De ligger fortøjet til store bøjer midt ude i det stræde, som adskiller Rusland fra halvøen Krim.

Det er et ubetinget faktum, at vi beskytter broen maksimalt og fra alle sider

Sergej Tsekov, russisk senator på Krim

Og der er frit udsyn til dem oppe fra Europas længste bro, hvor rekordmange russere de seneste dage har kigget ud ad sidevinduerne på deres biler.

Flere af bilisterne har også taget billeder af fartøjerne nede på vandet.

Det er store pramme, der ligner noget fra science fiction.

Prammene har ni master, der krones af metalbokse i stedet for sejl, og de minder russerne på broen om, at alt ikke er, som det plejede at være.

Prammene er nemlig et symbol på, at Rusland nu har en reel frygt for, at den 19 kilometer lange bro mellem Rusland og Krim bliver ødelagt af et ukrainsk angreb.

Fartøjerne er en del af Ruslands sortehavsflåde, og i virkeligheden er de ret langt fra at være materiale til science fiction.

Kasserne på masterne er nemlig en meget lavteknologisk løsning.

De plader, som kasserne er bygget af, er formgivet sådan, at de i teorien vil forvirre radarbølgerne fra indkommende missiler, så missilerne rammer forbi den enorme bro.

Putins prestigeprojekt

Prammenes tilstedeværelse viser, at Rusland frygter missilangreb på den 19 kilometer lange bro, som den russiske præsident, Vladimir Putin, indviede under store festligheder i 2018.

Indtil for få dage siden virkede det meget usandsynligt, at Ukraines militær kunne ramme broen, der ligger næsten 400 kilometer fra de nærmeste ukrainske stillinger, men så begyndte ting at sprænge i luften på Krim.

Så sent som tirsdag 16. august var der ifølge nyhedsbureauet AP eksplosioner ved en luftbase midt inde på den russiskbesatte halvø, mens et ammunitionsdepot på den nordlige del af halvøen ifølge det russiske nyhedsbureau Tass blev udsat for sabotage, så bygninger, jernbaneskinner og elledninger blev ødelagt.

Under det hidtil største angreb på Krim 9. august gik det ud over en russisk luftbase, hvor et større antal kampfly blev ødelagt.

Truslen fra Kyiv

Og nu truer en af rådgiverne for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, med, at broen til Krim bør "demonteres".

- Angående broen over Kerch-strædet. Ifølge international lov er Krim ukrainsk. Så denne bro er ulovlig, da der aldrig blev givet tilladelse fra Ukraine til at bygge den. Den skader halvøens økosystem, og derfor skal den demonteres. Det er ikke vigtigt hvordan, og om det sker frivilligt eller ej, skriver rådgiveren for præsidenten, Mikhailo Podoljak, på Twitter.

Selvom Ukraine så vidt vides ikke har missiler, der kan nå broen, bliver truslen alligevel taget alvorligt af de russiske magthavere på Krim.

Sergej Tsekov, der er senator i det russiske styre på Krim, siger til nyhedsbureauet Tass, at et ukrainsk angrebsforsøg på broen er teoretisk muligt.

Men han understreger, at de ukrainske angreb på Krim udelukkende sker for, at Ukraines regering kan bruge det til propaganda.

- Det er bluff for at hæve moralen, siger han til nyhedsbureauet.

Det umulige

Senatoren fortæller, at et eventuelt ukrainsk angreb under ingen omstændigheder vil få succes.

- Det er umuligt at benægte, at de kan gå efter broen. Men det er et ubetinget faktum, at vi beskytter broen maksimalt og fra alle sider – fra luften, fra nede under vandet og fra jorden. Derudover styrkes forsvaret af broen yderligere. De kan gå efter den, men de vil ikke nå broen, siger Sergej Tsekov.

Ifølge Tass siger han desuden, at det ikke kan lade sig gøre at forvolde større skader på broen – ikke engang teoretisk set.

- Broen var, er og vil forblive der, så den kan tjene det russiske folk, siger han.

På det seneste har der været store mængder trafik på broen, og ifølge Tass blev der sat rekord 15. august med over 38.000 biler på et døgn.

Billeder fra broen viser store bilkøer i retning mod Rusland efter eksplosionerne på de russiske baser.

Størstedelen af de Putin-venlige russiske medier bringer onsdag artikler, hvor forskellige militæreksperter forsikrer russerne om, at Ukraine ikke kan angribe broen.

For eksempel skriver militæranalytiker og oberst Viktor Baranets i avisen Komsomolskaya Pravda, at ukrainerne slet ikke har kapacitet til at fragte så meget sprængstof hen til broen, som det vil kræve at ødelægge den.

Beskyttelsen

I avisen Argumenty y Fakty skriver militæranalytiker Alexander Shirokorad, at Ukraines eneste teoretiske mulighed for at angribe broen er med jagerfly, og at det overlegne russiske luftforsvar vil skyde dem ned, længe inden at de kan komme tæt nok på.

Han udelukker, at ukrainerne kan ramme broen med deres amerikanske HIMARS-missilsystemer eller de Harpoon-missiler, som blandt andet er doneret af Danmark, fordi afstandene er for store.

Og så er broen selvfølgelig også beskyttet af prammene samt soldater, radarsystemer, soldater og andre skibe.

Hvad der sker, hvis ukrainerne forsøger at ramme broen alligevel, er også genstand for flere russiske analyser.

Oberst Viktor Baranets minder sine læsere om, at Ruslands forhenværende præsident Dmitrij Medvedev har truet Ukraine med "dommedag", hvis broen bliver angrebet.

- Der er otte broer i Kyiv. Efter vores angreb bliver Ukraines præsident nødt til at sejle over Dnipro-floden på en træstamme, skriver obersten.

Om prammene, der i sin tid blev bygget som skydeskiver for Ruslands flåde, har nogen effekt på moderne våbensystemer i en skarp situation, har vi endnu til gode at se.

Tobaksgiganten British American Tobacco fik i juni flere ungdomspolitikere til at lægge navn til et debatindlæg bragt i Berlingske imod aldersgrænse for cigaretter.

Det skriver Jyllands-Posten.

Mediet har fået adgang til et udkast til indlægget, der blev sendt fra en ansat i det danske lobbybureau Grace. Bureauet er hyret af British American Tobacco til at lave lobbyarbejde.

Debatindlægget kom i kølvandet på, at regeringen havde foreslået, at aldersgrænsen for køb af tobaks- og nikotinprodukter gradvist skulle ændres fra 18 til 25 år.

- Hey guys! I forlængelse af den fælles kampagne har vi skrevet et udkast til et fælles indlæg om forslaget om en aldersgrænse på 25 år, som vi håber, at I vil være afsendere på, står der i udkastet ifølge Jyllands-Posten.

En enkelt sætning fra indlægget blev pillet ud af udkastet, hvorefter ungdomspolitikerne skrev deres navne på.

British American Tobaccos danske strategichef, Marc Yang Lauridsen, har over for Jyllands-Posten ikke ønsket at kommentere sagen.

Politiker siger, at han ikke vidste det

Alexander Blavnsfeldt, der er landsformand i SF Ungdom (SFU), er blandt dem, der står som afsender på indlægget.

Ifølge ham vidste han ikke, at tobaksgiganten stod bag indlægget.

- Jeg fik det egentlig bare og blev spurgt, om jeg kunne skrive under. Fordi SFU er enige, skrev vi under. Jeg vidste ikke, at det var forfattet af tobaksindustrien, siger han til Jyllands-Posten.

Den udlægning kan stifteren af Grace, Sune Wæsel, dog ikke genkende.

- Det er vi meget overraskede over. Vi har kommunikeret både åbent og aktivt om dette forhold i vores dialog med de unge politikere, siger han til Jyllands-Posten.

Sagen om tobakslobbyisme ligner i høj grad en tidligere sag, hvor ungdomspolitikere kæmpede imod en hævet aldersgrænse for køb af alkohol.

Her kom det i juli frem, at Bryggeriforeningen havde betalt for ungdomspolitikernes kamp imod aldersgrænsen.

Allerede i børnehavealderen følte Marcus Bøgelund-Bock sig ikke tilpas som den pige, han er født som.

Han havde ikke lyst til at gå med kjole og ville langt hellere have shorts og t-shirt på.

- Jeg klippede mit hår helt kort.

Sådan startede den nu 12-åriges skifte fra Ida Marie til Marcus. I dag er det et år siden, at han fik sit nye sygesikringskort ind ad døren med sit nye navn. Lige siden har han drømt om, at også cpr-nummeret kunne ændres.

- Det er ikke bare et tal, og det betyder faktisk ret meget, fordi det fortæller folk, hvis nu de spørger, om de må se mit sygesikringsbevis, at jeg er en dreng, siger Marcus Bøgelund-Bock.

Jeg ved, at det bare føles rigtig

Marcus Bøgelund-Bock Nyt forslag om juridisk kønsskifte

Hvis det står til regeringen og dets støttepartier, er drømmen ikke langt uden for rækkevidde. Regeringen foreslår nemlig i deres nye LGBT+-plan at give børn ned til nul år mulighed for et juridisk kønsskifte.

I praksis vil det betyde, at man vil kunne få et nyt cpr-nummer med et andet endetal og dermed blive registreret i det offentlige register som et andet køn, end det man er født som biologisk – også selvom man er et mindre barn.

Lovforslaget vil ifølge Jyllands-Posten blive fremsat til oktober – medmindre der kommer et Folketingsvalg i vejen.

- Jeg er ikke en pige

Men Marcus Bøgelund-Bocks drøm slutter ikke ved en ændring i sygesikringsbeviset. Han håber også, at han kan få ændret et enkelt bogstav i sit pas.

- Der står et F for female, siger han og peger på F’et, der er placeret under punktet køn i passet.

En ændring vil derfor betyde meget for den 12-årige skoledreng.

- Det siger, at jeg er en pige. Og det er jeg ikke.

Marcus Bøgelund-Bock er ikke bange for at komme til at fortryde, hvis han får et juridisk kønsskifte.

- Det ved jeg bare, at jeg ikke kommer til at gøre. For jeg ved, at det bare føles rigtig.

Aldrig givet grund til tvivl

I regeringens forslag fremgår det, at man skal modtage alderssvarende rådgivning samt have samtykke fra sine forældre, hvis man er under 15 år og vil skifte juridisk køn.

Hvis det stod til Marcus Bøgelund-Bocks forældre, havde de nok ikke givet samtykke til et juridisk kønsskifte, da han i børnehaven gav udtryk for, at han ikke følte sig som sit biologiske køn.

- Da det startede, troede vi, at det var noget, han legede, siger hans mor Line Bøgelund-Bock, som er sygeplejerske.

Hun fortæller, at familien har været gennem en proces for at finde ud frem til, at Marcus Bøgelund-Bock er transkønnet.

- Han har aldrig tvivlet og aldrig givet os grund til at tvivle på ham, siger hun.

Etisk råd foreslår anden grænse

I dag går grænsen for juridisk kønsskifte ved 18 år. Regeringens lovforslag vil gøre den danske lovgivning blandt den mest liberale i Europa.

Den socialdemokratiske regering forsøgte sig med præcis samme forslag for to år siden. Støttepartierne bakkede delvist op om forslaget dengang, men ikke alle var villige til at gå lige langt.

Systemerne er ikke i sync med virkeligheden

Helge Nymand, far til en niårig datter, som er transkønnet

I mellemtiden kom Det Etiske Råd frem til en klar konklusion, da Folketinget besluttede at rådføre sig med rådet: Det foreslog at sætte aldersgrænsen ned til 10-12-årsalderen.

- Hvornår skal man så som en ansvarlig mor begynde at overveje, skal min søn have et juridisk kønsskifte, eller skal han ikke? Vi påfører en helt masse mennesker en overvejelse, som de i dag ikke behøver at have, siger Leif Vestergaard Pedersen, som er formand i Etisk Råd.

Forkert cpr-nummer kan give problemer

Det er Helge Nymand ikke enig i. Han er forperson i Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn og far til en niårig datter, som er transkønnet.

- Min datter er pige, og det har hun altid været. Lige siden hun var to, har hun ikke sagt andet end, at hun er pige, og der skulle lige gå nogle år, før vi forstod, at hun faktisk mente det meget alvorligt, når hun sagde det, fortæller han.

Helge Nymands datter skiftede navn, inden hun startede i skole, men problemerne udeblev ikke.

- Cpr-nummeret kunne vi ikke skifte. Så i alle skolens administrationssystemer står hun som en dreng. Og det gør hun stadig, fortæller han.

Derfor er familien afhængige af, at menneskerne omkring deres datter er villige til at være, hvad han kalder ”civilt ulydige overfor systemet, som trækker data fra cpr-registret”. Det giver særligt problemer i paskontrollen, når familien skal ud at rejse, fordi datterens pas ikke matcher det køn, hun fremstår som.

- Det er enormt intimiderende for et niårigt barn at skulle stå i den situation og klæde voksne mennesker på om, at systemerne ikke er i sync med virkeligheden.

Hvis regeringens forslag bliver stemt igennem i Folketinget, vil det derfor få ”enormt stor” betydning for hans datter, fortæller Helge Nymand.

- Det ville give hende mulighed for, også i det offentlige register, at få lov til at fremstå som den pige, som hun er.

Stor kritik og begejstring

Forslaget om, at mindre børn skal have mulighed for få ændret endetallene i cpr-registret, har fået sindet i kog hos de blå partier i Folketinget.

Værdiordfører i Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard kalder forslaget ”fuldstændig latterligt”, mens ligestillingsordføreren hos de konservative, Birgitte Bergmann, ikke mener, at et ”lille barn på nul, to, tre, fire eller fem år kan tage stilling til, om det vil være en pige eller dreng”. Samtidig mener Nye Borgerliges børneordfører, Mette Thiesen, at man som barn ”skal have mulighed for at udvikle sig og udforske, uden at skulle spændes for den her vogn”.

Hos støttepartierne de radikale og Enhedslisten vækker forslaget dog mildest talt begejstring.

Siden det blev muligt at skifte køn juridisk i 2014 har 1550 personer fået et nyt CPR-nummer. 41 personer har fortrudt og er skiftet tilbage.

- Det hele var egentlig planlagt, der var målt op på benet, det skulle amputeres lige over knæet, fortæller Mogens Hedetoft Kristiansen.

- Det var så chokerende. Jeg var så dybt rystet, at jeg slet ikke kunne tænke klart, fortæller han.

I februar 2021 fik Mogens Hedetoft Kristiansen fra Tølløse flere blodpropper i sit venstre ben, og han blev opereret på Rigshospitalet. Men han blev ved med at danne blodpropper, venstre fod var kold, som stod han på is, og han havde mange smerter.

Til sidst indstillede lægerne ham til amputation af venstre ben. Det skulle ske på Holbæk Sygehus. Men om natten op til amputationen lå han søvnløs.

- Jeg havde et mylder af tanker, men lige pludselig så kom jeg i tanke om, at jeg havde læst om Kolding Sygehus nogle år tidligere et eller andet sted i et venteværelse, fortæller han.

Artiklen var skrevet af en karkirurg på Kolding Sygehus.

- I den artikel stod der noget om, at der sker alt for mange benamputationer i Danmark, og karkirurgen skrev, at hans mål var, at når folk skulle lægges i kisten, så skulle det være med to ben. Så tog jeg en beslutning, siger han.

Ville selv bestemme

Mogens Hedetoft Kristiansen tog imod TV2 ØST i sit hjem i Tølløse sammen med sin kone, Gerda Bjørnebo Kristiansen. De har et godt liv, de tager på rejser, til fester og er sammen med familien. Og så er Mogens Hedetoft Kristiansen inkarneret golfspiller, som han spiller to dage om ugen.

Da parret sad i deres sofa og fortalte deres historie, udbrød Mogens Hedetoft Kristiansen pludseligt:

- Ved du, hvad jeg sidder og tænker på, Gerda? Nu sidder vi her side om side. Kan du forestille dig, at jeg havde siddet med sådan en stump ben her? lød det, mens han strøg hånden hen over benet lige over knæet.

For om morgenen på dagen, hvor Mogens Hedetoft Kristiansen skulle have haft amputationen, fortalte han lægerne, at han ville henvises til Kolding Sygehus.

I første omgang var de ikke begejstrede. De gav udtryk for, at Mogens Hedetoft Kristiansen spildte deres tid. Men han holdt på sit og slog på, at der er frit sygehusvalg.

- Jeg bruger som regel ikke en grov tone, men hvis man presser mig hårdt, kan jeg godt bide fra mig. Så jeg fortalte ham, at det var mig, der bestemte, siger han med alvor.

Fandt alternativ løsning

Mogens Hedetoft Kristiansen fik henvisningen, og da han kom hjem, kontaktede han Kolding Sygehus og forklarede situationen. Tre dage efter fik han en tid, hvor han mødte en læge, der som det første scannede ham.

- Lægen havde en alternativ løsning. Det var, at vi skulle se, om det lykkedes med at danne nye årer. Det med smerterne kunne vi ordne med medicin.

Så fremfor at få anbefalet en amputation, blev Mogens Hedetoft Kristiansen sendt hjem med besked om, at han skulle gå så mange ture, han kunne og træne benet.

- Jeg kunne ikke gå langt. Men lægen sagde, at jeg skulle holde nogle pauser og så fortsætte, også selvom det gjorde ondt, siger han.

Efter tre måneder blev han igen undersøgt og scannet på Kolding Sygehus.

- Jeg havde fået varmen i mit ben, og smerterne var væk. Det var jo positivt. Han sagde, at det så rigtig fint ud, Han stillede spørgsmål til mine tæer, varmen i fødderne, siger Mogens Hedetoft Kristiansen.

Forening efterlyser retningslinjer

En rapport fra Danske Regioner, der blev offentliggjort i sidste uge, viste, at regionerne i Danmark har en vidt forskellig tilgang til amputationer af ben. Region Sjælland er den region, der amputerer flest ben. Og patientjournaler fra 2019 til 1. halvår af i år skal nu gennemgås for at se, om amputationerne kunne være undgået.

For Amputationsforeningen viser Mogens Hedetoft Kristiansens historie, at der i høj grad er brug for, at der bliver udarbejdet nationale retningslinjer for amputation og karkirurgiske indgreb, så regionerne får en ensartet tilgang:

- Hvis de forskellige læger og hospitaler arbejdede mere sammen om at lave nogle guidelines, så ville man jo også opdage, at der er de her "mirakelhistorier" rundt omkring, og så kunne man tage afsæt i dem og se, om der er noget, man kan kopiere. Det er er så forfærdeligt, at der er så store forskelle rundt omkring i landet, siger Marianne Palm, der er formand for Amputationsforeningen.

- Der kan være mange gode grunde til at give en amputation, det må vi ikke glemme, og jeg tror, at alle i sådan en sag har gjort, hvad de kunne, og hvad, de troede, var bedst muligt. Så for at lyde som en politiker, så må vi tænke fremad og sørge for, at de her guidelines og erfaringer bliver bredt ud i hele landet for at undgå, at man amputerer, siger Marianne Palm.

TV2 ØST har kontaktet Sundhedsstyrelsen for at spørge dem, hvad de mener om, at der er forskellige tilgange til behandlingen, og vi har modtaget et skriftlig svar fra enhedschef Agnete Vale Nielsen:

- Det er vi ikke tilfredse med, og der er behov for, at vi sammen med regionerne får taget ordentligt hånd om det her, så vi kan sikre ensartet kvalitet for patienter i hele landet, skriver styrelsen.

- I rapporten (fra Danske Regioner. red.) kan vi se, at det er lykkedes for Region Nordjylland og Region Hovedstaden at reducere antallet af amputationer. Det kan tyde på, at en ændring af eksempelvis klinisk praksis, kultur og kapacitet virker. Men der kan være mange faktorer, der påvirker antallet af amputationer, og derfor er det vigtigt, at man fagligt kommer et spadestik dybere. Vi vil i første omgang drøfte rapporten med alle fem regioner på møde i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning i september og derfra vurdere, hvad der er behov for fra national side, skriver Agnete Vale Nielsen.

Afsluttet med benet i behold

Det er nu halvandet år siden, at lægerne ville amputere Mogens Hedetoft Kristiansens ben.

- Jeg er helt sikker på, at de læger, som jeg har været i kontakt med, de har taget deres beslutninger om mig op til overvejelse. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg har ingen kritik af dem. Der er ikke nogen, der har gjort noget og haft en holdning og mening for at skade mig. Men det, jeg angriber, er, at man har forskellige meninger om det i et lille land. Færdselsreglerne er ens i Danmark, også på øerne. Men sygehusene og regionerne har deres regler. Det forstår jeg ikke, siger han.

Mogens Hedetoft Kristiansens blev efterfølgende telefonisk fulgt af lægen fra Kolding, og han er nu afsluttet med besked om at kontakte sygehuset, hvis benet igen driller.

- Jeg kunne være endt på plejehjem sammen med en masse senile eller på kirkegården, hvis jeg ikke havde læst den artikel. Det påvirker mig stadig meget. Men jeg bruger mine ben alt dét, jeg kan komme afsted med og er i godt humør og glad for livet, siger han.

Der er udsigt til amoriner i luften blandt de konservative singler i USA.

I næste måned lanceres datingappen The Right Stuff, som kun er for konservative mænd og kvinder. For hvorfor egentlig date nogen, der har en anden politisk overbevisning end dig selv?

Velkommen til dagens overblik, hvor vi bevæger os væk fra romancen, men fortsætter i det politiske landskab.

Pape slår Ellemann i ny måling

For det er ikke kun de konservative i USA, der kan glæde sig over fremtidige udsigter. Også de konservative i Danmark klapper i hænderne.

Søren Pape Poulsen er nemlig klart den foretrukne blå statsministerkandidat.

Og ikke kun i de konservative rækker. Det viser en ny Megafon-måling, der er foretaget for TV 2 og Politiken, efter at Det Konservative Folkepartis formand mandag meldte sig på banen som statsministerkandidat i blå blok, hvor også Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen har meldt sit kandidatur.

Men der er faktisk ikke et eneste partis vælgere, der hellere vil have Ellemann end Pape – ikke engang Venstres egne.

Papes forspring er til at få øje på: 53 procent af de adspurgte foretrækker Pape, hvis de skal vælge imellem de to borgerlige kandidater. Det er mere end dobbelt så mange, som peger på Ellemann, mens de sidste 24 procent af de adspurgte ikke ved, hvem de foretrækker.

Elpriser når højeste niveau nogensinde

Når danskerne tænder lyset, fjernsynet og ovnen for at lave aftensmad onsdag aften, bliver det en ualmindelig dyr affære.

Prisen for el når nemlig sit højeste niveau målt i de 12 år, som det danske statslige selskab Energinet har data for.

I løbet af dagen ligger den gennemsnitlige pris for én kilowatttime på 4,1 kroner i hele landet. Men prisen svinger i løbet af dagen, og mellem klokken 19 og 20 kommer den helt op på 5,5 kroner. Dertil kommer afgifter, gebyrer og moms oven i beløbet, så prisen for forbrugeren i virkeligheden ender mellem cirka 8 og 9 kroner.

Krig, tørke og vindstille vejr er nogle af forklaringerne på de høje priser.

Støjberg udfordrer Mette Frederiksen

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, stiller op i Nordjylland ved det kommende Folketingsvalg.

Det fremgår af en opdateret liste på partiets hjemmeside med over 30 folketingskandidater, der sammen med Inger Støjberg skal sende partiet Danmarksdemokraterne ind i Folketinget.

Dermed stiller Støjberg op til valg i samme landsdel, som ved sidste valg skaffede statsminister Mette Frederiksen (S) en plads i Folketinget.

Blandt de andre kandidater i det nystiftede parti finder man flere store politiske profiler, der allerede sidder i Folketinget. Det gælder blandt andet Søren Espersen, Jens Henrik Thulesen Dahl og Hans Kristian Skibby, der alle har fået gode personlige valg for Dansk Folkeparti.

Angreb på Krim giver grumme udsigter for russerne

De ukrainske styrker har den seneste uges tid haft medvind på slagmarken i det sydlige Ukraine.

Tirsdag blev et ammunitionslager og en transformerstation på den russiskbesatte Krim-halvø ramt af eksplosioner. Angrebet kommer præcis en uge efter, at flere store eksplosioner ramte en luftbase på Krim.

Senioranalytiker i Tænketanken Europa Jacob Kaarsbo har siden krigens begyndelse spået, at det ville blive umuligt for russerne at trække sig sejrrigt ud af Ukraine. Det holder han fast i efter den seneste tids angreb, som han mener er et bevis på ukrainernes strategi i forsøget på at generobre Kherson og Krim.

Storbritannien godkender ny vaccine

De britiske sundhedsmyndigheder har godkendt en ny vaccine mod den første Omikron-variant, den såkaldte BA.1.

Men vaccinen fra Moderna viser ifølge den britiske lægemiddelstyrelse (MHRA) ikke kun gode resultater på den første variant og den originale 2020-stamme.

Den har også vist en stærk immunrespons over for subvarianterne af Omikron BA.4 og BA.5, som er de varianter, der lige nu dominerer i Danmark.

I Storbritannien regner man med at kunne begynde at tilbyde vacciner til borgerne i starten af september. Men er det en god idé, at vaccinen godkendes til brug i Danmark? Det svarer professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet og medlem af Sundhedsstyrelsens vaccinationsudvalg Camilla Foged på her.

***

Indsatsen mod PFAS-forurening skal styrkes, og derfor vil regeringen nu have udarbejdet en national strategi.

Det fortæller miljøminister Lea Wermelin (S) til TV 2, efter hun og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har holdt møde med partiernes ordførere om PFAS.

- Det afgørende er, at danskerne kan have tryghed omkring, at vi håndterer den PFAS-forurening, der er i Danmark. Derfor har vi sat rigtig mange ting i gang, og nu skruer vi op for indsatsen, nu skal der laves en national strategi.

Miljøministeren uddyber, at den nationale handlingsplan skal rumme de initiativer, der allerede er igangsat, blandt andet med at kortlægge, hvor i landet der er forurening, men at den også skal rumme nye, langsigtede tiltag.

- Vi skal hele vejen rundt, og vi skal have vendt alle sten, siger hun.

Eksperter uenige med Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Udmeldingen fra Lea Wermelin kommer i kølvandet på TV 2s dækning af PFAS-forurening. Her har flere eksperter kritiseret de danske sundhedsmyndigheder for at nedtone alvoren ved de såkaldte evighedskemikalier.

I slutningen af juli kunne TV 2 eksempelvis fortælle, at eksperter er lodret uenige med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at PFAS-udsatte kvinder trygt kan blive gravide og amme.

Eksperterne har også kritiseret myndighederne for ikke at have overblik over problemets omfang og har netop efterspurgt en national handlingsplan.

Hvorfor er det først nu, når historien ruller i medierne, at I meddeler, at I gerne vil have en national handlingsplan. Det er netop det, flere eksperter har udtrykt ønske om længe?

- Det er vigtigt at sige, at vi har handlet fra dag 1. Da Korsør-sagen kom, satte vi en række initiativer i gang, men vi er blevet klogere løbende og har tænkt over, hvordan vi får det længere perspektiv med. Det er det, den nationale handlingsplan skal gøre.

Korsør var det første sted, hvor der blev fundet høje koncentrationer af et PFAS-stof. Det skete i efteråret 2020.

Mangler overblik

Ifølge Lea Wermelin er det helt afgørende at få skabt et overblik over, hvor i landet der er forurening med PFAS.

Miljøministeren har tidligere meddelt, at hun vil indkalde de danske vandværker til en samtale om, hvordan de hurtigt kan få overblik over forureningen i drikkevandet.

Lige nu ved myndigheder og vandværker nemlig ikke, hvor mange danskere der hver dag er i risiko for at drikke vand med for høje PFAS-værdier.

Aktuelt mistænkes 15.000 steder for at være forurenet med de giftige flourstoffer PFAS.

Hvornår den nationale strategi er klar, kan Lea Wermelin ikke sige noget om.

Hun vil heller ikke sige klart ja eller nej til, om regeringen er klar til at sætte flere penge af til nye initiativer.

- Jeg vil ikke afvise det, men rækkefølgen må være, at vi først finder ud af, hvad vi skal handle på, og så må vi se, hvad de næste skridt bliver også i forhold til økonomien. Der skal naturligvis være finansiering.

Et langt og sejt træk, siger professor

En af de eksperter, der har været særlig kritisk overfor de danske myndigheders håndtering af PFAS-forurening, er Philippe Grandjean, professor i miljømedicin og forskningsleder på Syddansk Universitet.

Han har længe råbt på en national handlingsplan og glæder sig over, at den nu ser ud til at komme.

- Det er det helt rigtige at gøre. Vi skal tage problemet i opløbet og ikke bare blive ved med at vente, så bliver det kun værre, siger han til TV 2.

Philippe Grandjean er dog ikke i tvivl om, at der venter et "langt og sejt træk" med at få kortlagt, hvor i landet, der er PFAS-udslip, og efterfølgende få renset områderne, så vi undgår, at de giftige stoffer siver yderligere ned i grundvandet og i sidste ende i drikkevandet.

De britiske sundhedsmyndigheder har godkendt en ny vaccine mod den første Omikron-variant, den såkaldte BA.1., skriver den britiske lægemiddelstyrelse i en pressemeddelelse mandag.

Det er Moderna, der står bag vaccinen, som er den første bivalente vaccine – det vil sige en vaccine, der er målrettet to forskellige varianter. De britiske sundhedsmyndigheder skriver, at man har godkendt vaccinen efter gode resultater.

- Den viser stærk immunrespons mod både Omikron (BA.1) og den originale 2020-stamme, skriver den britiske lægemiddelstyrelse (MHRA).

Derudover har den vist sig god over for subvarianterne af Omikron BA.4 og BA.5, som er de varianter, der lige nu dominerer i Danmark.

Samme vaccine i Danmark

I Storbritannien regner man med at kunne begynde at tilbyde vacciner til borgerne i starten af september.

Ifølge professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet og medlem af Sundhedsstyrelsens vaccinationsudvalg Camilla Foged er det nærliggende, at Danmark får samme vaccine som briterne. Det skyldes ifølge hende, at den britiske godkendelse tyder på, at den viser sig at være god.

- Det er lovende, at man i Storbritannien synes, at deres data er så gode, at man kan godkende vaccinen. Det giver forhåbninger om, at man snart kan godkende den i EU og dermed også i Danmark, fortæller hun.

Hun mener, at vaccinen snart skal godkendes til brug i Danmark.

Danmark har brug for vaccine til september

I juni meldte Sundhedsstyrelsen ud, at en vaccination til plejehjemsbeboere skulle være klar til 15. september. Derefter var planen, at man 1. oktober vil tilbyde borgere over 50 år at få vaccinen.

- Det, jeg har været mest spændt på, er, om vi kunne nå at få dem klar til at sætte de her vaccinationsprogrammer i gang 15. september, lyder det fra Camilla Foged.

Hvad hvis vaccinen først kommer til Danmark i oktober eller november?

- Det ville begynde at blive sent (at vaccinere de ældre, red.). Vi har stadig smitte og folk, der bliver syge af covid. Og jo længere ind i efteråret vi kommer, jo bedre betingelser har virussen for at smitte videre.

Camilla Foged uddyber, at risikogruppen kan få et alvorligt forløb med corona, hvis de bliver smittet. Derfor er det vigtigt, at de ældre og svage får et fjerde stik – især inden vi kommer for langt ind i efteråret.

Hun vil gerne se de data, briterne baserer godkendelsen på, men det ser ud som om, at man snart kan godkende den i EU også.

- Jeg tænker, at når det kan gå så hurtigt, så er det på grund af klare data.

Ikke første gang, at Storbritannien er foran

Det er ikke første gang, at Storbritannien er hurtigere til at godkende en coronavaccine. Det var de også med den første vaccine mod coronavirus. Og det skal vi ikke være bange for her i Danmark, mener Camilla Foged.

- Der er formentlig samme sikkerhedsprofil som den tidligere vaccine, og det betyder vel også, at den her bivalente vaccine er mere effektiv end den gamle.

Det er det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der godkender vacciner inden for EU. Derudover skal de danske myndigheder vælge, om de vil lade vaccinen indgå i vaccinationsprogrammet i Danmark.

Prisen på træpiller til pillefyr har været støt stigende det seneste år.

Det har 66-årige Bente Thygesen og hendes mand, der bor i Maugstrup nordøst for Vojens, i den grad kunnet mærke på pengepungen det seneste års tid.

- Vi købte træpiller sidste år. Der gav vi 15.000 kroner for et års forbrug. Da vi købte sidste måned, gav vi 33.000 kroner, fortæller Bente Thygesen og tilføjer, at prisen endda er steget endnu mere siden.

Det var de 15.000 kroner, vi skulle have haft det sjovt for

Bente Thygesen

Hvis de skulle købe et års forbrug nu, ville de skulle punge ud med mere end 40.000 kroner.

TV SYD har talt med flere lokale importører, der bekræfter, at prisen på træpiller er mere end fordoblet.

Varmechecken

Det er dog ikke den eneste varmekilde, der er steget betragteligt i pris den seneste tid.

Det er ikke længe siden, at mere end 400.000 danske husstande blev 6.000 kroner rigere, da der den meget omtalte varmecheck blev udbetalt. Den skulle hjælpe på de stigende udgifter til gas og varme.

Checken blev givet til husstande, hvor den samlede indkomst ikke oversteg 650.000 kroner i 2020. Derudover skulle husstanden være registreret med en af følgende tre varmekilder:

Naturgas, fjernvarme med høj gas- eller el-andel samt elektricitet, hvor det eksempelvis kan være varmepumpe, som den primære varmekilde.

Påvirker økonomien

Bente Thygesen havde gerne set, at der også havde været en kompensation a la varmechecken til de folk, der fyrer på andre måder end eksempelvis med gas.

Hun bor med egne ord "ude på landet", og her er der ikke mulighed for at få fjernvarme.

Bente Thygesen er efterlønsmodtager, mens hendes mand er pensionist. De stigende priser på træpiller påvirker derfor parrets økonomi.

- Det betyder, at vi må skære ned andre steder. Vi bruger strøm med fornuft, vi vasker tøj, når det er billigt, og så kigger vi mere på, hvad fødevarer koster, siger hun.

Det ændrer dog ikke på, at mere end 15.000 kroners årlig stigning kan mærkes med den indkomst parret har.

- Selvfølgelig har vi regnet ud, hvad der kan lade sig gøre, når man går på efterløn, så det rammer da. Det var de 15.000 kroner, vi skulle have haft det sjovt for, siger hun.

Ingen politiske garantier

Socialdemokraten Anders Kronborg fra Esbjerg siger til TV SYD, at forklaringen på, hvorfor folk med pillefyr ikke får del i tilskuddet, skal findes i tidspunktet for indgåelsen af den politiske aftale.

- Da man lavede aftalen i marts, så man på, hvilke energikilder der var i stigende vækst. Og her var det jo for alvor gassen, der var i vækst. Det er faktisk først efter aftalen er indgået, at vi kan se, at dem, der har pillefyr, også oplever prisstigninger. Så vi følger det her meget tæt. Jeg kan dog ikke stå her i TV SYD og give garantier, men jeg kan sagtens forestille mig, at det her område kommer vi til at kigge yderligere på i den nærmeste tid, siger han.

Socialdemokratiet vil efter et kommende valg afsøge muligheden for en bred regering over midten. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag i forbindelse med partiets sommergruppemøde.

- Vi har et behov for at afdække, om der kan laves en bred regering, for det har nogle fordele, siger hun.

Men selvom Socialdemokratiet bejler til både Venstre og Det Konservative Folkeparti i en potentiel bred regering, lyder der ikke just pæne ord om partiets mulige samarbejdspartnere på samme pressemøde.

Blandt andet kritiserer partiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, at de konservatives formand, Søren Pape Poulsen, omtaler retten til at gå tidligere på pension – den såkaldte Arne-pension – som "pension for andres penge". Han kritiserer også partiets velfærdspolitik.

- Man kan ikke drive velfærdssamfund og så tro, at man for de samme penge kan få servicering af et stigende antal ældre inden for de kommende år. Billedligt svarer det til, at selvom man ved, at der bliver tusindvis af flere ældre, så bliver man ved med at indkøbe det samme antal Othello-lagkager, siger han.

Kalder V-formand for utroværdig

Senere på pressemødet siger Mette Frederiksen, at det er "fuldstændig rigtigt", hvad den politiske ordfører siger. Hun kritiserer desuden Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, for at være utroværdig ved først at kæmpe mod Arne-pensionen for så at støtte den.

Men hun siger også, at Socialdemokratiet er klar til at diskutere uenighederne.

- En bred regering vil afspejle de forskellige synspunkter og dermed være en balanceregering, siger hun.

Hun argumenterer videre for, at der vil være markant større forskel på en VK-regering bakket op af Nye Borgerlige og Liberal Alliance end en bred regering over midten.

V og K har afvist bred regering

Det undrer derfor også Mette Frederiksen, at Søren Pape afviste idéen om en bred regering, i forbindelse med at han mandag meldte sig på banen som statsministerkandidat.

- Jeg tror, at mange danskere – først med global pandemi, en krig og nu inflation – tænker: "Skulle I nu ikke til at samarbejde om det og løse de problemer, som helt almindelige mennesker har?". Det vil vi i regeringen, siger hun.

Også Jakob Ellemann-Jensen afviste mandag at støtte en bred regering over midten.

Nok er nok.

Med det budskab på bannere og i slagord forventes tusinder af mennesker at demonstrere over hele Storbritannien i 50 demonstrationer de kommende uger med start i hovedstaden London på onsdag.

Over 100.000 har allerede meldt sig under fanerne hos kampagnen Enough is Enough, og de nægter at betale deres regninger for el og gas 1. oktober, hvis ikke energiselskaberne – eller regeringen – kommer dem i møde.

Mange af dem nægter det, fordi de simpelthen ikke kan vride flere pund ud af deres sammensunkne pengepunge.

En af dem er læreren Andy Lewis fra Sunderland, som oplever, at lærere og kontorpersonale er nødt til at ringe og melde sig syge, fordi de ikke har råd til transporten den dag. Det samme oplever mange andre lærere i hans vennekreds.

- Min hustrus veninde er skoleleder. I sidste uge var der syv medarbejdere, der blev hjemme på grund af omkostningerne, sagde han til The Guardian under de første små demonstrationer for knap to måneder siden.

Over halvdelen af britiske husstande er truet

De seneste måneder er den økonomiske krise for millioner af briter bare blevet værre og værre.

Storbritannien står over for det største fald i levestandard siden 1950’erne med voldsomt stigende inflation og faldende vækst.

Og mens priserne på mad, strøm og brændstof stiger kraftigt, følger lønningerne slet ikke med, og mange briter er presset til det yderste.

Nye tal fra York Universitet viser, at over halvdelen af alle hjem i Storbritannien vil blive presset ud i energifattigdom i 2023.

Det er forfærdeligt, hvad der venter os

Martin Lewis, pengeekspert på tv

Statens loft for, hvor meget selskaberne må tage for en hustands forbrug af gas og elektricitet, ventes at stige til 4200 pund (knap 37.000 danske kroner, red.) om året i januar 2023.

Det er mere end tre gange så meget som året før, og brændstoffet bag bevægelser som Enough is Enough og Don't Pay UK.

De er blevet et samlingspunkt for den voksende utilfredshed blandt befolkningen over, at hverken den britiske regering eller energiselskaberne gør nok for at hjælpe de mange millioner, der kan ende i decideret fattigdom og uden penge nok til mad og varme i løbet af vinteren.

Millioner af briter i "nød og fare"

Martin Lewis var i mange år kendt som pengeeksperten på morgen-tv, der gav gode råd til at spare penge på alt fra rejser til forsikringer.

I foråret var han manden, der var "stort set løbet tør for værktøjer" til at hjælpe briterne med at betale deres regninger, da "det er ikke noget, pengeforvaltning kan fikse – vi har brug for politisk indgriben".

Og nu er han manden, der med hovedet mellem hænderne raser over Storbritanniens "zombie"-regering og advarer om, at de stigende priser på strøm og varme kan "efterlade millioner i nød og fare denne vinter".

- Det er forfærdeligt, hvad der venter os. Det er en absolut katastrofe, og millioner af hjem kommer simpelthen ikke til at have råd, sagde han forleden i ITV's morgenprogram 'Good morning Britain'.

Regeringen lammet af formandskamp

Premierminister Boris Johnson har erkendt, at regeringens planer om en engangscheck på 400 pund (3500 danske kroner, red.) per husstand er for pauvre.

Men han afviser at tage nogen som helst store beslutninger, mens han er ved at pakke flyttekasser i Downing Street 10, som han forlader om tre uger 5. september.

I stedet overlader han det til sin efterfølger at komme op med forslag, der kan afbøde de voldsomme regninger, der ventes at dumpe ned i briternes postkasser i løbet af efteråret og vinteren.

Som en start har Liz Truss lovet at lette skatten og droppe de grønne afgifter, mens hendes modstander, Rishi Sunak, erkender behovet for direkte støtte til de mest nødlidende, uden dog at komme med detaljer.

Men de sparsomme planer fra de potentielle premierministre er som tynde plastre til briternes styrtblødende privatøkonomier.

- Vi er midt i en national krise på højde med coronapandemien. Hvis det bare drejer sig om skattelettelser og grønne afgifter, efterlader vi millioner af briter i nød og fare, og det må bare ikke ske i vores land, sagde Martin Lewis hovedrystende i 'Good morning Britain'.

Labour har foreslået at fryse energipriserne, så statens loft for energipriser forbliver på de gældende knap 2000 pund (knap 18.000 danske kroner) om året henover vinteren. Et forslag, der allerede er blevet skudt ned af flere konservative.

Flere fødevarebanker end Mcdonalds'er

Mens regeringen nøler, tager mange sagen i egen hånd.

Flere arbejdspladser hjælper deres medarbejdere økonomisk. Det gælder for eksempel mange hospitaler over hele Storbritannien, efter at læger og sygeplejersker sommeren over var begyndt at sælge deres fridage og ferie til arbejdsgiverne for i stedet at arbejde og tjene penge.

Nogle hospitaler giver deres ansatte en økonomisk hånd med at betale for transport, fødevarer og endda børnenes skoleuniformer, mens andre hospitaler har oprettet fødevarebanker til deres medarbejdere og pengepuljer, de kan søge.

Der er nu flere fødevarebanker end Mcdonalds'er i Storbritannien, og mens de er ved at løbe tør for madvarer at dele ud af, fordi donationerne skrumper, har de i månedsvis råbt op om de hjerteskærende situationer, de oplever i hverdagen:

Om børn, der får madforgiftning, fordi familien er nødt til at slukke for køleskabet om natten for at spare strøm. Om voksne og teenagere, der besvimer i køen, fordi de springer måltider over. Og om familier, der knap nok kan lave mad, af de fødevarer de modtager gratis i fødevarebankerne.

- Det er utroligt bekymrende. Vi hører om nogle fødevarebankbrugere, der takker nej til produkter som kartofler og andre rodfrugter, fordi de ikke har råd til at koge dem, sagde Richard Walker, chef for supermarkedskæden Iceland, allerede i foråret, da flere begyndte at råbe regeringen op.

"Varmebanker" og en madbloggers nødretter

Det samme oplever den kendte madblogger Jack Monroe, der startede sin karriere med at lave opskrifter til familier med få penge, da hun selv var enlig mor til to børn og på understøttelse.

Derfor er hun nu i gang med at omregne mange af sine opskrifter, så de kan laves på ét blus og tager maksimalt et kvarter for netop at spare på strømmen.

Og mens fødevarebankerne er i krise, får de snart selskab af varmebanker.

Allerede i maj blev premierminister Boris Johnson i et sjældent tv-interview konfronteret med, at de fattigste pensionister ikke havde penge nok til varmeregningen, og at nogle af dem sad i byens busser dagen lang, mens de slukkede for varmen derhjemme imens.

Boris Johnsons svarede straks, at det jo var ham, der havde indført de gratis rejsekort til pensionister som London-borgmester. Et svar, der skabte stor forargelse. Selv den 77-årige Elsie, programmets ansigt på problemet, var skuffet over premierministeren.

Det var for resten ikke sandt, hvad Boris Johnson sagde. Men pensionisters behov for at slukke for varmen var ægte nok, og problemet er kun vokset siden da og har spredt sig til mange flere befolkningsgrupper.

Derfor har Bristol nu som den første by i Storbritannien annonceret, at man i løbet af september og oktober vil etablere "varmebanker" som en pendant til fødevarebankerne – et netværk af steder, hvor byens borgere kan opholde sig i dagtimerne vinteren over, når de ikke har penge nok til at tænde for varmen derhjemme.

Det er utroligt bekymrende

Richard Walker, administrerende direktør i Iceland - Det er arbejderne, der betaler

Mens kampen om at blive Storbritanniens nye premierminister raser, ser briterne frem mod mørkere og koldere måneder med bekymrede panderynker. Og uroen vokser.

Flere end 100.000 tager nu del i Don't Pay UK-kampagnen og truer med at annullere deres automatiske overførsler for gas og elektricitet fra 1. oktober i protest mod de voldsomme energipriser. Planen bliver sat i gang, så snart en million har skrevet under.

Samtidig har flere end 300.000 på få dage meldt siger under fanerne hos Enough is Enough, som støttes af flere fagforeninger.

- Der kommer altid en ny krise, og det er altid arbejderne, der betaler prisen, siger Dave Ward, der er generalsekretær for kommunikationsarbejdernes fagforening CWU, til The Guardian.

Deres krav er nu, at energiselskaberne sløjfer den prisstigning, der venter om knap to uger. Samtidig vil de have regeringen til at give fattige børn skolemad igen og lade dette års lønstigninger efter pandemien matche inflationen.

- Det arbejdende folk kan se, hvordan en elite presser dem til at arbejde hårdere og længere for færre penge. Nu tjener den samme elite på en krise, der driver millioner ud i fattigdom med skyhøje regninger. Det kan ikke blive ved. Det er på tide at sige, at nok er nok.