Enhedslisten vil præsentere et nyt udspil, der skal rekruttere og fastholde medarbejdere på velfærdsområdet.

Det sker i forbindelse med partiets politiske ordfører, Mai Villadsens, tale på Arbejdernes Internationale Kampdag 1. maj.

Partiet ønsker at sikre flere ansatte og gøre den offentlige velfærdssektor til et mere attraktivt sted at arbejde. Ifølge Mai Villadsen skal det forhindre, at ”vores velfærd slår sprækker”.

- Vi kan se, at offentligt ansatte desværre forsvinder fra vores velfærd. Og noget af det, de siger, er desværre, at det handler både om lønnen og arbejdsvilkårene, siger hun til TV 2.

Til det vil de afsætte fem milliarder kroner årligt, som skal gå til en særlig lavt- og ligelønspulje, samt 1,3 milliarder til at hæve kvaliteten på velfærdsuddannelserne.

Udspillet skal blandt andet finansieres ved at indføre en ekstra selskabsskat for virksomheder med særligt høj profit.

- De har historisk bare fået lavere løn

Hvem der skal have hvor meget mere i løn, mener Enhedslisten skal forhandles mellem arbejdsmarkedets parter.

Men for nogle grupper kunne det ifølge den politiske ordfører være omkring 1000 til 2000 kroner ekstra om måneden.

Håbet er, at det kan være med til at dæmme op for det lønefterslæb, der har domineret fag som sygeplejersker og pædagoger siden tjenestemandsreformen i 1969.

- Nogle af de her mere kvindedominerende såkaldte omsorgsfag blev placeret lavere. Så det er derfor, de historisk bare har fået lavere løn, og jeg tror også, det er derfor, at rigtig mange har fået nok, siger Mai Villadsen.

I udspillet lægges der desuden vægt på at give medarbejdere bedre arbejdsvilkår ved at lave fastholdelsesplaner med fokus på familieliv, faglig udvikling og gode arbejdsforhold i håb om at få flere til at blive i faget.

Kan ikke ”klares med et fingerknips”

Hos Socialdemokratiet mener politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen, at mange tanker i Enhedslistens udspil er fornuftige.

- Jeg synes, at den politiske slagretning er rigtig. Meget af det, vi har arbejdet med i regeringen, også sammen med Enhedslisten, er netop at sikre, at vi får nogle flere hænder og hoveder ud i vores velfærdssamfund, siger han til TV 2.

Blandt andet peger han på den kommission med direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i spidsen, som skal komme med anbefalinger til løsninger på udfordringer med personalekapacitet i sundhedsvæsnet.

Men selvom Christian Rabjerg Madsen anerkender, at der stadig er udfordringer i det danske velfærdssystem, mener han dog ikke, at de kan ”klares med et fingerknips”.

Flere af de initiativer, regeringen har sat i vandet, skal nemlig have mere tid til at virke, før effekten for alvor kan bedømmes, mener Christian Rabjerg Madsen:

- Jeg tror selv på, at noget af det, der er afgørende for arbejdsglæden derude, er, at man styrer efter sin faglighed og lysten til at gøre en forskel i højere grad end efter skemaer.

USA's præsident, Joe Biden, gjorde natten til søndag dansk tid grin af Vladimir Putin, da han var vært for den årlige middag for pressekorpset i Det Hvide Hus.

I sine afsluttende bemærkninger fra talerstolen kunne Biden således ikke lade være med at stikke til Ruslands præsident, inden han gav ordet videre til vært og komiker Trevor Noah.

- Trevor, den gode nyhed er, at du nu får lov til at gøre grin med USA's præsident. Og i modsætning til i Moskva, så risikerer du ikke at komme i fængsel, sagde Biden til stor fornøjelse for de fremmødte journalister, mediechefer, embedsfolk og kendisser.

Det var første gang i to år, at den årlige korrespondentmiddag løb af stablen, efter at den har været aflyst på grund af coronapandemien.

Trump boykottede tradition

Ikke siden 2016 har USA's præsident deltaget ved middagen, da tidligere præsident Donald Trump boykottede den under hele sin embedsperiode.

I sin tale jokede Biden også om sin alder, sin lave støtte blandt den amerikanske befolkning og om sin forgængers berygtede forhold til medierne.

Men i den seriøse afdeling fandt han også plads til at takke de amerikanske journalister for deres modige dækning af krigen i Ukraine og andre konflikter, inden han opfordrede USA til at stå sammen.

- En gift løber igennem vores demokrati med en enorm stigning i mængden af misinformation. I, den frie presse, betyder mere, end I nogensinde har gjort. Det mener jeg virkelig, sagde præsidenten.

Flere coronatiltag

Den årlige korrespondentmiddag har traditionelt været en begivenhed, hvor amerikanske politikere og pressen har kunnet sænke paraderne over for hinanden og hygge sig sammen.

Årets middag bar præg af en nylig stigning i antallet af coronatilfælde i Washington D.C.

Således krævede arrangørerne, at alle deltagere skulle være testet for virusset og fuldt vaccinerede. Alligevel valgte flere højtstående embedsfolk at blive væk.

Det gjaldt blandt andet USA's ledende statsepidemiolog, Anthony Fauci.

Joe Biden tog selv ekstra foranstaltninger ved at droppe selve middagen og kun tage del i den første del af arrangementet med taler.

Det er ikke bare varmt i Indien i øjeblikket. Det er ekstremt varmt.

I denne uge er der i hovedstaden Delhi målt temperaturer op til 44 grader. Og der er kun udsigt til, at temperaturerne stiger.

Indiske meteorologer forventer en gradvis stigning på to til fire grader de næste par dage i det nordvestlige og centrale Indien. Og der er i den nærmeste fremtid ikke udsigt til lavere temperaturer.

Det er ikke unormalt med hedebølger i Indien. Den ekstreme varme plejer dog først at komme i maj og juni.

Men i år begyndte sommeren i Indien allerede i marts. Her var gennemsnitstemperaturen den højeste, som er registreret i Indien i 122 år.

Sammenhæng med global opvarmning

Flere klimaeksperter mener, at den ekstreme varme i Indien har sammenhæng med den globale opvarmning.

En af dem er Friederike Otto, som er lektor i klimavidenskab ved Imperial Colleges Grantham Institute i Storbritannien. Hun siger, at den nuværende voldsomme hedebølge i Indien kun ville forekomme hvert 50. år, hvis det ikke var for menneskelig påvirkning af temperaturerne.

- Men nu er det en meget mere almindelig hændelse. Vi kan forvente så høje temperaturer hvert fjerde år, lyder det.

Lignende toner lyder fra Roxy Mathew Koll, der er klimaforsker ved Indiens Institut for Tropisk Meteorologi.

- Hedebølgen i Indien er opstået som følge af flere vejrmæssige forhold, men oven i det kommer så den globale opvarmning. Det er den væsentligste årsag til de ekstreme temperaturer, siger Roxy Mathew Koll til BBC.

Indien bliver for varm for hurtigt

Den tørre varme luft har også resulteret i mange naturbrande, og lidt uden for Delhi kæmper brandfolk med at slukke en kæmpe brand i Indiens største losseplads. Røgen fra branden giver lokale indbyggere vejrtrækningsproblemer.

Det fik onsdag landets premiereminister, Narenda Modi, til at komme med en advarsel:

- Temperaturerne stiger hastigt i landet og meget hurtigere end sædvanligt. Indien bliver for varm for hurtigt. Vi har set en stigning af brande, der opstår mange steder, og både skove, historiske bygninger og hospitaler er gået op i flammer de seneste dage.

Men det er ikke kun naturbrande, der bekymrer inderne.

Problemer for fattige og landmænd

Den ekstreme varme udgør også en trussel for millioner af indere, der lider i varmen. Især den fattige del af befolkningen, som ikke har råd til aircondition i deres hjem.

- Hedebølger kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. Hvis temperaturerne også er høje om natten, har kroppen svært ved at komme sig, og det øger risikoen for sygdomme og vil føre til højere sundhedsudgifter, siger Chandni Singh, der er en indisk læge og klimaforsker, og som arbejder for blandt andet FN’s klimapanel, IPCC.

Hedebølgen skaber også problemer for de indiske landmænd.

Netop nu er de i gang med at høste hvede, men den tørre varme har gjort, at udbyttet i år er meget ringe. Ifølge BBC kan det få globale konsekvenser.

Ikke mindst set i lyset af, at krigen i Ukraine allerede har ført til en stigning i prisen på verdensplan. Ukraine er en af verdens største hvedeeksportører, og inden den russiske invasion af Ukraine producerede Ukraine og Rusland tilsammen 30 procent af al hvede i verden.

Jordemødre i Danmark bør begynde at screene gravide kvinder for partnervold.

Det mener Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK) og Mary Fonden.

Opfordringen kommer, efter at en ny undersøgelse fra de to organisationer har vist, at partnervold mod visse kvinder ofte bliver både voldsommere og hyppigere under graviditeten.

"Hjerteskærende"

Undersøgelsen fra LOKK og Mary Fonden er foretaget blandt kvinder på de danske krisecentre, som er gravide eller har børn i alderen 0-2 år.

Af dem har 85 procent allerede været udsat for partnervold forud for graviditeten, og en andel af dem på 17 procent oplever, at volden bliver hyppigere undervejs i deres graviditet, mens 26 procent oplever, at den bliver voldsommere.

Partnervold er et samfundsproblem, og det er vi nødt til at se det som

Trine Bramsen, ligestillingsminister

Efter fødslen er det 51 procent, der oplever, at volden bliver hyppigere end under graviditeten, mens 59 procent oplever, at volden bliver voldsommere.

Ifølge Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden, skyldes ændringen i volden under graviditeten blandt andet, at partneren kan opleve at blive jaloux på barnet, også allerede inden det er født.

- Derudover oplever partnerne, at kvinderne begynder at sige mere fra, både for at beskytte sig selv og for at beskytte barnet. Og så er det også sådan, at hvis der allerede er vold i et forhold, og man oplever ekstra stress eller ekstra pres, så kan volden eskalere, siger hun til TV 2.

Undersøgelsen, der er den første af sin slags i Danmark, bakkes op af en række internationale studier, der ligeledes peger på, at partnervold kan eskalere under en graviditet og efter fødsel.

Resultater, som Helle Østergaard kalder "hjerteskærende":

- Vi ved, at det kan have langvarige konsekvenser for et barn at blive født ind i eller vokse op i en voldelig familie. Derfor sætter det her en tyk, fed streg under, at det er vigtigt, at man går ind og arbejder med de her familier allerede under graviditeten, siger hun.

Volden er der

På Amager og Hvidovre Hospital har man siden 2020 arbejdet målrettet med at screene de gravide for vold i parforholdet, og her er det op mod tre voldsramte kvinder om ugen, hospitalerne kommer i kontakt med.

Alt kræver uddannelse, når det handler om vold, fordi det er et svært fænomen at få øje på

Eva Bertelsen, leder af analyse og udvikling i LOKK

Ifølge Eva Bertelsen, der er leder af analyse og udvikling i Landsorganisationen for Kvindekrisecentre, er screeningerne derfor noget, der giver mening at udbrede til resten af landets hospitaler.

Fordi "volden er der", som hun siger. Det handler bare om at få øje på den.

- Det er jo sådan, at vi ved af erfaring, at jo tidligere, vi oplever vold i parforhold, jo mere kan vi gøre, siger hun til TV 2.

Men hvad kræver det at skulle screene på den måde, som de har gjort i projektet i Københavnsområdet?

- Det kræver øvelse og uddannelse. Alt kræver uddannelse, når det handler om vold, fordi det er et svært fænomen at få øje på, siger Eva Bertelsen.

Hun understreger, at det særligt er forskellige måder at spørge på - og blive ved med at spørge på - som de ansatte skal uddannes i for bedre at kunne opfange, om de har med et parforhold med vold at gøre.

Samfundet har svigtet

TV 2 har spurgt ligestillingsminister Trine Bramsen, hvad man kan gøre for at komme volden mod kvinderne til livs.

Og her gælder det ifølge ministeren først og fremmest om at erkende, at samfundet har svigtet, når det kommer til at opdage problemet, siger Bramsen:

- Partnervold er et samfundsproblem, og det er vi nødt til at se det som.

Trine Bramsen har selv besøgt Hvidovre Hospital i den forgangne uge for at høre om screeningsprojektet og kalder det "bemærkelsesværdigt", hvor mange personalet lykkes med at tale med om volden.

Screeningerne vil derfor være et "godt sted at starte" for at bryde tabuet om partnervold, siger ministeren. Det gælder især, fordi tiden omkring graviditet og fødsel giver en unik mulighed for at nå ind til parret.

- Det er jo, fordi når man skal til at være forældre, så har man en særlig åbenhed. Man ønsker jo ikke, at ens nyfødte skal være udsat for vold eller være vidne til vold, siger Trine Bramsen.

Ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed bliver 38.000 kvinder og 19.000 mænd udsat for fysisk partnervold om året (2017). Der findes ikke opgørelser over, hvor udbredt partnervold mod gravide kvinder mere generelt er.

Det er tre år siden, at Bo Friis Agerskov måtte sige farvel til sin søster Irene – for sidste gang.

- Lægerne på Viborg sygehus har slået min søster ihjel. Det var det, jeg sagde. Og det mener jeg stadig, når man har lavet så graverende fejl og ikke når at bremse op, siger Bo Friis Agerskov til TV MIDTVEST.

Irene Agerskov blev indlagt med åreforkalkning i 2019. Hun skulle have opereret et lille rør ind i benet.

Men noget gik galt, og efter en række fejl måtte lægerne amputere det ene ben.

Men det stoppede ikke her. For Irene Agerskov fik fejlene den værst tænkelige udgang. En betændelsestilstand spredte sig i kroppen, og den slog hende til sidst ihjel.

Familien har siden fået Patienterstatningens og Patientklagestyrelsens ord for, at Irene Agerskov blev fejlbehandlet, og de vurderer, at Regionshospitalet Viborg alene bærer ansvaret.

90 fik unødigt amputeret benet

Irene Agerskov er ikke den eneste, der er blevet fejlbehandlet på de karkirurgiske afdelinger i Viborg og Århus.

En ny analyse viser, at op mod 90 patienter kan have fået amputeret deres ben som følge af for sen behandling for åreforkalkning eller blodprop.

- Det er hjerteskærende. Jeg er chokeret. Jeg er rystet. De må jo have vidst i lang tid, at der var noget galt, siger Bo Friis Agerskov, som mistede sin søster for tre år siden.

Det kan ikke siges med sikkerhed, at amputationen af Irene Agerskovs ben hænger sammen med manglen på kapacitet på afdelingen.

Overlæge advarede regionen

Allerede året inden at Irene Agerskov døde, var en nu pensioneret overlæge overbevist om, at der var noget helt galt på karkirurgisk afdeling.

Overlægen Jes Sandermann var ledende overlæge på karkirurgisk afdeling i Viborg frem til 2017 og ansat indtil 2020, hvor han, ifølge Ritzau, blev fristillet på grund af uenighed med ledelsen.

Inden Irene Agerskov døde, skrev Sandermann et læserbrev, hvor han blandt andet skrev, at afdelingen var underprioriteret, og at det kunne koste lemmer:

"Når dagen er omme, mistes der ben og liv, og de ønskede beløb spares på ingen måde. Og det amputerede ben kan ikke sendes tilbage".

Han mener i dag, at ansvaret ligger hos toppen i Region Midtjylland.

- Det er jo Anders Kühnau, der har siddet som regionsrådsformand, og Ole Thomsen, der har siddet i direktørstolen, siger den pensionerede overlæge Jes Sandermann.

I et interview med TV 2, som blev vist på TV MIDTVEST fredag aften, sagde den socialdemokratiske regionsrådsformand Anders Kühnau, at han ikke kendte til sagen, før den nu er kommet frem.

- Vi har ikke vidst, at der var problemer med kapaciteten, at den ikke var stor nok. Det har jeg ikke fået at vide på noget tidspunkt. Og jeg har heller ikke fået at vide, at det har medført, at vi har fået foretaget amputationer, som ikke skulle foretages. Men det er rigtigt: I systemet har der været en viden om, at vi har foretaget for mange amputationer. Det er bare ikke noget, der er kommet op igennem ledelsessystemet til mig. Men det ved jeg nu, og derfor handler vi også på det, siger regionsrådsformand Anders Kühnau til TV 2.

Sundhedsminister: Uacceptabelt

I dag hævder den pensionerede overlæge Jes Sandermann, at både Anders Kühnau og koncerndirektøren Ole Thomsen vidste besked.

- Jeg har skrevet det til dem.

- Følte du dig lyttet til?

- Nej. Jeg fik at vide, at alt fungerede fint, og at det var i orden.

- Men det var det ikke?

- Nej, siger Jes Sandermann.

Sundhedsminister Magnus Heunicke kalder over for TV MIDTVEST forløbet for "uacceptabelt", og han vil nu kræve en redegørelse af Region Midtjylland.

Om ansvaret ligger hos den ene eller anden i regionstoppen, interesserer ikke Bo Friis Agerskov, der mistede sin søster efter en behandling for åreforkalkning.

- Jeg håber på, at de får dæmmet op for det, så der ikke er flere, der skal miste liv og lemmer, siger han.

De seneste dage har den danske skofabrikant Ecco været under massiv kritik for fortsat at sælge sko i Rusland trods den russiske invasion af Ukraine.

Det handler, ifølge eksperter, for Ecco om penge, og at det langtfra er nogen gratis omgang at trække sig ud af et marked så stort som det russiske. Det er McDonald's et levende bevis på.

Det er netop kommet frem, at fastfoodgigantens manglende tilstedeværelse har kostet lige knap en milliard kroner alene i første kvartal.

Tyg på det, næste gang du sætter tænderne i en cheeseburger – velbekomme og velkommen til dagens overblik:

Flygtningestrømmen til Danmark er aftaget markant

Regeringen forventede, at 35.000-40.000 ukrainere ville være i Danmark lige nu, men tallet er langt lavere, oplyser udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Ifølge ministeren arbejder regeringen stadig ud fra, at der kan komme 100.000 ukrainere til Danmark, men sandsynligheden for det scenarie er lavere end tidligere.

- Krigen er fortsat meget uforudsigelig. Ligesom situationen for ukrainerne i Polen har betydning for tilstrømningen til Danmark, siger Tesfaye.

Ud over at der ikke kommer så mange ukrainere til landet som tidligere forudset, rejser et ukendt antal ukrainere også hjem – læs her hvorfor.

Dansk soldat død i Ukraine

Torsdag aften kunne TV 2 berette, at en 25-årig dansker har mistet livet i Ukraine, mens han kæmpede for ukrainsk side i landets fremmedlegion.

En oplysning, som den ukrainske ambassade i Danmark også har bekræftet over for Jyllands-Posten.

Udenrigsministeriet har imidlertid endnu ikke bekræftet hændelsen. Her er man stadig i gang med at "udrede oplysningerne".

Dødsfaldet skete ifølge TV 2s oplysninger for tre dage siden ved et angreb i byen Mykolajiv.

90 patienter om året kan have fået amputeret benet uden grund

Op mod 90 patienter i Region Midtjylland om året kan have fået amputeret benet ved hofte, lår, knæ eller underben, selvom det kunne være undgået.

En ekstern analyse fra Region Midtjylland viser, at behandlinger til at forebygge amputation på afdelingen for karkirurgi generelt er udført for sent i behandlingsforløbet på Aarhus Universitetshospital.

Dermed øges risikoen for amputation, erkender koncerndirektør Ole Thomsen:

- Op mod 90 patienter om året har fået foretaget en amputation, som kunne have været undgået.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kræver nu en redegørelse for de mulige grundløse amputationer.

Narkoagenter anholder østats premierminister i Miami-lufthavn

Det er ikke hver dag, at et lands premierminister bliver anholdt under mistanke for hvidvaskning og anklager om at importere kokain til USA. Men det er lige præcis, hvad der er sket for Andrew Fahie, der er premierminister på De Britiske Jomfruøer.

Fahie blev anholdt i en lufthavn i Miami i USA af to agenter fra det amerikanske narkopoliti, der udgav sig for at være medlemmer af det mexicanske narkokartel Sinaloa.

En formel anklage mod premierministeren og to sammensvorne ventes at blive indgivet ved en føderal domstol i Miami inden længe, og derfor vides det endnu ikke, hvordan Fahie forholder sig til anklagen.

Rusland bruger tilsyneladende delfiner i krigen, viser satellitbilleder

Vi slutter med en historie af de mere kuriøse:

Rusland har tilsyneladende sat militært trænede delfiner ind på sin maritime base ved Sevastopol på Krim-halvøen.

Det skriver den amerikanske militærforening U.S. Naval Institute (USNI), der har analyseret satellitbilleder og spottet, hvad der formodentligt er to delfinbure.

Ifølge en militærforsker, TV 2 har talt med, kan delfiner angribe fjendtlige dykkere, der ved et møde med havpattedyret "vil være helt prisgivet".

Delfinerne skulle ligeledes kunne svømme ind og sabotere skibe og andet maritimt udstyr.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har en klar forventning om, at Region Midtjylland hurtigst muligt får rettet op på, at op mod 90 patienter hvert år grundløst har fået hele eller dele af deres ben amputeret.

Derudover vil han have en redegørelse af sagen hurtigst muligt.

- Det er helt uacceptabelt, hvis der er blevet foretaget amputationer som følge af manglende eller for sen behandling.

- Det er min klare forventning, at regionen får handlet hurtigst muligt, så de karkirurgiske patienter kan være trygge ved deres behandlingsforløb og forvente den rigtige behandling til tiden, siger Magnus Heunicke i en skriftlig kommentar.

Udtalelsen kommer, efter at en ekstern analyse i Region Midtjylland viser, at patienter kan have fået foretaget en amputation, selv om det kunne være undgået.

I en pressemeddelelse fra regionen lyder det, at "det ikke kan udelukkes". Over for DR uddybes det, at der kan være tale om op mod 90 patienter om året, hvor en amputation kunne være undgået.

Forklaringen er ifølge analysen, at behandlinger til at forebygge amputation på afdelingen for karkirurgi generelt udføres for sent i behandlingsforløbet på Aarhus Universitetshospital. Dermed øges risikoen for amputation.

Afdelingen behandler patienter med sygdomme som åreforkalkning og udposninger på blodkarrene.

Beklager dybt

Hovedparten af de amputerede er formentlig amputeret af god grund, skriver regionen i pressemeddelelse torsdag.

- Jeg beklager dybt den situation, vi står i. Analysen viser helt tydeligt, at karkirurgien skal have et løft, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i pressemeddelelsen.

Han siger til DR, at regionen i længere tid, inden at arbejdet med analysen blev sat i gang, har haft en formodning om, at der var udfordringer.

Problemer med kapaciteten kan have stået på i "et årti", vurderer han.

- Men jeg har ikke været bekendt med, at det har betydet, at patienter har fået amputeret deres ben, fordi de ikke kunne behandles i tide, siger han til DR.

Anders Kühnau siger i pressemeddelelsen, at analysen giver "et godt fundament" til, hvordan regionsrådet kan løfte karkirurgien "fremover".

På baggrund af analysen har Region Midtjylland kontaktet karkirurgiske patienter, der har fået amputeret benet ved hofte, lår, knæ eller underben i det seneste år. De vil herigennem få at vide, hvilke mulighed de har for at klage og for erstatning.

Op mod 90 patienter i Region Midtjylland om året kan have fået amputeret benet ved hofte, lår, knæ eller underben, selvom det kunne være undgået.

Det skriver Ekstra Bladet og DR.

En ekstern analyse i Region Midtjylland viser, at behandlinger til at forebygge amputation på afdelingen for karkirurgi generelt udføres for sent i behandlingsforløbet på Aarhus Universitetshospital.

Dermed øges risikoen for amputation.

- Vi kan desværre ikke udelukke, at nogle kunne have undgået amputation eller udsat tiden til amputation, siger koncerndirektør Ole Thomsen.

Den berørte afdeling behandler patienter med sygdomme som åreforkalkning og udposninger på blodkarrene.

Patienter kan søge erstatning

Over for DR kommer Ole Thomsen med et bud på, hvor mange patienter der har fået fjernet en kropsdel uden grund:

- Op mod 90 patienter om året har fået foretaget en amputation, som kunne have været undgået, siger Ole Thomsen til DR.

Patienterne kan søge om erstatning.

De patienter, der har fået foretaget amputation inden for det seneste år, vil få en besked fra regionen, om hvor og hvordan de kan klage.

- Vi orienterer nu karkirurgiske patienter, der har fået amputeret benet ved hofte, lår, knæ eller underben inden for de seneste år, om deres erstatnings- og klageadgang, siger Ole Thomsen.

Hovedparten af amputationerne er formentlig sket med god grund, lyder vurderingen, ifølge regionen.

- Jeg beklager dybt

Analysen er lavet på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg, som har behandler alle afdelingens patienter. Den viser, at patienter, der lider af åreforkalkning eller udposninger på blodkarrene, ikke får behandling hurtigt nok.

- Jeg beklager dybt den situation, vi står i. Analysen viser helt tydeligt, at karkirurgien skal have et løft, siger regionsrådsformand Anders Kühnau i pressemeddelelsen.

- Den dagsorden er jeg klar til at tage op med regionsrådet.

Ifølge direktør Ole Thomsen, er regionen i gang med arbejdet for at styrke afdelingen.

- Vi kan ikke behandle patienterne hurtigt nok, og det er jeg utroligt ked af. Vi skylder patienterne at behandle flere hurtigere og styrke samarbejdet mellem hospitalerne.

Østjyllands Politi har gennem længere tid efterforsket en sag på Plejecenter Tirsdalen i Randers-bydelen Kristrup.

En person er i den forbindelse blevet anholdt allerede tilbage i midten af marts.

Det oplyser politiet til TV 2 ØSTJYLLAND.

- Vi efterforsker en sag på det pågældende plejehjem, og 14. marts anholdt vi en person, der efterfølgende blev varetægtsfængslet, lyder det.

Har ingen kommentarer

Der er nedlagt navneforbud i sagen, og grundlovsforhøret af den anholdte blev holdt bag dobbeltlukkede døre.

Jeg kan kun komme i tanke om ét lignende tilfælde i nyere dansk retshistorie

Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet

Derfor kan politiet hverken oplyse nærmere om sigtelsen eller andre deltaljer i sagen, men ifølge TV 2 ØSTJYLLAND har den pågældende person fået forlænget sin varetægtsfængsling.

TV 2 ØSTJYLLAND har derfor forsøgt at kontakte plejehjemmets lokale leder, Susanne Tvede, som heller ikke har nogen kommentarer til sagen.

Thomas Krarup, der er direktør for Sundhed, Kultur og Omsorg i Randers Kommune, oplyser derimod til TV 2 ØSTJYLLAND, at der ganske rigtigt lige nu er en efterforskning i gang på det pågældende plejehjem, som kommunen bistår politiet i.

- Af hensyn til efterforskningen kan jeg ikke sige mere. Vi kan godt forstå, at det kan give utryghed, og er selvfølgelig i tæt dialog med pårørende og medarbejdere, lyder det fra direktøren.

Randers Kommune har ikke yderligere at tilføje i sagen.

En "ekstrem sjælden" sag

Kent Kristensen er lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet og en af Danmarks førende sundhedsjurister. Han kalder i et interview med TV 2 ØSTJYLLAND sagen både "iøjnefaldende" og "ekstrem sjælden".

Det kan nemlig årligt i gennemsnit tælles på én hånd, at noget, sundheds - eller omsorgsmedarbejdere har begået, bliver et anliggende for politiet, fortæller han.

- Jeg kan kun komme i tanke om ét lignende tilfælde i nyere dansk retshistorie. Og det er sagen om sygeplejersken Christina Hansen på Nykøbing Falster Sygehus, siger Kent Kristensen med henvisning til sagen om den 32-årige sygeplejerske, der i 2017 blev idømt 12 års fængsel for fire drabsforsøg begået mod patienter gennem dødelige doser af medicin på sygehuset i Nykøbing Falster.

Sundhedsjuristen baserer alene sin vurdering på det forhold, at medarbejderen i den pågældende sag fra Randers er varetægtsfængslet, og han understreger, at sagen fra Randers endnu ikke er fuldt belyst, og at vi derfor ikke ved, hvad vedkommende er i politiets søgelys for.

Bekymret for, hvad der er foregået

Sagen fra Plejecenter Tirsdalen har rystet og rørt ældrerådsformanden i Randers Kommune, Per Boysen.

Til TV2 ØSTJYLLAND udtaler han, at han efter flere negative historier om omsorgsområdet i kommunen havde håbet, at der ville komme lidt ro på. Nu bliver det imidlertid svært, mener Per Boysen.

- Det lyder til, at der er tale om en meget alvorlig og forfærdelig sag, og det er frygteligt. Jeg er bekymret for, hvad der præcist er foregået på plejecentret, siger formanden.

Per Boysen slår fast, at der er tale om et enkeltstående tilfælde, og derfor skal kommunens ældre og deres pårørende ikke føle sig utrygge ved situationen.

"Mistænkelige indlæggelser og et dødsfald"

Ifølge TV 2 ØSTJYLLAND og Jyllands Posten Randers blev Omsorgsudvalget i Randers Kommune 15. marts orienteret af kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt om sagen.

I orienteringen lød det ifølge de to medier fra kommunaldirektøren, at "mistænkelige genindlæggelser og et dødsfald" angiveligt skulle være omdrejningspunktet for politiets efterforskning af sagen på Plejecenter Tirsdalen.

TV 2 har været i kontakt med alle udvalgets medlemmer, men ingen af dem ønsker at kommentere sagen.

Det bliver stadig sværere at finde et par gode, gammeldags Ecco-sko i de danske butikker.

Det tidligere så hæderkronede danske skomærke fjernes nu også fra hyldemetrene hos stormagasinkæden Magasin grundet Eccos fortsatte tilstedeværelse i Rusland. Læs her, hvorfor Ecco nægter at forlade Rusland.

Velkommen til dagens overblik:

Farvel til mundbindet på plejehjemmet

Sundhedsstyrelsen fjerner mange covid-19-restriktioner i sundhedsvæsenet og ældreplejen.

Det betyder, at danskerne kan lade mundbindet blive hjemme, når de skal til lægen eller besøge deres kære på plejehjemmet.

Det oplyser Sundhedsstyrelsens enhedschef, Bolette Søborg, i en pressemeddelelse torsdag:

- Vi går nu mod mere normale tilstande i sundhedsvæsenet og i ældreplejen. Derfor er der ikke behov for at beskytte sig i så høj grad som tidligere på året. Besøgende og personale behøver ikke længere at bruge mundbind.

Personer med luftvejssymptomer som forkølelse og hoste anbefales dog fortsat at bruge mundbind, når de skal til lægen eller på hospitalet.

Staten taber milliardsag mod Bech-Bruun

Skat havde håbet på at få mere end en milliard kroner ud af advokathuset Bech-Bruun i forbindelse med udbyttesagen, men må i stedet nøjes med røde ører.

Østre Landsret har torsdag formiddag nemlig frikendt Bech-Bruun for at have spillet en rolle i den skandale, der kostede den danske statskasse cirka 12,7 milliarder kroner. Bech-Bruun rådgav i 2014 den tyske bank North Channel Bank om en model til at søge om refusion af dansk udbytteskat.

Banken har siden erkendt, at den var med til at franarre den danske statskasse et større beløb og blev i 2019 idømt en bøde på 110 millioner kroner.

Nederlaget til Skat og dennes advokat, Kammeradvokaten, betyder, at man omvendt skal betale mere end seks millioner kroner i sagsomkostninger til Bech-Bruun.

Populært dansk band genforenes efter 17 år

Hvis du skrålede med på hits som 'I Don't Mind' og 'Love Will Keep You Warm' i de tidlige 00'ere, kan du godt begynde at glæde dig.

For efter 17 års adskillelse bliver det populære danske rockband Swan Lee genforenet.

Forsanger Pernille Rosendahl, trommeslager Emil Jørgensen og guitarist Jonas Struck gik fra hinanden i 2005 og opløste Swan Lee, som på det tidspunkt var et af Danmarks mest populære bands.

Gruppen traf beslutningen, fordi de tre mentalt og musikalsk havde slidt hinanden ned og var vokset fra hinanden.

Efter mange års selvvalgt separation er "legen blevet sjov igen", og bandet drager på turné i foråret 2023 med nyt materiale.

Coop afskediger 100 på grund af stigende priser

De stigende forbrugerpriser rammer ikke kun forbrugerne, men også leverandørerne til forbrugerne. Det må den danske supermarkedskoncern Coop nu sande.

Coop afskediger 100 medarbejdere - en nedskæring, de begrunder med ændrede indkøbsvaner som følge af stigende priser.

Coop står bag supermarkedskæder som Fakta, Kvickly og SuperBrugsen.

- Situationen i Ukraine og eftervirkningerne af corona stiller dagligvarehandlen over for markante udfordringer. Vi ser stigende priser på transport, energi og fødevarer, og det betyder, at omkostningerne ved at drive forretningen Coop skal bringes ned, siger Coop-chef Kræn Østergaard.

FN-chef besøger Ukraine: - En absurditet

FN's generalsekretær, António Guterres, besøgte torsdag Ukraine, og her opfordrede han Rusland til at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol (ICC) om mulige krigsforbrydelser:

- Jeg appellerer til Den Russiske Føderation om at gå med til at samarbejde med ICC. Krig i det 21. århundrede er en absurditet, konstaterer FN's leder.

Guterres, der i Ukraine mødtes med præsident Zelenskyj, har fået kritik for, at han onsdag besøgte Rusland.

Her diskuterede Antonio Guterres og Vladimir Putin blandt andet situationen på det enorme stålværk, hvor de sidste ukrainske soldater i den ukrainske havneby Mariupol holder stand efter flere måneder med russisk belejring.