Søren Gade vil tilbage i Folketinget efter tre år i EU-parlamentet, skriver TV MIDTVEST.

- Jeg stiller mig til rådighed, fordi jeg gerne vil sikre mig, at Venstre stadig er det største borgerlige parti, lyder det mandag fra europaparlamentarikeren.

Ifølge TV MIDTVEST håber den 59-årige tidligere forsvarsminister, at han ved at stille op kan hjælpe Venstre med de afgørende stemmer ved et kommende folketingsvalg.

- Jeg har jo en appel til nogle vælgere, siger Søren Gade.

Kaldt hjem af Ellemann

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er da også kun glad for nyheden.

Faktisk har han haft en finger med i spillet og skriver på Facebook, at han har "bedt Søren Gade om komme hjem til Danmark for at stille op".

- Jeg er glad for, at han har takket ja og er klar til at blive en del af et stærkt hold, som skal vinde Folketingsvalget, lyder det fra formanden.

Han tilføjer, at han sammen med Søren Gade havde et "utrolig godt makkerskab", da Ellemann-Jensen var politisk ordfører, og Gade var gruppeformand for Venstre.

Også Søren Gade har været ved tasterne på Facebook. Her skriver han, at han "oprigtigt" ikke ved, hvor han bliver opstillet.

- Partiet og Jakob har ytret ønske om, at det bliver i enten den Midt- og Vestjyske storkreds eller i den Syd- og Sønderjyske storkreds, lyder det dog i opslaget.

En stemmesluger kun overgået af Lars Løkke

Søren Gade var forsvarsminister fra 2004 til 2010 og har været kendt som en habil stemmesluger.

Eksempelvis skulle han i 2015 ikke bruge lang tid på at blive stemmetopscorer i Nordjylland.

Med 28.916 stemmer bragede han ind og slog han sin egen rekord fra 2007, hvor han fik 23.993 i Vestjyllands Storkreds.

Stemmetallet blev blandt Venstre-kandidater kun overgået af Lars Løkke Rasmussen, der blev statsminister ved samme valg.

Forlod Folketinget efter lækagesag

Den 23. februar 2010 stoppede Søren Gade som forsvarsminister og forlod Folketinget efter en sag om lækage og kritik af hans rolle i den såkaldte jægerbogsag.

I 2012 blev han ansat som direktør for Landbrug og Fødevarer, men vendte altså tilbage til Christiansborg for Venstre i 2015.

Siden 2019 har Søren Gade siddet i Europa-Parlamentet, hvor han blev valgt ind med 201.696 personlige stemmer.

På Facebook minder han om, at folketingsvalget endnu ikke er udskrevet, og at han "selvfølgelig" passer sit arbejde Bruxelles på vegne af de vælgere, der stemte på ham og Venstre i 2019.

- Det gør jeg, indtil jeg forhåbentligt bliver valgt. Det er vælgernes beslutning, og det er vigtigt for mig at understrege, at ingen er valgt, før vælgerne har talt, skriver han.

Den sygdomsfremkaldende bakterie listeria er blevet fundet i et parti dessertpandekager, som Salling Group nu tilbagekalder.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Pandekagerne kommer fra en leverandør, der også leverer til dagligvarekoncernen Dagrofa, som derfor også har været nødt til at hive produktet retur.

- Det kan ikke udelukkes, at bakterien kan vokse i produktet, der med øget vækst kommer til at udgøre en risiko, lyder det i meddelelsen.

Dessertpandekagerne sælges under mærkerne Gestus og Princip. Tilbagekaldelsen gælder for de pandekager, der har udløbsdato henholdsvis 29. august og 2. september.

For Dagrofas vedkommende er de blevet solgt i butikskæderne Meny, Spar, Min Købmand, Let-køb, Løvbjerg og Nemlig.com samt enkelte andre butikker.

Salling Group har solgt deres via butikkerne Bilka, Føtex og Salling Super i Aarhus og Aalborg.

Kontakt læge ved symptomer

Listeriainfektion eller listeriose, som den også kaldes, er en sygdom, der skyldes bakterien listeria. Bakterien findes overalt, og alle spiser bakterien fra tid til anden.

De fleste vil på et eller andet tidspunkt blive smittet med bakterien, men de færreste bliver syge af den.

Listeriabakterien kan forårsage diarré og influenzalignende symptomer, hvis man indtager den.

Fødevarestyrelsen råder forbrugere til at levere produktet tilbage til den butik, hvor man har købt det. Man kan også vælge at kassere det.

Skulle man opleve symptomer i forbindelse med at have spist pandekagerne, bør vedkommende kontakte sin egen læge.

Man kan vist godt sige, at der er tale om ægte svinestreger, når man ser skaderne på Yvonne Kubels have i Glostrup.

Hun har en smuk, velplejet og normalt ganske fredelig kolonihave i Sommerbyen Ejby, men nu er idyllen blevet raseret af et rigtig svin – bogstavelig talt.

- Det begyndte for en uge siden. Men fordi jeg arbejder om natten, så jeg ikke grisen, jeg så bare skaderne, fortæller Yvonne Kubel til TV 2 Lorry.

- Den møver rundt i græsset og vender det hele rundt. Især under mit æbletræ. Og den har også været omme i urtehaven, hvor den både har gravet kartofler og løg op. Men den spiser ikke noget af det. Det ligger bare oven på jorden. Jeg tror, at den graver efter orme.

Yvonne Kubels nabo i haveforeningen opdagede hurtigt ved selvsyn, at det var en gris, der muntrede sig i haven, og derfor tog Yvonne Kubel kontakt til både Dyreværnet og Dyrenes Beskyttelse. De kunne dog ikke stille noget op i første omgang.

- Jeg fik besked på, at jeg skulle kontakte Fødevarestyrelsen, hvis der var tale om en vild gris. Så det gjorde jeg. Men de sagde, at jeg skulle ringe til politiet. Her fik jeg besked på, at jeg selv skulle bevise, at det var grisen, der ødelagde min have, før de kunne rykke ud.

Skulle selv bevise at grisen stod bag ødelæggelserne

- Så i går morges ringede min nabo igen og fortalte, at grisen var godt i gang i min have, og så rykkede jeg ud. Efter en time fik jeg nogle gode billeder af grisen, og så rykkede politiet på sagen. Efter endnu en time blev der sat en stor grisefælde op i haven, forklarer Yvonne Kubel til TV 2 Lorry.

Grisens mange besøg i netop Yvonne Kubels have har vakt stor forundring og morskab i sommerbyen. Det er nemlig kun denne ene have, grisen har fået smag for.

Folk gætter også lystigt på, hvor grisen kommer fra, og hvilken race der er tale om.

- Men vi aner det simpelthen ikke. Og der er i hvert fald ingen, der vil vedkende sig grisen, siger Yvonne Kubel.

- Flere har foreslået, at det kan være et vietnamesisk hængebugsvin, men nu må vi se, når den engang bliver fanget.

Det har nemlig vist sig, at den cirka 20 kilo tunge gris er temmelig snu.

Er bange for grisen

- Den går bare rundt om fælden og snuser lidt til den. Men den går ikke ind. Der ligger endda wienerbrød som lokkemad.

Men på et tidspunkt må det lykkes, mener Yvonne Kubel, der glæder sig til at slippe af med sin behåret og gryntende gæst.

- Jeg kan jo ikke sidde ude i haven, imens den er der. Jeg er sgu bange for den. Og det er min nabo også. Hun prøvede at gå hen til den, men løb hurtigt ind i huset igen med grisen i hælene, smågriner Yvonne.

Den trængte haveejer håber dog ikke, at grisens liv bliver afsluttet foreløbigt.

- Nej, i starten sagde jeg ellers til politiet, at jeg ville have den slået ihjel, men nu har jeg set den i øjnene. Og den ser faktisk sød ud. Og hvis den kan blive tam og venlig, er der en dame nede på Lolland, som gerne vil have den, fik jeg at vide fra ham, der satte grisefælden op, så jeg håber, at det ender på den måde, afrunder Yvonne Kubel.

Fodboldspilleren Christian Eriksens genopstandelse fra de døde foran rullende kameraer midt i en landskamp er ikke enestående.

Den gode nyhed er, at fire gange flere i dag overlever hjertestop i forhold til for 20 år siden, hvor hjertestop var en stort set dræbende sygdom.

Den dårlige nyhed er, at hjertestop-patienter efterfølgende har markant øget risiko for en række neurologiske og psykiatriske lidelser.

Det viser et nyt og meget omfattende studie foretaget af forskere fra Aarhus Universitet.

- Det viser, at patienter udskrevet efter hjertestop har en øget risiko for blodprop i hjernen, hjerneblødning, epilepsi, demens, depression og angst, siger Kasper Adelborg. Han er læge ved Regionshospitalet i Gødstrup og lektor på Aarhus Universitet.

Risikoen gælder endda, når patienterne sammenlignes med patienter med blodprop i hjertet.

Øget risiko viser sig også efter blodprop i hjertet

Hvert år rammes mindst 5000 danskere af et hjertestop. Kun fire procent overlevede i 2001, mens det i 2014 var 13 procent.

Det nye, store studie fra Aarhus Universitet omfatter samtlige patienter gennem 20 år. Det sammenligner med resten af befolkningen og med patienter med hjerteblodprop.

- Vi havde en klar forventning om, at patienter med hjertestop havde øget risiko. Men at det også slog så klart igennem i forhold til patienter med blodprop i hjertet, var ikke ventet, siger Kasper Adelborg.

Risikoen er størst det første år efter udskrivelsen og falder siden over tid.

- Kommer de godt igennem det første år, ligner deres forløb mere typiske blodproppatienter, siger Kasper Adelborg.

Hjertelæge og administrerende direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft kalder det fantastisk med en stor undersøgelse af de mange mennesker, der i stigende grad overlever et hjertestop.

- I mange år har vi nok fokuseret mest på at redde folks hjerte og få dem til at overleve. Mens vi kom alt for sent i gang med at give den genoptræning, som man ellers altid laver ved en blodprop i hjernen. Selv om et hjertestop jo netop også rammer hjernen i nogle minutter, siger hun.

Skotland bliver mandag det første sted i verden, hvor bind og tamponer bliver gratis.

En ny skotsk lov forpligter embedsmænd og uddannelsesudbydere juridisk til at stille menstruationsprodukter - gratis - til rådighed for alle, der har brug for dem.

Det betyder, at bind og tamponer bliver gratis tilgængelige på offentlige steder som skoler og universiteter.

De, der har brug for menstruationsprodukterne, kan finde deres nærmeste udleveringssted ved at bruge en app, som blev lanceret med støtte fra den skotske regering. I alt er der tale om tiltag, der løber op i 27 millioner pund (237 millioner danske kroner, red.).

Behovet blev understreget af coronavirus

Ved en afstemning i den skotske nationalforsamling i Edinburgh blev det i november forrige år enstemmigt vedtaget, at Skotland skulle være det første land i verden med gratis menstruationsprodukter.

På det tidspunkt roste Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon den "banebrydende lovgivning" og sagde, at den var vigtig for kvinder og piger.

Forslaget blev fremsat af Monica Lennon, som er sundhedsordfører for det skotske arbejderparti Labour. Lennon kaldte lovforslaget ”praktisk og progressivt”. Ifølge hende var den den store betydning ved at gøre sådanne produkter tilgængelige for alle understreget af coronaviruspandemien.

- Menstruationer stopper ikke på grund af pandemier, og arbejdet med at forbedre tilgængeligheden til helt essentielle tamponer og bind og produkter har aldrig været vigtigere, sagde hun dengang.

Den såkaldte period poverty (menstruationsfattigdom, red.), der dækker over fattige kvinders kamp for at betale for bind og tamponer, steg, ifølge The Guardian, under coronapandemien.

Blandt andet fortalte en af de NGO'er, der leverer varer til Storbritanniens over 2000 fødevarebanker, hvor fattige briter kan hente mad og andre varer, at de et halvt år inde i pandemien havde leveret seks gange så mange bind og tamponer, som de plejer.

Gratis produkter på pubben

De gratis bind og tamponer er resultatet af en fire år lang kampagne, hvor blandt andet pubber, restauranter og fodboldklubber over hele Skotland af eget initiativ installerede automater på deres toiletter med gratis produkter.

I byen Aberdeen har man leveret gratis produkter til de fattigste familier og har givet penge til en lokal plan om adgang til hygiejneprodukter i alle offentlige bygninger.

Oveni de gratis bind og tamponer har den skotske regering afsat penge til en hjemmeside med uddannelse for arbejdsgivere, forbedret de menstruationssundhedsressourcer, der er tilgængelige for skoler, og igangsat en anti-stigma-kampagne.

Ifølge research fra en skotsk græsrodsbevægelse har hver femte kvinde har i løbet af livet oplevet problemer med at have penge nok til bind og tamponer, og har i mangel af bedre måtte bruge klude og gammelt tøj.

Hvalrossen Freya, der denne sommer har befundet sig i Oslofjorden og vundet mange nordmænds hjerter, er blevet aflivet.

Det oplyser Fiskeridirektoratet i Norge i en pressemeddelelse søndag.

Det var nærgående mennesker, der fik det norske fiskeridirektorat til at overveje at aflive dyret.

Frygten har været, at nogen kunne komme til skade, og at hvalrossen ikke har det godt.

Søndag morgen blev Freya aflivet i en "kontrolleret" aktion, oplyser direktoratet.

- Beslutningen blev taget efter en helhedsvurdering, hvor vi kom frem til, at menneskers liv og helbred kunne komme i fare, siger fiskeridirektør Frank Bakke-Jensen i en pressemeddelelse.

Slappede af i fritidsbåde

Direktøren oplyser i meddelelsen, at det var personale fra direktoratet, som gennemførte aktionen.

- Godt trænet personale udførte aktionen efter gældende rutiner for aflivning af havpattedyr. Aktionen forløb uden dramatik, siger Frank Bakke-Jensen.

Hvalrossen Freya har de seneste måneder været i den østlige og vestlige del af Oslofjorden.

Hun blev først set i Kragerø 12. april i år og blev for alvor kendt et par måneder senere, hvor hun lagde sig til rette og slappede af i flere fritidsbåde.

Myndighederne har hele tiden anbefalet, at man skal holde sig væk fra hvalrossen for at undgå, at den bliver stresset.

- Dumme kælling.

- Bitch.

- Jeg venter på dig, når du har fri.

Det er blandt de kommentarer og trusler, som Helle Mortensen har måttet lægge ører til fra vrede kunder. Hun har arbejdet 31 år i Føtex Slotsgade i Aalborg.

Man skal huske på som kunde, at det er noget, der sætter sig i os

Helle Mortensen, butiksansat, Føtex

Helle Mortensen har også oplevet, at en kunde kastede et par sandaler efter hende, da han mente, at sandalerne havde en anden pris end det, hun havde slået ind i kassesystemet.

- Det kan være en udsolgt vare, en prisfejl, en meget lang kø. Vi ved aldrig, hvad der udløser vreden og de verbale overfald, siger Helle Mortensen til TV 2.

- Man lagrer sådan nogle episoder, og når man står med en ny kunde, der råber eller er ubehagelig, så er man tilbage i den situation igen. Det gør, at jeg ryster på hele kroppen og tænker "åh nej, hvad sker der nu?".

HK: Butiksansatte kan sidestilles med tjenestemænd

Helle Mortensen er langtfra den eneste butiksansatte, der har haft dårlige og ubehagelige oplevelser med kunder. Det viser en ny kortlægning, som fagforeningen HK Handel har lavet af HK-medlemmernes psykiske arbejdsmiljø.

En trussel er en trussel

Mette Høgh, formand for HK Handel

Kortlægningen viser, at 80 procent af de butiksansatte i løbet af de seneste 12 måneder har oplevet at blive talt grimt eller nedsættende til. 14 procent fortæller, at de er blevet truet verbalt af kunder.

Nu mener fagforeningen, at det skal være muligt at straffe kunder, der kommer med verbale trusler mod butiksansatte efter samme strafferamme, som det er tilfældet med trusler mod tjenestemænd.

Truer man en tjenestemand eller udsætter en tjenestemand for vold, bliver man straffet med bøde eller fængsel i op til otte år.

- Vi håber, at det kan være adfærdsregulerende. På trods af alle vores tiltag er der intet sket. Vores medlemmer går i det offentlige rum ligesom nogle tjenestemænd. Derfor mener vi, at det skal være det samme, siger formand for HK Handel Mette Høgh.

Tjenestemænd er for eksempel politimænd, dommere og præster. Mener I, at butiksansatte kan sidestilles med dem?

- Nu er det jo en ikke en konkurrence om, hvem der har det værst. En trussel er en trussel.

Er ubehagelige oplevelser i ny og næ ikke bare noget, man må leve med, når man møder mange mennesker i sit arbejde?

- Jeg finder ingen berettigelse i, at folks dårlige humør skal gå ud over medarbejdere, der alene passer deres job. Vi har forsøgt at italesatte problemet med kampagner, reklamer og i samarbejde med arbejdsgiverne, men vi er lige vidt.

- Nu er vi nødt til at opfordre Folketinget til at sikre, at butiksansatte får en ordentlig behandling, slår Mette Høgh fast.

Ifølge Helle Mortensen er problemet med kundernes dårlige opførsel blevet værre i løbet af de sidste par år.

Og hun er da også enig med sin fagforening om, at der skal drastiske midler til for at komme problemet til livs.

- Det burde ikke være nødvendigt at skulle opleve de her ting. Jeg er glad for mit job. Det har jeg altid været, og det er jeg stadig, men man skal huske på som kunde, at det er noget, der sætter sig i os, siger Helle Mortensen.

Den formodede gerningsmand bag angrebet på forfatteren Salman Rushdie, Hadi Matar, nægter sig skyldig i anklager om overfald og drabsforsøg.

Det oplyser hans advokat på hans vegne under et grundlovsforhør ved en domstol i delstaten New York lørdag aften dansk tid.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Hadi Matar var også selv til stede i retslokalet. Han var iført en sort og hvid heldragt og en hvid ansigtsmaske. Han havde hænderne i håndjern, skriver AP.

Tidligere lørdag oplyste den lokale anklagemyndighed i Chautauqua i delstaten New York, hvor angrebet skete fredag, hvad sigtelserne mod den 24-årige lyder på.

- Den ansvarlige bag angrebet i går, Hadi Matar, er nu blevet formelt sigtet for drabsforsøg og overfald, skriver anklager Jason Schmidt i en meddelelse.

- Han blev fremstillet for en dommer på de sigtelser i aftes og varetægtsfængslet uden mulighed for løsladelse mod kaution.

Bolig ransaget

Den formodede gerningsmand blev anholdt umiddelbart efter angrebet. Han er 24 år og fra byen Fairview i New Jersey.

Forbundspolitiet FBI har ransaget hans bolig i Fairview.

Anklager Jason Schmidt tilføjer, at politiet i både New York og New Jersey arbejder på at finde ud af, hvordan angrebet blev planlagt og forberedt.

Efterhånden som efterforskningen skrider frem, kan der komme flere sigtelser mod den 24-årige.

Rushdie blev stukket i halsen og overkroppen under et foredrag. Efter flere timer på operationsbordet ligger den britisk-indiske forfatter nu i respirator. Hans tilstand betegnes som alvorlig.

Han kan ikke tale, har lægerne oplyst. Hans agent har meddelt, at nerverne i Rushdies ene arm er beskadiget, at hans lever ligeledes blev ramt, og at han formentlig vil miste et øje.

Ukendt motiv

Det er endnu uklart, hvad motivet bag angrebet var.

Men Salman Rushdie har i årevis haft en fatwa hængende over hovedet efter udgivelsen af bogen "De Sataniske Vers", som mange muslimer fandt stødende og blasfemisk.

Det var Irans præstestyre, der i 1989 udstedte en dødsdom over ham i form af en fatwa.

Siden da har Rushdie tilbragt mange år i skjul og under politibeskyttelse.

Kilder inden for politiet siger til tv-stationen NBC's redaktion i New York, at Hadi Matar har udvist sympati for yderliggående islam og for Irans elitestyrke, Revolutionsgarden.

Når elever på Thisted Gymnasium ankommer til introfesten på fredag, bliver det i helt ædru tilstand. I hvert fald hvis de vil ind.

Skolen har indført nultolerance over for druk, før festen begynder. Ifølge rektor handler det om at komme "dødsdrukkulturen" til forfesterne til livs.

- Jeg synes, vi som offentlig institution er nødt til at være med til at nedbringe alkoholindtaget blandt unge. Det er ikke særligt fedt at få europæiske kollegaer på besøg, og de bliver så chokeret over vores alkoholkultur, og jeg krummer tæer over, at ølbong og drukspil stolt vises frem på sociale medier af eleverne, siger rektor Søren Christensen.

Sundhedsstyrelsens anbefaling

I forbindelse med skolestarten på landets gymnasier og erhvervsuddannelser modtog Søren Christensen og de andre rektorer et brev fra Sundhedsstyrelsen og gymnasieorganisationer.

I brevet skriver Sundhedsstyrelsen, at styrelsen i foråret 2022 har skærpet sine udmeldinger om unges indtag af alkohol.

Det betyder blandt andet, at Sundhedsstyrelsen nu helt fraråder børn under 18 år at drikke alkohol.

I gennemsnit dør én ung om måneden i Danmark relateret til alkohol

Sundhedsstyrelsen i skriftlig opfordring til gymnasier

- Der er kommet mere viden om, hvordan alkohol skader hjernens udvikling, imens man er ung – blandt andet med hensyn til hukommelse, læring, planlægning, beslutninger, impulskontrol og sprog. Samtidig ved vi, at unge, der drikker store mængder alkohol på én gang, er i øget risiko for ulykker, vold og uønsket sex. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der i gennemsnit dør én ung om måneden i Danmark relateret til alkohol, skriver styrelsen i brevet.

Derfor opfordrer Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier og Sundhedsstyrelsen gymnasierne til at lave flere sociale arrangementer uden alkohol og til kun at skænke drikkevarer med en alkoholprocent på højest 5 procent.

Det er de anbefalinger, som Thisted Gymnasium har tænkt sig at følge, fortæller rektor Søren Christensen.

- Det skal være trygt at være til fest på Thisted Gymnasium. Jeg kan godt forstå, at unge har lyst til at drikke alkohol sammen, og det kan være nemmere at være social, hvis man har fået en lille smule alkohol, men vi skal kunne feste under gode, trygge rammer, forklarer han.

Puster før festen

Derfor skal alle elever være ædru, når de ankommer til skolens fest.

Er der mistanke om, at en elev er påvirket, skal vagten tjekke elvens promille med et alkometer.

Til introfesten på Thisted Gymnasium er alle skolens godt 500 elever inviteret, og rektoren håber, at de fleste vil komme til festen – og også komme indenfor.

- Jeg håber, vi tager tre og ikke 50 i døren, som har drukket inden festen.

Mange af vores 1. g'ere er ikke vant til druk

Søren Christensen, rektor på Thisted Gymnasium

Og selvom flere af de unge er over 18 år og ifølge rektor Søren Christensen er fornuftige unge mennesker, så mener han, at det er skolens pligt at hjælpe de unge til en anden festkultur.

- Det er principielt ikke vores opgave at sørge for, at de ikke har drukket. Men jeg synes ikke, vi kan være bekendt som offentlig institution at understøtte en usund drukkultur. Det er også det offentlige, som skal betale regningen bagefter i vores sundhedssystem. Og jeg har én gang siddet hos forældre, som har mistet en søn i et trafikuheld på grund af spritkørsel. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt at understøtte, siger Søren Christensen.

Flytter festen uden for skolen?

Store udendørs fester i Dyrehaven i København har i denne weekend skabt debat.

I kølvandet på Sundhedsstyrelsens anbefalinger har flere gymnasier valgt at forbyde alkohol til skolens introfest.

Styrelsen anbefaler nemlig en periode, hvor alkohol forbydes på gymnasier.

- I tillæg hertil er det Sundhedsstyrelsens forslag, at skolerne indfører en karensperiode for fester og arrangementer med alkohol, således at alle nye elever kan begynde på deres uddannelse og danne sociale relationer, uden at der er et pres for at drikke alkohol, og uden at det bliver alkoholen, der bliver det samlende. En karensperiode kan gå fra skolestart til efterårsferie, står der i brevet.

Dén opfordring har mødt kritik fra organisationen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. For et forbud mod alkohol vil kun få unge til at fravælge festerne på skolen og feste et andet sted, argumenterer organisationens forkvinde, Madeleine Steenberg Williams.

- Det betyder mere utrygge fester, end hvis det havde foregået på skolerne med alkohol. Det er ærgerligt, at skolen ikke faciliterer festen, siger Madeleine Steenberg Williams til TV 2.

Men unge i Thisted kommer formentlig ikke til at vælge gymnasiefesterne fra, mener rektor på Thisted Gymnasium Søren Christensen.

- Jo, det kan jeg være bange for, men det er ikke gymnasiets rum, som vi har ansvaret for. Og vores fester er faktisk meget attraktive. Der er mange, også unge, som ikke går på skolen, som gerne vil med til festerne. Men jeg kan kun forholde mig til, hvilken fest vi har på skolen, og her vil vi forsøge at vise de unge, at man kan have en god fest uden at være døddrukken, siger rektoren.

En god fest uden alkohol

Derfor får eleverne til introfesten også mad inden festen starter for ikke at drikke alkohol på tom mave. Og derudover serverer skolen kun alkohol med en lav alkoholprocent som for eksempel Breezers, forklarer rektoren.

- Hvis vi spoler tiden et par år tilbage, så var der nogen, der aldrig kom ind til festen, fordi de lå ude i hækken og havde drukket alt for meget. Vi vil gerne kunne have det sjovt på Thisted Gymnasium, men det er ikke sjovt, at rydde op efter bræk over det hele.

Derfor kommer skolen også til at satse på flere andre aktiviteter end druk til fremtiden fester, slår Søren Christensen fast.

- Vi vil gerne vise de unge, at man kan have det sjovt uden alkohol. Mange af vores 1. g'ere er ikke vant til druk, før de begynder på gymnasiet, og de skal have en god start på gymnasietiden, uden at alkohol er dét, vi samles om.

Weekenden venter lige om hjørnet – og med den også Copenhagen Pride.

LGBT+ Danmark frygter, at festlighederne kan udvikle sig til et supersprederevent for abekopper, der især spreder sig blandt mænd, der har sex med mænd.

Men fredag oplyser Sundhedsministeriet, at Danmark har købt yderligere 10.000 vacciner mod abekopper.

Med disse ord – velkommen til ugens sidste nyhedsoverblik.

Minister vil hæve straffen for ulovligt fiskeri

Vi har hørt det før – historien om hollandske fartøjer, der fisker ulovligt i dansk farvand.

Men på trods af en øget indsats det seneste år mod de illegale hollandske bomtrawlere har den danske fiskerikontrol alene i 2022 fundet frem til 24 lovovertrædelser.

19 af disse kan karakteriseres som "grove", oplyser Rasmus Prehn (S), der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Som følge af den manglende respekt for de danske farvande vil ministeren skærpe straffen yderligere for det ulovlige fiskeri. For bøder på op til en halv million kroner har ikke haft afskrækkende effekt på de hollandske fiskere.

- Vi vil simpelthen ikke finde os i det her. Det må stoppe, siger Rasmus Prehn til TV 2.

Ministeren ønsker at hæve bødestraffen yderligere for det ulovlige fiskeri samt gøre det muligt for myndighederne at konfiskere ulovligt grej.

Vandstanden i Rhinen truer europæisk økonomi

Dagens overblik fortsætter i det våde element, men rykker sydpå til Tyskland.

Den tyske flod Rhinen lider under den langvarige, europæiske hedebølge, hvilket har fået vandstanden til at falde drastisk.

Byen Kaub er knudepunktet for den omfattende godstrafik på Rhinen, og fredag er vanddybden målt til blot 40 centimeter. Typisk har der været fire gange så meget vand set over en tiårig periode i Rhinen.

Udtørringen af den store europæiske flod har påvirket godstrafikken, der risikerer at gå mere eller mindre i stå, hvis vandstanden falder yderligere. Men allerede nu er de store fragtskibe nødsaget til at halvere deres lagre af olie, benzin og kul for ikke at støde på grund.

Vandstanden forventes at kunne falde yderligere den kommende tid. Dermed er der en reel risiko for, at godstrafikken på Rhinen kan gå helt i stå, hvilket vil have store konsekvenser for både den tyske og danske økonomi.

Støjberg og Messerschmidt i politisk duel

Fredag blev dagen, hvor Morten Messerschmidt og Inger Støjberg for første gang som partiledere fik mulighed for at debattere med hinanden.

I radioprogrammet 'Det Blå Hjørne' på Radio4 udfordrede Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraternes partiformænd hinanden på politiske holdninger.

Morten Messerschmidt havde ønsket debatten, da det ifølge ham ville være godt for vælgerne at kende forskellen på DF og Støjbergs parti. Men Inger Støjberg var ikke umiddelbart klar til at bore i forskellene mellem de politiske partier på højrefløjen.

- Danmarksdemokraterne er jo ikke kommet til verden for at slås med de blå, lød det blandt andet fra Støjberg.

Ifølge TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, er det en helt bevidst strategi fra Inger Støjbergs side frem mod folketingsvalget. Danmarksdemokraternes partiformand ønsker nemlig så vidt som muligt at skændes med Mette Frederiksen – og ikke med de andre partier i blå blok.

Skuespiller død efter bilulykke

Den amerikanske skuespiller Anne Heche var i sidste uge involveret i en alvorlig bilulykke, og efter en uge nu står det klart, at hun er død.

Anne Heche har fredag aften dansk tid fået slukket for sin respirator, skriver nyhedsbureauet Reuters. Den populære skuespiller blev 53 år.

Tidligere på ugen blev Anne Heche erklæret hjernedød efter den voldsomme ulykke, hvor hun i høj fart kørte ind i en bolig i Los Angeles. Det resulterede i, at både hendes bil og huset brød i brand.

Ifølge det amerikanske medie CNN har blodprøver vist, at Anne Heche var påvirket af stoffer, da hun forulykkede.

Det er endnu uvist, om der er tale om medicin, som hun have fået ordineret, eller om hun havde taget stofferne.

Daniel Wass vender hjem til Brøndby

Fodboldklubben Brøndby IF er i øjeblikket inde i en rigtig skidt periode rent sportsligt med gentagne nederlag i Superligaen samt et europæisk exit efter straffespark mod schweiziske FC Basel.

Men fredag er der langt om længe noget at glæde sig over for klubbens hårdtprøvede fans.

Brøndbys tilhængere har længe haft Daniel Wass øverst på deres ønskeseddel, og nu er ønsket gået i opfyldelse. Landsholdsspilleren vender nemlig hjem til Vestegnsklubben, hvor han begyndte sin fodboldkarriere. Det oplyser Brøndby IF.

Efter 11 år i udlandet skifter Daniel Wass tilbage til Danmark fra den spanske storklub Atletico Madrid.

I Brøndby har han fået en treårig kontrakt og skal spille med trøje nummer 10. Daniel Wass deltog allerede fredag i træningen med sine nye klubkammerater.