Små børn i lilla uniformer myldrer ind i kantinen på skolen i Bradford i det nordvestlige England. Nogle af de små holder i hånd på vej hen til de lange borde, hvor kantinepersonalet har stillet mad frem. Men der er ikke sat mad frem til alle.
I England serveres der normalt kun frokost til de børn, som får tildelt gratis skolemad eller har råd til at betale. Men mange skoler oplever, at flere og flere børn kommer ind med tomme eller halvtomme madkasser.
En af eleverne på skolen er syvårige Fatema.
Hendes mor, Farah Rasib, er enlig forsørger til fem børn og er en af dem, som ikke er berettiget til gratis skolemad til sine børn. Alligevel sørger skolen Dixons Marchbank Primary for, at hendes datter Fatema får frokost.
- Hvis jeg selv skulle sørge for skolemad, ville jeg ikke kunne klare det. Tiderne er hårde. Priserne på mine børns mad er næsten fordoblet. De bliver større og burde spise mere, men det kan de ikke. Jeg er nødt til at forsøge at få det mad, som vi har, til at slå til hele dagen. Derfor giver jeg dem mindre portioner, siger Farah Rasib.
Fattige børn har ikke ret til skolemadI Storbritannien oplever børn i hver fjerde familie, at der ikke er mad nok.
Det viser en undersøgelse foretaget i september af organisationen The Food Foundation. For nogle børn er frokosten i skolen derfor dagens eneste næringsrige måltid.
Men 36 procent af de britiske skolebørn – svarende til omkring en million børn – er ikke berettiget til såkaldte free school meals (gratis skolemad). Det er de heller ikke, selvom de kommer fra familier, som lever i eller på grænsen til fattigdom. Det er konklusionen i en rapport fra organisationen Child Poverty Action Group, som arbejder for at bekæmpe fattigdom.
I England er mad gratis for alle børn i børnehaveklasse og til og med 2. klasse. Men fra 3. klasse skal de fleste forældre selv betale.
Derfor er Farah Rasib taknemmelig for, at hendes datter, der netop går i 3. klasse, alligevel får mad fra skolen, som har været forstående for familiens situation.
- For mig er det ét mindre måltid at bekymre mig om. Nogle gange springer jeg selv mad over derhjemme. Men så længe mine børn får mad, er jeg glad, siger Farah Rasib
Mor med tre jobFarah Rasib har tre job for at få det til at løbe rundt. I hverdagene arbejder hun på et børnehjem og tager alle de rengøringsopgaver, hun kan få, mens hun i weekenden underviser i motion. I alt giver det en årlig indkomst på knap 90.000 danske kroner.
Men efter at regningerne er blevet betalt, er der ikke meget tilbage, fortæller hun. Og ingen af hendes børn, der er i alderen 1,5 år til 11 år, kan få gratis mad i børnehaven eller skolen.
For at være berettiget skal man modtage indkomstrelateret bistandshjælp og have en årlig indkomst på mindre end 63.000 danske kroner.
På Dixon-skolen, som ligger i den fattige asiatiske del af Bradford, koster frokost lidt over 2 pund – knap 18 danske kroner – om dagen.
Skolen oplever, at flere familier vælger skolemaden fra eller kun køber frokost til børnene en eller to dage om ugen, fortæller skoleinspektøren.
- Selvom vi altid har haft børn fra lavindkomstfamilier, har vi nu flere og flere børn, som sulter. Det holder mig vågen om natten, da det er virkelig bekymrende at se børn, som både fryser og er sultne, komme ind, forklarer skoleinspektør Helen Haunch og tilføjer:
- Den fattigdom, vi oplever, er virkelig chokerende. Det er ofte forældre, som er i arbejde, men madpriserne er steget på kort tid. Det er, som om tæppet pludselig er blevet hevet væk under fødderne på dem, siger hun.
Hver dag står hun som en form for politibetjent, beskriver hun, for at kontrollere madkasser og sørge for, at børnene får spist salat eller grøntsager.
- Vi ser tit bare rester af ret dårlig kvalitet i madpakkerne fra aftensmaden derhjemme. Det kan være noget pizza, kold ris eller tørt brød, forklarer hun.
Mad bliver en belønning
I kantinen på Dixons sidder også Muhammad Uzair på ti år.
- Jeg får skolemad, når jeg har været sød derhjemme, siger han og smiler.
En anden dreng på syv år, Sayaam Ali, fortæller, at frokost og gymnastik for ham er det bedste på skemaet.
Skolen overvejer også at oprette en fødevarebank for deres personale efter nytår. Helen Haunch vurderer, at en tredjedel af deres medarbejdere har behov for det.
- Den skal stå et sted, hvor lærere og andet personale kan tage madvarer, uden at deres kolleger kan se det, da nogle godt kan være flove over det, forklarer hun.
Ingen julegaver i år
Farah Rasib mærker et ekstra pres op til jul. Med højtiden følger nemlig helligedagene, hvor børnene ikke skal i skole, og hvor Farah Rasib derfor skal betale flere måltider selv.
Hun forsøger derfor at søge om mad hos flere velgørende organisationer, men bekymringerne tynger hver dag.
- I går aftes ville min datter skrive julekort, og jeg var så træt, at jeg ikke engang kunne sætte mig ned med hende. Jeg bliver nødt til at tjene penge, men min datter bliver ked af det, når jeg ikke har nok tid. Hun får angst, når jeg har lovet at hente hende fra skole og så alligevel ikke kommer, siger hun.
Der er hverken penge til julegaver eller en julemiddag i år.
Derfor er det bedste, Farah Rasib kan give sine børn, en masse tid sammen, forklarer hun.
Derfor har hun lovet, at de tager i supermarkedet og køber en lille kage for at fejre den datter, der har fødselsdag 24. december. Uden fødselsdagsgaver, men det har ingen af børnene fået i år.
- Børnene er så gode. De brokker sig ikke engang. De ved godt, hvordan det er for os. De er bare glade for, at jeg er hjemme den dag, og vi kan lave noget sammen, siger Farah Rasib.
Se meget mere om skolebørnene og den økonomiske krise i Storbritannien i 'Verden ifølge NEWS' mandag klokken 18.20.