Fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland har umiddelbart lange udsigter.

Begge lande har en række skarpe krav, som modparten på ingen måde vil imødekomme.

Rusland og Putin eksisterer og vil blive ved med at eksistere

Dmitrij Peskov, talsmand, Kreml

Men der er også en anden forhindring, hvis man skal tro den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Ifølge Zelenskyj ved han ikke, hvem i Rusland han skal tale med om fred, da han "ikke er sikker på", om Ruslands præsident, Vladimir Putin, stadig er i live.

Det gav ukraineren udtryk for, da han torsdag morgen via videoforbindelse talte ved Verdens Økonomiske Forum i Davos og blev spurgt om udsigten til fredforhandlinger.

- Jeg forstår ikke helt, hvem jeg skal tale med og om hvad. Jeg er ikke sikker på, at den russiske præsident, som nogle gange optræder foran en grøn skærm, faktisk er den rigtige, sagde Zelenskyj og antydede, at Rusland gør brug af en Putin-dobbeltgænger.

- Jeg ved ikke helt, om han er i live, og hvorvidt han træffer beslutningerne, eller hvilken gruppe af personer der nu træffer beslutningerne derovre? Jeg har ikke de oplysninger, sagde Zelenskyj.

Putin viste sig offentligt

Der er dog ingen indikationer på, at Ruslands præsident faktisk skulle være død.

Vladimir Putin viste sig offentligt så sent som onsdag, hvor han deltog i en markering af 80-året for Sovjetunionens kamp mod Nazityskland under Anden Verdenskrig ved det daværende Leningrad.

Præsidenten lagde ud med at lægge en buket blomster ved et mindesmærke og besøge et museum i Sankt Petersborg, hvor han mødtes med veteraner og museumsfolk.

Senere dukkede han op på en våbenfabrik og talte med fabriksarbejdere.

Zelenskyjs ord skal derfor næppe forstås som en oprigtig tvivl om, hvorvidt hans russiske modstykke er død eller i live. Det er formentlig nærmere en påpegning af, at Putin de seneste måneder har været mere tilbagetrukken fra offentligheden.

I slutningen af 2022 aflyste Putin for første gang i et årti sin årlige pressekonference, en årlig "samtale" med almindelige borgere, der kan stille spørgsmål til præsidenten, og hans årlige beretning til Den Føderale Forsamling om rigets tilstand.

Putin aflyste også flere planlagte fabriksbesøg.

Eksperter har spekuleret i, at Putins fravær skyldes, at han på grund af krigen i Ukraine ikke tør møde offentligheden. En påstand, der fik nyt liv efter flere meldinger om, at den russiske sikkerhedstjeneste har benyttet agenter eller skuespillere, når Putin har ladet sig fotografere med civile.

Rusland skal finde "nogen"

Da Volodymyr Zelenskyj torsdag morgen såede tvivl om den russiske præsidents velbefindende, uddybede han sin forvirring med, at man aldrig ved, hvor man har Putin.

- Jeg forstår ikke helt, hvordan man kan love de europæiske ledere én ting og så næste dag indlede en fuld invasion af et land. Jeg forstår ikke helt, hvem vi har at gøre med. Når der bliver talt om fredsforhandlinger, ved jeg ikke rigtig med hvem, sagde han.

Over for forsamlingen i Davos gav den ukrainske præsident udtryk for vigtigheden af at kunne se og tale med hinanden, da det er vanskeligt at gennemføre forhandlinger, hvis modparten er et spøgelse.

- Vi taler sammen nu. Jeg ved, hvem I er, og I ved, hvem jeg er. Der er vidner til det faktum, at vi er i live. Og selv hvis vi er uenige, er vi i stand til at tale sammen og opnå ting, fordi jeg ved, hvem der sidder foran mig. Det har vi ikke i forhandlingerne med Rusland. Jeg tænker, at Rusland først skal finde "nogen" og så foreslå "noget", sagde Zelenskyj.

Kreml afviser spekulationer

På et pressemøde i Kreml senere torsdag reagerede Dmitrij Peskov, der er talsmand for den russiske præsident, på Zelenskyjs udtalelser.

Han havde ikke meget til overs for ukrainerens påståede tvivl om, at Vladimir Putin er i live og træffer beslutninger.

- Det er klart, at både Rusland og Putin er et stort problem for Ukraine og for Zelenskyj. Og det er klart, at herre Zelenskyj rent psykologisk ville foretrække, at hverken Rusland eller Putin eksisterede, sagde Peskov ifølge det russiske medie RBC og tilføjede:

- Men jo før det ukrainske regime indser, at Rusland og Putin eksisterer og vil blive ved med at eksistere, og at de før eller siden bliver nødt til at opgive alt antirussisk, jo bedre er det for Ukraine.

Ifølge Kreml-talsmanden vil Ruslands krav blive opfyldt "på den ene eller den anden måde", og jo hurtigere det sker, jo hurtigere vil Ukraines befolkning kunne komme videre "fra tragedien, som Kyiv-regimet har iscenesat".

Sygdomsrygter

Mens der ingen tegn er på, at Vladimir Putin skulle være hverken død eller døende, har der længe været rygter om, at den russiske præsident har problemer med helbredet.

Putin er syg med kræft, har demens og Parkinsons sygdom, og han har også en kronisk rygskade, hvis man skal tro rygterne, der lever på internettet.

Derfor vakte det også opsigt, da en anonym chef for Ruslandsanalyse i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) kort før nytår fortalte, at den danske efterretningstjeneste også tror, at Putin er eller har været syg.

Ifølge analysechefen var Putin, da han besluttede at indlede invasionen af Ukraine, påvirket af en slags kræftmedicin, hvis bivirkninger blandt andet indebærer en form for storhedsvanvid, og FE mistænker, at det kan have påvirket den russiske præsidents beslutninger.

Det bliver igen muligt for gravide at få tilbudt skattebetalt vaccination mod kighoste.

Det meddeler Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Tilbuddet blev indført i november 2019, og det er siden blevet forlænget flere gange. Det skete senest i foråret sidste år.

Vaccinationstilbuddet udløb dog ved indgangen til 2023, men på baggrund af en faglig anbefaling fra Sundhedsstyrelsen genoptages tilbuddet.

Skal beskytte nyfødte

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide i tredje trimester bliver vaccineret mod kighoste.

Formålet med vaccinationen under graviditeten er at beskytte nyfødte børn i de første levemåneder, før barnet selv kan blive vaccineret.

Kighoste er en luftvejsinfektion. Hos spædbørn, som ikke er vaccinerede, kan sygdommen medføre et alvorligt forløb. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside.

Tilbuddet om vaccination gælder indtil 31. marts 2023. Men det kan blive forlænget.

Sundhedsstyrelsen vil nemlig, inden tilbuddet udløber, se på, hvorvidt det eventuelt skal ophøre, forlænges eller gøres permanent.

Da vaccinationstilbuddet blev forlænget i april sidste år, skrev Statens Serum Institut, at vaccinen anvendes rutinemæssigt i flere lande. Det gælder blandt andet i USA, England, Australien og Østrig.

Historisk højt antal tilfælde

Selvom kighoste er blevet kaldt en børnesygdom, ses 40 procent af alle påviste tilfælde i Danmark hos personer over 20 år. Det skriver SSI.

I 2019 og 2020 blev Danmark ramt af en langvarig og landsdækkende kighosteepidemi. I 2019 blev der registreret 3691 smittede, mens der i 2020 blev registreret 2390 tilfælde.

Peter Henrik Andersen, der er afdelingslæge ved SSI, sagde i marts 2022, at der var tale om et historisk højt antal registrerede kighostetilfælde i de år.

- Der har ikke været så mange påviste tilfælde i 35-40 år, og siden vaccinationsprogrammet blev indført, sagde han til Ritzau.

Men under coronaepidemien forsvandt kighoste næsten. I 2021 blev blot 80 personer konstateret smittede med kighoste. Det har SSI tidligere fortalt.

Danmark rammes typisk af en kighosteepidemi med tre til fem års mellemrum.

Hverken vaccination eller en tidligere kighosteinfektion giver ifølge SSI livsvarig beskyttelse mod kighoste. Beskyttelsen aftager gradvist over cirka fem til ti år.

Kighostevaccinationen til gravides gives som et enkelt stik hos egen læge.

Børn tilbydes også vaccination mod kighoste som en del af børnevaccinationsprogrammet.

Den lægefaglige direktør, Jens Friis Bak, afviser nu påstande om, at patienter dør som følge af det store pres, der i øjeblikket er på akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup.

Ledelsen er ifølge direktøren bevidst om, at afdelingen er under stort pres.

- Vi anerkender, at akutmodtagelsens personale er presset i forsøget på at få tingene til at hænge sammen, og vi tager det alvorligt, når afdelingens speciallæger siger, at patientsikkerheden er truet, siger Jens Friis Bak i en pressemeddelelse, som regionen har udsendt torsdag morgen.

Bekymringsbrev

Afdelingens læger har for nylig sendt ledelsen et bekymringsbrev. Ifølge lægerne er antallet af akutte patienter så højt, at afdelingen har været hårdt belastet i flere måneder. Lægerne er både bekymrede for deres egne arbejdsforhold og patientsikkerheden.

- Vi kan se i studier, at når man har overbelægning på en akutafdeling, dør der flere patienter. Og vi har overbelægning. Og så er vi nødt til at drage den konklusion, at vi er i risiko for, at det kan ske, sagde overlæge på akutafdelingen, Anders Jørgensen til TV MIDTVEST 13. januar.

Til Herning Folkeblad sagde talsperson for afdelingens speciallæger, Anders Brøns Møllekær, blandt andet:

- Det er ikke et spørgsmål om, hvis det sker, men hvornår det sker. Vi har allerede haft tilfælde, hvor patienter med kritisk sygdom ikke når at få behandling i tide.

Ifølge lægerne sker det for eksempel, at patienter må vente i ambulancer, fordi det ikke er muligt at komme ind på afdelingen på grund af den store travlhed.

Tallene siger noget andet

I pressemeddelelsen, som Region Midtjylland har udsendt, konkluderer hospitalets ledelse, at der ikke er fare for patienterne.

- Alle tilgængelige data viser, at personalet i Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Gødstrup - trods travlhed i spidsbelastningsperioder – giver patienterne den fornødne behandling, selvom det nogle gange foregår under uhensigtsmæssige og utilfredsstillende forhold, skriver regionen.

Det konkluderer ledelsen på baggrund af en analyse af tre overordnede punkter; antallet af 'patientkontakter', antallet af indrapporterede 'utilsigtede hændelser' og ambulancernes afleveringstider.

Ledelsen konkluderer, at der ikke er længere ventetid for ambulancer i Gødstrup end andre hospitaler, og der er ifølge ledelsen samtidigt ikke afleveret et alarmerende antal rapporter om utilsigtede hændelser, hvor en patient har været i fare eller taget skade som resultat af presset.

Sammen med det peger ledelsen i sin analyse på, at antallet af patientkontakter på akutafdelingen faktisk faldt i 2022 i forhold til året før.

- Jeg vil gerne understrege, at den dokumentation, vi her lægger frem, ikke ændrer på, at forholdene i akutafdelingen giver anledning til bekymring og kræver handling. Der er for travlt i Akutafdelingen, og derfor har vi også - sammen med afdelingsledelsen – lagt en plan for, hvordan Akutafdelingen kommer i bedre balance, siger Jens Friis Bak i meddelelsen.

Direkte kontakt

I meddelelsen beder regionen patienter såvel som ansatte om at kontakte ledelsen direkte, hvis nogen har været utrygge eller har haft dårlige oplevelser på hospitalets akutmodtagelse.

Direktøren beder specifikt personalet om at dokumentere påstande, der er fremført i pressen.

- Det er afgørende vigtigt, at påstande om alvorlige hændelser der fremføres i pressen eller internt på hospitalet kan dokumenteres, så vi kan analysere dem og lære af dem. Det gælder eksempelvis påstanden om, at der skulle være flere eksempler på dødsfald, mens patienterne venter på at blive tilset af en læge i akutmodtagelsen. Det har vi fortsat ikke dokumentation for, konstaterer lægefaglig direktør Jens Friis Bak i meddelelsen.

I meddelelsen understreger hospitalsledelsen, at den vil arbejde videre med den overordnede plan, der skal lette presset på akutafdelingen og få den tilbage på ret køl. Planen går blandt meget andet ud på at omlægge patientforløb og forebygge indlæggelser.

Læger fastholder: Patienter er i fare

Onsdag eftermiddag havde hospitalsledelsen møde med lægerne om situationen. Lægernes talsperson, overlæge Anders Brøns Møllekær, siger til TV MIDTVEST, at han ikke mener lægerne fik noget nyt ud af mødet.

- Vi føler os beklikket på troværdigheden.

- Vi har fremlagt mundtlig og skriftlig dokumentation på, at patienter har ventet i livstruende tilstand. Og ventet så længe, at det i enkelte tilfælde har haft dødelig udgang.

Han mener, at resultatet af ledelsens plan vil være færre akutmedicinere på arbejde til at se patienter på afdelingen.

- Vi går fra slemt til værre.

- For os er det vigtigste patientsikkerheden. Vi skal kunne se patienterne i øjnene. Vi står fuldt ud på mål for det, vi har sagt i bekymringsbrevet.

Til Herning Folkeblad skriver Jens Friis Bak i en besked på bagkant af mødet;

- Der er en forhandling i gang om forskellige løsningsmuligheder, som vi ikke kan drøfte i medierne. Der er planer om at styrke lægebemandingen i spidsbelastede situationer, hvilket er i modstrid til det, du refererer, siger den lægefaglige direktør.

Det er et mindre indgreb at klippe et stramt tungebånd. Et lille klip af den stramme streng i barnets bløde mund, og tungen bliver løsnet, så den kan bevæge sig friere end før.

Og selvom de danske sundhedsmyndigheder ikke anbefaler, at man klipper barnets tungebånd, med mindre der er tungtvejende årsager til det, har flere og flere børn de seneste år fået foretaget indgrebet i Danmark, oplyser Sundhedsstyrelsen til TV 2.

Styrelsen kan dog ikke oplyse konkret, hvor meget tallet er steget.

Vi har fået nogle tilfælde ind, som har været meget grumme

Alexander Wieck Fjældstad, øre-næse-hals-læge og lektor på Aarhus Universitet

Et ukendt antal danske forældre krydser endda landegrænser for at få klippet deres barns tungebånd på klinikker i lande som Holland, Tyskland og Sverige.

Det bekræfter Dansk Pædiatrisk Selskab, Fagligt Selskab For Sundhedsplejersker, Danske øre-næse-halslægers organisation, Sundhedsstyrelsen og en hollandsk klinik, der specialiserer sig i tungebåndsklip, over for TV 2.

For i modsætning til flere klinikker i udlandet er danske læger mere varsomme med at klippe for dybt i mundbundens muskulatur. Det skyldes, at der kan være større risiko for smerte, blødning og skader. Det oplyser Danske øre-næse-halslægernes organisation.

Mange afviser også at foretage indgrebet, hvis lægen ikke mener, at et klip vil være til gavn for barnet.

Livslange følger

Det er ikke kun antallet af børn, der får foretaget indgrebet, der er stigende. Ifølge Alexander Wieck Fjældstad, der er øre-næse-hals-læge og lektor på Aarhus Universitet, er øre-næse-hals-læger i stigende grad vidne til små børn med skamferede tunger, infektioner, sår, blødning og hævelse i luftvejene.

Skader der potentielt kan få fatale konsekvenser.

- Der er især på sociale medier beretninger fra folk, som det hjælper rigtig godt for, men i de situationer hvor der er lavet mere omfattende kirurgi inde i munden – også mere omfattende end vi ville gøre i Danmark – har vi fået nogle tilfælde ind, som har været meget grumme, siger han til TV 2.

Han har set spædbørn, der får livsvarige følger af indgrebet. Andre børn har været indlagt på intensiv med luftveje, der var lige ved at lukke helt til.

- Det har været tilfælde af omfattende skade på slimhinde, på kar og måske også udløbsgange af spytkirtler og nerver. Blødning og hævelse hos et lille barn kan udvikle sig kritisk. Der skal ikke særlig meget hævelse til hos et barn med små luftveje, og hvis der kommer infektion, så kan det lukke til. Vi ved ikke, hvilken vejledning forældrene har fået, hvis det bliver lavet i Holland og andre steder, der ligger uden for det danske etablerede sundhedsvæsen, siger han.

Alexander Wieck Fjældstad understreger dog, at han ikke er stødt på mange tilfælde.

Alle indgreb kan få konsekvenser

På Facebook findes en gruppe med over 8100 medlemmer.

Derinde deler forældre billeder af deres børns tungebånd, hjælper hinanden med at diagnosticere og deler erfaringer med læger og klinikker i Danmark såvel som i udlandet. I de opslag, som TV 2 har set, støtter forældrene hinanden i at få klippet deres børns tungebånd.

Netop de mange anbefalinger på sociale medier bekymrer Alexander Wieck Fjældstad. Han understreger overfor TV 2, at alle kirurgiske indgreb kan have konsekvenser.

- Jo dybere man klipper, jo større risiko er der for, at det får konsekvenser. Det er derfor vigtigt med en individuel vurdering, om nedsat bevægelighed af tungen er en sandsynlig årsag til barnets problemer, siger han.

- Der er desuden større risiko med en tur til Holland. Man skal være orienteret om, at der er mulige komplikationer, for det bliver man ikke orienteret om, når man rejser fra Danmark og får en anbefaling på Facebook. Og så kan det godt være, at man får det at vide dernede, men så står man der jo allerede.

Personlige erfaringer er ikke godt nok

Alexander Wieck Fjældstad bakkes op af næstformand for danske øre-næse-halslægers organisation, Thomas Qvist Barret.

Begge fremhæver den nationale kliniske retningslinje for undersøgelse og behandling af ankyloglossi (stramt tungebånd, red.), der udkom i 2020. Læger tager udgangspunkt i netop disse, når de vurderer, om de skal klippe et stramt tungebånd.

- Vi vurderer patienterne og tager på den baggrund en beslutning, og vi klipper i henhold til retningslinjerne. Jeg har kendskab til, at der er nogen, der har gjort sig personlige erfaringer, som, de mener, er bedre og kan supplere retningslinjerne, og det kan vi ikke sige så meget andet til, end at indtil videre er det deres personlige erfaring, og vi vil jo gerne lave evidensbaseret behandling, siger han.

Ifølge Thomas Qvist Barrett er lægerne på udenlandske klinikker mere villige til at klippe tungebånd, end man er i Danmark.

Det kunne da være skønt, hvis vi var mere enige om tingene

Thomas Qvist Barrett, næstformand, danske øre-næse-halslægers organisation

Og når man er blevet afvist af danske læger, er det dermed nærliggende for de danske forældre at rejse til lande som Holland, Tyskland og Sverige, hvilket er årsagen til, at danskere søger ud af landet, siger han.

Vil I fraråde, at man tager til udlandet og får det gjort, hvis man er blevet afvist herhjemme?

- Det ligger i forlængelse af, at vi fraråder et tungebåndsklip fra starten for det specifikke barn, siger han.

- Jeg har tillid til, at hvis vurderingen er gjort herhjemme, er det gjort i henhold til retningslinjerne, og det bakker vi op om. Men det er muligt for alle uanset branche at tage fejl, og derfor kan det være fair nok at få en second opinion herhjemme – men ikke nødvendigvis at få et afslag og rejse direkte til udlandet og få det gjort alligevel. Hvis det var mine egne børn, ville jeg have tillid til den danske måde at gøre det på.

Han efterlyser mere enighed blandt læger om, hvordan og hvornår man skal foretage indgrebet.

- Jeg må jo konstatere, at der findes sundhedsfaglige personer også herhjemme, som har en anden opfattelse, end de råd, der bliver givet i den nationale kliniske retningslinje, og det kunne da være skønt, hvis vi var mere enige om tingene.

Mangler viden om langtidseffekter

Også børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab advarer mod at få foretaget indgrebet i udlandet. Det skyldes den manglende videnskabelige forskning på området, sagde de 13. januar til TV 2.

TV 2 har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvad de mener om, at flere og flere danskere tager til udlandet for at få klippet stramme tungebånd på deres børn. Styrelsen svarer skriftligt:

- Vi er bekendt med de mange klip, der bliver foretaget, og at det er et indgreb, som har været i stor stigning over de senere år. Mange forældre har problemer med at få deres børn til at spise, og har set, at der har været andre forældre, der har anbefalet klip i tungebåndet som en mulighed for hjælp.

- Sundhedsstyrelsen kan ikke anbefale, at børn får klip i tungebåndet, med mindre der er faglig grund til det, da der ikke er viden om langtidseffekter, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

TV 2 har efter udgivelse rettet formuleringen "tungens muskulatur" til "mundbundens muskulatur".

Kort før jul blev Maj-Britt Mortensens søn på to og et halvt år syg.

Uden at vide at han havde RS-virus – som mange andre børn på det tidspunkt – kørte hun ham til lægen. Her fik han det værre.

- Da vi kommer ned i lægehuset, er det, som om han falder hen, og vi kan ikke rigtig få den øjenkontakt og den kontakt, vi ønsker, fortæller Maj-Britt Mortensen fra Spjald til TV MIDTVEST.

Lægen vurderede, at drengen skulle med udrykning til Regionshospitalet Gødstrup, det nye supersygehus ved Herning.

Ingen tog telefonen

I ambulancen var drengen Hjalte ikke bevidstløs, men i et stadie ”midt imellem”, hvor de var bekymrede for, at han skulle blive det, fortæller hans mor.

Alligevel oplevede Maj-Britt Mortensen ambulancekørslen som ”stille og rolig”, fordi ambulanceredderne var professionelle og gode til at hjælpe.

- Selve turen derind var egentlig okay. Det er først, da vi lander på afdelingen, hvor vi virkelig kan mærke, hvor presset det egentligt er, siger Maj-Britt Mortensen.

Under turen forsøgte ambulanceredderne flere gange at ringe til hospitalet for at melde deres ankomst, men ifølge Maj-Britt Mortensen kom de aldrig igennem.

Det er jo kaos, vi oplever

Maj-Britt Mortensen, mor til patient

Så selvom lægehuset havde sendt en besked, var personalet på hospitalet ifølge Maj-Britt Mortensen ”meget forvirret” og ”meget overrasket” over, at de kom.

Hun kunne straks mærke, at der var travlt, og at personalet var stresset. Sygeplejerskerne var i tvivl om, hvilke patienter der var hvor, og hvem de havde set til. Og de talte åbent om, at de hverken havde været på toilet eller spist i flere timer.

- Det er jo kaos, vi oplever, erindrer Maj-Britt Mortensen.

Frygter, at arbejdspres vil koste liv

For Maj-Britt Mortensen og sønnen Hjalte gik besøget godt, og han fik den behandling, han skulle have.

Men for lægerne på akutafdelingen er det store arbejdspres dødelig alvor. De frygter, at det kan koste menneskeliv.

Det første år af supersygehusets levetid har akutafdelingen i store dele af tiden været i ”rød tilstand”. Det vil sige, at behovet for akut behandling overstiger akutafdelingens ressourcer.

Fra april til november var afdelingen samlet set i ”rød tilstand” i over 30 procent af døgnets timer, viser en opgørelse. Det skriver samtlige af afdelingens special- og overlæger i et fælles bekymringsbrev til ledelsen.

- Det her er så kritisk, at vi trækker det røde kort og siger, at det begynder at blive farligt. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det går galt, men hvornår det går galt, siger deres talsmand, Anders Møllekær, til TV 2.

Til Jyllands-Posten siger Anders Møllekær, der er overlæge på akutafdelingen, at han har set ”ambulancer i kø” til akutmodtagelsen.

Lægefaglig direktør på Regionshospitalet Gødstrup Jens Friis Bak bekræfter over for TV 2, at der har været ”et enkelt eksempel”, hvor en patient har måttet vente i en ambulance til akutmodtagelsen, men derudover kender ledelsen ikke til andre tilfælde.

Vi er klar over, at det er et meget stort pres for lægerne og sygeplejerskerne

Jens Friis Bak, lægefaglig direktør, Regionshospitalet Gødstrup

Ledelsen tager dog lægernes bekymring over arbejdspresset og konsekvenserne for patienterne meget alvorligt, understreger Jens Friis Bak.

- Vi har ikke set eksempler på, at patienter er døde af den årsag. Men vi er klar over, at det er et meget stort pres for lægerne og sygeplejerskerne, når man har rigtig travlt, og der kommer meget syge patienter ind, og det gør der, siger han.

Jens Friis Bak tilføjer, at ledelsen er i tæt dialog med personalet om en række initiativer, der skal hjælpe med at få mere balance mellem opgaverne og bemandingen.

Deler lægernes bekymring

Maj-Britt Mortensen fra Spjald er godt kendt i hospitalsvæsenet med Hjaltes tvillingesøster, og familien er derfor glad for systemet.

Men hun deler lægernes bekymring og frygter for den stressfaktor, personalet er under.

- Jeg har behov for at være sikker på, at der er hænder til alle de børn, der kommer ind. Og vi snakker ikke om, at børn ikke må sidde i et venteværelse med en brækket arm eller brækket fod i to timer. Det er de virkelig akutte tilfælde, hvor jeg tænker, at man må tabe nogen på gulvet, hvis man ikke gør noget, siger hun til TV MIDTVEST.

Det har ikke været muligt for TV 2 at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) mandag. Hun har i stedet sendt følgende skriftlige kommentar:

- Jeg forventer, at Region Midtjylland afklarer, hvad der er op og ned i denne sag, førend jeg kan vurdere den. Mit ministerium har lavet et grundigt eftersyn af hele sundhedsvæsenet, og udfordringerne er meget dybe på sygehusene.

Sophie Løhde har derfor inviteret til sættemøde med alle fem regioner for at få et overblik over forholdene på sygehusene, fremgår det af hendes svar.

- Selvom der er åbenlyse problemer med ventetider, må danskerne ikke være i tvivl om, at sundhedsvæsenet har åbent 24/7, når man har brug for akut og livsnødvendig hjælp.

Her er dagens overblik fra TV 2.

Vi slutter i Grækenland, men begynder i Italien.

Jubel over anholdelse

I 30 år – halvdelen af hans liv – var han på flugt fra politiet. Men nu gik den ikke længere. Italiens mest eftersøgte, ”bossen over alle bosser”, Matteo Messina Denaro, er ikke længere på fri fod.

Den berygtede og brutale mafiaboss blev anholdt på et privathospital i Palermo efter en enorm politiaktion. Nu står han til at tilbringe resten af sine dage i fængsel.

60-årige Matteo Messina Denaro blev dømt in absentia i 1992 for drabene på de to mafiaanklagere Giovanni Falcone og Paolo Borsellino. En historisk forbrydelse og et angreb mod staten, som aldrig er glemt, skriver TV 2s korrespondent i Italien, Eva Ravnbøl, i en kommentar.

Derfor jublede italienerne – og premierminister Giorgia Meloni – i dag også over anholdelsen af den sidste store sicilianske mafiaboss.

Læger slår alarm på supersygehus

Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup ved Herning er under så massivt et pres, at samtlige special- og overlæger på afdelingen nu råber vagt i gevær. Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge lægerne må ambulancer i perioder holde i kø til det nybyggede supersygehus. Og børn med knoglebrud venter i timevis på smertebehandling. Faktisk er det så slemt, at patienter risikerer at dø, mens de venter på akut behandling, advarer lægerne i et bekymringsbrev til ledelsen.

- Det her er så kritisk, at vi trækker det røde kort og siger, at det begynder at blive farligt. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det går galt, men om, hvornår det går galt, siger Anders Møllekær, der er talsmand for den samlede gruppe af special- og overlæger, til TV 2.

Nikolaj Jacobsen skifter ud

Efter to kampe og to sejre ved VM i herrehåndbold har landstræner Nikolaj Jacobsen nu brugt sin første af seks muligheder for at skifte ud i truppen.

Årsagen er, at Rasmus Lauge har ”småproblemer i læggen” og derfor endnu ikke har været i aktion ved VM. Som konsekvens af det har landstræneren i dag indkaldt Magdeburg-spilleren Michael Damgaard.

Michael Damgaard har spillet 87 landskampe for Danmark, og med indkaldelsen sender landstræneren et offensivt signal, vurderer TV 2 SPORTs håndboldekspert. VM er dog ikke definitivt slut for Rasmus Lauge, som bliver i landsholdslejren med mulighed for at blive bragt i spil senere i turneringen.

Skarp kritik af Forsvarsministeriet

Statsrevisorerne rettede i dag skarp kritik af Forsvarsministeriet for ikke at have godt nok styr på økonomien.

De seks statsrevisorer, som er udpeget af Folketinget, påtaler blandt andet, at ministeriet ikke har "levet op til grundlæggende og al­min­deligt udbredte principper for god statslig økonomistyring".

Kritikken lander cirka et år efter, at Statsrevisorerne selv tog initiativ til en undersøgelse. Årsagen var, at Hærens 1. brigade alligevel ikke ville blive klar inden 1. januar 2024, men derimod først i 2026 eller 2027.

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) kalder kritikken "et stort vink med en vognstang om, at tingene skal gøres bedre".

Afsked med ekskong Konstantin

Dronning Margrethe og kronprins Frederik var i dag i Athen for at deltage i begravelsen af ekskong Konstantin fra Metropolis-katedralen.

- Far, dette er ikke enden. Du vil altid leve i vores tanker og hjerter, lød det i en tale ved kisten fra kronprins Pavlos, som er den ældste søn af ekskong Konstantin og eksdronning Anne-Marie, der er dronning Margrethes søster.

Efterfølgende blev kisten kørt til det gamle sommerslot Tatoi nord for Athen, hvor ekskong Konstantin stedes til hvile sammen med flere andre medlemmer af den græske kongefamilie.

I et bekymringsbrev til sygehusets ledelse advarer samtlige special- og overlæger på Regionshospitalet Gødstrup ved Herning om, at patienter risikerer at dø, mens de venter på akut behandling.

Det skriver Jyllands-Posten.

Supersygehusets akutafdeling er under så massivt pres, at ambulancer i perioder må holde i kø, og børn med knoglebrud må vente i timevis på smertebehandling, da der ikke er plads til flere patienter på afdelingen.

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det går galt, men hvornår det går galt

Anders Møllekær, talsmand for special- og overlæger på Regionshospitalet Gødstrups akutafdeling

Med bekymringsbrevet til ledelsen trækker akutlægerne nu “det røde kort”, siger Anders Møllekær, der er talsmand for den samlede gruppe af special- og overlæger på akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup.

- Når jeg kører på arbejde, tænker jeg, “er det den her vagt, det sker på”, og når jeg kører hjem, tænker jeg tit “har jeg overset et eller andet, er der noget, jeg kunne have gjort bedre”, og det er enormt ubehageligt som menneske og som læge at opleve det, siger han til TV 2.

Regionshospitalet Gødstrup åbnede i februar 2022 som et nyt såkaldt supersygehus, der skulle erstatte Regionshospitalet Holstebro og Regionshospitalet Herning.

300.000 borgere må forvente lange ventetider

I bekymringsbrevet skriver lægerne, at det i store dele af døgnet ikke er muligt at tilbyde rettidig akut behandling:

- Det betyder konkret, at cirka 300.000 borgere i Midt- og Vestjylland må forvente lang ventetid på for eksempel smertebehandling, behandling af tilskadekomst, samt at potentiel livs- og førlighedstruende sygdom eller tilskadekomst ikke bliver vurderet og behandlet i tide af en læge.

Brevets underskrivere henviser til en opgørelse fra perioden april til november 2022, der viser, at akutafdelingen på sygehuset samlet set var i såkaldt “rød tilstand” i over 30 procent af døgnets timer.

Rød tilstand dækker over perioder, hvor behovet for akut behandling overstiger afdelingens ressourcer målt på en række parametre heriblandt fremmøde, kompetencer og belægning.

- Grunden til, at vi går ud med det her bekymringsbrev, er, at vi ikke kan se, at det er noget, vi får løst inden for en overskuelig tidshorisont. Det her er så kritisk, at vi trækker det røde kort og siger, at det begynder at blive farligt. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det går galt, men hvornår det går galt, siger Anders Møllekær.

Genkender ikke billedet fra ledelsen

Til Jyllands-Posten siger hospitalsdirektør på Regionshospitalet Gødstrup Poul Michaelsen, at han genkender udfordringen, men ikke at det skulle have kostet liv, eller at ambulancer holder i kø.

- Vi kigger systematisk og dybt ind i rapporteringerne om utilsigtede hændelser, hvor patientsikkerheden har været i fare, og vi er ikke bekendte med rapporteringer om, at det har kostet liv, siger han til avisen.

Utilsigtede hændelser er sundhedsvæsenets måde at gøre opmærksom på problemer opad i systemet.

Men at problemerne ikke skulle fremgå af indberetningerne af utilsigtede hændelser, flugter ikke med Anders Møllekærs oplevelse.

- Når jeg kigger ind i vores offentlige rapporteringssystem, kan jeg ikke helt genkende det billede, og når jeg taler med mine kolleger, er der mange, der har haft oplevelsen af, at det har været lige på målstregen, siger han til TV 2.

TV 2 arbejder på at få et interview med hospitalets ledelse.

Fire millioner kroner.

Så mange penge vil Københavns Kommune bruge på at støtte en international gamingfestival.

Det er Bellagroup og Wonderful Copenhagen, der udvikler festivalen, som skal tiltrække gamere fra nær og fjern.

Ifølge sidstnævnte har arrangørerne "analyseret det internationale marked for gamingevents, som både rummer den oplevelses- og branchemæssige vinkel".

- Her har vi set en mulighed for hovedstaden og er gået med i arbejdet med at udvikle en ny e-sport- og gamingfestival, som kan blive årligt tilbagevendende og have potentiale til at tiltrække både ferie- og erhvervsrejsende til hovedstaden, udtaler Wonderful Copenhagens administrerende direktør, Mikkel Aarø-Hansen, i en pressemeddelelse.

Jeg har svært ved at stemme for noget, som skal få flere unge foran skærmen og ikke væk fra den

Karina Bergmann (K), Københavns Borgerrepræsentation

Helt konkret skal festivalen byde på virkelige og virtuelle oplevelser for de estimerede 15.000 deltagere.

Her er målet fra arrangørerne, at festivalen skal vise unge gamere nye sider af gaming – herunder sociale sider i foreninger og vigtigheden af sund kost og motion.

Blandt andet derfor er overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) glad for, at Københavns Kommune kan bidrage økonomisk til festivalen.

- Vi mener, at gaming udgør fremtiden – både når det gælder nogle af de fællesskaber, som børn og unge er i i dag, men også fordi det er noget, der får hele verden til at kigge på os, og vi samtidig kan bruge det som talenttiltrækning til spilindustrien i Danmark, forklarer hun over for TV 2 Kosmopol.

Hvilke rolle skal København spille?

- I København og Greater Copenhagen – som også tæller Sydsverige – der er vi allerede helt fremme i skoene, når det handler om spilindustrien.

- Men inden for en lang række af jobs kan vi se, at vi har brug for unge mennesker, som har spillet selv og ved noget om de her digitale teknologier. Det får vi styrket, når vi inviterer ind til sådan en stor international spille- og gamingweekend, uddyber overborgmesteren.

’’Gaming er ikke en sport’’

Men det er ikke alle, der er lige begejstrede for udsigten til en enorm gamingfestival.

Som den eneste i Kultur- og Fritidsudvalget har Det Konservative Folkepartis Karina Bergmann nemlig valgt at stemme imod, at kommunen skal støtte projektet med fire millioner kroner.

- Jeg mener, at eventet skal opføres med kommercielle penge og ikke skatteborgernes penge. Bellagroup er en kommerciel aktør, som selv kommer til at tjene penge på det her event, så det skal Københavns Kommune ikke støtte med fire millioner kroner, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Hun er bange for, at kommunen ender på en glidebane, hvis man vælger at støtte en kommerciel aktør som Bellagroup.

- Det er forkert, at vi yder et millionbeløb i tilskud til kommercielle aktører. Bellagroup ejer Bella Center, som eventet skal afholdes i. Det er en salgsmesse for dem, siger Karina Bergmann og tilføjer:

- Vi har en masse frivillige, som knokler i sportsforeninger rundt omkring, og der vil jeg prioritere at bruge pengene i stedet. Jeg prioriterer at give penge til idræt af mere fysisk karakter.

Er e-sport ikke en sport?

- Nej, det mener jeg ikke. Gaming er ikke en sport. Politisk vil jeg gerne være med til at prioritere andre events i vores by. Der er delte meninger om, hvor mange timer børn og unge skal bruge foran en skærm. Jeg har svært ved at stemme for noget, som skal få flere unge foran skærmen og ikke væk fra den, svarer Karina Bergmann og giver et eksempel på, hvad hun hellere ville bruge pengene på.

- Et eksempel er SailGP. Det synes jeg har en bedre forankring i den strategi, vi har for børn og unge, og det at vi er en havneby med masser af muligheder.

Overborgmester Sophie Hæstorp er dog på ingen måde enig i den kritik, som Karina Bergmann rejser:

- Det er helt skørt. Da vi samarbejdede om at få Tour de France til Danmark, der samarbejdede vi også med ASO (Tour-arrangør, red.), som også er en kommerciel aktør. Så det er helt normalt, at vi gør det.

- Vi sætter også én million kroner af til at nå ud til spillere og klubberne, hvor der også er spillere, til at aktivere dem og samtidig talenttiltrækning, siger Sophie Hæstorp.

Der er endnu ikke fastsat nogen dato for den nye e-sport- og gamingfestival, men det forventes, at den bliver afholdt i efteråret 2023.

Et meningsløst system tvinger fiskere til at sejle rundt med kilovis af døde fisk, der alligevel skal smides ud.

Sådan lyder opråbet fra fiskeren Ejner Thomassen.

Egentligt vil han helst bare passe sig selv og fange fisk, ligesom han har gjort siden 1981. Men for nylig fik han nok.

Efter to dages hummerfiskeri i Kattegat, skrev han et opslag på Facebook, da han igen lagde til kaj. Et opslag, som i skrivende stund er delt mere end 550 gange.

Han mener, at den såkaldte landingsforpligtelse er fuldstændigt hen i vejret. Den betyder nemlig, at han skal tage alle fisk af bestemte arter (alle kvoterede fiskearter) med ind til land - også selvom de ikke kan bruges til noget.

Forleden havde han omkring 200 kilo små kuller på 5-15 centimeter med til havnen, vurderer han.

- Hvis vi i stedet smed dem ud med det samme, så ville 10-30 procent af dem overleve. Når vi tager dem med i land, så er der 100 procent, der dør. Vi slår de babyfisk ihjel, som vi fanger, konstaterer fiskeren fra Bønnerup Strand.

Ryger i havnen

De 200 kilo ubrugelige fisk på to dage er et særsyn, erkender han. Men normalt vil han have 20-30 kilo med ind efter et par dage.

Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er hensigten med landingsforpligtelsen, at "opnå en bedre ressourceudnyttelse af de tilgængelige fiskeressourcer og undgå uhensigtsmæssigt spild".

Når Ejner Thomassen kommer i havn med sin kutter RS 151 Ejca, ryger alle de små kuller dog i havnen, når de er registreret.

- Det bliver krabberne i havnen, som får det. Vi må nok egentligt ikke, men der er ingen regler om, hvordan de skal bortskaffes, og de kan ikke sælges, fordi de er så små, at ingen vil have dem, siger fiskeren.

Trækker havmåger ind

Der er undtagelser for landingsforpligtelsen. Det gør sig gældende for nogle fiskearter, som man skønner har en høj chance for at overleve, selvom de bliver taget ombord og sat ud igen. Kuller er altså ikke en del af de undtagelser.

Jeg synes lidt, det er dyremishandling

Ejner Thomassen, fisker

Ejner Thomassen ville ønske, at man kunne blive fritaget for at tage alle fisk med tilbage og så lave en vurdering ude på havet, som man kunne føre i loggen.

- Der er ingen grund til at slæbe dem i land, når de kunne overleve, mener han.

Ud over at spare nogle fisk fra døden, ser Ejner Thomassen også et problem i forhold til, at man trækker havmåger med ind til land, i stedet for at de får overskudsfiskene ude på havet.

- Jeg synes lidt, det er dyremishandling. De får ikke dét, de skal have, og så søger de ind til land, siger han.

Hvad har du selv gjort for at forsøge at ændre på det her?

- Jeg har ikke gjort noget. Jeg vil helst bare passe mig selv og mit fiskeri uden indblanding. Jeg kan ikke forstå, at der sidder nogle i EU, som ikke ved noget om fiskeri, og bestemmer de her ting.

Men er det ikke godt nok, at der er noget kontrol med fiskeriet?

- Det er det vel. Jeg ved det ikke. Jeg synes, vi er et jaget folkefærd og har været det i mange år.

Ejner Thomassen har som nævnt været erhvervsfisker siden 1981.

- Det var meget sjovere dengang. Der var ingen problemer, indtil politikerne begyndte at blande sig.

Har sin berettigelse

Hos Venstre, hvor fiskeriminister Jacob Jensen kommer fra, mener man, at landingsforpligtelsen har sin berettigelse på trods af, at der bliver taget mange kilo ubrugelig fisk med ind på land.

Det siger erhvervs- og fiskeriordfører, Torsten Schack Pedersen.

- Hvis man ikke har en landingsforpligtelse, så fremmer man ikke selektiv fiskeri. Det handler om at få fanget de fisk, man har kvote til og ikke få en masse bifangst, siger ordføreren.

Torsten Schack Pedersen erkender, at det isoleret set godt kan virke til, at det er bedre, at fiskene bliver hældt ud igen, men der er alligevel et stort men.

- Hvis man bare kunne hælde det ud over rælingen, så vil man risikere, at der ikke bliver fisket med så selektive redskaber, som muligt, siger han.

Når snakken falder på kravet om kameraer på kutterne, så er Torsten Schack Pedersen til gengæld på Ejner Thomassens side.

- Fra Venstres side har vi været kritiske over for de her kamerakrav, som der er stillet. Derfor håber jeg også, at vi kan komme i land med en bedre løsning i dialog med fiskeriet, siger han.

Spændingshovedpinen følger 37-årige Kristoffer Holmberg nærmest overalt i hans hverdag, og han får sværere og sværere ved at arbejde, mens hans tænder med tiden ødelægges.

Han lider ligesom tusindvis af andre danskere af såkaldt vækstbetinget kæbeanomali.

Men der er lange udsigter til, at Kristoffer Holmberg kan få hjælp. Først om 13 år - i 2035 - kan han som følge af lange ventelister komme til forundersøgelse på Rigshospitalet.

- Det er jo mit liv og min hverdag, der ikke hænger sammen, og det føles virkelig urealistisk og useriøst, at man skal vente så længe, siger Kristoffer Holmberg.

På sidelinjen står kirurg og medindehaver af Kæbekirurgisk Klinik i København, Søren Krarup ellers klar til at hjælpe. Men det må han ikke. For Sundhedsstyrelsen har afvist at godkende klinikken til behandling af patienter med kæbeanomalier.

- Det er virkelig frustrerende, at vi har kompetencer til at behandle patienter, der har nogle reelle problemer, men ikke har mulighed for det, fordi der mangler godkendelser, siger han.

Jeg mener ikke, at vi kan være bekendt som samfund at sige til patienter, at man på den måde bare kan blive parkeret på en venteliste

Sophie Løhde, indenrigs- og sundhedsminister (V) Privathospital afvist af Sundhedsstyrelsen

Søndag kunne TV 2 fortælle, at Sundhedsstyrelsen siden 2016 har undladt at åbne for, at landets privathospitaler kan blive godkendt til at foretage en række såkaldte højt specialiserede operationer på vegne af det offentlige sundhedsvæsen.

Det gælder blandt andet for det ortopædkirurgiske speciale og specialet for tand-, mund-, og kæbekirurgi.

Dét selvom Sundhedsstyrelsen ifølge vejledningen til lovgivningen om specialeplaner i udgangspunktet skal åbne for ordinære ansøgningsrunder hvert tredje år, og sundhedsvæsenet er ramt af rekordlange ventelister.

Flere eksperter kritiserer derfor Sundhedsstyrelsen for ikke i højere grad at have opsøgt mulighederne for at udvide kapaciteten og dermed at forkorte ventelisterne.

- Det er lang tid siden, man sidst har haft en ansøgningsrunde, og det betyder også, at specialeplanen ikke er tidssvarende i forhold til den struktur og de forandringer, der har været i sundhedsvæsenet siden 2016, lyder det blandt andet fra Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) er ligeledes kritisk og siger til TV 2, at hun er "dybt rystet" over, at en patient selv måtte finde finansiering til at betale en hofteoperation for at undgå ventelisterne.

- Jeg mener ikke, at vi kan være bekendt som samfund at sige til patienter, at man på den måde bare kan blive parkeret på en venteliste, når og hvis der er alternativer. Og i det her tilfælde et privathospital, der kan levere de pågældende behandlinger, siger hun til TV 2.

En følelse af, at det ikke handler om patienterne

Netop Søren Krarup og hans kæbekirurgiske klinik mener, at de ville kunne gøre et stort indhug i ventelisterne for kæbeanomali-patienter i hovedstadsområdet, hvis de fik lov.

- Hvis vi tidligere havde fået den her godkendelse, så havde der ikke været nogen ventelister, lyder Søren Krarups påstand.

Allerede i 2019 sendte klinikken en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om at blive godkendt til behandlingen.

Men ansøgningen blev afvist året efter med henvisning til, at der skal være helt særlige forhold til stede at åbne for en ny ansøgningsrunde, hvor nye afdelinger og privathospitaler kan blive godkendt - selvom Sundhedsstyrelsen anerkendte de lange ventetider.

Det viser et svar, som TV 2 har set.

- Det er åbenbart ikke tungtvejende nok, at ventelisterne er så lange. Jeg oplever det her som et meget tungt system, og det føles nogle gange som at slå i en dyne. Man kan blive efterladt med en følelse af, at det ikke handler om patienterne, siger Søren Krarup.

Sundhedsøkonom: Overvej tidsbegrænsede godkendelser

Den følelse understreges ifølge Søren Krarup i afslaget fra Sundhedsstyrelsen, som skrev, at det ikke alene er nok for en klinik at have kompetencerne til at udføre behandlingen.

Styrelsens beslutning følger nemlig et princip om, at "kvaliteten bliver bedre, hvis behandlingerne og den sundhedsfaglige erfaring samles," lyder det.

Videre lyder det i Sundhedsstyrelsens svar, at "en genåbning af ansøgningsrunden potentielt kan påvirke den samlede nationale varetagelse af de berørte specialfunktioner, ligesom man som godkendt sygehus skal sikres mulighed for langsigtet planlægning."

- Det er ordentligt og fornuftigt, at man arbejder med nogle planer, så man ved, hvad man har at rette sig efter i fremtiden. Men udfordringen er, at man i en periode på mere end 10 år har haft de her ventelister. Derfor er man nødt til at gøre noget, så patienterne kan blive behandlet, siger Søren Krarup.

Men forstår du ikke bekymringen for, at specialisterne kan forsvinde fra det offentlige?

- Det er klart, at der ikke er nogen, der har interesse i at fjerne personale fra en matrikel til en anden, for så er vi lige vidt. Det handler om at få patienterne behandlet, og det gør man ikke ved at flytte personalet. Så det her kræver, at vi alle sammen yder en ekstra indsats, siger Søren Krarup.

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, er enig med Sundhedsstyrelsen i, at man overordnet set skal holde fast i princippet om, at særligt specialiserede operationer holdes til relativt få steder for at opretholde kirurgernes erfaring.

- Men spørgsmålet er, hvor grænsen går. Man kunne helt sikkert godt se på særlige varianter, hvor man åbnede for en periode på eksempelvis tre år, hvor flere operationer godkendes i det private, siger Kjeld Møller Pedersen.

Patient føler sig til grin

Kristoffer Holmberg har ligeledes svært ved at forstå, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke godkender, at hans lidelse behandles i det private. Han blev chokeret, da han sidste år modtog indkaldelsen fra Rigshospitalet og så, at der stod august 2035.

- Det er så langt ude, at det ikke føles som en løsning. Jeg var enormt frustreret og tænkte, at så må jeg have fat i et privathospital. Men så finder jeg ud af, at det heller ikke er en løsning, siger han.

I løbet af de seneste måneder har hovedpinen kostet Kristoffer Holmberg flere ugers sygemelding, da han har svært ved at koncentrere sig og sover dårligt. Lidelsen betyder desuden, at han skærer kraftigt tænder om natten, hvilket gradvist ødelægger dem.

En uholdbar situation, der på grund af de lange ventelister, sandsynligvis kommer til at koste ham 50-60.000 kroner af egen lomme for en midlertidig beskyttelse af tænderne.

- Jeg føler mig lidt til grin, når der faktisk findes en løsning i det private, men at man ikke vælger ikke at bruge den. Hvis der er særlige grunde til, at man har valgt at gøre det sådan, så må man se at finde en bedre løsning, siger Kristoffer Holmberg.

Hvorfor har du ikke forsøgt at ringe til de forskellige afdelinger rundt om i landet for at se, om der er kortere ventetid der og så benytte dig af det frie sygehusvalg?

- Det har jeg faktisk ikke haft overskud til at overveje eller overskue. Men det er nok noget, som jeg vil forsøge, siger Kristoffer Holmberg.

Eksempelvis oplyser Aarhus Universitetshospital til TV 2, at hospitalet kun har cirka tre måneders ventetid til forundersøgelse.

Kristoffer Holmberg påpeger dog, at behandlingen af vækstbetinget kæbeanomali strækker sig over flere år, hvorfor det vil være meget indgribende i hans hverdag, hvis han ofte skulle transportere sig tværs over landet.

- Så skulle det være et sted i nærheden, for ellers bliver det frygtelig meget tid, der skal bruges på transport, siger Kristoffer Holmberg.

Styrelsens forklaring: Forsinket af corona

Hos Sundhedsstyrelsen anerkender enhedschef Agnethe Vale Nielsen kapacitetsproblemerne og siger til TV 2, at Sundhedsstyrelsen ikke er tilfreds med de lange ventelister, men at styrelsen fortsat er ved at afdække problemets omfang samt mulige løsninger.

- Behandlingen af vækstbetinget kæbeanomali er kompleks og består af langt mere end blot den kirurgiske behandling. Vi har behov for at vurdere, hvor vi skal sætte ind for at komme ventelisterne til livs, siger Agnethe Vale Nielsen og henviser til, at patienter med vækstbetinget kæbeanomali ofte skal gennemgå et længere tandreguleringsforløb inden selve operationen.

Det står derfor stadig uklart for Sundhedsstyrelsen, hvor i forløbet der mangler kapacitet, og hvorvidt det er på selve operationen, som Kæbekirurgisk Klinik ansøgte om at blive godkendt til, forklarer enhedschefen.

- Vi skrev til den pågældende klinik, at vi ikke åbnede for en ansøgningsrunde, før vi havde fået yderligere faglig rådgivning og fundet ud af, hvad problemstillingen var. Så man skal ikke se det som et afslag på den måde, for vi har ikke realitetsbehandlet ansøgningen, da vi først skulle vurdere, om vi havde brug for en ansøgning til funktionen.

Men det er tre år siden, klinikken ansøgte?

- Vi er jo så i gang med den faglige afdækning på nuværende tidspunkt, og vi er beklageligvis blevet forsinket på flere opgaver på grund af de opgaver, vi har haft i forbindelse med covid, siger Agnethe Vale Nielsen.

Minister kræver løsning fra styrelse og regioner

En forklaring indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde dog ikke køber.

- Der er ingen tvivl om, at corona har forsinket rigtig mange ting i vores samfund. Navnlig også inden for sundhedsvæsenet, og det mærker vi også konsekvenserne af – blandt andet med de meget lange ventelister. Men uagtet det så kan det jo hverken forklares eller forsvares, at der er patienter, der bliver mødt med besked om at skulle vente så længe. Det kan vi ikke være bekendt på nogle måde, siger hun.

Sophie Løhde fortæller, at Sundhedsstyrelsen nu går i gang med en revision af specialeplanlægningen.

- Det er noget, der tager tid, fordi det er et stort og omfattende arbejde, men på den helt korte bane har Sundhedsstyrelsen mulighed for at kunne godkende specialfunktioner, hvis der er et konkret behov på et område. Det jo ret åbenlyst, at der her er et konkret problem, og derfor forventer jeg også, at Sundhedsstyrelsen sammen med regionerne nu går i dialog om at få løst det, siger ministeren.