Skal uhelbredeligt syge have hjælp til at dø?

Ja, mener tre ud af fire danskere ifølge en ny meningsmåling lavet af Megafon for TV 2.

Men selv om opbakningen synes at være klar, er der grund til at være ekstra varsom med at sige ja til aktiv dødshjælp.

Det mener Klaus Klausen, som er formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg, til TV 2.

- Der er forskel på at lindre, så man lever kortere og så det andet tilfælde, hvor målsuccesen klart er, at man slår folk ihjel.

Klaus Klausen peger på vigtigheden af at sondre mellem såkaldt palliativ behandling, hvor man tilbyder en døende lindrende smertebehandling med den "omkostning", at folk lever kortere. Og så et mere direkte tilbud om hjælp til at afslutte livet.

- Der er en stor forskel i intentionerne. Det ville sikkert være lettere for mange læger, hvis de kunne give meget syge patienter en brochure med tilbud om aktiv dødshjælp, siger Klaus Klausen.

En genåbnet debat

Statsminister Mette Frederiksen (S) genåbnede debatten om aktiv dødshjælp i sin åbningstale ved Folkemødet på Bornholm i juni.

Men det mener Lægeforeningens formand er sket, uden at regeringen har gjort noget i de forgangne tre år.

- For tre år siden kritiserede Rigsrevisionen, at der ikke var tilstrækkeligt med palliative tilbud til svært syge eller døende patienter. Nu vil man så tilbyde folk at blive aflivet, siger Klaus Klausen.

I Europa er det muligt at få aktiv dødshjælp i Belgien, Luxembourg, Holland og Spanien.

I Danmark er kun passiv dødshjælp tilladt, som lovgivningen er i dag.

Det betyder i praksis, at man undlader at iværksætte foranstaltninger, som ville kunne forlænge patientens liv. For eksempel ved at afbryde respiratorbehandling.

Lille forskel, mener læge

Søren Mehl Knudsen, som er narkoselæge på Køge Sygehus, er for aktiv dødshjælp.

- Det frie valg er den fundamentale ret, man har i det her system. Hvis man har ret til fri abort, til at vælge sit sundhedstilbud og ret til mange ting, så har man også ret til, ved ubærlig lidelse og uden yderligere behandlingstilbud, at komme værdigt herfra, siger Søren Mehl Knudsen.

Han mener, at forskellen på aktiv og passiv dødshjælp er meget lille.

- Der er i princippet ingen forskel på det, man gør i aktiv og passiv dødshjælp. Når man giver passiv dødshjælp, giver man patienterne en behandling, som forkorter deres liv, siger Søren Mehl Knudsen.

I Holland har man i over 20 år haft mulighed for aktiv dødshjælp.

Her skal først patienten selv og siden to læger, hvoraf den ene er uafhængig, ud fra en række kriterier beslutte, om aktiv dødshjælp kan iværksættes. Det skal også fastslås, at patienten ikke tager sin beslutning som følge af depression eller pres udefra.

Og det mener Søren Mehl Knudsen, kan være et eksempel til efterfølgelse og en måde at undgå en etisk og juridisk glidebane.

- Hvis man bruger de hollandske regler, kommer man udenom det. Ingen af de lande, som har indført aktiv dødshjælp, har overvejet at trække muligheden tilbage, siger Søren Mehl Knudsen.

Hverken Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Danmarksdemokraterne eller Radikale Venstre ønsker at ændre den nuværende lovgivning, så aktiv dødshjælp bliver lovligt i Danmark.

Liberal Alliance har fritstillet partiets medlemmer, så hver enkelt selv kan tage stilling til spørgsmålet. Det samme har Nye Borgerlige.

SF og Dansk Folkeparti har ikke taget endelig stilling til spørgsmålet, mens Alternativet allerede har lovliggørelse som en del af partiprogrammet.

Halvdelen af amerikanerne vil blive mødt af farligt høje temperaturer og trykkende varme i weekenden.

Her lægger en hedebølge sig over den amerikanske østkyst og Midtvesten.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Advarsler om varme og farligt høje temperaturer er blevet udstedt for over 170 millioner amerikanere. Der bor cirka 332 millioner mennesker i USA.

Lørdag eftermiddag ventes temperaturerne mange steder at kravle op over 38 grader celsius. Det meddeler USA's Nationale Vejrservice (NWS) fredag.

- Drik masser af væske, bliv inde i rum med aircondition, hold jer ude af solen, og hold øje med familiemedlemmer og naboer, lyder rådene fra NWS.

Åbner kølesteder

I flere amerikanske storbyer som Chicago, New York og Philadelphia har myndighederne åbnet offentlige kølesteder på biblioteker og i lokalcentre.

Her kan borgere, der ikke kan undslippe varmen, søge tilflugt.

I Philadelphia kan temperaturerne ramme 42 grader celsius. Her er åbningstiderne for offentlige svømmebassiner blevet udvidet.

Lokale myndigheder og meteorologer i USA advarer borgere mod at opholde sig i udenfor i varmen.

Det kan potentielt have alvorlige konsekvenser for ens helbred. Særligt for personer over 65 år, personer med kroniske sygdomme og personer, der arbejder eller deltager i aktiviteter udendørs.

Varmen kan fortsætte

Varmen ventes at aftage sent lørdag. Det kan betyde tordenvejr og mildere temperaturer i næste uge, oplyser NWS.

Hyppigheden og intensiteten i det voldsomme vejr er symptomatisk for menneskeskabte klimaforandringer. Det siger fagfolk ifølge Reuters.

Denne sommer er hedebølgerne ikke blot set i USA. De har også plaget blandt andet sydeuropæiske lande og Kina.

Mange steder ventes den ekstreme varme at fortsætte ind i august.

Tirsdag konkluderede videnskabsfolk fra organisationen World Weather Attribution, at menneskeskabte klimaforandringer har spillet en "overvældende" rolle i de ekstreme hedebølger.

World Weather Attribution er et akademisk samarbejde. Formålet er at undersøge, hvilken rolle klimaforandringer spiller i ekstreme vejrfænomener.

Igennem årene har forskellige færger lagt til ved havnen i Nexø med passagerer fra Polen, men i to år har der ikke været en eneste færge, og fremtiden ser ikke lys ud for færgefarten.

- Det ser sort ud. Den kommer desværre ikke mere, siger Carsten Andersen, direktør for Nexø Havn.

Den sidste færge fra Polen var ellers inde i en fast rytme før coronapandemien. Under pandemien i 2020 var der ingen færge fra Polen, men håbet var dengang ikke ude for ruten.

- Og så lavede vi en aftale med dem om, at de kunne komme herover til en billig penge, så vi kunne få det i gang igen, men der var ikke nok passagerer med, siger Carsten Andersen.

Derefter kom de høje oliepriser, og det udgjorde dødsstødet.

På havnen har man gjort sig tanker om, hvad der måske kunne have gjort en færgerute fra Polen rentabel – såsom en hurtigfærge, der kunne nå to ture om dagen. Men initiativet skulle i så fald komme fra Polen, hvor blandt andet arbejdskraften er billigere.

Direktøren for Nexø Havn er dog i dag løbet tør for tro på, at en ny operatør og færge vil dukke op.

- Jeg tror ikke på det, siger Carsten Andersen.

Den sidste færge fra Polen til Nexø var katamaranen Jantar. Den sejlede de sidste ture i højsæsonen 2021.

Tre typer af salater tilbagekaldes, efter at der er fundet listeria i dem.

Det skriver virksomheden Delicate A/S i en pressemeddelelse.

Salaterne er blevet solgt i supermarkederne Coop i hele landet.

Der er tale om en stenaldersalat med kylling og spinathummus, en proteinsalat med kikærter og bønner og en couscoussalat med hummus og grønne linser.

Kan leveres tilbage

Tilbagekaldelsen gælder produkter, der har sidste anvendelsesdato den 29. juli.

Salaterne er produceret den 22. juli.

Kunder, der har købt salaterne, opfordres til at smide dem ud eller levere dem tilbage til butikken, hvor de har købt den.

Listeria-bakterien findes overalt og derfor også i mange rå eller let forarbejdede fødevarer. Bakterien kan forårsage hovedpine, feber, diarré og influenzalignende symptomer, hvis man indtager den.

De fleste bliver smittet

De fleste vil på et eller andet tidspunkt blive smittet med bakterien, men de færreste bliver syge af den.

EAN-stregkodenumrene for de salater, der er tilbagekaldt i Coops butikker, er "5 700382 854554", "5 704177 011931" og "5 704177 009167".

Der går oftest to til tre uger, fra man bliver smittet med listeria, til man får symptomer.

Nogle er i risiko for at få mere alvorlige symptomer. Det kan være blodforgiftning og hjernehindebetændelse. I værste tilfælde kan man dø af sygdommen.

De, der har øget risiko for alvorlige symptomer, er ældre, gravide, diabetikere og personer med nedsat immunforsvar.

Hvis man har vedvarende eller tiltagende symptomer, bør man søge læge.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har torsdag lovet, at seks afrikanske lande vil få leveret gratis korn i de kommende måneder.

Det sker på et topmøde i den russiske by Sankt Petersborg.

Her har Putin besøg af en række afrikanske ledere.

Ifølge præsidenten vil Burkina Faso, Den Centralafrikanske Republik, Eritrea, Mali, Somalia og Zimbabwe få leveret mellem 25.000 og 50.000 ton korn inden for de næste tre til fire måneder.

Det skal være med til at veje op for manglende korneksport fra Ukraine.

En kornaftale mellem Rusland og Ukraine udløb den 17. juli.

Den havde forinden sikret korneksport fra de to lande til globale markeder - herunder Afrika, som er stærkt afhængig af korn fra de to store eksportører.

Fattigere lande blev "snydt"

Putin siger på topmødet, at 70 procent af det ukrainske korn, der blev eksporteret som led i kornaftalen, gik til rigere lande - blandt andet i EU.

Fattigere lande som eksempelvis Sudan blev ifølge præsidenten "snydt" og fik mindre end tre procent af leveringerne.

Vestens sanktioner har desuden gjort det sværere for Rusland at tilbyde gratis gødning til fattige lande, lyder det fra Putin.

- Det er paradoksalt. På den ene side blokerer vestlige lande vores eksport af korn og gødning, og på den anden side beskylder de os helt hyklerisk for at være skyld i krisen på det globale fødevaremarked, siger præsidenten.

49 lande deltager

Det var på forhånd ventet og varslet, at Rusland ville komme med en "stor udmelding" om fødevarer på topmødet i Sankt Petersborg.

Ifølge det russiske præsidentkontor deltager 49 afrikanske lande i årets topmøde. Blandt dem er Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa.

I alt er 17 statsledere og fire regeringsledere fra Afrika med til topmødet.

Topmødet i Sankt Petersborg er det andet af sin slags.

Det første fandt sted i 2019 i Sotji i det sydlige Rusland. Dengang deltog 54 afrikanske lande, og der blev underskrevet bunkevis af aftaler.

Den aarhusianske rapper USO står i dag frem i Euroman og afslører, at han fik et hjertestop under et velgørenhedsløb i København i juni sidste år.

Rapperen med det borgerlige navn Ausamah Saeed har onsdag aften delt et opslag på de sociale medier, hvor han fortæller om det, der skete.

- På turen fik jeg et hjertestop grundet en forsnævret kranspulsåre og faldt om. Jeg blev erklæret klinisk død. Jeg fik hurtigt hjertemassage og stød. Efterfølgende blev jeg kørt på Rigshospitalet, hvor jeg lå i koma og blev holdt i live via en respirator.

Har kæmpet for at komme tilbage

USO vågnede efter fire dage og har siden været i genoptræning for at genvinde sin førlighed.

- Det har været en hård kamp på et års tid med genoptræning og rehabilitering for at komme ovenpå igen både fysisk og mentalt. Ens verden bliver sgu vendt på hovedet, når man hverken kan gå eller spise på egen hånd. Har nu fået det bedre og lægerne siger, at jeg nok vende tilbage til “normal” tilstand igen, skriver han.

Reddet af førstehjælp

USO har med egne ord valgt at stå frem med sin historie i håbet om at få flere til at interessere sig for hjertesygdomme og førstehjælp.

- Takket været den person som fandt mig, de seje ambulancefolk og de dygtige og fantastiske læger, sygeplejersker, personalet på Rigshospitalets hjerteafdeling som dagligt passede på mig sammen med min familie og venner, er jeg i live i dag, skriver rapperen og slutter af med en opfordring til alle om at sætte pris på livet.

- Ingen har lovet, at vi kommer hjem, når vi går ud ad døren.

Usunde madvaner og et tvangspræget forhold til krop og vægt.

Det er hverdagskost for stadig flere unge, og på bare 15 år er der sket en fordobling i antallet af spiseforstyrrelser, der er så alvorlige, at de skal behandles på hospitalet. Helt bestemt er der sket en stigning fra 3053 til 6132.

Det viser en ny analyse baseret på data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Samtidig vurderer Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, at der derudover er en lang række unge, der lever med spiseforstyrrelser, som endnu ikke er diagnosticeret og i behandling.

Foreningen modtog sidste år over 4000 henvendelser om spiseforstyrrelser. Det er rekordmange.

Børn ned til ti år henvender sig

På den ene side kalder foreningens direktør, Laila Walther, det godt, at flere bliver opdaget med en spiseforstyrrelse, så det kan behandles. Samtidig er hun også meget bekymret for udviklingen.

- Jeg er overbevist om, at det også er et generelt udtryk for mistrivsel blandt unge i Danmark og det store vægtfokus, vi har, siger Laila Walther til TV 2.

Hun fortæller, at det kan være piger og drenge helt ned til tiårsalderen, der kontakter foreningen med utilfredshed og skam over egen krop og vægt.

Ifølge Laila Walther er det ofte andre ting i den unges liv, der kan sætte gang i spiseforstyrrelser såsom mobning, ensomhed, skilsmisse eller misbrug.

- Det, der kendetegner dem, der udvikler en spiseforstyrrelse, er, at det ofte er dem, der har lavt selvværd og svært ved at tale om svære oplevelser og følelser, som alle børn, unge og voksne har, siger direktøren.

Usikkerhed udløste anoreksi

En af dem, der kan genkende at have et lavt selvværd som ung, er Laura Børnich Brink Pedersen.

Som teenager var hun usikker på sig selv og sit udseende, og hun satte sig for at lave om på det.

- Jeg følte mig ikke tynd nok, og det kunne jeg ændre på ved at lave mine kostvaner om, fortæller den nu 24-årige Laura Børnich Brink Pedersen til TV 2.

De ændrede kostvaner resulterede i, at hun fik et usundt forhold til mad og tabte sig en hel del. Det endte med, at hun fik diagnosen anoreksi.

- Jeg kunne ikke bevæge mig og var selvskadende. Jeg var meget undervægtig, og alt i min verden handlede om vægt, husker Laura Børnich Brink Pedersen.

Hun blev behandlet for spiseforstyrrelsen på hospitalet og var også indlagt i en periode på fem uger, men det var først, da hun som 19-årig flyttede for sig selv, at spiseforstyrrelsen slap, og at hun den dag i dag er fri for anoreksi

- I dag føler jeg, at jeg er kureret. Det ligger i baghovedet i svære perioder, men jeg tror ikke, det udvikler sig til en spiseforstyrrelse igen, fortæller Laura Børnich Brink Pedersen, der i dag bor i Aalborg, hvor hun studerer erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet.

Sociale medier spiller ind

Laura Børnich Brink Pedersen fortæller, at noget af det, der triggede hendes spiseforstyrrelse, var sociale medier og netværk på nettet for spiseforstyrrede.

Derfor er hendes råd også til unge, at de generelt bør tænke over, hvad de foretager sig på sociale medier.

- Hvis noget giver en negativ energi, bør man bevidst fravælge det, siger hun.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade genkender også, at sociale medier kan spille ind i udviklingen af en spiseforstyrrelse.

- Der er meget stort fokus på krop, vægt og udseende i samfundet generelt – og især på de sociale medier. Det er med til, at flere og flere unge mistrives, og mange starter med intensiv træning og stor opmærksomhed på, hvad de spiser, siger direktør i foreningen Laila Walther.

Ifølge Laila Walther er noget af det, der skal til for at standse udviklingen, at der skal forebygges mere.

For eksempel nævner hun foreningens eget initiativ Spejlven, der sætter fokus på at spise madpakke og gå i fællesbad i 6. klasse for at gøre det til en naturlig del af hverdagen. Initiativet har haft god succes i udlandet, fortæller Laila Walther.

Derudover så hun gerne, at unge med tidlige symptomer hurtigere bliver taget hånd om i kommunen, så de ikke udvikler en spiseforstyrrelse.

Se dokumentaren 'Styret med mad' på TV 2 torsdag klokken 20.00 eller på TV 2 Play.

Onsdag styrtede et mindre fly med to mænd om bord ned i området Lyngdal i Agder i Norge.

Det viste sig hurtigt, at flyvet var stjålet. Og alt tyder på, at det var de to mænd om bord på flyet, der havde sluppet afsted med både at stjæle flyet og få det i luften.

Det skriver det norske TV 2.

- Det involverede fly viser sig at være stjålet. Den blev stjålet engang efter tirsdag eftermiddag. Begge involverede personer er anholdt, skriver det norske politi på Twitter.

Ringede selv efter hjælp

Tom Einar Gausdal, indsatsleder i Agder politikreds, oplyser til mediet, at de to mænd er anholdt og sigtet for tyveri.

- De er anholdt, og vi vil have dem med os, men deres helbredstilstand skal afklares først, siger Gausdal ifølge VG.

Politiet kan ikke sige mere om detaljerne omkring tyveriet og ved på nuværende tidspunkt ikke mere om hændelsesforløbet.

De to mænd om bord på flyet ringede selv efter hjælp og var ved bevidsthed, da politiet ankom.

Herefter blev de to mænd bragt på hospitalet med en redningshelikopter. Omfanget af deres skader er ukendte, skriver VG.

Stjålet fra en klub

Bjørn Pedersen er skoleleder i Farsund Luftsportsklub, der ejer det nedstyrtede fly.

Han fortæller, at han onsdag observerede det stjålne fly flyve over hans hus, men at han på det tidspunkt ikke var klar over, at flyet var stjålet.

- Flere personer observerede flyet i luften, inklusive mig. Det fløj lige hen over, hvor jeg bor. Men jeg vidste ikke engang, hvilket fly det var, før der begyndte at komme beskeder ind til flyveklubben. Så kom der et opkald fra brandvæsenet om, at det var styrtet ned, siger han til TV 2.

Han fortæller, at det kom bag på ham, at nogen kunne finde på - og at det kunne lade sig gøre - at stjæle et fly.

- Jeg var lidt overrasket over, at de faktisk havde fået det op i luften, siger Bjørn Pedersen.

Han tilføjer, at han er glad for, at de to mænd overlevede styrtet.

Samme melding kommer fra John Erik Laupsa, der er generalsekretær i det norske luftsports forbund.

- Det (at mændene er uskadte red.) er det vigtigste for os, uanset andre omstændigheder. Vi er selvfølgelig ikke glade for, at andre kommer og stjæler materiale fra medlemsklubber, men risikoen for, at det kan gå rigtig galt i tilfælde af styrt, er stor. Det er godt, at det er gået godt, siger Laupsa til VG.

Ifølge politiet er man ved at undersøge, om de to personer havde en uddannelse, så de var i stand til at flyve flyet.

ANALYSE: Man havde ikke set eller hørt noget fra den – nu forhenværende – kinesiske udenrigsminister, Qin Gang, siden 25. juni, da flere medier, inklusivt TV 2, i sidste uge begyndte at undre sig over, hvor ministeren mon var henne.

En undren, som gav anledning til mange spekulationer omkring årsagen.

Der blev talt om alt fra et sygdomsforløb, magtkampe i toppen af partiet til det mere underlødige i form af en mulig affære med en kendt tv-værtinde.

Inden sin forsvinden havde Qin Gang gjort kometkarriere i kinesisk politik, da han i 2021 blev udnævnt til at være Kinas ambassadør i USA.

Blot året efter blev han både forfremmet til udenrigsminister og fik en plads i kommunistpartiets centralkomité – håndplukket af præsident Xi Jinping selv.

Men nu er eventyret tilsyneladende slut.

Tirsdag 25. juli har kinesiske statsmedier således offentliggjort, at Qin Gang ikke længere er udenrigsminister.

Det sker efter et møde i Kinas Kommunistiske Partis politbureau, det næsthøjeste magtorgan i partiet, mandag, hvor man reelt drøftede og traf beslutningen.

Dagen efter blev Qin Gang officielt fjernet under et nyt møde i Folkekongressens Stående Komité, som er et af de øverst besluttende instanser i det kinesiske parlament.

Det skete uden nogen egentlig begrundelse eller ord fra manden selv – og det har kun medvirket til at gøre sagen endnu mere mystisk.

Gammel og garvet kending tager over

Samtidig med udmeldingen om Qin Gangs afsked meddelte man, at Wang Yi, den forhenværende udenrigsminister, ville træde til i stedet.

Ved kommunistpartiets partikongres i oktober sidste år blev Wang forfremmet til partiets politbureau og blev samtidig gjort til direktør for partiets Udenrigskommission, der reelt er ansvarlig for landets udenrigspolitik, hvilket gjorde ham til partiets topdiplomat.

Med (gen)udnævnelsen af Wang Yi som udenrigsminister kommer der nu ro på det kinesiske diplomati.

Embedsværket får en erfaren person ind, som det har indgående kendskab til, og man skal ikke længere forholde sig til den usikkerhed, som fraværet af Qin Gang unægtelig har skabt.

Det blev især tydeligt af de manglende svar fra talspersoner fra ministeriet til spørgsmål fra udenlandske journalister om, hvor Qin Gang var henne, og om han stadig var landets udenrigsminister.

I udlandet får man ligeledes en mand, som man kender fra tidligere, også selvom Wang Yi har været kendt for en hårdere linje, når det gælder USA.

Det er dog uvist, hvorvidt Wang Yi skal være fungerende udenrigsminister på længere sigt, og det må også forventes, at han beholder sin post som topdiplomat for partiet.

Han er nu således den mand i Kina, der fuldkommen repræsenterer partiet og landets udenrigspolitiske linje, og han er samtidig en loyal støtte for Xi Jinping.

Fremtiden for Qin Gang?

Selvom der nu er ro på det kinesiske diplomati, i hvert fald udadtil, står vi tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål omkring Qin Gang.

Vi ved stadigvæk ikke, hvor den nu forhenværende og forsvundne udenrigsminister er henne, hvad årsagen til hans forsvinden er, eller hvad der nu kommer til at ske med ham.

Hvis vi skal starte med den mest sandsynlige årsag, at manden er syg – måske endda alvorligt – vil det også forklare, hvorfor Qin Gang indtil videre har fået lov til at beholde sine andre vigtige poster som medlem af både det kinesiske Statsråd og pladsen i kommunistpartiets centralkomité.

En forklaring, som synes logisk, hvis det antages, at Wang Yi kun er indsat midlertidigt for at få ro på diplomatiet, indtil Qin Gang bliver rask og kan vende tilbage som udenrigsminister.

Kommunistpartiet melder meget sjældent noget som helst ud angående højtstående medlemmers helbred, så tavsheden er således ikke overraskende.

Det, der taler imod denne forklaring, er dog, at man efter udmeldingen om fjernelsen af Qin Gang har renset udenrigsministeriets hjemmeside for al information om den nu forhenværende udenrigsministers navn, gøren og laden.

Nu fremstår det nærmest, som om Qin Gang aldrig har været der, påpeges det af flere Kina-kendere- og iagttagere på Twitter.

Det synes at være et meget underligt træk, hvis Qin Gang skal tilbage igen efter et sygdomsforløb.

Det forklarer heller ikke til fulde, hvorfor man har været så lang tid om at finde en officiel løsning på fraværet af udenrigsministeren. Særligt ikke i en tid med mange vigtige topmøder, genoptøning af kommunikationslinjerne med USA og et EU, som man gerne vil fastholde et godt forhold til.

Magtkamp eller korruption?

En anden forklaring, som avisen Nikkei Asia rapporterer, er, at der har foregået en magtkamp i toppen af partiet, hvor Qin Gang måske har været for ambitiøs i målet om at komme længere mod den politiske top.

Qin Gang og Wang Yi skulle efter sigende have været uenige om udenrigspolitikken, hvilket ikke er faldet i god jord hos sidstnævnte.

Men selvom magtkampe i partiet bestemt ikke er nyt, synes det alligevel underligt, at Wang Yi trods sin position og status i partiet skulle kunne tryne en mand, der var håndplukket af Xi Jinping.

Dertil kommer en tredje forklaring: at Qin Gang har rodet sig ud i noget snavs eller korruption, som han ikke har kunnet overleve.

Hvis det er tilfældet, vil det ikke være overraskende, hvis der kommer en udmelding fra Det Centrale Udvalg for Disciplininspektion, den højeste disciplinmyndighed i Kinas kommunistiske parti, om, at Qin Gang nu bliver undersøgt for korruptionssager.

Dette vil også forklare, hvorfor han beholder de to førnævnte poster. De er til dels ikke lige så vigtige at have besat som udenrigsministerposten, og man kan derfor vente med at beslutte noget, indtil Qin Gang enten kendes skyldig eller frifindes i en eventuel disciplinærsag.

Skår i det kinesiske diplomati

Rollen som udenrigsminister i Kina er i sig selv ikke en særlig magtfuld post i det kinesiske statsapparat.

Selve den udenrigspolitiske linje bliver skabt og klappet af i partitoppen, og det sker aldrig uden Xi Jinpings velsignelse. På den måde har fraværet af Qin Gang ikke rykket det store ved de overordnede udenrigspolitiske linjer.

Den manglende udenrigsminister og tavsheden omkring ham har dog skabt tvivl og undren i det internationale diplomati, hvor Qin Gang først måtte aflyse et topmøde i ASEAN, Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationers.

Senere blev et besøg til Beijing af EU's kommissær for udenrigsanliggender, Josep Borell, aflyst. Begge med begrundelse i Qin Gangs dårlige helbred.

Den britiske udenrigsminister, James Cleverly, udsatte også et planlagt besøg på grund af fraværet af den kinesiske udenrigsminister, og endelig kunne The Wall Street Journal rapportere, at Kina måtte forsikre amerikanerne om, at den seneste optøning i kommunikationen mellem de to lande ville fortsætte trods Qin Gangs fravær.

Alt har altså ikke blot været fryd og gammen i det kinesiske diplomati i den måned, hvor Qin Gang indtil videre har været væk.

Den kendte amerikanske Kina-kender Ryan Hass, der er leder af John L. Thornton Kina-centret, udtalte til The Wall Street Journal, at Qin Gangs forsvinden skaber et billede af en and i forbindelse med Kinas bureaukratiske politik:

Fredfyldt over vandet, mens den sparker voldsomt under det.

Underforstået, at man fra kinesisk side har forsøgt at signalere udadtil, at alt var under kontrol, mens man bag linjerne febrilsk har forsøgt at finde en løsning.

Den løsning er nu fundet for indeværende med Wang Yi ved roret, men tiden vil vise, hvad der kommer til at ske med Qin Gang, og om vi nogensinde bliver klogere på, hvad der egentlig er hændt.

Det er langt fra sikkert, da kinesisk toppolitik, som hele sagen meget tydeligt viser, til stadighed er en sort boks omgærdet af mystik og med ingen eller meget lidt information.

Fredag mistede læge Mariann Stenberg livet, da hun blev stukket ned af en mandlig patient på Psykiatrisk Center Glostrup.

Samme aften lavede Linda Møllgren, der selv er sygeplejerske i psykiatrien, et opslag på Facebook under hashtagget #Detkunneværemig, hvor hun satte et billede ind af sig selv under overskriften ”Ansat død efter knivstik”.

For det kunne lige så godt have været hende, der var blevet overfaldet, mener hun.

Det er jo ikke dig, der er blevet dræbt. Er det ikke lige voldsomt nok at sige ”det kunne have været mig” til sådan en sag?

- Nej, det synes jeg ikke, for det kunne godt have været mig. Jeg har arbejdet mange år i psykiatrien, siger hun i ’Go’ aften LIVE’ og fortsætter:

- Jeg har stået i situationer, som har været ret voldsomme, og jeg har set kolleger, der er blevet slået ned. Jeg er selv blevet skubbet, sparket, slået, spyttet på og overfaldet, så det der kunne sagtens have været mig.

Siden fredag er Linda Møllgrens opslag blevet delt mere end 3700 gange på det sociale medie, og medarbejdere fra alle grene af psykiatrien er begyndt at dele deres eget billede med overskriften ”Ansat død efter knivstik”.

Alle er de enige om, at der skal gøres noget ved psykiatrien, men hvad løsningen er, er der forskellige holdninger til.

Bedre sikkerhed for personale

På Psykiatrisk Center Glostrup er der i dag kommet en vagt i døren, ligesom eksempelvis Region Sjælland benytter sig af en vagt.

Det giver en tryghed, men det må ikke stå alene, lyder det fra Linda Møllgren.

Hun mener blandt andet, at medarbejderne og ledelsen skal uddannes bedre. Hun så gerne, at personalet havde bedre muligheder for at tvangsmedicinere patienter, og så foreslår hun, at alle medarbejdere en gang imellem sendes til psykolog.

Det er nemlig nogle voldsomme arbejdsvilkår, medarbejderne i psykiatrien arbejder under, og det er ikke unormalt, at Linda Møllgren bliver slået, revet i håret eller spyttet på, siger hun.

Det har hun oplevet så mange gange, at hun har forberedt, hvad hun skal sige til sine børn, når hun kommer hjem med blå mærker eller andet.

Noget af det, der har gjort mest ondt, er dog, når Linda Møllgren har skullet vælge, hvilke patienter der skulle udskrives for at skabe sengepladser.

- I psykiatrien står vi ofte med, at vi skal vælge de bedste af de dårligste, fordi vi skal have nogle ledige pladser op til weekenden. Hvem kan vi udskrive? Jeg har mange gange stået med ondt i maven og tænkt: ”Held og lykke til samfundet med de folk, vi lukker ud lige om lidt”, fortæller hun.

Næste led i systemet

Når Linda Møllgren har udskrevet psykisk syge patienter, er det mennesker som Nadja Bjerre Rasmussen, der tager imod dem.

Hun er sosu-assistent og arbejder på et psykiatrisk bosted på Nørrebro i København, og hun har også delt hashtagget #Detkunneværemig på sin Facebook-profil.

- Det er så mig, der er samfundet på den anden side. Om fredagen bliver der udskrevet mange patienter eller beboere hjem til os. Så står vi med problemet, forklarer hun.

Og Nadja Bjerre Rasmussen har fået nok, lyder det:

- Nu står vi her igen. Der er en medarbejder, der er taget på arbejde og ikke er kommet hjem igen.

På bostedet, hvor hun arbejder, er der ingen sikkerhedsvagter, og hun har ikke mulighed for at tvinge beboere til at tage deres medicin, fortæller hun.

Derfor ender det ifølge Nadja Bjerre Rasmussen ofte med slag og spark, når frustrationerne går ud over hende eller en kollega.

- Jeg må prøve med alle mine pædagogiske evner og sige, at det er bedst for vedkommende, men i bund og grund kan beboeren sige nej tak. Og så ender vi ud i situationer, hvor de bliver magtesløse, fordi de bliver så udfordrede i deres sygdom, og så er det os, der står for skud, forklarer hun.

Tidligere kollega dybt berørt

Også Line Rasmussen er dybt berørt af drabet i fredags.

Hun sagde i 2021 op efter 18 år i psykiatrien, hvor hun blandt andet arbejdede tæt sammen med den dræbte læge, Mariann Stenberg.

- Jeg blev dybt berørt, og det er jo en voldsomt makaber måde at skulle herfra på, så jeg er dybt berørt over det, siger hun.

Line Rasmussen kalder Mariann Stenberg ”en kæmpe kapacitet”, som psykiatrien nu har mistet i en tid, hvor det er svært at rekruttere personale til psykiatrien i hele landet.

Selv er Line Rasmussen selvstændig, fordi hun ikke længere kan holde til arbejdet i psykiatrien, som hun ellers beskriver som sit hjertebarn og kald.

Hun mener dog, at det vil være i Mariann Stenbergs minde at fokusere mere på det større perspektiv end vagter og metaldetektorer – for Line Rasmussen tror ikke, at det havde reddet hendes liv.

- Så var hun bare blevet slået ihjel på parkeringspladsen, lyder det.

I stedet ønsker Line Rasmussen, at der kommer fokus på, hvordan psykiatrien er endt her, hvor mange psykisk syge borgere har fået det dårlige og dårligere, fordi de ikke har fået den rette behandling.

Hvad gør de ved det?

Tirsdag blev der over hele landet holdt et minuts stilhed på de psykiatriske afdelinger for at ære Mariann Stenbergs minde.

Og statsminister Mette Frederiksen (S) delte i den forbindelse et revnet hjerte på sine sociale medier, hvor hun lovede, at der vil blive gjort mere for at passe på de ansatte i psykiatrien.

Men det er blevet lovet før, mener både Nadja Bjerre Rasmussen og Linda Møllgren, der endnu ikke har oplevet, at det er blevet bedre – tværtimod.

- Jeg håber ikke, at der er nogen, der skal dø i mellemperioden, før det her begynder at virke, siger Linda Møllgren.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde ønskede ikke at stille op til interview i ‘Go’ aften LIVE’, men i en skriftlig kommentar til TV 2 lyder det:

- Ingen medarbejdere skal gå på arbejde i psykiatrien og være bekymrede for deres sikkerhed. Derfor er det også helt afgørende, at man lokalt på de enkelte behandlingssteder løbende har fokus på medarbejdernes sikkerhed og tager de fornødne forholdsregler, samtidig med at vi fra centralt hold styrker de økonomiske rammer og blandt andet giver regionerne mulighed for at udvide kapaciteten og ansætte flere medarbejdere i psykiatrien.

Se hele indslaget fra 'Go' aften LIVE' på TV 2 Play.