Formanden for den schweiziske kommission for vaccinationer, Christoph Berger, siger, at han i en time var bortført af en afpresser i slutningen af marts.

Det oplyser han til en række schweiziske medier.

Den 38-årige gerningsmand blev skudt og dræbt onsdag, da politiet forsøgte at anholde ham.

Den 38-årige, der var tysk statsborger, havde siden 31. marts været efterlyst for at have bortført en mand. Det er først nu kommet frem, at det var Christoph Berger, der står i spidsen for vaccinationsprogrammet i Schweiz, som blev afpresset.

- På det tidspunkt konfronterede han mig med et krav om en betydelig pengesum, skriver Berger i en erklæring, han har sendt til de schweiziske medier.

Kun penge spillede en rolle

Her fremgår det ifølge Berger, at kun penge spillede en rolle, og ikke at han er leder for kommissionen for vaccinationer. Han havde forsikret den 38-årige om, at han nok skulle betale, og så havde han ladet ham gå.

Men ifølge det lokale medie Watson så havde tyskeren været tæt forbundet med konspirationsteoretikere.

Berger, der er læge af profession, gik til politiet for at fortælle, hvad der var hændt ham. Det lykkedes at spore tyskeren, som havde boet i Schweiz gennem længere tid.

Onsdag aften blev hans tilholdssted i Zürich omringet, og under skyderi blev han så hårdt såret, at han kort efter døde. Her fandt man også tyskerens 28-årige kæreste, som han ifølge politiet havde dræbt.

Priserne er det seneste år steget med 5,4 procent.

Det er den største stigning i forbrugerpriserne i mere end 35 år, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Det er særligt krigen, der har gjort ondt værre

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit

Det nye inflationstal sammenligner marts i år med samme måned sidste år, og her er priserne altså vokset med mere end 5 procent på tværs af forbrugerprisindekset.

- For et år siden oplevede danskerne en inflation på mindre end én procent, og den er nu mere end fem gange så høj. Der er ganske enkelt tale om et meget markant løft i forbrugerpriserne for danskerne, skriver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar til opgørelsen.

Skæv fordeling

Det er særligt den kategori, som Danmarks Statistik har døbt "varer", der er blevet dyrere det seneste år. Her er prisstigningen således 8,1 procent.

"Varer" er groft sagt fysiske varer, man kan røre ved eller forbruge. Det kunne eksempelvis være et fjernsyn, men også gas, el og fødevarer tæller med her.

Dykker man ned i de konkrete varegrupper, viser opgørelsen, at gas, olie og elektricitet er blandt de ting, der er steget allermest det seneste år.

Natur- og bygas: +85,8 procent sammenlignet med marts 2021. Gas: +82,6 procent sammenlignet med marts 2021. Elektricitet: +44,6 procent sammenlignet med marts 2021. Diesel: +43,8 procent sammenlignet med marts 2021. Benzin: +31,1 procent sammenlignet med marts 2021.

Den anden kategori, som Danmarks Statistik kalder "tjenester", omfatter alt andet og er ifølge opgørelsen fra Danmarks Statistik steget med 2,6 procent det seneste år.

Tjenester er ofte en ydelse, hvor der ikke nødvendigvis sælges en egentlig vare. Det kan for eksempel være udgifter til en arkitekt, en håndværker eller en turistguide.

Krigen sætter sig i priserne

Ofte taler man i et samfund som det danske om en målsætning for inflationen på cirka 2 procent om året.

I mange år har vi ligget under det tal, men særligt det seneste halve år er priserne vokset i et hastigt tempo. Det skyldes ikke mindst, at olie-, gas- og elpriserne i slutningen af 2021 begyndte at vokse usædvanligt meget af forskellige årsager.

Hovedforventningen er, at vi kommer til at se en svagt stigende inflation de kommende måneder

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit

Ruslands invasion af Ukraine har dog også en betydning, fortæller Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit:

- Det er særligt krigen, der har gjort ondt værre. Det, vi har set siden krigens start i slutningen af februar, er, at energipriserne er steget voldsomt. Vi har set store stigninger i priserne på olie og gas, men også fødevarer.

Ifølge cheføkonomens beregninger vil prisstigningerne koste en gennemsnitlig familie med to børn cirka 2000 kroner mere hver eneste måned.

Rekordtal kan blive overgået

Hvad skal vi forvente den kommende tid?

- Hovedforventningen er, at vi kommer til at se en svagt stigende inflation de kommende måneder. Men når vi når hen til efteråret, forventer vi faktisk, at inflationen kommer til at falde lidt igen, siger Palle Sørensen til TV 2.

Cheføkonomen advarer dog om, at krigen kan komme til at påvirke i endnu højere grad, end tilfældet allerede er i dag.

Hvis EU og Danmark eksempelvis indfører sanktioner på russisk gas, vil det få gasprisen til at stige yderligere, og så forventer Nykredit, "at inflationen faktisk kommer markant højere op end det, vi ser i dag".

Også Arbejdernes Landsbank advarer om, at vi måske ikke har set det værste til inflationen endnu.

Ifølge Jeppe Juul Borre har mange virksomheder nemlig allerede meldt om prisstigninger den kommende tid.

- Baggrunden er, at det naturligvis ikke alene er forbrugerne, som oplever højere energipriser. Det gør virksomhederne også, og det kan få mange til at vælte en del af de højere omkostninger over på forbrugerne med prisstigninger, skriver Jeppe Juul Borre i en kommentar til tallene.

I den seneste uge har TV 2 og Radio4 afdækket, hvordan en kvindelig svindler siden 2015 har udnyttet personer fra hele landets identiteter til at svindle sig til stærke og afhængighedsskabende piller via lægevagten.

Gennem hundredvis af telefonopkald, hvor svindleren har udgivet sig for at være hustru, søster, datter eller personen selv – alt efter køn og alder på offeret – er det lykkedes kvinden at få udskrevet mere end 6000 piller. Piller, som også går under fællesbetegnelsen opioider.

Og nu viser det sig, at hun måske kunne været stoppet for flere år siden.

TV 2 Dokumentar er i besiddelse af dokumenter fra Sundhedsministeriet, der viser, at man allerede i januar 2019 var opmærksom på den type svindel og efterspurgte en løsning hos Sundhedsdatastyrelsen.

Styrelsen vendte tilbage med to mulige løsningsforslag, der kunne implementeres:

Det ene lød, at man kunne oprette en markering i cpr-registret, som advarer om muligt medicinmisbrug. Det andet forslag var at lave et særskilt register til de cpr-numre, man mistænker for medicinmisbrug.

Men Sundhedsministeriet gik ikke videre med nogen af forslagene.

Grotesk og livsfarligt

Bo Mogensen fra Vesterborg på Lolland er en af dem, hvis identitet den kvindelige svindler har brugt til at skaffe recepter på piller. En stor del af den svindel er foregået, efter at Sundhedsministeriet fik de to forslag til, hvordan man kunne stoppe problemet.

- Når løsningen er der, hvorfor så ikke bruge den? Det er det typiske sløve sind inden for dansk bureaukrati, siger Bo Mogensen.

Systemerne taler ikke sammen, fordi de ikke kan tale sammen

Morten Svenning Nielsen, medlem af PLO's akutudvalg

Ofte har den kvindelige svindler ifølge TV 2 udgivet sig for at være Bo Mogensens datter og fortalt vagtlæger, at hendes ”far” var kræftsyg. Det har overbevist vagtlægerne om, at Bo Mogensen havde brug for medicinen, for lægerne har tilsyneladende ikke set, at der foregik svindel med hans identitet. Bo Mogensen har derfor ikke meget tilovers for Sundhedsministeriet i dag.

- Det virker jo fuldstændigt grotesk. Det giver rent faktisk mange problemer, at der er nogen, der misbruger ens cpr-nummer. I værste fald kan det være livsfarligt, hvis jeg for eksempel bliver indlagt på hospitalet og får mere morfin, end jeg kan tåle, siger han.

Lægevagten mangler oplysninger

I dag kan en vagtlæge ikke tjekke, om det står i Bo Mogensens journal fra hans egen praktiserende læge, at han lider af en kræftsygdom. Den har de nemlig ikke adgang til, forklarer Morten Svenning Nielsen, som er læge og medlem af akutudvalget i Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

- Journalsystemerne er opdelt, så i lægevagten har vi ikke nogen mulighed for at se, hvad der står i patientens journal fra egen læge eller fra sygehuset. Vi har alene de oplysninger, som vi selv har skrevet ind på patienten i lægevagten, siger han.

En af måderne, vagtlæger har mulighed for at forhindre svindel over telefonen på, er ved at stille kontrolspørgsmål til den patient, der ringer ind. Men ifølge Morten Svenning Nielsen er det svært uden adgang til patienternes journal.

- Det at stille kontrolspørgsmål fordrer jo, at man ved, hvad man skal spørge patienten om.

Ingen kommunikation på tværs af regioner

Der er en lægevagtsordning i hver af landets fem regioner. Og en af grundene til, at den kvindelige svindler formentlig er lykkedes med at fortsætte sit bedrageri i flere år, er, at de fem forskellige lægevagtsordningers systemer ikke taler sammen.

Man kan i de enkelte regioner godt skrive en advarsel ind på en persons cpr-nummer, der fortæller, at vagtlægerne skal være opmærksomme på misbrug af en identitet. Men den advarsel kan ikke ses i de fire andre regioner. Og det ser vagtlægerne gerne, at der bliver lavet om på.

- Systemerne taler ikke sammen, fordi de ikke kan tale sammen. Det her er et problem, som vi nationalt har et stort ønske om at få løst. Så det er ikke et spørgsmål om uvilje fra lægevagtens side, siger Morten Svenning Nielsen.

Han bakkes op af Anders Damm-Hejmdal, der er lægefaglig chef for vagttelefonen i Region Hovedstaden:

- Jeg ønsker mig også brændende et fælles system, hvor vi har mulighed for at se på tværs. Det handler ikke kun om at fange de få, som svindler. Det handler i langt højere grad om, at vi kan give den bedste behandling til de patienter, som kommer i et ærligt ærinde, siger han.

Ministeriet går i gang igen

Sundhedsministeriet fik i januar og februar 2019 tilsendt løsningsforslagene, der måske vil kunne sætte en stopper for den svindel, kvinden fra dokumentaren Pilledronningen udfører. Men dengang gik de altså ikke videre med det.

Efter TV 2 Dokumentar har henvendt sig, er ministeriet dog igen begyndt at kigge på måder at løse problemet på. Det vil ikke stille op til et interview, men skriver i en mail, at "Sundhedsministeriet er bekendt med, at der i konkrete tilfælde er forekommet svindel med cpr-numre i forbindelse med udskrivning af receptpligtig medicin".

- Da det nu formodes, at problemet muligvis er mere udbredt, end ministeriet havde kendskab til i 2019, er ministeriet ved at undersøge det konkrete omfang af problemet og samtidig se på, hvad der måtte være af løsningsmuligheder, og hvad de i givet fald vil kræve både juridisk, økonomisk og i forhold til it-systemer med videre, skriver ministeriet.

Bo Mogensen håber, at det er et overstået kapitel, at hans identitet skal misbruges til at få udskrevet de afhængighedsskabende piller. Til nyheden fra ministeriet konstaterer han:

- Det er fint nok. Det er bare lidt sent.

Den kvindelige svindler er tiltalt af politiet for 40 forhold af bedrageri. Hun har tilstået, men er endnu ikke blevet stillet for en dommer, da sagen flere gange er blevet udskudt.

Du kan se andet afsnit af 'Station 2: Pilledronningen' på TV 2 mandag klokken 20.50. Begge afsnit er allerede nu tilgængelige på TV 2 PLAY. Radio4 har også lavet en podcast om sagen, som du kan lytte til her.

Med en løgnehistorie om smerter efter en rodbehandling eller ondt i skulderen har en kvinde gennem flere år misbrugt andres cpr-numre til at få udleveret morfinpræparater gennem lægevagten.

Det erkender kvinden, som Station 2 har fundet frem til via en lydfil optaget af lægevagten.

- Jeg havde nogle små sedler foran mig med de forklaringer, navne og cpr-numre, jeg skulle bruge, siger kvinden til Station 2.

Programmet har fundet frem til svindleren med hjælp fra den kvinde, hvis identitet svindleren misbruger på lydfilen. Offeret kunne nemlig kende kvindens stemme.

Station 2 har opsøgt kvinden på hendes adresse i en lille by på Sjælland. Her bekræfter kvinden, da hun hører lydoptagelsen, at det er hende, der udgiver sig for at være en, hun ikke er.

Hun vil dog kun stille op mod anonymitet, så Station 2 giver hende derfor dæknavnet 'Ulla'. TV 2 er bekendt med kvindens rigtige identitet.

– Jeg gjorde det under tvang

Ullas svindel er ifølge hende selv gået udover fire personer, to mænd og to kvinder:

- Og så mindes jeg ikke, om det er gået udover flere.

Station 2 har dokumentation for Ullas svindel i 2012 og 2013, ligesom hun selv bekræfter, at det også er sket i 2011, men samtidig står hun stejlt på, at det ikke var for egen vindings skyld.

Ulla fik dengang og får stadig pillerne gennem egen læge, fordi hun har en skade i knæet. Ved den lejlighed indtog hendes ekskæreste nogle af pillerne, som han fik smag for, siger hun. Samtidig var det også ham, der ifølge hende vidste, hvordan man kunne skaffe flere.

- Bjarne fik at vide af nogle andre, som havde gjort det, at man kunne gøre det. Og så tvang han mig til at gøre det samme.

Bjarne var ifølge Ulla hendes tidligere partner, som nu er død. Bjarne er derfor et dæknavn, men igen kender TV 2 det fulde navn på manden, som hun refererede til.

Ifølge Ulla var han utilregnelig og en del af misbrugsmiljøet i den sydlige ende af København.

- Hvis jeg ikke gjorde det, så fik jeg tæsk, for at sige det mildt. Han var psykopat.

Ulla beretter, at hun blev udsat for vold, som både kunne have fysisk og psykisk karakter:

- Jeg kunne få et par flade, hvis jeg ikke skaffede pillerne. Eller også skulle jeg sidde inde på værelset med lukket dør, slukket lys og uden telefon. Eller jeg skulle stå og kigge ind i en væg en hel dag. Så var det nemmere at ringe til lægevagten.

- Det var lettere for en kvinde

Ekskæresten Bjarne havde mødt andre, der havde skaffet opioider gennem lægevagten.

- Han fandt ud af det, da de sad i en skurvogn, og så havde de talt om, at man bare skulle få en kvinde til at ringe ind, fordi lægevagten havde det med at bære over med kvinder, så det var derfor, at han ikke selv ville ringe.

Ifølge reglerne må lægevagten ikke udskrive opioider uden at tilse patienten. Men det sker alligevel. Ifølge Ulla var hendes fremgangsmåde ret enkel.

- Det var forklaringen om en rodbehandling eller ondt i skulderen, som man bare skulle sige hver gang.

Ulla forklarer, at hun altid ringede til lægevagten i Region Sjælland eller Region Hovedstaden. Hun godt kunne være nervøs, når hun skulle lave opkaldene. Derfor forberedte hun sig netop med sedler med forklaringer, navne og cpr-numre foran sig for ikke at komme til at vrøvle for meget.

Lurede cpr-numre fra bekendte

De cpr-numre og navne, Ulla brugte, når hun ringede til lægevagten, havde hun fra venner og bekendte.

- Jeg skaffede det ene af kvindernes, da jeg var hjemme ved hendes mor. Det andet lurede jeg, da hun var i vores hjem. De to mænds numre, var noget min eks skaffede.

Ulla stod selv for at indløse recepterne. Selve afhentningen skete uden de store udfordringer.

- Jeg skulle bare sige navn og cpr-nummer, det var det eneste, og så fik jeg det udleveret. Jeg skulle ikke fortælle om relationer til dem, jeg afhentede for. Det var på Steno og Glostrup Apotek, jeg fik pillerne. Der var forskellige folk, som betjente, så ingen undrede sig, forklarer Ulla.

Station 2 har dokumenter fra et af ofrene, som viser, at Ulla fik udskrevet fem recepter på i alt 100 piller. Det kan Ulla godt nikke genkendende til:

- Det var en del piller, jeg fik fat i. Det var 20 ad gangen, så det blev i hvert fald til et trecifret antal.

Minister indskærper regler

Efter at Station 2 i samarbejde med Radio4 den seneste uge har beskrevet, hvordan danskere i hele landet har oplevet at få misbrugt deres identitet ved lægevagten, har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) indskærpet, at patienterne skal tilses, før der eventuelt udskrives recept på opioider.

Skal man tro Ulla, er der god grund til at stramme op.

- Jeg afskyr metoden, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det stadig foregår.

Vi har jo talt med nogle mennesker, som er ret trætte af den situation, de er havnet i. Hvad har du at sige til dem?

- Det kan jeg fandeme godt forstå. Jeg havde det ad helvedes til med det, og det har jeg stadig i dag. Jeg svigtede folk, jeg holdt af. Men jeg var tvunget til det, siger Ulla.

Ifølge Ulla var hun i forholdet i 8-9 år og misbrugte cpr-numre i tre år. Hun er efterfølgende flyttet til en anden landsdel.

- Jeg er flyttet hertil for at komme væk fra misbruget. Hvis man vil have et ny liv, skal man også have en nye omgangskreds. Det er et svært skifte at tage, siger Ulla.

Selvom Ulla erkender at have misbrugt mindst fire menneskers identitet, er hun ikke blevet retsforfulgt for kriminaliteten. Ifølge hende selv var det første gang, hun blev konfronteret med identitetsmisbruget, da Station 2 opsøgte hende.

De seneste dage er flere og flere videoer om madmangel og hamstring begyndt at florere på sociale medier i Kina.

Her bliver delt overlevelsesguider med lister over essentielle fornødenheder – skulle man blive ramt af coronakarantæne.

Rådene har fået over 41 millioner visninger på det sociale medie Weibo, og tusindvis af kinesere har kommenteret dem.

Det skriver det kinesiske medie South China Morning Post.

Overlevelsesrådene på sociale medier kommer i kølvandet på en stigende bekymring i landets største by, Shanghai.

Hovedparten af byens over 25 millioner indbyggere har siden 5. april været ramt af en benhård nedlukning, som har ført fødevaremangel med sig.

Mange online madmarkeder har meldt udsolgt, og udbringningsmulighederne er sporadiske, skriver South China Morning Post.

I nogle tilfælde har borgere oprettet byttebørser, hvor de eksempelvis bytter salt for appelsiner.

Tusindvis af bude bragt til byen

Imens forsøger de kinesiske myndigheder og magthavere at overbevise millionbyens befolkning om, at friske forsyninger er på vej, skriver Reuters.

E-handelgiganten JD.com lover, at den arbejder på at skaffe fødevarer og babyudstyr.

Samtidig har konglomeratet Alibaba Groups digitale madudbringningstjeneste, ele.me, rykket yderligere 2800 medarbejdere til Shanghai for at hjælpe med at bringe mad ud.

Lige nu er bude nogle af de eneste, der må befærde gaderne i verdens tredjestørste by.

Kun sundhedspersonale, frivillige og folk med særlige tilladelser må også forlade deres hjem.

Når Danmarks generalkonsul i Shanghai, Jakob Linulf, kigger ud ad sit vindue, ser han på en ”helt død” by, fortalte han lørdag til TV 2:

- Jeg har normalt en ret livlig og spændende udsigt fra min lejlighed, men lige nu er der ikke en bil på gaden.

Advarselsdroner i luften

Helt dødt ser der dog ikke ud til at være i Shanghais gader. På sociale medier florerer lige nu videoer af oprørte borgere.

TV 2 har ikke haft mulighed for at verificere videoernes indhold, men herunder ses et klip, der ifølge afsenderen viser indbyggere kæmpe om mad.

En Asien-korrespondent fra avisen Australian Financial Review har delt nedenstående video, hvor han kalder situationen i Shanghai skræmmende.

Flere af denne slags videoer findes, hvor indbyggere konfronterer personer i beskyttelsesdragter og råber, at de mangler mad.

På en anden video kan man høre indbyggere råbe i protest fra deres lejligheder.

Myndighedernes svar på disse protester har ifølge en video på Weibo været at sende en højttalerdrone i luften, rapporterer The Economists Kina-korrespondent Alice Su.

Dronen læser følgende erklæring op, skriver hun.

"Overhold venligst coronarestriktionerne. Styr din sjæls ønske om frihed. Åbn ikke vinduet eller syng." Videoen kan ses med lyd herunder.

Ramt som aldrig før

Drakoniske og drastiske nedlukninger har gennem pandemien været Kinas redskab til at kontrollere coronapandemien.

De første par år er det lykkedes myndighederne at holde smitten utrolig lav, tyder officielle coronatal på.

Men så kom den hypersmitsomme Omikron-variant til landet, og det har udfordret den kinesiske nulcoronastrategi, fortæller TV 2s korrespondent i Asien, Christina Boutrup.

I disse dage indberetter Kina de klart højeste smittetal gennem pandemien.

I Shanghai er smittetallet steget ni dage i træk, og søndag registrerede byen 25.000 coronainfektioner.

Ingen dødstal er dog blevet rapporteret søndag.

På trods af madmanglen og Shanghai-borgernes protester tyder intet på, at myndighederne er på vej til at droppe de hårde nedlukninger.

Tværtimod lyder meldingen, at en opblødning kan være "katastrofal".

- Kinas sundhedssystem vil risikere et kollaps, hvilket vil føre til enorme dødstal, hvis man opgiver epidemikontrollen, lyder det søndag fra det officielle kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Verdensbanken har udsendt en dyster prognose for Ukraines økonomi, der i høj grad ser ud til at blive påvirket af Ruslands invasion.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ukraines bruttonationalprodukt forventes således at skrumpe med hele 45,1 procent i 2022, fremgår det.

- Vores prognoser viser, at den russiske invasion af Ukraine har vendt landets genopretning efter pandemien, siger Anna Bjerde, der er Verdensbankens vicepræsident for Europa og Centralasien.

- Dette er det andet store chok, der rammer Ukraines økonomi på to år, og det kommer på et meget usikkert tidspunkt, da mange stadig kæmper for at komme sig efter coronakrisen.

Rusland bliver også ramt

Det er langt værre end den nedtur, som Den Internationale Valutafond (IMF) spåede i sidste måned, hvor prognosen i stedet lød på mellem 10 og 35 procent.

Verdensbanken regner derudover med, at Ruslands økonomi vil se et fald på cirka 11 procent som følge af den lange række af sanktioner, som vestlige lande har påført russerne siden krigens start.

Det estimeres, at omkring halvdelen af Ukraines virksomheder er lukket på grund af krigen. Og mange af de andre virksomheder, der fortsat forsøger at holde gang i hjulene, opererer med et niveau, der er et godt stykke under den normale kapacitet.

Landbrug i store problemer

Ukraine betegnes ofte som Europas "brødkurv" på grund af landets enorme landbrugssektor og kornproduktion, men også her vil de løbe ind i store problemer i fremtiden, skulle prognosen holde stik.

Lukningen af skibsfarten i Sortehavet vil ifølge Verdensbanken begrænse landets korneksport med omkring 90 procent. Landets samlede eksport vil ifølge estimaterne lide et knæk på 50 procent, skriver Reuters.

Ruslands og Ukraines nabolande vil også få krigens konsekvenser at mærke, spår banken.

Samlet set vil Ukraines, Hvideruslands og Moldovas økonomier dykke med 30,7 procent i år som følge af den russiske invasion, fremgår det.

Den danske regering vil forsøge at få de tilbageværende danske børn, der lige nu opholder sig i syriske fanglejre, hjem til Danmark.

Det fortæller udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), lørdag til TV 2.

Det er ikke første gang, at regeringen tilbyder at hente de sidste fem børn hjem. Men nu vil regeringen planlægge en ny evakueringsoperation, efter en rapport, som flere medier har beskrevet, slår alarm over børnenes helbredstilstand.

- Jeg kommer med en stor appel til de kvindelige fremmedkrigere og deres advokater: lad os nu få lov til fra Danmarks side at hjælpe de her børn ud af lejren, siger han og tilføjer:

- Jeg håber, at kvinderne for en gangs skyld sætter deres børns helbred over dem selv.

Udenrigsministeren kan ikke konkret sige, hvordan evakueringsplanen kommer til at forløbe, men han fortæller, at man i første omgang skal involvere de relevante myndigheder, ligesom der skal masser af papirarbejde på plads.

Fastholder krav

Der er tale om fem børn med dansk statsborgerskab, som stadig bor i telte i den kurdisk kontrollerede al-Roj-lejr i Syrien.

Jeg vil altid sætte mine børns helbred - og deres mulighed for at få den behandling, de har behov for - forrest

Jeppe Kofod (S), udenrigsminister

Regeringen har flere gange tilbudt at evakuere børnene, men med et krav om, at det bliver uden deres mødre, da de har fået frataget deres statsborgerskab.

Et krav de har fastholdt på trods af, at danske læger tidligere har vurderet, at det kan traumatisere børnene yderligere, hvis de bliver adskilt fra deres mødre.

Mødrene har indtil nu også afvist at lade deres børn rejse uden dem, men det håber Jeppe Kofod ændrer sig.

Jeppe Kofod, hvis de (mødrene, red.) sender børnene til Danmark, kan de risikere aldrig at se børnene igen. Vil du selv som forælder løbe den risiko?

- Jeg vil altid sætte mine børns helbred - og deres mulighed for at få den behandling, de har behov for - forrest frem for alt andet. Jeg appellerer derfor også til, at vi får lov til fra dansk side at evakuere de børn.

Børnene er underernærede

Regeringens udmelding kommer efter, at en ny rapport, bestilt af organisationen Repatriate the Children Denmark og advokat Knud Foldschack, kalder børnenes situation i fangelejren for "meget bekymrende".

DR, Politiken og Berlingske har fået indsigt i rapporten, og her konkluderer en dansk læge og børnepsykolog, at børnene bør sendes hjem til Danmark.

Bekymringen er blandt andet rettet mod en treårig dreng, der har haft kronisk diarré siden lægernes sidste besøg i 2021. Drengen bliver beskrevet som underernæret.

Drengens storebror på fire år er blevet diagnosticeret med både PTSD og ADHD. Og ligesom sin lillebror er han også undernæret.

Dertil har en femårig dreng kroniske øre-næse-hals-symptomer, og lægerne anbefaler, at han bliver indlagt.

Advokat: Det er en ulovlig beslutning

Bjørn Elmquist, der er advokat til en af kvinderne, som fortsat befinder sig i den syriske lejr, siger til TV 2, at der er tale om en "magtfordrejning", når man vælger ikke at tage børnene hjem sammen med deres mødre.

En magtfordrejning forekommer, når en beslutning er truffet ud fra et "usagligt hensyn. Og det er tilfældet her, mener Bjørn Elmquist.

- Man har ikke taget hensyn til børnenes helbred eller at gøre dem raske, men ene og alene taget hensyn til, at deres mor er mistænkt for at være tilknyttet til terror, siger han og tilføjer, at han har i sinde at klage til Ombudsmanden, som kan erklære beslutningen for ulovlig.

Bjørn Elmquist snakkede for halvanden uge siden med sin klient, som stadig står ved sin beslutning om ikke at sende sine børn afsted uden hende, fortæller han.

Børnene, der er tre og fem år, indgår ikke i lægerapporten, da deres mor har nægtet at lade dem undersøge.

Andre mødre hentet hjem

Selvom Jeppe Kofod fastholder, at regeringen kun har i sinde at hjælpe børnene og ikke deres mødre, er det før sket, at regeringen har lavet en kovending, hvad angår de danske børn i Syrien.

I oktober 2021 blev tre kvinder og deres tilsammen 14 børn hentet hjem til Danmark, efter en task force havde vurderet, at det udgjorde en sikkerhedsrisiko for Danmark, at lade danske de danske børn og kvinder forblive i Syrien.

Op til beslutningen havde regeringen ellers stået stejlt på, at ingen af mødrene skulle til Danmark, fordi de ifølge regeringen havde "vendt Danmark ryggen".

- Regeringens holdning til fremmedkrigerne har ikke ændret sig. De er på alle måder uønskede i Danmark, men det er PET's vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt at evakuere de tre kvinder med dansk statsborgerskab og deres børn, sagde justitsminister, Nick Hækkerup, i maj 2021, da regeringen meldte ud, at den ville hente nogle af mødrene hjem.

Endnu flere Kinder-produkter er blevet tilbagekaldt på grund af risiko for salmonella i produkterne.

Det oplyser Fødesvarestyrelsen og Kinder Danmark på sin hjemmeside.

Det drejer sig om hele produktionen af Kinder Surprise, Kinder Mini Eggs, Kinder Surprise Maxi og Kinder Schoko-bons, der alle har det til fælles, at de er fremstillet på den samme fabrik i Arlon i Belgien.

Den tidligere tilbagekaldelse omfattede kun produkter med bedst-før-datoer frem til 7. oktober 2022. Men nu gælder det for alle produkter uanset, hvad bedst-før-datoen er.

Bliver fjernet fra de danske hylder

Tidligere på ugen begyndte Ferrero, der ejer Kinder, at tilbagekalde flere partier Kinder-æg – også i Danmark.

I den forbindelse kunne beredskabschef ved Fødevarestyrelsen, Nikolas Hove, fortælle til TV 2, at man torsdag og fredag ville tage på kontroller for at sikre, at de tilbagekaldte Kinder-æg blev fjernet fra hylderne.

Fra Ferreros side har man undskyldt og erkendt, at der er sket ”interne fejl”.

Virksomheden har tidligere beskrevet tilbagekaldelserne som ”forsigtighedsforanstaltninger”, og det er endnu ikke blevet bekræftet, hvorvidt Kinder-produkterne er testet positive for salmonella.

Rammer børn

Udbruddet af salmonella i Europa har, ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), sendt et "usædvanligt højt antal børn" på hospitalet.

Der er især tale om børn under ti år, og de har blandt andet symptomer som blodig diarré.

I Storbritannien har myndighederne også været ude at advare om at spise Kinder-æggene efter 63 tilfælde af salmonellaforgiftning forbundet til chokoladeæggene i landet.

Det samme gør sig gældende i Sverige, hvor der er i skrivende stund er opdaget fire tilfælde af salmonellaforgiftning, der formentlig er forårsaget af produktet Kinder Surprise ifølge Aftonbladet.

Symptomerne på salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og måske kvalme og opkast.

Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger.

Herhjemme har nogle måske allerede glemt, at de så sent som i januar levede med hårde coronarestriktioner.

Men i Kina er historien en helt anden.

Der kæmper myndighederne nemlig mod en ny smittebølge, og i millionbyen Shanghai har myndighederne indført den skrappeste nedlukning, siden virussen første gang brød ud i Wuhan.

Men selvom det foregår på den anden side af kloden, er det også noget, vi kommer til at kunne mærke herhjemme.

Nedlukningen har nemlig ramt Shanghais fabrikker og havn – og det er endnu en flaskehals i en af verdenshandlens hovedpulsårer.

Det fortæller Jacob Clasen, som er vicedirektør i Danske Rederier:

- Der er nogle varer, som bliver alvorligt forsinkede. Det kan være forbrugsvarer som fladskærme, iPads og tøj, men også underleverancer til europæisk produktion, så det er ikke kun forbrugerne, som bliver påvirket, siger han.

Shanghai er en spøgelsesby

Ifølge TV 2s Asien-korrespondent Christina Boutrup er Kinas stramme coronakurs indtil nu blevet fejret som en kæmpe succes.

Mens smittetallene, dødstallene og indlæggelsestallene flere gange er skudt i vejret i resten af verden, har Kinas 1,4 milliarder mennesker stort set levet i deres egen boble.

Derfor er kineserne også lykkedes med at holde smitten nede med små, sporadiske nedlukninger – i hvert fald indtil Omikron-varianten kom til landet i starten af året.

- Den er meget svær at styre, og det udfordrer nultolerancen. Nu bliver der virkelige sat spørgsmålstegn ved, om det her er den rigtige strategi for Kina, for det koster jo milliarder, siger Christina Boutrup.

Mandag blev der for eksempel registreret cirka 9000 smittede i Shanghai, og det fik myndighederne til at meddele, at alle skal blive hjemme på ubestemt tid.

Så når Danmarks generalkonsul i Shanghai Jakob Linulf kigger ud ad sit vindue, ser han på en ”helt død” by.

- Jeg har normalt en ret livlig og spændende udsigt fra min lejlighed, men lige nu er der ikke en bil på gaden, fortæller han til TV 2.

Nedlukning har også betydet, at lastbilchauffører skal i karantæne, efter at de har kørt varer til og fra millionbyen – og det har skabt store problemer med fødevaremangel.

Men det er ikke kun et problem for Shanghais cirka 25 millioner indbyggere, at de lige nu lever i en spøgelsesby.

Karantæne sætter en prop i verdens største havn

De manglende lastbiler har nemlig også blokeret et af verdenshandlens vigtigste knudepunkter.

Shanghai huser verdens største havn, som hvert år håndterer cirka 47 millioner containere – blandt andet med en stor del af de forbrugsvarer fra kinesiske fabrikker, vi forbruger i Danmark.

- Selvom havnen egentlig fungerer, er der kæmpe problemer med at få varer til og fra havnen, for der mangler simpelthen chauffører til at køre lastbilerne, siger Jacob Clasen fra Danske Rederier.

Der er intet nyt i, at kinesiske smitteudbrud kan stikke en kæp i hjulet på Danmarks import fra Kina.

Men i en tid, hvor verdenshandlen stadig kæmper for at komme op i omdrejninger efter de seneste års nedlukninger, er situationen ”meget kritisk”, vurderer vicedirektøren i Danske Rederier.

For selvom rederier og speditører kæmper for at omdirigere trafikken til andre havne, er det svært at finde et sted, hvor kapaciteten ikke allerede er fyldt til bristepunktet.

- Det forsinker jo den normalisering, som vi har haft forskellige prognoser for. Senest havde vi nok troet, at det ville blive normaliseret i løbet af i år, men nu ser det ud til, at det godt kan blive noget senere, siger Jacob Clasen.

Ansatte går i isolation på fabrikken

Nedlukningen har også skabt store problemer for de danske virksomheder, som producerer varer i Kina.

Shanghais indbyggere må nemlig ikke må gå på arbejde, og derfor er produktionen de fleste steder stort set gået i stå. Også Sand Future, der producerer højtryksrensere på sin fabrik i Shanghai, er påvirket af situationen.

Det fortæller indehaveren af virksomheden, Allan Sand.

- 40 af vores medarbejdere valgte at gå i isolation på fabrikken. Så de første ti dage af den her nedlukning kunne vi producere af de stumper vi, havde tilbage, fortæller han.

Indtil videre har nedlukningen ikke kostet Allan Sand penge, for virksomheden har endnu ikke fået annulleret nogle ordrer.

Men den skaber et efterslæb, som skal indhentes – og allerede nu vil det tage flere måneder, fortæller Allan Sand:

- I øjeblikket mangler vi en omsætning på halvanden til to millioner om dagen. Så får vi ikke indhentet det, kommer det til at koste penge.

Ingen udsigt til opblødning foreløbigt

Selvom Shanghais hårdhændede nedlukning koster både kinesiske og udenlandske virksomheder milliarder, er der ifølge Christina Boutrup ingen udsigt til, at Kina ændrer sin strategi om nultolerance.

Dels er cirka halvdelen af kineserne over 80 år aldrig blevet vaccineret mod coronavirus, fordi risikoen for at blive smittet i Kina indtil nu har været meget lille – og derfor tør landets myndigheder ikke at risikere stor smitte i samfundet.

Men der er også rent politiske årsager.

- Det her er et meget vigtigt år for Kinas leder, Xi Jinping, for han har kørt sig selv i stilling til at tage en tredje valgperiode på fem år, når der er en vigtig partikongres til efteråret, siger Christina Boutrup.

På Danmarks konsulat i Shanghai regner Jakob Linulf heller ikke med, at Kina bløder op for sin coronastrategi lige foreløbigt.

Generalkonsulen forventer nemlig, at Kina formentlig også har valgt strategien ud fra en vurdering af, at den til syvende og sidst giver de mest positive tal på den kinesiske økonomis bundlinje.

- Min vurdering er, at de kinesiske myndigheder ikke ændrer på den her strategi, før kurven er knækket, siger Jakob Linulf.

Hussælgere får lige nu flere penge i lommerne end for to år siden.

For priserne på huse er steget med 21 procent siden den første coronanedlukning i marts 2020, skriver boligportalen Boligsiden i en pressemeddelelse.

- Allerede før Danmark lukkede ned i marts 2020, blev der handlet flere huse end normalt. Den tendens blev forstærket i løbet af foråret, hvor danskerne ikke havde så mange ting at bruge deres penge på, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og uddyber:

- Nogle fandt ud af, at de skulle flytte i nyt hus eller lejlighed. Det skabte et reelt boom i salget, og det fik priserne til at stige markant.

Boligmarkedet i modvind

Tendensen med de stigende huspriser overrasker dog Mikkel Høegh, som er afdelingsdirektør og boligøkonom i Jyske Bank.

For i øjeblikket er der krig i Europa, høje energipriser og stigende renter, som skaber usikkerhed om økonomien og dermed normalt ville give anledning til prisfald.

- Boligmarkedet oplever lige nu modvind, men der er en joker i det her. Under pandemien blev boligmarkedet støvsuget for boliger, så udbuddet er meget lavt. Det dæmper virkningerne fra blandt andet stigende renter, siger han.

Priserne vil falde igen

Mens priserne på både villaer, rækkehuse og ejerlejligheder er steget med 21 procent, er sommerhuse blevet 32 procent dyrere.

Mikkel Høegh peger ligesom Birgit Daetz på, at coronapandemien ”skubbede” til boligmarkedet.

- Folk havde masser af penge, som de investerede i boligmarkedet, fordi alt var lukket ned. Det har resulteret i kraftige stigninger i boligpriserne, fortæller han til TV 2.

Men når priserne stiger, er der også større sandsynlighed for, at de falder igen.

Cheføkonomen spår nemlig, at der vil komme prisfald på boligmarkedet på op mod 5 procent frem mod årsskiftet.

- At have boligprisstigninger, som er kraftigere end vores indkomststigninger, er ikke holdbart i længden, og det taler for, at markedet skal bremse op, lyder det fra Mikkel Høegh.

Svært at sælge sommerhuse

Til at starte med vil prisfaldene ifølge cheføkonomen ramme ejerlejlighederne, som er den mest følsomme del af boligmarkedet, når det kommer til konjunkturudsving.

Dernæst vil der ses prisfald i række- og parcelhusene.

Også sommerhusene vil falde i værdi, men her vil ejerne blive ekstra pressede.

- Folk købte sommerhuse under coronapandemien, fordi de ikke kunne rejse. Men nu kan man igen komme ud af landet, så det er knapt så attraktivt at købe sommerhus.

Må nedjustere boligdrømme

Mens de stigende huspriser er en fordel for boligsælgerne, er de en ulempe for boligkøberne.

For ud over at de skal bruge flere penge på at købe bolig, er boligrenten også seksdoblet på ét år og ligger nu på 3 procent.

Det kan betyde, at visse boligsøgende må justere på deres boligdrømme, når boligen skal findes.

- De boligsøgende oplever, at de har færre penge at købe for og må prutte om prisen. Vi ser allerede, at afslagene er stigende, og at der er færre handler, fortæller Mikkel Høegh.

Han tilføjer, at det derfor kun er et spørgsmål om tid, før markedet bremser mere op.