Da Daniel Tørnqvist var ni år, flyttede Jón Tór Strøm ind på villavejen tæt på Hareskoven, hvor han boede.

Selvom Daniel Tørnqvist havde cerebral parese og kun kunne gå mellem 20 og 50 meter ad gangen, blev de to hurtigt venner, og Jón Tór Strøm begyndte at udfordre Daniel Tørnqvist til at gå.

- Han hev mig bogstaveligtalt op ad den kørestol. Han tog mig ud på de her gåture uden at tænke, at jeg faktisk havde det her handicap, fortæller Daniel Tørnqvist i ’Go’ morgen Danmark’.

Og de 50 meter, som Daniel Tørnqvist maksimum kunne gå, blev til først 15, 20 og senest 50 kilometer, og i dag er kørestolen parkeret på kommunen, og der skal den blive, lyder det.

- At gå betyder alt. Det gør, at jeg kan komme rundt uden at være bundet til en hjælper, der går bag og skubber mig, siger Daniel Tørnqvist.

Det startede med en tur hjem fra biografen

Som barn følte Daniel Tørnqvist sig meget anderledes.

Når han var på tur med skolen, var det klassekammeraterne, der skubbede ham i kørestolen, og lægerne forberedte ham på, at hans voksenliv ville komme til at foregå i en kørestol.

Men det ændrede sig, da Daniel Tørnqvist og Jón Tór Strøm en dag var i biografen sammen. Jón Tór Strøm havde ikke råd til en busbillet hjem, så han overtalte Daniel Tørnqvist til at gå de 20 minutter hjem.

Hvad Jón Tór Strøm dengang ikke vidste var, at Daniel Tørnqvist aldrig havde gået så langt før.

Efterfølgende begyndte de to at gå flere og flere ture sammen, og vennerne besluttede sig for at gå fra København til Helsingør i 2019, hvilket er deres hidtil længste tur.

- Vi valgte ikke bare at gå 45 kilometer, vi valgte at tage fem kilometer ekstra. Vi skulle lige op på 50, og der sagde min mor: ”I er sindssyge”, forklarer Daniel Tørnqvist.

Et fantastisk venskab

Daniel Tørnqvist er i dag 26 år, og han giver Jón Tór Strøm en stor del af æren for, at han kan gå, løbe, hoppe og springe og ikke er afhængig af en kørestol.

Det har givet mig enormt meget selvværd

Jón Tór Strøm, studerende

Men det er ikke kun Jón Tór Strøm, der har ændret Daniel Tørnqvists liv.

- Han er min bedste ven, han har givet mig så meget. Daniel er en meget direkte person. Han langer svesken ud på disken, lige som den er. Det har givet mig enorm meget selvværd, fordi han er så god til at udtrykke, hvor taknemmelig han er, og hvor glad han er for en.

Gåturene har de holdt fast i, og de drømmer om at gå endnu længere eller tage til Irland eller Skotland og gå i højlandet.

- Vi snakker om, at vi gerne vil gå mammutmarchen på et tidspunkt. Det er 100 kilometer, så vi skal lige træne op først, slutter Jón Tór Strøm.

Se interviewet med Daniel Tørnqvist og Jón Tór Strøm i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Torsdag har omkring 1000 SAS-piloter varslet, at de går i strejke, hvis ikke en overenskomst findes.

Ifølge SAS er strejkevarslet skødesløst og uden forståelse for selskabets situation.

Pilotforbundenes varsel er skødesløs

Alexandra Lindgren Kaoukji, SAS' danske pressechef

Det skriver SAS' danske pressechef, Alexandra Lindgren Kaoukji, i et skriftlig svar til Ritzau:

- Pilotforbundenes varsel er skødesløs og viser en chokerende mangel på forståelse for den kritiske situation, som SAS befinder sig i, skriver hun.

Opsagt under epidemi

SAS er i gang med at føre en redningsplan ud i livet ved navn SAS Forward. Her er et element, at der skal spares på omkostningerne herunder på personale.

Ifølge de danske SAS-piloter i Dansk Pilotforening har de tilbudt omkring 25 procents besparelse.

Til gengæld vil Pilotforeningen være sikker på, at det er fagforeningens medlemmer, der får de nye arbejdspladser, som SAS skal have besat i datterselskaberne SAS Link og SAS Connect.

Der er tale om de piloter, der blev opsagt, da corona-epidemien lukkede luftfartsbranchen.

'Vælger konflikt fremfor forhandlinger'

Ifølge Alexandra Lindgren Kaoukji bidrager piloterne dog ikke tilstrækkeligt, hvis SAS Forward skal redde SAS:

- SAS' plan for at gøre selskabet konkurrencedygtigt, SAS Forward, kræver at alle deltager, inklusive piloterne, skriver hun.

- Dagens varsel viser, at pilotforbundene vælger konflikt fremfor forhandlinger og dermed ikke bidrager med sin del af planen.

- Derudover kræver de vetoret på nøglebeslutninger, som de ikke bryder sig om, som normalt skal træffes af bestyrelse og koncernledelse.

Strejke vil være ødelæggende

Luftfartsanalytiker hos Sydbank Jacob Pedersen vurderer, at en pilotstrejke i sommerferie vil blive dyrt for SAS og et alvorligt problem. SAS går så langt som at skrive, at en strejke vil sætte hele SAS' fremtid på spil:

- En strejke vil være ødelæggende og risikere fremtiden for hele virksomheden og tusindvis af kollegers job, skriver pressechefen.

- Vi antager, at piloterne ved, hvad der er på spil, og i stedet vælger at fortsætte arbejdet med at finde en løsning.

Ifølge piloterne har der været drøftelser mellem dem og SAS siden november uden resultat. 1. april udløb overenskomsten. Det er derfor piloterne ikke har fredspligt og kan varsle en strejke.

Det har de gjort, så det kan træde i kraft om tidligst 14 dage.

Det delvist danske flyselskab SAS kan stå over for en omfattende pilotstrejke.

Omkring 1000 piloter har således varslet konflikt fra tidligst om 14 dage. Det fortæller Dansk Pilotforening, der er en del af SAS Pilot Group for SAS-piloter i Danmark, Norge og Sverige.

Samtidig med at de danske piloter har afleveret et strejkevarsel, har SAS-piloter i Norge og Sverige gjort det samme.

Det ligner en strejke, som, hvis den bliver til noget, kommer til at ramme sommerferien

Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank og ekspert i luftfartsbranchen

I værste fald kan det ende med at lamme store dele af SAS' flyafgange, vurderer Sydbanks aktieanalysechef og ekspert på området, Jacob Pedersen:

- Strejker piloterne i Sverige, Norge og Danmark, er det kun en beskeden del af SAS-flyvningerne, man kan gennemføre. Det vil betyde, at man i og for sig lægger trafikken stort set ned, og det er rigtig dyrt for SAS hver eneste dag, sådan en strejke løber, siger han til TV 2.

Risikerer at ramme sommerferien

Piloternes overenskomst udløb egentlig 1. april i år. Siden da har piloterne arbejdet videre på deres tidligere overenskomst.

Men fordi overenskomsten er udløbet, er det blevet muligt for piloterne at nedlægge deres arbejde og strejke, uden at det er i strid med reglerne.

En strejke skal dog varsles mindst 14 dage i forvejen, og derfor bliver det tidligst 24. juni 2022, at SAS-piloterne strejker.

Det er dagen inden skolernes sommerferie starter, men formanden for Dansk Pilotforening Henrik Thyregod afviser, at piloterne varsler strejke nu for at ramme SAS' højsæson i sommerferien.

Han peger på, at piloterne blandt andet fredede påsken fra strejke:

- Vi har siddet siden midt-november sammen med SAS for at finde ud af, hvad de har behov for i fleksibilitet og besparelser, siger han.

TV 2 har forgæves forsøgt at få et interview med SAS.

Selskabets pressechef i Danmark, Alexandra Lindgren Kaoukji, skriver i en mail til Ritzau:

- Pilotforbundenes varsel er skødesløs og viser en chokerende mangel på forståelse for den kritiske situation, som SAS befinder sig i.

Datterselskaber splitter

Det er særligt oprettelsen af SAS' to datterselskaber SAS Connect og SAS Link, der har været et stridspunkt i forhandlingerne om en ny overenskomst.

Ifølge Henrik Thyregod har piloterne fundet besparelser for cirka 500 millioner svenske kroner, hvis SAS' ledelse til gengæld kunne love, at de SAS-piloter, der mistede arbejdet under coronakrisen, kan blive ansat i datterselskaberne Connect og Link.

- Vi har brugt syv måneder. I fredags kunne SAS meddele os, at de ikke kunne give os en garanti for, at de ikke ville lave samme trick igen: altså oprette nye selskaber og lave nye overenskomster og tage vores arbejdspladser fra os.

Flere faggrupper i SAS har udtrykt utilfredshed med, at SAS efter coronakrisen i fagforeningernes øjne har genstartet aktiviteten i de nye datterselskaber på bekostning af aktivitet i SAS Scandinavian som før pandemien.

Rammer "rigtig, rigtig, rigtig" hårdt

Med den mulige strejke går denne uge fra at være slem til endnu værre for SAS.

I tirsdags meddelte den svenske stat, der ejer 21,8 procent af SAS, at man ville lukke pengekassen i. Det skete midt i en tumultarisk tid, hvor både eksperter og SAS' egen ledelse har nævnt risikoen for at gå konkurs.

På grund af coronakrisen har SAS' nemlig fået et gevaldigt tilbageslag økonomisk, og derfor har virksomheden lanceret planen "SAS Forward", der beskrives som omfattende.

I forbindelse med SAS' seneste kvartalsregnskab i slutningen af maj, indrømme topchef Anko van der Werff dog, at planen ikke gik efter hensigten.

- I lyset af de begrænsede fremskridt indtil videre, kan det ikke garanteres, at SAS Forward bliver succesfuldt gennemført, kommenterede Anko van der Werff i regnskabet.

Ifølge Jacob Pedersen fra Sydbank, har piloternes melding formentlig til hensigt at øge presset på SAS' ledelse.

- Der ingen tvivl om, at det her rammer SAS rigtig, rigtig, rigtig hårdt. Svenskerne er lige bakket ud af at fastholde deres ejerandel. Man står i en situation, hvor man skal forsøge at tiltrække masser af kapital, og det indtryk af sammenhold, der gerne skulle være, står skidt tilbage, siger Jacob Pedersen til TV 2.

Jacob Pedersen, ville du selv turde købe en billet til en sommerferien med SAS?

- Jeg ville da blive nervøs, hvis jeg havde en billet. Det ligner en strejke, som, hvis den bliver til noget, kommer til at ramme sommerferien.

I dag er Tyskland i sorg, efter at en mand kørte sin bil ned ad en gade fyldt med fodgængere i hovedstaden Berlin og ramte flere mennesker.

Men før vi kommer til denne tragedie, skal vi vende en meget omtalt historie herhjemme om en tidligere hooliganleder, der nu skal i forvaring.

Velkommen til dagens overblik.

Brøndby-hooligan idømt forvaring

Den 29-årige forhenværende Brøndby-hooligan Kevin Adrian Werner blev i dag idømt forvaring for vold, trusler og årelange voldtægter.

Kevin Adrian Werner var tiltalt for over 1300 tilfælde af seksuelle overgreb mod 15 drenge og unge mænd. Den yngste var 14 år, da overgrebene begyndte.

Han nægtede sig skyldig, men retten var altså uenig.

En mentalundersøgelse har fundet, at den nu dømte hooligan er psykopat, og anklageren sagde i sin afsluttende bemærkning, at han skulle i forvaring, fordi han ellers ville gå ud og gøre flere mennesker fortræd.

Og sådan blev det. Kevin Adrian Werner har dog anket dommen.

Ny coronavariant spreder sig herhjemme

De fleste har nok forsøgt at lægge coronavirus bag sig og er begyndt at tale om pandemien i datid. Men smitten er her altså endnu.

En ny virusvariant er kommet til Danmark, og i de kommende måneder bliver den dominerende.

Den er begyndt at sprede sig i varmere lande, hvilket ifølge forskere kan betyde, at den er bedre til at få fat herhjemme over sommeren end de øvrige coronavarianter.

Derfor kan Danmark blive ramt af en smittebølge allerede i det tidlige efterår, men den vil så til gengæld være ovre før vinteren, lyder det.

Bil kører ind i menneskemængde i Berlin

Onsdag formiddag kørte en sølvfarvet Renault ind i menneskemængde på en travl handelsgade i Berlin.

Mindst en person mistede livet, og mange blev kvæstet. Flere er i kritisk tilstand.

Bilen kørte flere hundrede meter ned ad strøget og endte med at torpedere en butiksrude, hvorefter den stoppede.

Føreren stak i første omgang af, men blev stoppet af forbipasserende, som tilbageholdt ham, indtil til politiet kom.

Årsagen til hændelsen er fortsat ukendt.

600 ulovlige sommerhuse risikerer nedrivning

Knap 600 sommerhuse eller tilbygninger mellem Houvig og Hauvig i Ringkøbing-Skjern Kommune er opført på et naturfredet område.

Derfor står husene ulovligt, og alle byggesagerne skal nu genbehandles.

Det har Ankestyrelsen afgjort, og det betyder, at sommerhusene risikerer at blive revet ned. Den lokale leder af kommunens afdeling for Land, By og Kultur, Ivan Thesbjerg, kalder det en ”rigtigt kedelig” sag.

Kommunen mener ikke, at afgørelsen er den rigtige, men har tænkt sig at efterkomme den, siger han.

Mand død fire dage efter knivstikkeri

En 37-årig mand, der for knap en uge siden blev stukket med kniv i Hobro, er død af sine kvæstelser.

Politiet betragter sagen som et drab og har anholdt en mistænkt. Desuden har politiet fundet en bestemt scooter, de har ledt efter.

Men politiet mangler stadig vidner. Derfor efterlyser de personer, der kan have set noget fredag aften på Randersvej i Hobro.

Den anholdte er en 40-årig mand, der blev anholdt i Milano i Italien mandag.

De tårner sig op over kajen i Thorshavn, Klaksvik og Runavik. De enorme fiskeskibe med kyrilliske bogstaver på siden og det russiske flag vajende over agterstavnen.

De bliver serviceret, får friske forsyninger og olie og kan omlaste deres fangst til fragtskibe, der sejler den hjem til Rusland.

Den færøske regering har ellers gentagne gange sagt, at landet – der ikke er med i EU – vil følge Vestens linje og indføre samme hårde sanktioner mod Rusland. For nylig forbød Færøerne derfor alle russiske skibe at lægge til.

Men det gælder ikke de russiske fiskefartøjer, der 190 gange årligt anløber færøske havne.

- Personligt har jeg meget svært ved at forstå, at man kan forsvare det, siger Kenn Skau Fischer, administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening.

Uoverskuelige konsekvenser

Færøerne og Rusland har i årtier samarbejdet om fiskeriet i Nordatlanten og Barentshavet.

Aftalen handler om en fordeling af fiskekvoter, så færinger kan fiske i Barentshavet, og russere kan fiske i Nordatlanten. Det er også en del af aftalen, at de russiske fartøjer lægger til i færøske havne, så man kan holde øje med, hvor meget de fanger. Og dermed undgår oliespild, som der er risiko for ved omlastning på åbent hav.

Fiskeri er det vigtigste erhverv på Færøerne. Erhvervet står for 95 procent af den samlede eksport. Indtil for nylig gik 25 procent af al færøsk eksport til Rusland.

Et brud på samarbejdet kan ifølge den færøske regering få uoverskuelige konsekvenser for landets økonomi.

Derfor fastholdes det, selvom færingerne ifølge formanden for Lagtingets udlandsudvalg, Bill Justinussen, står "last og brast med EU" om sanktionerne,

Det er ikke i strid med sanktionerne. Skibe, der fragter fødevarer, kan nemlig undtages, og det har Færøerne og Norge benyttet sig af.

Men regeringen oplever nu et stigende pres for at stoppe samarbejdet. For eksempel valgte det største fiskeriselskab, Bakkafrost, på eget initiativ at stoppe al eksport af fisk til Rusland få dage efter invasionen af Ukraine. Siden har flere virksomheder fulgt trop.

Hårde ord fra oppositionen

Formanden for det færøske oppositionsparti Tjooveldi, Høgni Høydal, siger, at "det mest passende er at stoppe handlen med det samme.”

Det samlede samarbejde om fiskeribestanden i Nordatlanten og i Barentshavet er det, der tæller for os

Bárður Nielsen, lagmand på Færøerne

Og det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin mener, at det ikke alene skal være slut med russiske skibe i færøske havne, men at man også bør stoppe al fiskeeksport til Rusland.

- Det bør standses. Det har Landsstyret ikke villet gøre, og jeg forstår ikke hvorfor. Selvom det kommer til ramme hårdt, bør vi ikke holde liv i handlen med Rusland, siger han ifølge Berlingske.

Men regeringen har ingen planer om at slå bremsen i, siger den færøske regeringsleder, Bárður Nielsen fra Sambandsflokkurin. Færøerne vil opfylde fiskeriaftalen for 2022.

- Økonomien i de fiskeskibe, der kommer til Færøerne, er nok ikke det helt store. Men samarbejdet om fiskeribestanden i Nordatlanten og i Barentshavet er det, der tæller for os, siger lagmanden under et pressemøde med den danske statsminister, der i øjeblikket besøger Færøerne.

Et uheldigt signal, siger SF

Adspurgt om det ømtålelige emne svarer Mette Frederiksen (S), at hun glæder sig over, at både Færøerne og Grønland har tilsluttet sig de sanktioner, der er besluttet i EU.

- Hvad der så træffes af beslutninger ved siden af, er et anliggende for Færøerne, siger hun.

Det er SF ikke enige i. Det er nemlig "et meget uheldigt signal" at tillade russiske skibe i de færøske havne, mener SF's Færøerneordfører, Karsten Hønge,

Se dig omkring... Vi har kun klipper, græs og nogle få får. Vi kan ikke leve af det. Det er fisk, vi lever af

Sigmundur Brestisson, styrmand, Klaksvik, Færøerne

Ordførerkollegaen fra Det Konservative Folkeparti, Rasmus Jarlov, siger til Berlingske, at ”det er mærkeligt", hvis Færøerne på denne måde "kører på frihjul", mens "alle andre skal lave sanktioner" mod Rusland.

- Det er det rigtige at gøre, og Færøerne har ligeså meget interesse som alle os andre i, at Rusland ikke får lov at tyrannisere andre lande, siger han til avisen.

Og Enhedslistens Christian Juul siger til TV 2:

- Selvfølgelig skal Færøerne lukke havnene, så vi kan styrke handelsblokaden over for Rusland. Men vi skal huske, at vi er et Rigsfællesskab. Vi skal finde løsninger, så Færøerne kan kompenseres.

Nemt for Danmark

Men foreløbig rokkes der ikke ved situationen, fastholder Bill Justinussen, formanden for Lagtingets udlandsudvalg.

- Vores fiskeriaftale med Rusland har jo vital betydning for det færøske samfund. Derfor er det en meget, meget kraftig sanktion, hvis Færøerne skal bryde med den. Det bliver vi nødt til at tænke rigtig meget over, siger han til TV 2.

Han tilføjer, at det er "nemt for Danmark at sanktionere fiskeskibe, for der er ikke så mange russiske fiskeskibe i danske havne."

Men her taler vi jo trods alt om samlede EU-sanktioner. EU har vedtaget, at der ikke anløber russiske skibe til EU-havne – men de må godt komme til Færøerne. Synes du ikke selv, det er mærkeligt?

- Nej, det synes jeg ikke, for vi er i en helt anden situation end de fleste EU-lande. Fiskeri er næsten 90 procent af vores økonomi. Vi har ikke andet, siger han.

Ukraine i hjertet

På havnen i Klaksvik udtrykker fiskerne, at de godt kan forstå ønsket om at straffe Rusland, men at omverdenen ikke forstår, hvor vigtig denne fiskeriaftale er for Færøerne.

- Der er mange følelser knyttet til det, siger styrmanden Sigmundur Brestisson, der har fisket i næsten 20 år, og hvis søn fisker i Barentshavet ved Rusland.

Han forstår tanken om, at Vesten må stå sammen. Men hele det færøske samfund afhænger af fiskeriet, indvender han.

- Se dig omkring... Vi har kun klipper, græs og nogle få får her på Færøerne. Vi kan ikke leve af det. Det er fisk, vi lever af. Vi må forsvare det, vi har. Vi er alle sammen meget kede af krigen og håber, at den ender snart. Men man skal tænke sig lidt om, siger han.

Sommerferien står snart for døren, og efter næsten to år i coronaens skygge har mange danskere denne sommer valgt at rejse udenlands.

Coronavirus er de seneste måneder lige så stille gledet ud af mange danskeres bevidsthed, men hvordan står det til med situationen for den smitsomme virus i andre europæiske lande?

TV 2 giver herunder et overblik over de nuværende coronaregler og -restriktioner på 11 af danskernes yndlingsdestinationer i Europa.

Ifølge Udenrigsministeriet kan nye regler vedrørende coronavirus i de nævnte lande blive indført med "meget kort varsel".

Derfor opfordres danskere, der rejser udenlands, til løbende at holde sig opdateret og tjekke lokale regler for vaccination, test, mundbind og karantæne.

Frankrig

Danmark bliver af Frankrig betegnet som en del af "grøn zone", og derfor gælder en række indrejserestriktioner.

Disse afhænger af, om den rejsende er færdigvaccineret, tidligere smittet eller hverken er blevet vaccineret eller smittet.

Vaccinerede er undtaget krav om karantæne, men man skal kunne fremvise dokumentation i form af det europæisk coronapas (digitalt) eller en covid-19-attest med QR-kode (papirversion).

Tidligere smittede bliver anset som immune seks måneder efter konstateret smitte. Dermed er de undtaget krav om karantæne og test ved indrejse til Frankrig, men skal kunne fremvise et positivt testresultat for mindst 11 dage og højst 6 måneder siden som dokumentation.

Rejsende, som hverken er vaccineret/færdigvaccineret eller tidligere smittede, skal kunne fremvise en negativ pcr-test, der er højst 72 timer gammel, eller en negativ antigentest for covid-19, der er højst 48 timer gammel.

Reglerne gælder ikke for børn under 12 år.

Der er ingen krav om brug af mundbind i den offentlige transport, men på hospitaler og plejehjem skal disse findes frem.

Spanien

Alle indrejserestriktioner til Spanien for rejsende fra Danmark er ophævet.

Dermed er der ikke længere krav om fremvisning af hverken coronapas eller indrejseformular ved indrejse til Spanien, uanset hvordan man kommer til landet.

Coronapas er ligeledes fortid på eksempelvis barer og restauranter.

Krav om brug af mundbind er stort set udfaset. Det er som udgangspunkt kun obligatorisk at bære mundbind i forbindelse med besøg på hospitaler, apoteker, plejehjem samt i den offentlige transport.

Portugal

Fremvisning af et europæisk coronapas (digitalt) er tilstrækkeligt for at rejse ind i Portugal, hvis man som dansker er fuldt vaccineret eller har været tidligere smittet op til 180 dage før indrejse.

Børn under 12 år er undtaget dette krav.

Er man hverken vaccineret eller har et immunitetspas, gælder der krav om en negativ coronatest.

En antigentest for covid-19 skal være taget 24 timer før afrejse, mens en pcr-test er gældende 72 timer før afrejse.

Der gælder dog særlige rejserestriktioner til de portugisiske øer Madeira, Porto Santo og Azorerne. Der er krav om brug af mundbind i den offentlige transport samt på hospitaler og plejehjem.

Det er værd at bemærke, at der i Portugal i øjeblikket opleves en stigning i coronasmitten som følge af den nye Omikron-undervariant BA.5.

Italien

Gældende fra 1. juni er indrejserestriktionerne bortfaldet, og dermed er det ikke længere krav om fremvisning af coronapas ved indrejse til Italien.

Frem til foreløbigt 15. juni er der krav om at bære mundbind af typen FFP2 i den kollektive transport, som tæller tog, bus og metro.

Masken skal desuden anvendes på hospitaler, plejehjem og i lægehuse – samt indendørs i teatre, biografer, koncertsteder og i forbindelse med indendørs sportsbegivenheder.

Storbritannien

I England er der for nuværende ingen restriktioner i forbindelse med indrejse. Dette gælder også i Skotland, Wales og Nordirland.

Uanset vaccinationsstatus behøver danskere ikke tage en test eller lade sig registrere hverken før eller efter indrejse til Storbritannien.

På visse spillesteder og til større begivenheder kan der dog være krav om, at man kan fremvise et såkaldt NHS covid-pas.

Det er et bevis på, at man enten er vaccineret med to doser af en godkendt vaccine, har taget en pcr- eller antigentest senest 48 timer inden, eller at man er undtaget for vaccination og test af medicinske grunde.

Mundbind er ikke er krav, men den britiske regering anbefaler, at man bruger mundbind i store forsamlinger.

Tyskland

Gældende fra 1. juni er samtlige indrejserestriktioner bortfaldet ved indrejse til Tyskland.

Der er dog fortsat krav om, at nære kontakter til smittede skal gå i fem dages karantæne, hvis de hverken er vaccineret eller tidligere smittede.

Der er krav om brug af mundbind i den offentlige transport – mange steder af typen FFP2. Desuden skal mundbind bæres i sundhedssektoren, på plejehjem samt herberger.

Restauranter, hoteller, forretninger og kulturinstitutioner kan dog vælge, at deres kunder og gæster skal bære mundbind.

I Tyskland oplever man i øjeblikket – ligesom i Portugal – stigende coronasmittetal som følge af den nye Omikron-undervariant BA.5.

Østrig

I Østrig er der ikke længere krav om hverken vaccination, test, registrering eller karantæne for danskere, som rejser til alpelandet.

Men på landets sygehuse, plejehjem og lignende institutioner skal man kunne forevise dokumentation for, at man enten er vaccineret, har overstået smitte eller en negativ coronatest.

På de nævnte steder er der fra 1. juni pligt om brug af mundbind af typen FFP2.

Endelig er der i hovedstaden, Wien, krav om, at FFP2-masken tages frem i den offentlige transport og på apoteker.

Grækenland

Danskere kan rejse ind i Grækenland uden nogen form for covid-19-relaterede begrænsninger.

Der er dog krav om brug af mundbind i den offentlige transport såsom busser, metro, sporvogn, taxa og færger – samt på apoteker, hospitaler, plejehjem og lignende.

Børn under fire år er undtaget kravet om at bære mundbind.

Tyrkiet

Der er ingen covid-19-relaterede rejserestriktioner for danskere, der tager til Tyrkiet.

Dermed skal man hverken kunne dokumentere, at man er vaccineret, tidligere smittet eller fremvise en negativ coronatest.

Brug af mundbind er påkrævet på hospitaler.

Sverige

Gældende fra 1. april er alle rejserestriktioner bortfaldet for danskere ved indrejse til Sverige. Der er således ikke længere krav om hverken test eller vaccination ved indrejse.

Der er heller ikke krav om brug af mundbind.

Norge

Gældende fra 12. februar er alle rejserestriktioner ophævet for danskere ved indrejse til Norge. Der er således ikke længere krav om hverken indrejseregistrering eller test før ankomst for ikkevaccinerede.

Den norske sundhedsminister råder dog ikkevaccinerede til at være forsigtige, hvis de rejser til den norske øgruppe Svalbard, da sundhedsvæsenet på den nordlige ø er begrænset.

15 personer er blevet registreret smittet med infektionssygdommen listeria i maj måned.

Det oplyser Statens Serum Institut i en ugentlig opdatering.

- Det er usædvanligt, at vi i Danmark ser et sygdomsudbrud med listeria med så mange tilfælde inden for en kort periode, siger Luise Møller, epidemiolog ved instituttet, i en skriftlig kommentar.

- Det tyder på, at der er en fødevare på markedet, som er stærkt forurenet med listeriabakterier. Vi arbejder derfor på højtryk for at finde smittekilden, så vi kan undgå at flere skal blive syge.

Kan give febersymptomer

Normalt registreres omkring fire tilfælde med listeria hver måned.

Sygdommen kan give milde febersymptomer, men kan også vise sig som enten blodforgiftning eller meningitis, hvis man har et svækket immunforsvar.

I den ugentlige opdatering fra instituttet oplyses det, at tre ældre personer har mistet livet, efter at de er blevet smittet med infektionssygdommen.

Ifølge Statens Serum Institut er det ikke usædvanligt, at ældre kan ende med at miste livet af sygdommen, der i nogle tilfælde er meget alvorlig.

Sygdommen har en dødelighed på 25 procent.

Anbefaler friske fødevarer

Alle 15 patienter, der primært er fra Region Hovedstaden, har på et tidspunkt i maj været indlagt. Desuden havde de alle underliggende sygdomme, der gjorde dem mere modtagelige for alvorlig sygdom med listeria.

- Vi ved, at det er præcist den samme listeriabakterie, patienterne er blevet syge af, siger Luise Møller.

- Det indikerer, at det er den samme smittekilde, de er blevet syge af, og vi har derfor igangsat et større detektivarbejde med interviews af patienter og opfølgning på fødevarer for at finde smittekilden.

Hun understreger, at det særligt er ældre og gravide kvinder, der skal være opmærksomme på sygdommen.

Det anbefales, at hvis man eksempelvis spiser kødpålæg og koldrøget fisk, som er to af de helt store risikofødevarer, så skal det være så frisk som muligt.

- Man skal sikre, at temperaturen i køleskabet ikke er varmere end 5 grader, og undgå at spise bløde oste lavet af upasteuriseret mælk, lyder det fra epidemiologen.

Selvom Lagkagehusets omsætning i 2021 nærmere sig året før corona-epidemien, nåede det ikke helt samme niveau og samtidig endte selskabet bag med et nyt underskud på 89,4 millioner kroner.

Det viser bagerikædens regnskab ifølge Børsen.

Med underskuddet har Lagkagehuset tabt penge stabilt de seneste 4,5 år siden et ejerskifte. I alt er underskuddene oppe på samlet 542 millioner kroner.

Det med afstand dyreste år i den forstand var 2020, hvor Lagkagehuset tabte 228 millioner kroner.

- Resultat for året betragtes som utilfredsstillende i en generel forstand men acceptabel under de markedsbetingelser, der var under pandemien, skriver Lagkagehusets ledelse i regnskabet.

Til Børsen forklarer direktør Jason Cotta, at ledelsen ikke bekymrer sig så meget om bundlinjen. I stedet ser man på resultatet af driften - og ser dermed bort fra nedskrivninger og andre finansielle påvirkninger.

Restriktioner hæmmede salget

Betragter man resultatet af driften alene er det et overskud på 140 millioner kroner.

I regnskabet forklares underskuddet på bundlinjen med, at der igen i 2021 var restriktioner i forbindelse med corona-epidemien, der hæmmede salget.

Bageri-kæden har benyttet de to coronaår til at få flere butikker og færre ansatte. I 2019 var der over 1300 ansatte og 114 butikker. Efter 2021 har Lagkagehuset 1551 ansatte og 125 butikker.

Samtidig har Lagkagehuset store forventninger til 2022, hvor salget skal overgå 2019, der har været selskabets hidtil bedste år på den konto.

- Vi starter 2022 med en forretning, der er ved godt helbred og er godt positioneret til at kapitalisere på de vækstmuligheder som præsenterer sig på markederne i alle de tre lande, vi opererer i: Danmark, Storbritannien og USA, skriver Lagkagehuset.

I de varmere sommermåneder er der mindre risiko end om vinteren for at blive smittet med coronavirus. Blandt andet fordi vi opholder os mere udenfor.

Det har mange danskere under den over to år lange pandemi mærket på egen krop – smitten har været næsten forsvundet om sommeren for at vende tilbage med fuld kraft om vinteren.

Det kan godt begynde at ligne, at vi får en bølge i det tidlige efterår

Viggo Andreasen, lektor ved Roskilde Universitet

Men i eksempelvis Portugal – hvor 86 procent af befolkningen er fuldt vaccineret – udspiller der sig lige nu en anden virkelighed.

For selvom smittetallene fortsat kun udgør en tredjedel af det høje niveau fra vinteren, er der lige nu stigende smitte med coronavirus. Og det er i en sådan grad, at landet har den anden højeste smitterate i verden.

Også i Danmark kan der ifølge Viggo Andreasen, der er lektor ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi, komme en ny smittebølge. Og den vil formentlig være overstået, før det bliver vinter.

- Det kan godt begynde at ligne, at vi får en bølge i det tidlige efterår, siger han til TV 2.

Ny undervariant driver smitten i vejret i flere lande

Årsagen er den nye Omikron-undervariant BA.5, der lige nu driver smittetallene i vejret ifølge de portugisiske myndigheder. Det er den samme, der i det tidlige forår gav stigende smitte i Sydafrika.

Varianten står for 90 procent af smittetilfældene i Portugal, og den er nu blevet den dominerende variant i stedet for BA.2.

- Portugal er sandsynligvis det europæiske land med det højeste antal af denne undervariant, og det forklarer delvist det høje antal tilfælde, som vi oplever, oplyste den portugisiske sundhedsminister, Marta Temido, i sidste uge.

Også i Tyskland og Schweiz er der stigende smitte med BA.5, skriver Isabella Eckerle, der er tysk virolog, professor og direktør for Center for Emerging Viral Diseases ved universitetshospitalet i Geneve, på Twitter.

I Tyskland kan der ligefrem blive tale om en sommerbølge, siger den tyske forsker Sebastian Müller til det tyske medie Handelsblatt.

Men hvorfor er der nu bekymringer om en sommerbølge, når stigende smittespredning de seneste to år er sket i efterårs- og vintermånederne?

Det er der flere forklaringer på.

Hver ny variant er blevet bedre til at smitte

Den første forklaring kan være dét, som et nyt amerikanske studie også viser: at de to nye Omikron-varianter BA.4 og BA.5 både er mere smitsomme end tidligere varianter, men også er bedre til at undvige immunitet fra vaccination og tidligere smitte – selv tidligere smitte med Omikron.

- BA.4 og BA.5 vil sandsynligvis føre til flere gennembrudsinfektioner i de kommende måneder, står der blandt andet i studiet, der endnu ikke er fagfællebedømt.

Samtidig fremgår det af studiet, at som Omikron har udviklet sig over de seneste få måneder, ”er hver efterfølgende variant tilsyneladende blevet bedre til at smitte mellem mennesker”.

Og netop det kan være en anden forklaring på, hvorfor smitten lige nu er stigende i Portugal.

For jo mere smitsom en virus er, jo mindre betydning har årstider, oplyser to eksperter til TV 2.

Jo mere smitsom, jo mindre betyder sommer og sol

Viggo Andreasen forklarer det sådan her:

- Vi har om sommeren været vant til, at den corona, vi havde, ikke var i stand til at sprede sig, fordi hver smittet nåede at smitte mindre end én ny person.

Det var tilfældet med både Alfa- og Delta-varianten. Men det kan nu have ændret sig med Omikron, der er mere smitsom end både Alfa og Delta, og hvor hver undervariant ser ud til at være mere smitsom end den forrige.

- Nu er corona blevet så smitsom, så hver smittet, selv om sommeren, kan nå at smitte mere end én. Og det vil sige, at vi godt kan få epidemier, selvom det er sommer, siger Viggo Andreasen.

Han bliver bakket op af Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet:

- Jeg kan frygte, at det er det, vi ser frem mod (stigende smitte om sommeren, red.), når det gælder Omikron-varianterne BA.4 og BA.5, siger han til TV 2.

Allan Randrup Thomsen fremhæver dog også, at varianterne endnu ikke er et problem i Danmark. For selvom varianten BA.5 er steget med 135 procent om ugen ifølge Statens Serum Institut (SSI), er den dominerende variant stadig BA.2, og smittetallene har indtil nu været faldende.

- Men på baggrund af tallene fra Portugal tyder det på, at Omikron-varianten BA.5 kan sprede sig om sommeren – selvom at man har en velvaccineret befolkning, siger han.

Tirsdag oplyste den danske sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), at smitten nu er "stagnerende til svagt stigende", og at BA.5 forventeligt vil blive den dominerende variant i Danmark i løbet af sommeren.

Omikron opfører sig anderledes end Alfa og Delta

En tredje forklaring kan også være, at de første varianter af Omikron viste sig at være mindre sygdomsfremkaldende end Delta-varianten. Det skyldes blandt andet, at Omikron sætter sig højere op i luftvejene, end det var tilfældet med Delta-varianten.

Vi er bestemt ikke stillet bedre end Portugal

Viggo Andreasen

Hvis de nye undervarianter opfører sig som forgængerne BA.1 og BA.2, kan det også betyde, at årstiden har mindre at sige.

- De øvre luftveje ligger jo tæt på udgangen så at sige, så i hvert fald når det gælder dråbeinfektion, burde der nemmere kunne ske smittespredning på trods af årstiden, siger Allan Randrup Thomsen.

Viggo Andreasen forklarer, at eksperterne faktisk med de første coronavarianter var overraskede over, hvor lidt coronavirussen spredte sig om sommeren.

- Når vi taler om andre virusarter, er der en sommereffekt, men den er ikke helt så voldsom, som vi oplevede det med corona, siger Viggo Andreasen.

Noget tyder dog altså nu på, at det ser ud til at have udlignet sig.

Danmark er ikke bedre stillet end Portugal

Men hvordan er Danmark så stillet, hvis smittetallene i Danmark begynder at stige, som det er tilfældet i blandt andet Portugal på grund af de nye varianter?

Ikke specielt godt, lyder det.

- Vi er bestemt ikke stillet bedre end Portugal, siger Viggo Andreasen.

Det skyldes blandt andet, at smitten med Omikron BA.2 i Danmark kom samtidigt med smitte med Omikron BA.1 og Delta-varianten. I flere andre lande, også lande omkring os, blev BA.2 først dominerende på et senere tidspunkt.

Samtidig fik danskerne også på et tidligt tidspunkt boostervaccinerne.

Og det kan altså stille Danmark dårligere ifølge de to eksperter, når det gælder smittespredning, end andre lande, fordi det er længere siden, at vi har været udsat for udbredt samfundssmitte og vaccinestik.

Omvendt fremhæver Allan Randrup Thomsen også, at den danske befolkning generelt er godt stillet, når det gælder alvorlig sygdom på grund af en høj tilslutning til vaccination og smitte med varianten BA.2.

Det er endnu uvist, om de nye undervarianter er mere sygdomsfremkaldende, men Allan Randrup er ikke så bekymret for, om vaccinerne og tidligere smitte fortsat beskytter mod alvorlig sygdom. Det samme har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fremhævet.

Samme toner lyder ligeledes fra professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet, Jens Lundgren. Det kan du læse her.

I snart to år har Jacques Prehn fra Næstved levet med uhelbredelig kræft i leveren. Han har fået fjernet to knuder med god effekt, men desværre er der nu en knude, der ikke kan fjernes.

Derfor får han livsforlængende behandling med kemo, der sprøjtes direkte ind i leveren via en sonde i lysken. Men da han skulle have sin anden behandling på Herlev Hospital 19. maj, gik noget galt.

At man kan sidde og lege gud på den måde, forstår jeg ikke

Jacques Prehn

- Jeg var gjort klar og havde fået noget beroligende og var på vej til operationsstuen. Men så blev jeg kørt tilbage igen. Forklaringen var, at de, der fremstiller kemoen, havde glemt at tjekke op på, at den skulle laves. Men jeg synes egentlig aldrig, at jeg har fået en rigtig forklaring på, hvordan det kan ske, fortæller han.

Jacques Prehn blev udskrevet med besked om at kontakte afdelingen efter weekenden. Men allerede om fredagen kontaktede Jacques Prehns hustru, Karina Prehn, afdelingen for at gøre dem opmærksom på, at det var vigtigt, at hendes mand fik en ny tid hurtigt, så kræften ikke udviklede sig unødigt.

Familien fik at vide, at de ville blive kontaktet senest om mandagen klokken 09.00, men de hørte intet fra dem. Da Jacques og Karina Prehn igen ringede til afdelingen, var der intet noteret om, at de skulle kontaktes, lød beskeden.

- Jeg bliver så vred. De har lavet en yderst alvorlig fejl, som for mit vedkommende kan have dødelig udgang før forventet. At man kan sidde og lege gud på den måde, forstår jeg ikke, siger Jacques Prehn.

Umuligt at få hjælp

Jacques Prehn fik, allerede da han første gang mødte på Herlev Hospital til sin første behandling, en fornemmelse af dårlig kommunikation. Der var lang ventetid uden forklaringer, der var travlhed, og det var umuligt at få hjælp til at komme på toilettet og få lidt at drikke.

- Fra den allerførste kontakt oplevede jeg, at kommunikationen mellem mig som patient og fagpersonalet var yderst mangelfuld, siger han.

Jacques og Karina Prehn har nu valgt at klage over forløbet til både Patientklagenævnet og til ledelsen på Herlev Hospital.

- Hvis ikke jeg havde min kone, ville jeg ikke have haft overskud til at klage. Systemet er så svært at komme igennem, og det er ikke alle, der har stærke pårørende, der kan hjælpe og råbe op. Hvis det var min Irma-butik, ville jeg ikke handle mælk der mere, men jeg har ikke andre muligheder. Det er et totalt ledelsessvigt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Jacques Prehn.

Klagen fik cheflægen for kræftafdelingen ved Herlev Hospital, Lisa Sengeløv, til at ringe dem op og beklage meget og samtidig lytte til deres kritikpunkter.

- De gange, jeg har været på kræftafdelingen B2, er jeg blevet mødt af forskellige læger, som ikke har kendskab til mig som patient eller til min sygdom og planen for behandlingen. Min kontaktansvarlige læge har ikke været til stede. Jeg har været på både Nykøbing Falster Sygehus, Slagelse Sygehus og Rigshospitalet og har slet ikke oplevet noget lignende, fortæller Jacques Prehn.

Usædvanligt travlt

Også Karina Prehn er rystet over forløbet.

- Etikken er slet ikke i orden. Man glemmer, at man er der for patienternes skyld. Det vidner om en dårlig kultur, siger hun.

TV2 ØST har kontaktet ledelsen på Herlev Hospital for at få en forklaring på forløbet.

- Jeg beklager meget, at Jacques har haft en dårlig oplevelse hos os. Årsagen til den manglende kemo skyldes ikke en forglemmelse, men en ærgerlig teknisk fejl, da vores bestilling af kemoen ikke var gået igennem til apoteket, som laver blandingen for os. Vi undersøger i øjeblikket, hvad der er sket, men kender endnu ikke grunden, fortæller cheflæge Lisa Sengeløv.

- Hvad angår Jacques' oplevelse af mangelfuld kommunikation, skyldes det desværre, at vi 19. maj havde usædvanligt travlt på Afdelingen for Kræftbehandling med rigtig mange patienter, hvilket har betydet, at vi ikke kunne være der for Jacques i det omfang, vi og han ønskede. Vi gør alt, hvad vi kan for at lære af vores fejl, for vi arbejder hver dag for at sikre patienterne den bedst mulige behandling. Det er derfor, at vi er her, siger hun.

2. juni skulle Jacques Prehn møde til den behandling, som han mistede 19. maj. Han var i forvejen blevet kontaktet af overlægen, der fortalte, at han håbede, at det ville gå bedre denne gang.

- Men jeg er ikke ude på særbehandling. Det skal jo gælde alle patienter, at de får en god behandling. Når jeg kigger på alle de andre patienter, bliver jeg ked af det, og jeg synes, at det er synd for dem. Der ligger patienter på gangene, og der er mange, der har det meget værre end mig, fortæller han.

I andet forsøg gik behandlingen godt.

- Det gik over al forventning. Alt kørte på skinner, sådan som det skulle have været fra starten af, og min kontaktlæge var der pludselig også, siger Jacques Prehn.

Når Jacques og Karina Prehn alligevel vælger at fortælle deres historie til TV2 ​ØST, skyldes det, at de er chokerede over deres oplevelse.

- Vi ved ikke, hvad de 14 dages forsinkelse i Jacques' behandling har betydet. Hvor meget har kræften bredt sig på de 14 dage? Det kan vi ikke vide, og det er ikke i orden at bringe os i den situation. De må stramme op, siger Karina Prehn.