Uhyggelige tal: Antallet af retspsykiatriske patienter er tredoblet

Gruppen af retspsykiatriske patienter er vokset voldsomt de seneste 14 år.I 2001 var der 1.300 retspsykiatriske patienter på landets sygehuse, mens antallet i dag ligger på omkring 3.600, skriver dr.dk. Det svarer altså til godt og vel en tredobling på 14 år.Det høje tal bekymrer Torsten Bjørn Jacobsen, der er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, som arbejder for at fremme dansk psykiatri.»Det er et af vor tids store problemer i psykiatrien. Vi har en flok syge mennesker, der som følge af deres sygdom havner i kriminalitet,« siger han til dr.dk.