Et nyfødt barn, der så dagens lys for første gang, da det blev båret ud af en kollapset bygning, kommer aldrig til at møde sin nærmeste familie.

Barnet blev født i murbrokkerne fra familiens hjem i Afrin og er eneste overlevende, som redningsarbejderne har kunnet finde.

Det er desværre ikke et enestående tilfælde efter jordskælvet i grænselandet mellem Tyrkiet og Syrien. Tusindvis af bygninger kollapsede i de tidlige morgentimer, mens folk stadig lå og sov.

Mindst 7000 mennesker har mistet livet, mens mange flere er meldt savnet.

Derfor finder redningsarbejderne børn flere steder, der ikke kan slippe fri fra deres nedstyrtede hjem. Det har TV 2s journalist i Tyrkiet, Martin Selsøe Sørensen, set med egne øjne.

- Vi stod for kort tid siden og kiggede på en lille pige og hendes bror, der lå i et hulrum i en sammenstyrtet bygning. De var i live, lillebror lå og vrikkede med tæerne, mens storesøster skreg, men de sad fast, siger han.

Situationen er ”fuldstændig forfærdelig”, lyder det fra Martin Selsøe Sørensen, som fortæller, at børnenes far forgæves forsøgte at få dem ud.

- Han stod med frivillige udenfor og sørgede for, at børnene fik mad og varme tæpper, så de kunne forsøge at holde varmen. Men der er utroligt lidt, de kan gøre, siger han.

Da han forlod stedet var børnene i live, men han ved ikke, om de fortsat er det.

En anden video fra Syrien viser, hvordan redningsarbejdere redder en lille pige ud fra betonblokkene i byen Jindires.

- Din far er her. Du skal ikke være bange. Noor, se på mig. Tal til din far. Se, her er din far. Tal til din far. Tak gud for din sikkerhed. Tak gud for din sikkerhed, kan man høre redningspersonalet sige.

De kritiske timer

De første 72 timer efter jordskælvet, hvor mange forsvinder og har brug for akut hjælp til at overleve, er blevet beskrevet som ”kritiske” af Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

FN-organet advarer om, at mere end halvdelen af den kritiske tid er gået, og at tiden er ved at løbe fra redningsarbejderne i Tyrkiet og Syrien.

I Tyrkiet er man yderligere udfordret af, at der er usædvanligt dårligt vejr, og flere steder falder der sne.

Redningsarbejderne kæmper derfor for at redde så mange som muligt så hurtigt som muligt, siger Martin Selsøe Sørensen.

- Det er virkelig, virkelig et kapløb med tiden. Redningsarbejdet er slet ikke nået ud til alle egne og alle dem, der har behov.

Et stort problem i Tyrkiets redningsarbejde er, at der i flere områder er regulær vinterstorm, som gør det besværligt at nå ud til de berørte områder.

Flere organisationer i landet frygter, at kulden i sidste ende vil føre til flere dødsfald, fordi folk fryser ihjel enten fanget under de ødelagte bygninger, eller fordi de ikke har et sted at bo længere.

Syriske hospitaler er fulde

I Syrien strømmer det ind på hospitalerne med sårede mennesker fra de jordskælvsramte områder, og en repræsentant fra Unicef i byen Aleppo siger, at sygehusene er "fuldstændig overbelastede".

- Der er familier, som har forladt deres lejligheder og huse kun iført pyjamas. Hjælpen begynder at ankomme, men situationen er meget overvældende, og behovene er meget store, siger Angela Kearney fra Unicef til CNN.

Hun fortæller videre, at der er mange børn, som er i "vildrede", fordi de først har gennemlevet krig og nu oplever jordskælvet. Angela Kearney siger, at børnene "ikke kan forstå, hvad der foregår".

Ifølge Unicef er hospitalerne fulde af patienter med traumer, brækkede knogler og sår. Nogle af menneskerne er også taget på hospitalet for at søge hjælp til psykiske traumer.

Unicef-repræsentanten fortæller videre, at omkring 200 skoler er blevet omdannet til krisecentre.

Røde Kors er også til stede i Syrien, hvor tusindvis af frivillige arbejder med at befri mennesker, som er blevet fanget under sammenstyrtede bygninger.

- Vi har omkring 3500 frivillige, som har arbejdet siden klokken halv fem i går morges. Det er hårdt at bruge hele dage på at grave folk ud af murbrokker, fortæller Pia Jensen, som er nødhjælpsarbejder for Røde Kors i Syrien, til Ritzau.

Da Karina Nielsen startede på sin drømmeuddannelse i 2019, var hendes fremtidsplaner klare.

Hun skulle være sygeplejerske på en medicinsk afdeling.

Men undervejs kom hun i tvivl, om hun ville kunne klare det pres, som flere sygeplejersker fortalte om i medierne.

Heldigvis fandt hun en stilling, der tilbød hende lige netop den tryghed, hun havde brug for, da hun efter 3,5 år var færdiguddannet.

Regionshospitalet Gødstrup havde netop indført en jobmulighed, der inkluderede en mentorordning for nyuddannede sygeplejersker med bedre tid til at lære hverdagen som sygeplejerske at kende.

- Jeg tænkte, at det kunne give en god start, så man fik noget at stå imod med, fortæller Karina Nielsen i ‘Go’ morgen Danmark’.

Selvom disse stillinger til nyuddannede sygeplejersker er et nyt tiltag på Regionshospitalet Gødstrup, oplever de allerede stor efterspørgsel for at blive ansat på denne ordning.

Ledige stillinger bliver ikke besat

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering blev 41 procent af de stillinger, der blev slået op sidste år på tværs af landet ikke besat af en sygeplejerske.

Ingrid Villadsen Kristensen, der er forskningsansvarlig sygeplejerske på Regionshospitalet Gødstrup og lektor på VIA i Holstebro, hvor hun underviser sygeplejestuderende, oplever, at der er en stor overbelastning og utryghed i overgangen fra studerende til nyansat sygeplejerske.

- Det er en periode, der kan være fyldt med en stor usikkerhed og stor uvished, og som nyuddannet står man lige pludselig med et rigtig stort ansvar, fortæller hun.

Derfor valgte Ingrid Villadsen Kristensen at se på, hvilke tiltag hun kunne sætte i gang for at sikre, at nyuddannede sygeplejersker fik en blødere og bedre start.

Det har mundet ud i såkaldte introstillinger på Regionshospitalet Gødstrup.

Her får den nyuddannede to måneder, hvor der er mulighed for en mentorordning, coaching og bedre tid til patienter.

Og det har givet pote.

For 1. februar startede 13 nye sygeplejersker i netop denne ordning – og Ingrid Villadsen Kristensen tror på, at det kan være med til at tiltrække og rekruttere flere nyuddannede i fremtiden.

Lige nu er ordningen kun en realitet på Regionshospitalet Gødstrup, men hun kan godt se initiativet fungere andre steder i landet:

- Det handler om at få italesat, hvad det er, der er på spil, og hvilke tiltag, der skal til for at få de nyuddannede til at føle sig trygge. Der er nogle gennemgående træk, som jeg tænker kan implementeres flere steder.

En god start på arbejdslivet

Selvom Karina Nielsen var i tvivl om sine karrierevalg undervejs i uddannelsen, føler hun alligevel, at introstillingerne har hjulpet hende til at træffe det rigtige valg og holde fast i sygeplejerskedrømmen.

- Jeg frygtede at have fire eller fem patienter for mig selv og bare blive kastet fuldstændig ud i det. Derfor tænker jeg, at det her er en god måde for mig, fordi man tager det lidt mere stille og roligt, siger hun.

Karina Nielsen peger på, at det især er den ekstra tryghed, der gjorde en forskel, og hun så gerne, at flere studerende havde samme mulighed.

- Jeg håber, at det kan give os nyuddannede og fremtidige nyuddannede en rigtig god start på det her arbejdsliv, slutter hun.

- Det er frygtligt at tænke på, hvor mange der har spist den her kapsel og potentielt kan være udsat for smitten.

Sådan lyder det fra den OUH-læge, der står bag et usædvanligt detektivarbejde, der mandag fik Lægemiddelstyrelsen til at tilbagekalde et af de mest almindelige antibiotikalægemidler i Danmark.

- Det må jo ikke ske, at man spiser noget medicin, som er ordineret af lægen og købt på et dansk apotek, og man så risikerer at blive smittet med en multiresistent bakterie, siger Charlotte Nielsen Agergaard.

Hun er afdelingslæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Tre urinprøver fra tre forskellige fynboer ledte afdelingslægen i retning af det usædvanlige og noget paradoksale fund.

Nemlig at antibiotikamidlet Dicillin fra firmaet Sandoz indeholdt bakterier, der er resistente over for flere typer antibiotika.

Kun toppen af isbjerget

Omkring 35.000 danskere har fået lægemidlet på recept fra september til december, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

De næste uger og dage vil vise, hvor meget af medicinen der reelt har indeholdt de multiresistente bakterier.

- Men vi frygter, at der sidder rigtig mange derude med de her bakterier i maven efter at have indtaget den her medicin, og at vi bare ser toppen af isbjerget, forklarer Ulrik Stenz Justesen, overlæge og professor på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på OUH og ekspert inden for resistente bakterier.

I alt er der indtil videre konstateret den særlige multiresistente bakterie hos ni danskere på landsplan.

Der kan dog potentielt gemme sig en mindre bombe under sundhedsvæsnet, hvis smitteudbruddet er større end de ni.

Er man smittet med multiresistente bakterier, skal man nemlig i særlig isolation, når man skal på sygehuset – og det gælder resten af ens levetid.

Skal man bo på plejehjem eller have hjemmebesøg af sygeplejersker, gælder der også helt særlige regler for smittede med multiresistente bakterier.

Desuden kan bakterien i sig selv forlænge og besværliggøre ens behandling, hvis bakterien skulle forårsage infektioner. Det skyldes, at de antibiotikamidler, der normalt anvendes, ikke virker på de multiresistente bakterier.

Det er dog som udgangspunkt helt ufarligt at have den multiresistente bakterie i maven, lyder det fra de to læger.

Har aldrig set lignende

Når der normalt sker smitte med multiresistente bakterier, sker det oftest igennem fødevarer eller på udlandsrejser.

- Jeg tror aldrig, at man har set den her slags smitte før, siger Ulrik Stenz Justesen.

Han peger også på, at det potentielle smitteudbrud er i en størrelsesorden, der ikke er set lignende før herhjemme.

- Vi har aldrig tidligere i vores arbejdsliv lavet opdagelser af den her type, og vi håber virkelig heller ikke, at vi kommer til at gøre det igen, siger Charlotte Nielsen Agergaard.

I undersøgelsen af de smittedes Dicillin-kapsler stod det klart, at den multiresistente bakterie sad på ydersiden af kapslen. I selve indholdet af kapslen har laboratoriet ikke fundet den resistente bakterie.

Det får de to læger til at mistænke selve kapslen.

- De er lavet af gelatine, der typisk kommer fra køer eller grise, som vi ved fra tidligere kan indeholde forskellige bakterier – også multiresistente, fortæller Ulrik Stenz Justesen.

Han understreger dog, at forureningen kan være sket rigtig mange steder.

Sig det til lægen

Nu har lægemiddelstyrelsen tilbagekaldt antibiotikamidlet Dicillin Sandoz 500 mg.

Samtidig minder styrelsen om, at patienter, der er i behandling med Dicillin Sandoz 500 mg kapsler, skal gå på apoteket og få byttet medicinen, da det er vigtigt, at man ikke afbryder sin behandling, men at man får ombyttet til et andet antibiotikapræparat.

Derudover lyder anbefalingen, at man ved indlæggelse oplyser, hvis man har indtaget Dicillin Sandoz 500 mg inden for de seneste fire måneder.

Har man ingen symptomer eller anden grund til at kontakte sundhedsvæsnet, er anbefalingen lige nu, at man ikke foretager sig yderligere, hvis man har taget midlet.

Økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) er ikke bekymret for, om Jakob Ellemann-Jensen (V) vender tilbage til formands- og forsvarsministerposten efter sin sygemelding.

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han kommer tilbage (...). Nu skal han have lov til at være sig selv, og så er jeg overbevist om, at han kommer tilbage i stærk form, siger han til TV 2.

Samtidig understreger han, at Jakob Ellemann-Jensen (V) har gjort "det rette på det rigtige tidspunkt".

- Det er vigtigt at lytte til sin krop, siger han.

Meget på tallerkenen

Der kommer fremover ikke til at være mange timer i døgnet i overskud for økonomiministeren, der nu også skal være fungerende forsvarsminister, mens Jakob Ellemann Jensen (V) er sygemeldt.

Ikke mindst de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig kommer til at fylde.

Men han er ikke bekymret for, hvordan han skal kunne balancere de to poster.

- Først og fremmest skal vi lige slå lidt koldt vand i blodet. Jeg er blevet økonomiminister og har ikke på den måde meget lovgivning, som optager min tid, siger han.

Troels Lund Poulsen understreger, at han som tidligere forsvarsordfører for Venstre har erfaring med at forhandle forsvarsforlig.

Han indrømmer dog, at han har "meget på sin tallerken".

- Det er heller ikke sådan, at vi skal præsentere et nyt forsvarsforlig i morgen, men det siger sig selv, at der er mange krævende opgaver, ikke mindst i forhold til situationen i Ukraine, forklarer han og fortsætter:

- Det kan godt være, jeg ikke kan helt det samme længere, men så har vi mange gode kræfter i Venstre, der kan tage over.

Hvilken betydning får det her for Venstres indsats i regeringen?

- I en situation, hvor der er én, der i en periode trækker stikket, må vi andre yde vores allerstørste bidrag til, at Venstre er aktiv i regeringen. Det kan vi også.

Det er fortsat uklart, hvilke partier der vil deltage i det kommende forsvarsforlig, som efter planen skal være på plads inden sommer. Udgangspunktet er partierne, der i marts sidste år indgik et nationalt kompromis – det vil sige regeringspartierne samt SF, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti.

De skal lægge hovedlinjerne for de kommende års massive investeringer i Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet.

Helbredet er det vigtigste

Mandag aften offentliggjorde forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) sin sygemelding i et Facebook-opslag.

Det skete, fem dage efter at han var blevet behandlet kortvarigt på Rigshospitalet for et ildebefindende.

- Mit helbred er selvsagt det vigtigste. Jeg kan ikke være både far, forsvarsminister og partiformand på en og samme tid, hvis helbredet ikke er i orden, skrev han.

Han var blevet rådgivet af sin læge til at sygemelde sig, da han havde haft en reaktion på at opleve usædvanlig travlhed i en længere periode, lød det.

I opslaget skrev han videre, at der "heldigvis ikke (er) noget alvorligt at melde", men at han den kommende tid ville være ekstra opmærksom på sit helbred.

Jakob Ellemann-Jensen forhandlede i mere end en måned om at danne regering med Socialdemokratiet og Moderaterne, hvilket lykkedes efter langtrukne forhandlinger.

Den 49-årige partileder blev formand under en turbulent tid i Venstre i september 2019, efter at Lars Løkke Rasmussen blev væltet som formand.

Jakob først

Siden da er det væltet ind med reaktioner på sygemeldingen – både fra politiske modstandere og samarbejdspartnere.

Blandt andet har statsminister Mette Frederiksen (S) på Facebook skrevet, at hun bakker op om Jakob Ellemann-Jensens beslutning.

- Jeg glæder mig til at få Jakob tilbage. Men lige nu er det vigtigste, at han passer på sig selv og sin familie. Det håber jeg, alle vil respektere, skrev hun.

Også Stephanie Lose (V), der vil stå i spidsen for Venstres organisation den kommende tid, har sendt sin partiformand en hilsen på Twitter, hvor hun ønsker ham god bedring.

- Du plejer at sige "Danmark. Venstre. Jakob". I den rækkefølge. Nu må det være Jakob først for en stund, står der i opslaget.

Den britiskfødte læge Shajul Islam har arbejdet på intensivafdelingen på Al-Shifa Hospital i Idlib i det nordlige Syrien de sidste syv år.

Over for BBC beskriver han, hvordan det er at arbejde på et af regionens største hospitaler i kølvandet på mandagens dødelige jordskælv i Tyrkiet nær grænsen til Syrien.

- Når jeg siger, at dette er det værste, jeg nogensinde har set, så mener jeg det, fortæller han mandag aften i programmet "The World Tonight" på BBC Radio 4.

- Vores hospital er fyldt. Vi har omkring 300-400 patienter på hospitalet lige nu. Der ligger bogstaveligt talt to-tre patienter i hver seng.

Ifølge Shajul Islam er der ikke ansatte nok til at tage sig af patienterne.

Selv tager han sig af 40-50 kritisk tilskadekomne patienter på intensivafdelingen.

- Jeg kan ikke gøre det alene. Det er umuligt, siger han.

Patienter med større chance for overlevelse får respiratorer

Den britiskfødte læge medgiver, at hospitalspersonalet altid har været vant til at træffe den slags svære beslutninger.

- Men aldrig i så stort et omfang, understreger han.

Natten til tirsdag dansk tid er dødstallet fra jordskælvet oppe på næsten 4000.

Mindst 2316 er bekræftet omkommet i Tyrkiet, mens mindst 1444 er døde i Syrien under og efter skælvet.

Flere end 15.000 mennesker i de to lande er kvæstede.

Shajul Islam fortæller til BBC, at han er nødt til at tage nogle patienter af deres respirator for at give dem til andre patienter, "som måske har en større chance for at overleve".

Det var tidligt mandag morgen lokal tid, at et jordskælv med en beregnet størrelse på 7,8 ramte Tyrkiet og Syrien, mens de fleste lå og sov.

Tusindvis af bygninger blev forvandlet til pindebrænde på et splitsekund. I Tyrkiet alene er over 5606 bygninger styrtet sammen, heriblandt hospitaler, skoler og regeringsbygninger.

Tusindvis af mennesker ligger fortsat fanget under murbrokkerne, hvormed dødstallet ventes at stige markant.

Stephanie Lose (V), regionsformand i Region Syddanmark, vil stå i spidsen for Venstres organisation den kommende tid.

Det skyldes, at forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har valgt at gå på sygeorlov på ubestemt tid.

Og det er en god beslutning, mener Stephanie Lose.

- Når kroppen siger fra, så skal man tage det alvorligt. Det, Jakob har brug for nu, er at trække stikket og få det bedre, så han senere kan vende tilbage i fuld kampform igen, siger Stephanie Lose til Ritzau.

Hun tilføjer, at medlemmerne i partiet vil samarbejde om at løfte Jakob Ellemann-Jensens opgaver. Hendes fokus vil både være på Venstres organisation og bagland.

Derudover vil økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) midlertidigt overtage Jakob Ellemann-Jensens ministerpost.

Fik ildebefindende

Ligesom Stephanie Lose er han glad for, at Jakob Ellemann-Jensen prioriterer sin sundhed.

I et opslag på Facebook kalder den fungerende forsvarsminister ham for en pligtopfyldende person, som ønsker at gå på arbejde og løse opgaverne.

- Men helbredet skal være i orden, og derfor er det godt, at han nu tager en pause, så han kan komme sig helt, skriver Troels Lund.

Tidligere på ugen lød det fra Jakob Ellemann-Jensen, at han fik et ildebefindende og derfor måtte en tur på Rigshospitalet.

Taknemmelig for partifæller

Mandag aften skriver han i et Facebook-opslag, at han har haft usædvanligt travlt gennem længere tid og ikke kan være far, forsvarsminister og partiformand på samme tid, hvis helbredet ikke er i orden.

- Konklusionen er derfor, at jeg, efter råd fra min læge, bliver nødt til at trække stikket i en periode og tage orlov. Og så vender jeg tilbage, når jeg er klar, lyder det fra Jakob Ellemann-Jensen.

Han skriver desuden, at han er taknemmelig over, at Stephanie Lose og Troels Lund Poulsen vil løfte opgaverne, mens han genopbygger kampkraften.

I oktober sidste år fik Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), konstateret akut leukæmi, og straks gik jagten efter en stamcelledonor i gang.

Torsdag kunne han fortælle, at det var lykkedes.

Og siden Michael Ziegler delte nyheden på Facebook og fortalte sin historie i TV 2-programmet ‘Go’ aften LIVE’, er det danske donorregister blevet bestormet af danskere, der ønsker at blive stamcelledonor.

På kun 4 dage har over 6000 danskere meldt sig som stamcelledonor, fortæller Helle Bruunsgaard, overlæge på Rigshospitalet:

- Det er ret overvældende. På de seneste fire dage har vi fået lige så mange tilmeldinger, som vi fik hele sidste år, fortæller hun i ‘Go’ morgen Danmark’.

Tilmeldingerne til donorregistret er altafgørende for ikke bare danske patienter, men for patienter verden over, og derfor glæder de mange tilmeldinger både overlægen og manden bag stormen, Michael Ziegler:

- Der er 0,1 procent sandsynlighed for at blive kontaktet, men bliver du kontaktet, kan du redde et andet menneske. What’s not to like? lyder det fra Michael Ziegler.

Chilensk kvinde blev redningen

For et par uger siden modtog Michael Ziegler et opkald, der ændrede alt.

Der var fundet en ung kvinde i Chile, som var et match og dermed en mulig stamcelledonor til Michael Ziegler.

- Helt ovre på den anden side af jordkloden går der altså en rundt, som måske tilfældigt, måske fordi hun selv har haft noget i sin familie, har valgt at træffe den beslutning, og havde hun ikke truffet den beslutning, ville jeg være i en helt anden situation, end den jeg er i i dag, siger han i 'Go' aften LIVE'.

Han delte den glædelige nyhed på sin Facebook-side sammen med en opfordring om at tilmelde sig registret, og det fik mange reaktioner.

Derfor glæder det Michael Ziegler (K), at så mange har truffet et aktivt valg om at følge hans opfordring.

- Det kan man jo kun blive taknemmelig for, lyder det fra en berørt Michael Ziegler.

Øjeblikkelig virkning

Da tilmeldingerne til at blive stamcelledonor pludselig begyndte at tikke ind i løbet af torsdagen, undrede det afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital, Randi Berg.

- Vi sagde til hinanden: “Hvad sker der? Er der et eller andet i medierne lige nu?”, fortæller hun.

Først om aftenen så hun Michael Zieglers opslag, og der fandt hun grunden.

Fra torsdag til fredag var der nemlig allerede 2500 nye tilmeldinger, og det har varet ved hen over weekenden.

- Det er virkelig flot. Det er virkelig noget, der batter, lyder det fra Randi Berg.

Hun forklarer, at når man har leukæmi, så er det altafgørende, at man finder en stamcelledonor, og at sandsynligheden for at finde et match svarer til at finde en nål i en høstak.

Derfor er de nye tilmeldinger så vigtige.

- Det er altafgørende, at vi har et kæmpe donorkorps, og at vi arbejder sammen i hele verden, siger hun.

Det er bare at få det gjort

Nu skal Michael Ziegler gennem fjerde omgang kemoterapi.

2. marts skal han have stamcelletransplantationen, og det fylder ham med både glæde og nervøsitet.

- Det er jo lyspunktet i, hvad der har føltes som en vandring gennem en mørk tunnel, men jeg er også nervøs. For med de bivirkninger, der er med transplantationen, frygter jeg, at the worst has yet to come, siger han.

Når behandlingsforløbet er overstået, skal Michael Ziegler tilbage til sit job som borgmester i Høje-Taastrup Kommune.

Han tripper for at komme tilbage, fortæller han. Men indtil da fortsætter han med at sprede budskabet om stamcelledonation:

- Det er bare at få det gjort, siger Michael Ziegler.

Se hele indslaget om reaktionen på Michael Zieglers historie i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Danmarks forsvarsminister og vicestatsminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), har sygemeldt sig på ubestemt tid.

Det skriver han på Facebook.

Det sker fem dage efter, at han blev behandlet kortvarigt på Rigshospitalet for et ildebefindende.

- Mit helbred er selvsagt det vigtigste. Jeg kan ikke være både far, forsvarsminister og partiformand på en og samme tid, hvis helbredet ikke er i orden, skriver han.

Han er blevet rådgivet af sin læge til at sygemelde sig i en periode, da han har haft en reaktion på at opleve usædvanlig travlhed i en længere periode, lyder det.

- Jeg har altid været typen, der passer mine ting, og derfor var jeg opsat på at vende tilbage på arbejde med det samme. Men nu hvor der er gået nogle dage, må jeg erkende, at jeg ikke er klar til det.

Da Jakob Ellemann-Jensen 1. februar måtte en tur på Rigshospitalet for at blive undersøgt, beskrev han selv symptomerne som svimmelhed og hovedpine.

- Det blev en lidt usædvanlig start på dagen. For efter et par møder her til formiddag fik jeg, hvad man nok bedst kan kalde for et ildebefindende. Med svimmelhed og hovedpine, lød det.

I opslaget skrev han videre, at der "heldigvis ikke (er) noget alvorligt at melde", men at han den kommende tid ville være ekstra opmærksom på sit helbred.

Økonomiministeren overtager midlertidigt

Partifællen og økonomiminister Troels Lund Poulsen vil træde ind som fungerende forsvarsminister, imens Venstre-formanden er på sygeorlov.

Samtidig vil Stephanie Lose kortvarigt stå i spidsen for "Venstres organisation", skriver Jakob Ellemann-Jensen.

- Jeg er meget tryg ved, at Troels og Stephanie tager hånd om de opgaver sammen med andre gode kræfter. Og jeg er taknemmelig over, at de kan løfte dem, mens jeg genopbygger kampkraften.

Ifølge TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren er netop overdragelsen af ministeriet og ansvaret i Venstres organisation et tegn på, at Jakob Ellemann-Jensens sygdom kan være "mere alvorlig end som så."

- Man kunne have fået et forvarsel om det her i onsdags, da Jakob Ellemann fik et ildebefindende og kom på Rigshospitalet og blev tjekket. Dengang var meldingen, at alt var, som det skulle være, men det har jo altså også været en travl periode for ham næsten lige siden, at han overtog formandsposten i Venstre.

Det er en partiformand, der nok har arbejdet enormt meget og sovet for lidt, lyder det fra Jesper Vestergren.

- Jeg tror, at alle andre partier og politikere vil sige, at det er godt, at Jakob Ellemann gør det her og passer på sig selv. Det er vigtigt at være forsvarsminister, men det er også vigtigt at passe på sig selv. Hvis man først mærker stresssymptomer, det kender alle, der har haft det tæt på livet, så er det eneste rigtige at trække sig.

Frederiksen sender tanker

Statsminister Mette Frederiksen (S) har ligesom sin regeringskompagnon delt et opslag med sine tanker om sygemeldingen, hvor hun ønsker Jakob Ellemann-Jensen god bedring.

- Jeg glæder mig til at få Jakob tilbage. Men lige nu er det vigtigste, at han passer på sig selv og sin familie. Det håber jeg, alle vil respektere, lyder det fra Mette Frederiksen.

TV 2 har forsøgt at få en uddybende kommentar fra statsministeren, men det har ikke været muligt i øjeblikket. De henviser til opslaget på hendes Facebook.

Statsministeren skriver videre, at hun sætter pris på, at Troels Lund Poulsen har sagt ja til at overtage forsvarsministeriet på ubestemt tid, og at hun ser frem til samarbejdet.

Hvis man er i behandling med antibiotikamedicinen dicillin fra virksomheden Sandoz, skal man gå på apoteket og få det byttet.

Det oplyser Lægemiddelstyrelsen mandag i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at der har været ni tilfælde inden for fire måneder, hvor man har fundet multiresistente cpo-bakterier hos patienter, der har fået lægemidlet.

Cirka 35.000 personer har fået lægemidlet på recept fra september til december ifølge Sundhedsdatastyrelsen.

Ikke afbryd behandling

Derfor tilbagekalder Lægemiddelstyrelsen nu medicinen, der fås i kapsler af 500 milligram.

- Det er vigtigt, at man ikke afbryder behandlingen, hvis man får antibiotika. Så patienter, der får dicillin 500 milligram fra Sandoz, skal gå på apoteket og få et andet tilsvarende præparat, skriver Lægemiddelstyrelsen.

Multiresistente bakterier er ifølge Sundhedsstyrelsen netop modstandsdygtige over for flere typer antibiotika.

Cpo står for carbapenemase-producerende organismer og er ifølge Sundhedsstyrelsen en fællesbetegnelse for en gruppe af bakterier, som kan være svære at behandle.

En rask person har kun en lille risiko for at blive alvorligt syg af cpo, hvis vedkommende bliver smittet.

Det er sjældent, at det giver anledning til alvorlige og behandlingskrævende infektioner. Men personer, som i forvejen er syge og svækkede, kan blive alvorligt syge, hvis bakterien eksempelvis spreder sig til urinvejene eller blodet.

Karantæne

Sandoz, der markedsfører lægemidlet, har tilbagekaldt alle dicillin-pakker og sat dem i karantæne.

Det sker, mens det bliver undersøgt, om der er tale om et enkelt parti eller en større forekomst.

- Apotekerne er informeret om sagen og er klar til at ombytte medicinen. Der findes andre gode alternativer, og det kommer ikke til at koste ekstra for den enkelte patient, skriver Lægemiddelstyrelsen.

Man behøver altså ikke at gå til lægen for at få en ny recept.

Hvis Ukraine angriber russiske mål på den besatte Krim-halvø, vil Rusland svare hårdt igen.

Det siger Dmitrij Medvedev, der er næstformand for Ruslands sikkerhedsråd og tidligere russisk præsident, i et interview med den russiske journalist Nadana Friedrichson.

Afhængig af truslens karakter er vi klar til at tage alle typer våben i brug

Dmitrij Medvedev, næstformand for Ruslands sikkerhedsråd

Årsagen er, at en ny våbenpakke fra USA forsyner Ukraine med det langtrækkende raketsystem GLSDB, som vil gøre det nemmere at ramme mål på netop Krim.

Avisen Bloomberg skrev i sidste uge, at USA ved at sende ukrainerne mere avancerede våben håber at tvinge den russiske præsident, Vladimir Putin, til forhandlingsbordet.

Men ifølge Medvedev, der er en af Putins tætteste allierede, vil resultatet være det stik modsatte.

- I det tilfælde (et angreb på Krim, red.) vil der ikke være nogen forhandlinger. Der vil kun blive gengældelsesangreb. Hele Ukraine, som stadig er under Kyivs kontrol, vil brænde, advarer ekspræsidenten.

Truer med atomvåben

I interviewet bliver Dmitrij Medvedev spurgt ind til, hvad det russiske svar vil være, hvis Ukraine begynder at angribe Krim-halvøen eller mål dybt inde i Rusland.

- Vores svar kan være alt, forklarer Medvedev og uddyber:

- Ruslands præsident har udtalt sig ret ultimativt om det. Vi pålægger ikke os selv nogen restriktioner, og afhængig af truslens karakter er vi klar til at tage alle typer våben i brug.

Ifølge Medvedev kan et modsvar ske i henhold til russiske krigsdoktriner, herunder de grundlæggende principper for atomafskrækkelse.

Her lyder det i paragraf 19, at Rusland må bruge atomvåben, hvis én af fire betingelser gør sig gældende:

hvis fjenden bruger atomvåben eller andre masseødelæggelsesvåben mod Rusland eller dets allierede hvis der er pålidelige oplysninger om affyring af ballistiske missiler mod Rusland eller dets allierede hvis fjendens angreb påvirker kritiske statslige eller militære faciliteter, som vil forhindre gengældelsesaktioner hvis Rusland angribes med konventionelle våben, når selve statens eksistens er truet

- Jeg kan forsikre jer, at reaktionen vil være hurtig, hård og overbevisende, advarer Dmitrij Medvedev.

Ukraine står fast

Krim-halvøen har været annekteret af Rusland siden 2014, og ukrainerne har gentagne gange under den russiske invasion gjort det klart, at de ønsker hele Ukraine – herunder Krim – befriet.

- Men Krim-halvøen er dét af de besatte områder, som russerne allermest anser for deres. Krim er i russisk selvforståelse "kerneland", forklarede Kristian Søby Kristensen, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, til TV 2 i forbindelse med den nye våbenpakke fra USA.

Raketsystemet GLSDB har en rækkevidde op til 150 kilometer, og Ukraine har lovet, at det ikke vil blive brugt til at ramme russisk territorium, men kun til at beskyde russiske styrker i besatte områder.

Det omfatter blandt andet Krim, og netop derfor er truslen fra Dmitrij Medvedev så kontant.

Den russiske advarsel får dog ikke den ukrainske regering i Kyiv til at ændre opfattelse.

I en kommentar på Twitter skriver den ukrainske præsidentrådgiver, Mykhajlo Podoljak, at ukrainerne kan befri Krim, hvis de ønsker det.

- International lov er klar. Ukraine kan befri sine territorier ved hjælp af ethvert værktøj. Krim er ukrainsk. Derfor er trusler fra russiske embedsmænd om "repressalier" kun en bekræftelse af intentionen om at begå massemord og et forsøg på at skræmme i traditionel russisk stil, mener Podoljak.

Krim allerede angrebet

Krim-halvøen er vigtig for både Ukraine og Rusland på grund af den strategisk vigtige placering ved Sortehavet.

Men selvom Dmitrij Medvedev nu advarer mod at angribe Krim, er det allerede sket under krigen.

I august udførte ukrainske droner en serie angreb mod mål på Krim, heriblandt det russiske flådehovedkvarter i Sevastopol og et opsigtsvækkende angreb på den russiske Saky-luftbase. Her blev et stort antal russiske jagerfly ødelagt, mens de stod stille på landingsbanen.

Derudover blev der i oktober gennemført et angreb på Kertj-broen, der forbinder Krim med det russiske fastland.

Broen, der er afgørende for at få forsyninger fra Rusland til Krim, blev opført i årene efter Ruslands annektering af halvøen, men den kraftige eksplosion i oktober efterlod broen voldsomt beskadiget.

Rusland anklager den ukrainske efterretningstjeneste for at stå bag angrebet, og de russiske myndigheder arbejder her flere måneder senere stadig på at få udbedret skaderne på broen.

Har tidligere truet med atomkrig

Dmitrij Medvedevs nye trusler er langt fra enestående, og den russiske ekspræsident har de seneste måneder flere gange raslet med sablen.

Så sent som i januar advarede han Vesten og NATO mod at fortsætte støtten til det ukrainske militær og påføre Rusland et nederlag.

- Et nederlag til en atommagt i en konventionel krig kan udløse en atomkrig, skrev han på det sociale medie Telegram.

I oktober forklarede Medvedev, at Vesten ved at føre en hybridkrig mod Rusland rykker tættere på verdenskrig, og i september truede han med, at hans land har ret til at forsvare sig selv med atomvåben, hvis det bliver presset ud over sine grænser.

- Dette er helt klart ikke bluff, sagde han.