Det kan være sundhedsskadeligt at komme i nærkontakt med flagermus.

Derfor er Kongeåbadet i Vamdrup foreløbig lukket på ubestemt tid.

Ifølge direktør Otto Skak blev der mandag konstateret, at to flagermus fløj rundt i svømmehallen.

Stedet blev omgående lukket, og eksperter er nu blevet tilkaldt for at indfange flagermusene og samtidig finde ud af, hvordan de er kommet ind.

Bærer sygdomme

Flagermus kan bære forskellige sygdomme. Blandt andet rabies, der kan være farlig for mennesker.

Kongeåbadet oplyser, at der er tale om en lidt vanskelig situation, og derfor kan man ikke oplyse, hvornår svømmehallen åbnes igen.

Men der arbejdes på højtryk, så generne bliver så små som overhovedet muligt.

Det er ikke første gang, at der dukker flagermus op i Kongeåbadet, men man troede, at der var kommet styr på de steder, hvor dyrene kunne komme ind.

Omikron-varianten skulle have været vejen ud af pandemien. Den var meget mere smitsom end forrige varianter og så derfor ud til at have presset sig selv op i et hjørne. Og fordi den satte sig højere i luftvejene end Delta-varianten, skabte den hos langt de fleste ikke alvorlig sygdom.

Men så kom der tre nye Omikron-varianter: BA.2.12.1, BA.4 og BA.5.

Det er som en viral yoyo

Stuart Turville, australsk forsker

De ser ud til både at være mere smitsomme og bedre til at undvige immunitet fra vacciner og tidligere smitte end de forrige varianter.

Der er dog ifølge Statens Serum Institut (SSI) stadig gode nyheder, selvom vi ser ud til at gå en sommer med stigende smitte i møde. Der er nemlig ikke tegn på, at de nye varianter er mere alvorlige i forhold til de oprindelige Omikron-varianter BA.1 og BA.2, lød det fredag i en ny vurdering fra SSI.

Men det er andre eksperter uenige i. Ifølge flere er der nemlig små tegn, der tilsammen kan betyde, at Omikron BA.5 måske alligevel kan være mere sygdomsfremkaldende, end de to Omikron-varianter BA.1 og BA.2 vi i Danmark var igennem i vinter.

Fredag – samme dag som den nye risikovurdering fra SSI – kom der nemlig et tweet.

Sådan ser Delta, BA.1 og BA.5 ud i celler

Tweetet var fra den australske forsker Stuart Turville, som sammen med flere andre forskere har undersøgt, hvordan forskellige typer af coronavarianter vokser i forskelligt væv.

Resultaterne blev publiceret i Nature Microbiology 30. maj, men forskerne nåede ikke at teste de tre nye Omikron-varianter. Det har de gjort nu, og det var de resultater, der skabte opsigt på Twitter.

- Det er som en viral yoyo. Sådan her ser Delta, BA.1 og BA.5 ud i celler med TMPRSS2, når de bliver udsat for positive prøver og efterladt i tre dage, skrev Stuart Turville.

Men hvad betyder det?

Ingen data viser indtil videre, at BA.5 er mere sygdomsfremkaldende

Ifølge Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet, er betydningen endnu uvis, når det gælder Omikron-varianten BA.5.

Ændringerne i virussen kan måske forklare, hvorfor BA.5 er bedre til at undvige immunitet. Det kan måske også forklare, hvorfor den er mere smitsom.

Det er ikke en god nyhed. Det er bekymrende

Astrid Iversen, professor

- Men indtil videre har jeg ikke set data, der angiver, at BA.5 er mere sygdomsfremkaldende end BA.1 og BA.2, oplyser han til TV 2.

Ifølge andre forskere, herunder amerikaneren Eric Topol, der er professor i molekylær medicin samt grundlægger og direktør for Scripps Research Translational Institute, sidder de tre nye varianter mere i lungerne, end det var tilfældet med BA.2.

Det skrev Eric Topol allerede 27. maj på Twitter.

Samme små tegn har vist sig i de forsøg, som Stuart Turville har foretaget, mener Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford Universitet i England.

For selvom der er tale om forsøg i et reagensglas, og resultaterne derfor ikke kan overføres direkte til hvor alvorlig sygdom, varianterne vil give i smittede mennesker, så har de stadig værdi.

Især fordi Stuart Turville og hans kollegers forsøg ifølge Astrid Iversen tidligere har vist sig at være en god indikator for, hvor syge mennesker er blevet af de andre varianter. Og i hvor høj grad smitte udviklede sig til infektion i de nedre luftveje.

- Det er ikke en god nyhed. Det er bekymrende, siger hun til TV 2 om forsøgene.

Hamstere viste, at Omikron satte sig i de øvre luftveje

Astrid Iversen forklarer, at cellerne i forsøgene ser ud til hurtigere at blive smittet og dø, når de bliver udsat for Omikron-varianten BA.5, end det er tilfældet med BA.1 og BA.2.

Man kan i hvert fald ikke ud fra disse forsøg antage, at BA.4 og BA.5 vil opføre sig ligesom BA.1 og BA.2

Astrid Iversen

Ligesom det er tilfældet med reagensglasforsøg, ligger heller ikke dyreforsøg højt på den videnskabelige stige for evidens.

Men hamstere er tidligere blevet brugt som en model for coronavirus. Og det var i hamstere, at forskerne første gang så, at Omikron så ud til at vokse i de øvre luftveje i stedet for i de nedre, hvilket blandt andet skabte de høje indlæggelsestal under Omikrons forgænger: Delta-varianten.

Og hamsterforsøg med Omikron BA.5 viser altså også, at BA.5 vokser mere i de nedre luftveje hos hamstere, end det var tilfældet med BA.1 og BA.2.

- Det er heller ikke et godt resultat. Og det er et bekymrende resultat, der gør, at man i hvert fald ikke ud fra disse forsøg kan antage, at BA.4 og BA.5 vil opføre sig ligesom BA.1 og BA.2.

I virkeligheden adskiller Omikron-varianterne BA.4 og BA.5 sig så meget fra BA.1 og BA.2, at de burde have deres eget bogstav i det græske alfabet, sådan som det var tilfældet med Alfa, Delta og Gamma, mener både Astrid Iversen og Eric Topol.

Ingen data endnu, men Portugal, forsøg og hamstere er bekymrende

De tre nye Omikron-varianter er først lige nu ved at brede sig. Og det er ifølge Astrid Iversen årsagen til, at der endnu ikke er data nok til at vurdere, om de tre nye varianter er mere sygdomsfremkaldende eller dødelige, end de Omikron-varianter vi allerede kender. Sådan som også Jens Lundgren påpeger.

Hvordan en ny variant udvikler sig i mennesker, viser sig nemlig først flere uger efter smitte. Hospitalsindlæggelser viser sig typisk to til tre uger efter smitte og dødsfald tre til fem uger efter.

- Derfor har man ikke et klart billede endnu. Det kan man ikke have, fordi BA.5 endnu ikke er dominerende i de fleste lande. Og derfor er der en usikkerhed, siger Astrid Iversen.

Men det betyder også, at det er for tidligt at udtale sig om, at de tre nye ikke ser ud til at være mere alvorlige end BA.1 og BA.2.

- Det billede, vi ser i Portugal, er bekymrende. In vitro-forsøgene er bekymrende. Og hamsterforsøgene er også bekymrende. Så der er en grund til at følge udviklingen nøje og handle på, hvad der måtte ske, hvis det skulle vise sig at være alvorligere varianter, siger hun.

Det har ikke været muligt for TV 2 at få et interview med faglig direktør hos SSI Tyra Grove Krause.

Men i en mail til TV 2 oplyser hun, at der var usikkerhed om, hvorvidt BA.5 ville kunne vokse frem i Danmark på samme vis, som man så det i Sydafrika og Portugal.

- Det skyldes, at vi havde en Omikron-bølge domineret af BA.2, der er tættere beslægtet på BA.5 end for eksempel BA.1, der havde domineret i Portugals Omikron-bølge, skriver den faglige direktør.

Først i slutningen af maj kunne SSI se, at varianten var i vækst.

Til spørgsmålet om hvorvidt de nye varianter er mere alvorlige end BA.1 og BA.2 oplyser SSI, at de i høj grad læner sig op ECDC's (Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme) vurdering.

Og ifølge ECDC er der foreløbig intet, der tyder på, at de nye varianter forårsager sværere sygdomsforløb end de tidligere.

Engang var Mikhail Kasjanov en af Ruslands mægtigste mænd.

Hvis Ukraine falder, bliver de baltiske stater de næste

Mikhail Kasjanov, tidligere premierminister i Rusland

Han sad lige overfor Vladimir Putin, når de to mænd mødtes i præsidentkontoret i Kreml og smalltalkede med USA's daværende præsident George W. Bush, når de begge deltog i samme topmøder.

I perioden fra 2000 til 2004 var han premierminister i Rusland og er dermed en af de personer, der må formodes at have et godt indtryk af, hvad der foregår i hovedet på landets præsident.

Mikhail Kasjanov flygtede efter Ruslands invasion af Ukraine, og han har netop talt med nyhedsbureauet AFP om, hvad der foregår i hans hjemland.

Og den forhenværende premierminister kommer med flere forudsigelser til NATO og Vesten.

- Hvis Ukraine falder, bliver de baltiske stater de næste, siger Mikhail Kasjanov til AFP.

Overraskelsen

Han tror nu, at Vladimir Putin er villig til at lade krigen i Ukraine trække ud i op til to år og siger, at han har svært ved at gennemskue præsidentens mentale tilstand.

For eksempel havde Mikhail Kasjanov ikke forestillet sig, at der ville blive krig, inden Rusland invaderede.

Men så ændrede nogle tv-billeder det hele.

Det var optagelserne fra mødet i Vladimir Putins sikkerhedsråd inden invasionen, hvor præsidenten blandt andet ydmygede sin sikkerhedschef.

- Da jeg så mødet i Ruslands sikkerhedsråd, indså jeg, at ja, der vil blive krig, siger han.

Mikhail Kasjanov fortæller, hvordan mødet i det russiske sikkerhedsråd gav ham en fornemmelse af, at Vladimir Putin ikke tænker klart.

- Jeg kender jo disse mennesker, og ved at betragte dem kunne jeg se, at Putin var ude af den. Ikke i en medicinsk forstand, men politisk, siger han og tilføjer:

- Jeg kendte en anden Putin.

Truslerne

Mikhail Kasjanovs politiske karriere i Rusland går helt tilbage til 1990'erne, hvor han var økonomi- og finansminister under Boris Jeltsin.

Han blev fyret som premierminister sammen med resten af regeringen i 2004, fordi Vladimir Putin ville "udstikke en ny kurs" for Rusland.

Siden har Mikhail Kasjanov været del af den politiske opposition mod Vladimir Putin i Rusland.

Et Rusland, som den tidligere KGB-agent Vladimir Putin ifølge den tidligere premierminister i løbet af 20 år har gjort til et land styret af frygt og straffrihed for systemets folk.

- Med opmuntring fra Putin som statsoverhoved er systemet begyndt at opføre sig mere kynisk og ondskabsfuldt end i Sovjetunionens sidste tid, siger Mikhail Kasjanov til AFP.

- I bund og grund er dette et KGB-system baseret på fuldstændig lovløshed. Det er klart, at de ikke forventer nogen form for straf, siger han.

Hvor Mikhail Kasjanov præcis opholder sig nu, vil han ikke sige, men han oplyser til AFP, at han tog til Europa efter invasionen, og at han frygter for sin sikkerhed.

En af Vladimir Putins mest brutale allierede, den tjetjenske leder Ramzan Kadyrov, har offentligt truet Mikhail Kasjanov ved at placere ham midt i et sigtekorn på et billede på Instagram.

Og Mikhail Kasjanov kan formentlig ikke vide sig sikker for sin tidligere chef.

I 2015 blev hans politiske allierede, Boris Nemtsov, for eksempel skudt i centrum af Moskva, og i 2020 blev den vel nok bedst kendte Putin-kritiker Aleksej Navalnyj udsat for et giftangreb.

Ifølge Mikhail Kasjanov er Vladimir Putin så farlig, at han bør bekæmpes med alle midler.

Han siger til AFP, at han er "kategorisk uenig" i den franske præsident Emmanuel Macrons udtalelser om, at Vladimir Putin ikke bør ydmyges.

Rusland uden Putin?

At Ukraine bør afgive land til gengæld for en fredsaftale, synes han også er en dårlig idé.

- Hvad har Putin gjort for at fortjene det? Det er en overdrevet pragmatisk holdning. Jeg mener, det er forkert og håber ikke, Vesten går ned af den vej, siger Mikhail Kasjanov.

Et af de spørgsmål, som mange nok har stillet sig selv på det seneste, har den tidligere premierminister også stillet sig selv.

Hvad nu, hvis Vladimir Putin forsvinder?

Det har længe svirret med rygter om, at præsidenten har helbredsproblemer, og de har været så vedholdende, at såvel Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, som Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, har set sig nødsaget til at afvise dem.

Mikhail Kasjanov siger til AFP, at han tror, at Putin formentlig vil blive erstattet af en kransekagefigur, som i virkeligheden bliver styret af præsidentens gamle venner i efterretningstjenesterne.

Men den tidligere premierminister tror også, at russerne med tiden vil forkaste de gamle KGB-folks diktatur.

- Jeg er sikker på, at Rusland vil vende tilbage til vejen mod at bygge en demokratisk stat, siger han og tilføjer, at det nok vil tage et årti af "afputinisere" landet.

Hvis det skal lykkes at gennemføre et systemskifte i Rusland, vil det blandt andet kræve, at de russere, der er imod Vladimir Putin, står sammen.

Og det sammenhold tror Mikhail Kasjanov den nuværende krig i Ukraine er med til at styrke.

Priserne på benzin og diesel fortsætter med at stige.

Men det holder ikke danskerne fra at fylde deres biler med ferieoppakning og drage mod syd.

Det oplever Dansk Bilferie, som er Danmarks største udbyder af bilferier.

Det er fortsat på et markant højere niveau, end vi nogensinde havde turde drømme om

Lars Lyhne Jensen, kommerciel direktør hos Dansk Bilferie

Ifølge virksomhedens kommercielle direktør, Lars Lyhne Jensen, er salget nemlig "eksploderet".

- I de 15 år jeg har været her, har vi aldrig set et salg, som vi gør nu, siger han til TV 2.

Der er "run på"

I Vallensbæk er parret Majbritt Dahl Nielsen og Michael Panton Lind godt i gang med at forberede deres næste bilferie til den franske provins Provence sammen med deres lille datter Andrea.

- Det er rarere at have sin egen bil med, som man kender. Der er også noget ved fleksibiliteten, fortæller Michael Panton Lind.

Men parret, som i forvejen har flere års erfaring med kør-selv-ferier, kan godt mærke, at efterspørgslen på bilferier er steget.

I år er der nemlig "run på", lyder det fra familiefaren.

- Det første sted, vi godt ville have, var udsolgt, før vi nåede at træffe beslutningen, tilføjer Majbritt Dahl Nielsen.

Billigt brændstof i Tyskland har givet boost

Når kalenderen rammer marts, plejer Dansk Bilferie at have 65 procent af deres sommersalg i hus. Men i år er anderledes, for salget er fortsat i et højt niveau.

Ifølge Lars Lyhne Jensen kan boostet i bookingerne af bilferier være forbundet med, at Tyskland i slutningen af maj sænkede afgiften på brændstof, hvilket kan have fået flere danskere til at tanke deres biler på den anden side af grænsen.

- Vi havde forventet, at salget ville dykke i last minute-perioden, men det er fortsat på et markant højere niveau, end vi nogensinde havde turde drømme om, siger Lars Lyhne Jensen.

Ifølge direktøren er Dansk Bilferies bookinger i øjeblikket 70 procent højere sammenlignet med samme periode før coronapandemien.

Dengang var virksomhedens bookinger nemlig på omkring 400 i uge 23, men i år er antallet på omtrent 700 i samme uge.

Spørger man Lars Lyhne Jensen, skyldes den stigende interesse for bilferier, at priserne på charterferier er blevet højere, og færre danskere ønsker at rejse uden for Europa.

Corona har ændret rejsevaner

Men Danske Banks chefanalytiker og privatøkonom, Louise Aggerstrøm Hansen, peger på andre årsager.

De ferieglade danskere tør nemlig godt at bruge penge på de høje brændstofpriser, da de har flere penge på kontoen.

Det skyldes til dels, at de for nylig har fået udbetalt feriepenge. Derudover har de ikke kunnet bruge deres penge på samme måde som før pandemien.

- Corona har givet nogle af os lektier i, at man ikke kan regne med at planlægge langt ude i fremtiden – især når det kommer til flyrejser, og det gør måske også, at flere får lyst til at tage bilen, tilføjer hun.

Krigen i Ukraine har skubbet til priserne

De seneste måneder er brændstofpriserne steget så meget, at de er blevet historisk høje.

Årsagen til de hastigt stigende priser er først og fremmest krigen i Ukraine, fortæller Peter Rasmussen, som er brændstofdirektør hos Circle K.

Når den globale usikkerhed stiger, vokser prisen som regel også. I dette tilfælde er usikkerheden blevet større både på grund af muligheden for sanktioner, men også fordi risikoen for, at situationen bliver endnu værre, er vokset.

Derudover spiller sanktioner og selvsanktioner også allerede en rolle.

Der er indført sanktioner, der mere eller mindre direkte rammer den russiske olie, og derudover er der nogle, der forsøger at købe deres olie fra andre steder, fordi de ikke ønsker at handle med russerne.

Det betyder, at efterspørgslen i bestemte dele af markedet bliver højere, og dermed skubbes prisen op.

Allerede inden konflikten i Ukraine blev til en regulær krig, var olie- og benzinpriserne gennem flere måneder kravlet opad.

I takt med at den globale produktion er kommet tilbage til – og i mange tilfælde har overgået – niveauet inden coronakrisens start, er efterspørgslen på olie vokset. Det har fået prisen til at stige.

Da coronavirus ramte i begyndelsen af 2020, havde hverken Sundhedsministeriet eller de fem regioner planer for, hvordan det danske sundhedsberedskab skulle håndtere en pandemi.

Kun Region Nordjylland havde taget delvist højde for, at en pandemi kunne ramme Danmark.

Det er meldingen fra Folketingets vagthund, Statsrevisorerne. De har mandag offentliggjort kritikken i en ny beretning.

Statsrevisorerne har til opgave at kontrollere, om staten og virksomheder bruger skatteborgernes penge effektivt, korrekt og efter loven.

Utilstrækkelige beredskaber

Beretningen handler om sygehusberedskabet før og under den første smittebølge med coronavirus i foråret 2020. I den skriver statsrevisorerne:

- Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Sundhedsministeriet og fire regioner ikke har sikret, at sygehusberedskabet var forberedt på at håndtere en pandemi, da første smittebølge af covid-19 ramte Danmark.

- Regionernes sundhedsberedskaber var utilstrækkelige i forhold til Sundhedsstyrelsens vejledninger og afspejlede ikke de nationale risikobilleder, som siden 2013 har fremhævet, at en pandemi var én af de mest sandsynlige og mest alvorlige samfundstrusler.

Meget utilfredsstillende

Statsrevisorerne finder det derudover "meget utilfredsstillende", at ingen af de fem regioner havde planlagt, hvordan de ville sikre forsyningen af værnemidler i tilfælde af en pandemi.

I de første måneder af pandemien var der mangel på værnemidler som mundbind og ansigtsvisirer.

Til gengæld kalder Statsrevisorerne det "tilfredsstillende", at regionerne, da de reviderede planerne - sammenholdt med "en stor indsats fra sundhedspersonalet" - alligevel fik skabt kapacitet på sygehusene, så alle coronapatienter kunne behandles.

Næsten 1000 piloter i SAS har varslet strejke fra tidligst 24. juni. Søndag var parterne til et indledende møde i Forligsinstitutionen i København for at aftale rammerne for de kommende forhandlinger.

En mulig strejke kan ifølge eksperter risikere at sende SAS mod en konkurs. Piloterne og ledelsen i SAS har nu aftalt en kommende forhandlingsrunde, der begynder i Stockholm allerede i morgen mandag.

Mine forventninger er, at vi bliver enige om at lave en overenskomst

Keld Bækkelund, forhandlingschef, Dansk Metal

Ifølge forhandlingschef Keld Bækkelund fra Dansk Metal, der organiserer piloterne, har man fundet besparelser for cirka 500 millioner svenske kroner, hvis SAS' ledelse til gengæld kunne love, at de SAS-piloter, der mistede arbejdet under coronakrisen, kan blive ansat i datterselskaberne Connect og Link.

- Mine forventninger er, at vi bliver enige om at lave en overenskomst. 450 millioner forslået i lønnedgang fra piloterne. Når man afgiver så meget, vil man også gerne være en del af fremtidens planer, siger han til TV 2.

Forhandlinger i denne uge

Fordi SAS har hovedkontor i Sverige, er det derfor også den svenske forligsinstitution, der skal agere mægler.

Mandag mødes først arbejdsgiverne med mægleren, dernæst arbejdstagerne tirsdag, før de efter planen forhandler over for hinanden onsdag.

Det kræver to til tango, og det synes jeg, vi skulle prøve at komme i gang med oppe i Stockholm

Keld Bækkelund, forhandlingschef, Dansk Metal

Adspurgt til det mulige scenarie for strejke siger Keld Bækkelund, at han forventer en snarlig aftale.

- Jeg er altid optimist. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Det kræver to til tango, og det synes jeg, vi skulle prøve at komme i gang med oppe i Stockholm.

Han peger samtidig på, at de foreslåede besparelser imødekommer SAS i sådan en grad, at det burde række til en aftale.

- Jeg har aldrig oplevet en situation, hvor vi kommer og giver penge for at komme i gang med en overenskomstforhandling. Hvis ikke SAS synes, det rækker, så er det ret svært at komme i mål, siger Keld Bækkelund.

Risikerer at ramme sommerferien

Piloternes overenskomst udløb egentlig 1. april i år. Siden da har piloterne arbejdet videre på deres tidligere overenskomst.

Men fordi overenskomsten er udløbet, er det blevet muligt at nedlægge deres arbejde og strejke, uden at det er i strid med reglerne.

En strejke skal dog varsles mindst 14 dage i forvejen, og derfor bliver det tidligst 24. juni 2022, at SAS-piloterne strejker.

Fredag meddelte regeringen og et bredt flertal at Folketingets partier, at man er klar til både at eftergive gæld for mere end tre milliarder kroner, mens den danske ejerandel øges fra de nuværende 22 procent til op imod 30 procent.

Beslutningen kom i kølvandet på en melding fra den svenske regering, der ikke længere vil skyde flere penge ind i SAS, der er truet af milliardgæld. Derfor forventer Sverige en mindre ejerandel af luftfartselskabet i fremtiden.

Datterselskaber splitter

Det er særligt oprettelsen af SAS' to datterselskaber SAS Connect og SAS Link, der har været et stridspunkt i forhandlingerne om en ny overenskomst.

Flere faggrupper i SAS har udtrykt utilfredshed med, at SAS efter coronakrisen i fagforeningernes øjne har genstartet aktiviteten i de nye datterselskaber på bekostning af aktivitet i SAS Scandinavian som før pandemien.

Det fortalte formanden for Dansk Pilotforening, Henrik Thyregod torsdag og understregede, at piloterne vil have en forsikring mod det scenarie.

- Vi har brugt syv måneder. I fredags kunne SAS meddele os, at de ikke kunne give os en garanti for, at de ikke ville lave samme trick igen: altså oprette nye selskaber og lave nye overenskomster og tage vores arbejdspladser fra os.

TV 2 har været i telefonisk kontakt med pressechefen i SAS, Alexandra Lindgren Kaoukji, der ser frem til forhandlingerne. Derudover har man ingen kommentarer.

​I en lagerhal på en nordjysk minkfarm står en samling udstyr, der tæller en lille traktor, en minilæsser, kasser med hvalpenet og minkbure samt en halmudlægger.

- Det, der står her, er blevet besigtiget. Jeg har samlet det hele, så det var let for dem at overskue, siger Dion Hjørringgaard.

Han ejer minkfarmen, der ligger ved Brovst, og som indtil nedlukningen af det danske minkerhverv i vinteren 2020 var hjem for omkring 2700 minktæver.

Farmen er en af i alt 25 prøvefarme, der som de første er udtaget til at blive vurderet af de såkaldte taksationskommissioner.

En proces, der skal fastlægge niveauet for den økonomiske erstatning, som minkerhvervet står til at modtage, inden kommissionerne går videre til at vurdere og værdiansætte de omkring 1100 minkfarme i Danmark.

Det er jo ikke rationelt at gå og vedligeholde, når det hele alligevel skal rives ned lige om lidt

Martin From, minkavler

Kommissionerne skal værdiansætte både traktor, minkbure og alt andet udstyr samt bygninger for i sidste ende at kunne udbetale den rigtige erstatning.

Derfor har Dion Hjørringgaard, siden han aflivede sine mink, sørget for at holde faciliteterne ved lige, så farmen fremstod i bedst mulig stand, da en taksator fra en af de i alt 14 taksationskommissioner for nyligt kom forbi for at værdiansætte den.

Taksatorbesøget betyder, at Dion Hjørringgaard bliver en af de første minkavlere i Danmark til at modtage erstatning for sin farm – muligvis allerede henover sommeren.

- Det betyder forhåbentlig, at jeg kan få trukket en streg i sandet rimelig hurtigt, og så komme videre med mine planer, siger han.

Men resten af landets minkavlere kan komme til at vente i årevis, før de ser deres erstatning – og flere af dem frygter, at myndighedernes tidsplan er urealistisk.

Forventer først arbejdet afsluttet i 2024

Minkkommissionen – der blev sat i verden for blandt andet at undersøge, hvorvidt regeringens beslutning om at aflive alle mink skete velvidende, at der ikke var lovhjemmel til det – forventes at offentliggøre sine konklusioner i slutningen af denne måned.

Konklusioner, der kan ende med skarp kritik af statsminister Mette Frederiksen (S) og andre ministre samt flere embedsfolk i ministerierne, herunder statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen.

Sideløbende med det juridiske og politiske efterspil har Fødevarestyrelsen i samarbejde med Trafikstyrelsen igangsat de af minkavlerne længe ventede vurderinger og værdiansættelser af minkvirksomheder.

Men først ved udgangen af 2024 forventes alle erstatninger at være udbetalt.

Minkavler: Frustrerende ikke at få en afklaring

En af de minkavlere, der fortsat må væbne sig med tålmodighed, er Martin From fra Otterup på Nordfyn. Han måtte aflive sine 60.000 mink i forbindelse med Folketingets beslutning om at lukke erhvervet ned.

Godt halvandet år efter er han er stadig følelsesmæssigt påvirket af aflivningerne.

- Man kommer ikke bare lige over det, vi blev udsat for. Det virkede bare så forkert, at vi skulle lukke vores virksomhed på baggrund af en beslutning, der blev truffet på så kort tid og af så få mennesker, siger Martin From.

Den fynske minkavler har siden da fortsat vedligeholdt sine tomme minkstalde og slået græsset mellem dem, mens han venter på at få besøg af taksationskommissionen.

- Det er jo lidt modstridende, for det er jo ikke rationelt at gå og vedligeholde, når det hele alligevel skal rives ned lige om lidt, siger Martin From.

Han ved ikke, hvornår det bliver hans tur til at få vurderet sin minkvirksomhed – hans eget bud er mellem et og fem år.

- Det er frustrerende ikke at få en afklaring og få lukket kapitlet. Det ligger hele tiden og lurer i baghovedet, at vi bruger en masse tid og ressourcer, mens vi venter, siger Martin From.

Minkforening frygter, at tidsplanen skrider

Hos foreningen Danske Minkavlere er formand Tage Pedersen ligeledes ærgerlig over udsigten til, at det vil tage flere år, før alle minkavlere får udbetalt erstatning for deres virksomheder.

- Det er skidt for avlerne, der skal vente på at få en afklaring. Mange af dem bor jo på deres farm, men kan ikke flytte væk og komme i gang med noget nyt, før farmen er vurderet. De er låst, siger han.

Minkformanden hæfter sig ved, at tidsplanen for taksationskommissionernes arbejde allerede er skredet.

- Det er en meget langsommelig proces, som hele tiden bliver skubbet, og jeg er bekymret for, at det kommer til at tage meget længere tid end det, man estimerer lige nu, siger Tage Pedersen.

Officielt forventer Fødevarestyrelsen, at taksationskommissionerne vil være færdige i 2024.

- Det er den slutdato, myndighederne har haft hele tiden, men nu er der gået halvandet år siden aflivningerne. Så det kan undre, at de kan holde den tidsfrist, når de først er kommet i gang senere end forventet. Men jeg håber da, de får ret, siger Tage Pedersen.

Taksator: Det er kompliceret og tager tid

Søren Sørup Hansen er formand for en af de 14 taksationskommissioner, der nu er gået i gang med en såkaldt kalibreringsproces, der skal sikre, at kommissionerne værdiansætter nogenlunde ens.

- Vi skal sikre, at vi har det samme udgangspunkt, så to naboer ikke får en vidt forskellig erstatning, selvom deres minkfarme er næsten ens, fortæller han.

Kommissionsformanden forstår godt, at minkavlerne ønsker en afklaring hurtigst muligt, men han pointerer, at han og kollegaerne har fået en kompliceret og dermed tidskrævende opgave.

- Det er første gang i danmarkshistorien, at man har nedlagt et helt erhverv, og derfor er det ikke bare ligesom at ekspropriere en bygning eller et stykke land. Det er minkavlernes livsværk, vi er ude og vurdere, og derfor skal det gøres grundigt, siger Søren Sørup Hansen.

- Vi sikrer, at de får lige præcis den rigtige erstatning. Hverken mere eller mindre, tilføjer han.

Jeg vil da gerne opfordre til, at de gør det hurtigst muligt. For der er mange farmere, der gerne vil videre og er berørt over de ting her

Dion Hjørringgaard, minkfarmer

Men kunne det ikke løses på en måde, hvor minkavlere ikke går og vedligeholder udstyr, som de i bund og grund ikke skal bruge?

- Det tør jeg ikke udtale mig om. Nu er det den her måde, man har vedtaget at gøre det på, og det er det, jeg er valgt til at tage mig af, siger Søren Sørup Hansen.

Minkformand vil ikke glæde sig for tidligt

Formanden for Danske Minkavlere, Tage Pedersen, er da også helt indforstået med, at processen tager tid.

- Det skal jo gøres ordentligt og fair. Men mit budskab er, at man skal få det her arbejde gjort så hurtigt som muligt, så avlerne kan komme videre i livet, siger han.

Og selvom de minkavlere, som nu har haft besøg af en taksator, ifølge Tage Pedersen generelt har været tilfredse med besøgene, vil han ikke tage glæderne på forskud.

- Vi venter i spænding for at se, hvordan sagerne falder ud. Så det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt det ser godt ud, siger han.

Også den nordfynske minkavler Martin From har forståelse for, at vurderingsarbejdet tager tid – men ventetiden tærer på ham, fortæller han:

- Det hårdeste ved at gå her på farmen er ventetiden og uvisheden om, hvornår vi får sat to streger under og bliver færdige med det.

Selvom Dion Hjørringgaard har udsigt til at få sin farm vurderet inden for kort tid, føler han med sine utålmodige kollegaer.

- Jeg vil da gerne opfordre til, at de gør det hurtigst muligt. For der er mange farmere, der gerne vil videre og er berørt over de ting her, siger han.

Sønderbombede bygninger, lig i gaderne og ingen adgang til drikkevand, mad og medicin.

Som om situationen ikke var alvorlig nok i Mariupol, står den ukrainske havneby over for endnu en krise.

Siden maj er der konstateret enkelte tilfælde af kolera, og fredag meddelte byens ukrainske borgmester, Vadym Bojtjenko, at der nu er tale om et regulært udbrud.

Hvis det er korrekt, er der grund til at råbe vagt i gevær, lyder det fra Mads Geisler, læge for Læger uden Grænser.

- Det kan have forfærdelige konsekvenser. Mulighederne for behandling er så dårlige i Mariupol, og uden behandling er dødeligheden ved kolera meget høj, siger han til TV 2.

De perfekte betingelser

Mennesker smittes typisk med kolera gennem drikkevand, som er blevet blandet med spildevand.

Det er netop sket i Mariupol, fordi infrastrukturen – herunder spildevandsanlæggene – er blevet ødelagt under krigen. Samtidig har lig og affald været med til at forurene drikkevandet.

- Betingelser i Mariupol er altså helt ideelle for et koleraudbrud, desværre, siger Mads Geisler, der selv har været i Østukraine for kort tid siden og set, hvor uhumske forholdene er.

Kræver kæmpe logistisk indsats

Lægen fortæller, at kolera er langt mere alvorlig end andre diarresygdomme, fordi man på få timer kan blive så dehydreret, at man dør.

Hvis der reelt er et koleraudbrud i Mariupol, er det altså afgørende med akut behandling.

- Det er ekstreme mængder væske, man skal give. Ideelt set placerer man patienten i en seng med hul i, så man kan se, hvor meget væske de mister, og så tilføjer man samme mængde igen, siger Mads Geisler.

Han anbefaler, at der bliver oprettet centre i havnebyen, hvor man kan isolere og behandle patienterne. Men han ved, at det nok bliver svært.

- Vi har ikke engang mulighed for at levere medicin. Vi er løbende i kontakt med russerne, men det er ikke nemt, siger han til TV 2.

Russerne vil have styr på forholdene

Det er endnu ikke bekræftet fra russisk side, at der er et koleraudbrud i Mariupol. Sådan lyder det fra TV 2s korrespondent i Ukraine, Claus Borg Reinholt.

Generelt er det utrolig svært at få klarhed over, hvad der foregår i byen, der siden maj har været under russisk herredømme.

- Vi ved ikke ret meget. Men det står dog klart, at byen og befolkningens sundhed hænger i en tynd tråd, siger han.

Claus Borg Reinholdt har set videoer og billeder, der viser russerne dele rent vand ud til indbyggerne. Men hvor meget og til hvor mange, vides ikke.

- Men man må formode, at russerne er interesserede i at få styr på forholdene, fordi de har jo ikke tænkt sig at forlade området, siger han.

Siden krigens begyndelse er tusindvis af mennesker flygtet fra Mariupol, men det anslås, at der fortsat er cirka 100.000 tilbageværende.

Det er blevet dyrere at være dansker.

I juni er inflationen ifølge Danmarks Statistik steget med hele 7,4 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Det er den højeste stigning i 39 år.

Det er især el, fødevarer, brændstof og gas, der er steget i pris.

Ifølge cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre svarer de nuværende prisstigninger til, at en almindelig børnefamilie skal have mere end 32.000 kroner ekstra op af lommen om året – bare for at holde sit normale forbrug.

- Det her er vanvittige stigninger i forbrugerpriserne. Der er tale om den kraftigste stigning siden 1983. Det bider benhårdt på husholdningsbudgetterne, og man kan næsten høre, hvordan det gnasker sig gennem danskernes pengepung, siger Jeppe Juul Borre.

Men hvad gør danskerne som følge af inflationen? TV 2 har spurgt seks personer, hvordan de klarer de voldsomme prisstigninger.

Kira Birkkjær Voss, 29 år, bor i Esbjerg med sin mand og søn Mindre brændstof

- Førhen tankede vi altid bilen fuldt op, det gør vi ikke mere. Vi tanker i stedet for 100-200 kroner, fordi jeg bliver ved med at tænke, at det måske er billigere i morgen.

Begyndt at jage tilbud

- Vi er begyndt at tilbudsjagte meget mere og kigger på, hvilken butik der har de bedste tilbud. Sådan en lille ting som smør koster måske otte kroner på tilbud, det er en stor besparelse.

Spiser mere kylling

- Førhen købte vi oksekød, når det skulle være billigt og nemt, men det er på ingen måde billigt længere. Nu spiser vi rigtigt meget kylling. Så tager vi ud i Bilka, hvor de har storpakskyllinger, man kan smide i fryseren.

Jeanette Kjærhus Pedersen, 46 år, bor i Kolding med sin mand og to sønner Dropper tørretumbleren

- Vi hænger vores tøj op i stedet for at bruge tørretumbleren, og vi vasker ikke længere halve maskiner med tøj, som vi gjorde førhen, hvis der var noget, man lige skulle bruge.

Køber datovarer

- Jeg er også begyndt at købe kød, som har sidste salgsdato, så man kan fryse det ned. Det gør, at vores madbudget er holdt meget nede.

Louise Mohr Rosenbeck, 35 år, bor i Fulgebjerg med sin mand og to børn Billige sommerferieplaner

- Vi tager i sommerhus i Jylland til sommer. Vi har lejet huset efter en større rundsøgning på nettet, hvor vi har prøvet at finde den bedste og billigste løsning. Normalvis kunne vi godt have fundet på at kigge til udlandet, men vi har ikke lyst til at brænde en masse penge af, når vi ikke ved, hvad der sker til næste år.

Rasmus Collett Baunkjær, 37 år, bor i København med sin kone og barn Kører mindre

- Vi bruger bilen mindre. Jeg har lige fyldt bilen op i dag for 700 kroner. Det kostede 550 kroner før. I stedet tager vi cyklen.

Birgitte Belinda Sigersted, 30 år, bor i Brønderslev med sin søn Slukker lyset

- Jeg tænker mere over, at jeg slukker lyset, når jeg går. Jeg slukker også internettet, hvis jeg er væk i en hel weekend, og tjekker, at stikkontakter er slukket, og får taget opladere ud.

Undgår madspild

- Jeg tænker også mere over madspild. Jeg har egentlig altid tænkt over det, men jeg tænker mere over det nu. Hvis der er kødsovs eller lignende i overskud efter aftensmaden, så smider jeg det i en bøtte og kommer i fryseren. Førhen havde jeg en tendens til at komme det i køleskabet og glemme det og ende med at smide ud.

Helena Lind Holgersen, 34 år, bor i Stavtrup med sin mand, datter og søn Kører langt på literen

- I nye biler kan man gå ind og kigge på, hvor mange kilometer man kører på en liter. At hvis man kører 80 kilometer i timen, så bruger jeg omkring 20 kilometer på en liter. Sådan noget holder jeg øje med for at finde ud af, hvordan jeg bruger mindst diesel.

Bruger længere tid i supermarkedet

- I vores lokale Rema er der mange gode ting på tilbud, som jeg går rundt og kigger efter. Så jeg bruger lidt længere tid på at handle for at se, hvad der har en god pris, og så sammensætter jeg retter derfra.

Smitten med coronavirus er på vej i vejret for første gang siden februar, men "det er overhovedet ikke på tale" med restriktioner over sommeren.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til DR Nyheder.

Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor nye undervarianter af Omikron har fået smittetilfældene med coronavirus til at stige for første gang siden uge 6.

Ny undervariant

Fra uge 21 til uge 22 skete en stigning på knap 16 procent i antallet af bekræftede coronatilfælde fra 3290 tilfælde til 3805 tilfælde.

Stigningen skyldes særligt den nye undervariant af Omikron, BA.5. Den ventes at blive den dominerende variant denne sommer.

- Ja, den er mere smitsom, end den har været tidligere. Men vi er på et meget lavt niveau her i Danmark og har fortsat en høj immunitet i befolkningen.

- Den (virus, red.) har dårlige vilkår her til sommer, hvor der er store udendørs begivenheder. Det ville være en dårligere situation, hvis BA.5 var i fremvækst, og vi kiggede ind i november eller december, siger han til mediet.

Fredag morgen gav ministeren Folketingets sundhedsordførere en orientering om den stigende smitte.

Afhænger af situationen

På mødet gentog Heunicke et tidligere løfte fra regeringen om, at han vil fremlægge en plan for den videre coronahåndtering inden sommerferien.

Til DR Nyheder siger han, at der helt sikkert vil være et dansk vaccinationsprogram.

Men hvordan det skal se ud, og hvem der skal stikkes, ligger ikke fast endnu.

Det afhænger af situationen, siger ministeren, som venter på en vurdering fra sundhedsmyndighederne.

I april meddelte Sundhedsstyrelsen, at der til efteråret "sandsynligvis" vil blive behov for at vaccinere mod covid-19 igen. Men sandsynligvis ikke for alle.

De fleste vil få milde symptomer

- Vi planlægger at åbne vaccinationsprogrammet igen til efteråret. Forud for det skal der laves en grundig faglig vurdering af, hvem og hvornår der skal vaccineres og med hvilke vacciner, lød det fra enhedschef Bolette Søborg.

Ifølge Christian Wejse, der er afdelingslæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, vil de fleste kun få milde symptomer ved smitte med coronavarianten BA.5.

Afdelingslægen sagde fredag, at han på nuværende tidspunkt ikke forventer en situation, der berettiger, at man igen indfører restriktioner i samfundet.

- Men det vil være helt oplagt at revaccinere ældre, svækkede og sundhedspersonalet i efteråret, inden der forventeligt kommer en ny, markant smittestigning, lød det fredag.