For et år siden fik 45-årige Karin Nielsen at vide, at hendes knude i brystet var godartet. Men en mammografilæge er nu mistænkt for at have overset brystkræft hos hende og adskillige andre kvinder. En gennemgang viser, at flere forskellige klage- og erstatningsnævn gennem årene har givet stribevis af patienter medhold i klager over lægen. Men ingen samlede sagerne sammen og reagerede.