Sundhedsstyrelsen fjerner mange covid-19-restriktioner i sundhedsvæsenet og ældreplejen.

Det betyder, at danskerne kan lade mundbindet blive hjemme, når de skal til lægen eller besøge deres kære på plejehjemmet.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse torsdag.

- Vi går nu mod mere normale tilstande i sundhedsvæsenet og i ældreplejen. Derfor er der ikke behov for at beskytte sig i så høj grad som tidligere på året.

- Det gør blandt andet, at besøgende og personale ikke længere behøver at bruge mundbind, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg i pressemeddelelsen.

Personer med luftvejssymptomer, som forkølelse og hoste, anbefales dog fortsat at bruge mundbind, når de skal til lægen eller på hospitalet.

Faldene smitte giver anledning til at løsne regler

Beslutningen om at fjerne kravet om mundbind i sundhedsvæsenet og ældreplejen sker som følge af, at antallet af smittede og indlagte med covid-19 falder.

Onsdag blev 1207 danskere konstateret smittede med corona ved en test, mens 717 var indlagte med virusset.

Da smitten var på sit højeste blev 55.120 danskere testede positive for corona. Det var den 9. februar.

Flest var indlagt med corona den 25. februar, hvor 1762 mennesker lå indlagt med en positiv test.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at smitten vil falde yderligere, i takt med forårets komme, da folk opholder sig mere udenfor.

Anbefaler forebyggende retningslinjer

Myndighederne anbefaler dog fortsat, at man følger retningslinjerne for at forebygge smitte. Det betyder, at man blandt andet skal blive hjemme, hvis man er syg.

Da Danmark genåbnede efter sidste nedlukning den 1. februar ophørte kravet om brug af mundbind i kollektiv transport og butikker.

I midten af marts droppede de danske lufthavne kravet om, at der skulle bæres mundbind i de danske lufthavne.

Der er mangel på plasmadonorer i Aarhus Blodbank. Derfor beder blodbanken sunde og raske danskere om at tilmelde sig som blod- og plasmadonorer i Aarhus.

Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse torsdag.

Formand for Bloddonorerne i Aarhus Benjamin Harritslev Christensen begrunder efterlysningen af flere donorer med mangel på plasma på verdensmarkedet, og i Aarhus er de i gang med at omstille sig til at være selvforsynende i plasma.

- På verdensplan mangler der plasma. Det oplever vi også i Danmark, hvor der er nogle patientgrupper, som i noget tid har været nedsat i den mængde af medicin, de får.

- Det er ikke noget folk dør af, men de har det væsentligt dårligere, fordi de har brug for mere plasmabaseret medicin, end de får, siger han.

USA: Ville stoppe eksport, hvis de selv mangler

USA er en af de største eksportører af plasma til verdensmarkedet. Landet har tidligere meldt ud, at de ville stoppe eksporten, hvis de på et tidspunkt selv skulle mangle plasma.

Det og etiske problemstillinger, hvor man i nogle lande tapper folk for ofte, er blandt årsagerne til, at man i Danmark er ved at omstille sig til at kunne være selvforsynende i plasmamedicin. Det gælder også i Aarhus.

- Opjusteringen er helt reel, for vi har brug for sikkerhed for, at den her medicin er tilgængelig hele tiden, siger Benjamin Harritslev Christensen.

Bruges til lægemidler og redning

Plasma bruges til at fremstille lægemidler, der kan hjælpe personer med eksempelvis blødersygdomme eller et svækket immunforsvar.

Det kan ligesom blod også bruges til at redde liv hos personer, der er akut mangler blod i forbindelse med en ulykke eller en operation.

I Danmark kan man tilmelde sig som bloddonor, hvis man vejer over 50 kilo og lever op til en række øvrige kriterier. For at blive plasmadonor skal vægten være over 60 kilo.

180.000 danskere er tilknyttet en af de danske blodbanker som blod- eller plasmadonor.

Den danske supermarkedskoncern Coop skal afskedige 100 medarbejdere.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse ifølge Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans.

Afskedigelserne finder sted i koncernens centrale funktioner på servicekontoret i Albertslund, hvor Coop har hovedsæde.

Det er de ændrede indkøbsvaner på grund af stigende priser, der er årsag til, at Coop skal skære i antallet af medarbejdere.

Coop står bag supermarkedskæder som Fakta, Kvickly og SuperBrugsen.

- Situationen i Ukraine og eftervirkningerne af corona stiller dagligvarehandlen over for markante udfordringer, siger Kræn Østergaard Nielsen, topchef i Coop.

- Vi ser stigende priser på transport, energi og fødevarer, og det betyder, at omkostningerne ved at drive forretningen Coop skal bringes ned, siger han i pressemeddelelsen.

Fokus på ændrede forbrugsvaner

Han fortæller også, at Coop har et stort fokus på danskernes ændrede forbrugsvaner, hvor især discountsektoren er i fokus.

Derfor har koncernen sat yderligere fart i udrulningen af butikker i den nye discountkæde Coop 365discount, der er kommet til som alternativ til Fakta-kæden, der har voldt Coop store udfordringer.

På samme tid skrues op for salget af Coops egne varemærker i butikkerne.

- Alle er ramt af de stigende omkostninger. Det gælder både Coop og danskerne.

- Med disse både defensive og offensive tiltag står vi bedre rustet til at hjælpe danskerne med at få husholdningsbudgettet til at gå op, siger Kræn Østergaard Nielsen.

34-årige Christian Skou var spændt og glædede sig til at møde sin søn, Elias. Men han var også bange.

Det er ikke umiddelbart en følelse, man normalt forbinder med et møde mellem en far og en søn.

Men i Christian Skous tilfælde bunder det i en årelang konflikt mellem ham og ekskonen, der har betydet, at han ikke har set sin søn i 13 måneder.

Ekskonen har tidligere nægtet at udlevere Elias til samvær. Noget, som Christian Skou nu har fået landsrettens ord for, at han har ret til.

Derfor frygtede Christian Skou også, at det ville gentage sig, og at han slet ikke fik lov at se sin søn.

Og hans frygt blev til virkelighed.

For da han stod på det aftalte mødested onsdag eftermiddag, mødte ekskonen ikke op med hans søn.

Udsat for forældrefremmedgørelse

Loven siger klart, at et barn har ret til forældre.

Men i TV 2s dokumentar 'Med børnene som våben' følger man Christian Skou og tre andre forældre, der kæmper for retten til at være en god, kærlig og nærværende forælder.

Højspændte samværskonflikter med alvorlige beskyldninger ender ofte i Familieretshuset, og nogle børn risikerer at miste kontakten til den ene af deres forældre.

Alene sidste år mistede 300 børn kontakten til deres far eller mor i en skilsmissekonflikt.

Og når det sker, er der risiko for, at børn bliver forældrefremmedgjorte – i nogle tilfælde hjulpet på vej af den anden forælder.

Christian Skou er en af disse forældre.

Han har i næsten to år ikke haft ret til at være en nærværende far. Og i samme periode har hans søn manglet sin far.

Uenighed startede konflikt

Da Christian Skou og ekskonen blev skilt, var Elias to år gammel, og de blev enige om, at han skulle være hos Christian hver anden weekend.

Men som årene gik, blev Christian Skou og ekskonen uenige om opdragelsen.

Det endte i en konflikt, der kulminerede, da ekskonen nægtede at udlevere den dengang seksårige Elias til samvær med Christian.

Hun beskyldte ham for at have et hashmisbrug, hvilket han havde kæmpet med tidligere, men som han havde været i behandling for.

Det trak deres samværskonflikt i langdrag. Christian skulle dokumentere, at han var stoffri og velfungerende.

Derudover satte Familieretshuset gang i en børnesagkyndig undersøgelse velvidende, at det betød, at Christian og Elias kom til at være adskilt i et helt år, før undersøgelsen var færdig.

Stærkt påvirket af mor

Som en del af undersøgelsen fik Christian Skou lov at se sin søn efter ti måneder sammen med en børnesagkyndig. Her skulle man vurdere kontakten.

Mødet gik godt. Men ved et nyt møde hjemme hos ekskonen en måned senere, sagde Elias, at det havde føltes som skuespil.

Den børnesagkyndige konkluderede, at Elias' måde at beskrive sin fars adfærd på var usædvanlig påfaldende for en dreng på hans alder.

Psykologen skrev også direkte, at Elias var stærkt påvirket af sin mor og advarede om, at morens påvirkning af Elias kunne forhindre drengen i at "få etableret en relation til far præget af tillidsfuldhed og gensidighed, og at det kunne have negativ indflydelse på identitetsdannelse op gennem teenageårene".

Det er forkasteligt, at Familieretshuset ikke anerkender, at der er forældre, som bevidst påvirker barnet til at tage afstand til en forælder

Per Schultz Jørgensen, professor emeritus og tidligere formand for Børnerådet

Alligevel fastholdt Familieretshuset, at der ikke skulle være samvær mellem Christian og Elias. Det gjorde byretten også efter 20 måneders samværskonflikt.

Og efter at have kæmpet for sin sag endte samværskonflikten i landsretten, hvor dommeren mente, at det var morens påvirkning af Elias, der havde ødelagt drengens forhold til faren.

Christian Skou fik igen fælles forældremyndighed, og Familieretshuset fik til opgave at sørge for et forløb, hvor kontakten mellem Elias og hans far kunne blive genoplivet.

Efter to års adskillelse.

Det har ekskonen nu endnu en gang forhindret.

For da Christian Skou sammen med sin mor mødte op på det aftalte sted, mødte han kun en medarbejder fra Familieretshuset. Hun var der for at overvære, at overleveringen mellem Christian og ekskonen gik godt.

Ekskonen var der ikke, og hun kom heller ikke.

Og da Christian Skou ringede til sin søns skole og fik at vide, at Elias var meldt syg, forsvandt det sidste håb for at se sin søn den dag.

- Jeg synes, det er grotekst og sørgeligt. Men på en måde er jeg ikke overrasket, sagde en nedtrykt og frustreret Christian Skou, da det gik op for ham, at hun tilbageholdt hans søn fra samvær og tilføjede:

- Det viser klart, at hun ikke vil samarbejde, og at systemet ikke fungerer.

Ekspert: Myndighederne bør handle nu

Men hvordan kan det gå til, at en forælder kan frembringe beskyldninger og påvirke et barn til ikke at ville se sin far eller mor, uden at systemet griber ind?

Per Schultz Jørgensen, der er professor emeritus, børnepsykolog og tidligere formand for Børnerådet, mener, at sagerne i 'Med børnene som våben' er en kraftig påmindelse til myndigheder om at handle nu og få iværksat foranstaltninger, så børn ikke mister kontakten til en ellers velfungerende forælder.

- Det er ikke acceptabelt, at børn og forældre kan miste kontakten, mens Familieretshuset undersøger påstandene fra den ene forælder. Derfor skal Familieretshuset sikre, at relationen mellem barn og forælder bliver bibeholdt ved eksempelvis overvåget samvær med det samme, siger Per Schultz Jørgensen.

Det siger Familieretshuset

I dokumentaren 'Med børnene som våben' afviser vicedirektør i Familieretshuset Jacob Buch kritikken af myndighedernes arbejde.

I er jo de første, der møder de her børn. Hvorfor griber I ikke ind og forhindrer en fremmedgørelse af et barn?

- Vi ser jo ikke børn, der er forældrefremmedgjort. Vi ser børn, der er fanget i forældrenes konflikter, svarer Jacob Buch.

Så I forholder jer slet ikke til, hvem der bærer skylden for den her forældrefremmedgørelse?

- Nej, for i Familieretshuset, der arbejder vi slet ikke med bevisførelse. Vi arbejder med at skærme barnet bedst muligt, svarer Jacob Buch.

Forældrefremmedgørelse er en realitet

Per Schultz Jørgensen retter skarp kritik mod Familieretshusets måde at behandle samværskonflikter med forældrefremmedgørelse.

- Det er forkasteligt, at Familieretshuset ikke anerkender, at der er forældre, som bevidst påvirker barnet til at tage afstand til en forælder, siger Per Schultz Jørgensen og pointerer, at forældrefremmedgørelse er en utrolig vigtig faktor i konfliktsager om samvær:

- Det er en realitet, at forældre påvirker deres børn. Hvis vicedirektøren benægter det, så benægter han jo noget, som vi har tydelig evidens for.

En tid vi aldrig får igen

Selvom Christian Skou havde glædet sig til at se sin søn efter lang tid, kom det ikke bag på ham, at det ikke blev til noget.

Han fortæller, at hele forløbet har været modbydeligt hårdt og enormt svært at være i. Og det værste er, at det har stået på over så lang tid.

- Jeg har det rigtig stramt over, at vi ikke har haft samvær i to år. Vi får aldrig de timer igen, som vi skulle have brugt sammen, siger han og tilføjer:

- Den eneste, der bliver straffet, er Elias, og det vil jeg gerne undgå. Han er blevet straffet længe nok nu.

Han har svært ved at forstå, at der ikke er nogen, der har grebet ind og er blevet draget til ansvar for, hvad der er sket:

- Vi har jo et system, der ikke fungerer. Det er vi simpelthen nødt til at ændre på.

Systemet giver plads til det

Juraprofessor med speciale i familieret Marianne Holdgaard kan godt forstå, at Christian Skou er bitter over systemet:

- Det er systemet, der kommer til at støtte op om morens påvirkning af Elias, fordi det er for langsomt. Det er ikke okay at have sådan et system, siger Marianne Holdgaard.

Næste skridt for Christian Skou er at skrive til retten, hvad der er sket, og så håber han på, at ekskonen udleverer Elias til næste fastsatte samvær i starten af maj måned.

- Og hvis hun ikke gør det, så må vi jo se, hvad der så skal ske, siger han.

Christian Skous ekskone ønskede ikke at stille op i dokumentaren og er heller ikke vendt tilbage på TV 2s efterfølgende henvendelse.

Se andet afsnit af 'Med børnene som våben' i aften på TV 2 klokken 20.00 eller på TV 2 PLAY.

Der er i Ruslands apoteker opstået en kortvarig mangel på visse typer medicin, der er produceret uden for landet.

Det oplyser et føderalt organ, som fører tilsyn med den russiske sundhedssektor.

Det skriver det statslige nyhedsbureau Tass.

Årsagen kan være forsinkelser, der opstår ved Ruslands grænser, og man er i gang med med at finde "nye logistiske ruter" til at kunne importere medicinen, hedder det.

Men det skyldes ikke, at udenlandske producenter af medicin nægter at levere deres produkter.

- Den største nationale distributør har forsikret, at til og med 27. april har ikke en eneste udenlandsk producent meddelt, at de ophører med at levere medicinalvarer.

- Dertil skal lægges, at der er forhandlinger i gang med nogle af dem om at øge leverancerne, oplyser tilsynet.

Ikke omfattet af sanktioner

Tass skriver ikke, hvilke typer medicin der er mangel på. Eller hvor omfattende problemet er.

Nyhedsbureauet nævner heller ikke krigen i Ukraine og de omfattende vestlige sanktioner, der har ramt Rusland.

Medicin er ikke omfattet af sanktionerne. Men transport til og fra Rusland er ramt. Det kan gøre det vanskeligt at levere, hvad Rusland ønsker.

Problemet med manglen på medicin opstod allerede kort efter den russiske invasion i Ukraine 24. februar. Men det er nyt, at myndighederne nu åbent taler om det.

Afhængige af medicin

Med krigen i Ukraine forsvandt visse typer medicin hurtigt. Ifølge myndighederne som følge af hamstring.

Det gjaldt almindelig smertestillende piller som paracetamol og ibuprofen. Men også insulin, epilepsi-medicin, medikamenter mod tarmsygdomme og medicin til behandling af sindslidelser kunne nyhedsbureauet AP allerede berette om for over en måned siden.

Rusland har ikke selv en avanceret medicinalindustri og er derfor meget afhængige af medicin, produceret i Vesten.

Fokus vil nu formentlig rette sig mod Indien, der ikke har tilsluttet sig de internationale sanktioner mod Rusland. Her har man en udviklet medicinalindustri, der måske vil kunne dække nogle af Ruslands behov.

Antallet af tilfælde af mæslinger er steget med 79 procent i de første to måneder af 2022 sammenlignet med periode i 2021.

Det viser data fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Unicef ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I januar og februar i år er der registreret 17.338 tilfælde af mæslinger på verdensplan. Tallet var 9665 i samme periode sidste år.

Mæslinger er en meget smitsom sygdom, der især kan være farlig for små børn. Sygdommen spreder sig hurtigere end både ebola, influenza og covid-19.

"Den perfekte storm"

Catherine Russell, generalsekretær i Unicef, siger, at pauser i vaccinationsindsatsen under covid-19, og en tilbagevenden til hverdagen før covid-19 har skabt "den perfekte storm".

- Mæslinger er mere end en farlig og potentiel dødelig sygdom. Det er også en tidlig indikation på, at der er huller i vores globale vaccineindsats. Huller, som udsatte børn ikke har råd til, siger hun.

Somalia, Libyen, Yemen, Afghanistan og Elfenbenskysten er de lande, der har haft de største udbrud af mæslinger det seneste år. Der har i alt været 12 udbrud i perioden.

Flere vaccinekampagner afbrudt

Flere vaccinekampagner er under pandemien blevet afbrudt, og ifølge Unicef er de ikke kommet ordentlig i gang endnu.

I starten af april var 58 kampagner i 43 lande fortsat udskudt. Det påvirker 212 millioner mennesker - størstedelen af dem er børn.

19 af de kampagner er for at få folk vaccineret mod mæslinger. Ifølge Unicef og WHO sætter det 73 millioner børn i risiko for at blive smittet med mæslinger.

Vaccinekampagner for andre sygdomme som polio og tyfus er også blevet afbrudt af coronapandemien. I marts registrerede det østafrikanske land Malawi det første tilfælde af polio i landet i flere årtier.

I Pakistan, som er et af to lande, hvor polio fortsat er sjældent forekommende, er der for første gang blevet registreret et tilfælde af polio denne måned.

Inde på selve Aarhus Stadion kan man ikke købe mad uden svinekød.

Det er 45-årige Osman Eroglu fra Aarhus træt af. Derfor har han været nødt til at smugle sine børns mad ind på stadion, når familien har set AGF spille på Ceres Park & Arena.

- Jeg har da været god til at smugle. Det har jeg absolut. Det skal ikke være nogen hemmelighed, siger Osman Eroglu, der ikke spiser svinekød, fordi han er muslim.

- Vi vil gerne spise ligesom alle andre jo. Der var et par gange, hvor maden blev taget, men det var det. Så tog man en chance, rullede det lige ind i et tæppe, og så var det inde, siger Osman Eroglu.

Hvad har det været?

- En sandwich. Bare en almindelig sandwich, siger Osman Eroglu.

Man bliver automatisk sulten, når man ser alle andre spise

Osman Eroglu

Sportstosset familie

Osman Eroglu kalder sig selv og sin familie for “sportstosset”. Han er far til fire børn på 8, 12, 20 og 23 år. De så engang hver eneste hjemmekamp på Ceres Park.

- Det har ikke kun noget med pølserne at gøre. Men nu er det blevet lidt mere til, at min søn og jeg tager derhen og ser de store kampe imod Brøndby og FCK, siger Osman Eroglu.

Ifølge ordensreglementet er det ikke tilladt at medbringe mad- og drikkevarer, der ikke er købt i Ceres Park Arena. Men det er Osman Eroglu nødt til, fortæller han.

- I halvlegen har vi købt kaffe og sodavand, men så bliver man automatisk sulten, når man ser alle andre spise. Men vi har bare ikke den mulighed, siger Osman Eroglu.

Har det gjort dine børn ked af det?

- Nej, altså de har jo fået chips derhenne. Men inderst inde ved vi jo alle sammen, at de også har haft lyst til at spise et eller andet derinde, siger Osman Eroglu.

Jeg ved, at der er flere og flere muslimer, der tager til fodbold og støtter AGF

Osman Eroglu

Pita og shawarma

Planerne om at bygge et nyt stadion til over en halv milliard kroner er begyndt. I den forbindelse er fansene taget med på råd, og de har efterspurgt mad-alternativer.

Det viste en aktindsigt, som Århus Stiftstidende fik tidligere på året.

Nogle har efterspurgt kødfrie retter, mens andre har ønsket pita og shawarmaer. Osman Eroglu er ikke så kræsen. Kyllingepølser er et godt bud, men det kan også være alt andet.

- Det behøver ikke at være kyllingepølser jo. Det kan være sandwiches, det kan være alt, hvor der ikke er svinekød i. Noget, der er spiseligt, siger Osman Eroglu.

Men hvorfor ikke bare spise hjemmefra?

- Nogle gange havde vi jo ikke tid, hvis det var en aftenkamp. Vi kom hjem fra arbejde og havde ikke tid til at spise aftensmad. Så pakkede vi nogle sandwiches og tog afsted, siger Osman Eroglu.

Jeg ved, at der er flere muslimer, der tager til fodbold

Osman Eroglu

Muslimer støtter AGF

Osman Eroglu husker tilbage på sidste gang, at han spiste en pølse på Aarhus Stadion. Det var i 2006, da Randers mødte den tyrkiske storklub Fenerbache, og der blev solgt kyllingepølser.

- Jeg ved, at der er flere og flere muslimer, der tager til fodbold og støtter AGF, når byens hold spiller. Jeg tænker, det må da også give en større indtægtskilde at sælge noget med kylling, siger Osman Eroglu.

Men det skal også gøres korrekt. Det dur ikke, hvis kylling- og svinepølserne bliver lavet på samme grill eller kogt sammen i den samme gryde, fortæller Osman Eroglu.

- Altså det skal give mening, hvis de skal sælge det. Hvis du griller kyllingepølser, så skal det ikke være der, hvor svinepølser bliver grillet, siger Osman Eroglu.

Hvor langt skal man gå, hvis man skal have pølser uden svinekød? Skal man så også have veganerpølser, og hvad med dem, der ikke kan tåle det ene og det andet?

- Er vi ikke enige om, at en fodboldkamp skal være en oplevelse for alle, der er ude på stadion? Hvis der er veganere, så skal der også være noget til veganere. Bare have lidt til alle. Her er der bare ingen mulighed, siger Osman Eroglu.

Man må gerne købe maden inden og tage det med ind

Søren Højlund Carlsen, kommunikationschef i AGF

Behovet er lille

Efterspørgslen er meget lille, og vi kan ikke garantere for produkterne. Sådan lyder forklaringen fra AGF på, hvorfor man lige nu ikke kan købe mad uden svinekød på stadion.

- Vores grill-system og boder er indrettet sådan, at man for eksempel ikke kan være sikker på, at kyllingepølsen ikke har været i kontakt med svinekød, siger Søren Højlund Carlsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Han påpeger, at der er mange muligheder for at købe mad, der ikke er svinekød i, som for eksempel oksekødsburger og vegetarburgere på den såkaldte AL Bank Fanzone.

Men AL Bank Fanzonen ligger udenfor stadion og er ikke mulig for fansene at benytte under en fodboldkamp som med entre og pause varer knap to timer.

- Der er boderne lukket. Men man må gerne købe maden inden og tage det med ind, siger Søren Højlund Carlsen.

Det nye stadion bliver både med kyllingepølser

Søren Højlund Carlsen, kommunikationschef i AGF

Ring i forvejen

Osman Eroglu behøver faktisk ikke at smugle maden ind. Søren Højlund Carlsen fortæller, at AGF gerne vil tage individuelle hensyn af religiøse, allergiske eller andre årsager.

- Vi er ikke regelryttere. Så hvis der er specielle årsager til, at man vil have mad med ind, så kan vi som regel godt finde ud af det, så skal man bare kontakte os i forvejen, siger Søren Højlund Carlsen.

Derudover garanterer Søren Højlund Carlsen, at fansene på det nye stadion i Aarhus, som forventes at være klar i 2026, kan glæde sig til “et slaraffenland af madudbud”.

- Det nye stadion bliver både med kyllingepølser og veganske produkter og alt muligt, du kan forestille dig, at hjertet kan begære af forskellige årsager, siger Søren Højlund Carlsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Betyder det så, at fansene på det nye fodboldstadion med garanti kan købe kyllingepølser?

- Ja.

Det er da en nyhed?

- Hvis man har lyst og behov. Og det er så det, jeg siger. Der skal jo være et behov for det. Og hvis det viser sig, at vi et halvt år har haft kyllingepølser, og der er solgt to til hver kamp, så er det jo ikke sikkert, at vi bliver ved med det.

Okay. Men til at starte med vil I sælge kyllingepølser?

- Ja. Og der har vi også mulighed for at gøre det.

Også Coop sætter nu grænser for køb af madolie.

Det oplyser kommunikations- og analysechef i Coop, Lars Aarup, til Ritzau.

Fremover kommer loftet til at hedde tre flasker olie per kunde om dagen i Coops supermarkeder, der tæller kæderne Kvickly, Superbrugsen, Fakta og Irma.

Loftet bliver indført af hensyn til kunderne, "så der bliver nok til alle", lyder det fra kommunikationschefen.

- Vi har ikke aktuelt mangel på olie, men indfører det af rettidig omhu.

Krigen besværliggør leverancer

Udmeldingen fra Coop kommer samme dag, som også Salling Group og Rema 1000 meddelte, at de indfører et loft på køb af madolie.

Ifølge Rema 1000 og Salling Group, der ejer supermarkedskæderne Føtex, Netto og Bilka, er det især de store erhvervskunders storindkøb, som koncernerne vil forsøge at komme i forkøbet.

Rationeringen sker med andre ord for at undgå, at kunderne hamstrer.

- Hvis vi sætter en begrænsning på tre flasker, kan vi være med til at sikre, at der er nok til alle, siger Jonas Schrøder, der er kommunikationschef i Rema 1000, til mediet Finans.

For Salling Groups vedkommende er der tale om en særlig type solsikkeolie, som kunder nu maksimalt må købe op til tre flasker ad gangen af.

Loftet på visse typer af madolie sker som en konsekvens af krigen i Ukraine, der har medført, at det er sværere for kæderne at skaffe varerne.

- Ukraine er en af de største producenter af solsikkeolie. Krigen har gjort, at vi får færre leverancer, og selvom vi ikke har udsolgt, breder efterspørgslen sig i hele verden og til andre olieprodukter, siger Jonas Schrøder til Finans.

I Tyskland måtte en række spisesteder allerede i begyndelsen af april se sig nødsaget til at tage pommes frites af menukortet grundet mangel på spiseolie.

- Slå koldt vand i blodet

Selvom det umiddelbart kan ligne begyndelsen til vareknaphed på dele af dagligvaresortimentet, opfordrer Dansk Industri til at slå koldt vandt i blodet.

- Supermarkedernes grænser kommer nemt til at lyde mere alvorlige, end de reelt er. Virkeligheden er, at utrolig få almindelige danskere køber mere end tre liter madolie om dagen, siger Leif Nielsen, som er branchedirektør i DI Fødevarer, til TV 2.

Leif Nielsen mener ikke, at en grænse for maksimumindkøb kommer til at slå igennem hos den almindelige forbruger.

- Det er sandsynligvis supermarkedernes værn mod spekulanter, der vil prøve at drage økonomisk profit på de stigende priser på madolie, men kommer ikke til at betyde noget i hverdagen for danskerne, siger han.

Flere danske supermarkeder oplever nu så stor interesse for madolie, at man sætter begrænsning på indkøb for at undgå hamstring.

Det skriver finans.dk.

Det er især de store erhvervskunders storindkøb, som Salling Group og Rema 1000 vil forsøge at komme i forkøbet.

For Salling Groups vedkommende er der tale om en særlig type solsikkeolie, som kunder nu maksimalt må købe op til tre flasker ad gangen af.

Også Rema 1000 har indført begrænsninger for køb af madolie.

- Ukraine er en af de største producenter af solsikkeolie. Krigen har gjort, at vi får færre leverancer, og selvom vi ikke har udsolgt, breder efterspørgslen sig i hele verden og til andre olieprodukter, siger Jonas Schrøder, kommunikationschef i Rema 1000, til Finans.

Rationering frem for prisstigning

Salling Group har overvejet, om forhøjede priser ville kunne regulere efterspørgslen, men har i stedet valgt rationeringens vej.

- Hvis vi sætter en begrænsning på tre flasker, kan vi være med til at sikre, at der er nok til alle, siger Jonas Schrøder.

Det er uvist, hvor længe rationeringen vil fortsætte hos koncernens dagligvarebutikker.

Det er i kæderne Føtex, Netto og Bilka, at der bliver indført begrænsning på, hvor mange flasker solsikkeolie en kunde må købe.

Selv om det umiddelbart kan ligne begyndelsen til vareknaphed på dele af dagligvaresortimentet, opfordrer Dansk Industri til at slå koldt vandt i blodet.

- Supermarkedernes grænser kommer nemt til at lyde mere alvorlige, end de reelt er. Virkeligheden er, at utrolig få almindelige danskere køber mere end tre liter madolie om dagen, siger Leif Nielsen, som er branchedirektør i DI Fødevarer, til TV 2.

Leif Nielsen mener ikke, at en grænse for maksimumindkøb kommer til at slå igennem hos den almindelige forbruger.

- Det er sandsynligvis supermarkedernes værn mod spekulanter, der vil prøve at drage økonomisk profit på de stigende priser på madolie, men kommer ikke til at betyde noget i hverdagen for danskerne, siger han.

En fireårig kinesisk dreng har som den første fået påvist hesteinfluenza, skriver Reuters.

Kinas sundhedsministerium kalder smittefaren lille og risikoen for epidemier minimal.

Udbruddet hos den fireårige dreng stammer fra den centrale Henan-provins, hvor han har boet på en gård med forskellige former for fjerkræ, som menes at have været værtsdyr for sygdommen.

Drengen viste sig at være inficeret med hesteinfluenza efter at have udviklet feber og andre symptomer.

Ingen nære kontakter smittet

Ingen af barnets tætte kontakter er blevet inficeret med virussen, siger det kinesiske sundhedsministerium i en officiel erklæring.

Influenzavirussen, som også går under betegnelsen H3N8, er aldrig tidligere fundet i mennesker, men findes i blandt andet hunde, fugle og heste.

Kina har gennem årene identificeret en del forskellige former for varianten fugleinfluenza, hvoraf nogle sporadisk inficerer mennesker i hyppig nærkontakt med fjerkræ.

Sidste år rapporterede Kina netop det første menneskelige tilfælde af fugleinfluenza, som har betegnelsen H10N3.