Da Rusland for snart et år siden indledte sin krig i Ukraine, forberedte de russiske myndigheder sig ikke kun ved at flytte titusindvis af tropper til grænsen.

De ryddede også informationsrummet for at afskære russere fra oplysninger, der modsiger den officielle udlægning fra Kreml.

Blandt andet blev der lavet en stor udrensning, hvor mange af de uafhængige medier blev stemplet som "udenlandske agenter" eller lukket i Rusland.

Men russerne gjorde meget mere end det.

Det viser et omfattende læk fra en afdeling i Ruslands kommunikationsmyndighed, Roskomnadzor, der er ansvarlig for at overvåge internettet og udøve censur.

De lækkede oplysninger blev onsdag offentliggjort i en række uafhængige russiske medier, Current Time, Important Stories, Mediazona og Agentsvo, og citeret i endnu flere.

Ifølge medierne viser det lækkede materiale, at den særlige afdeling i Roskomnadzor spiller en nøglerolle i statens totale overvågning af russere på internettet.

Det sker blandt andet gennem censur, registrering af "udenlandske agenter" og systematisk overvågning af historier om Putins helbred og krigen i Ukraine.

Hvor kommer oplysningerne fra?

Lækket stammer fra et hackerangreb, som en hviderussisk hackergruppe i november 2022 tog ansvaret for.

Ifølge hackerne fik de adgang til mere end to terabyte data i form af interne dokumenter og mails fra afdelingen GRCHTS i Roskomnadzor.

Materialet delte hackerne efterfølgende med vestlige og uafhængige russiske journalister, der har gennemgået det.

De russiske myndigheder bekræftede i november hackerangrebet mod GRCHTS, men oplyste, at hackerne ikke fik adgang til "klassificerede oplysninger eller kritisk infrastruktur". Myndighederne har ikke bekræftet ægtheden af de lækkede dokumenter.

TV 2 har ikke selv haft adgang til dokumenterne eller mulighed for at verificere ægtheden af dem.

Beskytter Putin

Lækagen giver indtryk af, at et af hovedformålene for GRCHTS er at fjerne enhver skadelig information om Ruslands præsident, Vladimir Putin, fra internettet.

Medarbejdere i afdelingen overvåger dagligt medierne og sociale medier for indhold, der efter deres mening kan skabe et negativt billede af den russiske præsident.

Ifølge Important Stories bliver der aktivt holdt øje med meldinger om Putins helbred, primært fra russiske sociale netværk. De interne rapporter indeholder således talrige eksempler fra russere, der spekulerer i, at Putin er syg med kræft, demens og psykisk sygdom.

Overvågningssystemer holder også øje med brugen af søgeord som "den skaldede dværg", "Putler" (sammentrækning af Putin og Hitler) og "Pynja", der er navnet på en animeret Putin-karikatur.

Derudover skal medarbejderne også leder efter stødende billeder. For eksempel "sammenligning af præsidenten med negative karakterer" som Hitler, en terrorist, en vampyr eller en pædofil.

Også manipulerede billeder, der fremstiller Putin som en kvinde, homoseksuel, en krabbe eller et møl, er i fokus.

Til hjælp har medarbejderne et system, der hedder Oculus, som skal kunne analysere 200.000 billeder om dagen.

Den særlige afdeling overvåger og registrerer også reaktioner på Putins offentlige optrædener og har til opgave at forudsige, hvilke begivenheder der kan fremprovokere kritik i fremtiden.

Og så er der stor fokus på kritik af Putin på grund af krigen i Ukraine.

At dømme ud fra de interne dokumenter blev Putin mest kritiseret i efteråret i forbindelse med mobiliseringen og eksplosionen på Krimbroen. I den periode fandt medarbejderne mere end tusind kritiske beskeder om præsidenten hver uge.

Til Important Stories forklarer Putins tidligere taleskriver Abbas Galljamov, at popularitet har stor betydning for en russisk leder.

- Man kan ikke bygge et stabilt regime, der kun er baseret på bajonetter. Hvis du bliver hadet af dit folk, så vil sikkerhedsstyrkerne på et tidspunkt simpelthen beslutte at slippe af med dig. Popularitet er ikke kun en måde at forhindre et oprør, det er også en måde at undgå at falde i afhængighed af sikkerhedsstyrkerne, forklarer han.

Fjerner kritik af krigen

Siden krigens begyndelse har GRCHTS været de russiske myndigheders vigtigste redskab til at bekæmpe uønskede oplysninger om invasionen i Ukraine.

Kreml betegner det fortsat som en "særlig militæroperation", og det er strafbart at kalde det andet eller at bringe det russiske militær i miskredit.

Ifølge de interne dokumenter fjernede de russiske myndigheder i løbet af de første 9,5 måneder af krigen 160.000 uønskede opslag på russiske sociale medier.

Der søges systematisk efter bestemte ord, der af de russiske myndigheder bliver anset som falske oplysninger om krigen i Ukraine. Det sker ifølge Current Time under kategorierne "mord på civile", "beskydning af civile", "beskydning af byer", "tab af personel og udstyr", "krigsfanger", "plyndring", "mobilisering" og "destabilisering i Rusland".

Opdager de ansatte i GRCHTS opslag fra russere, som indeholder "falske" påstande om hæren, sender de links til den russiske anklagemyndighed.

Roskomnadzor har ifølge de lækkede dokumenter også fået adgang til at fjerne oplysninger om krigen fra russiske søgemaskiner som Yandex, der er Ruslands pendant til Google.

"Rent internet"

GRCHT-enheden benytter også et system, der i de interne dokumenter beskrives som "Rent Internet".

Systemet har til opgave automatisk at søge efter "forbudte oplysninger" på internettet.

Current Time skriver, at udviklingen af "Rent Internet" begyndte i juli 2020 med et erklæret mål om at reducere de menneskelige ressourcer til overvågning af materialer, der overtræder russisk lov.

Ifølge den oprindelige plan skulle det søge efter selvmordsindhold, børnepornografi, materialer relateret til terrororganisationer og lignende. Nu bruges det til at scanne internettet for kritiske stemmer og til at spotte optræk til protester.

Systemet fungerer både ved at scanne websteder i søgemaskiner og ved at gennemgå indhold på sociale netværk.

I dag har "Rent Internet" en begrænsning i forhold til lukkede grupper på sociale netværk, men ifølge Mediazona fremgår det i de interne dokumenter, at en ny funktion er under udvikling og planlægges at være færdig i maj 2023.

Der er tale om en såkaldt botfarm – en hær af robot-profiler, der skal efterligne menneskelige brugere og sikre adgang til de lukkede grupper.

Systemet vil forsyne hver af de falske profiler med indhold så som billeder, opslag, baggrundshistorier og personlige oplysninger, der skal give indtryk af, at der er tale om rigtige personer.

Udenlandske agenter

I flere år har de russiske myndigheder stemplet uafhængige journalister og medier som "udenlandske agenter".

Siden midten af 2021 er der ifølge Important Stories blevet tilføjet nye navne til listen hver uge, så den nu består af flere end 200 navne. Og ifølge de lækkede oplysninger har myndighederne ingen planer om at stoppe her.

Officielt er det Ruslands justitsministerium, der er ansvarlig for at dømme personer eller medier som udenlandske agenter, men de lækkede dokumenter viser, at GRCHTS og Roskomnadzor står for at indsamle materialet.

I sin gennemgang har Important Stories været i stand til at finde 804 navne på personer, om hvem der er blevet indsamlet oplysninger på fra 2020 til 2022 med henblik på at dømme dem som udenlandske agenter. 139 af dem er allerede blevet optaget i det officielle register.

Det russiske medie bemærker, at det reelle antal kan være endnu større, da lækket ikke omfatter samtlige dokumenter fra myndighederne.

Materialet viser også, at afdelingen i Roskomnadzor overvåger fremtrædende meningsdannere, og at der på denne liste er mindst 472 personer, som får al deres aktivitet på sociale medier registreret. Det omfatter skuespillere, bloggere, komikere, journalister, filminstruktører og musikere.

Selvom de russiske myndigheder gentagne gange har sagt, at betegnelsen som udenlandsk agent ikke medfører nogen restriktioner, kan det få stor betydning. For eksempel at eksperter ikke vil kommunikere med bestemte journalister, eller at annoncører stopper samarbejdet.

Derudover skal både enkeltpersoner og organisationer markere alle deres offentlige ytringer med en sætning, der angiver, at den er oprettet af en udenlandsk agent, hvilket risikerer at mindske troværdigheden.

Fra radiofrekvenser til overvågning

De lækkede dokumenter stammer som nævnt fra GRCHT.

Afdelingens fulde navn er Hovedradiofrekvenscentret, der har eksisteret siden år 2000 med det officielle formål at kontrollere teleoperatørernes brug af radiofrekvenser.

Siden 2008 har centret hørt under kommunikationsmyndigheden Roskomnadzor, og i 2014 fik det en ny opgave i at bidrage til Roskomnadzors kontrol-, overvågnings- og reguleringsfunktioner.

GRCHT har i dag otte filialer i Rusland, hvor der i alt arbejder omkring 5000 medarbejdere, skriver det uafhængige russiske medie Meduza. I 2022 løb udgifterne til centret op i cirka to milliarder kroner.

Ifølge de uafhængige medier, som har bragt historierne om det lækkede materiale, har de uden held forsøgt at få en kommentar hos både Roskomnadzor og GRCHTS.

Privathospitalerne får en større rolle i at aflaste de trængte, offentlige sygehuse.

Det sker som følge af en aftale mellem regeringen, Danske Regioner og privathospitalernes brancheorganisation, Sundhed Danmark, skriver Jyllands-Posten.

Aftalen er en del af en akutpakke til en værdi på omkring to milliarder kroner.

Den indebærer, at privathospitalerne i 2023 skal give det offentlige en rabat på 12 procent for behandling.

Rabatten falder til ti procent i 2024.

Aftalen offentliggøres ifølge avisen lørdag i Sundhedsministeriet.

Direktør på Privathospitalet Danmark i Charlottenlund Thomas Johnsen siger til Jyllands-Posten, at han ikke er tilfreds med aftalen.

- Det er ikke et glædelig budskab. Vi kommer til at miste penge på at skulle give de aftalte rabatter ikke mindst set i lyset af, at vi ikke har garanti for, hvor mange ekstra patienter vi kan regne med, siger han til Jyllands-Posten.

Selv om vi i løbet af det seneste år har vænnet os til, at priserne på dagligvarer stiger og stiger meget, er udviklingen på toiletpapir i de seneste måneder nærmest eksploderet.

Et eksempel er toiletpapir fra Samelle, der kan købes i Netto. For et år siden kostede en pakke toiletpapir 26,50 kroner. I dag koster den samme pakke 37,75 kroner - en stigning på 42 procent.

Fredag kom det frem, at forbrugerpriserne i januar steg med 7,7 procent, men kigger man alene på toiletpapir ligger stigningen over det seneste års tid på over 40 procent - altså væsentlig højere.

Prisudvikling på toiletpapir de seneste to år

Prisen på toiletpapir steg med 41,4 procent mellem januar 2021 og december 2022.

Det viser data, som Danmarks Statistik har trukket for TV 2 Fyn. Der er tale om en klar generel stigning i prisen på toiletpapir, som forbrugerne for alvor har kunnet mærke i november og december.

- Man laver toiletpapir af træ, og det er blevet dyrere at lave papir og transportere papiret hen til forbrugeren, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Sydbank.

Hvorfor stiger priserne så voldsomt nu?

Toiletpapiret, som du kan købe i danske butikker, bliver typisk produceret i Sverige og Finland.

Ifølge den svenske producent Essity, der leverer hygiejne- og sundhedsprodukter til danske butikker, er det netop stigende priser på råvarer som træ, der er en af årsagerne til de høje priser nu.

Dertil kommer effekten af sensommerens energikrise, der først kan mærkes hos de danske forbrugere nu. Det forklarer, hvorfor priserne steg mod slutningen af året og fortsat er høje i de danske supermarkeder.

- Energipriserne fór op som en tiger, og så har de lagt sig igen, men råvarer til selve papiret er stadig meget energitungt at fremstille, forklarer Ann Lehmann Erichsen.

Falder priserne på toiletpapir?

Forbrugerpriserne samlet set toppede i Danmark i oktober 2022, hvor de steg med over 10 procent i forhold til måneden før. Siden er inflationen i Danmark faldet en smule, og de seneste tal viser fredag, at inflationen er 7,7 procent.

Selv om inflationen generelt set ligger på 7,7 procent, er det meget forskelligt, hvor meget forbrugerpriserne inden for de enkelte varekategorier er steget.

Eksempelvis er fødevarer generelt set steget med 15 procent, mens fjerkræ er steget med 26 procent. Spiseolie er ligesom toiletpapir blandt de kategorier, der har oplevet de voldsomste stigninger. Her er der tale om prisstigninger på 42 procent på et år.

Kan forbrugerne forvente faldende priser på toiletpapir i den nærmeste fremtid?

- Vi har haft en energikrise, der viste tænder, og vi har fyldte gaslagre, så der er ro på nu, men vi har ikke længere den samme stabile energiforsyning, og det får vi heller ikke, også selv om der skulle komme fred i Ukraine i morgen. Vi skal have flydende gas andre steder fra, så priserne fra 2020 kommer vi ikke tilbage til. De er permanent på et dyrere niveau, og som forbruger skal man jagte tilbuddene og købe en masse ruller ad gangen, lyder rådet fra Ann Lehmann Erichsen.

Energikrisen ramte for alvor fynboerne i sensommeren 2022. TV 2 Fyn har samlet 12 eksempler på, hvor energikrisen ramte værst på Fyn.

Mens Irma-butikkerne gør klar til at dreje nøglen om, så søger flere Irma-fans måder, hvorpå Irma-mindet kan bevares.

En af dem er den tidligere teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Klaus Bondam (R), som foreslår, at der skal opkaldes en vej efter Irma.

- Jeg synes, vi skal have en Irma Allé i København. Irma har ændret vores madvaner ved blandt andet at have fokus på økologi, bæredygtighed og kvalitet. Derudover har der altid været fokus på design, fællesskab og god service i butikkerne. Alt sammen noget som København gerne vil kendes på i fremtiden, siger han til TV 2 Kosmopol, og slår fast:

- Personligt synes jeg, at man lyver over for sig selv, hvis ikke man anerkender Irmas rolle i dansk fødevarekultur.

Han lægger desuden vægt på, at Irma Allé vil ære de ansatte i Irma langt ud i fremtiden.

- Vi skal ikke underkende dem, der mister deres job i Irma lige nu. Os, der har handlet i Irma, kender jo vores Irma-medarbejder. Det er vigtigt at anerkende Irmas rolle i samfundet. Engang var det Irma, man skulle gå til for at få økologi, siger han.

I sin rolle som teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune i 2006 til 2009 indtog Klaus Bondam desuden også formandsposten i kommunens vejnavnenævn.

Personligt synes jeg, at man lyver over for sig selv, hvis ikke man anerkender Irmas rolle i dansk fødevarekultur.

Klaus Bondam, tidl. teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

Han har dermed erfaring på området, og ifølge ham er det ikke utænkeligt, at Irma kan få sin egen allé i København.

- Vejnavne værner om kultur og skal gøre det langt ud i fremtiden. Da jeg selv sad i nævnet, var der en tendens til at opkalde vejene efter personnavne. Der er det bare vigtigt, at det er personer, som man også husker efter 100-200 år. Så det vil klæde København, hvis vi havde en Irma Allé, som vil hylde Irma i lang tid endnu.

Tror du, at vi vil huske Irma om 200 år?

- Det er jeg overbevist om. Irma har fæstnet sig på en anden måde, end de andre kæder har. Det var der, man skulle hen efter god kvalitet. Det er et dansk stykke erhvervshistorie, som skal værnes om, svarer den tidligere formand for Vejnavnenævnet.

Hvor skal Irma værnes om i 200 år?

Klaus Bondam har allerede tiltænkt et område, hvor Irma Allé kunne placeres.

- Et område som Nordhavn ville give god mening, da der hele tiden bygges nyt, og der derfor er brug for nye vejnavne, siger han og understreger vigtigheden i, at det er en ny vej, som får navnet Irma Allé.

- Det vil være for bøvlet at omdøbe en vej, så det synes jeg ikke, vil være en god idé.

Den tidligere teknik- og miljøborgmester har skrevet om sit forslag i Facebook-gruppen ’’Bevar Irma’’, hvor flere Irma-fans tager godt imod idéen. Dog har nogle af dem en anden holdning til, hvor Irma Allé skal placeres.

De foreslår i stedet, at Ravnsborggade på Nørrebro skal omdøbes til Irma Allé, da det er her den første Irma-butik i København slog dørene op tilbage i 1886.

Det er da en sjov idé.

Helle Bonnesen, Medlem af vejnavnenævnet, Københavns Kommune. Vil ikke afvise Irma Allé

I Vejnavnenævnet i Københavns Kommune sidder fire medlemmer af Borgerrepræsentationen, som skal tage stilling til, hvordan nye veje skal døbes.

En af dem er Helle Bonnesen, der er medlem af Borgerrepræsentationen for Det Konservative Folkeparti, og hun kan godt lide tanken om en Irma Allé.

- Det er da en sjov idé, siger hun til TV 2 Kosmopol og fortsætter:

- Det viser både noget om folks kærlighed til Irma, men også hvor meget værdi vejnavne kan give.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Derfor vil hun heller ikke udelukke, at der kunne komme en Irma Allé i København en dag.

- Jeg vil ikke afvise det, for jeg kan sagtens forstå ønsket, og jeg kan sagtens se, hvor meget folk går op i det, siger hun.

Selvom hun synes, at Irma Allé godt kunne få en plads et sted i København, så pointerer hun dog, at der er flere ting, der skal gå op, før Vejnavnenævnet kan døbe en vej Irma Allé.

- Når vi skal finde nye vejnavne, så kigger vi blandt andet på historien i kvarteret. Derudover så vil vi gerne gruppere navnene, som vi eksempelvis har gjort i Nordhavn ved at opkalde vejene efter havnebyer.

Klaus Bondam har netop foreslået Nordhavn som et sted, hvor Irma Allé kunne være placeret. Hvad siger du til det?

- Det vil måske ikke give så meget mening, hvis man har Helsinkigade, Aberdeengade og så Irma Allé midt i det hele, svarer hun.

Umuligt med en Irma Allé i København?

Helle Bonnesen peger desuden på en meget væsentlig teknikalitet, som kan betyde, at Irma Allé aldrig kan finde sin plads i København.

- Der skal være 15 kilometer fra en vej, der har samme navn eller lyder ens, oplyser hun.

Helt konkret siger adressereglerne, at der skal være 15 kilometer i fugleflugt mellem veje, der har samme navn eller enslydende navn.

Og under denne bestemmelse kan drømmen om Irma Allé brase sammen. Der findes nemlig allerede en Irmavej i Irmabyen i Rødovre.

Der skal være 15 kilometer fra en vej, der har samme navn eller lyder ens.

Helle Bonnesen, Medlem af vejnavnenævnet, Københavns Kommune.

Distancen i fugleflugt fra Irmavej i Rødovre til det fjerneste punkt i Københavns Kommune er på lidt over 13 kilometer.

Dermed skal det først vurderes om Irmavej og Irma Allé er for enslydende til at være placeret indenfor 15 kilometers radius.

Helle Bonnesen kan ikke give et skøn på, om det er tilfældet, men hun opfordrer Klaus Bondam til at sende forslaget om Irma Allé ind til Vejnavnenævnet, så den kan blive listet i den såkaldte vejnavnebank.

- Det må være første skridt for forslaget, så kan vi altid se på, om der skulle dukke en oplagt mulighed op en gang i fremtiden, siger hun.

Spind og larver er fundet i knækbrødssnacks fra Brødcooperativet.

Derfor tilbagekalder Nordthy A/S alle knækbrødssnacks solgt i Coops butikker i hele landet med bedst før-dato 20. marts.

- Produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt, råder Fødevarestyrelsen.

De små kryb er endt i produktet ved en fejl i produktionen.

- Larverne gør skade på varen og gøre produktet uegnet som fødevare, skriver Fødevarestyrelsen.

Færre danskere får livmoderhalskræft, viser nye tal. Det skyldes ifølge forskningen især hpv-vaccinen.

Det skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse.

I 2012 fik 367 livmoderhalskræft, mens tallet var 274 i 2021.

Et tydeligt fald

Susanne Krüger Kjær er professor på Rigshospitalet og forskningsleder for Kræftens Bekæmpelse.

Hun har stået i spidsen for flere undersøgelser, der viser, at HPV-vaccination blandt andet beskytter mod både forstadier til livmoderhalskræft og selve kræftsygdommen.

- Resultaterne viser et tydeligt fald både i antallet, der får svære forstadier til livmoderhalskræft samt hvor mange, der får livmoderhalskræft. Og den viser, at faldet er sket i perioden, efter at HPV-vaccinen er indført, siger hun.

Næsten alle ofre for kræftformen har en kronisk infektion med hpv, derfor har hpv-vaccinen været del af børnevaccinationsprogrammet siden 2009.

WHO lancerede i 2018 et initiativ om helt at udrydde livmoderhalskræft i dette århundrede. Det skal ifølge Rigshospitalet føres ud i livet via fokuserede indsatser med vaccination, screening og behandling.

For tredje måned i træk falder inflationen i Danmark.

I januar var varer og tjenester således generelt set 7,7 procent dyrere, end de var for et år siden, viser friske tal fra Danmarks Statistik. Det er et fald på 1 procentpoint siden december.

Ifølge Arbejdernes Landsbanks cheføkonom, Jeppe Juul Borre, bør dagens tal "uden tvivl vække noget lettelse hos mange danskere".

- Det er en ordentlig luns, som nu er skåret af inflationen, og det er glædeligt. De kraftigste prisstigninger i 40 år har allerede gnavet dybt i pengepungen hos danskerne, så det er kærkomment og en lettelse, at inflationen falder så kraftigt, siger han.

36.000 kroner dyrere at være dansker

Inflation opgøres normalt ved at sammenligne priserne nu med for et år siden, og det er her, inflationen er dykket.

Men zoomer man ind på udviklingen fra december til januar isoleret set, er det faktisk gået den anden vej. Her steg forbrugerprisindekset nemlig med 0,4 procent.

Prisændringer på fødevarer, fjernvarme og brændstof trak indekset op med 0,5 procentpoint, mens prisfald på elektricitet, tøj og nye biler trak ned med 0,7 procentpoint.

Ifølge cheføkonom i Nykredit, Palle Sørensen, er det stadigvæk et horn i siden på danskernes privatøkonomi. Særligt fordi lønningerne ikke følger med inflationen.

- I kroner og øre betyder stigningen i priserne, at en børnefamilie i dag skal bruge cirka 36.000 kroner mere end sidste år for at købe de samme varer og tjenester. Ekstraregningen er med andre ord massiv, på trods af at inflationen er kommet betydeligt ned de seneste måneder, siger han i en skriftlig kommentar.

Inflationen vil fortsætte med at falde

Der er efterhånden ikke mange økonomer tilbage, som ikke forventer en faldende inflation i 2023.

Det skyldes blandt andet, at priserne på råvarer som energi, tømmer, jern og hvede er faldet markant – og faktisk er de globale fødevarepriser dykket uafbrudt de seneste ti måneder.

- Der er stadig flere jokere i spil for inflationen. Energipriserne kan stadig skabe nye udfordringer, og det kan ikke udelukkes, at de vil stige igen. Samtidig forventer mange virksomheder fortsat at hæve priserne over for danskerne den kommende tid, siger Jeppe Juul Borre.

Samtidig må man forvente, at lønmodtagerne under årets overenskomstforhandlinger vil kæmpe for, at deres løn skal indhente en del af inflationen, tilføjer Palle Sørensen.

Det vil ifølge Nykredits cheføkonom presse inflationen op på den korte bane, og han forventer derfor, at prisstigningerne vil ende på cirka 3 procent ved årets udgang.

- Vi skal således et godt stykke ind i 2024, før vores inflationskvaler er ovre, og der er tilmed stor usikkerhed forbundet med sådanne fremskrivninger, siger han.

Det er første gang, at en russisk udenrigsminister er på officielt besøg i det støvede vestafrikanske ørkenland Mali, men der er masser af russere, hvis han skulle savne nogen at tale med på sit modersmål.

Den private milits Wagner-gruppen er blevet maliernes foretrukne hårde hunde, når det gælder kampen mod de islamistiske terrorgrupper, der hærger Mali.

Sådan har de regerende generaler villet det, siden de kuppede sig til magten i 2020.

Så de danske og franske tropper fra den tidligere franske koloni røg ud.

Russerne vil det hele

Sergej Lavrov er på sit andet Afrika-besøg på bare to måneder. I januar var han i Sydafrika, Angola, Eswatini (tidligere Swaziland, red.) og Eritrea.

Eritrea var næsten en selvfølge, eftersom det var det eneste afrikanske land, der stemte imod en FN-resolution i marts sidste år, der fordømte Ruslands invasion af Ukraine.

- Ingen hybridkrig i Ukraine vil kunne standse vores samarbejde, hverken økonomisk eller politisk, sagde Lavrov under besøget i Eritrea.

I tv-programmet 'Inside Story' på Al Jazeera blev den russiske politiske analytiker Sergej Markov forleden spurgt, hvad Rusland egentlig vil i Afrika.

Er det mineraler, de er ude efter? Er det for at skabe forretninger for russiske firmaer? Er det for at danne partnerskaber? Er det for at ydmyge de gamle kolonimagter? Eller har Rusland bare brug for alle de venner, de kan få?

- Det er det hele, lød svaret fra Sergej Markov.

Eller som den tyske specialist i europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik Gesine Weber sagde i det samme program:

- Kampen mod terrorisme bruges som en vej ind i Afrika for at opnå geopolitisk indflydelse.

- Wagner er meget effektiv

Wagner-gruppen er ikke bare i Mali.

Også Den Centralafrikanske Republik, Libyen, Mozambique og Sudan har taget imod med åbne arme.

Gruppen er gentagne gange af FN blevet beskyldt for brud på menneskerettighederne, men russerne afviser kritikken som ”politisk”. Og som Sergej Markov siger:

- Wagner er meget effektiv, og sommetider kan sammenstødene med terroristerne blive temmelig grusomme.

Sydafrika er en af Ruslands vigtigste allierede i Afrika og har været det i lang tid. Landet stemte blankt ved den omtalte FN-resolution, og i denne måned holder Rusland fælles flådeøvelser med Sydafrika og Kina.

- Og det vil vi ikke skandaliseres for, sagde Lavrov om øvelsen under sit besøg i Eritrea.

Blød politik

Russerne fører sig også frem på mere bløde områder.

I Den Centralafrikanske Republik har de for eksempel betalt for restaureringen af en katedral i hovedstaden, Bangui. Samtidig har de brugt penge på at bygge et klasseværelse til 60 elever, der er forældreløse på grund af konflikterne i landet, der er et af Afrikas fattigste og dårligst fungerende.

Alle eleverne i klassen får nu russiskundervisning.

De 1500 Wagner-soldater har ovenikøbet lavet et lille vodkadestilleri.

Til den mere dystre side hører, at russerne også er dybt involveret i at plyndre landets miner.

Rusland har mange allierede i Afrika og vil gerne have flere – især i lyset af krigen i Ukraine.

Når afrikanske lande undlader at fordømme Rusland, er årsagen, at de ikke vil brænde nogen broer.

Gensidig afhængighed

Afrikanske lande har brug for massiv hjælp, og selvom Vesten har pumpet og fortsat pumper milliarder af kroner i Afrika, føler mange afrikanske ledere sig svigtet. Ikke mindst i lande, hvor demokratiet er truet eller ikkeeksisterende.

Lige nu har Lavrov under sit besøg ganske vist lovet Mali for næsten 700 millioner kroner brændstof, gødning og fødevarer, men russerne er også flinke til at forsyne deres afrikanske venner med våben.

For mange menige afrikanere er spørgsmålet, om det er russerne, kineserne eller Vesten, der træder til, ikke så vigtigt.

Det er heller ikke altid spørgsmålet om demokrati, der står øverst på dagsordenen for dem.

De har større problemer: mad, tag over hovedet, arbejde og sikkerhed.

Med hensyn til sikkerhed kan Wagner-gruppen muligvis noget. For som Sergej Markov konkluderer i 'Inside Story' på Al Jazeera:

- Franskmændene kunne jo ikke.

Kim Lykke Petersens lyst til at tage på havet er faldet markant. Det samme er fangsten.

Fra 2021 til indførelsen af panelgarnet i 2022 er Kim Lykke Petersens fangst af søtunger faldet med 64 procent, mens fangsten af rødspætter faldt med 74 procent. Det er til trods for, at begge bestande ifølge DTU Aqua har det godt, kan fiskes bæredygtigt og er i vækst.

Derfor vækkede det alle følelser, da han senest skulle afsted.

- Der kunne jeg mærke det kolde gys ned ad ryggen, og jeg tænkte bare, at det går jo ikke. Jeg kunne lige så godt blive hjemme, fortæller Kim Lykke Petersen bedrøvet.

Det ødelægger totalt fiskeriet. Da vi skiftede til panelerne, forsvandt fiskene

Kim Lykke Petersen, fisker

Sådan nogle dage har der været en del af, siden nye EU-regler trådte i kraft sidste år for små fiskekuttere under ti meter i Kattegat.

Reglerne betyder, at både store og små fiskekuttere skal fiske med såkaldte ”torskepaneler” i garnet. Det er store huller, hvor torsken kan svømme ud og undgå at ende som bifangst, når der fiskes efter andet.

De fleste fisk svømmer ud

Siden Kim Lykke Petersen er begyndt at smide det nye garn i vandet fra sin båd Annika, er det kun gået én vej med hans fiskeri – det er nedad.

- Det er umuligt at fiske med det her panel. Det ødelægger totalt fiskeriet. Da vi skiftede til panelerne, forsvandt fiskene, og vi har prøvet alle mulige ting uden held, siger Kim Lykke Petersen.

Jeg er uhyggelig glad for, at jeg ikke skal leve af fiskeri i dag

Jens Melin, pensioneret fisker

Det er især de små både, som bliver ramt af reglerne, fordi de ikke har motorkraft til at trække garnet ind og sejle fremad samtidig. Derfor bliver båden trukket tilbage, mens garnet står og flagrer, og fisk som søtunger og rødspætter svømmer ud.

Kaptajnen i nabobåden, pensionerede Jens Melin, deler Kim Lykke Petersens frustration.

- Jeg kan jo tydelig se det, når jeg hiver op, at fiskene forsvinder. Nu har jeg været på søen i over 45 år. Jeg vil sige, at jeg er uhyggelig glad for, at jeg ikke skal leve af fiskeri i dag, siger Jens Melin.

Torsken er udfordringen

Hele problematikken skyldes torskebestanden i Kattegat, som ifølge DTU Aqua har det rigtig skidt. Derfor forsøger man på forskellige måder at bruge fangstredskaber, som sikrer, at torsken ikke kommer med som bifangst. Men det er ikke helt lige til.

- Torsken har den irriterende vane, at den dykker nedad. Så det kan være rigtig svært at lave et redskab, hvor du faktisk får fjernet torsken, men bibeholdt alle de andre arter, som man godt må beholde, siger Marie Storr-Paulsen, Sektionsleder ved DTU Aqua.

Det er virkelig vanskeligt at ændre EU-regler. Det bør laves anderledes. Det bør kunne lade sig gøre

Svend-Erik Andersen, formand, Danmarks Fiskeriforening

Der er dog en mulighed for at fiske med andet garn i Kattegat, hvis man er med i en forsøgsordning hos DTU Aqua, hvor de skal kunne se og dokumentere, at torsken ikke ender i garnet.

Dette vil oftest ske via videoovervågning på båden. Noget, som ikke alle fiskere er vilde med tanken om, fortæller formanden for Grenå Fiskeriforening.

- Der er nogle, der går psykisk ned på grund af, at de ikke kan tåle at blive overvåget, og andre siger: "Jeg vil simpelthen ikke fiske, hvis jeg skal holdes øje med hele tiden", fortæller Anders Nymann Jensen, formand for Grenå Fiskeriforening.

Opråb til minister

Kim Lykke Petersen har nu sendt et opråb til politikere på både Christiansborg og i EU i håbet om, at de vil lytte.

- Vi skal selvfølgelig alle sammen – om du har en stor båd eller en lille båd – have regler, vi kan arbejde under. Men en stor båd må du ikke sammenligne med en lille båd, mener Kim Lykke Petersen.

Danmarks Fiskeriforening har kæmpet for en dispensationsordning til de små både under ti meter, hvilket lykkedes i en periode, men nu er ordningen væk. I fiskeriforeningen ville de ønske, at det var lettere at ændre afgørelser fra EU.

- Der er altid nogle, der falder lidt udenfor. Det gør de små fartøjer her. Men det er virkelig vanskeligt at ændre EU-regler. Det bør laves anderledes. Det bør kunne lade sig gøre på en mere simpel måde, siger Svend-Erik Andersen, formand Danmarks Fiskeriforening.

Næstformand i EU's Fiskeriudvalg, Asger Christensen (V), er en af de politikere, som har fået fiskeren Kim Lykke Petersens opråb. Han lover at arbejde for at sikre bedre forhold for alle fiskere – både store og små:

- Generelt er det vigtigt for mig, når vi laver lovgivning for fremtidens forhold for små fiskerbåde, at lovgivningen er så simpel som muligt uden for meget bureaukrati. Det er enormt vigtigt, at rammevilkårene er i orden, skriver Asger Christensen.

TV2 ØSTJYLLAND har modtaget dette skriftlige svar fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V):

"Jeg forstår til fulde den frustration, som Kim og andre fiskere oplever. De (reglerne, red.) er fastsat i EU-lovgivning. Reglerne gælder ikke bare danske fiskere, men også for de svenske og tyske fiskere, der fisker i Kattegat. Vi har derfor ikke mulighed for at dispensere fra reglerne.”

I Danmark, Europa og mange andre steder i verden er der lige nu udbrud med fugleinfluenza H5N1.

Millioner af vilde fugle er døde, og tusindvis af fjerkræhold er blevet slået ned. Også pattedyr over hele verden bliver fundet døde og konstateret smittet med H5N1.

Det hele er sket før. Men denne gang har smitten nu for første gang spredt sig fra pattedyr til pattedyr.

Og netop derfor skaber det blandt udenlandske og danske eksperter bekymring for, om virussen – der normalt er langt mere dødelig end coronavirus – kan mutere til at smitte mellem mennesker.

Årsagen er en ny udvikling på én bestemt lokation med én bestemt gruppe dyr, som verdens forskere og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) derfor nu har blikket stift rettet mod: en minkfarm i Spanien.

Ny variant spreder sig mere effektivt

På farmen i Spanien har der nemlig i oktober været smitte med højpatogen fugleinfluenza H5N1 mellem pattedyr – det vil sige, at minkene har givet smitten videre til hinanden.

Med smitten blandt mink på en farm i Spanien har den taget et mægtigt hop på vejen

Lone Simonsen, professor og epidemiforsker

Bekymringen er nu, at smittespredningen mellem pattedyrene og det faktum, at der er tale om det største udbrud af fugleinfluenza nogensinde, kan forårsage mutationer, der kan få smitten til sprede sig til og mellem mennesker.

Ifølge Lone Simonsen, der er professor og epidemiforsker ved Roskilde Universitet, skyldes det, at denne variant, som cirkulerer mellem fuglene i det nuværende udbrud, spreder sig mere effektivt blandt fugle end den oprindelige variant. Og den virus, som blev fundet i minkene i Spanien, havde ifølge professoren en mutation, som gør det nemmere for virus at sprede sig mellem pattedyr.

- Det er en virus, der har nemmere ved at komme vidt omkring. Den bruger trækfuglene som et slags rejsefænomen. Og den ser også ud til at have nemmere ved at smitte pattedyr – og dermed være en træningslejr for virussen til at lære effektivt at sprede sig fra pattedyr til pattedyr, siger hun til TV 2.

Det er noget, vi holder nøje øje med. Det gør hele verden på nuværende tidspunkt

Ramona Trebbien, seniorforsker i SSI

Og det er et faretegn, når det gælder risikoen for smittespredning til mennesker:

- Det er en lang, evolutionær vej, en virus skal gå, for at blive en pandemitrussel for mennesker. Med smitten blandt mink på en farm i Spanien har den taget et mægtigt hop på vejen, siger Lone Simonsen til TV 2.

Bjørne, sæler, delfiner, vaskebjørne og danske ræveunger

Der er fra hele verden talrige eksempler på andre pattedyr, der har fået konstateret den højpatogene fugleinfluenza under det nuværende store udbrud mellem fuglene.

I Storbritannien er den fundet i døde oddere og ræve. I USA er virussen fundet i bjørne, sæler, delfiner og vaskebjørne. I Peru er der fundet hundredvis af døde søløver, og en løve i en zoologisk have er død efter smitte.

Og for første gang nogensinde er der også konstateret højpatogen fugleinfluenza H5N1 i danske ræveunger, der i januar blev fundet døde lige uden for en rævegrav, oplyser Statens Serum Institut.

Det er dog ifølge Ramona Trebbien, der er seniorforsker og sektionsleder i Statens Serum Institut, ikke så overraskende, at flere vilde dyr bliver smittet med virussen.

For når der er tale om et omfattende udbrud, der tager livet af millioner af fugle, vil der også være flere pattedyr, der bliver smittet – alene af den grund, at flere vilde dyr spiser de smittede fugle.

Men ligesom Lone Simonsen fremhæver hun også udviklingen på minkfarmen i Spanien, for der er tale om en ny situation, når en virus begynder at sprede sig mellem pattedyr.

- Når en virus springer fra én dyreart til en anden, kan der ske ændringer, som gør, at den bedre kan tilpasse sig pattedyr og potentielt også mennesker. Det er noget, vi holder nøje øje med. Det gør hele verden på nuværende tidspunkt, siger Ramona Trebbien til TV 2.

Mink på farm i det nordlige Spanien fik blodige snuder

Udbruddet på minkfarmen, der ligger i den spanske kommune Carral i Galicien i det nordvestlige Spanien, startede i oktober.

Der er tale om en amerikanskejet farm, og 4. oktober blev der observeret en pludselig stigning i dødsraten blandt minkene på farmen.

Prøver af to syge mink viste, at der ikke var tale om coronavirus. Men da der i ugerne op til smittefundene på farmen på den nærliggende kyst var fundet tilfælde af højpatogen H5N1 blandt syge og døde fugle og to søløver, blev minkene testet for denne virus.

Testen var positiv, og som ugerne gik, spredte smitten sig hastigt fra få bure til resten af minkbesætningen, hvor flere begyndte at dø efter at have haft symptomer som blodige næser og øget savlproduktion.

17. november var alle 51.986 mink blevet slået ned, og ingen af de 11 ansatte, der havde været i kontakt med minkene, var blevet smittet.

Men siden har smitten skabt genlyd i hele verden.

Professor er ikke "helt oppe i det røde felt"

Det gælder ifølge denne artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature blandt andet Kina, hvor en forsker mener, at H5N1-varianten, der blev fundet i minkene, udgør en højere risiko for folkesundheden.

En britisk forskningsleder ved den britiske fødevarestyrelse mener, at der er en risiko for yderligere spredning mellem arter.

- Og vi må ikke undervurdere risikoen for en tilpasning til mennesker, siger Gregorio Torers til BBC.

Fra Lone Simonsen lyder det, at hun ikke selv er ”helt oppe i det røde felt”. For det kræver ifølge hende vished om, hvorvidt der er tale om en enlig svale med én minkfarm i Spanien.

- Jeg vil gerne lige se, om der sker smitte mellem pattedyr flere gange, før jeg rigtig flyver op i det røde felt. Omvendt vil jeg også sige, at det er mærkeligt, hvis man slet ikke bekymrer sig om denne udvikling.

Det samme lyder fra Ramona Trebbien:

- Hvis vi begynder at få flere tegn på mere udpræget smitte blandt pattedyr, så skal vi virkelig være opmærksomme på, om det er noget, der eventuelt kan smitte videre til mennesker.

Høj risiko for smitte fra vilde fulde til fjerkræ er i Danmark

Ifølge WHO har virussen ”ikke erhvervet evnen til vedvarende overførsel blandt mennesker, og derfor er sandsynligheden for spredning fra menneske til menneske lav”.

Men ligesom mange udenlandske eksperter og de to eksperter, som TV 2 har talt med, understreger også WHO vigtigheden af global overvågning.

- Det her er ikke en tilfældig virus – fugleinfluenzaer har blandt virusforskere længe været den hovedmistænkte til den næste store menneskepandemi. Samtidig er dødeligheden over 50 procent blandt de kendte tilfælde af H5N1 i mennesker, siger Lone Simonsen.

Ramone Trebbien fremhæver, at den variant, der de sidste tre år har været årsag til udbrud i fuglene, ikke giver lige så høj dødelighed hos mennesker som den oprindelige variant.

- Den, vi ser nu, har tværtimod kun givet milde eller ingen symptomer i de få mennesker, hvor der er fundet højpatogen fugleinfluenza H5N1 i Europa.

Ifølge denne opdatering fra WHO fra 5. januar 2023 har der siden 2003 været rapporteret 868 tilfælde af højpatogen fugleinfluenza H5N1 hos mennesker. Blandt disse smittetilfælde var der 457 dødsfald.

Fra 2020 og frem, hvor der har været det verdensomspændende udbrud med den nye variant blandt fuglene, er der registreret syv tilfælde blandt mennesker og heriblandt to dødsfald. Det seneste er fra Kina i september 2022 – det er Kinas første tilfælde siden 2015.

Der er ingen kendte tilfælde af smitte mellem mennesker.

Der er i januar konstateret flere nye udbrud med højpatogen fugleinfluenza H5N1 rundt om i verden blandt fugle. Herunder også i Danmark, hvor trusselsniveauet for smitte med fugleinfluenza fra vilde dyr til fjerkræ 21. november 2022 blev hævet til højt.

De sidste tre store influenzapandemier i 1918 – den spanske syge – 1957 og 1968 havde ifølge Lone Simonsen genetisk materiale fra fugleinfluenza.