Der forekommer fysisk og psykisk vold fra børn mod de ansatte i daginstitutionen Solstrålen i Horsens Kommune.

Det er konstateringen i et påbud, Arbejdstilsynet har givet, som TV2 ØSTJYLLAND har fået aktindsigt i.

Arbejdstilsynet påbyder institutionen "at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for vold er effektivt forebygget".

Påbuddet skal efterkommes senest 1. oktober.

Arbejdsulykke

Arbejdstilsynet skriver, at påbuddet er kommet, fordi der vurderes, at der er risiko for vold til stede på arbejdet.

Tilsynet lægger vægt på, at risikoen for vold ikke er forebygget tilstrækkeligt.

Der nævnes blandt andet en arbejdsulykke tidligere i år, hvor en medarbejder blev spyttet i ansigtet, slået med knytnæve i maven og sparket to gange over skinnebenet af et barn.

På baggrund af flere punkter konkluderer Arbejdstilsynet, at "arbejdet med børnene udsætter de ansatte for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko".

Påbuddet omhandler en specifik stue i daginstitutionen, men det fremgår ikke af aktindsigten, hvilken stue der er tale om.

Har iværksat tiltag

Det fremgår af aktindsigten, at daginstitutionen har iværksat forebyggende tiltag efter arbejdsulykken.

Effekten af tiltagene er endnu uvis, og derfor får Solstrålen stadig et påbud.

Ifølge Arbejdstilsynet kan det få alvorlige konsekvenser, hvis volden ikke kommes til livs.

- Udsættelse for vold forøger ansattes risiko for at udvikle belastningsrelaterede sygdomme som angst og depression og for i nogle tilfælde at udvikle ptsd. De ansatte risikerer også at få fysiske helbredsskader, skriver tilsynet i påbuddet.

TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med dagtilbudschefen i Horsens Kommune, Anne Bust. Hun oplyser, at der ikke er nogen i kommunen, der kan stille op til interview før 7. august på grund af ferie.

TV2 ØSTJYLLAND har også forsøgt at få en kommentar fra formanden af børne- og dagtilbudsudvalget i Horsens Kommune, Niels Peter Bøgballe (S). Han har heller ikke mulighed for at stille op.

Rusland har stort set opgivet ideen om at vinde krigen i Ukraine militært. Derfor har besættelsesmagten øget angrebene på strategisk ubetydelige områder og går efter at ramme mål, der på anden vis presser Ukraine og det internationale samfund.

Sådan lyder vurderingen fra den britiske tidligere efterretningsofficer Christopher Steele i et interview med Sky News:

- Det, vi ser, er reelt et angreb på frihandel. Putin har klare ambitioner om at udfordre den måde, verdensmarkedet fungerer på, og – som han ser det – det vestlige systems kontrol med verden. Rusland har stort set opgivet ideen om at vinde denne krig militært i enhver konventionel forstand, siger Christopher Steele.

Tirsdag skrev det britiske forsvarsministerium i dets daglige opdatering om krigen, at Rusland har øget angrebene på havnebyen Odesa og omkringliggende havnebyer i det sydlige Ukraine. Målene har blandt andet været kornsiloer og andre havnefaciliteter.

Ifølge briterne har den seneste tids russiske angreb været præget af ”dårlige efterretninger og manglende evne til at ramme målene”.

Advarer mod angreb på civile skibe

I sidste uge oplyste Rusland, at landet ikke vil gå med til at forlænge den aftale, som i et år har sikret en fredelig eksport af ukrainsk korn gennem Sortehavet.

Mens Rusland ikke mener, at Vesten har overholdt sin del af aftalen, raser ledere i Vesten – heriblandt statsminister Mette Frederiksen – mod Putins ”kyniske” og ”grusomme” kornkrig.

Tirsdag advarede den britiske udenrigsminister, James Cleverly, om, at civile skibe i Sortehavet kan blive udsat for russiske angreb nu, hvor kornaftalen er brudt sammen.

Ifølge Cleverly vil Moskva udføre eventuelle angreb i et forsøg på at eskalere konflikten og ramme Ukraine på landets eksport af korn. Det skriver Sky News.

- Vi kommer til at markere denne samvittighedsløse opførsel for FN's Sikkerhedsråd. Rusland skal stoppe med at holde det globale fødevaremarked som gidsel og komme tilbage til aftalen, lyder det fra den britiske udenrigsminister.

Har sendt krigsskib til Sortehavet

Det britiske forsvarsministerium skriver onsdag i dets daglige opdatering om krigen, at Rusland har "ændret sin stilling" i Sortehavet og sendt et russisk krigsskib af typen korvet afsted til området i et forsøg på at forberede en "blokade af Ukraine".

Ifølge de britiske efterretninger er skibet ved navn Sergej Kotov sendt mod Sortehavet efter opløsningen af kornaftalen.

Det kan ifølge analytikere ses som en risiko for, at usikkerheden i området vil stige. Det skyldes blandt andet, at der kan være en mulighed for, at korvettens mission er at forstyrre kommercielle skibe i området, som russerne mener er på vej til Ukraine.

Korvetten Sergej Kotov patruljerer lige nu mellem Bosporus-strædet og Odesa, siger britiske efterretningskilder.

Bruger fødevarer som et våben

Danmarks fødevareminister, Jacob Jensen (V), mener, at Rusland bruger fødevarer som et våben, når landet nægter at genindtræde i kornaftalen.

- Det er tydeligt, at russerne ikke har nogen interesse i den her aftale. De har kun den interesse at bruge fødevarer som en del af krigen og dermed som et våben. Det er meget kynisk. Det er verdens fattigste, der har brug for korn fra Ukraine, siger Jacob Jensen.

Som et resultat af Ruslands udtræden af kornaftalen er EU klar til at eksportere Ukraines landbrugsvarer gennem det, EU’s landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski, kalder "solidaritetsruter".

Det er ruter, der går med godstog og lastbiler til de EU-lande, der grænser op til Ukraine.

- Det er ikke første gang, at Rusland bruger mad som et våben. Det er samme situation som i begyndelsen af krigen, siger kommissæren ifølge Reuters.

Da klokken tirsdag slog 12.00, sænkede stilheden sig i 60 sekunder på psykiatriske afdelinger landet over.

Personale og patienter mødtes enten ude på de enkelte afsnit eller i kantinerne, hvor der blev holdt et minuts stilhed til ære for den overlæge, der i fredags blev stukket ihjel, mens hun var på arbejde.

Overlægen - Mariann Stenberg - arbejdede på Retspsykiatrisk Ambulatorium i Brøndby. Officielt hører det under Psykiatrisk Center Sct. Hans, men det er fysisk placeret på Psykiatrisk Center Glostrups matrikel på Brøndbyøstervej.

Derfor er ansatte særligt disse to steder påvirket af drabet, oplyser Niels Aagaard Nielsen, der er chefsygeplejerske på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Ifølge ham er det lige nu "en svær tid".

- Den hjælp og omsorg vi møder udefra, hvor alle prøver at hjælpe, som de kan, betyder utrolig meget. Jeg tror først, at vi helt kan forholde os til, hvor meget det egentlig betyder, når der falder lidt mere ro over situationen, siger han i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

Hjælper på ikke at føle sig alene

Tirsdag er både medarbejdere og ledere samlet for at prøve at forstå hændelsen og få et overblik over, hvad der skete.

- Tiden vil gøre noget, men lige nu er vi stadig i gang med at justere vores egne oplevelser af, hvad der er sket, for vi oplever det alle forskelligt. Men en mindehøjtidelighed som i dag er med til, at vi ikke føler os alene, siger chefsygeplejersken.

Selv om drabet fandt sted i Region Hovedstaden, har også psykiatrihospitaler i resten af landet taget del i mindehøjtideligheden ved at holde et minuts stilhed.

Det var fredag ved middagstid, at en mand kom ind på det retspsykiatriske ambulatorie bevæbnet med en kniv.

Mariann Stenberg blev dræbt, en anden ansat blev hårdt såret, mens en tredje slap med mere overfladiske kvæstelser.

41-årig har erkendt drab

En 41-årig mand, der havde overlæge Mariann Stenberg som behandler, har i et grundlovsforhør erkendt drabet. Han var stærkt utilfreds med hende og havde til hensigt at slå hende ihjel, har han forklaret.

- Hun skal ikke arbejde. Hun skal gå på pension. Hun skal meldes til politiet, lød det blandt andet fra manden i retsmødet lørdag.

Manden er også sigtet for to tilfælde af drabsforsøg, men det nægtede han sig skyldig i. Han ville ikke slå andre ihjel. I grundlovsforhøret erkendte han dog grov vold mod de to andre ansatte på Retspsykiatrisk Ambulatorium.

På Retspsykiatrisk Ambulatorium, hvor knivstikkeriet fandt sted, er patienterne ikke indlagt, men kommer for at modtage ambulant behandling, som de er blevet dømt til at modtage, fordi de har begået kriminalitet.

Den 41-årige mand, som sidder varetægtsfængslet i sagen, blev i januar 2014 dømt til psykiatrisk behandling for et røveri. I juli i år var han blevet sigtet for en række forhold om vold og hærværk, og i den forbindelse skulle han modtage yderlige behandling i kraft af den gamle dom.

Billedet over denne artikel viser et usædvanligt møde på Rigshospitalet i København.

31-årige Jonas Palmer Staal, tandlæge fra Helsingør, sidder ved siden af kvinden, der har reddet hans liv, Rachel Graber, fra byen Cedar Rapids i den amerikanske delstat Iowa.

- Jeg er blevet erklæret helt rask og skal ikke længere gå til kontrol på Rigshospitalet. Jeg er meget taknemmelig, siger Jonas Palmer Staal til TV 2 og kigger over på Rachel Graber.

- Jeg er så glad for, at jeg kunne redde Jonas, siger hun.

De er begge enige om, at der nu er et specielt bånd mellem dem.

- Jeg har flere ældre søskende, men nu har jeg også fået en lillebror, siger Rachel Graber.

Jonas Palmer Staal har det på samme måde.

- Det er ligesom at få en ekstra familie. Jeg har fået mig en søster, siger han.

Antallet af donorer steget

Det er stamcelledonation, der har skabt det særlige bånd mellem de to, og meget tyder på at flere danskere får muligheden for at knytte lignende bånd i de kommende år.

Nye tal, som TV 2 har fået fra Aarhus Universitetshospital i Skejby (AUH) og Rigshospitalet i København, viser at antallet af danskere, som har meldt sig som stamcelledonorer i løbet af det seneste halve år er steget fra 87.000 i februar til nu i alt 102.700.

Man kan melde sig som stamcelledonor på sundhed.dk.

Historien om båndet mellem Jonas Palmer Staal og Rachel Graber startede i 2005 i Cedar Rapids i Iowa, da hun meldte sig til et nationalt knoglemarvsdonorregister i USA.

5 år senere, i 2010, fik den dengang 18-årige dansker konstateret ALL, akut lymfatisk leukæmi, samt kræft i spinalvæsken.

Krop tæt på at give op

Han fik kemoterapi, og da han havde fået 55 kemobehandlinger, var hans krop tæt på at give op.

I et intenst kapløb med tiden ledte lægerne efter et match, så Jonas Palmer Staal kunne få transplanteret stamceller.

Det fandt de danske læger i det amerikanske knoglemarvsregister – og så blev Rachel Graber spurgt, om hun ville donere knoglemarv med stamceller til Jonas Palmer Staal.

- I løbet af årene glemmer du nærmest, at du har skrevet under, men da det kom op, havde jeg det sådan, at selvfølgelig skal jeg det, der er ingen tvivl, har hun tidligere sagt til det amerikanske medie KWQC i Iowa.

Ved et forholdsvist enkelt indgreb på Rigshospitalet blev Rachel Grabers knoglemarv i 2011 ført ind i Jonas Palmer Staals krop via et kateter i brystet tæt ved hjertet – og så skulle det afklares om den unge danskers immunsystem kunne håndtere de nye stamceller.

I en måned var han indlagt i isolation på Rigshospitalet i København, inden det stod helt klart, at det kunne hans immunsystem godt.

I 2017 mødte danskeren for første gang Rachel Graber, da han rejste til Chicago, hvor de to mødtes.

- Det var helt fantastisk at møde hende. Vi gav hinanden et stort kram. Hun har jo reddet mit liv, sagde Jonas Palmer Staal dengang til TV 2 i telefonen fra USA.

Nu mødes de igen i Danmark, og de glæder sig begge over, at der nu er over 41 millioner mennesker, der på verdensplan har meldt sig som stamcelledonorer, så andre kan blive reddet på samme måde, som Rachel Graber reddede Jonas Palmer Staal.

- Det er supervigtigt, at man melder sig som stamcelledonor, men det er også vigtigt, at man donerer blod. Jeg havde brug for masser af blod i forbindelse med min sygdom, siger Jonas Palmer Staal.

Borgmester fik leukæmi

Han er ikke den eneste, der synes, at det er vigtigt.

Efter sommerferien vender Michael Ziegler, konservativ borgmester i Høje Taastrup, nu for fuld kraft tilbage til jobbet.

I oktober sidste år blev han sygemeldt efter at have fået konstateret leukæmi. I marts i år fik han ved en minitransplantation stamceller fra en ung chilensk kvinde.

- Jeg har det godt nu, siger Michael Ziegler til TV 2. Han vil også gerne mødes med den chilenske kvinde.

- Jeg har et stort behov for at møde hende på et tidspunkt og sige tak, siger Michael Ziegler.

Han siger, at det er vigtigt, at der er så mange donorer på verdensplan som muligt, så andre kan få livreddende hjælp – ligesom han og Jonas Palmer Staal har fået.

- Det er størrelsen på registret, der er afgørende for, at så mange som muligt kan få hjælp, siger Michael Ziegler.

Efter at han stod frem med et Facebook-opslag i februar i år og havde delt en opfordring til at melde sig som stamcelledonor, steg antallet af danske tilmeldte på få dage til 87.000 - og nu er det altså steget yderligere.

Artiklen er opdateret med korrekte oplysninger om Jonas Palmer Staals kræftforløb og bopæl.

Tirsdag middag var der et minuts stilhed blandt ansatte og patienter i Region Hovedstadens Psykiatri.

21. juli blev en ansat i Psykiatrisk Center Glostrup dræbt i et knivoverfald begået af en 41-årig mand.

I et minut erstattede stilheden stærke opråb fra fagpersoner og organisationer, der nok en gang vil se handling. For det er ikke første gang, at det sker i Danmark.

Spørgsmålet er, hvad der skal til, for at noget lignende ikke sker igen.

Organisation: Løsningerne er velkendte

Mia Kristina Hansen, der er formand i landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, mener, at der mangler handling.

- Det er lidt ligesom at blive lovet, at der sker alt muligt, men der er ikke sket noget endnu, siger hun.

Problemerne er ellers velkendte, og løsningerne på dem er ganske velbeskrevet, mener Mia Kristina Hansen.

I 2019 udarbejdede Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet en rapport, der konkluderede, at seks drab begået af psykisk syge kunne have været undgået.

I 74 procent af de undersøgte tilfælde har de psykiatriske patienter fået "en utilstrækkelig behandling" i tiden op til, at de begik kriminalitet, fremgik det af rapporten.

I 2022 indgik aftalepartierne en tiårsplan, der skal løfte psykiatrien med 500 millioner kroner om året i ti år.

Både rapporten og tiårsplanen giver fornuftige bud på, hvor der skal handles for at sikre sikkerheden for medarbejderen og løfte behandlingen af patienterne, mener Mia Kristina Hansen.

- Buddene handler om sammenhæng, opfølgning, og at man ikke giver slip på de her mennesker, før man er sikker på, at de er videre og får den hjælp, de skal have. Der skal være tilstrækkelig kapacitet til, at man kan være indlagt i den tid, det er nødvendigt, siger hun.

Det vil kræve ressourcer at gennemføre, og selvom der er afsat penge, er der brug for dem hurtigere, mener formanden.

- Lige nu har jeg det sådan, at man burde sætte ind med en akutpakke, så problemerne kan blive løst.

Organisationer: Vagter er ikke løsningen

Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen, fortæller til TV 2, at problemerne har eksisteret i mange år.

- Det store problem er, at de psykisk syge ikke får den tilstrækkelige behandling, og det har været påpeget i mange, mange år. Vi har ikke tilstrækkelig kapacitet, vi har ikke nok sengepladser, og vi har personaleflugt fra psykiatrien, siger hun.

Med udsigterne til midler over en tiårig periode er debatten om, hvordan man sikrer medarbejdernes sikkerhed her og nu, blusset op på ny.

Et af forslagene handler om vagter på psykiatriske centre og afdelinger, men det ser Susanne Wammen ikke som en gangbar løsning.

Heller ikke Tanja Nielsen, sektorformand i FOA, mener, at vagter i det lange løb er svaret:

- Vejen frem er ikke, at man sætter vagter foran alle psykiatriske botilbud. Vi skal sikre, at kompetencerne er til stede på arbejdspladsen i stedet, siger hun.

Mia Kristina Hansen er heller ikke tilhænger af vagter, for hun har oplevet det før.

I 2016 arbejdede hun på det psykiatriske bosted Lindegården, hvor en socialpædagog 25. marts samme år blev dræbt.

- På Lindegården efter drabet på min kollega havde vi vagter, og det hjalp ikke. Tværtimod fik det eskaleret situationen, fordi endnu flere følte sig stigmatiseret og sat i bås. Folk var helt ude af den, fordi vi lige havde oplevet det her, siger hun:

- Vi skal have fat i regeringen, og hvis der var en akutpakke, som gjorde, at man kunne give centrene penge hurtigere, tror jeg, at opgaverne også kunne blive løst hurtigere og på en anden måde.

Mette Frederiksen lover at gøre mere

I et opslag på Instagram skriver statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag, at regeringen ikke er i mål med at få rettet op på problemerne.

- Vi kan aldrig gardere os fuldstændig mod forbrydelser, hvad enten de begås på grund af sygdom eller andre forhold, men vi skal gøre mere, end vi gør i dag. Og det lover jeg, vi vil, skriver hun.

I et skriftligt svar til TV 2 skriver sundhedsminister Sophie Løhde (V), at det er "afgørende", at man lokalt på de enkelte behandlingssteder løbende har fokus på medarbejdernes sikkerhed, samt at regeringen skaber rammer for flere medarbejdere i psykiatrien.

Et brækket kraveben, et brækket skulderblad, seks brækkede ribben, en brækket tommeltot, en blodansamling i maveregion og masser af hudafskrabninger.

Det er resultatet, efter at Kenneth Gislum fredag morgen ramte en løsgående hund og styrtede på sin cykel.

- Havde jeg ikke haft hjelm på, så er jeg sikker på, at jeg ikke havde været her i dag, siger den stærkt forslåede motionscykelist til TV2 Østjylland.

Rammer hunden og styrter

Han var på vej på arbejde og cyklede fra Hammel mod Søften i solskin og medvind.

Men lige før Søften gik det galt. Kenneth Gislum kom susende med 50 kilometer i timen ned ad bakke. Han så en mand på venstre side af cykelstien, da mandens hund pludselig løb ud fra noget buskads på højre side.

- Hans hund var løbet fra ham, og han forsøgte at få den tilbage, fortæller Kenneth Gislum.

Sekundet efter ramte han hunden og styrtede.

- Hold din hund i snor hele tiden

Siden har han ligget på Skejby Sygehus. Han betragter selv det, der skete, som et hændeligt uheld og har fået en god snak med hundeejeren. Men den voldsomme oplevelse får ham alligevel til at komme med en opfordring.

- Jeg synes, man skylder sig selv og omverdenen at have sin hund i snor hele tiden og i en snor, hvor man rent faktisk har styr over sin hund, siger Kenneth Gislum.

Hunde skal som udgangspunkt altid være i snor, når man færdes i byen. Uden for byen er det ejerens ansvar, at der er styr på hunden, hvis den er løs.

- Det kan godt være, at man ikke har sin hund i snor og har taget et bevidst valg om, at jeg har styr på min hund, men så kan der altså ske noget som det her. Der kan ske noget med hunden, og der kan ske noget med et andet menneske, siger Kenneth Gislum.

Blomsterhavet vokser stadig foran den psykiatriske institution i Brøndby, hvor en kvindelig behandler fredag blev knivdræbt af en mandlig patient.

Og det skræmmende angreb fredag, hvor også to andre blev såret, har sat gang i tankerne hos de mange, der arbejder i psykiatrien - også andre steder.

- Det er jo sket et sted, hvor det ikke burde ske, siger Thomas Sørensen, der er sygeplejerske på Psykiatrisk Center Ballerup.

Han tilføjer:

- Der er jo også den oplevelse, at det skete igen. Vi har alle sammen haft en oplevelse af, at det var et spørgsmål om tid, hvornår det ville ske igen.

Utrygt at gå på arbejde

For Thomas Sørensen og hans kolleger oplever - som mange ansatte i psykiatrien - at det kan være utrygt at gå på arbejde, for der er sket en markant stigning i antallet af patienter, mens medarbejderne flygter fra psykiatrien.

- Altså folk siger, at vi knækker snart. Jamen vi er i knæ. Vi ligger ned. Sundhedssystemet er jo knækket, siger klinisk sygeplejespecialist Joachim Ritchie Vaughan, der også arbejder på Psykiatrisk Center Ballerup.

Han peger på, at der mangler penge, ressourcer - og ansatte.

Så sent som i foråret advarede Arbejdstilsynet om, at at der er risiko for medarbejdernes sikkerhed netop på Psykiatrisk Center Glostrup (Der ligger i Brøndby, red).

Fredagens drab er det niende i psykiatrien siden 2012. Samtidig viser andre tilsynsrapporter, at der også er problemer på en del af de øvrige psykiatriske afdelinger. Det gælder også afdelingen i Ballerup, hvor medarbejderne ikke er sikret godt nok. Og Psykiatrisk Center København har fået et strakspåbud, fordi der er stor risiko for, at patienterne kan medbringe våben på afdelingen.

- Der er jo ikke nogen, der skal dø eller komme til skade af at gå på arbejde. Jeg kender for mange kolleger, der har fået PTSD-diagnoser eller som ikke kommer tilbage efter voldsomme episoder, siger Thomas Sørensen.

Vil lede efter en løsning

Nu vil formanden for Region Hovedstadens psykiatriudvalg forsøge at finde en løsning - i samarbejde med medarbejderne.

- Vi skal lytte på medarbejderne og invitere dem ind direkte, hvor vi har den politiske drøftelse og komme med nogle forslag til, hvad vi kan gøre bedre, siger Peter Westermann (SF), der er formand psykiatriudvalget

Hvorfor er der ikke sket noget for længst?

- I den bedste af alle verdener havde vi mange flere midler at lave psykiatri for. Det kunne give flere medarbejdere, og det kunne øge sikkerheden.

Har I svigtet?

- Jeg mener, vi har en presset psykiatri og at vi som samfund har svigtet den dagsorden at mennesker med psykiske lidelser har brug for behandling og at de medarbejdere, der leverer den, har brug for trygge rammer at give den i. Det mener jeg, er et samfundssvigt, og det har stået på i årtier, siger han.

Nu har han sagt op

På Psykiatrisk Center Ballerup har Thomas Sørensen fået nok.

- Lørdag afleverede jeg min opsigelse, fordi vi på Psykiatrisk Center Ballerup har været nødt til at gå under en normering, der ellers tidligere har givet strakspåbud i Arbejdstilsynet.

Hans kollega Joachim Ritchie Vaughar har en opfordring:

- I skal tage jer sammen inde på Christiansborg. Få fingeren ud og kom i gang.

Medicinalselskabet Bavarian Nordic er ved lukningen af fondsbørsen mandag faldet med 26 procent. Faldet sker, efter at selskabet har droppet udviklingen af dets RSV-vaccine.

Vaccinen droppes, efter at det afgørende fase 3-forsøg har vist, at den ikke forebygger sygdommens symptomer.

Det skrev virksomheden i en pressemeddelelse lørdag.

Bavarian Nordic er skuffet, sagde administrerende direktør Paul Chaplin i pressemeddelelsen i weekenden.

- Selv om det var uventet og vil påvirke vores kortsigtede vækstforventninger, har vi fortsat en unik kommerciel forretning, og med den stærke vækst for vores produkter samt for vores markeder, som vi oplever for tiden, har vi et solidt fundament for lønsom vækst i de kommende år, siger han.

RS-virus - respiratorisk syncytialvirus - er en luftvejsvirus.

Den giver typisk forkølelsessymptomer, hoste og feber. Men hos børn under seks måneder og personer med svækket immunforsvar, eksempelvis ældre, kan sygdommen udvikle sig og give infektioner i de nedre luftveje.

I nogle tilfælde bliver det så slemt, at den syge skal lægges i respirator og have hjælp til at trække vejret.

Vaccinen var målrettet personer over 60 år, og den skulle forebygge svær sygdom.

Ikke tilstrækkelig effektiv

Men da vaccinen viste sig kun at være effektiv over for tre symptomer på sygdommen i 42,9 procent af tilfældene, opfyldte den ikke det opstillede kriterium.

Bavarian Nordic forventer ikke, at det kommer til at gå ud over de økonomiske forventninger til året.

Væksten i Bavarians forretning med rejsevacciner ventes nemlig at udligne faldet i omsætningen, lød det lørdag.

Ifølge Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, er der ikke nogen tvivl om, at investorerne havde sat næsen op efter et lukrativt vaccinemarked.

- RSV-projektet har udgjort en del af værdisættelsen af Bavarians aktie. Så når selskabet kommer ud med et floppet studie, går det kraftigt ud over tilliden til aktien, siger han.

På sigt kommer det fejlslagne projekt til at gå ud over selskabets vækstpotentiale, vurderer han.

- Det her marked ville have været meget attraktivt, så i og med at programmet skrottes, vil det have indflydelse på vækstudsigterne de kommende år.

- Det er dog ikke sådan, at man ikke har andet end dette projekt. Man har et godt fundament i koppevaccineforretningen og i rejsevaccineforretningen.

- Så der er noget bund i selskabet, som nok kan modsvare noget af det glippede potentiale, lyder det.

I øjeblikket buldrer Grøn Koncert gennem landet, og inden længe kan man høre de første toner af musik fra bøgescenen på Smukfest.

Festivalsæsonen er i fuld gang, og for mange er det lig med rigelige mængder fadøl og god musik. Men hvilke konsekvenser har den intense festivaldruk for kroppen? Det har TV2 ØSTJYLLAND og reporter Emil Borup Rokkjær undersøgt over tre dage på Hede Rytmer i Silkeborg.

Han skal gennem festivalens tre dage indtage ti store fadøl hver dag. Men før han drog afsted mod bragende musik og iskolde fadøl, var han forbi læge og forsker Kristoffer Kjærgaard på Aarhus Universitetshospital.

Her fik Emil Borup Rokkjær målt fedtprocenten i sin lever, for det er den, der blandt andet bliver påvirket af et højt indtag af alkohol over få dage.

En kæmpe magnetisk maskine

Før Emil Borup Rokkjær drikker sig plakatfuld i journalistikken og videnskabens navn, skal lægerne kigge ind til hans organer, og derfor skal han MR-scannes. En maskine, der er 600 gange stærkere end en køleskabsmagnet.

Forsøget, som Emil Borup Rokkjær skal være en del af, startede under festivalen Northside sidste år. Her fik en række almindelige mennesker gratis partoutbilletter af Kristoffer Kjærgaard og hans hold. Den eneste betingelser var, at de sørgede for at drikke rigelige mængder alkohol hver dag og mødte op på hospitalet hver dag, uanset hvor slemme deres tømmermænd var.

Formålet var at undersøge, hvordan det påvirker kroppen, og særligt leveren, når man drikker store mængder alkohol over en kort periode, og hvor hurtigt organerne kan reparere sig selv.

Undersøgelsen viser, at Emil Borup Rokkjær har en fedtprocent i leveren på 1,8 procent, hvilket svarer til en slank lever i tiptop stand, inden han drager afsted på festival.

15 genstande om dagen

Efter 6 fadøl er det tydeligt at se, at Emil Borup Rokkjær er beruset. Promillen ligger på 1,5, og han begynder at blive klodset, usikker på benene og uklar i blikket.

Da Emil Borup Rokkjær har drukket 10 fadøl, rammer hans promille 2,0. Han bliver varm og rød i ansigtet. Hans blik er stirrende, og han kan næsten ikke tale rent. Derudover er det svært at holde balancen.

Emil Borup Rokkjær kan mærke, at alkoholen begynder at påvirke hans evne til at udføre sit job.

Kæmper for en tømmermændskur

Da Emil Borup Rokkjær vågner dagen efter, har han ondt i håret. Men det skal ikke stoppe ham. Han forsøger sig frem med forskellige teorier for at kurere tømmermændene.

Først prøver han med junkfood, da han får serveret en bugnende pose med burgere og pomfritter samt en stor, kold cola. Teorien er, at den salte mad kan hjælpe med at kurere den buldrende hovedpine, og det er faktisk ikke den dårligste ide.

Tømmermænd kan skyldes væske og saltmangel. Derfor kan det hjælpe at spise salt mad både før, under og efter en bytur.

Derefter prøver han den famøse reparationsbajer, som umiddelbart ikke kan anbefales på den lange bane, da man blot udskyder tømmermændene ved at forsøge at opretholde en promille.

Tredje forsøg er en løbetur, som er den, Emil Borup Rokkjær har frygtet allermest. Motion kan være godt mod tømmermændene, for det udløser endorfiner i hjernen, som kan løfte humøret og energiniveauet.

Problemet er bare, at det virkelig sætter gang i tømmermændene, når man er dehydreret. Derfor kan det være en dårlig ide at svede væsken ud af kroppen.

Til sidst afprøver Emil Borup Rokkjær at tage et iskoldt bad. Det kan betale sig at give kroppen en iskold chokbehandling. Det kolde gys vil på kort sigt få blodkarrene til at trække sig sammen, få hjertet til at slå hurtigere og gøre dig mere frisk.

Det er leveren, der renser blodet i kroppen, og det er også den, der forbrænder størstedelen af alkoholen. Men leveren er på overarbejde, og derfor oplever man tømmermænd dagen efter. Når alkoholen først er i blodet, er der intet, man kan gøre for at blive hurtigere ædru. Man kan ikke speede processen op ved at spise, motionere eller sove.

Reporter får blackout

Imens musikken spiller, og Emil Borup Rokkjærs promille stiger stødt, fortsætter han missionen med sin faste følgesvend, fadøllen, i hånden.

Men sidst på aftenen får Emil Borup Rokkjær det dårligt, og han oplever en af de konsekvenser, som mange måske kan nikke genkendende til efter indtagelse af store mængder alkohol. Alkometeret viser en promille på 2,6, han får blackout og kan intet huske.

Når man drikker for meget alkohol alt for hurtigt, kan man opleve blackout. Alkoholen lukker midlertidig ned for det sted i hjernen, hvor menneskets langtidshukommelse gemmer informationer.

Under et blackout kan Emil Borup Rokkjær godt føre en forholdsvis normal samtale, fordi korttidshukommelsen fungerer, som den skal. Men omkring to minutter efter glemmer hjernen det hele igen, fordi langtidshukommelsen er svækket.

Hvordan har leveren det?

Da Emil Borup Rokkjær vågner op efter tre dage på festival, kan han ikke huske det store fra dagen før, og selvom han har slemme tømmermænd, så skal han møde op til undersøgelse på hospitalet.

Emil Borup Rokkjær får taget prøver og undersøgelser til sammenligning med dem, som han fik taget før festivalen.

Kristoffer Kjærgaard kigger på mængden af fedt i leveren. Men det er en anden historie med Emil Borup Rokkjærs lever, efter at han har indtaget, hvad der svarer til 6000 kalorier i øl plus det løse.

Hans fedtprocent i leveren er steget fra 1,8 procent til omkring 4 procent.

Fedtlever er i sig selv ikke farligt. Men hos nogle mennesker kan der opstå en betændelsestilstand kaldet fedtleverbetændelse, som på lang sigt kan udvikle sig til den livsfarlige sygdom skrumpelever.

Erfaringer fra studiet med Northside viser dog, at ti dage efter forsøget og festivalen havde alle deltagere den samme fedtprocent i leveren, som de havde før festivalen.

Dog anbefaler Kristoffer Kjærgaard ikke, at man konstant gentager processen.

- Selvom leveren genoprettes efter omkring ti dage, så sker det kun, hvis man ikke fortsætter med at drikke, siger Kristoffer Kjærgaard.

Kvinder i overgangsalderen kan være så plagede af hedeture, dårlig nattesøvn og humørsvingninger, at de ikke ser anden udvej end at blive behandlet med det kvindelige kønshormon østrogen.

Hormonet hjælper de fleste af med generne. Men det er også kendt, at det øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og brystkræft.

Forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet har undersøgt endnu en potentiel risiko.

Hormoner under mistanke

I et nyt studie konkluderer de, at kvinder, der tager hormoner i overgangsalderen, har en øget forekomst af demens på cirka 20 procent i forhold til kvinder, der kommer igennem uden.

Den viden håber læge og forsker bag studiet Nelsan Pourhadi fremover vil indgå i overvejelserne for og imod hormoner.

Særligt fordi den øgede forekomst af demens også gælder hos kvinder, der kun i kort tid omkring overgangsalderen fik hormoner.

- Det er vigtig og ny viden, der forhåbentlig kan medvirke til, at kvinder kan træffe et valg på et mere oplyst grundlag, siger Nelsan Pourhadi.

Arvelighed også en faktor

Han arbejder til daglig på Rigshospitalet og er desuden gæsteforsker for Kræftens Bekæmpelse.

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The BMJ. Det omfatter godt 60.000 danske kvinder. Heraf cirka 5600 med demens.

Om den øgede forekomst skyldes hormoner, kan forskerne ikke konkludere endeligt. Det skyldes, at årsagen til sygdommen ikke er undersøgt i studiet, siger Nelsan Pourhadi. Arvelighed og livsstil kan også spille ind.

- Men da der er en tydelig forekomst af demens hos kvinder, der har fået hormoner, er en sammenhæng nærliggende.

Regning at betale

Også undersøgelser i udlandet har peget på en sammenhæng. Og det bør alt i alt få kvinder til at tænke sig godt om, før de beslutter at tage hormoner i overgangsalderen.

Det siger Ellen Løkkegaard, der er professor og gynækolog på Nordsjællands Hospital.

- Et hormontilskud betyder for de fleste, at de igen kan sove om natten, og at deres humør bliver bedre.

- Men der er en regning at betale. Og derfor bør man kun tage hormoner, hvis generne er så voldsomme, at det er svært at få ens liv til at hænge sammen, siger Ellen Løkkegaard.

Hun har gennem tyve år forsket i hormoner og har stået bag Sundhedsstyrelsens guidelines til hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen.

Studiet skal ses i lyset af, at kvinder tegner sig for 60 procent af de registrerede demenstilfælde. Det skyldes især, at kvinders middellevetid er højere end mænds.

Men det er ikke hele forklaringen, siger forsker og læge Nelsan Pourhadi. Han peger på, at Alzheimers sygdom, der er den mest almindelige årsag til demens, er dobbelt så hyppig hos kvinder.

Han er enig i, at der er brug for flere undersøgelser, før det endeligt kan konkluderes, om hormonbehandling øger risikoen.