Trods de høje leveomkostninger og store varme- og elregninger lå antallet af registrerede dårligere betalere i RKI ved udgangen af 2022 på cirka samme niveau som ved udgangen af 2021.

Det præcise antal er 170.912 danskere, 42 flere end året før, viser tal opgjort af analysevirksomheden Experian, der ejer og driver RKI-registret.

Bo Rasmussen, direktør hos Experian, erklærer sig overrasket over, at inflationen endnu ikke viser sig i tallene.

- Det viser jo en smule overraskende, at vi ikke har set den forventede stigning på baggrund af de makroøkonomiske forhold, der har været det sidste stykke tid, og på bagkant af den pandemi, der har været tidligere.

- Flere og flere bliver presset på privatøkonomien

Men det kan hurtigt komme. Bo Henriksen forventer faktisk, at tallet vil stige i år.

- Det er jo tydeligt, at flere og flere bliver presset på privatøkonomien.

Der kan være store konsekvenser ved at ende i RKI-registret.

Det er et værktøj, som virksomheder og inkassoselskab bruger til at registrere personer og erhvervsdrivende, der ikke får betalt deres regninger.

Blandt andet bliver det sværere at låne og købe på afbetaling.

Forventer ikke finanskrise 2.0

Også Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, forventer en stigning i RKI. I første omgang glæder han sig dog over, at tallet ikke er skudt i vejret det seneste år.

- Det afspejler, at danskerne har ramt den her krise i en ganske solid forfatning. Men vi forventer, at nogle af de problemer, som har tårnet sig op i 2022, kommer til at vise sig.

I 2014 toppede antallet af skyldnere i RKI-registret. Her var knap 233.000 danskere registreret efter en hård finanskrise.

Så galt går det nok ikke i år, mener Jeppe Juul Borre.

- Jeg tror ikke på, vi får en finanskrise 2.0. Men jeg forventer, at vi får en mere udfordret dansk økonomi at se og også mere udfordrede danske husholdninger.

Hvor mange flere der ender i RKI i år, vil Bo Rasmussen ikke spå om. Det bliver gætværk, siger han.

- Vi er ude i et par års udfordrende økonomi, og på et tidspunkt er der familier, der ikke kan betale regninger.

Hospitaler og krematorier kan ikke følge med i det tempo, som coronavirus i øjeblikket spreder sig med i Kina.

Det sker, efter at landets restriktioner blev lempet i december.

Om godt to uger begynder det kinesiske nytår, hvor borgere i verdens folkerigeste land normalt bruger feriedage på at besøge venner og familie eller rejse udenlands, og det skaber usikkerhed i befolkningen.

- Mange frygter, hvad der kommer til at ske med det kinesiske nytår sidste uge i januar, hvor mange samles. Det er den helt store test: Hvor galt kommer det til at gå? siger TV 2s Asien-korrespondent, Christina Boutrup, og pointerer:

- Når den her nytårsferie starter, kan kineserne for første gang i flere år rejse ud uden at skulle i karantæne i flere uger, når de kommer hjem.

Nogle krematorier er presset til det yderste. Man har simpelthen ikke plads nok til alle de døde

Christina Boutrup, TV 2s Asien-korrespondent Ude af kontrol

Situationens alvor viser sig allerede på flere af landets hospitaler.

I Kinas folkerigeste by, Shanghai, ligger hundredvis af ældre patienter på bårer både indenfor, men i nogle tilfælde også uden for hospitalerne, som det franske nyhedsbureau AFP har beskrevet.

- Det løber løbsk i øjeblikket, siger Thea Kølsen Fischer, der er epidemiprofessor ved Københavns Universitet, til TV 2.

Hun har tidligere været med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i Wuhan i Kina for at kortlægge, hvordan covid-19-pandemien opstod.

Skjulte dødstal

Officielt har Kina kun meldt om en håndfuld daglige coronadødsfald siden genåbningen af samfundet i begyndelsen af december. Det skete efter historisk store folkelige protester fra den kinesiske befolkning.

Men fra sygehuse og provinser meldes der om millioner af smittede, og WHO har kritiseret Kinas officielle tal for ikke at være retvisende.

- Vi mener, at de nuværende tal, der offentliggøres af Kina, underdriver de reelle konsekvenser af sygdommen i forhold til hospitalsindlæggelser, indlæggelser af intensivpatienter og især dødsfald, siger katastrofechef Michael Ryan ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Thea Kølsen Fischer er ikke overrasket over, at smitten i øjeblikket spreder sig med rekordfart i Kina.

- Det er desværre forventeligt, at man med den bratte genåbning og ophør af de mest gennemgribende smitterestriktioner nu oplever en periode med en eksplosion af epidemien, siger hun.

På grund af de voldsomme nedlukninger har relativt få kinesere tidligere været smittet, så immuniteten mod coronavirus i befolkningen er lav.

Samtidig har eksperter peget på, at mange kinesere endnu ikke er færdigvaccineret, og at den kinesiske vaccine er mindre effektiv end dem, der er brugt i flere vestlige lande.

- Omkring 40 procent af de ældre over 80 år er ikke færdigvaccineret i Kina, forklarer Christina Boutrup.

Kampen om krematorier

Den voldsomme smittespredning i Kina har flere steder ført til desperation hos syge og pårørende.

Christina Boutrup fortæller, at der blandt andet er opstået et sort marked, hvor nogle kinesere betaler tusindvis af kroner under bordet for at få slægtninge begravet.

- Nogle krematorier er presset til det yderste. Man har simpelthen ikke plads nok til alle de døde, siger hun.

- For nylig var der én, der skrev på et socialt medie: "Vi havde ikke råd til mad under nedlukningen – nu har vi ikke råd til at dø", fortæller Christina Boutrup.

Ventetiden betyder, at nogle kinesere har haft afdøde slægtninge liggende i deres hjem i mange dage.

En kvinde skrev for nylig i beskedtjenesten Wechat til de øvrige beboere i sin boligblok, at hun ville brænde sin slægtning på gaden foran boligblokken, fortæller Christina Boutrup.

Myndighederne endte dog med at hjælpe kvinden, inden det kom så vidt.

Flere millioner smittede

Siden coronarestriktionerne er blevet hævet, er Kina stoppet med den udbredte test af befolkningen, hvilket gør det meget svært at vide, hvor mange der reelt er smittet.

Men i Shanghai, hvor hospitaler er overbebyrdede, vurderes 70 procent af befolkningen at kunne være blevet smittet.

Det fortalte vicedirektør på hospitalet Roijin, Chen Erzhen, til kinesiske statsmedier tirsdag ifølge den franske avis Le Figaro. Det svarer til omkring 18 millioner mennesker – alene i Kinas folkerigeste by.

I provinsen Zhejiang, der grænser op til Shanghai mod syd, vurderes det, at der den seneste uge har været en million nye smittede dagligt, skriver Le Figaro.

Og i en anden provins, Hainan, vurderede myndighederne 30. december, at mere end 50 procent af indbyggerne var blevet smittet.

Informationer lækket fra et fælles møde mellem de kinesiske sundhedsmyndigheder peger ifølge Le Figaro på, at 250 millioner mennesker kan være blevet smittet de første 20 dage af december ud af i alt 1,4 milliarder kinesere.

EU-lande indfører krav om negativ test

Kina planlægger at åbne for, at landets indbyggere fra 8. januar kan rejse til udlandet.

Det – sammenholdt med den omfattende coronasmitte blandt kineserne – har skabt frygt i Europa for, at kinesiske rejsende kan bringe nye coronavarianter til EU-medlemslandene.

En række europæiske nationer, herunder Spanien, Frankrig og Italien, har derfor allerede indført restriktioner for indrejsende fra Kina, og onsdag har både Sverige og Tyskland fulgt trop.

Sverige har indført krav om, at indrejsende fra Kina skal kunne fremvise en negativ coronatest for at komme ind i landet. Og i Tyskland vil myndighederne kræve mindst en negativ hurtigtest for rejsende fra Kina, når de kommer til landet.

EU's medlemslande er "på det kraftigste" blevet opfordret til at kræve en negativ coronatest for rejsende fra Kina, men Danmark har endnu ikke besluttet at indføre dette krav.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har bedt Statens Serum Institut om at tage stilling til situationen, før der eventuelt skal lanceres nye tiltag for at dæmme op for smitteudviklingen herhjemme.

Der er de seneste uger sket flere dødsfald i Danmark end forventet.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside i forbindelse med udgivelsen af sin seneste tendensrapport

Især blandt personer, der er 75 år eller ældre, har der været registreret flere dødsfald end ventet.

- Lige nu oplever vi det, der nærmest kan kaldes en tredobbelt epidemi med coronavirus, influenza og RS-virus, siger SSI-direktør Henrik Ullum.

- Samtidig cirkulerer der jo en lang række andre luftvejsinfektioner. Tilsammen bidrager det til, at rigtig mange danskere lige nu er syge, og det er nok med til at bidrage til en dødelighed, der er højere end forventet.

Stabilt antal corona-smittede

I uge 52 faldt antallet af registrerede coronatilfælde fra 157 per 100.000 indbyggere i uge 51 til 115.

Det skyldes dog formentlig blandt andet, at testaktiviteten faldt med 19 procent. Der ses dog også et fald i positivprocenten blandt de testede.

SSI måler også koncentrationen af coronavirus i spildevand, og her ses der ligesom i de foregående uger en stigning - dog en mindre stigning, lyder det.

- Vi så stigning fra tredje uge af november hen over december, og nu ser det heldigvis ud til, at stigningen har stabiliseret sig, så vi har en mere jævn kurve, og måske endda - hvis vi er lidt optimistiske - et let fald, siger Henrik Ullum.

Influenza vil presse samfundet

Der er også tegn på en positiv udvikling, når det gælder influenzasmitte. Efter markante stigninger i antal smittede i december, er kurven fladet lidt ud.

- Vi ser fortsat en stigning i influenzasmitten, både hvad angår indlagte og nye tilfælde, men heldigvis en mindre kraftig stigning, siger Henrik Ullum.

- Men vi forventer, at vi ikke har nået toppen af influenzasmitten, og at influenzaen vil komme til at presse vores samfund resten af vinteren. Mange af os kan blive syge, men der vil også være flere indlæggelser, ligesom der vil være mere sygdom blandt sundhedspersonalet.

Til lyden af kimende kirkeklokker blev pave Benedikts trækiste torsdag båret ud fra Peterskirken og placeret ude på Peterspladsen, hvor mange tusinde mennesker er samlet for at deltage i hans begravelse.

Der udbrød spontane klapsalver fra folkemængden på pladsen som et udtryk for respekt for Benedikt, som var en helt for konservative grupper i den romersk-katolske kirke.

Pave Frans, som leder begravelsen, ankom til pladsen i en kørestol på grund af et dårligt knæ.

Op til torsdagens begravelse har omkring 200.000 mennesker over tre dage besøgt Peterskirken, hvor den tidligere pave har ligget på lit de parade.

Gejstlige fra hele verden - omkring 3700 præster - og enkelte statsoverhoveder og regeringsledere - heriblandt den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier og den tyske forbundskansler Olaf Scholz - deltager i begravelsen.

Overraskende abdicering

Det er helt usædvanligt, at det er Benedikts efterfølger, som leder begravelsesceremonien. Normalt er man pave til sin død.

Benedikt abdicerede overraskende som pave i 2013 af helbredsårsager, men han blev boende i et kloster i Vatikanet.

Han blev formelt kaldt pave emeritus Benedikt XVI efter sin abdicering.

Benedikt var tysker og hed Joseph Ratzinger fra fødslen.

Begraves i krypten under gulvet

I Tyskland vil kirkeklokkerne ringe klokken 11.00 til minde om den første tyske pave i 1000 år.

I Portugal er der erklæret national sørgedag torsdag, mens der vil blive flaget på halv stang på offentlige bygninger i Italien.

Benedikt var ekspave i længere tid, end han var pave. Han var også en pave, der delte katolikker med sine meget traditionelle værdier og blev kendt som mere tilbagetrukket og sky end sin populære forgænger.

Hans tid var også præget af en periode, hvor skandalesager omfattende seksuelt misbrug af børn fyldte i den katolske kirke.

Benedikt bliver begravet i krypten under kirkens gulv, hvor over 90 afdøde paver er begravet.

Tidligere i dag kom det frem, at Sverige indfører et krav om at indrejsende fra Kina skal kunne fremvise en negativ coronatest for at komme ind i landet.

Nu har også Tyskland sluttet sig til rækken af lande, der indfører coronarestriktioner for kinesiske indrejsende. Det skriver Ritzau.

Både Spanien, Frankrig, Italien og Storbritannien har allerede indført restriktioner. Også lande i nærområdet som Indien, Taiwan og Sydkorea har indført testkrav for indrejsende fra Kina.

Tyskland og Sveriges restriktioner er blevet indført efter at EU's krisehåndteringsorgan, IPCR, onsdag aften "på det kraftigste" har opfordret EU's medlemslande til at kræve en negativ coronatest for rejsende fra Kina.

Derudover lyder anbefalingen også, at passagerer fra Kina bør bære mundbind under hele rejsen, at EU-lande skal lave stikprøvekontrol af tilrejsende og teste spildevand i lufthavne med ankomster fra Kina.

Stigende smitte i Kina

Baggrunden for de nye anbefalinger er de seneste ugers kraftige stigning i smitten i Kina, efter landet har lempet coronarestriktionerne.

De nye svenske restriktioner blev præsenteret på et pressemøde torsdag. Her oplyste socialminister Jakob Forssmed (KD), at kravet træder i kraft den 7. januar og gælder tre uger frem.

Testkravet gælder voksne rejsende fra Kina, samt børn over 12 år – uanset om man er vaccineret eller ej. Der er dog visse undtagelser fra kravet, heriblandt svenske statsborgere.

- Målet er at forsinke en eventuel introduktion af nye virusvarianter, og dermed øge mulighederne for at træffe foranstaltninger og på sigt mindske belastningen af ​​sundheds- og lægevæsenet, siger socialminister Jakob Forssmed torsdag.

Det er særligt omikronvarianten XBB.1.5, som foruroliger smitteeksperter. Og derfor vil Tyskland både kræve negative test, lave stikprøvekontroller og overvågne spildevand på fly fra Kina.

- Vi har iværksat overvågning for at få klarlagt, hvorvidt denne variant er i Tyskland - og i givet fald i hvilket omfang, siger den tyske sundhedsminister, Karl Lauterbach torsdag.

Efterlyser danske restriktioner

Herhjemme har særligt Enhedslisten, SF og Det Konservative Folkeparti presset på for, at Danmark skulle indføre restriktioner for rejsende fra Kina.

Enhedslisten ser gerne, at Danmark indfører PCR-test som stikprøvekontrol, for at holde øje med, hvordan pandemien udvikler sig i Kina. Det sagde sundhedsordfører Peder Hvelplund onsdag til TV 2.

- Det skal vi for at være på forkant, og så vi er forberedt på eventuelt nye bekymrende varianter med nedsat følsomhed overfor vacciner, mener Peder Hvelplund.

Peder Hvelplund har bedt om et møde i epidemiudvalget.

Også sundheds- og epidemi ordfører for SF, Kirsten Normann Andersen, efterlyser stikprøvetest af de kinesiske indrejsende.

- Det bør man gøre nu, siger sundhedsordfører onsdag og revser samtidig regeringen for at være for "fodslæbende" på området.

Har bedt SSI vurdere

På nuværende tidspunkt er der ingen planer om, at indføre restriktioner i Danmark. Men sundhedsminister Sophie Løhde (V) oplyste onsdag aften, at der skal laves en vurdering fra SSI.

- Jeg har i dag bedt Statens Serum Institut vurdere, hvorvidt andre EU-landes tiltag i forhold til test for rejsende fra Kina er relevant i en dansk kontekst, herunder test af spildevandet fra fly ankommet fra Kina. Når denne vurdering foreligger fra SSI, vil jeg orientere ordførerne, oplyser Sophie Løhde i en skriftlig kommentar.

Både Moderaterne, Venstre og Danmarksdemokraterne oplyser, at de afventer SSI's vurdering, før de kan tage stilling til eventuelle restriktioner.

Også Norge kan måske se frem til nye restriktioner i lyset af Sveriges beslutning. Det skriver NRK.

- Eventuelle tiltag i tilknytning til Kina vil blive harmoniseret med EU og regeringen vil tage stilling til det i sundhedspolitiske EU-fora, siger assisterende direktør i det norske sundhedsdirektorat, Espen Nakstad til NRK.

Emily Cecilie Thiesen begyndte at tage p-piller, da hun var 14 år gammel og havde fået sin første kæreste.

Dengang følte hun, at det nærmest var en selvfølge at være på p-piller. Det var først, da der mange år efter kom mere fokus på de mulige bivirkninger, at hun begyndte at undre sig:

- Jeg havde ofte humørsvingninger, og det kom altid ud af det blå. Pludselig var folk omkring mig sådan: "Nu er hun sur igen", og jeg kunne ikke sætte ord på hvorfor, fortæller Emily Cecilie Thiesen, der i dag er 22 år gammel.

Derfor valgte hun i januar sidste år at sige farvel til p-pillerne. Og det er hun ikke alene om.

Fra 2017 til 2021 er antallet af p-piller, der er blevet langet over disken på apotekerne til de 18-24 årige, faldet med 22 procent, viser de seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Deler kritiske videoer

Hvor der i 2017 blev udskrevet 134.270 p-piller på recept til de 18-24-årige, faldt det tal til 103.895 i 2021, viser Sundhedsdatastyrelsens tal.

Den tendens genkender de også hos Sex og Samfund, hvor de gennem de seneste år har oplevet, at flere unge efterspørger information om hormonfri alternativer.

- P-pillen er under pres. Særligt unge kvinder er ikke voldsomt glade for at tage p-piller, fordi de vil undgå hormonerne, fortæller Jeppe Hald, national projektleder hos Sex og Samfund.

Jeg synes, at det er helt vildt, at man kan læse, at det kan medføre depression

Emily Cecilie Thiesen

På Tiktok deler flere kvinder kritiske videoer om p-piller. I en af videoerne viser en kvinde en udfoldet indlægsseddel, der når hende ned til knæene: "Bivirkningerne ved p-piller", skriver hun henover videoen. I andre videoer skriver kvinderne, at "når en dreng har en dårlig dag, så er det her bivirkningerne ved at tage p-piller".

Emily Cecilie Thiesen delte også en video på Tiktok, der har fået 18.000 visninger. Her fortæller hun, hvordan hun har fået det bedre, efter hun stoppede på p-piller. Hun vil nemlig gerne have sat mere fokus på, at nogle kan opleve bivirkninger.

- Jeg synes, at det er helt vildt, at man kan læse, at det kan medføre depression. Jeg fik bare nok og tænkte, at jeg ville passe mere på mig selv og prøve at se, hvordan min krop reagerede uden, fortæller hun i dag.

Der kan være en sammenhæng

At der kan være andre bivirkninger forbundet med p-piller end kun fysiske, har efterhånden været kendt i et par år. I 2018 besluttede Det Europæiske Lægemiddelagentur, at det skulle fremgå af indlægssedlen, at "depression og nedsat stemningsleje er velkendte bivirkninger ved hormonel prævention".

At p-piller kan påvirke ens humør og i nogle tilfælde føre til depression, er da også efterhånden veldokumenteret, siger Ditte Trolle, der er speciallæge i gynækologi og kvindesygdomme.

- Der er en øget risiko for depression, og det er specielt de helt unge teenagere, som er disponeret for det – særligt hvis de i forvejen har haft en depression, siger Ditte Trolle.

Hun understreger dog, at p-piller også har mange fordele. Det er en sikker præventionsform, kan hjælpe på menstruationssmerter, uren hud og beskytte mod kræft i æggestokkene.

- Man skal ikke være bekymret for at tage p-piller, men bare reagere, hvis man får det dårligt, siger hun.

Man skal ikke bare tro, at det er ligesom at tage en vitaminpille

Charlotte Wessel Skovlund, medforfatter på stort studie om p-piller

I 2016 viste et omfattende dansk studie fra Rigshospitalet, at der var en sammenhæng mellem p-piller og psykiske bivirkninger. Charlotte Wessel Skovlund, der dengang stod bag studiet, fortæller, at det viste, at der særligt i perioden, hvor man starter op på p-pillerne, var en forøget risiko for depression hos de helt unge kvinder.

Man ved ikke meget om, hvorfor nogle oplever bivirkninger, mens andre ikke gør. Hun fortæller dog, at man tror, at det kan have noget at gøre med det ene kønshormon, progesteron, der sammen med østrogen er i kombinations p-piller. Det er den type p-pille, som langt de fleste kvinder får hos deres læge, fortæller hun.

Charlotte Wessel Skovlund mener, at det er vigtigt, at der oplyses om, at p-piller også kan påvirke ens humør og psyke, så man selv kan veje fordele og ulemper op.

- Man skal ikke bare tro, at det er ligesom at tage en vitaminpille, men vide at der kan være bivirkninger, så man ikke bare fortsætter på dem og tror, at det skyldes alt muligt andet, siger Charlotte Wessel Skovlund, der i dag er forsker hos Kræftens Bekæmpelse.

Har fået det bedre

Det er Emily Cecilie Thiesens oplevelse, at hun har fået det bedre, efter at hun droppede p-pillerne. Hun har oplevet færre humørsvingninger og føler sig mere i kontakt med sin egen krop, fortæller hun.

Hvordan kan du være sikker på, at humørsvingningerne var på grund af p-piller?

- Det kan jeg ikke vide, men jeg tænkte, at det eneste jeg havde ændret i mit liv, var, at jeg proppede mig selv med de hormoner hver dag, så jeg tænkte, at det kunne være det, og uanset hvad, har jeg fået det bedre, siger hun.

Emily Cecilie Thiesen oplevede, at det var svært at finde andre alternativer uden hormoner. Hun fortæller også, at det fylder mere blandt hendes veninder og at bivirkninger er noget, de taler om.

Mange af dem er skiftet over til hormonspiralen, fordi de tænkte, at der er færre bivirkninger i den, fortæller hun.

Det vidner tallene også om. Hvor der i 2017 blev solgt 6.830 hormonspiraler til de 18-24 årige, var det tal steget til 13.095 i 2021. På landsplan og for alle aldersgrupper blev der solgt 77.000 i 2021, hvor det tal var 50.490 i 2017, viser Sundhedsdatastyrelsens tal.

Det overrasker ikke Charlotte Wessel Skovlund, der oplever, at hormonspiralen har haft et rygte om at indeholde færre hormoner.

Når hormonspiralen er blevet så populær kan det blandt andet skyldes en idé om, at hormonerne virker lokalt, og derfor påvirker humøret mindre. Men i undersøgelsen i 2016 fandt man ud af, at der faktisk var en større risiko for depression ved brug af hormonspiral.

Hun forklarer, at hormonspiralen ikke indeholder østrogen, men den indeholder stadig det andet kvindelige kønshormon progesteron, som er det hormon, der er kendt for at påvirke ens humør.

- Så hormonspiralen er ikke et godt alternativ, hvis du ikke vil have hormoner, siger hun.

På landets plejehjem er både beboerne og deres pårørende bekymrede.

Udover smitte med influenza og RS-virus er smitten med coronavirus også stigende. Det samme er antallet af dødsfald – og i en sådan grad, at der er en betydelig overdødelighed blandt landets ældste og mest sårbare.

Der er en bekymring, og det er vigtigt at tage hånd om

Morten Freil, direktør

Det får nu Danske Patienter, der er paraplyorganisation for en lang række patientforeninger som Lungeforeningen og Alzheimerforeningen, til at efterlyse klar besked fra de danske sundhedsmyndigheder.

For der er med den stigende smitte også en stigende tvivl blandt de sårbare og pårørende på plejehjemmene om, hvorvidt der bliver gjort nok for at beskytte dem, lyder det fra Morten Freil, der er direktør for Danske Patienter:

- Det ville være godt, hvis myndighederne fik kommunikeret tydeligt, hvordan plejehjemmene, de sårbare og pårørende skal forholde sig, siger han.

Og her kan sundhedsmyndighederne ifølge Morten Freil med fordel inddrage patientforeningerne mere.

- Hvis myndighederne har en tættere dialog med patientforeningerne, ville de også opnå viden om den usikkerhed, som patienter og pårørende har – og hvad det i virkeligheden er, man skal kommunikere ud. Der er en bekymring, og det er vigtigt at tage hånd om, siger Morten Freil.

Håber på tiltag i tide

Ifølge direktøren vil det have store negative konsekvenser, hvis smittespredningen ender i en situation, hvor der igen skal indføres besøgsrestriktioner på plejehjem og hospitaler.

- Derfor håber vi, at man i tide får kommunikeret klare retningslinjer, der kan dæmme op for smitten på plejehjemmene og hospitalerne, siger Morten Freil.

Men ifølge både Sundhedsstyrelsens og Statens Serum Institut (SSI) er der ingen nye anbefalinger på vej i forhold til værnemidler, herunder mundbind, lød det senest i en mail fra Sundhedsstyrelsen til TV 2 mandag.

Vi har derfor en god beskyttelse

Sundhedsstyrelsen

Fra Statens Serum Institut lød det også mandag, at det bedste råd er at blive vaccineret, hvis man endnu ikke har taget imod tilbuddet. Men det gælder ikke et femte stik, sådan som Alzheimerforeningen efterlyste i juledagene.

Her oplyste Sundhedsstyrelsen ifølge Berlingske nemlig i en mail, at der ikke var behov for et femte stik.

Sundhedsstyrelsen oplyser onsdag i et skriftligt svar til TV 2, at den løbende vurderer, om der er behov for yderligere tiltag som for eksempel endnu et boosterstik. Den skriver også, at tilslutningen til boostervaccinationen i efteråret "har været tårnhøj" – særligt blandt de mest sårbare.

- Covidvaccinernes beskyttelse mod alvorlig sygdom og død har i de første vurderinger været rigtig god. Vi har derfor en god beskyttelse, skriver styrelsen.

Styrelse ville styrke indsatsen for at øge tilslutning til vaccinerne

Danske Patienter peger også på den lave vaccinetilslutning blandt sundhedspersonale, hvoraf en del arbejder på plejehjem sådan som TV 2 kunne fortælle i december.

Her viste tal fra SSI, at mens 89 procent af plejehjemsbeboerne har modtaget et boosterstik siden september, så var det på det tidspunkt kun cirka hver femte af sundhedspersonalet mellem 18 til 49 år, der havde fået et boosterstik.

Det er en meget sårbar gruppe, og jeg tror desværre ikke, vi kan beskytte dem meget bedre end dét

Allan Randrup Thomsen, professor

Sundhedsstyrelsen oplyste til TV 2 i december, at styrelsen nu ville ”styrke indsatsen for at øge tilslutningen.” Men heller ikke på den front er der sket meget.

I et skriftligt svar oplyser Sundhedsstyrelsen, at den har været i dialog med regioner og kommuner, og at der er "tilbudt informationsmateriale til brug for den lokale kommunikationsindsats."

Sundhedsstyrelsen henviser derudover til, at den i en pressemeddelelse 16. december opfordrede danskerne til at tage mod tilbud om en vaccine. Pressemeddelelsen handler om influenzavaccination og ikke boostervaccinen, der kort bliver nævnt.

Hyppig testning af personer og besøgende

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, peger også på, at vaccineandelen blandt personalet på for eksempel plejehjemmene er meget lav.

Jeg tror ikke, vi får så meget ud af endnu en booster her og nu

Allan Randrup Thomsen, professor

Han ser gerne, at mange flere tager mod vaccinen.

- Selv om vaccinerne ikke er perfekte til at forhindre spredning af smitte (blandt andet på grund af en ny variant, red.), så reducerer de altså smitteoverførslen noget. Og dermed vil risikoen for, at personalet fører smitten med ind på plejehjemmene også blive reduceret. Ikke til nul, men noget, siger han til TV 2.

Allan Randrup Thomsen peger blandt andet også på en anbefaling om hyppig testning af personalet og besøgende som en mulighed. For når smitten først er kommet indenfor dørene, så bliver den nemt båret rundt af de ansatte.

Ændrede procedurer, så de ældre ikke udsættes for flere forskellige ansatte på én dag, kunne også være en løsning.

- Men derudover er det svært, må man sige, fordi dem, der er på plejehjemmene, er jo nok alt andet lige de dårligste af de dårlige. Det er en meget sårbar gruppe, og jeg tror desværre ikke, vi kan beskytte dem meget bedre end dét, siger Allan Randrup Thomsen.

Endnu et boosterstik er ikke løsningen lige nu

Immunforsvaret bliver dårligere med alderen, hvilket også har den konsekvens, at de ældres immunforsvar reagerer dårligere på vaccinerne. Samtidig forsvinder immuniteten hos de ældre også hurtigere på grund af immunforsvaret.

Allan Randrup Thomsen mener derfor ikke, at endnu et boosterstik, sådan som Alzheimerforeningen foreslår, er en løsning:

Samtidig viser amerikansk data ifølge Allan Randrup Thomsen, at den seneste booster ikke var voldsomt effektiv til at øge niveauet af antistoffer i forhold til den variant, der dominerer nu, BQ.1.1.

- Der er desuden ikke særlig længe siden, de ældre har fået en booster, så jeg må sige, at jeg tror ikke, vi får så meget ud af endnu en booster her og nu.

Sundhedsstyrelsen oplyser desuden til TV 2, at pårørende kan følge de generelle smitteforebyggende råd, hvis de er bekymret for at smitte et ældre familiemedlem. Det vil sige at blive hjemme, hvis man er syg, lufte ud, vaske hænder, hoste i ærmet og gøre rent.

- Man kan også tage mundbind på, hvis man for eksempel skal besøge et familiemedlem og hoster lidt eller af andre årsager gerne vil beskytte den, man skal besøge, oplyser Sundhedsstyrelsen.

En søndag i februar sidste år var fire ældre mennesker indlagt på Regionshospitalet Randers. Det var i sig selv ikke så underligt.

Det påfaldende var, at alle fire kom fra den samme afdeling på det samme plejehjem. Og alle fire var medicineret med det samme præparat, viste undersøgelser nogle dage senere.

Et præparat, der ikke var udskrevet til nogen af dem.

Dagen efter foretog en social- og sundhedshjælper, der var ansat på det samme plejehjem, en mistænkelig Google-søgning, mener politiet.

Det kom onsdag frem ved Retten i Randers, hvor den 60-årige sosu-hjælper er tiltalt for at have dræbt en beboer og forsøgt at dræbe tre andre beboere på Plejecenter Tirsdalen i Randers.

Hemmelige aflytninger

Ifølge anklagemyndigheden blev der mandag 28. februar 2022, søgt på lægemidlet Baclofen fra en computer, der tilhørte den 60-årige sosu-hjælper.

Samme stof havde de fire indlagte på Regionshospitalet Randers i blodet. Men det havde undersøgelserne endnu ikke slået fast.

- På det tidspunkt var der ingen, der vidste, at de fire indlagte havde Baclofen i blodet, sagde specialanklager Jesper Rubow onsdag under sin fremlæggelse af sagen.

Hvorfor skulle min klient ønske at skade nogen af de beboere, hun har passet på i så mange år?

Henrik Garlik, forsvarsadvokat

Kvinden har hidtil været beskyttet af navneforbud, men det blev ophævet på første retsdag. Dermed kunne medierne for første gang identificere hende som en 60-årig social- og sundhedshjælper, der blev ansat på Plejecenter Tirsdalen i 2017.

I retten kom det også frem, at politiet har lavet hemmelige aflytninger af besøgsrummet i Randers Arrest, når kvinden havde besøg af sin mand under varetægtsfængslingen.

- Det kommer I til at høre mere om, sagde anklageren.

Kvindens forsvarer, Henrik Garlik, mente dog ikke, at politiets hemmelige afhøringer afslørede noget.

Overlæge slog alarm

Sagen begyndte, da en ledende overlæge på Regionshospitalet Randers kontaktede Østjyllands Politi. Det gjorde han torsdag 3. marts 2022.

Om søndagen var der kommet fire patienter fra samme plejehjem, som nævnt i artiklens indledning. Torsdag var der igen kommet tre patienter ind fra samme plejehjem og med rester af samme stof.

Herefter indledte politiet en større efterforskning, der 14. marts førte til anholdelsen af den 60-årige sosu-hjælper. Hun var den eneste sundhedsfaglige ansatte, der havde været på vagt forud for alle indlæggelserne.

Kvinden stod i sin indkørsel sammen med sin mand, da politiet mødte op for at anholde hende. Herefter blev hjemmet ransaget flere gange.

Politiet fandt i den forbindelse medicin af samme slags, som kvinden ifølge anklageskriftet brugte mod sine ofre. Medicin som i flere tilfælde viste sig at være udskrevet til andre beboere på Plejecenter Tirsdalen.

Da politiet gik ind i sagen, var en af beboerne på Plejecenter Tirsdalen allerede død. Ifølge anklageskriftet som følge af den medicin, som den 60-årige sosu-hjælper havde givet hende i den hensigt at dræbe beboeren.

Ifølge anklageskriftet begik den 60-årige sosu-hjælper efter samme fremgangsmåde i alt syv drabsforsøg på tre andre beboere.

Det skete altid på sosu-hjælperens aftenvagter fra klokken 15 til 23. Hun gav dem ifølge anklagen lægemidlerne Baclofen, Diazepam og Mirtazepin, hvoraf Baclofen er det farligste stof.

- Hvad skulle motivet være?

Den ene beboer, en ældre kvinde, blev udsat for drabsforsøg tre gange, lyder anklagen. De første to gange vurderer lægerne ikke, at hun var i livsfare. Men anklagemyndigheden betragter det alligevel som drabsforsøg ud fra hensigten.

En mandlig beboer var også indlagt tre gange. Den sidste gang var 14. marts, dagen hvor den tiltalte blev anholdt. Denne indlæggelse har anklagemyndigheden dog ikke rejst tiltale for.

Ved de første to indlæggelser – 27. og 3. marts – var manden begge gange i livsfare, mener lægerne.

Den tiltalte nægter sig skyldig i anklagerne, understregede hendes forsvarsadvokat, Henrik Garlik, på første retsdag.

- Hvad skulle motivet være? Hvorfor skulle min klient ønske at skade nogen af de beboere, hun har passet på i så mange år? spurgte Henrik Garlik retorisk.

Og netop det spørgsmål var mange mødt op i retten for at få besvaret. Der var derfor kø foran Retten i Randers, da den slog dørene op klokken 08.30.

Nåede ikke tiltaltes forklaring

Inde i retsbygningen blev alle knap 40 tilhørerpladser i den store nævningesal taget i brug. Foruden 14 journalister var der også pårørende og familie til både ofre og den tiltalte til stede.

Netop motivet bliver ”et emne” i retssagen, konstaterede specialanklager Jesper Rubow under sin fremlæggelse af sagen. Det kan være med til at give en forklaring, men er ikke et bevis, understregede han dog.

- Det helt afgørende bevistema i denne sag er: Er det tiltalte, der har givet beboerne den her medicin og de her stoffer? Det skal jeg løfte bevisbyrden for, sagde Jesper Rubow.

Er han ikke i stand til det, så falder sagen, konkluderede han.

Der blev ikke tid til at høre den tiltaltes forklaring på første retsdag. Hun skal derfor efter planen afgive forklaring torsdag morgen, når sagen fortsætter.

Der er afsat 12 retsdage til sagen, som forventes afsluttet i slutningen af februar.

Du kan genlæse TV 2s liveblog fra første retsdag i sagen her.

Det ringe arbejdsmiljø under Københavns radikale kultur- og fritidsborgmester, Mia Nyegaard, som Frihedsbrevet har afdækket, betyder, at der torsdag eftermiddag skal afholdes et krisemøde.

Et møde, hvor man skal drøfte, hvad kommunen kan gøre ved ledelsesproblemerne blandt borgmestre.

- Det er et ret usædvanligt møde. Men vi bliver nødt til at se på, om der er svagheder i systemet, for alle kan jo se, at det ikke har været godt nok, siger Tania Karpatschof, der er fællestillidsrepræsentant for alle djøf’ere og akademikere i Københavns Kommune, til TV 2.

Vi skal som udgangspunkt ikke blande os i noget som helst

Tania Karpatschof, fællestillidsrepræsentant

Kultur- og Fritidsforvaltningens sekretariat er en relativt lille afdeling på under 20 medarbejdere, der sidder på Rådhuset i Købehavn. Siden Mia Nyegaard tiltrådte som borgmester i januar 2022 er størstedelen af medarbejderne stoppet, flere har været sygemeldt med stress, og mange har været utilfredse med borgmesterens ledelsesstil.

Foruden historien om Mia Nyegaard dannede Københavns Rådhus for kort tid siden ramme for, at en anden borgmester – Cecilia Lonning-Skovgaard (V) – i marts måtte trække sig efter kritik af det psykiske arbejdsmiljø i hendes forvaltning.

Det får Roger Buch, der er kommunal forvaltningsekspert ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, til at spærre øjnene op.

- Det mest mærkelige er, at man får en sag nummer to så kort tid efter et forløb, der satte så meget fokus på arbejdsmiljøet og kostede en borgmester posten. Der burde være en form for vaccinationseffekt i det, siger han til TV 2.

"Katastrofalt" arbejdsmiljø

Frihedsbrevet har talt med ti personer med tilknytning til kultur- og fritidsforvaltningen, hvoraf en af dem er Mads Larsen, der var ansat som direktionskonsulent, indtil han forlod forvaltningen i juli 2022.

Han kalder arbejdsmiljøet for "katastrofalt".

- Efter Mia Nyegaard kom ind som borgmester, er der opstået et forrået og utrygt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne sygemelder sig og skifter job. Hun overfuser, udskammer og nedgør medarbejderne, og det påvirker alle uanset, hvor tæt en rolle man har på hende, siger han til Frihedsbrevet.

Direktionen er flere gange over en periode på ti måneder blevet gjort opmærksom på, at medarbejderne mistrivedes.

19. december skrev medarbejderne til direktionen, og ifølge Berlingske lød det blandt andet, at de blev mødt af en "grov tone" på mails, sms'er og møder fra både borgmesteren og sekretariatsledelsen. Oveni klagede medarbejderne over en manglende reaktion fra direktionen.

- Flere medarbejdere er uforstående overfor, at de oplever en direktion, der ved, hvad der foregår, men ikke skrider til handling, skrev medarbejderne blandt andet ifølge Berlingske.

Flytter kontor for at undgå borgmester

Efter brevet blev der igangsat en række initiativer sammen med Arbejdsmiljø København, som skulle "skabe et godt arbejdsmiljø," oplyser forvaltningens administrerende direktør, Søren Tegen Pedersen, til Berlingske.

Og 2. januar blev det så besluttet, at en række medarbejdere skulle flytte kontorplads, så de ikke længere skal arbejde lige op ad borgmesteren. I stedet sidder de nu længere nede ad gangen, så der er mere luft og mindre direkte kontakt med Mia Nyegaard.

- Det tyder jo på, at man tager hånd om problemet, fordi man rykker folk fysisk væk. Det skaber en slags filter, så det er ledende medarbejdere, der forhåbentlig kan stå mere imod, der er tættest på borgmesteren, siger Roger Buch.

Dennis Krabbe Sørensen, der er fællestillidsrepræsentant for djøf'erne og de øvrige akademikere i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, håber, at tiltagene vil forandre arbejdsmiljøet. Men han sidder også med en følelse af, at der burde være gjort noget tidligere.

- Jeg er ked af, at det ikke er sket for længe siden, og at så mange kollegaer i mellemtiden har haft det dårligt, har sagt op eller er blevet sygemeldt, skriver han i et svar til TV 2.

Systemfejl?

Ifølge Tania Karpatschof ligger en del af problemet med arbejdsmiljø og ledelse i strukturerne på Københavns Rådhus. For man kan ikke fyre en borgmester.

- Det er jo borgerne, der vælger vores politikere, og dermed hvem der skal være borgmester. Sådan skal det være i et demokrati, men det gør også, at det kan være svært at gribe ind, når der opstår sager, der involverer samspillet mellem politikere og embedsværket. Derfor er de her sager så vanvittigt svære, siger Tania Karpatschof.

Derfor opstår der, ifølge Tania Karpatschof, en gråzone, når en borgmesters ledelsesstil går ud over de ansatte embedsmænd. Det er nemlig en indbygget del af systemet, at embedsmændene er er loyale overfor politikerne.

- Vi skal som udgangspunkt ikke blande os i noget som helst. Embedsværket er ikke gearet til at forholde sig til politikere og deres ageren ud over det politiske. Men de to seneste sager viser, at det kan blive nødvendigt at sige fra, hvis arbejdsmiljøet bliver så dårligt, at det går ud over medarbejdernes trivsel, siger Tania Karpatschof.

Ikke som andre lederstillinger

Roger Buch kalder borgmestrenes særlige position for et grundvilkår i vores politiske system, både på Christiansborg og i de kommunale byråd.

Der er dog god grund til, at folkevalgte politikere ikke kan fyres eller sanktioneres som andre i lederstillinger, for ifølge Roger Buch skal politikerne ikke kunne "manøvreres ud med spidsfindigheder", da det kan blive en glidebane.

Som borgmester og politiker er jeg drevet af at skabe resultater (...) Det betyder også, at der stilles krav til det faglige niveau i organisationen

Mia Nyegaard, borgmester

Samtidig peger han på en række andre instanser, der skal sikre, at man kan reagere på en politiker, hvis ledelsesstil er problematisk: Arbejdstilsynet, whistleblowerordninger, de andre byrådspolitikere og medierne blandt andet.

- Men først og fremmest kan tillidsmændene jo bringe det her op for ledelsen, der skal reagere. Hvis der efterfølgende ikke sker noget, så peger pilen på den anden side af bordet, siger Roger Buch.

Der skal indbygges stopklodser

Oprindeligt havde tillidsmændene lagt op til, at det skulle være et møde med overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S). Men i stedet bliver det Søren Hartmann Hede, der er administrerende direktør i økonomiforvaltningen, der sidder med ved bordet.

Alligevel er Tania Karpatshof relativt fortrøstningsfuld i forhold til morgendagens møde.

- Det vigtigste er, at vi ser fremad og får styr på, om vi har de nødvendige stopklodser til at fange og forebygge problemer i samarbejdet mellem politikere og embedsmænd, siger hun.

TV 2 har forsøgt at få et interview med Mia Nyegaard. Hun har ikke ønsket at stille op, men har sendt et skriftligt citat:

- Jeg er utroligt ked af, at nogen har den her oplevelse. Det vil jeg gerne beklage. Jeg må og kan ikke kommentere på personalesager. Til gengæld kan jeg sige, at jeg som menneske er umiddelbar, tillidsfuld og nogle gange direkte. Som borgmester og politiker er jeg drevet af at skabe resultater for København, københavnerne og københavnernes skattekroner. Det betyder også, at der stilles krav til det faglige niveau i organisationen, lyder det.

Ældre coronapatienter fylder hospitalerne i Shanghai, Kinas mest befolkningsrige storby.

Det franske nyhedsbureau AFP, der havde journalister på to hospitaler i byen over nytåret - Huashan-hospitalet og Tongren-hospitalet - skriver, at hundredvis af overvejende ældre patienter ligger på bårer udendørs, fordi intensivafdelingerne er overfyldte.

Mange af de syge er pakket ind i tæpper, jakker og huer og tilkoblet intravenøse drop, hjerteovervågning eller iltbehandling.

Skændtes om en drop

Mange af patienterne, som AFP så, havde svært ved at trække vejret, og nogle syntes at være umulige at kontakte.

Et sted overværede en AFP-journalist en ældre kvinde og en ældre mand strides om et drop.

- Jeg var her først, sagde kvinden.

De kinesiske myndigheder fjernede i december meget pludseligt og uden forberedelse en lang række omfattende restriktioner og foranstaltninger mod covid-19.

Omfattende protester

I løbet af en enkelt dag blev karantæneordninger, massetest, pludselige totale nedlukninger og udbredte karantæneordrer ophævet.

U-vendingen i den kinesiske politik kom efter omfattende protestaktioner og demonstrationer mod de smitteværnsregler, som havde været gældende i lang tid.

Det har medført en voldsom smitteudbredelse, som har overbelastet landets sundhedsvæsen, begravelsesforetagender og krematorier.

Op mod 70 procent smittede

Krisen er akut i Shanghai, som er en af Kinas rigeste byer.

- Op mod 70 procent af indbyggerne kan være smittet med covid-19, siger en af byens mest fremtrædende læger, Chen Erzhen, der er vicedirektør på Ruijin-hospitalet og medlem af Shanghais covid-19 ekspert-rådgivningspanel.

Han har fremsat udtalelsen til den statslige avis Folkets Dagblad.

- Situationen er radikalt forandret i forhold til foråret. Der er formentlig mellem 20 til 30 gange flere smittede nu, siger Chen og tilføjer, at antallet af patienter til hospitalets hasteindlæggelse er steget til 1600 om dagen - 80 procent af dem er coronarelaterede.