Kære SAS-rejsende

Vi er kede af, at vi ikke kan flyve jer på sommerferie.

Hvis det stod til os, fik vi dig og din familie sikkert på ferie – hurtigst muligt

Med venlig hilsen

Piloterne i SAS

Allerede kort efter strejken blev officiel, kunne man på metrostationer og andre steder i det offentlige rum spotte annoncer med budskaber som ovenstående fra de strejkende ansatte.

Samtidigt langede SAS’ topchef ud efter piloterne i pressen, hvor han blandt andet kritiserede medarbejderne for at have en "strejkekultur".

Det store spørgsmål er nu, hvem der vinder spinkrigen? SAS eller piloterne?

Hvad er parternes budskaber?

Kernen i konflikten er, som i så mange andre konflikter mellem arbejdsgiver og ansatte, penge.

Vi ser en kæmpe spin-krig om, hvem der har skylden

Ole Krohn, TV 2s erhvervskommentator

Piloterne er utilfredse med, at SAS ansætter nye piloter på billigere overenskomster i de to datterselskaber SAS Link og SAS Connect, og det er blevet kaldt en måde at omgå den eksisterende overenskomst.

Modsat er SAS i gang med en større spareplan, som de mener skal redde selskabet – blandt andet ved at skære i omkostningerne til personale. Derfor mener de, at piloterne bør bidrage med flere penge.

Det har ført til hårde ord og beskyldninger fra begge sider. Særligt efter strejkens udmelding.

Ifølge TV 2s erhvervskommentator, Ole Krohn, der har fulgt forhandlingerne tæt, handler spin-kampen også om, hvor ansvaret for strejken skal placeres.

- SAS-ledelsen er nødt til at kigge på, om de kan nå de mål i den nuværende form, siger Ole Krohn om den udfordring, selskabet står med.

- Det lyder fint, når Dansk Metal siger, at de tilbyder 600 millioner kroner, men SAS' ledelse siger omvendt, at piloterne skal bidrage med 800 millioner kroner. Så vi ser en kæmpe spin-krig om, hvem der har skylden.

Hvad og hvem appellerer de til?

Spørger man brandingekspert Jacob Holst Mouritzen er den kamp, der udspiller sig nu centreret om en enkelt ting: Hvem der har befolkningens sympati.

- Som mennesker har vi det med at vælge side. Og i Danmark er det normalt, at vores sympati er hos de små. Vi hepper altid på David og ikke på Goliat, siger Jacob Holst Mouritzen.

Men når det kommer til lige netop krisen i SAS er billedet ifølge Jacob Holst Mouritzen en smule anderledes. For piloterne sætter kniven ind, der hvor det gør ondt. Ikke kun hos SAS, men også hos alle de danskere, der efter flere år med corona nu skal på sommerferie.

- Står man som almindelig familie, der skal afsted til Kreta rækker sympatien til piloterne ikke særligt langt.

Pandemi og nuancering i fokus

Det er noget som særligt SAS's topledelse i den grad også lægger vægt på i deres fremlægning:

- Vi har gennemlevet den værste pandemi i vores tid, forhåbentligt, lød det fra topchef Anko van der Werff, som tilføjede:

- Vi har modtaget store beløb fra skatteyderne, og det er skammeligt, at det her er piloternes tak for den generøsitet, som alle landene har udvist selskabet de sidste år.

Ifølge Jacob Holst Mouritzen er det til SAS' fordel, at vi alle godt ved, at flyselskabet har været presset og i problemer grundet pandemien.

Oven i det er piloterne ikke arbejdsgruppe, der i befolkningen opfattes som en del af "arbejderklassen".

- Piloterne har et brand som værende lidt seje og som nogle, der har det godt, siger Jacob Holst Mouritzen.

Derfor er det ifølge ham godt set af piloterne at bruge annoncer på offentlige steder til at nuancere debatten.

Et eksempel kan ses i nedenstående video:

- Piloterne er aktivt gået ud og har forsøgt at forklare sig. Det er helt afgørende at få sine budskaber ud. Ikke kun til befolkningen, men også til pressen, siger Jacob Holst Mouritzen.

For ifølge brandingeksperten kan dette også medføre et pres på ledelsen, der kritiserede medarbejderne for at have en "strejkekultur".

Hvem ser bedst ud?

Konflikten mellem de to parter har fra start været kendetegnet ved en skarp tone, som indikerer en manglende tillid fra begge sider.

Det fortæller Henny Christensen, som er redaktør på TV 2 NEWS og har dækket arbejdsmarkedsstoffet i årrække. Hun har fulgt konflikten tæt.

- Det handler jo om for de to parter om at tage sig bedst ud, så man ikke står som dem, der ødelægger danskernes ferie.

Netop den store mistillid kan skabe store problemer, hvis parterne skal til forhandlingsbordet. Derfor kan det have betydning, hvem der har folkestemningen med sig, vurderer Henny Christensen.

Det er under al kritik, at der endnu ikke er landet den tiårsplan for psykiatrien, som regeringen har lovet i årevis.

Sådan lyder opråbet fra både politikere, organisationer og fagfolk.

- Vi politikere bærer et kæmpe ansvar for, at der ikke er blevet investeret i psykiatrien. Men regeringen bærer et særligt stort ansvar, fordi vi var enige om, at der skulle laves en plan og investeres. Alligevel har regeringen udskudt og udskudt, siger SF's gruppeformand, Jacob Mark, til TV 2.

Debatten om behandling af psykisk syge i Danmark er igen blusset op, efter det kom frem, at den 22-årige formodede gerningsmand til masseskyderiet i Field's er kendt i psykiatrien.

Han er nu varetægtsfængslet på en lukket psykiatrisk afdeling.

- Det er et løftebrud

I januar offentliggjorde Sundhedsstyrelsen et udspil til en tiårsplan for psykiatrien og afleverede den til Sundhedsministeriet, men forhandlingerne er ikke kommet i gang endnu.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har blandt andet forklaret det med, at det "kræver tid at lave en ordentlig plan". Ministeren har dog gentagne gange lovet, at planen kommer i denne valgperiode.

Det giver Jacob Mark ikke meget for.

- Regeringen har indkaldt til et møde i september, men det er jo at holde folk for nar. Hvorfor ikke gøre noget nu, siger han.

SF'eren tvivler desuden på, at det overhovedet kan lade sig gøre at lande en aftale inden et valg. Radikale Venstre kræver nemlig valg udskrevet senest 4. oktober.

- Det er åbenlyst, at hvis vi lige om lidt får et valg, og man ikke har lavet den lovede plan, så er det et løftebrud.

Mette Frederiksen gik i 2019 til valg på at løfte psykiatrien - et løfte, som også er blevet skrevet ind i regeringens forståelsespapir.

Hvad har man lavet siden januar?

Enhedslistens Pernille Skipper har heller ikke megen forståelse for, at regeringen ikke har fået landet en aftale endnu.

- Jeg forstår ikke, hvad man har lavet siden januar, hvor Sundhedsstyrelsen kom med sin samlede plan for psykiatrien, siger hun.

Ifølge både SF og Enhedslisten skal der tilføres store mængder ressourcer til psykiatrien, så behandlingen kan blive bedre, og der kan blive lavet mere forskning og mere forebyggelse.

Gør en forskel

Fagfolk har i årevis råbt op om, at der mangler ressourcer i psykiatrien.

I 2019 udarbejdede Danske Regioner og Retspsykiatrisk Klinik en rapport, der gennemgik sager fra 2016 om kriminalitet begået af psykisk syge.

I 11 ud af 13 tilfælde kunne drab eller drabsforsøg være undgået, hvis den syge havde fået den rette behandling, lød konklusionen.

Ifølge Gitte Ahle, der er overlæge og retspsykiater, og som har været med til at lave rapporten, ville man få de samme resultater, hvis man lavede undersøgelsen i dag. Der er nemlig ikke sket nogen fremskridt overhovedet.

- Psykiatrien har i årevis været så underprioriteret og underfinansieret, siger hun til TV 2.

Gitte Ahle fortæller, at man dagligt må afslutte og udskrive patienter, før de er færdigbehandlede, fordi der venter nogle, som har det endnu værre, og der er ikke ressourcer til alle.

- Hvis man havde haft den tilstrækkelige ro og de rette rammer til at behandle de her mennesker, kunne nogle af de forfærdelige sager måske været undgået, siger hun til TV 2.

Har inviteret til forhandlinger

TV 2 har tirsdag forsøgt af få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke om tiårsplanen og regeringens prioritering af psykiatrien.

Ministeren vil ikke stille op til interview, men sender denne skriftlige kommentar:

- Vi har netop aftalt med Region Hovedstaden, at de sætter gang i en grundig afdækning af den formodede gerningsmands kontakt til psykiatrien, så vi kan lære af den tragiske hændelse. Der pågår netop nu en politiefterforskning, og derfor er oplysningerne om den formodede gerningsmand sparsomme, men jeg kan godt forstå, at der opstår en debat og spørgsmål vedrørende den kommende 10-års-plan for psykiatrien. Her kan jeg helt generelt oplyse, at jeg i sidste uge inviterede partierne til forhandlinger, der går i gang 9. september.

Mandag mødte Mette Frederiksen pressen foran Field's. Her blev hun blandt andet spurgt til, om regeringen underprioriterede psykiatrien.

Mette Frederiksen mente ikke, at tiden var til at snakke politisk ansvar.

- Der vil naturligt opstå nogle helt relevante diskussioner – vi hører det allerede nu i forhold til de våben, der er blevet brugt og måske psykiatrien. Dem skal vi tage, men i dag synes jeg, vi skal mindes ofrene, vise vores sympati og opbakning, lød det.

De fire personer, der blev såret af skud i Fields, er nu uden for livsfare.

Det betyder, at den ene patient, der mandag fortsat var indlagt på Rigshospitalet i kritisk tilstand, nu også er stabil.

Det oplyser Region Hovedstaden til TV 2. De tilføjer, at patienternes tilstand fortsat er et øjebliksbillede.

Tre af patienterne er indlagt på Rigshospitalet, og en patient er indlagt på Herlev Hospital.

Ti ramt af skud

I alt blev ti personer ramt af skud i storcenteret Fields i Ørestad på Amager sent søndag eftermiddag.

To 17-årige danske statsborgere – en ung mand og en ung kvinde – er blandt de dræbte. Tirsdag oplyste Nordisk Film Biografer, at en af de dræbte var en ung medarbejder i biografkædens afdeling i Fields. Den tredje dræbte er en 46-årig russisk statsborger, som var bosiddende i Danmark.

Yderligere fire personer blev kritisk såret i forbindelse med søndagens angreb: to danske kvinder på 19 og 40 år, en svensk mand på 50 år og en 16-årig svensk pige. Det er disse, der nu er i stabil tilstand, men stadig indlagt.

Desuden blev tre strejfet af skud og kom lettere til skade: en 15-årig dansk pige, en 17-årig dansk pige og en 45-årig herboende afghansk mand.

Foruden de 10 er der yderligere 20, der under flugten fra Fields har fået faldskader eller lignende.

22-årig varetægtsfængslet på lukket afdeling

Den formodede gerningsmand er en 22-årig etnisk dansker, som mandag blev varetægtsfængslet i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling frem til 28. juli.

Politiets foreløbige efterforskning tyder på, at han handlede alene.

Motivet er ikke fastlagt, men politiet ser på nuværende tidspunkt ingen tegn på, at der er tale om terror.

Tirsdag klokken 20.00 vil der blive afholdt en mindehøjtidelighed for de involverede i skyderiet i Fields.

ADVARSEL OM STÆRKE BILLEDER: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise billeder af den formodede gerningsmand med våben i artiklen som dokumentation. Billederne kan virke voldsomme og/eller stødende.

Efter søndagens skyderi ved Field's blev en 22-årig etnisk dansk mand anholdt med en riffel og ammunition på sig.

Chefpolitiinspektør Søren Thomassen oplyser, at manden sigtes for manddrab og vil blive fremstillet i grundlovsforhør mandag klokken 13.

Men hvad ved vi om den formodede gerningsmand på nuværende tidspunkt?

Politiet oplyser, at han i forvejen er kendt af psykiatrien. Politiet vil dog ikke sige noget om, hvorvidt han tidligere har søgt hjælp i psykiatrien.

Optræder på flere videoer

Kort efter skyderiet begyndte en række videoer at florere på sociale medier af en mand, der angiveligt skulle være gerningsmanden.

Her ses han posere foran kameraet med riffel og pistol, som han både tager op til tindingen og ind i munden.

Videoerne er siden blevet fjernet, men på et pressemøde bekræfter chefpolitiinspektøren, at det er den mistænkte, som agerer i nogle af videoerne, som politiet nu vil tage med i det videre arbejde.

Videoerne blev uploadet på sociale medier 2. juli, altså dagen inden skyderiet, og bar alle titlen I don't care (jeg er ligeglad, red.)

I beskrivelsen af videoerne stod: Quetiapin doesn't work (Quetiapin virker ikke, red.). Quetiapin er et antipsykotisk lægemiddel til behandling af psykotiske tilstande, herunder skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse samt svær depression.

Derudover har den formodede gerningsmand oprettet en række playlister med titlerne Feeling sad (føler mig trist, red.), Killer music (dræbermusik, red.) og Last thing to listen to (den sidste ting at lytte til, red.).

Formodet gerningsmand forberedte angrebet

Den formodede gerningsmand blev anholdt med en riffel og en kniv på sig. Ligeledes ved politiet, at manden havde adgang til en pistol.

- Som det ser ud nu, er våbnene lovlige, men det er ikke nogle, han har haft tilladelse til, siger chefpolitiinspektør Søren Thomassen.

Politiet kan se, at der har været en form for overvejelse og forberedelse til angrebet. De kan endnu ikke udtale sig om motivet.

Dog formoder politiet, at han har arbejdet alene.

- Der er ikke noget, der peger på, at den mistænkte har arbejdet sammen med andre eller har fået hjælp fra andre, siger chefpolitiinspektør Søren Thomassen fra Københavns Politi på et pressemøde mandag klokken 8.

- Og det nærmere motiv om hævn eller andet vil jeg vente med at udtale mig om, siger chefpolitiinspektøren.

På pressemødet klokken 0.45 natten til mandag oplyste chefpolitiinspektøren, at den mistænkte var kendt af politiet i forvejen, men kun perifert.

Manden blev fundet tæt ved en motorvejsnedkørsel i nærheden af Field's, og anholdelsen forløb ifølge politiet "udramatisk". Han blev anholdt søndag aften klokken 17.48. 13 minutter efter at skyderiet i Field's havde fundet sted.

Tilfældige ofre

Politiets vurdering er, at der er tale om tilfældige ofre, og at angrebet hverken er motiveret af køn eller andet konkret.

- Den mistænkte er afhørt og har oplyst, at han har været derude, siger Søren Thomassen, som ikke vil komme nærmere ind på, hvad den mistænkte har sagt forud for grundlovsforhøret.

Skyderiet har fundet sted på to lokationer inde i Field's, lyder det videre på pressemødet mandag morgen.

I løbet af natten har politiet kigget på dokumenter og lavet ransagninger for at sikre, at der ikke er flere medskyldige.

Nogle af dokumenterne kan indgå i grundlovsforhøret senere i dag, lyder det fra politiet.

Der er ikke noget i efterforskningen, dokumenter eller vidnesbyrd, der kan underbygge, at det er terror.

Der er således ikke noget, der tyder på, at der er tale om en terrorhandling ifølge politiet.

Søndag eftermiddag har der fundet et skyderi sted i storcentret Field's på Amager i Ørestaden.

Det bekræfter Københavns Politi, som modtog anmeldelsen klokken 17.36.

- Der er afgivet skud, og flere personer er ramt, lyder det.

Politiet opfordrer derfor til, at folk holder sig væk fra shoppingcentret. Personer i Field's skal blive og afvente politiet, lyder det.

På et pressemøde søndag klokken 20.45 ved Politigården i København siger chefpolitiinspektør Søren Thomassen, at der er flere dræbte og sårede i forbindelse med skyderiet.

Senere på aftenen er det kommet frem, at tre personer er dræbt. Derudover er tre såret og i kritisk tilstand.

Én person anholdt

Ifølge Københavns Politi blev en mistænkt gerningsmand kort tid efter anmeldelsen anholdt i forbindelse med skyderiet i shoppingcentret.

Der er tale om en 22-årig etnisk dansk mand, oplyser Søren Thomassen, som tilføjer, at anholdelsen foregik forholdsvis "udramatisk".

Der er endnu ingen oplysninger om, hvorvidt der er tale om mere end én gerningsmand i forbindelse med skyderiet, men politiet arbejder ud fra den tese, at manden handlede på egen hånd.

Rigshospitalet bekræfter over TV 2 søndag klokken 20, at man behandler tre patienter i forbindelse med skudepisoden. Deres tilstand er ukendt.

Flere personer, der var til stede i Field's, siger til TV 2, at der pludselig udbrød panik.

- Folk råbte, at der foregik et skyderi, siger en person, der ønsker at være anonym af hensyn til sin sikkerhed.

Person reddet ud på båre

Billeder fra stedet viser, at flere politibiler er kommet frem til Field's, og vejene omkring centeret er blevet afspærret.

Desuden ses stærkt bevæbnede betjente omkring storcentret. Lægebiler og utallige ambulancer er også kommet til storcentret. En helikopter kan også ses i luften over Field's.

Andre billeder fra stedet viser, at ambulancefolk har båret en såret person ud af storcenteret på en båre.

Københavns Politi oplyser klokken kort efter klokken 18 til TV 2, at man er i øjeblikket er "talstærkt til stede" i Field's på Amager.

- Vi er ved at danne os et overblik over situationen. Mere kan jeg ikke på nuværende tidspunkt, siger vicepolitiinspektør Lars Ole Karlsen.

Meldingen er den samme to timer senere i en pressemeddelelse udsendt af Københavns Politi.

Kriseberedskab indkaldt i København

Politiet opfordrer vidner, der har set noget eller hørt noget til skudepisoden, til at kontakte politiet ved Fields - eller ringe på telefon 114.

Desuden skriver Københavns Politi på Twitter, at personer, som har været i Field's i forbindelse med skyderiet, opfordres til at tage kontakt til sine pårørende.

I København har hovedstadens borgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), indkaldt kommunens kriseberedskab, som vil hjælpe politiet efter behov.

- Forfærdelige meldinger om skyderi i Fields. Vi ved endnu ikke med sikkerhed hvor mange, der er sårede eller døde, men det er meget alvorligt, skriver hun på Twitter.

Flygtede i panik

TV 2 har fået tilsendt en video fra Seher Yildiz, der viser billeder inde fra Field's.

I løbet af den 14 sekunder lange video kan man høre fire brag og folk, der skriger højlydt og i panik forsøger at flygte fra stedet.

Advarsel: Indholdet kan virke chokerende.

En anden video fra Field's viser, at mange folk flygter i løb ud af shoppingcentret med hænderne over hovedet.

Gerningsmand med riffel

Mahdi Al-Wazni var til stede i Field’s under skyderiet og så den mulige gerningsmand på kort afstand.

- Han var lys i ansigtet. Han gik i jagt- eller militærtøj med omvendt kasket, siger Mahdi Al-Wazni til TV 2.

Hans foto af personen viser en hvid mand i grønne shorts, der går ned over knæene. Han har en mørk top uden ærmer på og bærer et langt våben, der kunne ligne en riffel.

- Han virkede meget voldsom og sur, siger Mahdi Al-Wazni, der anslår, at han havde kontakt med ham i omkring et minut, inden den mulige gerningsmand gik i en anden retning.

- Han talte direkte til mig og sagde, at det ikke var ægte, mens jeg filmede ham. Han virkede meget stolt over det, han gjorde, forklarer han.

Hørte flere brag

TV 2 har talt med Thea Schmidt, som også var til stede i Field's søndag eftermiddag.

Hun kan fortælle følgende:

- Min veninde og jeg stod på øverste etage ved restauranten Sunset Boulevard. Vi kunne se, at mange folk pludselig løb mod udgangen, og så hørte vi et brag. Så løb vi også ud af Field's, siger hun.

Imens Thea Schmidt løb mod udgangen, hørte hun mindst yderligere to brag i shoppingcentret. Alle folk i nærheden styrtede ifølge Thea Schmidt ud, så hurtigt de kunne.

Hun vurderer, at omkring 100 personer var forsamlet uden for shoppingcentret.

Thea Schmidt er uskadt og er nu søgt i sikkerhed i en lejlighed beliggende tæt på Field's.

- Her håber jeg at være i sikkerhed, siger hun til TV 2.

Måtte gå i dækning

Svenske Evalina Östberg var et tredje øjenvidne til skyderiet.

Hun kan også berette, at panikken bredte sig med lynets hast i shoppingcentret.

- Jeg stod ved Starbucks og ser bare, at alle løber panisk ud. Personalet lukker af og siger til alle, at de skal gå i dækning. Folk skriger udenfor, siger hun til TV 2.

Svenskeren slap ud med livet i behold og har det efter omstændighederne godt.

I umiddelbar nærhed af shoppingcentret Field's ligger Royal Arena, hvor sangeren Harry Styles efter planen skulle have holdt koncert fra klokken 20.00. Koncerten blev i første omgang udskudt til klokken 21, men senere søndag aften aflyst.

Field's er et af Danmarks største indkøbscentre.

Centeret ligger lige over for metrostationen Ørestad, hvor metrotogene ikke stopper i øjeblikket. Der er ingen togdrift mellem DR Byen og Vestamager.

Arbejdet som brandmand øger risikoen for kræft.

Det fastslår en international videnskabelig udredning foretaget af verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Sammenhængen er så veldokumenteret, at brandmænds arbejde nu bliver klassificeret som "med sikkerhed kræftfremkaldende"

Johnni Hansen, seniorforsker

Konklusionerne kommer fra en international ekspertgruppe nedsat af WHO's kræftforskningsinstitut, International Agency for Research on Cancer (IARC).

Formanden for ekspertgruppens udredning er danske Johnni Hansen. Han er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

- Sammenhængen er så veldokumenteret, at brandmænds arbejde nu bliver klassificeret som "med sikkerhed kræftfremkaldende" på IARC's liste over påvirkninger, der kan give mennesker kræft, siger han.

Højeste risikogruppe

Ekspertgruppen har det seneste år gennemgået al tilgængelig viden fra en lang række videnskabelige undersøgelser om brandmænd og kræft.

Her kunne forskerne konkludere, at arbejdet som brandmand bør klassificeres i gruppe 1. Det er den højeste risikogruppe i IARC's kategorisering over kræftfremkaldende påvirkninger.

Tidligere var erhvervet som brandmand kategoriseret som "muligvis kræftfremkaldende" i gruppe 2B.

En række undersøgelser viser, at brandmænd har en øget risiko for mindst to kræftformer - blærekræft og mesoteliom.

Også risikoen for en lang række andre kræftsygdomme er øget, men her kan det ikke udelukkes, at det skyldes andre forhold end brandmændenes arbejde.

- Ingen skal blive syg af at gå på arbejde

Ifølge Kræftens Bekæmpelse bør resultaterne bane vej for erstatning til de brandmænd, der har fået kræft på grund af deres arbejde.

- Konklusionen er så klar, at det bør føre til arbejdsskadeerstatning til de brandmænd, der har fået kræft på jobbet - ingen skal blive syg af at gå på arbejde, siger Jesper Fisker, administrerende direktør hos Kræftens Bekæmpelse.

- Og så skal man gøre alt, hvad man kan, for at beskytte brandmænd mod kræftfremkaldende påvirkninger fremover.

Hos Brandfolkenes Cancerforening vækker udredningen fra IARC glæde efter 12 års opråb.

- Det jeg håber, at det kommer til at betyde for os, og det vi fortsat vil kæmpe for, er at få en lovgivning. Så visse kræftformer også bliver anerkendt som erhvervssygdomme, siger Tommy Bækgaard Kjær, formand i Brandfolkenes Cancerforening.

- Politikerne kan blive heltenes helte ved at lave den lovgivning, siger han.

En tiårig pige i den amerikanske delstat Ohio er blevet nægtet en abort.

Det sker, efter at USA's højesteret omstødte den skelsættende afgørelse 'Roe mod Wade' fra 1973, der sikrer retten til abort i hele USA.

Det skriver det amerikanske medie Indianapolis Star.

Få timer efter Højesterets afgørelse forbød Ohio enhver abort efter seks ugers graviditet.

Tre dage senere fik en læge i delstaten med speciale i børnemishandling besøg af en tiårig pige, som var seks uger og tre dage gravid.

Ikke alle delstater har afskaffet abort endnu

Ohio er blandt en række stater, der har rullet adgangen til abort tilbage, siden Højesteret fjernede den forfatningsmæssige ret til abort.

Men ikke alle delstater har været lige hurtige til at afskaffe proceduren.

Den tiårige pige blev derfor sendt vest på til staten Indiana, hvor abort stadig er lovlig – i hvert fald lidt endnu.

For også i Indiana er lovgiverne klar til yderligere at begrænse eller forbyde abort i løbet af få uger.

Mens lovgivningen i Indiana endnu ikke har ændret sig efter Højesterets afgørelse, har abortudbydere i staten følt en effekt, idet de har oplevet en dramatisk stigning i antallet af patienter, der kommer til deres klinikker fra nabostater med mere restriktive love.

Midtvestlige amerikanere kan også rejse til Illinois, hvor abort sandsynligvis vil forblive lovlig selv i kølvandet på den nylige højesteretsdom.

Joe Biden: Det er en "trist dag"

Med stemmerne fem mod fire omstødte de ni dommere i USA's højesteret 24. juni 'Roe mod Wade', der sikrer retten til abort i hele USA.

Flertallet af dommerne mente, at den skelsættende afgørelse dengang var forkert, fordi USA's forfatning ikke specifikt nævner abortrettigheder.

Domstolens beslutning ses som en sejr for republikanere og kræfter på USA's religiøse højrefløj, der ønsker at forbyde eller i hvert fald begrænse abort.

Abort er et af de emner, der kan bringe sindene i kog i USA.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, sagde kort efter afgørelsen, at USA's Højesteret "har taget forfatningssikrede rettigheder" fra amerikanerne og sætter USA 150 år tilbage i tiden.

- Det er en trist dag for domstolen og for landet. Sundhed og liv for kvinder i dette land er nu i fare, lød det.

Millioner af turister søger hvert år mod den italienske by Venedig, men nu skal der bedre styr på tilstrømningen.

Derfor vil den historiske kanalby fra 2023 kræve adgangsbilletter for folk på dagsture. Mere præcist træder det nye krav i kraft 16. januar.

Det oplyser Simone Venturini, som er bystyrets turismeansvarlige.

De lokale i byen har længe været meget kritiske over for de mange turister, der hvert år kommer til byen, og nogle dage gør dens smalle gader totalt overfyldte.

Før pandemien var der ofte omkring 100.000 besøgende på blot en enkelt dag.

Men nu vil myndighederne sætte ind over for folk på dagsture og rejsende med krydstogtskibe. Som gruppe bidrager de nemlig ikke så meget til den lokale økonomi som andre.

Pris kan variere

Prisen for en billet vil variere afhængigt af tidspunkt og efterspørgsel. Den maksimale pris vil være knap 80 kroner, men booker man tidligere, bliver det billigere.

Borgere i Veneto-regionen, folk født i Venedig eller personer med en hotelbooking i byen er undtaget fra kravet.

Går man ind i den historiske bymidte uden en billet, risikerer man bøder på op til 300 euro svarende til knap 2250 kroner.

Et slags indgangssystem er ifølge et byrådsmedlem også på tale.

Fra september stiger billetpriserne i øvrigt for byens museer og vandbusser, medmindre man har booket online på forhånd.

Det gør man for at forsøge at vænne folk til i højere grad at planlægge deres ture til byen.

Turister fra krydstogtskibe vil også skulle betale for adgang, medmindre deres krydstogtselskab har betalt et bestemt beløb til Venedig.

Venedig blev i 1987 sat på Unescos verdensarvsliste som et "ekstraordinært arkitektonisk mesterværk", men organet advarede sidste sommer om behovet for en "mere bæredygtig håndtering af turismen".

Han fortæller det aldrig til patienterne, men når overlæge Jakob Huusom behandler ekstremt for tidligt fødte børn på Rigshospitalet i København, ved han om nogen, hvordan forældrene har det.

Han kender deres angst, deres håb og deres sorg. Og han ved, hvordan det føles indeni, når ens nyfødte barn bliver revet væk, mens læger giver det hjertemassage og prøver at sætte gang i vejrtrækningen.

For den 50-årige læge har selv stået i deres situation, og det er derfor, at han i dag selv er blevet en af Danmarks mest specialerede læger, når det kommer til at behandle små børn.

Det er Jakob Huusom og hans kollegaer, der tager imod børn, der er født før uge 28. Det er dem, der genopliver og behandler de børn, de tror, vil få værdigt liv. Og dem, der fortæller forældrene, når behandlingen skal stoppe, og de skal tage afsked med deres barn.

- Havde jeg ikke mistet mit eget barn, ville jeg ikke have haft det her job. Det er der ingen tvivl om, siger han, da TV 2 besøger ham på afdelingen, hvor han både mistede sit eget barn og i dag forsøger at redde andres.

Han fortæller om de minutter, der ændrede hans liv totalt – ikke mindst professionelt. Om hvordan oplevelsen har gjort ham klar over, hvor dårligt samfundet er til at tale om død og sorg. Og om hvordan han i dag har ændret syn på, hvor langt han ville gå for at redde sit eget barn. Den del vender vi tilbage til.

Det der ikke måtte ske

For at forstå, hvordan han havnede der, spoler vi tiden tilbage. Helt nøjagtig til juni 2005. Jakob Huusom var 33 år, og hans kone var gravid i uge 24 med deres første barn. Han var i færd med at uddanne sig til narkoselæge, og både ph.d'en og uddannelsesstillingen var allerede linet op.

- Jeg kørte med 180 i timen og skulle bare være verdens bedste narkoselæge. Ingen slinger i valsen, siger han.

Men en aften ændrede alt sig.

Hans kone havde klaget over smerter i maven, og pludselig råbte hun fra sofaen, at vandet var gået.

- Min første indskydelse var, at det ikke kunne passe, men det gjorde det jo så, siger han.

Selv om de var visiteret til Hvidovre Hospital, blev Jakob Huusom og hans kone kørt direkte til Rigshospitalet, som er et af de få steder i landet, der er specialiserede i at tage sig af børn, der fødes før uge 28 i graviditeten.

Da de nåede op på afdelingen, gik det stærkt. Så snart hans kone steg af båren, fødte hun deres dreng, der fik navnet Thor.

Herfra husker Jakob Huusom kun begivenhederne i glimt.

Drengen, der havde sparket i maven i ambulancen, men som ikke trak vejret, da han kom ud. Lægerne, der kæmpede for at få liv i ham. Og så meldingen.

- Jeg ved ikke, om der gik tre sekunder eller en halv time, men de siger så, at han ikke lever, at de ikke kan få luft i ham.

Mens Jakob Huusom fortæller, demonstrerer han med hænderne, hvordan lægerne med tommelfingrene havde forsøgt at massere liv i den lille krop.

Han stopper og sænker hænderne, inden han fortsætter.

- De siger så, at de ikke gør noget yderligere, fordi han er så umoden. Og så er han død.

En boble af ligegyldighed

Tiden efter beskriver Jakob Huusom som en boble i ordets værste forstand. De første dage med afsked, obduktion, begravelse. Ugerne og månederne efter med sorg og savn, og følelsen af at alt var uden betydning.

- Den der forkromede plan med at blive den bedste narkoselæge var bare ligegyldig, siger han.

Ligesom han var ligeglad, når venner fortalte ham, at de havde købt en ny bil eller bestået en eksamen.

Men så skete der noget.

Samtidig med, at det var ligegyldigt for Jakob Huusom at stå op om morgenen, begyndte noget alligevel at føles vigtigt.

- Hvis jeg nogensinde igen skulle stå i den situation, at mine kone fødte for tidligt, så ville jeg være den bedste på stuen til at håndtere det, siger han.

Og så søgte han job på en børneafdeling.

Tilbage på Riget

Han viste sig at være dygtig til børn. Især de mindste. Faktisk var han så god, at han efter halvandet på Roskilde Sygehus blev opfordret til at søge ind på neonatal, der er afdelingen for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, på Rigshospitalet.

Og da muligheden bød sig, slog han til.

- Jeg var selvfølgelig betænkelig for at skulle ind det sted, hvor min kone havde født, og det krævede også overvindelse, før jeg gik ind på stue 10, siger han.

Han beskriver, hvordan han frøs totalt, første gang han skulle ind på stuen, hvor han mistede sin søn.

- Jeg havde en puls på 180 og kunne overhovedet ikke høre, hvad jordemoderen sagde. Efter et par minutter måtte jeg bede hende starte forfra. Jeg var bare helt væk, siger han.

Men med tiden blev det nemmere, og Jakob Huusom oplever, at hans traume i dag gør ham dygtigere til sit arbejde.

Specielt de svære samtaler med forældre, der mister, falder ham naturligt.

- Jeg siger ikke, at jeg er bedre end andre til de samtaler, men jeg ved, at jeg selv er bedre, end jeg ville være, hvis jeg ikke havde mistet et barn, siger han.

Han ved fra sit eget liv, at folk reagerer forskelligt på sorg. Nogle gør som ham og handler sig igennem kriserne uden særlig meget gråd. Andre gør som hans kone og bliver i følelserne. Han ved, at alt andet i verden bliver ligegyldigt og fortstår, at sorg ikke forsvinder, fordi tiden går.

- De følelser kan jeg lynhurtigt finde i de forældre, jeg sidder overfor, og så håber jeg på, at jeg kan stille de spørgsmål, de har brug for, siger han.

Og det er i virkeligheden det vigtigste, han har lært af sin egen sorg. At stille spørgsmål. Både til forældrenes situation og følelser og til det døde barn.

- Mange reagerer ved ikke at tale om det, når nogen har mistet et barn, fordi de er bange for at gøre forældrene kede det. Men når du har mistet et barn, kan ingen sige noget, der gør dig mere ked af det, end du allerede er, siger han.

Faktisk mener han, at det eneste, der kan gøre situationen værre, er, hvis man ikke taler om barnet. For et barn fylder alt for forældrene, og det skal det have lov til, også selv om det ikke lever.

- Så jeg spørger ind til begravelsen, til hvordan eventuelle søskende har taget det, og til deres afsked. Det føles mere unaturligt for mig at lade være, siger han.

Det, synes han, at samfundet kunne lære noget af.

- Vi er som samfund meget berøringsangste på det her område. Selv når man er på et hospital, må man ikke sige ordet død, selv om døden er så præsent lige der, siger han.

Faktisk mener han, at man skal gå den helt anden vej. For døden er ofte værre, når man ikke taler om den.

- Jeg vil opfordre alle til at lade søskende komme ind og opleve de døde børn. For de tanker, børn gør sig, når de bliver skærmet fra deres døde lillebror, er langt mere skræmmende, end de følelser, de vil mærke og forstå af at se ham, siger han.

Han holder en lille pause.

- For at nå dertil skal vi som samfund turde tale om de her ting, der gør så ondt, og det er vi altså ikke gode nok til nu, siger han.

Ville ikke redde liv for enhver pris

Jakob Huusom bliver ofte spurgt, om det ikke er svært for ham at være på en arbejdsplads, hvor børn dør. Om det ikke river op i hans traume.

Men det gør ikke. Tværtimod.

- For jeg har en ide om, at jeg gør mit bedste, og når jeg har gjort det, og det stadig ikke går, så er der ikke mere at gøre for de her børn. Så er alle muligheder prøvet, siger han.

Men det betyder ikke, at han vil redde liv for enhver pris. For der skal være udsigt til, at børnene kan få et værdigt liv, hvis det skal give mening for lægerne at holde dem i live.

- Derfor kan ingen behandling også nogle gange være den rigtige behandling.

Den erkendelse er blevet tydeligere for ham, siden han selv mistede sin søn for 17 år siden.

- I dag har jeg klart en anden opfattelse af, om jeg selv ville beholde et barn født i uge 24.

Ville du det?

- Nej.

Han holder en pause, før han uddyber.

- Der er så meget sorg og usikkerhed forbundet med så for tidligt fødte børn. Selv hvis det går godt, betyder det seks-syv angstfyldte måneder på hospitalet for både mor og barn. Og så ved man stadig ikke, hvordan fremtiden ser ud. Det ville min familie nok ikke holde til, siger han.

Her spiller det ind, at han og konen efterfølgende har fået fire raske børn.

- Hvis jeg ikke havde børn i forvejen, ville jeg måske tænke anderledes. Også i dag, siger han.

Dødsdag

Men det betyder ikke, at Thor ikke fylder. I de 17 år, der er gået, har Jakob Huusom og familien holdt fri hvert år på hans fødselsdag. Så har de lagt blomster ved graven og bagefter taget i tivoli.

Lige indtil i år.

- Vi havde faktisk glemt at tage fri, og så tænkte vi, at det måske var okay, at den tradition stoppede nu.

Men i løbet af dagen blev det tydeligt for ham, at det var det ikke. Det føltes forkert ikke at være på kirkegården. Ikke at tale om ham og ikke at være sammen med resten af familien.

- Og det er en virkelig øv følelse. Den vil jeg ikke have, siger han.

Derfor har han besluttet, at han fra nu af holder dagen hellig.

- Så næste år har jeg fri på hans fødselsdag. Jeg vil hellere arbejde på min egen, siger han.

Se 'Mit lille liv' på TV 2 og her på TV 2 PLAY.

Nordkorea mener nu at have en forklaring på, hvordan smitten med covid-19 er kommet ind i landet.

Ifølge det statslige nyhedsbureau KCNA tyder meget på, at smitten er blevet sendt ind over våbenhvilelinjen fra Sydkorea i balloner.

En statslig undersøgelseskommission har fastslået, at de første smittede i landet var en 18-årig soldat og et barn på 5 år, der i starten af april rørte ved et ”uidentificeret materiale” i et bakkeområde i Kumgang-regionen, der grænser op til Sydkorea.

- Der kunne konstateres en voldsom stigning i febertilfælde blandt deres nærmeste kontakter, og der opstod en hel gruppe af feberramte personer i området, skriver KCNA.

Nyhedsbureauet slår fast, at undersøgelseskommissionen nu ”videnskabeligt og endegyldigt” har fastslået, hvor og hvordan smitten med covid-19 først viste sig i Nordkorea.

- Befolkningen skal være meget opmærksom på ”balloner og ukendte ting, der kommer med vinden eller andre klimafænomener, langs med våbenhvilelinjen”, lyder anbefalingen fra landets epidemikommission.

Hvis man støder på balloner eller andet, skal man straks tilkalde myndighederne, så særlige ”antiepidemiske udrykningsteams” kan fjerne materialet, skriver KCNA.

En særlig "feber"

Det var først 12. maj i år, at Nordkorea officielt anerkendte, at covid-19-smitte var kommet til landet. Indtil da havde myndighederne fastholdt, at en hård nedlukning af grænserne havde forhindret smitten i at komme ind i Nordkorea.

Smitten kaldes dog hverken corona eller covid-19, men blot ”febertilfælde”.

Siden er der registreret knap 5 millioner febertilfælde, men da befolkningen næsten ikke bliver testet, er det uklart, om alle er covid-19-tilfælde. Myndighederne har kun registreret 73 dødsfald.

Balloner over grænsen

Det har været kendt i årevis, at aktivister i Sydkorea sender balloner ind over den stærkt bevogtede våbenhvilelinje mellem Nordkorea og Sydkorea. Ballonerne kan indeholde alt fra politisk og religiøst materiale til medicin og fødevarer.

Det har flere gange ført til konflikter mellem Sydkorea og Nordkorea.

I 2020 var Kim Jong-uns magtfulde søster Kim Yo-jong ude med et skarpt angreb på aktivisterne bag ballonforsendelserne, som hun kaldte ”menneskeligt afskum” og ”køtere”.

De sydkoreanske myndigheder har siden gjort det strafbart at sende balloner med politisk materiale over våbenhvilelinjen.

Men det har ikke stoppet trafikken.

Så sent som torsdag meddelte en aktivistgruppe i Sydkorea ved navn The Fighters for Free North Korea, at de havde sendt balloner med smertestillende medicin, c-vitamin og beskyttelsesmasker op til Nordkorea.

- Det sker for at hjælpe de stakkels mødre, fædre, brødre og søstre i Nordkorea, der dør, hvis de ikke får medicin, forklarer gruppens leder, Park Sang Hak, til den amerikanske tv-station ABC.

Gruppen har udskiftet det politiske propagandamateriale, der normalt er i ballonerne, med medicin ”for at hjælpe med coronasituationen i Nordkorea”, som han udtrykker det.