Det skal være slut med karakterræs på landets gymnasier. Sådan lyder det klare budskab fra Reformkommissionen, der i dag kom med sine anbefalinger til fremtidens uddannelsessystem.

- Vi synes, at der er kommet en syg kultur – en 12-talskultur, som er rigtig, rigtig usund. Man tror, at man skal have 12 i det meste i gymnasiet, og det stresser folk, siger kommissionens formand, Nina Smith, til TV 2.

Konkret foreslår kommissionen, at optagelseskravene til de videregående uddannelser ændres, så et karaktergennemsnit på 9 giver adgang til alle uddannelser.

- Hvis man har 9 i gennemsnit i gymnasiet, så er man dygtig, og så skal man kunne komme ind alle steder, lyder det fra Nina Smith.

Forslaget møder umiddelbart bred opbakning blandt både eksperter, studerende og politikere.

Faktisk har man flere steder svært ved at få armene ned.

Kan virke stressende

Flere undersøgelser har de seneste år vist, at et stort antal unge mistrives, og at det kan have store psykiske konsekvenser for dem.

Det billede kender Pia Jeppesen, læge og klinisk lektor ved Københavns Universitet, kun alt for godt.

Hun er derfor glad for, at der nu lægges op til et opgør med karakterræset, som, ifølge hende, er en medvirkende årsag til de unges mistrivsel.

- For at de unge kan komme ind på deres drømmeuddannelse, skal de opnå et meget højt karaktergennemsnit. Det kan helt sikkert virke stressende, og derfor vil det være en hjælp, hvis man ændrer optagelsesproceduren på universiteterne, siger Pia Jeppesen, der selv har lavet flere undersøgelser om unges trivsel.

Hun understreger dog, at ændrede adgangskrav til universiteterne ikke vil løse alle de unges psykiske problemer, da mange forskellige faktorer spiller ind.

Karakterræs giver dårlig trivsel

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er man også positivt stemt over for det nye forslag.

- Gymnasieelever er historisk pressede. Vi føler, at vi skal præstere på alle niveauer, hvis vi skal have mulighed for at komme ind på videregående uddannelser. Det gør hverdagen hård, siger Alma Tynell, forkvinde i DGS, til TV 2.

Hun mener også, at det store pres for at opnå høje karakterer hæmmer fagligheden.

- Vi oplever, at nogle elever rækker hånden op bare for at snakke læreren efter munden, mens andre slet ikke rækker hånden op af frygt for at svare forkert, siger hun.

Vigtigt våben mod ulighed

Udover at hjælpe de unge kan ændrede adgangskrav også være med til at bekæmpe ulighed, både socialt, helbredsmæssigt og økonomisk, mener læge og lektor Pia Jeppesen.

Hun henviser til, at børn og unge fra mindre velstående og mindre uddannede familier er dårligere hjulpet i forhold til de krav, som de for eksempel møder i gymnasiet.

- De er mere overladt til sig selv, og så kan det være svært at leve op til krav om meget høje karaktergennemsnit, siger hun.

Samtidig påpeger hun, at den ulighed, der i dag slår tydeligt igennem hos børn og unge i uddannelsessystemet, ofte hænger ved resten af livet.

Samme pointer blev fremhævet af Reformkommissionens formand, Nina Smith, under dagens præsentation af kommissionens anbefalinger.

Kan se både fordele og ulemper

For at forslaget skal blive til virkelighed, kræver det politisk opbakning.

På Christiansborg er partierne da også umiddelbart positive. Både i rød og blå blok.

- Vi ved, at de unges trivsel er udfordret, og det her kan være en stor hjælp. Vi vil meget gerne drøfte det med de andre partier, siger Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Ida Auken, til TV 2.

Det Konservative Folkeparti har før været afvisende over for en sådan løsning, men partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard, mener, at man i respekt for kommissionens store arbejde skal drøfte forslaget.

- Vi kan se både fordele og ulemper, og vi tror på, at det kan have en effekt i forhold til den mistrivsel, som unge oplever.

Strider det ikke mod den konservative tankegang om, at flid skal belønnes, hvis det pludselig er lige meget, om man får 10 eller 12?

- Jo. Flid og arbejdsomhed skal altid belønnes. Men hvis man har fået et gennemsnit på over 9, så har man vist, at man er dygtig og flittig, siger hun.

Et udbrud af bakterien salmonella plager lige nu flere lande i Europa, herunder Sverige, Norge og Storbritannien.

Det oplyser Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) i en pressemeddelelse.

Ifølge ECDC er specifikke chokoladeprodukter forbundet til salmonellaudbruddet, der har sendt et "usædvanligt højt antal børn" på hospitalet med symptomer som blodig diarré.

Der er især tale om børn under ti år, og det får myndigheder til at slå alarm og kalde salmonellavarianten - der formentlig stammer fra det populære chokoladeæg, Kinderæg, for særligt alvorlig.

Tilbagekaldt i Storbritannien

I Storbritannien advarer myndighederne nu om at spise Kinderæg, der kommer fra et vist vareparti med en holdbarhedsdato mellem 11. juli og 7. oktober i år.

Det skriver BBC.

Advarslen kommer efter 63 tilfælde af salmonellaforgiftning forbundet til chokoladeæggene, hovedsageligt blandt børn under fem år.

Også i Sverige er der opdaget fire tilfælde af salmonellaforgiftning, formentlig forårsaget af produktet Kinderæg Surprise. Det skriver Aftonbladet.

Til det svenske medie fortæller en talsmand for den svenske fødevarestyrelse, Mats Lindblad, desuden, at noget tyder på en salmonellavariant der er "en mere alvorlig variant end almindelig salmonella", blandt andet på grund af antallet af indlæggelser hos børn.

I Norge lyder det fra den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet, at et enkelt tilfælde er registreret, og at et tilsyn nu vil undersøge, om chokoladeæg fra det pågældende parti sælges i Norge.

Ifølge BBC har virksomheden bag Kinderæg-produktet, Ferrero, udtalt, at salmonella ikke er opdaget i nogen af de produkter, der er i salg, men at man er i tæt samarbejde med europæiske myndigheder for at fastslå udbruddets oprindelse.

- Vi tager fødevaresikkerhed ekstremt alvorligt, og vi beklager denne situation dybt, lyder det fra Ferrero.

Ingen registrerede tilfælde i Danmark

Omfanget af udbruddet er endnu ikke kendt herhjemme.

Men til B.T. oplyser beredskabschef ved Fødevarestyrelsen, Nikolas Hove, at man er i højeste beredskab ovenpå nyheden fra de omkringliggende europæiske lande.

- Der er ikke registreret tilfælde i Danmark, men vi er er meget opmærksomme, siger beredskabschefen til avisen.

Nikolas Hove understreger desuden, at styrelsen laver stikprøver, men at det i første omgang er virksomheders eget ansvar at kontrollere produkterne - indtil videre er det dog trygt for danskerne at spise Kinderæg i påsken, er meldingen fra Fødevarestyrelsen.

EU vil straffe Rusland med yderligere sanktioner for at føre krig i Ukraine "uden barmhjertighed".

Sådan lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde tirsdag, hvor hun foreslog en ny sanktionspakke. Nummer fem i rækken.

- De eksisterende sanktioner har ramt hårdt. De har begrænset Kremls politiske og økonomiske muligheder. Men i lyset af de seneste begivenheder er der brug for, at vi øger presset yderligere, sagde hun.

EU tager nu fat i energitabuet, som der har været om russisk energieksport til Europa

Jens Ladefoged Mortensen, lektor hos Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet Rusland skal holdes for "maksimalt" pres

Forslaget om en række nye sanktioner kommer, efter at chokerende billeder fra den ukrainske forstad Butja har floreret i nyhedsmedier verden over siden søndag.

De viser en raseret by med døde civile spredt i gaderne – nogle sågar med hænderne bundet på ryggen.

Derfor er det vigtigt, at der holdes maksimalt pres på Putin og Rusland nu, fortalte Ursula von der Leyen:

- Rusland fører krig uden barmhjertighed – ikke bare mod Ukraines militær, men også mod ukrainske civile.

Foreslår flere forbud

Hvis forslaget om en ny sanktionspakke vedtages, vil den blive den femte sanktionspakke mod Rusland fra EU's side.

Sanktionerne, som Ursula von der Leyen præsenterede under pressemødet, lyder således:

Importforbud af russisk kul for 4 milliarder euro, svarende til knap 30 milliarder kroner, om året. Forbud mod transaktioner med 4 russiske banker, herunder banken VTB, som er Ruslands næststørste. Forbud mod at russiske og russiskstyrede fartøjer kan anløbe havne i EU, dog med undtagelse for skibe, der transporterer landbrugs- og fødevarer, humanitær bistand og energi. Også et forbud mod russiske og hviderussiske operatører inden for vejtransport vil blive forslået. Målrettede eksportforbud for 10 milliarder euro, altså omtrent 74 milliarder kroner, på områder som avanceret computerudstyr. Importforbud af produkter som træ, cement, alkohol og fisk med en værdi på 5,5 milliarder euro svarende til cirka 41 milliarder kroner. Det har til formål at skære i Ruslands indtjening. Forbud mod at russiske virksomheder kan deltage i offentlige udbud i EU's medlemslande. Derudover vil EU også ramme Ruslands mulighed for at få finansiel støtte fra offentlige myndigheder i EU. Vil stoppe krigsmaskinen

Ifølge lektor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, Jens Ladefoged Mortensen, er et af formålene med den femte sanktionspakke at isolere Rusland – både internationalt og økonomisk.

Derudover forsøger EU at presse Rusland til at stoppe krigen i Ukraine, som øjensynligt har kostet et større antal mennesker – herunder civile – livet.

- Målsætningen er, at Rusland fratages muligheden for at vedligeholde deres krigsmaskine, siger lektoren til TV 2.

Tal fra FN viser, at mindst 1430 civile er bekræftet dræbt indtil videre, men organisationen understreger, at de reelle tabstal anslås at være langt højere.

Ruslands vigtigste indtjeningskilde rammes

Jens Ladefoged Mortensen fortæller, at der er "en stor nyhed" i de nye sanktioner.

- EU tager nu fat på energitabuet, som der har været om russisk energieksport til Europa, siger han.

Det er første gang, at sanktioner vil ramme Ruslands vigtigste indtjeningskilde, nemlig eksporten af energi såsom olie og kul.

Selvom eksporten af kul fra Rusland ikke er lige så omfattende som gas, har det stadig betydning, at det sanktioneres.

- EU vil sende et signal om, at de er villige til at gå langt, siger Jens Ladefoged Mortensen.

Indtil videre er der ikke sanktioner på vej mod den russiske gaseksport.

Der skal meget til, før kineserne brokker sig højlydt over myndighederne. Men i de seneste dage har de sociale medier boblet af vrede over skrappe coronarestriktioner i Shanghai.

Byen med 25 millioner indbyggere har i forvejen været delvist lukket i de sidste par uger på grund af stigende smittetal. Mandag blev der registreret cirka 9000 smittede, og det fik myndighederne til at meddele, at alle skal blive hjemme på ubestemt tid.

Mange er frustreret over manglen på madvarer og historier om syge mennesker, som er blevet afvist på hospitalerne på grund af coronarestriktioner og derefter er døde. Hjerteskærende historier om små børn, der bliver adskilt fra deres forældre i flere uger, er dog især det, der optager kineserne.

Restriktioner værre end virus

Debatten startede for alvor i weekenden, da videoer og billeder af små børn og babyer i isolation blev delt og diskuteret på sociale medier.

I en af videoerne fra en børneafdeling på et hospital i Jinshan-distriktet i Shanghai kunne man se, at der var tre-fire børn i hver hospitalsseng, og flere af dem var kede af det.

Flere forældre har på sociale medier klaget over, at der kun var 10 sygeplejersker til at tage sig af 200 babyer, og mange har advaret om røde numser og potentielle ulykker i tremmesengene ved manglende opsyn.

Lørdag svarede hospitalsledelsen på kritikken og forklarede, at hospitalet var ved at organisere sig bedre for at håndtere alle de coronasmittede småbørn.

Følsomt emne i Kina

TV 2 har talt med en familie, som fortæller om deres kamp for at undgå at blive adskilt fra deres små børn, men ikke ønsker at stille op med navn af frygt for repressalier fra de kinesiske myndigheder. Pandemien er et følsomt emne i Kina, som bliver heftigt censureret på sociale medier.

I dette tilfælde blev både forældrene og deres lille søn på halvandet år testet positiv for corona i en af de massetests, som har været udført i Shanghais boligområder i de seneste uger.

- Vi blev selvfølgelig bekymret for, hvad der kunne ske. Vi havde jo hørt rygter om, at børn kunne blive isoleret uden deres forældre. Så vi kontaktede med det samme konsulatet, fortæller manden, der er europæer og håbede på hjælp via sit lands udenrigstjeneste.

Det lykkedes at få konsulatet til at gå i dialog med de lokale myndigheder, som efter mange forhandlinger lovede, at kvinden kunne få lov til at blive indlagt sammen med sin lille søn.

Alligevel blev det en hård kamp at få lov til at blive sammen med sønnen. Flere gange forsøgte myndighederne at presse på for at få lov at hente sønnen uden moren.

- Min hustru var ved at få stress over det, fordi de hele tiden ringede og sagde, at de ville hente vores søn. Men hun blev ved med at nægte.

Stress og frygt

Det lykkedes, og kvinden har nu været indlagt i en hospitalsseng placeret ude på gangen sammen med sønnen i ti dage. Manden har været på et andet hospital og derefter i hotelkarantæne.

De har ingen symptomer og har svært ved at forstå, hvorfor reglerne kræver, at de optager en hospitalsseng i et i forvejen presset kinesisk sundhedssystem.

Det er de ikke alene om.

Mange er begyndt at diskutere, om det giver mening at sende alle smittede på hospitalet, hvis de ikke har alvorlige symptomer.

Strategien er justeret en smule, så folk uden symptomer nu kan nøjes med at blive sendt i karantæne. Det samme gælder nære kontakter til smittede samt nære kontakter til nære kontakter til smittede.

Traumatiserende for børn

Reglerne er også til debat i Hongkong, hvor der, ifølge en lokal ngo, har været op mod 2000 sager om børn under ti år, som er blevet adskilt fra deres forældre på hospitalerne i forbindelse med det seneste smitteudbrud.

Ifølge Lucy Lord, som er læge og formand for organisationen Mind Hong Kong, kan det være traumatiserende for børn. Hun kalder det både uacceptabelt og ”børnemishandling på ethvert niveau” over for avisen South China Morning Post.

Mange udenlandske familier har forladt Hongkong af frygt for, at det kunne ske for dem, ifølge hende.

Mandag sendte det franske generalkonsulat på vegne af diplomater fra alle EU-lande sammen med Norge, Schweiz, Australien og New Zealand et brev til Kinas udenrigsministerium, som adresserer problemet.

I brevet anmoder man direkte om, at forældre kan få lov til at være sammen med deres børn, hvis de bliver smittet.

Kinas udenrigsministerium har endnu ikke svaret på henvendelsen, men Shanghais lokale myndigheder er tilsyneladende ved at bløde lidt op på reglerne.

Mandag forlød det på en pressekonference, at børn kan få lov til at være sammen med deres forældre, hvis de også er smittet. Men hvis det kun er barnet, der er smittet, skal det fortsat isoleres alene.

Dog har en leder fra den midlertidige børneafdeling på et af byens store karantænecentre indikeret, at forældre, som ikke er smittet, kan være sammen med deres børn, når de er informeret om risikoen.

Kina har stadig nultolerance over for corona. Blandt andet fordi halvdelen af de ældre over 80 år endnu ikke er vaccineret.

Regeringen kan ikke for nuværende gennemføre sit ønske om, at ingen født i og efter 2010 skal starte med at ryge.

Det skyldes EU-regler, som betyder, at medlemslande ikke må forbyde eller begrænse markedsføring af tobak.

Det fremgår af et folketingssvar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Det er på den baggrund Sundhedsministeriets vurdering, at et forbud mod salg af tobaks- og nikotinprodukter til personer født i 2010 eller senere vil forudsætte en ændring af tobaksvaredirektivet, skriver han.

Kan hæve aldersgrænsen

Magnus Heunicke nægter dog at erklære idéen død. Han vil i stedet ændre reglerne, fortæller han til Ritzau.

- Vi anerkender fuldt ud, at det både er den hjemlige politik og EU's politik, der skal ændres, men det er derfor, vi er i politik. Det er for at ændre nogle regler, siger han og fortsætter:

- Vi kan ikke blive ved med at holde taler, vi er nødt til at også at gøre noget ved det.

Han uddyber, at man, som reglerne er i dag, kan indføre forbuddet og udrulle det frem til 2035. Men derfra skal tobaksvaredirektivet ændres, for at reglerne kan føres videre, siger han.

En central del af sundhedsreformen

Ønsket om nikotinfri generationer i fremtiden blev præsenteret af regeringen i forbindelse med udspillet til sundhedsreformen, der blev fremlagt 15. marts.

I en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet lød det i den forbindelse, at "en nikotinfri generation 2010+ vil være en historisk milepæl i forhold til at forebygge sygdom og død og skabe flere sunde leveår."

Men allerede fra start blev der sat spørgsmålstegn ved, om dette reelt var muligt for regeringen at gennemføre.

Og Magnus Heunicke (S) erkendte også, at der ville være juridiske udfordringer med at gennemføre forbuddet. Særligt da Danmark ville være det kun andet land i verden til at tage et så drastisk skridt for at komme problemet med rygning til livs.

- Det vil sige, at det selvfølgelig bliver en juridisk udfordring. Men det må vi kunne løse, fordi det handler om at hjælpe en ny generation med ikke at blive så afhængig af de her produkter, som de foregående generationer har været, lød det fra sundhedsministeren på pressemødet 15. marts.

Mødte massiv modstand

Forslaget om at de, der er født efter 2010, aldrig skal have mulighed for at købe nikotinprodukter i Danmark, mødte massiv modstand, da det blev præsenteret.

Blandt de mest udtalte modstandere var Liberal Alliance, de konservative og Dansk Folkeparti, der alle kaldte forslaget for "formynderi" og udtrykte den holdning, at myndige mennesker skal kunne bestemme selv.

Forbuddet mod salg af nikotinprodukter var ikke det eneste i regeringens sundhedsudspil, der fik kritik for at være for formynderisk over for særligt de unge.

I samme udspil lagde regeringen op til, at aldersgrænsen for salg af alkohol hæves til 18 år, hvilket flere partier på Christiansborg også stillede sig kritiske over for.

- Et ungt menneske skal kunne købe en kold øl, uden vi kommer rendende efter ham, lød det blandt andet fra Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

ADVARSEL OM STÆRKE BILLEDER: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise voldsomme billeder i artiklen som dokumentation.

Vi ved endnu ikke, hvad der er sket, og hvorfor civile er blevet dræbt og efterladt på gaderne i Butja.

Men billederne fra byen med knap 30.000 indbyggere er de seneste dage gået verden rundt. Tirsdag tog Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, på virtuelt besøg i FN’s Sikkerhedsråd, hvor han fordømte Rusland for dets gerninger, ikke kun i Butja, men i hele Ukraine.

Zelenskij viste også billederne af de bagbundne civile, der var blevet dræbt i det, ukrainerne kalder henrettelser ved russiske hænder.

Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, frygter dog, at situationen 650 kilometer sydøst fra Butja er endnu værre.

- Jeg kan sige dette med stor sorg og uden at overdrive: Situationen i Mariupol er langt værre, end den vi har set i Butja, lyder det fra udenrigsministeren.

Og det er der også ganske god grund til at frygte, mener militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og major Kristian Lindhardt. Der bor 430.000 i Mariupol, og byen er omringet af russiske styrker. Derfor kan belejringen af Mariupol gå hen og blive en af moderne krigshistories større tragedier, lyder det.

- Antallet af døde i Mariupol må være meget højt. De har ikke adgang til vand, varme, elektricitet eller fødevarer. De kan være blevet bombet, skudt eller sultet ihjel. Mange vil miste livet, siger han og tilføjer:

- Jeg tror, at situationen i Mariupol er lige så voldsom som Grozny i Tjetjenien eller Sarajevo i Bosnien.

Begge byer blev omringet og beskudt i 1990'erne ligesom Mariupol i dag. Mellem 5000 og 8000 civile blev dræbt i Grozny, mens flere end 5000 civile døde i Sarajevo.

Borgmesteren i Mariupols rådgiver anslår, at op mod 20.000 civile kan dø i byen.

120.000 mennesker fanget i Mariupol

Mariupols borgmester, Vadym Boitjenko, er selv flygtet, før russerne fik omringet den sydlige havneby. Han befinder sig nu i Zaporizjzja, der ligger knap 200 kilometer nordvest derfra.

Men det er langtfra alle Mariupols indbyggere, der har været lige så heldige. Borgmesteren anslår selv, at omkring 120.000 indbyggere stadig er fanget i byen.

- Vi er forbi det punkt, hvor man kan kalde det en humanitær katastrofe. I de seneste 30 dage har de her folk ikke haft vand og varme eller noget som helst, sagde han tirsdag.

Fire gange har Ukraine med hjælp fra nødhjælpsorganisationer som Røde Kors forsøgt at evakuere folk fra byen, og alle fire gange har de måtte droppe deres evakueringsforsøg på grund af russiske bombardementer uden at få alle med.

- Det er rigtig vigtigt at få evakueret dem alle. Situationen er ikke farlig for dem – den er utålelig. Vi prøver at koordinere med forskellige samarbejdspartnere for at få hele befolkningen ud, sagde borgmesteren.

Det er tilladt at slå ihjel i krig

Selvom billederne fra Butja og Mariupol er voldsomme, er det ikke ensbetydende med, at civile dødsfald i sig selv er krigsforbrydelser. Det kan lyde makabert, men det skyldes krigens kerneprincip, siger Kristian Lindhardt.

- Man skal huske, at det er tilladt at slå ihjel i krig. Det er jo det, krig er. Det er den voldsomste form for vold, der ikke kan sammenlignes med noget som helst. Men det skal være proportionelt.

Han forklarer, at der i Folkeretten, som regulerer forholdene mellem stater og internationale organisationer, er et princip om, at man altid skal beskytte civile.

- Man vil som deltager i krig forsøge at slå modstanderen ihjel, men man skal også forsøge at beskytte civile. De to ting skal opvejes mod hinanden.

Vesten går ikke ind i Ukraine trods civile tab

Hvis russerne bevidst har henrettet civile, er det meget chokerende, fordi det går stik imod alt det, de prøver at præsentere på den internationale scene, mener Kristian Lindhardt.

- Det overrasker mig, hvis russerne ikke har bedre styr på deres soldater og ikke har været i stand til at forhindre det, hvis det er henrettelser.

Men trods krigens grusomhed og de billeder, der kan vække følelser af forfærdelse og skabe voldsomme reaktioner, bør vi stadig vente på beviser, siger Lindhardt.

Selv hvis dødstallet i Mariupol er meget højt, vil Vesten med al sandsynlighed stadig ikke gå ind i Ukraine.

- Vi kan ikke forvente, at Vesten indleder krig mod Rusland på baggrund af det her. Uanset om det er vildt forfærdeligt. Det har flere vestlige lande sagt, herunder især USA.

Hvad kan vi så forvente?

- Vesten og store dele af verden, måske endda de lande, som indtil nu har været forsigtige med at fordømme Rusland, melder klart ud og sanktionerer russerne. De kan risikere at blive fuldstændig isoleret internationalt – så meget man kan uden at starte en krig.

Jan Hansens anneks i Køge er ikke som de fleste danskeres.

For selvom mange andre måske også har fiskegrej og en sovepose liggende, er det med et helt andet formål for Jan Hansen. Han har nemlig også mad, toiletpapir, vand og førstehjælpsudstyr klar.

- Jeg har, så jeg kan klare mig i en rum tid. Det er lige fra mad til sovegrej, toiletpapir og vand. Det er sådan en udvidet husholdningskasse, fortæller han i 'Go' morgen Danmark'.

Jan Hansen er det, man kalder en prepper - eller en forbereder, som han selv foretrækker at kalde det.

Han forbereder sig på det værste scenarie, og han udelukker ikke noget på den front. Det kan være mange forskellige ting, lyder det.

Han ønsker at være helt selvkørende, hvis noget skulle ske, og i flere netværk diskuterer han metoder og udstyr med andre forberedere. Siden krigen i Ukraine brød ud, har han mærket, at flere danskere har fået interesse for at være forbereder.

- De spørger om, hvordan man laver vand, eller hvordan man får rent drikkevand. Hvordan de starter op som forberedere, og hvad de skal tage fat i, siger Jan Hansen.

En hel livsstil

Jan Hansen er altid forberedt, og det er en livsstil for ham at være forbereder.

Oprindeligt var det friluftsliv og overlevelsesture i naturen, der var hans store interesse, og så kom interessen for at være forbereder snigende ind, fortæller han.

Og livet som forbereder fylder ikke kun i hans kælder.

Hver dag kører Jan Hansen i bil til København for at arbejde, og her har han en særlig rygsæk liggende på bagsædet med mad, førstehjælpsgrej, powerbanks, en transistorradio og en særlig vandflaske med filter.

- Vand er rigtig, rigtig vigtigt at få, hvis jeg nu skal gå hjem fra København eller sidder fast i trafikken, så kan jeg gå ud og få noget vand. Der er et filter i, så jeg kan gå ned til en sø eller et springvand, og så kan jeg få rent vand, lyder det.

Jan Hansen ser ikke kun forberedelserne som noget, han gør for sig selv.

Han mener, at det er en borgerpligt at være selvkørende og selvforsynende i tilfælde af en krise.

Ingen ændring i trussel mod Danmark

Lars Aabjerg Pedersen, der er kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen, mener derimod ikke, at det er nødvendigt at forberede sig på en krisesituation i Danmark, selvom der nu er krig i Ukraine.

- Der er ikke nogen militær trussel mod Danmark, og derfor er der ikke for os at se et behov for at skrue op for ens egen beredskabsindsats, lyder det.

Han forstår derimod godt, at de voldsomme billeder fra Ukraine påvirker danskerne og kan sætte tanker i gang.

Sverige udsendte i 2018 brochuren 'Hvis krigen eller krisen kommer' til alle svenskere. Her forklares det blandt andet, hvordan man skal forholde sig under et terrorangreb, og de svenske myndigheder anbefaler at have en række fødevarer i hjemmet.

Noget lignende har Danmark ikke gjort. For Lars Aabjerg Pedersen er det vigtigt at understrege, at der er stor forskel på Danmark og Sverige, når det kommer til truslen fra Rusland.

- Svenskerne har ikke medlemskab af NATO, det vil sige, at de ikke er beskyttet af denne her NATO-paraply, og det er klart, at det gør deres trusselsbillede til noget andet, lyder det.

Skulle trusselsbilledet mod Danmark ændre sig, vil Beredskabsstyrelsen selvfølgelig følge med, men for nu ønsker han ikke at skabe panik eller puste til en utryghed, lyder det afslutningsvis.

Føler sig mere sikker

Jan Hansen har ikke skruet op for sit beredskab, selvom der er udbrudt krig i Ukraine, men han har ændret mindset og lagt både en plan A og en plan B, hvis der skulle ske noget, lyder det.

Han kan derimod ikke genkende, at det skaber utryghed at bruge så meget tid på at forberede sig på en krise. Tværtimod, lyder det.

- Der kommer mere ro på. Jeg kan træde ud af køen for alle dem, der skal have hjælp i tilfælde af en krise, og så kan jeg overlade pladsen til den næste, og det kan jeg gøre, fordi jeg har al den mad, jeg skal bruge.

I stedet opfordrer han alle danskere til at have mad og vand til minimum 72 timer, i tilfælde af at der skulle ske noget.

Se interviewet med Jan Hansen og Lars Aabjerg Pedersen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Klubben for de få er blevet for endnu færre.

En pandemi, krig og træge markeder har ramt verdens milliardærer, og der er blevet 87 færre end sidste år.

Det viser erhvervsmagasinet Forbes' årlige liste over verdens rigeste personer for 2022.

En liste, som man kun kan være en del af, hvis man er god for over én milliard amerikanske dollars – svarende til cirka 6,7 milliarder danske kroner.

Og i år gør det sig gældende for 2668 personer verden over.

Milliardærklubbens elite

2022 har været et godt år for Tesla-stifter Elon Musk, og han kan nu også bryste sig af titlen som verdens rigeste person.

Hele 219 milliarder dollars er Musk indehaver af. Det vil sige 1475 milliarder danske kroner.

Det er første gang, at Elon Musk indtager førstepladsen på Forbes' liste.

Sidste år blev han overgået af Jeff Bezos, stifter af e-handelsgiganten Amazon, som i år må tage sig til takke med en andenplads.

På topti-listen over verdens rigeste finder man desuden rigmanden og filantropen Bill Gates, den verdenskendte investor Warren Buffet og franskmanden Bernard Arnault, der står i spidsen for det multinationale konglomerat med luksusvarer LVMH.

Først nede på 14.-pladsen finder man verdens rigeste kvinde: Françoise Bettencourt Meyers.

Som arving til verdens største kosmetikfirma, L'Oreal, er hun god for flere end 503 milliarder danske kroner. Det gør hende til 1 ud af 327 kvindelige milliardærer på verdensplan.

De nye i klassen

Nye ansigter er også at finde på listen over dollarmilliardærer.

I alt kan 236 nye personer kalde sig for milliardærer i 2022.

Et af de mere kendte nye ansigter er den 34-årige sanger og designer Rihanna. Det er hendes andel i kosmetiklinjen Fenty Beauty og lingerivirksomheden Savage X Fenty, som har gjort hende til Barbados' første milliardær med en formue på over 11 milliarder kroner.

Også den newzealandske filminstruktør Peter Jackson, der blandt andet er kendt for at have instrueret 'Ringenes Herre'-trilogien, blev milliardær i november 2021. Det skete, da han solgte sin andel i Weta Digital, der producerer visuelle effekter, for over ti milliarder kroner.

Ni danskere på listen

En lille gruppe af danskere har formået at tilslutte sig den eksklusive rigmandsliste.

Ni danskere er medlemmer af Forbes' milliardærklub med Anders Holch Povlsen som den højest placerede dansker.

Den administrerende direktør for tøjgiganten Bestseller er nummer 135 på listen og er gået 26 pladser frem siden sidste år. Det skyldes en formuestigning på næsten 3 milliarder kroner, så han nu ejer en formue på cirka 91,6 milliarder kroner.

Det har været et mindre gunstigt år for familien Kirk Kristiansen, som er familien bag legetøjsfirmaet Lego.

Deres formue er faldet med næsten seks milliarder kroner. Alligevel er de rykket seks pladser frem på listen.

De andre danske milliardærer inkluderer søskendeparret Niels Peter Louis-Hansen og Benedicte Find, arvinger til det danske medicinalfirma Coloplast, Martin Møller Nielsen, der er stifter bag flykoncernen Nordic Aviation Capital og Bent Jensen, som står bag industrivirksomheden LINAK.

Gas, stål, træ og korn.

Helt basale råvarer, som danske virksomheder nu må betale langt højere pris for som en konsekvens af den russiske invasion af Ukraine.

Det vil også komme til at ramme danske forbrugere, fordi priserne på en lang række varer vil stige - og blive ved med det.

- Både Ukraine og Rusland er store eksportører af råvarer fra energi til metaller og til fødevarer. Det dækker et meget bredt spekter og derfor slår det så meget hårdere igennem end tidligere, siger Ole Sloth Hansen, der er råvareanalytiker i Saxo Bank, til TV 2.

Prisstigning på 25 procent

Ukraine har indtil for nylig leveret halvdelen af alt det egetræ, vi bruger i Europa. Og krigen har på få uger trukket sine tydelige spor i prisudviklingen af de eftertragtede egeplanker, der ikke mindst bruges i køkken- og møbelproduktion.

Vi har ikke andet valg end at sætte vores priser op

Kasper Holst Pedersen, direktør PP Møbler

Allerede under coronapandemien begyndte priserne at stige. Men i år ligger prisen for en importeret egeplanke 50-60 procent over tidligere niveau, siger man hos PP Møbler, der producerer danske møbelklassikere.

Møbelsnedkeriet, der producer danske klassikere fra blandt andet Wegner, har som en konsekvens hævet priserne med omkring 25 procent.

- Vi har ikke andet valg end at sætte vores priser op. Vores kunder har indtil nu taget det pænt, men hele verden sunder sig nok lidt lige for øjeblikket, siger direktør Kasper Holst Pedersen til TV 2.

Stål på himmelflugt

En anden af de råvarer, hvor krigen har sat prisen på himmelflugt, er stål. Også det er danske virksomheder afhængige af i den daglige produktion, men prisudviklingen er gået fra bekymrende til eksplosiv i takt med krigens udvikling og de skærpede sanktioner mod Rusland, siger Ole Sloth Hansen.

- Vi som forbrugere kommer til at betale prisen. Før eller siden kan virksomhederne ikke længere holde priserne nede, og så bliver de en del af den inflation, vi også kan se og mærke direkte på pengepungen.

Set fra virksomhederne synspunkt bliver det også sværere at agere i et marked, hvor prisen på råvarer hele tiden flytter sig.

- For virksomhederne bliver det meget mere uigennemsigtigt at planlægge fremtidige indtægter og udgifter. Den usikkerhed er de nødt til at tage sig betalt for, siger råvareanalytikeren, som ikke ser noget umiddelbart slutpunkt.

Michael Holm Jensen, som er medejer af JMC Steel, siger til TV 2, at stålpriserne er steget til mellem det tre- og firdobbelte siden sommeren 2020.

- Mange firmaer risikerer at gå ned, hvis ikke man har nogle kontrakter, hvor man kan tage højde for prisstigninger. Vi regulerer vores indgåede kontrakter efter listepris, hvis priserne rykker sig med over fem procent, fortæller Michael Holm Jensen.

Slutter ikke foreløbig

Spørger man råvareanalytiker Ole Sloth Hansen, bliver prisudviklingen svær at bremse eller rulle tilbage.

- Selv om der skulle komme en fredsaftale i overmorgen, vil der stadig være en række sanktioner, det vil tage tid at få fjernet. Så det kommer til at "sætte sig" i nogen tid fremover, vurderer Ole Sloth Hansen.

Allerede inden effekten af sanktioner mod Rusland og sammenbrud i forsyningslinjerne fra Ukraine slog igennem, kunne de danske forbrugere mærke prisstigninger på en lang række dagligvarer som følge af inflation og stigende energipriser.

I februar var forbrugerpriserne vokset med 4,8 procent i forhold til året før, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er den største stigning på ét år siden 1989.

Ifølge en analyse fra Sydbank svarer inflationen til, at en gennemsnitlig dansk familie skal bruge 19.200 kroner ekstra om året.

Landets vagtlæger bør ikke udskrive stærk, smertestillende medicin, når patienter ringer til dem.

For Sundhedsstyrelsens vejledning lyder, at det kun bør ske ved personligt fremmøde.

Vejledningen er blandt andet sådan, fordi medicinen, som for eksempel kan være morfin og går under fællesbetegnelsen opioider, er afhængighedsskabende og skal bruges med omtanke.

Men Station 2 har i samarbejde med Radio4 afsløret, hvordan en 42-årig kvinde over en årrække har svindlet sig til flere end 6000 piller over netop telefonen. Det har hun gjort ved at bruge uvidende personers cpr-numre.

Regionerne er bekendt med problemet. For i løbet af de seneste to år har Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ført 27 klagesager om læger, der har udskrevet recepter på opioider til personer, som har misbrugt andres identitet. Der er udtalt kritik i alle 27 sager – og i 25 af dem er svindleren den 42-årige kvinde.

Men har kritikken fået lægevagterne til at stramme op? Det har Station 2 undersøgt.

30 piller på under fire minutter

En mand, der tidligere selv har misbrugt opioider, har ringet til alle fem regioners lægevagter for Station 2. Udstyret med en dækhistorie og et cpr-nummer på en mand han ikke kendte.

Ja, normalt må vi ikke det her. Det skal du ind til sygehuset og have. Men jeg synes næsten, det er for åndssvagt

Vagtlæge, Region Hovedstaden

Da vagtlægen i Region Nordjylland besvarede opkaldet, forklarede manden, han var taget i sommerhus efter at have fået fjernet to spytkirtler og nu manglede noget smertestillende, fordi recepten på morfinen ikke var gået igennem.

- Nu har min kone lige været nede på apoteket, og der ligger kun recepten for panodilerne, forklarede manden.

- Det kan jeg godt se, der ligger ikke rigtigt noget. Men jeg lægger lige sådan 25, nej 30 styks ud til dig, svarede lægen fra Region Nordjylland.

Samtalen varede tre minutter og 40 sekunder, og den sikrede manden en recept på 30 morfinpiller.

- Jeg har fået en næse

Hos Region Syddanmark og Region Midtjylland fortalte manden samme historie. Men i begge regioner afviste vagtlægerne at udskrive recepterne og henviste til Sundhedsstyrelsens vejledning om, at den slags medicin ikke bør udskrives over telefonen.

Lægevagten i Region Sjælland afviste også manden – her med en forklaring om, at det tidligere havde haft konsekvenser for ham at bøje reglerne.

- Jeg har fået en næse, fordi jeg gjorde det. Det er simpelthen Sundhedsstyrelsens retningslinjer, jeg følger nu, sagde lægen.

Det er rigtig ærgerligt, fordi det måske skaber et billede af, at det er noget, man bare kan få via lægevagten

Morten Svenning Nielsen, medlem af PLO’s akutudvalg

Men i den femte og sidste region – Region Hovedstaden – havde manden igen held med sin dækhistorie. Selvom lægen her tilsyneladende også kender til vejledningen.

- Ja, normalt må vi ikke det her. Det skal du ind til sygehuset og have. Men jeg synes næsten, det er for åndssvagt.

- Ja, svarede manden.

- Så øh… Ja, de er sendt afsted nu, sagde lægen.

Du kan se eksperimentet i videoen herunder:

To ud af fem regioner afveg fra reglerne og udskrev afhængighedsskabende medicin til en mand, der udgav sig for at være en anden.

Det er kritisabelt, mener Kent Kristensen, som er lektor i sundhedsjura på Syddansk Universitet. For ikke alene er der tale om afhængighedsskabende medicin – det kan også skabe problemer for de personer, der får misbrugt sin identitet.

- Patienter, der er udsat for den slags identitetstyveri, er dårligt stillet. Reglerne er sådan, at man ikke kan få slettet oplysninger i sin patientjournal. Derfor udgør det en risiko for dem i forhold til fremtidig behandling, siger Kent Kristensen.

Der er for eksempel risiko for, at de kan blive behandlet med en større dosis, end de kan tåle, fordi det ser ud som om, de er vant til at tage den type medicin.

PLO: - Det er rigtig ærgerligt

Hos Praktiserende Lægers Organisation, PLO, der repræsenterer lægevagterne i de fire regioner på nær Region Hovedstaden, ærgrer man sig over, at det kan lade sig gøre at svindle sig til medicin gennem lægevagterne.

- Vi bør ikke gøre det. Jeg kan ikke give dig en forklaring på, hvordan det er lykkedes for hende. Det er rigtig ærgerligt, fordi det måske skaber et billede af, at det er noget, man bare kan få via lægevagten, siger Morten Svenning Nielsen, der er praktiserende læge og medlem af PLO’s akutudvalg.

Det har ikke været muligt at få et overblik over, hvor ofte der bliver udskrevet opioider over telefonen gennem lægevagterne. Kun én ud af landets fem regioner - Region Midtjylland - har ønsket at oplyse tallet.

Sidste år skete det 1608 gange, at en vagtlæge i regionen ordinerede opioider gennem telefonen og uden at tilse en patient i den region.

Efterlyser et fælles system

Selvom Anders Damm-Hejmdal, der er lægefaglig chef i Region Hovedstadens vagtcentral, ikke mener, telefonudskrivningerne bør kunne lade sig gøre, forstår han alligevel, hvorfor det af og til sker alligevel.

- Man vil gerne hjælpe, hvor man kan, og hvis man bliver overbevist nok, kan jeg sagtens forstå, man gør en undtagelse for at hjælpe en borger i nød, siger Anders Damm-Hejmdal.

I dag kan en vagtlæge hverken få adgang til en patients journal hos den praktiserende læge eller se notater fra vagtlæger i andre regioner. Og det mener Anders Damm-Hejmdal bør ændres.

- Jeg ønsker mig brændende et fælles system, hvor vi har mulighed for at se på tværs. Det handler ikke kun om at fange de få, der svindler, men også i højere grad at vi kan give den bedste behandling til de mange patienter, der kommer i et ærligt ærinde, siger han.

Det ønske møder opbakning fra PLO, som allerede har diskuteret udfordringen med sine vagtlæger.

- Det er ikke noget, man umiddelbart har kunne løse indtil nu. Men jeg kunne godt tænke mig et system, så vi alle – også sygehusene – har mulighed for at se de her oplysninger på patienterne. For det her er et problem, som formentlig kan blive større fremover, siger Morten Svenning Nielsen.

Du kan se mere om den 42-årige kvindes svindel med medicin i 'Station 2: Pilledronningen' på TV 2 Play.