Regeringen vil give de unge bedre mulighed for at komme i mesterlære.

Sådan står det skrevet i regeringsgrundlaget, og sådan lød det i statsministerens nytårstale søndag.

- Jer, der er lidt oppe i årene, kan huske mesterlæren, sagde Mette Frederiksen (S).

De "pudsige" ord fik Kasper Palm, formand Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, til at trække på smilebåndet.

For den mesterlære, som Mette Frederiksen omtalte som noget fra en svunden tid, eksisterer stadig i dag.

- Det fortæller måske meget godt, at det er en lidt glemt ordning, siger Kasper Palm til TV 2.

En mulighed på langt de fleste uddannelser

Næsten 300 erhvervsuddannelser tilbyder i dag, at man kan uddanne sig ved hjælp af mesterlæren, hvor man starter uddannelsen på en arbejdsplads og på den måde sidemandsoplæres i stedet for at gå i skole.

Faktisk er der kun 13 erhvervsuddannelser, som ikke tilbyder mesterlære.

Det handler om uvidenhed

Kasper Palm, formand Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne

Det gælder elektriker, flymekaniker, fotograf, tandtekniker, mejerist, produktør, sikkerhedsvagt, skorstensfejer, urmager, veterinærsygeplejerske, webudvikler samt vvs-energiuddannelsen, film- og tv-produktionsuddannelsen og finansuddannelsen.

Derfor har Kasper Palm svært ved at se, hvordan det kan gøres nemmere at komme på ordningen, end det er i dag, siger han til TV 2.

6 procent i mesterlære

Ud af i alt 110.000 indskrevne på erhvervsuddannelserne i 2022 benyttede 6620 sig af mesterlæremodellen.

Cirka halvdelen var i mesterlære inden for teknologi, byggeri og transport, mens der var cirka 2000 mesterlærlinge inden for fødevarer, jordbrug og oplevelser.

De tre stillingsbetegnelser, der i 2021 havde flest udfordringer med rekruttering, var sosu-assistenter, sosu-hjælpere og sygeplejersker, viser et notat fra Finansministeriet.

I kategorien omsorg, sundhed og pædagogik var der imidlertid kun 786 mesterlærlinge i 2022.

Erhvervsskolernes formand, Kasper Palm, afviser, at de lave tal skyldes mangel på virksomheder, der er interesserede i mesterlærlinge.

- Jeg tror, at det handler om uvidenhed – at hverken de unge eller virksomhederne ved, at det er en mulighed, de har.

Burde du som formand for erhvervsskolernes bestyrelser så ikke gøre lidt mere reklame?

- Jeg har selvfølgelig et ansvar for at fortælle virksomheder, at det er en mulighed. Men det handler også om, at der mangler vejledning i folkeskolen. Skolerne er dem, der bedst ved, om de unge er egnede til at fortsætte direkte over i et nyt skoleforløb eller ej, siger Kasper Palm.

Alle bør få individuel vejledning

Næstformand i Skolelederforeningen, Dorte Andreas, medgiver, at vejledningen på landets grundskoler kunne være bedre.

- Men vi skal ikke klandre hverken lærerne eller vejlederne, for der er blevet skåret meget voldsomt på det område gennem årene, siger hun og giver samtidig Kasper Palm ret i, at der kunne være større fokus på muligheden for mesterlære.

I dag får eleverne ofte vejledning i større grupper, mens individuel vejledning kun gives til de elever, der vurderes at have mest brug for det. Det er ifølge Dorte Andreas typisk de elever, som ikke ved, hvilken vej de skal gå efter 9. eller 10. klasse.

- Det optimale ville være, hvis alle elever fik individuel vejledning, siger hun.

"Roligt og grundigt"

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siger mandag til TV 2, at der i fremtiden bør være større fokus på at sikre, at elevens beslutning er velovervejet.

Det indebærer blandt andet, at elever, der har lagt sig fast på en gymnasial uddannelse, fremover bør spørges, om de har overvejet en erhvervsuddannelse. Og omvendt.

Man skal ifølge børne- og undervisningsministeren ikke forvente, at regeringen fremlægger en konkret plan for uddannelsesområdet inden for nær fremtid. De kommer i stedet til at "gøre det roligt og grundigt", siger han:

- Til gengæld håber vi selvfølgelig på, at det så rent faktisk leverer resultater.

Der står nu kun en enkelt vakkelvorn mur tilbage af Erhvervsteknisk Skole nummer 19 i byen Makiivka i den besatte del af Ukraine.

Nu kan julemanden pakke 400 af svinehundenes lig i ligposer

Ukraines militær på Telegram

Billeder fra stedet viser en rygende grå dynge murbrokker i stedet for den betonbygning på 50 gange 50 meter, der stod på adressen, indtil der kun var ganske kort tid tilbage af 2022.

Ruslands militær indkvarterede soldater i skolebygningens tre etager, og nytårsaften affyrede Ukraines militær missiler mod bygningen og dræbte et større antal russere på stedet.

Fyrværkeri fik soldaterne ud

Hvor store tab russerne led, er omstridt. Ruslands forsvarsministerium oplyser til nyhedsbureauet RIA, at 65 blev dræbt, mens Ukraines militær siger, at 400 russere døde, mens 300 blev såret.

Ifølge ukrainerne var de døde russere formentlig tvangsudskrevne soldater, der blev indkaldt i efteråret.

- En hilsen til de mobiliserede, som blev drevet til besatte Makivvka og proppet ind i Erhvervsteknisk Skole nummer 19. Som resultat af skødesløs omgang med varmeapparater, sikkerhedsmæssige forsømmelser og rygning kan julemanden nu pakke 400 af svinehundenes lig i ligposer, skriver Ukraines militær på Telegram.

Skolen, der ligger cirka ti kilometer bag fronten øst for storbyen Donetsk, blev ifølge russerne ramt af seks amerikanskproducerede HIMARS-missiler, netop som det nye år nærmede sig.

Ifølge den russiske Telegram-kanal VChK-OGPU fortæller russiske kilder med kendskab til angrebet, at soldaterne på skolen kom fra Saratov og Uljanovsk-regionerne sydøst for Moskva, og at en del af dem undslap døden i yderste øjeblik.

- Lige før HIMARS-angrebet på skolen havde nogle affyret fyrværkeri i området nær bygningen, oplyser VChK-OGPU's kilde.

- Nogle af soldaterne gik ud på gaden for at se, hvad der foregik, og det redede deres liv, skriver kanalen.

Kilden oplyser, at eksplosionen var så voldsom, at mange af de omkomne formentlig skal identificeres ved hjælp af dna-materiale.

Krav om dødsstraf

Efter angrebet har iagttagere på sociale medier i Rusland diskuteret tabstallet så intenst, at Putin-regimets venner har blandet sig for at gøre folk opmærksomme på, at det for nylig er blevet ulovligt at diskutere den slags offentligt i Rusland.

- Hvad angår tabstallene i Makiivka, så vil jeg minde jer om, at der er en lov om hemmeligholdelse af militære tabstal. Straframmen er på op til 15 års fængsel, står der for eksempel i en Telegram-besked, som tv-værten Vladimir Solovjov har delt med sine 1,3 millioner følgere.

Dernæst bliver beskedens læsere beroliget med, at tabstallet er langt under 500.

Ifølge værten er der dog så mange omkomne soldater ved angrebet, at det bør få konsekvenser for de officerer, der placerede så mange soldater i så lille en bygning.

- Det virker ikke rigtigt at lade den åbenlyst menneskeskabte tragedie i Makiivka passere uden organisatoriske og juridiske konsekvenser, skriver han på Telegram og tilføjer, at der efter hans mening bør indføres dødsstraf i Ruslands militær.

På den anden side af frontlinjen omtaler ukrainerne også angrebet på sociale medier.

Blandt andet deles flittigt en video af et HIMARS-batteri, der er pyntet med LED-kæder.

På videoen affyrer det pyntede batteri et missil, mens en ukrainsk soldat, der er klædt ud som julemand, poserer foran våbensystemet.

Ifølge flere ukrainske kilder er videoen optaget nytårsaften – og muligvis under HIMARS-angrebet på skolen i Makiivka – men dette er dog ikke officielt bekræftet.

Smitten med både corona, influenza og RS-virus er stigende i Danmark, og det er særligt de ældre heriblandt plejehjemsbeboere, der står for skud.

I uge 51 sås en stigning i antallet af nye indlæggelser med corona til 826 fra 688 ugen før, og det er aldersgrupperne fra 70 til 89 år, der udgør den største andel af nyindlagte.

Antallet af døde i aldersgruppen over 85 år er også stigende, men på trods af den stigende smitte mener en række eksperter ikke, at lovkrav og restriktioner nødvendigvis er vejen frem i øjeblikket.

I lyset af den stigende smitte kan det dog være fornuftigt at finde et mundbind frem i særlige situationer, lyder det fra flere af eksperterne.

Mundbind i tasken – for en sikkerheds skyld

En af dem er Hans Jørgen Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

- Jeg synes, at man bør lægge et mundbind i tasken, og så må man jo se, om tingene udvikler sig sådan, at man skal bruge det. Men vigtigst af alt skal man ikke være forkølet, når man besøger ældre på plejehjem, siger han til TV 2.

Samme toner lød 30. december fra Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin fra Rigshospitalet og Københavns Universitet, i Politiken.

- Der er så meget smitte i samfundet nu, at det giver god mening at bruge mundbind, når du er tæt på nogle, som risikerer et alvorligt sygdomsforløb, for eksempel ældre. Hvis du skal ud at besøge en sårbar person, bør du overveje at tage et mundbind på. Det reducerer risikoen for, at du smitter, sagde han.

Sundhedsstyrelsen har ingen planer om restriktioner

Det er Sundhedsstyrelsen, der kommer med anbefalinger til, om nye smitteforebyggende restriktioner bør indføres i samfundet.

I en mail til TV 2 skriver styrelsen, at det ikke er på bordet i øjeblikket.

- Sundhedsstyrelsen har ikke umiddelbart planer om at revidere vores anbefalinger for brug af værnemidler herunder mundbind, skriver Sundhedsstyrelsen.

Lige nu anbefaler styrelsen, at man bærer mundbind uden for eget hjem, hvis man har har symptomer på luftvejsinfektion – eksempelvis hoste eller ondt i halsen.

TV 2 har været i kontakt med Statens Serum Institut, som heller ikke i øjeblikket planlægger at foreslå ændringer.

- Situationen er, at vores samfund er presset, for vi har flere luftvejsinfektioner i omløb lige nu. Vi ser en betydelig stigning i influenza, som over den sidste måned er fordoblet hver uge, siger direktør Henrik Ullum og tilføjer:

- Vores anbefalinger er de gode råd, og det, der står allerøverst, må være, at hvis man har en invitation til at blive vaccineret, er det et godt tidspunkt at tage imod den.

Eksperter savner større "fokus"

28. april 2022 blev kravet om brug af mundbind på plejehjem ophævet i Danmark. Der er dog stadig europæiske lande, der holder fast i det krav.

I Italien er der fortsat krav om at bære mundbind på hospitaler, plejehjem og lægehuse.

Coronasmitten har ændret karakter flere gange i løbet af de seneste knap tre år, og selvom mennesker generelt ikke bliver lige så syge som ved tidligere varianter af coronavirussen, er der nu flere ting, der kan udfordre sundhedsvæsenet.

Coronavirussen har nemlig selskab af stigende smitte med influenza og RS-virus, og den ældre del af befolkningen er stadig en risikogruppe, da vacciner ikke er lige så effektfuld hos dem som hos yngre mennesker.

De ting var dog “forventet”, lyder det fra Lone Simonsen, der er professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

- I lyset af det er der behov for, at man har specielt øje på plejehjemmene og beboerne der. Man skal sikre sig, at personale og besøgende ikke kommer ind, hvis de har symptomer. Men det er noget, som Sundhedsstyrelsen anbefaler os alle sammen, siger hun.

Flere af eksperterne, som TV 2 har talt med, savner et større “fokus” på den stigende smitte blandt ældre, men fortæller, at de ikke savner et krav om eksempelvis mundbind.

Mundbind er "bedre end ingenting"

Mundbind er bedre end ingenting, siger Thea Kølsen Fischer, der er forskningschef på Nordsjællands Hospital, overlæge, professor og ekspert i virus og epidemier.

Men et mundbind alene kommer ikke til at stoppe smittespredningen:

- Det vil altid være fornuftigt, hvis man ikke er på toppen, at man tager et mundbind på og holder fysisk afstand, hvis man er nødt til at gå ud. Men ved længerevarende ophold indendørs kan viruspartikler ved dyb vejrtrækning “hænge” i luften i flere timer. Så selvom mundbindet dokumenteret nedsætter smitten, er der stadig viruspartikler, der kan undslippe og smitte andre, siger hun.

Som forsker vil hun ikke blande sig i den politiske beslutningstagen for restriktioner, men hun stoler på, at befolkningen i Danmark selv kan nedsætte risikoen betydeligt efter godt to års anbefalinger.

Hos Lungeforeningen savner formanden, Torben Mogensen, ikke mundbind, men fortæller, at det lige nu kan være et supplement til de øvrige fornuftige forholdsregler.

Han vil ikke afvise, fortæller han, at det kan komme på tale i fremtiden:

- Vi anbefaler, at man har stærkt fokus på hygiejnen, når man besøger ældre og folk med lungesygdomme. Hvis der kommer yderligere smitte for eksempel som resultat af, hvad der sker i Kina, vil jeg bestemt ikke udelukke, at vi også anbefaler, at man tager mundbind på, når man er sammen med folk i risikogruppen, siger han.

I Kina er smitten med coronavirus stigende, efter at landet har skrinlagt sine årelange hårde restriktioner som følge af massive protester.

Flere lande heriblandt Frankrig, Italien og Spanien er derfor begyndt at indføre testkrav for rejsende fra Kina, men Danmark har ikke fulgt trop.

Faktisk har Danmark valgt at nedjustere sikkerhedsniveauet i rejsevejledningen for Kina.

De britiske hospitaler er presset helt til bristepunktet, og situationen er nu så alvorlig, at det koster liv.

Sådan lyder opråbet fra læger og branchefolk i britiske medier.

Vi kan ikke fortsætte sådan her – det er usikkert og uværdigt

Adrian Boyle, formand, Royal College of Emergency Medicine

Ian Higginson, der er næstformand i sammenslutningen af akutlæger, Royal College of Emergency Medicine (RCEM), siger til BBC Radio, at nogle skadestuer og akutafdelinger er i "komplet krisetilstand".

Ifølge organisationen står det britiske sundhedsvæsen over for sin værste vinter nogensinde.

En række hospitaler har de seneste dage erklæret "kritiske hændelser", som betyder, at de ikke kan fungere som normalt på grund af ekstraordinært pres, og nogle patienter bliver bedt om at blive væk fra akutafdelinger, hvis ikke deres tilstand er livstruende.

Ian Higginson kalder ventetiden, som nogle patienter oplever, for "rystende" og siger til BBC, at han har hørt om ventetider på op til fire dage.

- I mange tilfælde er vi ikke i stand til at yde pleje på det niveau, som vi gerne ville. Der er ingen tvivl om, at hvis ikke du kan få en ambulance til nogen, som har hjertestop, så vil de patienter tage skade eller dø som konsekvens, siger han.

Søndag sagde RCEM-formanden, Adrian Boyle, i et interview med Times Radio, at det er uundgåeligt, at forsinkelserne koster liv.

- Vi ser nu, at lange ventetider bliver sat i forbindelse med øget dødelighed, og vi tror, at et sted mellem 300 og 500 personer hver eneste uge dør som konsekvens af forsinkelser og problemer med akutbehandling, forklarede han.

Problemer står i kø

De britiske sundhedsmyndigheder, NHS, advarer mod at drage forhastede konklusioner om øget dødelighed, selvom kommunikationschefen, Chris Hopson, erkender, at hospitalerne er "under et signifikant pres i øjeblikket".

Han fortæller til BBC Radio, at han er ked af den service – eller mangel på samme – som i øjeblikket kan opleves på nogle hospitaler.

Han fremhæver en række faktorer, som har bidraget til den aktuelle krisesituation:

18 procent flere patienter på akutafdelinger over de seneste seks uger sammenlignet med samme periode sidste år En stigning fra 4500 til 9500 covidpatienter i England på få uger Omkring 3800 influenzaindlagte sammenlignet med 520 for godt en måned siden Forsinkede udskrivelser af raske patienter som i øjeblikket tæller 12.000 Voksende befolkning og en faldende levestandard

Sammenlagt betyder det ifølge Chris Hopson, at 25.000 ud af de 100.000 britiske sengepladser i øjeblikket er optaget af raske patienter, der venter på at blive udskrevet, eller personer syge med covid-19 eller influenza.

Samtidig er omkring 9500 medarbejdere i sundhedsvæsnet selv fraværende i øjeblikket på grund af covid-19.

Historiske strejker blandt sygeplejersker og ambulancereddere i december har kun forværret situationen, og der er varslet nye strejker i januar.

Aldrig været værre

Saffron Cordery, der er fungerende chef for fagforeningen NHS Providers, sammenligner over for nyhedsbureauet PA den nuværende situation med de tidligere stadier i coronapandemien.

Foruden de allerede nævnte faktorer tilføjer hun personalemangel, manglende investeringer, nedslidte medarbejdere og en operationspukkel som andre forklaringer på krisen.

Formanden for Selskab for Akutmedicin, Tim Cooksley, går skridtet videre og siger i et interview med Sky News, at presset på sundhedsvæsnet er værre end nogensinde.

Han mener, at der er behov for akut handling, hvis der skal rettes op på situationen.

- Der har aldrig været større anerkendelse blandt samtlige medarbejdere af, at den nuværende situation er værre, end den før har været, siger Cooksley og tilføjer:

- Situationen er meget værre, end vi oplevede under coronapandemien, da den toppede.

Ambulancepatient ventede 99 timer

Sky News rapporterer mandag, at hospitaler i mindst seks områder i øjeblikket er ramt af kritiske hændelser. Det drejer sig om Derbyshire, Nottingham, Dorset, Hampshire og Isle of Wight, Buckinghamshire samt Staffordshire.

Men mange flere meldes tæt på bristepunktet.

Britiske medier har de seneste dage bragt billeder af syge, der ligger på gulvet i akutmodtagelsen og venter på behandling, og alvorligt syge børn der ligger sovende på stole. Andre billeder viser patienter, der må modtage behandling i sygesenge eller bag afskærmede områder i venteværelset.

30. december fortalte BBC om en handicappet mand fra det sydøstlige Wales, som trods brystsmerter måtte vente 36 timer i en stol i hospitalets venteværelse uden mad og drikke og derefter 12 timer i et tilstødende lokale, mens de hospitalsansatte prøvede at få ham indskrevet til undersøgelse.

Nytårsdag kunne Sunday Times fortælle om en patient, der måtte vente 99 timer i akutmodtagelsen, efter han var ankommet med ambulance til Great Western Hospital i Swindon.

I sidste uge beskrev The Guardian, hvordan hver fjerde ambulancepatient måtte vente over en time på at blive overdraget til personale på akutmodtagelsen efter ankomst til hospitalet. Ventetiderne betyder, at ambulancerne strander i kø ved hospitalerne, og at de derfor ikke kan køre ud og hjælpe folk i nød.

Familien til en 77-årig mand fra Wiltshire i det sydvestlige England fortæller til ITV, at de ventede 13 timer på en ambulance, selvom manden havde mavesmerter. Da hjælpen endelig nåede frem, var han død.

- Vi kan ikke fortsætte sådan her – det er usikkert og uværdigt, siger akutlægeformanden Adrian Boyle til Times Radio.

Den britiske regering har ifølge The Independent oplyst, at der afsættes knap 120 millarder kroner ekstra til sundheds- og plejeområdet over de næste to år samt fire milliarder her og nu til at få løst problemerne med langsomme udskrivninger.

Derudover er premierminister Rishi Sunak på vej med en genopretningsplan for NHS, men der er ikke sat dato på, hvornår den er klar.

En voksende menneskemængde har mandag indfundet sig på Peterspladsen for at tage en sidste afsked med den tidligere pave Benedikt, som ligger på lit de parade i et kapel i Peterskirken.

Den tidligere pave, der døde lørdag 95 år, ligger på en grønklædt båre med hovedet hvilende på guldfarvede puder. Han er iført røde klæder og en hvid bispehue med guld. Ved hans side ligger en hyrdestav.

Den tyske ekspave skal ligge på lit de parade i tre dage. Han bliver begravet torsdag 5. januar.

Den nuværende pave Frans vil stå i spidsen for begravelsen. Det bliver - efter Benedikts eget ønske - en højtidelig og relativt simpel begravelse.

Benedikt bliver stedt til hvile i krypten under Peterskirken.

Første gang i 600 år

Benedikt blev pave i 2005, hvor han overtog posten fra Johannes Paul II.

Cirka otte år senere - i februar 2013 - meddelte han ganske usædvanligt, at han af helbredsmæssige årsager ville abdicere.

Han var den første pave i cirka 600 år, der forlod positionen før sin død. Det er derfor også unikt, at der er en nuværende pave til stede ved begravelsen.

Benedikt har siden sin afgang i 2013 levet i et kloster i Vatikanet.

Præget af skandalesager

Pave Benedikt, der oprindeligt hed Joseph Ratzinger, blev født i Tyskland. I en årrække var han en af den katolske kirkes mest indflydelsesrige kardinaler.

Han var kendt som en konservativ pave, der var mere tilbagetrukket og sky end sin populære forgænger, pave Johannes Paul II.

Hans tid var også præget af en periode, hvor skandalesager om omfattende seksuelt misbrug af børn fyldte i den katolske kirke.

Den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, siger i et mindeord, at den tidligere pave Benedikt var en formende figur for den katolske kirke.

- Som en tysk pave var Benedikt XVI en speciel kirkeleder for mange, ikke bare i Tyskland. Verden har mistet en formende figur i den katolske kirke, en argumenterende person og en klog teolog, siger Scholz.

Vi er trådt ind i et nyt år, hvilket betyder travlhed i landets træningscentre og utallige slankekure.

Men vejen til succes er ikke de lange, hårde skridt. Men i stedet de små ændringer i hverdagen.

Den største fælde er idéen om, at man hjælper sig selv ved at lave regler om, hvad man må spise

Morten Elsøe, sundhedsdebattør og ernæringsekspert

Det fortæller sundhedsdebattør og ernæringsekspert Morten Elsøe i årets første afsnit af 'Dato'.

- Alle de her kure kommer med meget store påstande om, at deres tilgang er den bedste. Men de tager alle sammen fejl, siger han.

Den værste slankemyte

Morten Elsøe har en kandidat i molekylær ernæring og fødevareteknologi og driver Livsstilshuset, hvor man kan få rådgivning til gode vaner.

Han har gjort en dyd ud af at rydde op i sundhedsdebatten og er blandt andet medudgiver på podcasten 'Detox Din Hjerne', som "udrenser dit sind for usunde usandheder om sundhed".

- Den største og mest udbredte slankemyte, som jeg også synes, er den værste, er ideen om, at kulhydrater og især sukker er særligt fedende, fortæller han.

Problemet med myten er, ifølge Morten Elsøe, at den giver folk et forkert forhold til de madvarer, som de ser som fedende.

- Idéen om, at kulhydrater og især sukker er særligt fedende, gør, at når folk endelig falder i, som de ofte kalder det, og for eksempel spiser et stykke kage, så tænker de, at så kan det også være lige meget, siger han.

For mange regler og restriktioner

Morten Elsøes klienter fortæller, at de ofte vågner om morgenen og tænker på al den slik, de spiste dagen før, som de ikke burde have spist. Men i dag skal de op på hesten igen. Nu skal de tage sig sammen og være sunde, siger de hver gang.

Man sætter store mål, og så tæsker man igennem i et par uger, og så falder man fra

Morten Elsøe, sundhedsdebattør og ernæringsekspert

Ifølge ernæringseksperten er det absolut mest gennemgående træk hos hans klienter, at de gang på gang prøver at fikse, at de "er faldet i" ved at lave nye regler eller restriktioner for sig selv.

Men ifølge Morten Elsøe er problemet netop, at de i første omgang overhovedet har lavet nogle regler, de skal følge.

- Den største fælde, folk sidder fast i, er idéen om, at de hjælper sig selv ved at lave regler og restriktioner om, hvad de må spise. Og i øvrigt også ved at slå sig selv i hovedet, når de ikke følger dem, siger han.

For store mål

Hvis man alligevel gerne vil ændre sine vaner, og man virkelig føler sig nytårsmotiveret, så skal man faktisk gøre det modsatte af, hvad de fleste plejer at gøre, fortæller Morten Elsøe.

- Det, man plejer at gøre, er at sætte store mål, og så tæsker man virkelig igennem i et par dage eller uger, og så falder man fra, siger han.

I stedet anbefaler han, at man starter så småt, at man ville kunne gøre det på selv den travleste dag på året.

- Man kan eksempelvis starte med noget så simpelt som at tage fem armbøjninger i reklamepausen, når man ser tv, foreslår Morten Elsøe.

Når det kommer til at omlægge sine kostvaner, er det første skridt ifølge ernæringseksperten at blive bevidst om, hvilke madvaner man egentlig har.

- Der er rigtig mange spisevaner, og de er svære og komplicerede at bryde, så der er ikke en hurtig løsning. Men jeg arbejder ofte med mine klienter om at bemærke, om man faktisk er sulten, eller man bare spiser, fordi maden er der, siger han.

Fejre sine egne sejre

Et andet vigtigt skridt på vejen til succes er at huske at fejre sine egne sejre.

Hvis man eksempelvis har sat sig for at gå en fem minutters gåtur efter arbejde, og man faktisk gør det, så er det absolut en succesoplevelse, fortæller Morten Elsøe.

- Det modsatte er, hvor man sætter store, ukonkrete mål, og så oplever man at man enten falder i, eller at man bare ikke får det gjort. Og det giver fiaskooplevelser, lyder det fra Morten Elsøe.

Hans klienter har en stor bagage af fiaskooplevelser, så når han skal hjælpe dem, er det netop gennem konkrete mål, så de faktisk oplever, at de formår at gøre, hvad de sætter sig for.

- At se sig selv handle efter sine egne værdier, selvom det er svært, er en enorm succesoplevelse, fastslår Morten Elsøe.

Godt nytår! Nu begynder sæsonen for slankekure, madplaner og nye træningsformer. Men måske er de radikale ændringer slet ikke den bedste løsning. Sundhedsdebattør og ernæringsekspert Morten Elsøe mener i stedet, at vejen til succes er belagt med små forandringer og fejring af egne sejre.

Medvirkende: Morten Elsøe, sundhedsdebattør og ernæringsekspert

Vært: Thomas Buch-Andersen

Tilrettelægger: Sidsel Ravn og Peter Hagelund

Lyddesign: Ida Skovsgaard og Pauli Galsgaard

Redaktør: Astrid Louise Jensen

På akutafdelingen på Slagelse Sygehus havde de vagtsat ekstra personale til nytårsnat, da der plejer at være travlt på årets sidste aften.

Men det viste sig at blive en mere stille aften og nat, end de havde regnet med.

Det kunne sygeplejerske Nanna Tångberg fortælle, da TV ØST kiggede forbi akutafdelingen fire timer inde i 2023.

- Der er ikke kommet så voldsomt mange ind. Vi havde nok forestillet os, at der kom flere. Det er også derfor, at vi har sat ekstra bemanding ind på skadestuen, så vi kunne behandle så mange som muligt, men det ser fredeligt ud, så det er jo positivt, siger Nanna Tångberg.

Faldskader fra dansegulvet

Der var dog patienter, der kom ind med akutte skader i løbet af natten. Måske bare ikke lige den aldersgruppe, man kunne forvente på en aften, som for mange indebærer sprut og krudt.

- Det har primært været de lidt ældre, der har været på dansegulvet, som så desværre er faldet. Så det er hofter, der er kommet ind og nogle brækkede ben, fortæller Nanna Tångberg.

En af de patienter var Birthe Hansen fra Næstved. Hun og hendes mand, Helge, havde været til nytårsfest på De Hvide Svaner i Næstved.

Her tog aftenen en uheldig drejning.

- Jeg gik fra et tæppe og ud på et flisegulv, hvor min sko knækker ind under mig, fordi gulvet er glat, og så falder jeg ned på den ene side og lander på hoften. Og så kan jeg ikke rejse mig, fortæller Birthe Hansen.

En anderledes nytårsaften

Et røntgenfotografi kunne afsløre, at knoglen op mod hendes hofte var brækket.

Birthe Hansen måtte derfor tilbringe nytårsnatten på Slagelse Sygehus og starte 2023 med en operation.

- Det var i hvert fald ikke den nytårsaften, vi havde regnet med. Det havde vi slet ikke set komme. Det er et kedeligt uheld, siger hun.

Det er måske nærliggende at tro, at faldulykkerne nytårsnat i mange tilfælde skyldes et vist indtag af alkohol. Men det var altså ikke tilfældet med Birthe Hansen.

- Nej, aftenen var først lige begyndt. Vi havde fået noget god mad, fire retter, og havde fået lidt vin, men ikke i store mængder, for det kan vi ikke tåle mere i vores alder. Så det var et dumt uheld. Jeg håber bare på, at det bliver godt igen, når jeg har fået en ny knogle ind, siger Birthe Hansen.

Mindst ni mennesker blev mast og trampet ihjel i et indkøbscenter i Ugandas hovedstad, Kampala, da der opstod panik i forbindelse med et fyrværkeri, oplyser de lokale myndigheder søndag.

- Efter et fyrværkeri uden for butikscenteret Freedom City i Kampala kom det til et panikløb, hvor fem mennesker blev dræbt på stedet, og adskillige andre mennesker blev hårdt kvæstet, siger politiets talsmand, Luke Owoyesigyire.

- Redningsmandskab har transporteret kvæstede til hospitalet, hvor i alt ni er meldt omkommet efter hændelsen, siger talsmanden videre.

Owoyesigyire siger, at "helt unge" mennesker er blandt de dræbte. Han oplyser ingen detaljer om deres alder.

- Alt for hurtige handlinger uden forberedelse er baggrunden for denne tragedie, siger han.

Mast sammen

Festlighederne og fyrværkeriet for at fejre det nye år var den første store nytårsfest i et østafrikansk land i tre år efter pandemien med covid-19.

Panikken opstod i en af indkøbscenterets passager umiddelbart efter midnat.

- Virkelig mange var pludselig mast sammen, da en stor folkemængde ankom til stedet for at se nytårsfyrværkeri.

- Indtil nu er ni mennesker registreret døde, siger politiet.

Indkøbscenteret ligger på en landevej, der forbinder Kampala med Entebbe lufthavn.

Otte søer og åer landet over er så forurenet med sundhedsskadelige PFAS-stoffer, at Fødevarestyrelsen fraråder at spise fisk, der er fanget der.

Det skriver DR Nyheder.

Biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund Kaare Manniche Ebert er rystet over, at de hormonforstyrrende stoffer findes i så stort et omfang.

Han frygter, at vi kun har set "toppen af isbjerget".

- Altså otte søer er for mange, men jeg forventer og frygter, at det kan blive markant flere, når man først får tjekket de danske søer, siger han til DR.

Nedbrydes ikke i naturen

PFAS er en gruppe stoffer, der er kendetegnet ved, at de stort set ikke nedbrydes i naturen.

De findes i en lang række produkter som eksempelvis makeup, cremer, maling og regntøj.

For halvandet år siden dukkede et af stofferne, PFOS, op i blodprøver hos 118 børn og voksne, der havde spist kød fra kvæg i et kogræsserlaug i Slagelse.

Danske Regioner udpegede efterfølgende 14.607 områder landet over, som kan være forurenet med PFAS-stoffer.

Mere omfattende end forventet

Lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet Bjarne Strobel deler lystfiskernes bekymring.

Han siger til DR, at problemet med PFAS i naturen er "meget større og mere omfattende, end vi egentlig havde forventet".

Lektoren understreger dog, at en enkelt forurenet fisk i sig selv ikke udgør et sundhedsmæssigt problem.

Det er først, hvis man får forurenede fisk mange dage i træk og fra samme sted, at det kan blive et problem.

Findes i hver femte kommune

De otte søer og åer, hvor indtag af fisk frarådes, er: Korsør Nor ved Slagelse, Mølleå i Nordsjælland, Furesøen ved Furesø Kommune, Egåen i Aarhus Kommune, Lille Vejleå i Greve, Herningsholm Å i Herning, Faxe Å i Faxe og Svanesø i Skanderborg.

Det er ikke bare i søer og vandløb, at de uønskede stoffer findes.

Forleden skrev TV2.DK, at PFAS-stoffer er konstateret over grænseværdien i en eller flere drikkevandsboringer i hver femte af landets kommuner.

Det betyder, at vandværkerne skal bruge ressourcer på at rense eller fortynde vandet, inden det sendes ud til forbrugerne.