang til, og som er baseret på tal fra Danmarks Statistik, er udtryk for en meget bred kategori, "opiater". Et bredt spektrum af opioider, der er fremstillet af opiumsvalmuen. Det kan være stoffer som opium eller morfin.

Men tallene inkluderer ikke noget om, hvor mange der bruger kunstige opioider.

Det vil sige, at Danmarks Statistik ikke spørger ind til brugen af de rent kemisk fremstillede opioidpiller, som for eksempel dolol er.

Er det i virkeligheden en udfordring, at vi ikke spørger de unge ind til det rigtige?

- Det er fordi, at det er nyt. Vi har ikke været vant til, at der var alle mulige forskellige smertestillende piller, som folk kom ind og var afhængige af. Andre gange, når man spørger de unge, om de har et forbrug af opioider, svarer de: "Ja, xanex", og det er ikke et opioid, siger han.

Myndighed gør tramadol ulovligt

Sundhedsstyrelsen valgte i april sidste år at indstille, at det morfinlignende præparat tramadol – som er det aktive stof i dolol – skulle på listen over euforiserende stoffer.

Det skete i et forsøg på at komme et "muligt stigende misbrug til livs". Konsekvensen af det var, at udokumenteret besiddelse af stoffet blev ulovligt.

Styrelsen henviser endvidere til egne data, hvor de i årene 2016-2021 så en lille stigning blandt en anden og lidt ældre målgruppe.

Nemlig de myndige unge mellem 18 og 24 år, der indskrives i stofbehandling, og hvor opioider er det primære stof i deres misbrug.

På de fem år er der ifølge Sundhedsstyrelsen sket en stigning på 1 procentpoint – fra 3 til 4 procent. Og styrelsen tilføjer, at det drejer sig om få unge.

Samtidig kan de se, at receptudleveringer, der indeholder tramadol, er faldet væsentligt de senere år.

Derfor vurderer de, at det "formentlig er det illegale marked (...) af opioider", der skal sættes ind overfor.

- Vi må afvente at se, om det har haft en effekt, men det håber vi. Vi forventer, at der er en signalværdi i at regulere stoffet. Og så skal vi følge med på udviklingen, oplyser Sundhedsstyrelsen i et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol.

Tirsdag 7. februar gjorde Lisbet Skovgård Munthe-Brun fra Ørsted et overraskende fund i et lille skovområde nord for Vordingborg.

Da hun luftede sin hund, fandt hun nemlig flere bunker med uåbnede breve, der lå gemt væk under nogle grantræer.

- Nogle af brevene er helt tørre, så jeg antager, at de er fra samme dag. Nogle af de andre er våde, så de har nok ligget lidt længere tid, forklarer hun til TV ØST.

Lisbet Skovgård Munthe-Brun har optalt brevene og mener, at der er omkring 88 breve i alt. De er ifølge hende blevet sorteret i bundter efter områder med en elastik omkring – nogle er adresseret til Tappernøje andre til Præstø og et par enkelte til Udby.

Min umiddelbare tanke er, at der er en, der skulle være hurtigt færdig med sin postrute

Lisbet Skovgård Munthe-Brun, Ørsted

TV ØST har i den forgangne uge fortalt, at flere borgere i Strøby Egede ikke modtager deres post, som Postnord har ansvaret for at bringe ud.

Det har blandt andet haft den konsekvens, at en borger var blot tre dage fra at blive sendt til inkasso, og at en mor aldrig modtog indkaldelser til sin datters undersøgelser på hospitalet.

Siden har borgere fra Haslev, Karise, Præstø og Vordingborg henvendt sig til TV ØST, fordi de oplever tilsvarende problemer med Postnord.

Og nu kommer altså den årvågne hundelufters opdagelse i skovbunden.

- Min umiddelbare tanke er, at der er en, der skulle være hurtigt færdig med sin postrute, som ikke har gidet at køre turen færdig og så bare har smidt det, siger Lisbet Skovgård Munthe-Brun.

På kortet kan det ses, hvor brevene blev fundet.

Tog ikke telefonen

Lisbet Skovgård Munthe-Brun forsøgte efterfølgende via både telefon og Postnords app at komme i kontakt med Postnord. Hun vil nemlig gerne lave en aftale med dem om, at hun kan lægge brevene på adressen, hvor hun har fundet dem, så et postbud kan komme og hente dem.

- Men det er fuldstændig umuligt for mig at komme igennem til Postnord. Så jeg vælger i stedet at tage brevene med mig og afleverer dem så i Kvicklys postlevering. Der siger de, at deres postbud fra Postnord kommer inden for en halv time, og at de vil give ham dem med retur.

Lisbet Skovgård Munthe-Brun har ikke nærstuderet brevene, men hun fortæller, at det var tydeligt, at en af kuverterne indeholdt et plastickort.

- Jeg ved jo ikke, om det har været et sygesikringskort eller kreditkort, eller hvad det her været, men det var i hvert fald et kort af plastic.

Postnord beklager

TV ØST har spurgt Datatilsynet, hvorvidt det kan betragtes som et brud på persondatasikkerheden, at personlige breve har ligget frit tilgængeligt i naturen. Datatilsynet forklarer, at der godt kan være tale om et brud på persondatasikkerheden, men vurderer dog, at Postnord ikke er forpligtet til at anmelde det konkrete tilfælde til tilsynet:

- Så længe at brevene ikke er åbnet, vil der næppe være tale om et brud, der skal anmeldes til Datatilsynet, lyder det i et skriftligt svar.

TV ØST ville gerne have haft et interview med Postnord. Dette har ikke været muligt, og i en mail til TV ØST skriver virksomheden mandag eftermiddag:

- Vi kan bekræfte, at de omtalte breve i sidste uge blev fundet af en opmærksom borger, der var så flink at aflevere dem på et af vores posthuse. Brevene blev samme dag afhentet og er nu på vej til de retmæssige modtagere.

- Vi er utrolig kede af, at et af vores postbud tilsyneladende har tabt brevene på sin vej. Det er en rigtig beklagelig fejl, og vi vil gerne takke borgeren for, at hun indleverede brevene på posthuset – det er det helt rigtige at gøre i en sådan situation. Alternativt kunne hun have lagt dem i en af vores røde postkasser.

Hun er en af Australiens mest kendte seriemordere.

Sjældent har en kriminalsag fået så meget opmærksomhed, som da Kathleen Folbigg i maj 2003 blev dømt for at have slået sine fire børn ihjel.

Men nu – 20 år senere – er en undersøgelse af sagen begyndt. Den kan måske få Folbigg frikendt for den forbrydelse, hun har afsonet to årtier for.

Helt centrale for undersøgelsen er to danske forskere: Mette Nyegaard og Michael Toft Overgaard, som er professorer i henholdsvis genetik og proteinvidenskab på Aalborg Universitet.

De har nemlig undersøgt en meget sjælden genfejl, som to af Kathleen Folbiggs børn havde. En genfejl, forskerne mener, der kan forklare børnenes død.

- Vi synes jo, at vores videnskabelige resultater taler sit helt tydelige sprog. Vi håber, at vi har kunnet formidle det så tydeligt som muligt, så dommeren kan tage stilling på et oplyst grundlag, siger Michael Toft Overgaard.

Natten til mandag dansk tid har han og Mette Nygaard været til høring i Sydney, hvor beviserne i sagen er fremlagt på ny.

Sjælden og ekstremt farlig genfejl

Forskerne blev over flere timer krydsforhørt i deres forskning. De fremlagde data og forklarede, at genfejlen kan forårsage forstyrrelser i hjerterytmen.

Den opstår, fordi der sker en mutation i proteinet kaldet calmodulin, som er essentiel for liv, og som er helt identisk hos mennesker og alle dyr med rygsøjler, forklarer Michael Toft Overgaard til TV 2.

Kathleen Folbigg er bærer af mutationen, og analyser af hælprøver fra børnene har vist, at Folbiggs to døtre, Sarah og Laura, havde arvet mutationen fra hende.

- Vi ved nu, at mutationer i calmodulin er ekstremt farlige, fordi de kan give hjerterytmeforstyrrelser og pludseligt hjertestop. Det vidste man ikke i 2003, da retssagen kørte første gang. I dag ville man med meget stor sandsynlighed sige, at mutationen var dødsårsagen hos dem, siger Mette Nyegaard.

Sønnerne Caleb og Patricks gener er også blevet undersøgt, og de har vist sig at være disponeret for epileptiske anfald, hvilket man forklarede Patricks død med, da han som det andet barn døde i 1991.

Dømt på baggrund af Meadows lov

Sagen begyndte i 1999, da en retsmediciner obducerede det fjerde barn, datteren Laura. Han fandt ud af, at de fire små søskende i løbet af ti år var døde pludseligt og uden forklaring.

Der var ingen tegn på mishandling, eller at børnene var blevet kvalt. Men retsmedicineren undrede sig og kontaktede politiet, som indledte en efterforskning og rettede mistanken mod moren Kathleen Folbigg.

Kathleen Folbigg blev anholdt og senere idømt 40 års fængsel for manddrab på tre af sine børn, Caleb, Sarah og Laura, samt uagtsomt manddrab på sønnen Patrick. Straffen blev senere nedsat til 30 år.

Retten lagde blandt andet vægt på en række citater fra Kathleen Folbiggs dagbog – og Meadows lov, som er baseret på professor Roy Meadows teori om, at ét spædbarns pludselige død er en tragedie, to dødsfald er mistænkeligt og tre er drab, medmindre andet kan bevises.

Kathleen Folbigg selv har hele tiden hævdet sin uskyld.

Forskere: Genet er den mest sandsynlige dødsårsag

Selvom Kathleen Folbigg er bærer af genet – og ikke er død – er hun ikke et levende bevis på, at genfejlen ikke er så farlig, mener Mette Nyegaard.

- Det svarer til, at man finder en person på 100 år, som har røget hele sit liv, og bruger det som bevis på, at rygning ikke er farligt. Vores data viser, at denne mutation er farlig og den mest sandsynlige dødsårsag, hvis en bærer af genet pludselig dør, siger professoren.

Undersøgelsen af Kathleen Folbiggs dom fra 2003 forløber over de næste tre uger, og den forventes afgjort i løbet af sommeren. Dommeren skal afgøre, om der i forskernes undersøgelser er så tungtvejende data, at Kathleen Folbiggs sag skal gå om. Hvis det sker, og hun bliver frikendt, kan der være tale om den største sag om justitsmord i nyere tid.

Men for Mette Nyegaard og Michael Toft Overgaard handler det ikke om at få Kathleen Folbigg benådet og løsladt.

- Vi er ikke aktivister for Kathleen Folbiggs skyld, vi er her i videnskabens navn, og for os er det vigtigt, at de data, vi fremviser, bliver forstået og taget alvorligt, så de kan indgå i det samlede billede af sagen. Vi er aktivister for videnskaben, siger hun.

Danmark og EU står til at undgå en recession i 2023.

Sådan lyder forventningerne i hvert fald fra EU-Kommissionen i sin vinterprognose. Her hæves forventningerne til bnp-væksten i 2023 trods den høje inflation til 0,8 procent i EU samlet set.

Det er stadig kun en vækst lige over nulpunktet

Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank

Hvis prognosen holder, vil EU dermed undgå den recession, man frygtede, der ville komme i 2023, siger EU-kommissær Paolo Gentiloni.

- EU-landenes økonomi har set en række positive udviklinger, blandt andet er energipriserne faldet. Og det forbedrede økonomiske klima peger på, at vi undgår en teknisk recession, siger Paolo Gentiloni.

Dansk vækst på 0,1 procent

Sidste gang, at EU-Kommissionen kiggede i krystalkuglen, var i november. Her lød forventningen, at europæisk økonomi kun ville vokse med 0,3 procent i år.

Men på trods af de mere opmuntrende forventninger for hele Europa er der i Danmark stadig udsigt til, at økonomien stort set går i stå.

I efteråret forventede kommissionen en vækst på 0,0 procent i Danmark, men den forudsigelse er nu hævet til spinkle 0,1 procent.

- Nu ser det ud til ifølge EU, at det ikke bliver en recession, vi kommer til at se, men så kunne man i stedet kalde det stagflation. For det er stadig kun en vækst lige over nulpunktet, fortæller Ib Fredslund Madsen, som er chefstrateg i Jyske Bank.

Årsagen til, at Danmark halter bagefter i prognosen, skal ifølge chefstrategen findes i, at Danmark er en lille åben økonomi, der er meget afhængig af, hvad der sker i resten af verden.

Samtidig har mange danskere variabelt forrentet boliglån, og derfor kan rentestigningerne hurtigere slå igennem herhjemme.

Forudser faldende inflation

EU-Kommissionen tror også på lavere inflation i Europa i 2023 og 2024 end i den seneste prognose. Den erkender dog samtidig, at der fortsat er stor usikkerhed på grund af krigen i Ukraine.

- De forudser en lidt lavere inflation, men det er hovedsageligt drevet af, at energipriserne er kommet ned. Men vi skal hen i starten af 2024, før vi nærmer os centralbankernes målsætning om 2 procent, siger Ib Fredslund Madsen.

EU står dog i stigende grad over for konsekvenserne af den høje inflation. Kerneinflationen, som beregnes uden energi og uforarbejdede fødevarer, var stadig stigende i januar.

Det udhuler yderligere husholdningernes købekraft, men på den positive side mener kommissionen, at toppen af inflationen blev nået i efteråret 2022.

- Tre måneder i træk med afdæmpet overordnet inflation tyder på, at toppen nu er bag os. Efter at have nået et rekordhøjt niveau på 10,6 procent (for hele EU, red.) i oktober er inflationen faldet med et estimat for januar på 8,5 procent, hedder det i vinterprognosen.

Selv om danskernes økonomi har været hårdt spændt for med rekordhøj inflation i 2022, har kultur- og oplevelseserhvervet alligevel haft et godt år.

Det skriver DI Turisme & Oplevelser i en pressemeddelelse.

For både forlystelsesparker, museer og hoteller var der fremgang at spore i 2022.

Ifølge DI satte flere forlystelsesparker rekord i besøgstal og i salg af årskort, og Superligaen satte ny tilskuerrekord i sæsonen 2021/2022.

Desuden meldte to ud af tre museer om samme eller højere besøgstal som i 2019 - året før coronaepidemien ramte verdenen.

12 procent flere turister

Det er godt gået i et år, der har været mærket af både efterdønningerne fra coronakrisen og den højeste inflation i 40 år, lyder vurderingen fra Maria Krüger Torp, chef for DI Turisme & Oplevelser.

- Da Rusland gik ind i Ukraine og rystede verdensøkonomien, ville ingen i deres vildeste fantasi have forestillet sig, at vi her på den anden side af 2022 ville stå med så flotte resultater, siger hun.

Også turismen var stærkt tilbage i 2022 efter at have ligget underdrejet under coronaen.

Antallet af turistovernatninger var i 2022 12,2 procent højre end før pandemien, viser tal fra VisitDenmark ifølge Erhvervsministeriet.

Antallet af udenlandske og danske overnatninger var sidste år henholdsvis 7 procent og 17,8 procent over niveauet fra det hidtidige rekordår 2019.

- Usikkerheden er et grundvilkår

Selv om 2022 således er gået bedre end forventet, er det dog for tidligt at spå om, hvordan det kommer til at gå i 2023, mener DI's chef for Turisme & Oplevelser.

- Usikkerheden er et grundvilkår i denne tid, men vi har meget at vinde endnu, idet turister fra andre kontinenter først nu så småt er begyndt rejse igen, siger Maria Krüger Torp.

Hun henviser til, at mange flyruter fra Asien har været nedlagt som følge af corona, og langdistanceturisterne først så småt er begyndt at vende tilbage.

I en tilbygning i forældrenes hjem på Fanø ligger 33-årige Marie Louise Ilsøe Gustavussen.

Det gør hun lige nu, mens du læser dette. Og det gør hun også i morgen.

Her er både elevationsseng, fjernstyrede mørklægningsgardiner og et avanceret klimaanlæg med aircondition.

Faciliteter, der for mange nok vil være drømmen. Men her er livet et vågent mareridt.

I syv år har hun kæmpet med en uoverstigelig udmattelse, der har lagt sig over hende som en tung dyne.

- Jeg ligger alene i en hospitalsseng 24 timer i døgnet. I total mørke i 22 af døgnets timer. Og jeg kan ikke klare at have besøg af en eneste af alle dem, som jeg elsker og savner.

Hun har ikke været ude af sin seng, for det kan hun ikke.

Ikke været i teatret, ikke været til koncert, ikke besøgt sine bedste veninder og deres efterhånden skoleklare børn.

Det må være helt umuligt at sætte sig ind i, hvis man ikke har oplevet det på egen krop

Marie Louise Ilsøe Gustavussen

Kronisk træt?

Marie Louise Ilsøe Gustavussen har haft sygdommen siden 2011, men det var først i 2016, at sygdommen for alvor brød ud.

Her ramte hun bunden, mens livet var på sit højeste.

Det kommer vi tilbage til.

Det er som at have syre i hjernen

Marie Louise Ilsøe Gustavussen

ME er en kronisk sygdom, der rammer nerve-, immun- og hormonsystemet, og Marie Louise er ifølge ME-foreningen et af de alvorligste tilfælde i Danmark.

- Min virkelighed har længe været en lænke, som jeg ikke har kunnet drømme mig fra.

Hun har ikke energi til et mundtligt interview, så hun har over længere tid besvaret TV SYDs spørgsmål skriftligt. Men TV SYD har besøgt hende et par minutter for at tage billeder.

I folkemunde kaldes sygdommen "kronisk træthedssyndrom".

- Hvis jeg bare var træt. Den betegnelse giver en opfattelse af, at man bare ligger og sover.

Faktisk har hun svært ved at sove. Hun ligger vågen om natten og sover få timer om formiddagen.

For de fleste vil det nok være svært at forstå Marie Louises symptomer.

Men for hende kunne de ikke være mere virkelige.

Syre i hjernen

Marie Louise har konstante smerter, svimmelhed og galoperende puls.

Og så er der de kognitive problemer. Det er de værste.

- Det er som at have syre i hjernen. Jeg kan ikke finde ord og formulere mig. Jeg kan ikke tænke og huske.

Når hendes mor spørger, hvad hun vil have at spise og hvornår, skal hun ikke spørge mere. To spørgsmål og så er hjernekapaciteten brugt op.

Hun har kun energi til at tygge ét måltid mad om dagen – resten er blendede smoothies.

Og sommetider har Marie Louise kun energi til at få børstet tænder i undermunden.

- Jeg er bange for ikke at blive troet på. Det må være helt umuligt at sætte sig ind i, hvis man ikke har oplevet det på egen krop.

Sygdommen viste sine tidlige tegn i 2011, da hun læste dramaturgi på Aarhus Universitet.

Hun spillede musik, dansede og lavede teater.

Men langsomt begyndte hun at få smerter i led og muskler, allergi og bihulebetændelse.

Symptomerne var hver for sig milde, men lagt sammen blev de sværere og sværere at overse.

Hun havde ingen idé om, hvad der ventede hende.

Et år inde i studierne tog hun orlov og begyndte på lægens opfordring at danse endnu mere, fordi det måske ville lindre symptomerne.

Hun viste sig at være god til det. Rigtig god.

Og med et ukueligt mod på livet tog hun i 2012 til auditions på forskellige danseskoler rundt om i Europa.

Berlin ville have Marie Louise, og Marie Louise ville have Berlin.

På uddannelsen Danceworks i Berlin blev symptomerne værre.

Mens hun forsøgte at holde takten i dansen, voksede sygdommen i hendes krop.

Hun blev mere svimmel, og til sidst slog symptomerne den spirende danser ud af kurs.

Mod Fanø – og Aarhus

Nu havde hendes forældre kurs mod Berlin i deres bil.

- Vi var meget bekymrede. Det har vi været hele vejen igennem. Hun var så svimmel, at hun ikke kunne stå længere. Vi troede, at det gik over, men det gjorde det ikke, siger Vibeke Gustavussen.

En læge mente, at den ellers aktive kvinde skulle bevæge sig mere.

Men det udløste influenzasymptomer, når hun dyrkede motion.

Hun fik sværere ved at huske og sværere ved at formulere sig.

Jeg kunne ikke tænke en tanke til ende

Marie Louise Ilsøe Gustavussen

I 2013 ville hun prøve at tage tilbage til Aarhus og læse psykologi.

Det blev til én forelæsning og en omgang gruppearbejde. Resten forsøgte hun at læse hjemme.

Hun ville for alt i verden blive i sin nye lejlighed, men det blev sværere og sværere.

- Til sidst kunne hun ikke komme ned fra tredje sal, og hun kunne ikke købe ind, siger Vibeke Gustavussen.

Marie Louise havde ikke noget valg.

I 2015 måtte hun droppe studielivet i Aarhus og flytte hjem på sit gamle børneværelse.

Fem års lidelser på børneværelset

I maj 2016 fik hun så diagnosen myalgisk encephalomyelitis.

Hun forsøgte sig med den behandling, lægerne anbefalede. Men hun mener selv, at den fysiske træning var med til at gøre hendes sygdom værre.

For herfra gik det bare ned ad bakke.

Inden længe lå hun permanent i en hospitalsseng på sit gamle værelse.

Siden har Marie Louise Ilsøe Gustavussen ikke været ude af huset.

Det er frygteligt at se sin datter, der er fuld af håb og drømme, bukke under for en sygdom og lide så meget

Vibeke Gustavussen, mor til Marie Louise

Dagene blev til uger og måneder, og efterhånden var der ikke én knast i loftet, hun ikke kendte.

- Jeg kunne ikke tænke en tanke til ende, og jeg kunne kun delvist føre en samtale på et til to minutter – så var jeg mere eller mindre “død” resten af dagen. Jeg kunne ikke bevæge mig det mindste i sengen uden at blive ekstremt udmattet, og alle mine symptomer blussede op.

Som ME-patient er man ekstremt følsom over for sanseindtryk.

Når en dør i huset blev lukket, eller den mindste solstråle fandt vej gennem gardinerne, skar det i Marie Louises nerver.

Det blev til næsten fem års lidelser i de ellers trygge omgivelser.

I 2021 blev Marie Louise flyttet over i den nye tilbygning, som familien med tilskud fra Fanø Kommune havde fået bygget.

Et 24 timers-job

På den anden side af de lydtætte døre sidder to forældre, der i syv år har været kronvidner til deres datters lidelser.

- Det er frygteligt at se sin datter, der er fuld af håb og drømme, bukke under for en sygdom og lide så meget, siger Vibeke Gustavussen.

Undervejs sagde Esben og Vibeke Gustavussen deres job som henholdsvis gymnasielærer og fysioterapeut op for at døgnpasse deres datter.

- Det trækker veksler på et forhold at leve, som vi gør. Vi er fysisk fuldstændigt slidte, for vi har sammen klaret et 24 timers-job i så mange år, siger Esben Gustavussen.

I syv år er det kun blevet til én ferie, da Esben Gustavussen var på en uges vandreferie med sønnen.

Og da sønnen, der er skuespiller, havde premiere på en forestilling, måtte forældrene blive hjemme ved deres datter.

Jeg har valgt at håbe og tro på, at alting bliver bedre

Marie Louise Ilsøe Gustavussen Et lyspunkt for hende og sygdommen

Marie Louise Ilsøe Gustavussen har kun en vis portion energi i løbet af en dag.

Og det svinger fra time til time, hvor meget hun kan.

På de gode dage kan hun bruge sin sparsomme energi til at dele sine tanker og oplevelser på de sociale medier.

Og midt i elendigheden er der også et lyspunkt.

- Jeg har valgt at håbe og tro på, at alting bliver bedre. At dette helvede får en ende, og at jeg engang ude i fremtiden kan forlade det fængsel, min sygdom holder mig indespærret i.

Hun gør små fremskridt, fordi tilbygningen skærmer hende for unødvendige belastninger af kroppen.

Og så hjælper medicinen, fordi den lindrer symptomerne.

- Jeg har valgt at fokusere på og være taknemmelig for, at jeg nu kan tåle lyset i en til to timer om dagen. At jeg kan sidde op i min seng og ikke bare ligge og se op i loftet.

Hun er begyndt at kunne se serier på sin iPad og lytte til musik igen.

Hun er også begyndt at købe bøger, som hun forhåbentligt snart kan læse.

Og den anden dag bankede postbuddet på døren med en blå æske med et sæt Adidas Superstar-sko i størrelse 39, som hendes forældre tog imod.

- Men det går langsomt. Og jeg ved ikke, hvor rask jeg kan blive.

Hun har det svært med at skulle vise sin elendighed frem gennem artiklen her, men det er et nødvendigt onde, mener hun.

For hun håber, at det vil gøre folk klogere på den sygdom, der i syv år har lænket hende til sengen.

Brugen af tolke er faldet markant siden 2018, hvor den daværende VLAK-regering med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indførte det såkaldte tolkegebyr.

Det viser nye tal, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Det store fald er lige præcis, hvad vi frygtede, da man indførte det her tolkegebyr

Morten Freil, direktør for Danske Patienter

Flere eksperter peger på, at tolkegebyret, som medfører, at udlændinge, der har været bosiddende i Danmark i over tre år, selv skal betale for en tolk ved besøg hos lægen eller på sygehuset, er skyld i faldet af tolkninger.

Og det får nu flere sundhedsaktører til at kræve, at tolkegebyret bliver fjernet.

- Der er jo ikke nogen grund til at tro, at behovet er faldet. Så derfor kan man godt, når man ser de tal, blive bange for, at der er nogle, der ikke får den tolkebistand, de har brug for, siger Karin Friis Bach (R), formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, til TV 2 og tilføjer:

- Vi har tidligere været ude at sige, at vi synes, at tolkegebyret skal afskaffes, og det vil jeg gerne gentage.

Sundhed skal ikke bruges til at lære dansk

Da tolkegebyret i sin tid blev indført, blev det også mødt af kritiske røster fra sundhedsorganisationer, der mente, at brugerbetalingen var diskriminerende og ville føre til ulighed.

Og ifølge direktør for Danske Patienter, Morten Freil, er de nye tal fra TV 2 klar dokumentation for, at frygten var berettiget.

- Det store fald er lige præcis, hvad vi frygtede, da man indførte det her tolkegebyr. Det går udover patienter af anden etnisk herkomst, og oftest de dårligst stillede af dem, som ikke har råd til en tolk og derfor fravælger det, siger Morten Freil til TV 2.

Begrundelsen for at indføre det omstridte gebyr var, at det ville skabe større incitament til at lære det danske sprog hurtigere.

Men Anna Mette Nathan, der er næstformand hos Lægeforeningen, mener ikke, at det giver mening at blande integrationspolitik og sundhed sammen på den måde.

- Sygdom og sundhed skal ikke bruges som incitament til at lære dansk, understreger hun over for TV 2.

- Det er ikke overskudsmennesker

Da Socialdemokratiet overtog regeringsmagten fra VLAK-regeringen i 2019, var en af de første opgaver, der landede i Sundhedsministeriet, netop kravet om at afskaffe tolkegebyret.

Det er ikke overskudsmennesker som de her politikere, der har besluttet det

Bolette Friedrichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin

Men det blev hurtigt afvist af daværende sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), på et samråd, hvor han ad flere omgange gentog, at det er rimeligt, at indvandrere efter tre års gratis danskundervisning selv skal betale for en tolk.

For mange patienter er det dog alt for meget at forlange, mener Bolette Friedrichsen, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

- Det er noget, de forestiller sig, men det er ikke det, vi ser ude i praksis. Nogle af de her mennesker er analfabeter, og nogle er traumatiseret af at være flygtninge. Det er ikke overskudsmennesker som de her politikere, der har besluttet det, siger hun.

Har ikke opgivet håbet

Det er den nuværende regeringstop, som var med til at indføre gebyret, mens oppositionspartier som Radikale Venstre, SF og Enhedslisten alle var imod.

På trods af dette har sundhedsorganisationerne endnu ikke opgivet håbet om, at de en dag igen kan levere gratis tolkning til alle patienter i sundhedsvæsenet, lyder det.

- Vi er frataget et vigtigt diagnostisk redskab, som en tolk er. Sproget og kommunikation er fuldstændig central for at få de korrekte oplysninger og stillet den rigtige diagnose, siger Bolette Friedrichsen og tilføjer:

- Så selvfølgelig skal vi have det gebyr væk. Det hører ingen steder hjemme.

TV 2 har forsøgt at få et interview med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men hun har ikke ønsket at stille op.

Der var ikke meget mor tilbage i de sidste uger af 28-årige Jeppe Wad Vesters mors liv. Over fem år havde kræften raseret hendes krop ad to omgange. Dét, der startede som brystkræft, var efterhånden alle steder i hendes krop.

- Den sidste uge op til, at hun døde, lå jeg hver eneste aften og nat og græd og håbede, at hun skulle dø, fordi hun havde det så dårligt, husker Jeppe Wad Vester.

- Det er et vanvittigt scenarie at skulle sidde og se et menneske, man elsker, blive nedbrudt for øjnene af en. Jeg tror ikke, at ord beskriver, hvor hårdt det er.

Det kan være svært at beskrive og tale om. Måske netop derfor er fænomenet ”ventesorg” ifølge flere eksperter et overset fænomen i samfundet.

Ikke desto mindre oplever tusindvis af danskere ligesom Jeppe Wad Vester at leve med ventesorg i lang tid op til, at en alvorligt syg pårørende går bort.

Og det kan have alvorlige konsekvenser til følge for de mange mennesker, der lever i ventesorg.

Vi ved fra forskningen, at man kan blive lige så påvirket af at være i ventesorg, som ved et dødsfald

Tanja Gerlev Andersen, psykolog Påvirker lige så meget som dødsfald

Ventesorg er først de seneste år blevet et klart defineret og udbredt begreb.

At være i ventesorg betegner den sorg, man som pårørende oplever, mens man venter på et dødsfald. Det fortæller praktiserende psykolog Tanja Gjerlev Andersen, der har beskæftiget sig meget med sorg.

Ventesorg rammer pårørende til en person med alvorlig livstruende sygdom, som vedkommende på et tidspunkt vil dø af.

Det kan for eksempel være kræft, demenssygdom eller sklerose, men også pårørende til personer med senhjerneskade kan opleve ventesorg.

- Vi ved fra forskningen, at man kan blive lige så påvirket af at være i ventesorg som ved et dødsfald. Og fordi lægevidenskaben gør, at man i dag kan leve så længe med sygdom, kan pårørende være belastede i rigtig lang tid, siger psykologen og uddyber:

- For nogle børn og unge kan det betyde, at de lever et helt barne- og ungdomsliv i en venteposition med kommende død som en evig trussel.

Overset fænomen

Ventesorg er et overset fænomen, fordi fokus ofte er på den syge fremfor de pårørende.

Det kan ramme folk i alle aldersgrupper, og der findes ikke tal på, hvor mange der i alt lever i ventesorg.

Men alene blandt børn, unge og unge voksne op til 30 år, anslås det, at der hvert år er mere end 100.000, der lever med meget alvorligt syge forældre eller søskende. Det fortæller psykolog Tanja Gjerlev Andersen.

Ifølge Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter, viser forskning, at en til tre ud af ti børn og unge, har brug for professionel hjælp til at håndtere ventesorg.

- Vi kan se, at de børn og unge i sorg, der først søger hjælp efter en pårørendes død, har utroligt komplicerede sorgreaktioner. Det har meget høje samfundsmæssigt økonomiske omkostninger, siger Preben Engelbrekt.

At leve lang tid i ventesorg kan nemlig have vidtrækkende konsekvenser for de pårørende: Både mens de står i sygdomsforløbet og efterfølgende. Det fortæller både Preben Engelbrekt og Tanja Gjerlev Andersen.

I mine øjne er det her en tikkende bombe i samfundet, som stort set ingen forholder sig til

Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter Børn og unge er særligt ramt

Det er individuelt, hvor belastet man kan blive af sorgreaktionen.

For nogle går det hårdt udover livskvaliteten: Både søvn, koncentration, livskvalitet, arbejdspræstation, socialt liv og selvtillid kan blive påvirket. Andre kan få psykiske problemer i form af stress, angst eller depression.

Særligt for børn, unge og unge voksne kan det få alvorlige konsekvenser.

- De er et sted i livet, hvor de er ved at udvikle sig, både i forhold til deres identitet og deres relationer. Ventesorg kan påvirke den udvikling på en måde, som rækker mange år ind i voksenlivet, fortæller Tanja Gjerlev Andersen.

Psykologen peger blandt andet på, at det kan resultere i, at man føler sig anderledes og ekskluderet, at man ikke trives på uddannelse eller arbejdsmarkedet, og at det kan påvirke evnen til at knytte relationer.

Netop derfor er det vigtigt at få sat fokus på ventesorg, så man kan forebygge alvorlige reaktioner, mener Det Nationale Sorgcenter.

- I mine øjne er det her en tikkende bombe i samfundet, som stort set ingen forholder sig til, siger direktør Preben Engelbrekt.

Følelser af skam

At det kan have alvorlige konsekvenser ikke at forholde sig til sin ventesorg, er den 28-årige journalist Jeppe Wad Vester et skoleeksempel på.

- Jeg løb fra sorgen. Jeg snakkede ikke om det, men gemte det indeni, fortæller Jeppe Wad Vester, der tror, at særligt drenge og mænd kan have tendens til at holde sorgen for sig selv.

Dét, at han til sidst ønskede sin egen mor død, er noget af det, der er sværest for ham at acceptere. Fordi det er forbundet med skam.

Og fordi det kan være svært for udenforstående at forstå, at man kan være lettet over sin egen mors død.

Men Jeppe Wad Vester er langt fra alene med de følelser. Psykolog Tanja Gerlev Andersen peger på, at de fleste i ventesorg vil opleve den slags følelser og tanker i glimt.

- Det er naturligt, men yderst komplekst og meget tabuiseret og skamfuldt. Til sidst kan man ikke holde det ud mere. Det er frygteligt for de pårørende at se deres kære lide.

Det er en langsommelig proces at miste. Det er ekstremt udmattende

Mercedes Ulnits, pårørende til kræftsyg mor Vigtigt at tale om sorgen

Jeppe Wad Vester gik alene med sorgen. Et år efter morens død ramlede det. Han mistede grebet om, hvem han var. Røg ud af studiet og ind i tågeland. Fik adskillige diagnoser: Angst, depression, tvangstanker.

- Min hverdag bestod af at gå til busstoppestedet, sidde der i 10 minutter og håbe på, at bussen ikke kom, så jeg ikke skulle forholde mig til det, husker Jeppe Wad Vester.

Han fremhæver selv sin historie som en vigtig lektie i, hvor vigtigt det er at tale højt om sorgen. Han peger også på, at folk omkring en person i sorg ikke skal være bange for at stille spørgsmål. Spørgsmål som: ”Hvordan har du det”, eller ”hvordan går det med din mor?”

- De spørger ikke, fordi de ikke vil gøre dig ked af det. Men det er jo ikke dét, at de spørger, der gør dig ked af det. Det er dét, at din mor er syg og skal dø.

Jeppe Wad Vester har det bedre i dag, selvom sorgen altid vil være med ham. Men for ham hjælper det at tale om den. Det gør han blandt andet som vært i podcastserien ”Jeg plejede at tro på for evigt”.

Man har i bund og grund mistet sin mor

Mercedes Ulnits, pårørende til kræftsyg mor Svær accept

Eksperter peger på, at alene det at tale om sorgen – at få sat et begreb som ventesorg på ens følelser og oplevelser - kan hjælpe pårørende.

Dét kan den 26-årige studerende Mercedes Ulnits skrive under på.

For tre år siden fik hendes mor konstateret æggestokkræft. Da det blev opdaget, havde det allerede spredt sig i hele maveregionen, og der var ikke noget lægerne kunne gøre for at helbrede hende. Siden da har Mercedes været i ventesorg.

Selvom moderen stadig er der fysisk, så er hun forandret både fysisk og mentalt. Hun har svært ved at gå og sover næsten hele tiden.

- Man har i bund og grund mistet sin mor. Og mistet alt det håb man havde om, at hun en dag skulle være bedstemor. Alt det man forventede og tog for givet. Nu skal man acceptere, at ens bedste ven og go-to-person lige pludselig smuldrer mellem fingrene, siger Mercedes Ulnits.

Langsommelig proces

Accepten af, at hendes mor skal dø, har Mercedes svært ved at finde. Hun og familien håber stadig.

- Det er en langsommelig proces at miste. Det er ekstremt udmattende, fortæller Mercedes Ulnits, der har haft svært ved at balancere en hverdag, og i perioder har været meget psykisk påvirket af situationen.

Da hun for et par år siden for første gang hørte en ung kvinde i fjernsynet tale om ventesorg, ramte det noget i Mercedes Ulnits.

- Det var rigtig rart at høre andre sætte ord på oplevelser, som jeg kunne relatere til. Alene det at få sat et begreb på og at kunne snakke med andre om det, er virkelig helende.

Ifølge Preben Engelbrekt fra Det Nationale sorgcenter kan fokus på fænomenet ventesorg – og dermed på forebyggelse - gøre en stor forskel. Men han efterlyser også politisk handling på området.

I dag er det en kan-opgave og ikke en skal-opgave. Og så sker der ikke en skid

Peben Engelbrekt Efterlyser lovgivning

På nuværende tidspunkt findes der kun anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen på børne- og ungeområdet.

En sygeplejerske skal ved alvorlige sygdomsforløb opspore børn og unge, som er pårørende, og informere om tilbud om for eksempel pårørendegrupper.

Landsdækkende undersøgelser viser, at ikke alle sygeplejersker kender til de her anbefalinger og følger dem, fortæller Preben Engelbrekt.

Derfor mener Det Nationale Sorgcenter, at sundhedsstyrelsens anbefalinger skal gøres til lovgivning. Det skal sikre, at der kommer en systematik, så man kan opspore de pårørende, der har brug for professionel behandling.

- I dag er det en kan-opgave og ikke en skal-opgave. Og så sker der ikke en skid, siger Preben Engelbrekt.

Den norske spion Arne Treholt er død, 80 år, oplyser hans familie til Aftenposten.

Den norske diplomat og politiker, som blev dømt for spionage for Sovjetunionen og Irak i 1985, døde i sit hjem Moskva, hvor han drev en forretning i sine sidste år.

Anholdelsen af Treholt skete i lufthavnen Fornebu i Norge 20. januar 1984, og de efterfølgende spionanklager og dommen på 20 års fængsel gjorde Treholt til en af de mest omtalte og omstridte nordmænd i efterkrigstiden.

Treholt blev benådet 3. juli 1992 af helbredsmæssige grunde efter at have afsonet otte år og fem måneder af sin dom.

Møde med KGB-agent

Treholt tilhørte venstrefløjen i Arbeiderpartiet og han var ansat i en ledende stilling i det norske udenrigsministerium, da han blev anholdt.

Da han blev anholdt var han på vej til et planlagt møde med en KGB-agent i Wien med sin taske fyldt med dokumenter.

Treholt hævdede i alle år at være uskyldig i spionage men indrømmede både at have haft hemmelige møder med den sovjetiske efterretningstjeneste KGB, at have givet dem klassificerede dokumenter og at have taget i mod penge fra både KGB og Saddam Husseins regime i Irak.

Det blev under retssagen mod Treholt klart, at han på møder med repræsentanter for KGB blandt andet havde udleveret fortrolige oplysninger om Norges forsvarsplaner i tilfælde af krig.

Et påstand om, at Treholt skulle have modtaget penge, var omdiskuteret fra retssagens begyndelse. Treholt erkendte, at han havde flere tusinde dollars liggende, men nægtede konsekvent at have fået dem af KGB-kontakten Gennadij Titov som betaling for information.

Pengene blev ifølge den daværende norske efterretningstjeneste PO fotograferet under en ransagning af Treholts lejlighed 22. august 1983.

Boede i Moskva

Dommen blev anket til Høyesterett i Norge, men Treholt trak anken tilbage.

Treholt blev benådet 3. juli 1992 af helbredsmæssige årsager efter at have afsonet otte år og fem måneder af straffen.

Efter at være blevet benådet boede han i Cypern og Rusland, hvor han drev forskellige foretagender.

Treholt skrev to bøger, hvor han hævdede, at bevismaterialet mod ham var forfalsket.

Arne Treholt blev født den 13. december 1942.