Maskeret røver truede sig til kontanter og cigaretter

En røver truede tirsdag aften en mandlig ekspedient med en pistollignende genstand i Spar købmanden i Farstrup i Nibe. Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.Røveren fik udleveret kontanter og cigaretter, inden han forsvandt fra butikken til fods.Gerningsmanden talte dansk og var iført grønne bukser, sort striktrøje og elefanthue. Over elefanthuen havde han en grå strikhue.Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefonnummer 114.BNB