Det var på mange måder et flashback til 90'erne, da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) søndag præsenterede idéen om ”ukrainerbyer” i et stort interview i Berlingske.

Dengang var der krig i Jugoslavien, og i årene mellem 1992-1996 søgte mere end 21.000 bosniere tilflugt i Danmark.

I troen på en kortvarig krig suspenderede Danmark de bosniske flygtninges asylproces og placerede dem i de første år i Røde Kors-lejre rundt om i landet.

Selvom parallellerne til den nuværende Ukraine-situation ikke er snorlige, går mange fællestræk igen.

Kristina Grünenberg er antropolog og lektor på Københavns Universitet, og hun brugte i starten af 1990'erne månedsvis på at studere livet i to Røde Kors-flygtningelandsbyer på Lolland og Falster.

Her mødte hun bosniske flygtninge, hvis tilværelse hun har fulgt sidenhen.

Hendes tanker om udsigten til nye flygtningelejre i Danmark er ikke udpræget positive.

- Som udgangspunkt synes jeg, det er en dårlig idé at placere folk i lejre. Men hvis det indledningsvis er umuligt at huse folk på andre måder, så kan det være en nødløsning, siger hun til TV 2.

Selvom bosnierne i dag anses for at være en integrationssucces i Danmark, er integrationen af den ældre del af gruppen ikke vellykket.

De havde lige lært Røde Kors-systemet at kende, men så skulle de lige pludselig lære Danmark at kende

Kristina Grünenberg om, da de bosniske flygtninge skulle væk fra lejrene

Det ses blandt andet i en rapport, som Ankestyrelsen lavede i 2014.

Den viser, at mens 66 procent af de 25-39-årige bosniske krigsflygtninge var i beskæftigelse i 2013, gjaldt det blot 32 procent af de 50-59-årige.

Her har deres tid i flygtningelejrene spillet en afgørende rolle, vurderer Kristina Grünenberg.

Lejrene gav dem ikke mulighed for at beskæftige sig med noget meningsfuldt, der viste dem en vej ind i fremtiden, lyder hendes analyse.

En generation tabt på gulvet

De bosniske flygtningelejre skød op utallige steder i Danmark som små barakbyer med nogle få hundrede indbyggere.

De blev ofte placeret langt væk fra de store byer.

Lejrene bestod typisk af fem-seks pastelfarvede barakker, som var bygget op omkring et centrum med blomsterbede – næsten som et gammelt gadekær, fortæller Kristina Grünenberg. I midten af lejrene var hejst et Røde Kors-flag.

Hverdagen tog sig oftest således ud:

Mens kvinderne forberedte maden i fælleskøkkenet, legede børnene uden for ved gadekæret, og mændene sad i fællesstuen, hvor de røg stribevis af cigaretter og så krigsreportager fra deres hjemland.

Selvom det er uundgåeligt, at flygtninge retter deres opmærksomhed mod krigen derhjemme, bør man alligevel undgå, at den fylder så meget, som det gjorde dengang, siger Kristina Grünenberg.

- Fordi bosnierne ikke havde andet meningsfuldt at tage sig til, og de hele tiden blev mødt med, at de ikke skulle blive i Danmark, så blev det også dét, der fyldte alt i deres hverdag, siger hun og fortsætter:

- Det var en af grundene til, at en del af den ældre generation af bosniere blev tabt på gulvet. De sad tre år i et vakuum uden mulighed for at skabe sig nogen form for fremtid. Det har simpelthen været nedbrydende.

Hvornår slutter en krig?

I begyndelsen af 90'ernes flygtningekrise var målet ikke at integrere de bosniske flygtninge. Men krigen trak ud, og så måtte Danmark igangsætte asylprocesser og integrationsindsatser.

Lige nu står de ukrainske flygtninge over for en lignende situation, fortæller Jacob Arendt, som forsker i integrationsindsatser for Rockwoolfonden.

Alle håber og regner med, at krigen i Ukraine bliver kortvarig, men ingen ved reelt, hvornår den slutter.

Og det skaber et integrationsdilemma, der er svært at løse.

- Den her tidshorisont har en enorm betydning for ukrainernes egen motivation for at integrere sig, og for hvordan vi hjælper dem mest hensigtsmæssigt, siger Jacob Arendt.

En af de væsentligste udfordringer er, hvor meget vi skal lægge vægt på, at de lærer dansk, fortæller Arendt.

Senest har Mattias Tesfaye lagt op til, at Folketinget bør ændre loven, så ukrainerne ikke har krav på at modtage danskundervisning.

Men ender ukrainerne med at skulle være i Danmark permanent, kan det skade deres integration betragteligt på den lange bane, forklarer Jacob Arendt.

- Det giver ikke så meget mening at lære dem dansk, hvis de ender med kun at være her i et år, siger han og tilføjer:

- Men hvis de ender med at blive – som 80 procent af de flygtningegrupper, vi har fået indtil nu – så er dansk en af de væsentligste faktorer for en god integration i samfundet generelt – og især på arbejdsmarkedet.

Selvom det er svært at spå om fremtiden, peger Jacob Arendt på, at læringen fra de bosniske flygtninge må være, at ukrainerne har brug for en afklaring af deres fremtid så hurtigt som muligt.

Et skridt frem og mere stress

En midlertidig afklaring kom for de bosniske flygtningelejre i 1995, da Folketinget vedtog en lovændring, som genstartede den normale asylproces.

Lejrene blev pakket sammen, og de bosniske flygtninge kunne flytte ud i de danske kommuner.

Men så opstod en ny form for stress, fortæller antropolog Kristina Grünenberg.

- De havde lige lært Røde Kors-systemet at kende, men så skulle de lige pludselig lære Danmark at kende. Det var der ikke nogen af dem, der vidste noget om, så det var lige pludselig dobbelt stress, siger hun.

Skal vi undgå at udsætte de ukrainske flygtninge for unødige bump på vejen, kan det derfor være en god idé allerede nu at sluse dem delvist ind i det danske samfund, siger antropologen.

Det kunne være en lønnet beskæftigelse at indgå i en sammenhæng, hvor de kan opkvalificere deres evner, eller at børnene kan få lov at være en del af folkeskolen i den udstrækning, det kan lade sig gøre, lyder hendes forslag.

- Det er vigtigt, at de har tilbuddet om at få et så normalt liv som muligt, afslutter hun.

EU har fredag vedtaget sanktionspakke nummer fem over for Rusland.

De seneste sanktioner er vedtaget under indtryk af de voldsomme billeder af overgreb på civile, der de seneste dage er kommet ud af de områder af Ukraine, som russiske styrker har trukket sig tilbage fra.

Den femte sanktionspakke indeholder blandt andet et forbud mod import af russisk kul og en række andre varer som træ, cement, kunstgødning, bestemte fødevarer og spiritus.

Samtidig forbydes eksport til Rusland af en række højteknologiske elektronikprodukter, avancerede maskiner og flybrændstof.

Desuden et forbud mod, at russiske skibe kan anløbe EU-havne og mod, at russiske lastbiler kan transportere varer gennem EU.

Endelig er der også sanktioner mod endnu flere russiske enkeltpersoner – mest opsigtsvækkende mod præsident Vladimir Putins døtre – samt mod fire af de største russiske banker, der får deres værdier indefrosset og bliver afskåret fra hele EU-markedet.

- Formålet med vores sanktioner er at stoppe den russiske hærs uforsvarlige, inhumane og aggressive opførsel og at gøre det helt klart for beslutningstagerne i Kreml, at deres ulovlige aggression vil koste dem dyrt, siger EU’s udenrigschef, Josep Borrell.

Sværere at nå til enighed

Ifølge TV 2s EU-korrespondent Divya Das er den nye sanktionspakke imidlertid også et tegn på, at det ikke længere er så let for EU at nå til enighed, som det har været.

- Man har taget hul på importen af russisk energi. Men ikke på importen af gas, som er det, der vil gøre allermest ondt på både russerne og os, siger hun.

I stedet indfører EU et importforbud på russisk kul. Forbuddet rammer import til en værdi på otte milliarder euro om året, men det er stadigvæk kun en brøkdel af den værdi, som EU’s gasimport udgør.

Desuden gælder forbuddet mod import af kul først fra august. Allerede fra fredag er det dog forbudt at indgå nye kontrakter om køb af russisk kul.

- Man køber sig lidt tid på kulområdet. Forbuddet bliver ikke indført med øjeblikkelig virkning, som vi har set ved indførslen af mange af de tidligere sanktioner, forklarer Divya Das.

- Jo mere ondt sanktionerne gør på nogle af EU’s medlemslande, jo sværere bliver det at blive enige om nye sanktioner, konkluderer hun.

Det viser sig også ved, at medlemslandene faktisk ikke blev enige på deres møde onsdag, men måtte bruge en ekstra dag på at pudse detaljerne af, før de seneste sanktioner kunne offentliggøres.

Sanktionerne kommer da også med en række undtagelser.

Forbuddet mod at lade russiske skibe anløbe EU-havne gælder ikke skibe, der transporterer fødevarer, humanitær hjælp og energi.

Mens forbuddet mod landtransport gennem EU ikke gælder for medicin, medicinsk udstyr, fødevarer og landbrugsprodukter, blandt andet hvede, og for transport, der har et humanitært formål.

2022's vindere af den prestigefyldte internationale fotokonkurrence World Press Photo er fundet.

Den canadiske fotograf Amber Bracken tager prisen Årets Bedste Pressefoto med sit billede 'Kamloops Residential School', som hun har skudt for New York Times.

Billedet viser vejkanten ved Kamploops Indian Residential School i Canada, hvor flere røde børnekjoler ses hængt op på kors og flagrende i vinden.

Ved kostskolen blev resterne af 215 børnelig i en massegrav opdaget sidste forår. En opdagelse, der bragte landet i chok.

- Kolonialhistorie er ikke oldtidshistorie, fortæller Amber Bracken selv om sit fotografi.

- Det er en levende historie, som overlevende stadig kæmper med. Hvis vi vil tale om forsoning eller helbredelse, er vi nødt til virkelig at holde og ære det hjerte, der stadig eksisterer der.

Det er første gang i konkurrencens 67-årige levetid, at et pressebillede uden personer løber med vindertitlen.

Indkapsler skamfuldt kapitel

Kamploops Indian Residential School var en af de kostskoler, hvor det oprindelige folks børn i Canada blev indskrevet med det formål at afvænne dem fra deres oprindelige kultur og tilegne dem den vestlige.

Billedet opsummerer en global historie om kolonial undertrykkelse

Juryen, World Press Photo

Skolen var aktiv fra 1890 til 1978, og flere af børnene fundet i massegraven var helt ned til tre år gamle på dødstidspunktet.

Om vinderbilledet knytter komiteen den begrundelse for prisen, at billedet "på hjemsøgende og sjælden vis indkapsler og belyser en skamfuld side af Canadas kolonisering".

- Det sensoriske billede tilbyder et stille øjeblik til at reflektere over den globale arv, som koloniseringen og udnyttelsen har efterladt, samtidig med at det forstærker det oprindelige folks stemme, som kræver retfærdighed.

Det skriver de på deres hjemmeside og understreger:

- Juryen giver billedet World Press Photo of the Year, fordi det opsummerer en global historie om kolonial undertrykkelse, som skal tages op for at tackle fremtidens udfordringer.

Fokus på bredere repræsentation

Modsat tidligere er dette års vindere fundet ud fra en ny udvælgelsesmodel, hvor finalister findes blandt regionale vindere.

De regionale juryer findes i blandt andet Afrika, Asien og Sydamerika og har til opgave at sikre en større diversitet blandt konkurrencens finalister. På den måde er ønsket at komme kritikken om en hvid og mandsdomineret konkurrence i møde.

Vinderne findes blandt flere tusinde indsendte billeder og skal ud over at vælges på baggrund af billedlig og journalistisk kvalitet også udvælges med øje for diversitet.

Derfor skulle mindst 25 procent af de endelige finalister blandt andet kunne identificere sig som kvinder eller nonbinære personer.

Ud over at kåre årets bedste enkeltstående pressefoto finder World Press Photos også vindere i en række andre kategorier: Årets Fotohistorie, Årets Langtidsprojekt og Årets Åbne Format.

Se vinderne herunder:

Årets Fotohistorie

Den australske fotograf Mathew Abottes vandt prisen for årets fotohistorie med sin billedserie 'Saving the Forest with Fire' (at redde skoven med ild, red.), som dækker, hvordan Australiens oprindelige folk strategisk afbrænder jorden, hvor de bor, for at undgå store naturbrande.

Årets Langtidsprojekt

Som en del af World Press Photos nye udvælgelsesmodel gives for første gang nu også en pris for verdens bedste langtidsprojekt.

Prisen uddeles til et fotoprojekt, der giver et langsigtet indblik i et specifikt problem. Den første til at løbe med titlen er brasilianske Lalo de Almeida.

Med fotoserien 'Amazonian Dystopia', der strækker sig over 12 år, dykker fotografen ned i de sociale, politiske og miljømæssige konsekvenser af skovrydning, minedrift og udnyttelse af ressourcer i den brasilianske del af Amazonas.

Årets Åbne Format

Isadora Romero fra Ecuador løb med prisen for årets åbne format, hvor hun gennem digitale og analoge billeder har kreeret en video, der fortæller en større historie om Colombias såkaldte "frøvogtere". En betegnelse, som i fortællingen bruges om de forfædre, der i landsbyen Une opdyrkede flere kartoffelsorter.

Gennem personlige fortællinger og visuelt forskellige formater sættes der i serien fokus på tvungen migration, racisme og kolonisering og det efterfølgende tab af forfædres viden, når det kommer til dyrkning af kartoffelsorter.

Da Mohammed Hansen stod foran en politistation i den kroatiske by Gruda og ventede, havde han hverken set eller talt med sin søn i ni måneder.

I de ni måneder havde den syvårige dreng været bortført fra Danmark af sin mor.

Men med TV 2s hjælp havde Mohammed Hansen fundet hende i Kroatien. Politiet havde anholdt hende, og fordi Mohammed havde den fulde forældremyndighed, fik han udleveret sønnen.

Et øjeblik, han havde ventet længe på. Men også et øjeblik, han var bekymret for, hvordan sønnen ville reagere på. Han var blevet fjernet fra sin mor få timer tidligere, og det havde nok ikke været en rar oplevelse, tænkte Mohammed.

- Du drikker alt for mange øl

En betjent drejede om hjørnet med Mohammeds søn i hånden, og både far og søn havde svært ved at holde tårerne tilbage.

Mohammed løftede drengen og holdt ham ind til sig.

- Åh, far har savnet dig, sagde Mohammed.

- Hvordan fandt du mig i det her land? Mig og mor gemte os for dig. Du drikker alt for mange øl, så du ikke kan finde ud af ordene, græd drengen.

Drengens ord bekræftede det, som Mohammed havde frygtet i hele den periode, de havde været afskåret fra hinanden.

Han havde ofte tænkt på, hvilken forklaring sønnen havde fået fra sin mor på, hvorfor de var taget væk. Og da moren flere gange har anklaget Mohammed for at have et alkoholmisbrug, var han ikke overrasket over, at det netop var det, sønnen havde fået at vide.

Selvfølgelig skal han stadig se sin mor, men det bliver under andre præmisser end før

Mohammed Hansen

Mohammed svarede sin søn, at det ikke passede. For selvom han af og til, når han har brug for at koble af, hører musik og drikker nogle øl, drikker han, ifølge sig selv, ikke, når han har sin søn.

- Du kan da altid forstå, hvad far siger til dig, sagde Mohammed.

- Jamen, det er på grund af det, mor siger. Så føler jeg det, svarede drengen.

- Det ved jeg nemlig godt, at mor siger, sagde Mohammed.

Forældrefremmedgørelse

Kirsten Reimers-Lund er advokat med speciale i familieret og har set videoen, hvor Mohammed og sønnen bliver genforenet. Hun ser drengens reaktion som et eksempel på, hvad der kan ske, når et barn bliver fjernet fra én forælder af den anden: forældrefremmedgørelse.

- Man kan jo se, at barnet er tryg nok ved faren. Men på den anden side er barnet selvfølgelig enormt utryg ved situationen. Det er jo ikke så underligt, fordi det lyder som om, at barnet har fået en del af vide fra moren om hendes opfattelse af faren, siger Kirsten Reimers-Lund.

Hun understreger, at hun ikke er psykolog, men vurderer klippet som advokat, der har arbejdet med den slags sager.

Jo længere tid, barnet er væk, jo større er risikoen for, at der bliver fortalt historier, som barnet tager til sig

Ane Lemche, psykolog hos Red Barnet

Det er Ane Lemche fra Red Barnet til gengæld. Hun er psykolog i organisationen og har i modsætning til Kirsten Reimers-Lund ikke set genforeningen. Derfor udtaler hun sig på et generelt plan om, hvilke konsekvenser det kan få for et barn at blive bortført af en forælder.

- Man fjerner barnet fra hverdagen, som uanset konflikter eller uvenskab er den kendte og trygge hverdag med institution, kæledyr, venner. Man fjerner også fra muligheden for at tjekke op på den anden forælder. Alt sammen noget, der er usundt for barnet, forklarer Ane Lemche.

Tiden er afgørende

I 2020 blev 40 børn bortført ud af landet af den ene forælder, viser en opførelse fra Social- og Ældreministeriet. Sammenlagt med sager fra foregående år er der i alt 95 børn, som er bortført fra Danmark.

Ifølge psykolog Ane Lemche, er bortførelsen usund for trivslen, selvom et barn er tryg ved den forælder, der bortfører.

- Selvom samarbejdet mellem forældrene kan være svært, fjerner man barnet fra en forældrerelation, og det er ofte ikke godt for barnet, siger Ane Lemche.

Et barn, der er bortført, kan have et liv med frygt, forvirring og hemmelighedskræmmeri, forklarer Ane Lemche.

- Den bortførende forælder vil ofte fortælle barnet, at der er ting, det ikke må sige. Og det kan give barnet en stor følelse af ansvar for ikke at blive opdaget.

Særligt varigheden af bortførelsen er en afgørende faktor for, hvordan barnet vil komme sig over det efterfølgende – og for hvordan genopbygningen af relationen til den forælder, barnet har været adskilt fra, vil forløbe. Blandt andet på grund af risikoen for forældrefremmedgørelse.

- Jo længere tid, barnet er væk, jo større er risikoen for, at der bliver talt grimt om den forælder, det er bortført fra, eller fortalt historier, som barnet tager til sig, siger psykologen.

Hvis barnet har været bortført af en, de holder af, har det ikke nødvendigvis oplevet det som den kæmpe krise, som omgivelserne har

Ane Lemche, psykolog hos Red Barnet

Den slags påvirkning – bevidst eller ubevidst – risikerer, ifølge Ane Lemche, at sætte sig som mistillid og utryghed ved den tilbageværende forælder, fordi barnet kan blive i tvivl om, hvad der er rigtigt.

- Det kan få barnet til at tvivle på sin egen dømmekraft. Altså skal jeg stole på det, min mor eller far siger om den anden forælder, eller skal jeg stole på det, jeg selv har oplevet?

Hjemgivelsen kan opleves som en ny krise

Psykologen forklarer, at selve hjemtagelsen kan føles som en ny krise for barnet. Også selvom det har savnet den anden forælder.

- Børn tilpasser sig jo. Og hvis bortførelsen varer tilstrækkeligt længe, vil barnet få en hverdag, som hjemgivelsen jo river det ud af igen.

Derfor er det vigtigt, at der skabes rolige og trygge rammer for barnet, når det er hjemme igen.

Barnet skal have en forklaring på, hvad der er sket, som er modereret efter dets alder – og her er det, ifølge Ane Lemche, særligt vigtigt, at man er opmærksom på ikke at tale grimt om den forælder, der bortførte barnet.

- Man skal huske, at hvis barnet har været bortført af en, de holder af, har det ikke nødvendigvis oplevet det som den kæmpe krise, som omgivelserne har, siger hun.

Man skal også være opmærksom på, at barnets reaktion kan komme forsinket. Der kan gå uger eller måneder, men også år. Og det stiller, ifølge Ane Lemche, krav til omgivelserne om ikke at glemme det, når de selv finder ro i at have barnet hjemme igen.

100 dages genforening

Mohammed Hansen og hans syvårige søn kunne for nyligt fejre, at de havde været genforenet i 100 dage.

- Det er super dejligt at have ham hjemme igen. Det kan ikke rigtig beskrives, siger Mohammed Hansen.

Han og sønnen har fået tilknyttet en familiebehandler fra kommunen, og de har, ifølge Mohammed Hansen, fået etableret en hverdag sammen, som føles nogenlunde fast. Mohammed Hansen går på arbejde som omsorgshjælper, og sønnen er begyndt i børnehaveklasse tæt på, hvor de har boet sammen, siden drengen kom hjem.

Mohammed Hansen har endnu ikke oplevet, at hans søn har haft "store reaktioner" på bortførelsen, men drengen taler meget om Kroatien og den tid, han tilbragte der.

- Vi har faktisk besluttet at tage derned på sommerferie. Han taler meget om nogle museer, han vil tilbage til, og jeg synes, at det vil være en god måde at lukke det kapitel på, siger faren.

- Selvfølgelig skal han stadig se sin mor

Drengen taler i telefon med sin mor hver mandag, ligesom han har besøgt hende i fængslet flere gange. Her afsoner hun dommen for bedrageriet som 'den falske rugemor' samt en tillægsdom på otte måneder for bortførelsen.

Mohammed Hansen er stadig vred over, at hun bortførte deres fælles søn. Men han mener, at det er vigtigt, at mor og søn stadig har kontakt.

- Han elsker sin mor. Havde hun gjort ham ondt, ville situationen være en anden. Men i hendes verden har hun fjernet ham af kærlighed. Det er bare ikke særlig langsigtet, for han har brug for en fast hverdag med struktur og alle sine relationer tæt på. Så selvfølgelig skal han stadig se sin mor, men det bliver under andre præmisser end før, siger Mohammed Hansen.

Rikke har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel.

Det var kineserne, der opfandt papirpengene cirka 600 år før, at man begyndte at bruge dem i Europa. Men nu tyder det på, at Kina bliver den første store økonomi, der udfaser kontanter til fordel for en ny digital møntfod.

Den kinesiske centralbank har netop udvidet et pilotprogram, hvor man tester den nye valuta, til 11 kinesiske storbyer, så det i alt omfatter 21 områder i det store land. Den nye valuta kan, ifølge eksperter, give Kina en række konkurrencefordele og være med til at sikre økonomien mod sanktioner som dem, der har ramt Rusland.

Ifølge den amerikanske Kina-ekspert Scott Kennedy fra Center of Strategic and International Studies (CSIS), kan den nye kinesiske digitale valuta på sigt overflødiggøre dollarens rolle i samhandlen med Kinas allierede. På den måde vil Kina kunne undgå SWIFT-systemet, som bruges i forbindelse med internationale bankoverførsler.

- Kina ville ikke længere have brug for SWIFT-systemet. Det er den eneste måde, som USA rent faktisk kan stoppe de her transaktioner. Der kan komme mange forskellige typer økonomisk og politisk magt ud af at få verden til at bruge din valuta, siger han til Newsweek.

Ny reservevaluta

Kina har i mange år haft et erklæret mål om at gøre kinesiske Yuan til en international valuta på linje med dollaren. Foreløbigt uden det store held. Langt størstedelen af verdenshandlen foregår stadig i dollars, og brugen af Yuan begrænser sig til få procent. Men det kan den såkaldte e-Yuan være med til at lave om på.

Den er nemlig mere attraktiv end traditionelle penge, fordi man ikke behøver en bank for at overføre. Det gælder især i udviklingslande, hvor der er millioner af mennesker uden en bankkonto. Man behøver blot en billig kinesisk smartphone for at kunne sende og modtage penge. Telefonen behøver ikke engang at være online.

Desuden vil internationale overførsler mellem virksomheder kunne foregå stort set gratis og på få sekunder, mens man i det nuværende system skal betale for internationale overførsler, som kan være flere dage undervejs. Indtil videre har den kinesiske centralbank ikke ytret sig meget om de internationale planer for e-Yuan, men der er indgået aftaler om pilottests med Thailand og De Arabiske Emirater.

Bahamas og Nigeria har som de første lande i verden lanceret digitale valutaer fra deres centralbanker. Men Kinas pilotprogrammer, der startede i 2020, har, ifølge Richard Turrin, som er fintechekspert og bor i Shanghai, været lidt af et wakeupcall for Europa og USA. Det har sparket gang i udviklingen af en digital euro og dollar i de sidste par år.

- Kina er cirka et årti foran i lanceringen af sin centralbanks digitale valuta, og det har nu startet noget, der er meget kritisk i hele verden, og det er simpelthen et kapløb om at udvikle centralbankernes digitale valutaer, siger han til TV2.

Penge kan programmeres

Teknologien bag e-Yuan har været under udvikling siden 2014, og flere af pilotprogrammerne har vist, at de digitale penge kan programmeres, så de udelukkende kan bruges til bestemte formål i bestemte tidsperioder. For eksempel til fødevarer i bestemte supermarkeder.

Det kan, ifølge Richard Turrin, som har skrevet en bog om Kinas kontantløse fremtid, give helt nye pengepolitiske muligheder.

- Jeg kan potentielt sige, at de her penge ikke kan bruges til at købe alkohol eller tobak eller dårlige ting, så vi kan programmere pengene til forskellige formål. Det er godt og skidt. Vi vil have kontrol over, hvordan folk bruger deres velfærdsydelser, men på den anden side skræmmer det folk, fordi vi gerne vil have, at vores penge er ukontrollerede, siger han.

Alternativ til SWIFT

Der er ingen tvivl om, at Kinas regering har set med rædsel på de hårde sanktioner, som har ramt Rusland på grund af krigen i Ukraine. Kinas ledere insisterer på at forholde sig neutrale, hvilket i Vesten bliver set som en indirekte støtte til Rusland.

Det har fået både amerikanske og europæiske politikere til at true med lignende sanktioner mod Kina, hvis kinesiske virksomheder modarbejder sanktionerne. Indtil videre fortsætter Kina sin normale samhandel med Rusland, men der er intet, der tyder på, at kinesiske banker eller virksomheder direkte hjælper russiske firmaer med at omgå sanktionerne.

Det er ikke en ny situation for Kina, som har været i handelskrig med USA siden 2018 og generelt oplever en voksende skepsis i Vesten, blandt andet på grund af menneskerettighedssituationen i Hongkong og Xinjiang-provinsen. Derfor har Kina i de senere år arbejdet hårdt for at gøre sig mindre sårbar over for eventuelle sanktioner.

Allerede i 2015 lancerede Kina sit alternativ til SWIFT i håb om, at det kunne øge brugen af Yuan internationalt. Systemet hedder CIPS (Cross-Border Interbank Payment System) og var i januar 2022 udbredt til 1280 finansielle institutioner og 103 lande.

Det er stadig ubetydeligt sammenlignet med SWIFT’s 11.000 deltagere i mere end 200 lande, men kinesiske analytikere forventer, ifølge South China Morning Post, at systemet vil få et boost i forbindelse med sanktionerne mod Rusland.

Kina og Rusland har haft en finansiel alliance siden 2010, hvor man har samarbejdet om at øge brugen af egne valutaer frem for amerikanske dollars.

Det, Michael Vibe Hertz troede, der var en afsluttende statussnak i vuggestuen om sin søn, Albert, inden han skulle starte i børnehave, udviklede sig for nyligt til noget anderledes, end han havde forventet.

Inden han og sin kone mødte op i institutionen, havde de fået udleveret et skema, hvor de skulle give deres treårige søn tal i forskellige discipliner.

Hjemme havde forældrene givet Albert en 4’er i kategorien empati, men pædagogen havde givet ham karakteren 2.

- Jeg tror faktisk, at han fik et par 2’ere og et par 3’ere, men det rører mig ikke særlig meget, fordi jeg ved, at det simpelthen er forkert at putte børn i en kasse på den måde, fortæller han i 'Go’ aften Live’.

Samtalen i vuggestuen beskrev Michael Vibe Hertz efterfølgende som ”32 minutter i helvede” i et læserbrev i Politiken, hvor han kritiserer ”karaktergivningen” af vuggestuebørn, som han kalder ødelæggende.

- Jeg skrev jo debatindlægget, fordi det føles simpelthen så forkert at trække karakterer ned over hovedet på vuggestuebørn. Problemet er, at vi som samfund har en opfattelse af, hvad facit skal være for et barn, siger han.

Børn skal ikke have karakterer

Det er Rambøll-testen Hjernen&Hjertet, som Michael Vibe Hertz' søn er blevet vurderet ud fra.

Testen er en mulighed, som nogle kommuner benytter sig af, men den er på ingen måder obligatorisk.

Michael Vibe Hertz kritiserer ikke, at pædagoger i en vuggestue skal holde øje med, om nogle børn skiller sig ud eller har udfordringer.

Men man skal dele tingene op, mener han.

- Det at screene børn behøver ikke foregå via en karaktergivning. Selvfølgelig skal vi fange de børn, der har nogle udfordringer, men jeg mener, at man kan løse det på andre måder end at sætte dem ind i en kasse, forklarer Michael Vibe Hertz.

Han frygter, at der kan gå karakterræs i den fra forældrenes side, hvis deres vuggestuebarn ikke får ”gode karakterer”.

Jeg tror ikke, at vi skal være så bange for det. Jeg ser det ikke som en karaktergivning

Anders Bak Mejlvang, familiefar og folkeskolelærer Far og folkeskolelærer bruger selv tests

Anders Bak Mejlvang er ligeledes far til et børnehavebarn, og så er han indskolingslærer i en folkeskole.

Han ser dog ikke testen af vuggestuebørn som et problem.

Som folkeskolelærer har han selv brugt lignende skemaer til at skabe en dialog med forældre, fortæller han i 'Go' aften Live'.

Anders Bak Mejlvang ser det ikke som karakterer, men som et pædagogisk redskab.

- Man er sikker på, at man kommer hele vejen rundt om barnet. Jeg tror ikke, at vi skal være så bange for det. Jeg ser det ikke som en karaktergivning, jeg ser det mere som et sikkerhedsnet.

Pædagogerne har fagligheden til at vurdere vuggestuebørn, men det kan være en god idé at bruge målrettede tests i visse tilfælde, mener han.

Som folkeskolelærer har han selv oplevet, at nogle børn starter i skole og mangler basale færdigheder, som han ville ønske, at børnehaven eller vuggestuen havde screenet for.

Bjørn Holstein, der er professor emeritus og børnesundhedsforsker, er også tilhænger af at tilbyde screening.

I august var han med til at lave rapporten ’Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige børn’, og han siger, at en screening helt ned fra timånedersalderen kan forebygge mentale helbredsproblemer.

- Man kan opspore de allertidligste tegn på mentale helbredsproblemer. Så kan man hjælpe forældrene til at forstå, at deres barn har nogle særlige behov og trænger til, at familiens tilværelse bliver tilrettelagt på en måde, som tilgodeser barnets behov, lyder det fra Bjørn Holstein.

Tests egner sig ikke til børn

I Forældrenes Landsorganisation mener formanden, Signe Nielsen, ikke, at det er nødvendigt at teste alle børn.

- Vi skal teste og have opmærksomhed på de børn, som pædagogerne har en faglighed til at se, at der er nogle problemer med. Jeg vil ikke engang sige teste, men vi kan tage nogle redskaber i brug til at understøtte det barn, lyder det.

Hun erkender, at pædagoger før i tiden har overset børns problemer, men hun mener ikke, at en test, der giver børn tal, løser det. Hun tror i højere grad på, at pædagogernes dialog med forældrene er løsningen.

Desuden mener hun, at testen favoriserer en bestemt type personlighed.

- Rambølls test, som de bruger her, vurderer rigtig meget, om du er ekstrovert. Den er faktisk ikke særlig god til at sige: ”Har du nogle styrker i det at være introvert og kunne trække dig en gang i mellem og observere de andre børn”, siger Signe Nielsen.

Jeg synes, at det er så underligt, at vi skal have en facitliste for, hvad det perfekte barn er

Michael Vibe Hertz, iværksætter "Jeg synes, at det er så underligt"

Michael Vibe Hertz føler sig ikke overbevist.

Han kalder samtalen i vuggestuen for en MUS-samtale for børn.

For ham er det vigtigt at huske på, at børn udvikler sig i forskelligt tempi, og at det er ikke noget, de skal straffes for med et tal.

- Jeg synes, at det er så underligt, at vi skal have en facitliste for, hvad det perfekte barn er, lyder det.

Han oplevede til samtalen, at pædagogen næsten undskyldte, hvorfor hans søn havde flere 2- og 3-taller.

I stedet for at en samtale skal fungere ud fra et testskema, så han hellere, at pædagogerne løbende havde en ”almindelig og sund dialog med forældrene”, som han beskriver det – hvis der er problemer.

Se hele indslaget om karakterer i vuggestuer og børnehaver i 'Go' aften Live' på TV 2 PLAY

Et udbrud af bakterien salmonella flere steder i Europa har nu fået Ferrero til at tilbagekalde flere partier Kinderæg – også i Danmark.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Indtil videre er der cirka 130 kendte tilfælde med bakterien i blandt andet Sverige, Norge og Storbritannien – men i Danmark er der kun meldinger om et enkelt muligt tilfælde.

Det fortæller beredskabschef ved Fødevarestyrelsen, Nikolas Hove, til TV 2:

- Hvis man har købt Kinderæg, skal man vende bøtten i vejret og se, om det er dem, vi taler om her. Er det et af dem, skal man ikke spise dem, men levere dem tilbage til butikken eller smide dem ud.

Salmonella er ekstra farlig i chokolade

Det er særligt problematisk, når salmonella findes i chokolade, fortæller beredskabschefen.

I chokolade er der nemlig fedtstoffer, der ”beskytter” bakterierne, så de lettere kan overleve turen gennem mavesækken – og derfor skal der færre bakterier til, før man bliver syg.

Symptomerne er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og måske kvalme og opkast.

- Har man spist dem og ikke blevet syg, kan man tage det helt roligt. Men er man blevet syg, skal man gå til lægen, siger Nikolas Hove.

Ifølge beredskabschefen, vil Fødevarestyrelsen torsdag og fredag tage på kontroller for at sikre, at de tilbagekaldte Kinderæg fjernes fra hylderne.

- Der burde ikke være flere af dem på markedet, for det plejer at gå hurtigt i de store dagligvarekæder. Men jeg kan ikke garantere det, siger Nikolas Hove.

Især børn under ti år har fået symptomer

Udbruddet af salmonella i Europa har, ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), sendt et "usædvanligt højt antal børn" på hospitalet.

Der er især tale om børn under ti år, og de har blandt andet symptomer som blodig diarré.

I Storbritannien advarer myndighederne, ifølge BBC, også om at spise Kinderæggene efter 63 tilfælde af salmonellaforgiftning forbundet til chokoladeæggene i landet.

Også i Sverige er der opdaget fire tilfælde af salmonellaforgiftning, der formentlig er forårsaget af produktet Kinderæg Surprise. Det skriver Aftonbladet.

Stemningen i bilen blev anspændt.

De to mænd nærmede sig et stort, hvidt hus midt i en lille bjerglandsby. Kort forinden havde en lokal mand sendt dem i retning af huset, hvor han vidste, at der boede en dansk familie.

I tre uger havde TV 2 Dokumentars journalister forsøgt at finde en dansk kvinde, kendt som 'den falske rugemor'. Det virkede næsten usandsynligt, at de nu var helt tæt på hende.

Da de passerede huset, fik de øje på en stationcar. Den havde en dansk nummerplade. Var det mon hendes bil? Og dermed hendes hjem?

Informationen kunne vise sig at være et afgørende spor. Især for den far, der ventede få kilometer derfra på et hotelværelse.

Han havde ikke set sin søn i ni måneder og håbede på nyt fra journalisterne. For kvinden, de ledte efter, var hans ekskone Rikke. Og hun var stukket af med deres fælles søn.

Den falske rugemor

Rikke blev kendt som 'den falske rugemor' i 2019. En TV 2-dokumentar af samme navn afslørede, at hun havde foregivet at agere rugemor for flere barnløse par. Hun fik parrene til at betale fertilitetsbehandlingen, og i al hemmelighed fødte hun tvillinger.

Tvillinger, som faren Mohammed Hansen troede, han var far til - indtil det gik op for ham, at hans ekskone havde løjet om, hvordan børnene var kommet til verden.

Rikke blev idømt to års fængsel for bedrageri, men det blev ikke enden på historien.

For i februar 2021, kort efter at hun blev dømt i landsretten, stak rugemoren af med sin søn og gik under jorden.

Hvor er min søn?

Tilbage sad Mohammed Hansen alene i en lejlighed, hvor sønnen ellers skulle være flyttet ind. Han havde fået den fulde forældremyndighed, og kommunen havde besluttet, at den seksårige dreng skulle bo fast hos ham.

Politiet blev involveret. Rikke og sønnen blev eftersøgt, og Rikke blev sigtet for børnebortførelse. Tiden gik. Mohammed gik glip af sin søns syvårs fødselsdag, drengen missede sin første skoledag, og Lynet McQueen-sengen stod tom.

Efter mange måneder var politiet stadig på bar bund. De anede ikke, hvor Rikke og sønnen var.

Mohammed Hansen brugte selv alle sine vågne timer på at lede efter spor online efter Rikke. Og en aften dukkede der noget op, han troede, der kunne lede ham på sporet af hende.

player.dk

På Facebook havde Rikkes kæreste liket siden player.dk – en hjemmeside, hvor kvinder kan sælge intime billeder og videoer.

På forsiden af player.dk lå en profil under navnet Soline. Kvinden gemte sit ansigt på alle billederne, men Mohammed genkendte straks hendes tatoveringer.

Han var ikke i tvivl. Det var Rikke.

Det var det første offentlige spor efter hende, siden hun forsvandt. Og et spor, som for første gang i lang tid gav Mohammed fornyet håb om, at han kunne blive genforenet med sin søn.

Selvom Mohammed Hansen efterhånden havde mistet troen på, at Fyns Politi kunne finde dem, sendte han oplysningerne til politiet. Og så kontaktede han TV 2 Dokumentar.

Efter grundig overvejelse besluttede TV 2 Dokumentar at hjælpe Mohammed med at lede efter hans forsvundne barn – og den ekskone, der udover at have bortført barnet også var udeblevet fra afsoning af sin fængselsstraf i bedragerisagen.

Sydpå

Profilteksten på player.dk indikerede, at Rikke formentlig ikke længere befandt sig i Danmark.

Hun skrev, at hun var på ferie sydpå. Det passede med oplysninger fra Fyns Politi, som havde arbejdet på sagen, siden bortførelsen blev anmeldt i februar 2021.

Politiet havde oplyst til både Mohammed Hansen og TV 2 Dokumentar, at hun med al sandsynlighed var i Spanien.

Måske kunne billederne på Rikkes profil afsløre, om det var sandt?

Journalist Anders Lomholt oprettede en profil på player.dk under navnet Ulrik Andersen for at finde ud af det.

Møllesten i Malaga?

I sin profiltekst havde Rikke skrevet “Send mig en fræk flirt og fortæl mig, hvad du gerne vil have”.

Så det gjorde 'Ulrik'. Han fortalte Rikke, at han tændte på at blive opdaget og derfor godt kunne lide videoer og billeder fra offentlige steder. Hver såkaldte flirtbesked kostede ti kroner.

Med profilen fik TV 2 Dokumentar adgang til at købe hendes billedserier til omkring 45 kroner og videoer til 100 kroner stykket.

Allerede på de første billeder var der flere mulige spor efter, hvor Rikke og sønnen kunne være.

Rikke poserede blandt andet foran et vandfald, på en møllesten og i en mudret vinmark.

Alt sammen noget, der kunne passe med Spanien.

Derfor rejste Anders Lomholt og hans kollega Yans Felippe Geckler mod Sydspanien for at lede efter vinmarkerne.

Samtidig købte de flere billeder i håb om at finde nye spor.

Tøjbutikkerne

Der var et par billedserier at vælge mellem. Valget faldt på et billede, hvor Rikke sad i et prøverum. Her sprang særligt én ting i øjnene: skamlen hun sad på.

Den lignede skamlerne fra tøjbutikken H&M's prøverum.

Kunne det være fra en lokal butik? En googlesøgning på H&M-butikker i Malaga-området gav seks hits.

Men der var også en anden interessant detalje på billedet.

I nederste højre hjørne lå en pose med karakteristiske sorte og hvide tern. Det var en pose fra tøjbutikken Newyorker.

Var der mon steder i Malaga med både H&M og Newyorker?

Nej. Der var slet ingen Newyorker-butikker i Malaga.

Posen kunne selvfølgelig være en, som Rikke havde taget med sig fra Danmark. Men H&M-sporet alene var ikke nok til at bringe TV 2 Dokumentar nærmere en lokation.

Men så lagde Rikke endnu en serie op.

En privat stenstrand

På de nye billeder og videoer var der flere detaljer om naturen omkring Rikke. Hun var taget på stranden.

Rikke sad på et underlag af sten. Bag hende var røde klippevægge. På et af billederne stod der private med hvid skrift på væggen bag hende. Der var ikke umiddelbart en matchende strand i Malaga. De sydspanske strande var åbne og fyldt med hvidt sand.

I mellemtiden havde Anders Lomholt og Yans Felippe Geckler ledt efter stedet fra billedeserien med vandfald og den genkendelige møllesten. Nogle lokale havde sendt dem i retning af vandfaldene. De var sikre på, at det måtte være der, så Anders og Yans tog derud.

Men der var ingen møllesten i området.

Malaga-sporet lignede efterhånden en blindgyde.

Netop som Anders Lomholt og Yans Felippe Geckler var ved at løbe tør for ledetråde at undersøge i Spanien, uploadede Rikke endnu en billedserie.

Jako dobro pivo

Denne gang var hun tilbage i noget grøn natur. Hun sad på græsset og tog et billede oppefra. På et tæppe under hende kunne man ane en tekst.

“Dobro piv”, stod der. Både før og efter de ord var der flere bogstaver.

En Google-søgning afslørede den fulde tekst: Jako dobro pivo.

"Jako dobro pivo" betyder "meget god øl" på serbokroatisk. Et sprog, der tales varianter af i blandt andet Slovenien, Kroatien og Kosovo.

I billedvisningen dukkede en øletiket op. Og det tydede på, at der var tale om en slovensk øl af mærket Laško Zlatorog.

Men sådan en øl kunne jo blive solgt i hele verden. Det bragte ikke umiddelbart TV 2 Dokumentar nærmere Rikke og sønnens gemmested. Indtil redaktionen søgte hjælp på Twitter.

OSINT ledte os på sporet

På Twitter findes et såkaldt OSINT-netværk, som bruger open source intelligence til at finde information. De udfordrer hinanden i at finde hurtigst frem til steder via billeder.

Netop det gjorde OSINT-eksperten Henk van Ess med billeder fra Rikkes profil.

Han delte billederne fra spor 1 og tilføjede et billede med et bjerg i baggrunden. Han gav også brugerne billedet med "dobro pivo"-teksten og de røde klipper fra strandvideoen.

Der gik ikke mange dage, før det første brugbare svar tikkede ind:

En bruger skrev, at den slovenske øl var blevet markedsført med Severina.

Flere kommentarer pegede i retning af et andet sydeuropæisk land.

Severina, som Twitter-brugeren nævnte, viste sig at være en kroatisk sangerinde. Derfor googlede vi strande i Kroatien.

Først så det ikke ud som om, at Rikkes billeder kunne være fra en kroatisk strand. Men blandt de hvide strande var en, som sprang i øjnene.

En rød klippestrand som den på billederne: Pasjaca Beach.

Samtidig førte privatchatten med Rikke endnu flere ledetråde med sig hos Anders Lomholt og Yans Felippe Geckler i Spanien.

Rikke svarede nemlig på 'Ulriks' ønske om en video fra et sted, hvor hun kunne blive opdaget.

Hold afstand i shoppingcenteret

Videoen var optaget et offentligt sted. Og den gav Anders og Yans nye ledetråde.

Rikke gik rundt i et shoppingcenter. Hun filmede gulvet, hvor der sad et "hold afstand"-klistermærke.

Teksten var kroatisk.

Bagefter gik hun ind i et prøverum, som lignede det fra et af de første billeder. Altså et H&M-prøverum.

På vejen derind fangede kameraet et indgangsparti med nogle karakteristiske døre.

En Google-søgning viste, at der lå et shoppingcenter med både en H&M og en Newyorker i Dubrovnik, Kroatien.

Nu var der endelig et match.

Videoen måtte være fra indkøbscenteret Sub City.

Selvom intet var bekræftet endnu, havde TV 2 Dokumentars søgen endelig givet noget helt konkret at gå efter.

Derfor rejste Anders Lomholt og Yans Felippe Geckler fra Spanien mod Kroatien. Samtidig pakkede Mohammed Hansen en taske og fløj ned for at møde dem i Kroatien.

Stemningen var anspændt. Måske var Dubrovnik endnu et vildspor. Eller måske ville Mohammed Hansen snart se sin søn for første gang i ti måneder.

De vidste det ikke. Men nu var de på vej.

Lovorno

Mens Mohammed, Anders og Yans rejste til Kroatien med fly, gjorde TV 2 Dokumentars redaktionschef det på Google Maps. Han bevægede sig rundt i området omkring Dubrovnik i håbet om at finde det bjerg, som det endnu ikke var lykkedes at lokalisere. Bjerget fra det billede, Henk van Ess delte på Twitter.

Adskillige timer senere var der gevinst. Fra et plateau i byen Lovorno fandt han en udsigt, som lignede billedet fra Rikkes profil meget præcist.

Han sendte besked ned til Anders Lomholt, Yans Felippe Geckler og Mohammed Hansen, som netop var ankommet til hotellet i Dubrovnik.

Anders Lomholt og Yans Felippe Geckler skyndte sig ind i udlejningsbilen for at køre de 12 kilometer til den lille by. Mohammed Hansen ville ikke risikere, at der opstod en konflikt, hvis Rikke fik øje på ham. Derfor blev han på hotellet, bekymret og håbefuld.

Den danske nummerplade

I søgen efter det nøjagtige sted, hvor billedet var taget, kørte Anders Lomholt og Yans Felippe Geckler igennem Lovorno og op ad en bjergside i en anden landsby. Der stod en ung mand i vejkanten, som de holdt ind til siden for at spørge, om der boede nogen danskere i området.

Han havde godt hørt om en dansk familie, svarede han. De boede blot tre minutters kørsel derfra.

Manden viste vej.

For enden af den lille vej, midt i rundkørslen, lå et hus. Der hang håndklæder på altanen og holdt en bil i indkørslen. En bil på danske plader.

Det måtte være her. Det var her. Rikke var fundet.

Inden turen havde Mohammed Hansen talt med Fyns Politi, som havde givet ham besked på at ringe til det kroatiske politi, hvis det lykkedes ham og TV 2 at finde Rikke og sønnen. Så det gjorde han.

Og så kulminerede ni måneders uvished og bekymring for Mohammed Hansen.

Betjenten og den blå ballon

Mens politiet havde troet, at Rikke var i Sydspanien med Mohammeds bortførte søn, havde Mohammed med hjælp fra TV 2 Dokumentar fundet frem til hende i Kroatien.

Kroatisk politi rykkede ud til Sub City, hvor Rikke og sønnen var på shoppingtur.

Her anholdt de Rikke.

Samme aften gik Mohammed med forventningsfulde skridt gennem lågen til politistationen i den lille bjergby Gruda uden for Dubrovnik.

Han stoppede op. Rundt om hjørnet kom en betjent gående. Et halvt skridt bag ham, med betjenten i den ene hånd og en blå ballon i den anden, gik Mohammeds søn.

Halvvejs nede ad trappen slap han betjentens hånd og rakte ud efter sin far.

Mohammed løftede ham op og holdt ham ind til sig. De skulle hjem til Danmark. Sammen.

En svær efterforskning for Fyns Politi

Men Mohammed Hansen følte ikke, at han nu stod med sin søn i armene efter ni måneders adskillelse på grund af det danske politis arbejde. Tværtimod var han skuffet over, at de ikke havde gjort mere for at få drengen hjem.

Hos Fyns Politi forstår man Mohammed Hansens frustration. Men samtidig understreger politiinspektør Johnny Schou, at man har taget de efterforskningsskridt, der var mulige. Herunder at udstede en international arrestordre på Rikke og sønnen, undersøge pengespor samt anmode om en editionskendelse for at få oplysninger om Rikkes profil på player.dk.

- Men det er en svær sag at efterforske. Vi kan ikke rejse rundt i Europa med et efterforskningshold og gøre det, I har gjort her. Når vi er uden for Danmarks grænser, skal vi samarbejde med de andre landes politimyndigheder, og det kræver, at vi ret præcist kan redegøre for, hvad de skal efterforske og hvorfor, siger Johnny Schou.

Han vil ikke svare på, om det var det rigtige at gøre, da Mohammed Hansen rakte ud til TV 2 for at få hjælp til at finde sin søn. Men politiinspektøren kan godt forstå, at han gjorde det. Og Johnny Schou afviser ikke, at han selv ville have gjort det samme, hvis det var hans barn, der var blevet bortført.

Er flyttet hjem til sin far

Fire måneder efter genforeningen på politistationen i Gruda bor Mohammeds syvårige søn nu hos ham.

Drengen er begyndt i skole og har det, ifølge Mohammed Hansen, godt. Far og søn har fået tilknyttet en familiebehandler, der besøger dem ugentligt. Hver mandag taler sønnen i telefon med sin mor, ligesom han har besøgt hende i fængslet flere gange.

Rikke afsoner dommen for bedrageriet som den falske rugemor samt en tillægsdom på otte måneder for at have bortført sin søn.

Rikke har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel. Men hun har tidligere givet skriftlige svar til TV 2, hvor hun forklarer, at hun alene stak af fra Danmark, fordi hun mener, at Mohammed Hansen har et alkoholmisbrug, og at hun derfor er uenig i kommunens beslutning om at hjemgive sønnen til ham.

I november sidste år fik Mohammed Hansen tilkendt den fulde forældremyndighed over sin søn. I den forbindelse skrev retten i deres afgørelse, at de ikke fandt det godtgjort, at Mohammed Hansen skulle have et alkoholmisbrug, som er til hinder for, at han kunne få den fulde forældremyndighed.

Du kan se 'Den falske rugemor på flugt' torsdag klokken 20.40 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 Play.

De er døtre af Ruslands præsident, Vladimir Putin, men trods det ved verden kun meget lidt om dem.

Man må formode, at Putins døtre også råder over en del af præsidentens formue og har fået lidt af flødeskummet

Søren Liborius, ekspert i sanktioner

Nu er de, ligesom en stor del af Ruslands elite, blevet mål for Vestens sanktioner. Onsdag indførte USA sanktioner, der rammer Putins to voksne døtre, Mariya Putina og Katerina Tikhonova.

- Disse enkeltpersoner har beriget sig på bekostning af det russiske folk. Nogle af dem er ansvarlige for at levere den nødvendige støtte til at opretholde Putins krig i Ukraine, skriver Det Hvide Hus i en erklæring.

Men hvorfor er familiemedlemmer til statsledere også et mål for sanktioner?

Familiemedlemmer bruges som skjul

Flere af Ruslands rigeste har allerede fået indefrosset deres ejendele. Lystyachter er blevet konfiskeret, millionvillaer er beslaglagt, og fodboldklubber sat til salg. Nu er turen kommet til præsidentens familiemedlemmer.

Og ifølge Søren Liborius, der er Ruslandsekspert med mange års arbejdserfaring i Rusland og stort kendskab til sanktioner mod Rusland, giver det god mening at gå efter Putins døtre.

Når man rammer hans familie, rammer man nemlig også Putin, forklarer han.

- Man må formode, at Putins døtre også råder over en del af præsidentens formue og har fået lidt af flødeskummet, siger han.

Ved at indføre sanktioner mod døtrene fryses deres værdier og ejendomme inde, og de kan ikke sælges, handles med eller belånes. På den måde kan præsidenten ikke bare overføre penge til familien, for at "gemme" dem. At placere sine midler hos familiemedlemmerne kan nemlig være en måde at gå fri af sanktionerne på, forklarer han.

- Putin har kontrol over helt enorme ressourcer, og hvis man forestiller sig, at han ved hjælp af den lille finte kunne omgå sanktionernes sigte, så vil man gerne sætte ind over for det, forklarer Søren Liborius.

Han understreger dog, at der kun er tale om, at deres værdier fastfryses og ikke egentlig konfiskation, som man har set med en række russiske rigmænd.

Døtrene er omgærdet af mystik

Gennem årene er der kun sluppet meget få informationer ud omkring præsidentens to voksne døtre. Han omtaler dem kun sjældent og aldrig ved navn.

Præsident Putin har nemlig gjort alt for at holde dem skjult, og begge hans børn bærer andre efternavne end hans eget. Det fortæller Leif Davidsen, der er Ruslandskender og forfatter til flere bøger om Rusland.

- Ligesom Putin er diskret og koreograferer hele sin egen tilværelse ved at vise sig selv fiske eller ride på heste, så er han det også på vegne af sin familie, siger Leif Davidsen.

Den russiske presse er total kontrolleret, så det er ikke lykkedes dem at komme tæt på

Leif Davidsen, forfatter og Ruslandsekspert

En lille smule ved vi dog om de to døtre.

Begge er fra Vladimir Putins første ægteskab med konen Ljudmila Putina, som han var sammen med gennem 30 år, men blev skilt fra i 2013. Da de var børn, gik de i tysk privatskole, fordi Vladimir Putin er tysktalende og nære venner med den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder, fortæller Leif Davidsen.

De to døtre skulle være henholdsvis leder for et institut for kunstig intelligens og den anden diabetesspecialist, skriver VG.

For et par år siden blev en række billeder lækket til medierne af den yngste datter, Katerina Tikhonova, sammen med Sergej Pugatjov, der er medlem af Putins inderkreds. Og her kom der lidt mere frem om hende.

Hun har været kendt for at have danset akrobatisk rock'n'roll på internationalt niveau og har derfor været mere synlig i medierne end hendes storesøster. Katerina er skilt fra eksmanden Kirill Shamalov, der er tidligere økonomisk rådgiver for Ruslands regering, og ifølge Forbes en af Ruslands yngste milliardærer.

Ifølge Reuters havde parret i 2015 en formue estimeret til 13,5 milliarder kroner. Blandt parrets værdier er en 25 millioner kroner dyr villa med havudsigt i sydvestfranske Biarritz.

Putin: - Jeg er stolt af dem

Men generelt har præsidenten holdt tabloidpressen i et jerngreb, fortæller Leif Davidsen. Da præsidenten offentliggjorde sin skilsmisse fra ekskonen, skete det også i en kortfattet meddelelse.

- Den russiske presse er totalt kontrolleret, så det er ikke lykkedes dem at komme tæt på hans privatliv. Enhver advokat vil slå ned på dem, hvis de forsøger at nærme sig hans døtre, siger han.

Ifølge Leif Davidsen er der god grund til at skærme de to døtre fra pressens søgelys.

- De er meget succesrige og velhavende erhvervsledere. Han ønsker nok at beskytte dem, og der kan også være nogle sikkerhedshensyn i forhold til, at han er et mål for mange, vurderer han.

Da Vladimir Putin i 2015 blev konfronteret med Reuters-artiklen, bekræftede han ikke døtrenes identitet, men sagde dog:

- Mine døtre bor i Rusland og har studeret i Rusland. Jeg er stolt af dem. De snakker tre sprog flydende. Jeg diskuterer aldrig min familie med nogen. Hver person har ret til sin skæbne. De lever deres egne liv og gør det med værdighed, sagde han ifølge VG.

Udover præsidentens døtre bliver den russiske udenrigsminister Sergej Lavrovs kone og datter også indbefattet af sanktionerne. Det samme gør den tidligere præsident Dmitry Medvedev, der er formand for Ruslands sikkerhedsråd, og den nuværende premierminister, Mikhail Mishustin.

Ifølge Forbes' liste over verdens rigeste personer kan 34 russiske rigmænd ikke længere kalde sig milliardærer. Og den samlede formue for de resterende 83 milliardærer er faldet med hele 1771 milliarder danske kroner siden sidste år. Det skyldes krigen og sanktionerne.

Nyhedsbilledet i dag har igen været præget af hændelserne i den ukrainske by Butja, hvor vi i den seneste tid har været vidner til grufulde billeder af dræbte civile.

TV 2s korrespondent Claus Borg Reinholdt og fotograf Mads Buur Bach har tirsdag besøgt Kyiv-forstaden, hvor adskillige civile er blevet henrettet, ifølge de ukrainske myndigheder.

Velkommen til dagens overblik.

Ukrainske nazister skal likvideres eller i tvangsarbejde, lyder det i indflydelsesrigt statsmedie

Der gives vidt forskellige versioner af, hvad der er årsag til krigen, alt efter om du læser vestlige eller russiske medier.

I det indflydelsesrige russiske statsmedie Ria kan man læse en kronik af filosoffen og filmdokumentaristen Tomofey Sergeytsev. Her er der i hans optik tale om en befrielsesaktion fra russisk side. Og krigshandlingerne skal ideelt set udmunde i en målrettet oprydning og eliminering af de nazistiske strømninger i Ukraine.

Han skriver også, at "alle medskyldige skal sendes i arbejdslejr", når krigen ophører. Ifølge den russiske medieforsker Valentyna Shapovalova fra Københavns Universitet, stemmer den fortælling overens med den øvrige del af de russiske statsmediers, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, har lagt vægt på i sine taler.

Regeringen kan ikke gennemføre nikotinforbud

Regeringen kan ikke indføre den stærkt omdiskuterede lovgivning, om at ingen født i og efter 2010 skal kunne købe cigaretter.

Det skyldes EU-regler, som betyder, at medlemslande ikke må forbyde eller begrænse markedsføring af tobak.

Det er dog muligt at indføre aldersgrænser, og en anden mulighed kunne derfor være at hæve den nuværende aldersgrænse fra 18 år til eksempelvis 25 år.

Danmark har hemmelig liste klar, hvis der lukkes for russisk gas

Hvis Danmark lukker for russisk gas, har myndighederne en plan klar.

De danske myndigheder har nemlig indsnævret listen over, hvilke store danske virksomheder der som de allerførste må klare sig uden gas i en nødsituation. Men hvem, der står på listen, er fortroligt.

Ifølge professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen, er der ingen tvivl om, at det vil kunne få store konsekvenser for danske virksomheder, hvis vi lukker for russisk gas. Ifølge ham, kan det i yderste konsekvens betyde, at virksomheder må lukke.

Video viser russisk kampvogn skyde mod cyklist i Ukraine

Rusland har beskyldt Ukraine for at have iscenesat grusomhederne i Butja med det formål at give Rusland skylden.

Men en droneoptagelse, som Ukraines militær har offentliggjort, kan muligvis være bevismateriale for, at Rusland har begået krigsforbrydelser i Ukraine.

I videoen, der indeholder voldsomme billeder, ses en mand komme trækkende med sin cykel, da en russisk kampvogn skyder en granat mod manden. Ifølge ukrainerne, er billederne optaget ved gaden Jablunska 3. marts, hvor den russiske kolonne blev overvåget på afstand af en militær drone.

Videobilledernes ægthed er blevet verificeret af den amerikanske avis The New York Times og det undersøgende medie Bellingcat.

Forslag til store forandringer på universiteterne: Drop SU'en og forkort kandidaten

Onsdag præsenterede Reformkommissionen sine anbefalinger til, hvordan uddannelsessystemet kan skrues smartere sammen.

Her blev der blandt andet fremlagt et forslag om at droppe SU'en på kandidatuddannelser og i stedet gøre det til et lån. Det blev dog hurtigt afvist af uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S), der på Twitter skrev, at det ikke var noget, som regeringen bakkede op om.

Kommissionen anbefalede også at ændre optagelseskravet til videregående uddannelser, så et karaktergennemsnit på 9 giver adgang til alle uddannelser. Derudover var der også tale om at forkorte en række kandidatuddannelser fra to til et år. De korte uddannelser skal særligt være målrettet erhvervslivet.

***

Vi slutter et helt andet sted.

Den britiske sanger og sangskriver Ed Sheeran har onsdag vundet et langt retsopgør om rettigheder. Det skete ved en domstol i London, hvor en dommer afgjorde, at hans hit 'Shape of you' ikke har kopieret tekst fra Sami Switch sangen 'Oh why'.

Ifølge dommeren, indeholder sangene "åbenlyse ligheder", men samtidig også "vigtige forskelle". Døm selv – hør sangene her og her.