Hvis du skal ud at køre i bil på de sjællandske veje mellem Roskilde, Kalundborg og Korsør lørdag, er det en god idé at køre i god tid.

Det råd kommer fra både Vejdirektoratet og Midt- og Vestsjællands Politi før det store motionscykelløb Tour de Storebælt lørdag. Her kører 16.000 cyklister nemlig til fynske Nyborg fra netop de tre sjællandske købstæder.

- Med så mange cyklister på vejene er det jo ikke noget almindeligt motionscykelløb, siger Steen Aarenstrup Nielsen, indsatsleder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Deltagerne i Tour de Storebælt skal cykle på den rute, som deltagerne i Tour de France i år skal køre på 2. etape.

Starter i Roskilde og slutter i Nyborg

I år starter Tour de France i Danmark, og 2. etape starter i Roskilde og slutter i Nyborg.

Ligesom rytterne i Tour de France lørdag 2. juli skal krydse Storebæltsbroen, skal deltagerne i motionscykelløbet også gøre det lørdag.

De første ryttere starter 11:40 i Roskilde, klokken 14:45 lyder startskuddet i Kalundborg, og klokken 16 bliver cyklisterne sendt afsted fra Korsør/Halskov.

Størst pres ved Kalundborg

Både politiet og Vejdirektoratet forudser, at det største trafikale pres vil være omkring Kalundborg lørdag eftermiddag.

- Her starter mange af rytterne, og desuden kommer dem, der er startet i de andre byer, igennem. Så her skal man være opmærksom på, at der kan være spærrede veje i længere tid lørdag, siger Steen Arenstrup Nielsen.

- Man skal køre i god tid, og hvis man kan undgå at køre ad rute 22 og 23 til og fra Kalundborg, er det en god idé, siger Martin Rytoft, vagthavende hos Vejdirektoratet.

Også omkring Holbæk, som de ryttere, der starter i Roskilde passerer, kan der blive trafikalt pres, og bilisterne kan opleve spærrede veje i kortere tid.

- I Holbæk er der også byfest, og det kan også være med til at give pres på vejene omkring Holbæk, siger Steen Arenstrup Nielsen.

Bro spærres

Ved Storebæltsbroen skal bilisterne være opmærksomme på mulige trafikale forhindringer, og det gælder også, hvis du kommer fra Fyn og skal over Storebæltsbroen lørdag eftermiddag for at komme til Sjælland.

Ifølge Sund & Bælt vil trafikken på Storebæltsbroen være påvirket fra klokken 13, og fra klokken 14:30 vil kun ét spor være farbart.

Sådan vil det være frem til løbet er slut ved 21-tiden, og i forbindelse med at trafikken omlægges til dobbeltrettet trafik igen, vil broen blive lukket helt for biltrafik, oplyser Sund & Bælt.

Arrangørerne af Tour de Storebælt opfordrer bilister til helt at undlade at bruge hele den rute, rytterne kører, og som du kan se på kortet herunder, lørdag eftermiddag.

- Undgå at benytte ruten som bilist. Hvis du ikke kan undgå at benytte ruten, skal du køre i meget god tid. Ved brug af bus og anden offentlig transport skal du tjekke Rejseplanen inden afgang, skriver Tour de Storebælt på sin hjemmeside.

Flere har måske undret sig over, hvad der har ligget til grund for, at den 28-årige canadiske popsensation Justin Bieber har måtte aflyse flere koncerter på sin igangværende turné, "Justice World Tour".

Nu afslører stjernen, at han er blevet ramt af en lidelse, som har gjort ham ude af stand til at optræde.

Bieber har fået Ramsay Hunts-syndrom, som er en lidelse, der gør ham lam i den ene side af ansigtet.

Stjernen taler til sine fans i en video på Instagram.

- Som I formentlig kan se på mit ansigt, har jeg fået et syndrom kaldet Ramsay Hunts. Det kommer fra et virus, som angriber nerven i mit øre og gør, at mit ansigt har lammelser.

- Som I kan se, blinker jeg ikke på det her øje. Jeg kan ikke smile med denne her side af mit ansigt. Mit næsebor kan ikke bevæge sig, siger Justin Bieber.

Bieber henvender sig også direkte til de fans, som måtte være skuffede over, at koncerter er blevet aflyst.

- Med hensyn til jer, som er frustrerede over, at jeg har været nødt til at aflyse koncerter: Jeg er fysisk ude af stand til at gennemføre dem. Det er ret alvorligt.

- Jeg ville ønske, at det ikke var sådan, men min krop prøver at fortælle mig, at jeg skal sænke tempoet, siger han.

Patienter med Ramsay Hunts-syndrom kan ifølge den britiske ngo Facial Palsy UK være helbredt allerede efter få uger. Men hvis virussets skade på nerven er alvorlig, kan det tage længere tid.

Justin Bieber har allerede aflyst koncerter i den canadiske storby Toronto og i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

I løbet af sommeren er det planen, at Bieber skal lægge vejen forbi Skandinavien, hvor han blandt andet skal optræde på den første dag af Smukfest, der også er kendt som Skanderborg Festival.

Et lille amerikansk studie tyder på særdeles gode nyheder i bekæmpelsen af kræft.

Efter seks måneders eksperimentel behandling forsvandt tumorerne hos alle de 12 patienter diagnosticeret med endetarmskræft i stadie II eller III, som havde deltaget i undersøgelsen før offentliggørelsen.

Det her er en meget lovende behandling

Camilla Qvortrup, overlæge

Det er altså - i studiet - en 100 procent succesrate.

- Det er en meget lovende behandling, fortæller Camilla Qvortrup, der er overlæge på Onkologisk Klinik ved Rigshospitalet og formand for Danish Colorectal Cancer Group.

Samtidig har internationale forskere inden for tarmkræft hyldet studiet, der blev offentliggjort søndag på den årlige kræftkongres ASCO. Her modtog præsentationen stående bifald.

Aktuelt har studiet inkluderet 18 patienter, hvoraf 14 har afsluttet det og oplevet, at deres kræft forsvandt. De sidste fire patienter i forsøget er stadig under behandling, men indtil videre viser de samme lovende resultater.

Slipper for senfølger

Patienterne i studiet delte alle den samme genetiske forandring i deres endetarmskræft, også kaldet dMMR.

Omkring 4000 danskere får årligt konstateret tyk- og endetarmskræft, hvor 1200 af dem får sidstnævnte diagnose.

Af dem har omkring ti procent den genetiske forandring og vil derfor kunne få gavn af den nye behandlingsform.

I dag bliver patienter med endetarmskræft i stadie II og III behandlet med operation og ofte med kemoterapi og strålebehandling. Men standardbehandlingen vil måske se anderledes ud i fremtiden for denne specifikke undergruppe af patienter.

- Den nuværende standardbehandling er forbundet med efterfølgende gener, da de påvirker funktionen af endetarmen. Patienterne, der får den nye behandling, undgår operationen og derfor også senfølgerne, forklarer Camilla Qvortrup.

Selvom endetarmskræft har en høj overlevelsesprocent, når den behandles i de tidlige stadier, kan de mest effektive traditionelle behandlinger som kemoterapi og operationer efterlade patienter med livslange gener som tarm- og blæredysfunktion, seksuel dysfunktion og infertilitet.

Ingen spor af kræft

Behandlingsformen i studiet er immunterapi, hvilket vil sige, at kroppens eget immunforsvar bliver udnyttet til målrettet at bekæmpe kræftceller.

Camilla Qvortrup fortæller, at immunterapi de seneste år har været på vej frem og har ”revolutioneret behandlingen mod kræft”. Men det har ikke tidligere haft den samme effekt ved tarmkræft specifikt.

- Det her er første gang inden for tarmkræft, at vi ser så effektiv en behandling med immunterapi, siger overlægen.

I studiet blev de 12 patienter over en seks måneder periode hver tredje uge behandlet med dostarlimab. Et relativt nyt lægemiddel, der er designet til at blokere et specifikt kræftcelleprotein, der kan få immunsystemet til at tilbageholde dets kræftbekæmpende respons.

Patienterne blev efter behandlingen fulgt i minimum seks måneder. Og efter et halvt år afslørede scanningerne ingen spor af kræft.

Da undersøgelsen blev offentliggjort, var patienterne blevet fulgt i op til 25 måneder. Ingen af patienterne havde på udgivelsestidspunktet modtaget hverken kemoterapi eller kirurgi, og der har fortsat ikke været et eneste tilfælde af progression eller tilbagefald. Heller ingen alvorlige bivirkninger er blevet observeret af forskerne.

Målrettet medicin skaber udfordringer

Der er dog udfordringer ved det nye studie, og behandlingen er ikke klar til at blive udrullet som standarden, understreger Camilla Qvortrup. Men hun tror på, at det vil ske på sigt.

En udfordring ved undersøgelsen er, at selvom patienterne havde stor diversitet i blandt andet alder, var det en meget lille gruppe, der blev testet.

Samtidig skal selv de første patienter i forsøget stadig undergå flere års observation for at sikre, at tumorerne ikke er dukket op igen eller har flyttet sig til andre steder i kroppen.

Resultaterne af studiet vedrører også kun de ti procent, der bærer den specifikke genetiske forandring i deres endetarmskræft, og det er en udfordring i forhold til at få behandlingen godkendt, fortæller Camilla Qvortrup.

- Kræftbehandling bliver generelt mere og mere personlig og målrettet. Men denne form for personlig medicin udfordrer, hvordan vi i fremtiden godkender medicin. Hvordan sikrer vi, at den viden, der danner grundlag for godkendelse til at blive standardbehandling, er stor nok, når vi arbejder ud fra så små patientgrupper?, spørger Camilla Qvortrup.

Danske studier på tegnebrættet

Resultaterne af studiet rejser også spørgsmålet om, hvorvidt patienter med dMMR i andre tumortyper, såsom i bugspytkirtlen, maven eller blæren, effektivt kunne behandles med det samme lægemiddel fra undersøgelsen.

Ifølge Camilla Qvortrup er der en sandsynlighed for, at svaret er ja.

I Danmark arbejdes der lige nu på at sætte gang i studier, der ligner det amerikanske. Projektet vil være nationalt, så samtlige danske centre, der behandler tarmkræft, kommer til at bidrage med patienter.

Camilla Qvortrup fortæller, at de har opstartsmøde på mandag, hvor de skal blive klogere på, præcis hvordan studierne skal udarbejdes.

I øjeblikket arbejdes der på at skaffe de nødvendige midler til at starte de danske studier.

Statens Serum Institut (SSI) har registreret endnu et tilfælde af sygdommen abekopper i Danmark.

Det bringer det samlede antal registrerede tilfælde blandt danske borgere op på fire. Det første tilfælde af abekopper på dansk jord blev bekræftet 23. maj.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Formentlig smittet i udlandet

Den smittede er formentlig blevet smittet under en rejse i udlandet, og ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er der endnu ikke noget, som tyder på, at abekopper har spredt sig mellem mennesker i Danmark.

- Der er dog fortsat ingen tegn på, at smitte med abekopper er sket her i landet, da alle tilfældene har relation til rejser til udlandet, siger han i pressemeddelelsen.

Ifølge Magnus Heunicke er Styrelsen for Patientsikkerhed i gang med smitteopsporing af den smittedes nære kontakter i Danmark.

Abekopper er en virussygdom, der blandt andet kan give feber og udslæt med hvide blærer.

Svensker tæller ikke

Sygdommen varer normalt to til fire uger og går i de fleste tilfælde over af sig selv. Langt de fleste patienter forventes at komme sig helt.

Sygdommen er ikke luftbåren. Den smitter primært ved berøring. Og man kan først smitte andre, når man har symptomer.

SSI har egentlig konstateret fem tilfælde af abekopper i Danmark. Men da en af de smittede er en svensk statsborger, tæller det ikke med i den danske opgørelse.

I alt er der indrapporteret over 1000 tilfælde af abekopper uden for Afrika til Verdenssundhedsorganisationen (WHO). De er fordelt på 29 lande og er alle en del af det samme udbrud.

I løbet af én til tre uger vil den nye coronavariant BA.5 være dominerende i Danmark. Og immunitet fra vaccinerne og tidligere coronasmitte har begrænset effekt på varianten.

Det har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fredag formiddag meddelt Folketingets sundhedsordførere på baggrund af en netop publiceret risikovurdering af coronavarianterne fra Statens Serum Institut (SSI).

Vi står foran et udbrud, som måske er mere alvorligt, end hvad vi havde forestillet os

Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdomme

Det skete under et orienteringsmøde om coronasituationen i Danmark.

- Der er ingen grund til at gå i panik. Det er en variant, der smitter mere, men den er ikke mere sygdomsfremkaldende, end hvad vi har haft før, siger han til TV 2.

Stigende antal coronatilfælde trods sommersæson

Antallet af nye coronatilfælde steg med 16 procent i uge 22, efter at smittetallet ellers er faldet støt siden februar.

For fire uger siden var kun 0,2 procent af det samlede antal coronatilfælde i Danmark smittet med varianten BA.5. Nu ligger tallet på omkring 20 procent.

Men sundhedsministeren maner til ro.

Han fremhæver, at regeringen og sundhedsmyndighederne har styr på situationen. Særligt fordi Danmark nu går ind i en fordelagtig periode i forhold til de stigende smittekurver:

- Det gode er, at vi er i en sommersæson og går ind i en sommerferie. Det betyder, at den (BA.5, red.) har sværere ved at smitte, end hvis det var i en dansk vinter. Så sæsoneffekten hjælper os – og så har vi stadigvæk en stærk immunitet i den danske befolkning, siger Magnus Heunicke.

Når smittetallet begynder at stige, går der et par uger, før indlæggelserne begynder at stige

Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdomme

Men vi bør ikke læne os roligt tilbage endnu, mener Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme.

- Selvom det er sommer, hvilket naturligvis lægger en dæmper på det, står vi foran et udbrud, som måske er mere alvorligt, end hvad vi havde forestillet os for et par uger siden, siger han til TV 2.

Højere indlæggelsestal skaber bekymring

For når vi ser mod de varmere himmelstrøg i Portugal, hvor BA.5 har hærget i et par uger, har den nye variant allerede sat sine spor.

Varianten står for 90 procent af smittetilfældene i landet. Og med cirka dobbelt så mange indbyggere som i Danmark er 2000 portugisere indlagt med coronavirus. 107 af dem er på intensiv.

- Så vi ved, at når smittetallet begynder at stige, så går der et par uger, før indlæggelserne begynder at stige, og så går der yderligere et par uger, før dødsfaldene begynder at stige, siger Eskild Petersen.

Han underkender dog ikke, at immuniteten i den danske befolkning kan spille en rolle i udbredelsen af BA.5. I slutningen af marts viste en opgørelse fra SSI nemlig, at 70 procent af danskerne havde været smittet med Omikron.

- Selvom du har haft en mild infektion, så booster det alligevel dit immunforsvar, og det kan gøre en forskel, siger Eskild Petersen.

Mindre immunitet

Men en ny variant kan stadig skabe problemer for effekten af vaccinerne, som danskerne, der har fulgt sundhedsmyndighedernes anbefalinger, har fået.

- Jo mere virusvarianten adskiller sig fra det virus, der blev brugt i vaccinerne, jo mindre effektive vil vaccinerne være. Men hvor meget eller hvor lidt det er, har vi ikke nogen data på endnu, siger Eskild Petersen.

SSI vurderer ligeledes fredag i deres risikovurdering, at BA.5 har mindre følsomhed over for både immunitet fra tidligere smitte og coronavaccinerne.

- Vi vurderer også, at der er høj sandsynlighed for, at antallet af nye covid-19-tilfælde generelt kommer til at stige i de kommende uger, siger faglig direktør Tyra Grove Krause hos SSI.

Vurderingen af den nye variant er baseret på meldinger fra udlandet og på den indtil videre ret beskedne mængde data, som man har fra Danmark.

Klar med fjerde stik

På baggrund af den eksisterende viden opfordrer Eskild Petersen regeringen til at rulle det fjerde stik ud til personer over 65 år.

Han fortæller, at det stadig er denne befolkningsgruppe, der dominerer indlæggelsestallene.

Planlægningen for et fjerde stik til danskerne er også i fuld gang. Sundhedsministeren oplyser, at vaccinerne er indkøbt og klar til, når ”vores eksperter i sundhedsstyrelsen vurderer, at vi skal trykke på knappen og invitere folk”.

Fokus er på sårbare grupper, og det skal ”sikre os, at vi kan stå imod en kommende efterårs- og vintersæson”.

- Der er ingen tvivl om, at der er en stor del af vores befolkning, hvor vi vil tilbyde et boosterstik, altså et fjerde stik. Det bliver på et tidspunkt, hvor det bliver relevant for dem og for folkesundheden, siger han.

I sin tale ved afslutningsdebatten i Folketinget 23. maj sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen vil fremlægge en coronaplan inden sommerferien. Samme løfte gentog sundhedsministeren fredag, da han mødtes med sundhedsordførerne.

I maj var priserne 7,4 procent højere, end de var på samme tidspunkt sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Dermed når inflationen sit højeste niveau siden maj 1983, hvor årsstigningen var 7,6 procent.

Det her er vanvittige stigninger i forbrugerpriserne

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

Overordnet set arbejder Danmarks Statistik med to kategorier, når de opgør inflationen: varer og tjenester.

Det er særligt kategorien "varer", der driver inflationen. Den dækker groft sagt over fysiske varer, som man kan røre ved eller forbruge, og kunne eksempelvis være et fjernsyn. Gas, el og fødevarer tæller også med her.

Her er priserne isoleret set steget med 11,4 procent siden sidste år, og ifølge Danmarks Statistik er det ”i meget høj grad” el, fødevarer, brændstof og gas, der er steget i pris.

For den anden kategori – tjenester, som består af alt andet – er priserne vokset med 3,2 procent.

Det "gnasker sig gennem" danskernes pengepung

Ifølge cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre svarer de nuværende prisstigninger til, at en almindelig børnefamilie skal have mere end 32.000 kroner ekstra op ad lommen om året – bare for at holde sit normale forbrug.

Med andre ord bliver danskerne fattigere, selvom der ikke står færre penge på deres bankkonto.

- Det her er vanvittige stigninger i forbrugerpriserne. Der er tale om den kraftigste stigning siden 1983. Det bider benhårdt på husholdningsbudgetterne, og man kan næsten høre, hvordan det gnasker sig gennem danskernes pengepung, siger Jeppe Juul Borre i en kommentar.

De stigende priser er dog ikke kun et dansk fænomen, fortæller Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Priserne stiger nemlig i det meste af verden.

Overordnet set skyldes det, at forbrugerne har for mange penge på hænderne, hvilket har trukket forbruget højere op, end økonomien kan holde til.

- Når der ikke er nok ting at købe, men folk gerne vil købe dem og har pengene, så sker der det, at priserne stiger. Det er den proces, vi er i nu, og det er vi nødt til at lave om på. Det er derfor, vi har udsigt til rentestigninger, siger han til TV 2 og fortsætter:

- Vi er nødt til at blive lidt fattigere, for der er ganske enkelt ikke nok at købe.

Økonomer forventer, at "inflationen damper af"

Typisk har man en ambition om at holde inflationen på cirka 2 procent, men de seneste år har Danmark ligget lavere.

Gennem de seneste måneder er priserne dog skudt i vejret. Og da Danmarks Statistik sidst udgav sine inflationstal – tallene for april – lå inflationen på 6,7 procent.

På daværende tidspunkt kaldte Danske Banks chefanalytiker og privatøkonom Louise Aggerstrøm udviklingen for "voldsom" og "opsigtsvækkende".

Også statsminister Mette Frederiksen (S) gav dengang udtryk for bekymring på de danske forbrugeres vegne.

- Der vil være danskere, som får stadigt sværere ved at få deres privatøkonomi til at hænge sammen, sagde hun i forbindelse med en spørgerunde i Folketinget.

Siden da har en række økonomer givet deres bud på, hvordan inflationen fremadrettet vil udvikle sig. Flere af dem mener, at inflationen vil "dampe af" i løbet af efteråret.

- Vi forventer, at inflationen over de kommende måneder vil være på det nuværende niveauer, hvorefter den vil aftage i den sidste del af året, vurderer Jeppe Juul Borre fredag.

I slutningen af 2022 forventer Arbejdernes Landsbank således en inflation på omkring 4,5 procent, hvilket i 2023 vil falde til 3 procent.

Mens flere og flere unge med psykiske problemer henvender sig til psykologer, meldes der om stadig længere ventelister.

Det skriver Dansk Psykolog Forening i en pressemeddelelse.

- Det er kommet bag på os alle sammen, hvor mange unge vi har i vores samfund, som har det rigtig dårligt og har brug for behandling for at kunne fungere i deres hverdagsliv, siger Dea Seidenfaden, fungerende formand i foreningen.

Hun fortæller at, unge i snit skal vente over et halvt år på gratis psykologhjælp, hvis de har angst eller depression.

Psykologer siger nej til patienter

Unge mellem 18 og 24 år har siden 1. januar i år haft adgang til gratis psykologhjælp gennem en ny ordning, hvis de er blevet ramt af angst eller depression. Det blev vedtaget som led i finansloven sidste år.

Det har imidlertid fået de unge til at valfarte til landets psykologer, i en sådan grad at det har presset ventetiderne yderligere i vejret.

En del psykologer tager derfor ikke længere imod flere patienter og har altså lukket for optag til deres ventelister.

Kan skabe lange ventelister

Dansk Psykolog Forening har da også været nødt til at opfordre de psykologer, der er tilknyttet ordningen, til at dæmpe aktiviteten.

Det skyldes, at den pulje penge, som er blevet øremærket gratis psykologhjælp, bliver brugt for hurtigt, hvis ikke man stopper op.

Frygten er dog, at opbremsningen vil skabe endnu længere ventetid.

Foreningen mener, at der findes omkring dobbelt så mange unge med behov for behandling, som ordningen kan rumme i dag.

Behov for flere penge

Dea Seidenfaden peger på, at der er behov for yderligere finansiering af ordningen.

Men hun mener også, at der er dybereliggende problemer i samfundet, som bør løses.

- Situationen med de unge er både overvældende og forfærdelig, og vi skal også fremadrettet forebygge, så færre unge får det så dårligt, at de skal til psykolog. Men lige nu står vi i et akut problem, siger hun.

- Det kan jo ikke være rigtigt, at vi skal have så store mængder af unge i vores samfund, som mistrives i en grad, så de har brug for at komme til psykolog.

Under coronapandemien er der foretaget offentlige indkøb uden konkurrence for knap 13 milliarder kroner.

Det skriver Politiken.

Tallet fremgår af et skriftligt svar fra justitsminister Mattias Tesfaye (S) til Folketingets Epidemiudvalg og Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

I svaret indgår kun indkøb af coronarelaterede varer såsom kviktest. Derfor kan det samlede omfang af offentlige indkøb uden udbud være endnu højere.

'Ekstraordinært stort beløb'

Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard siger, at der i forhold til de knap 13 milliarder kroner uden udbud er tale om "et helt ekstraordinært stort beløb".

Han vurderer, at myndighederne ved at undlade udbud har spildt beløb, der svarer til hele den pulje, som Folketinget har afsat til anlæg af nye nærhospitaler de næste 5-6 år.

- Her taler vi om indkøb uden udbud for knap 13 milliarder, og jeg mener ikke, det er usandsynligt, at det offentlige kunne have sparet i omegnen af fire milliarder.

- Det er et svært overslag at lave, men det er helt sikkert, at vi taler meget, meget store besparelser, siger Jes Søgaard til Politiken.

Varer for 6,1 milliard kroner

Justitsminister Mattias Tesfaye skriver i et svar til Politiken, at "det ville være forkert ikke at drage læring af coronapandemien, og det gælder selvfølgelig også de mange indkøb, der er foretaget som en del af håndteringen af pandemien".

Han forsvarer dog den manglende konkurrenceudsættelse inden for sit ministeriums ansvarsområde, da "flere af indkøbene er foretaget i en helt ekstraordinær situation".

Af svaret til Folketingets Epidemiudvalg fremgår det, at regionerne mellem marts 2020 og januar 2022 har købt coronarelaterede varer for 6,1 milliard kroner, staten for 4,2 milliarder kroner og kommunerne for 2,5 milliarder kroner.

Samlet løber det op i 12,83 milliarder kroner, viser svaret ifølge Politiken.

Der er høj sandsynlighed for, at vi vil se en generel stigning af forekomsten af covid-19 drevet af Omikron-varianten BA.5 den kommende tid.

Faktisk forventes den smitsomme variant at være dominerende i Danmark i løbet af de kommende en til tre uger.

Det skriver Statens Serum Institut i en ny risikovurdering, som TV 2 er i besiddelse af.

Af vurderingen fremgår det, at der på nuværende tidspunkt ikke er tegn på, at infektioner med den nye BA.5-variant er mere alvorlige end tidligere.

- På den baggrund vurderes konsekvenserne af en stigning i epidemien i forhold til alvorlige forløb at være moderat for den generelle befolkning, skriver SSI.

Højere risiko for ældre

Torsdag steg coronasmitten i Danmark for første gang siden februar.

Årsagen findes i den nye undervariant, som allerede raser i Portugal, og som Seruminstituttet altså forventer vil blive den dominerende variant inden for få uger.

Selvom der aktuelt ikke er noget, der tyder på, at varianten fører til mere alvorlige forløb end tidligere, kommer BA.5-varianten med en højere risiko for, at den ældre del af befolkningen smittes.

- Aktuelt har de ældre aldersgrupper den højeste positivprocent. Derudover har de ældre aldersgrupper ikke været smittet i så stor udstrækning under Omikron-bølgen med BA.2 som den øvrige befolkning, skriver SSI og tilføjer:

- En ny større smittebølge kan derfor medføre en afledt stigning i indlæggelser blandt de ældre og sårbare.

Ordførere indkaldt fredag

Ud over positivprocenten er incidenstallet på nuværende tidspunkt også højest blandt de ældre aldersgrupper, fremgår det af SSI-vurderingen.

Samtidig ses der tegn på stigende positivprocent blandt sundheds- og plejepersonale.

Ifølge TV 2s oplysninger er sundhedsordførerne fredag morgen klokken 8 indkaldt til orientering i Sundhedsministeriet om den nye risikovurdering.

Her vil Statens Serum Institut også være til stede.

Ikke siden februar har vi set en stigning i antallet af coronasmittede, men torsdag oplyste Statens Serum Institut (SSI), at tallet igen var gået op.

Helt konkret er der fra uge 21 til 22 sket en stigning fra 3290 til fælde til 3805, altså knap 16 procent.

Årsagen til stigningen findes i den nye undervariant af omikron BA. 5, som allerede har ramt Portugal hårdt, og som seruminstituttet forventer vil blive den dominerende variant hen over sommeren.

- Det betyder, at vi godt kan komme til at se yderligere smittestigninger i den kommende periode, siger Tyra Grove Krause, faglig direktør i SSI, i pressemeddelelsen.

Den dominerende variant lige nu er BA. 2-Omikron-varianten, og her er der sket et fald i antallet af tilfælde fra 60,9 procent til 41,3 procent fra uge 19 til 22. Samtidigt har der været en stor stigning i antallet af smittede med den nye BA. 5-omikron-variant.

Vaccinerne er mindre effektive

Selvom denne variant er mere smitsom, tyder det ikke på, at man bliver mere syg. Til gengæld ser det ud til, at beskyttelsen både fra vacciner og immunitet fra tidligere smitte har en mindre effekt.

Og det kan give en udfordring, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

- Selv hvis man har klaret sig gennem tidligere bølger og er vaccineret, så vil man ikke være lige så godt beskyttet, hvis vi får en bølge med BA. 5-varianten, siger han til TV 2.

Det skyldes blandt andet, at vores vacciner er varianttilpassede og udviklet til at bekæmpe BA. 1 og BA. 2. Og selvom man med mRNA-teknologien, som Moderna- og Pfizer-vaccinerne er udviklet med, i løbet af fire til fem måneder kan ændre vaccinerne, så skal de gennem en afprøvning, før de kan bruges til massevaccination.

- Vi er stadig i gang med at evaluere på de seneste versioner af de varianttilpassede vacciner, og det er noget, der er et stort fokus på internationalt, så derfor er det ikke den bedste nyhed, at der er en ny variant, siger professoren.

Flere varianter kan være på vej

Deltavarianten, som var den dominerende variant i efteråret, udviklede ni nye varianter, så det er ifølge Jens Lundgren ikke usandsynligt, at Omikron-varianten også vil udvikle sig – og i efteråret, når risikoen for smitte er størst i Danmark, kan BA. 5-variant blot være en mellemregning.

Men der er alligevel ikke grund til bekymring i et velvaccineret land som Danmark.

- Vi skal være opmærksomme på, at vi får genstartet vaccinationsprogrammet, men det er ikke nødvendigt endnu, siger Jens Lundgren.

Sygdomsforløbet med den nye BA. 5-variant er ikke umiddelbart værre, og for de fleste smittedes vedkommende vil et sygdomsforløb minde om dem, vi havde i starten af året. Sårbare grupper bør dog være ekstra opmærksomme.

- Det kan blive et problem, specielt hvis man ikke har en god vaccineimmunitet. Derfor bør man også, hvis man er i den gruppe, sørge for at blive revaccineret rettidigt. Selvom vaccinerne ikke er perfekte, så giver de god beskyttelse mod alvorlig sygdom – blandt andet på grund af effekten fra krydsvaccination, siger Jens Lundgren.

Ingen stigning i antallet af indlagte

Selv om smittetallene stiger, ses samme tendens ikke i nye indlæggelser relateret til coronavirus.

I uge 22 er antallet af indlæggelser faldet med 11 procent til 179, skriver SSI i en tendensrapport. På intensivafdelingerne var der ni indlæggelser i uge 22 mod 13 i ugen før.

Knap 62 procent af den danske befolkning er vaccineret mod coronavirus med tre vaccinestik. Det svarer til omkring 3,6 millioner personer.