Kvinden i telefonen talte sagte, da lægevagten besvarede hendes opkald.

- Jeg ringer for min far, Bo. Han har været i bedring i rigtigt lang tid, og nu er hans kræft brudt ud igen, desværre, forklarede kvinden, der præsenterede sig som Line Mogensen.

Vagtlægen spurgte, hvilken type kræft faren havde.

- Lungekræft, snøftede kvinden og undskyldte.

Så forklarede hun, hvordan farens praktiserende læge skulle have fornyet en recept på noget smertestillende medicin, men at det ikke var sket.

- Er det det, jeg skal gøre for din far? spurgte lægen.

- Det må du meget gerne, svarede kvinden med grødet stemme. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Vagtlægen udskrev en recept til faren.

Men Bo Mogensen, hvis cpr-nummer kvinden oplyste til lægevagten, havde ikke kræft. Han havde heller ingen datter.

Og det viste sig, at opkaldet til Region Sjælland langtfra var det eneste, som kvinden bag den snøftende fiktive datter havde foretaget.

41 misbrugte cpr-numre

I flere måneder har Station 2 i samarbejde med Radio4 undersøgt opkaldene til regionernes vagtlæge

Her har vi fået kendskab til yderligere 40 personer, der ligesom Bo har fået udskrevet stærk smertestillende medicin uden at være klar over det.

Alle har oplevet, at der er blevet ringet til vagtlæger i deres eget eller en fiktiv pårørendes navn. I alle tilfælde har en kvindestemme efterspurgt forskellige varianter smertestillende medicin.

Flere af dem har forsøgt at advare regionernes lægevagter om problemet.

Alligevel fortsatte opkaldene.

En kvinde har for eksempel fået udskrevet 868 morfinpiller i sit navn fordelt på 13 recepter.

Og i løbet af sommeren 2019 blev der ringet 14 gange i en anden kvindes navn – her blev udleveret 208 piller.

Det er rigtigt ærgerligt, fordi det måske skaber et billede af, at det er noget, man bare kan få via lægevagten

Morten Svenning Nielsen, medlem af PLO's akutudvalg

Samme efterår blev en 46-årig mands personnummer brugt 36 gange – 160 piller blev udleveret.

Det skete, på trods af at lægevagter ikke bør udskrive medicin over telefonen, men kun ved personligt fremmøde, ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning.

I alt var der, ifølge Station 2's optælling, tale om 115 opkald til landets 5 regioners lægevagter, der på 7 år er blevet til udleveringer af 6017 stærke smertestillende piller.

Men hvorfor svindlede kvinden med fremmede, uvidende personers cpr-numre? Og hvem var hun?

Det bedste spor i forsøget på at finde ud af det var de mange opkald. Måske der var detaljer, som kunne afsløre hende.

Overbevisende uvidende

Den spinkle, forsigtige kvindestemme i telefonen forsøgte at forklare vagtlægen, hvilken medicin hun havde brug for.

- Jeg ser, om jeg kan sige det. Jeg ved ikke, om jeg kan udtale det rigtigt. "Oxycondonehydrochlorid" står der her.

Udtalen var ikke rigtig. Medicinen, kvinden ville have, hedder oxycodonhydrochlorid. Men selvom vagtlægen udtalte det rigtigt for hende, gik fejludtalen igen på flere af kvindens opkald til lægevagter landet over.

- Nej, vent lige lidt, vent lige lidt, der står noget andet her. "Oxycondonehydrochlorid", sagde kvinden.

En bevidst strategi, vurderer Tanya Karoli Christensen, der er lektor i dansk og arbejder med sproget som bevis i straffesager. Hun har lyttet til optagelserne af opkaldene til lægevagterne igennem og analyseret sprogbruget.

Ved den tilsyneladende indlærte fejludtale gav kvinden lægerne indtryk af, at hun var uvidende omkring den medicin, hun efterspurgte.

Kvinden har, ifølge Tanya Karoli Christensen, været dygtig til at manipulere sig til tillid fra lægerne. Blandt andet ved at skabe en uformel stemning i samtalen ved for eksempel at kommentere på og grine lidt af, at en læge præsenterede sig med et navn, der næsten lød som hendes eget. Og ved at fylde sine historier med detaljer og spamme lægerne med oplysninger om glemte toilettasker, weekender i det jyske eller andre sidespring i historierne.

De fleste mennesker føler sig forpligtet til at være ret nøjagtige, når de fortæller om deres oplevelser, og derfor var detaljegraden med til at øge kvindens troværdighed, ifølge Tanya Karoli Christensen.

Alt sammen noget, som bekræftede lektoren i, at den samme kvinde stod bag alle opkaldene.

En ting, der til gengæld ikke var lige til at regne ud for Tanya Karoli Christensen, var, hvor kvinden kom fra.

For gennem de mange optagelser talte hun med jysk dialekt, når hun benyttede et cpr-nummer, som hører til i Jylland – men andre gange lød hun som en med oprindelse i Storkøbenhavn.

Det var altså ikke muligt at finde ud af ud fra hendes dialekt, hvor kvinden befandt sig. Heller ikke i ofrenes bopæl er der et geografisk mønster – og der havde jo været opkald til lægevagten i samtlige regioner.

Derfor var det nødvendigt at lede efter et andet mønster for at komme tættere på kvindens identitet: udleveringerne af pillerne.

Udleveringsmønsteret

I overblikket over apoteker, der havde udleveret opioiderne på de 41 personers cpr-numre, tegnede sig et klart billede.

Alle udleveringerne var sket på Sjælland.

På et af apotekerne – i Rødovre – kunne farmakonom Dina Machaal tydeligt genkalde sig kvinden, som var kommet haltende ind i butikken. Kvinden fortalte, at hun var kommet direkte fra hospitalet og havde mange smerter. Hun spurgte efter oxycodon – et præparat så stærkt, at personalet omtaler det som narko.

Få dage senere blev apoteket ringet op af to forskellige politikredse, som efterspurgte overvågning fra to forskellige dage.

Da apotekeren tjekkede overvågningen, så hun, at kvinden på de to optagelser, som politiet hver især havde efterspurgt, var den samme. Derfor blev der hængt et billede af hende op i personalestuen, så alle medarbejdere kunne være opmærksomme på, om hun kom igen.

Og det gjorde hun.

Afsløret

En uges tid senere trådte kvinden atter ind på apoteket i Rødovre. Historien var den samme: Hun var lige blevet udskrevet fra sygehuset og havde brug for noget stærk smertestillende medicin.

Efter ekspeditionen gik kvinden tilbage til sin bil, som Dina Machaal og hendes kollegaer kunne se fra personalestuen. En hurtig kollega tog et billede af nummerpladen.

Apoteket videregav oplysningerne til Midt- og Vestsjællands Politi og sendte billedet af nummerpladen med. Om det var det, som blev det afgørende spor, vides ikke, men i hvert fald rejste politiet tiltale mod kvinden.

Med anklageskriftet var det nu endelig muligt for Station 2 at finde frem til kvinden.

Hun viste sig at være 42 år. Research på hendes navn afslørede en række detaljer om hende. På Linkedin skrev hun, at hun var en ”hospitals- og sundhedsplejeperson”. Af autorisationsregisteret fremgår det dog, at hun aldrig har haft en autorisation til den type arbejde. På Facebook søgte hun i 2016 et job som handicaphjælper.

Hvis man bliver overbevist nok, kan jeg sagtens forstå, at man gør en undtagelse for at hjælpe en borger i nød​

Anders Damm-Hejmdal, lægefaglig chef, Region Hovedstadens vagtcentral

Anklageskriftet indeholdt 40 forhold om bedrageri og afløste i alt 6 tidligere anklageskrifter. Det første er fra juli 2019. Kvinden havde altså i årevis været i politiets søgelys – men det stoppede hende tilsyneladende ikke.

Faktisk tog den 42-årige kvinde nye metoder i brug.

Fald fra højder og røntgenbilleder

En fredag i februar 2020 mødte kvinden op på Herlev Hospital, hvor hun fortalte, at hun var faldet ned fra to meters højde og havde slået ribbenene. Kvinden blev røntgenfotograferet og fik udskrevet morfin – undervejs troede personalet, at de behandlede en helt anden kvinde end den 42-årige.

Og det var ikke den eneste gang, at kvinden mødte fysisk op og udgav sig for at være en anden. Station 2 har kendskab til mindst ti tilfælde, hvor kvinden har været på hospitalet under forskellige identiteter i jagten på smertestillende medicin.

I ni af de tilfælde har kvinden forklaret, at hun er faldet ned fra noget: heste, stiger eller trapper.

Det har ikke været med min gode vilje. Jeg har selv været ked af det over det

Den 42-årige kvinde

En gang besøgte hun to hospitaler på samme dag. Og en anden gang fik hun foretaget en ct-scanning – men personalet troede, at det var en anden kvinde, der lå i scanneren.

Lægevagterne ærgrer sig

Svindlen kan få konsekvenser for de mennesker, hvis identitet kvinden har misbrugt. Det forklarer Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura på Syddansk Universitet.

For reglerne er sådan, at man ikke kan få slettet sine oplysninger i patientjournalen – heller ikke selvom man kan dokumentere, at man ikke selv har modtaget medicinen.

- De patienter, det her er gået ud over, lider skade, fordi de fremstår som en person, der misbruger afhængighedsskabende medicin, siger Kent Kristensen.

Både Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der repræsenterer lægevagterne i de fire regioner på nær Region Hovedstaden, og Region Hovedstadens vagtcentral ærgrer sig over, at det har været muligt for den 42-årige kvinde at svindle sig til medicin gennem dem.

- Vi bør ikke gøre det. Jeg kan ikke give dig en forklaring på, hvordan det er lykkedes for hende. Men det er rigtigt ærgerligt, fordi det måske skaber et billede af, at det er noget, man bare kan få via lægevagten, siger Morten Svenning Nielsen, der er praktiserende læge og medlem af PLO’s akutudvalg.

- Man vil hjælpe, hvor man kan. Og hvis man bliver overbevist nok, kan jeg sagtens forstå, at man gør en undtagelse for at hjælpe en borger i nød​. Men det er klart, at det her må ikke ske, siger Anders Damm-Hejmdal, lægefaglig chef i Region Hovedstadens vagtcentral.

I Midt- og Vestsjælland Politis anklageskrift var der oplysninger om, at kvinden boede i en lille landsby på Sjælland. Station 2's journalist opsøgte hende dér for at få svar på, hvorfor hun svindlede sig til de store mængder opioider.

Knap havde journalisten banket på døren til det gule murstenshus, før en kvinde åbnede. Journalisten præsenterede sig og spurgte, om hun var den 42-årige.

Det var hun, svarede kvinden. Og så fortalte hun, at hun havde ligget og kastet op hele natten. Hun spurgte, om hun kunne få journalistens telefonnummer.

- Du vil ikke lige høre, hvad det handler om? spurgte journalisten og forklarede, at han var der for at tale med hende om svindlen og den forestående retssag.

- Det er også rigtigt nok. Jeg har også erklæret mig skyldig. Det er mig, der har gjort det, sagde kvinden.

Hun afviste, at det var hende selv, der havde fundet frem til de identiteter, hun havde brugt til at svindle sig til opioider. Ifølge hende var det en gammel kæreste, som så pressede hende til at bruge cpr-numrene til at få fat i pillerne.

I alt er det, ifølge Station 2's optælling, blevet til flere end 6000 piller siden 2015. Og kvinden var bevidst om, hvor omfattende en sag det var.

- Det ved jeg da godt. Jeg er jo ikke naiv.

Alt det, du har fået og hentet på apotekerne, hvad er der sket med det?

- Det har han fået. Thomas hedder han.

Det er ham, der har instrueret dig i, hvad du skulle gøre?

- Ja, jeg måtte jo selv finde på et eller andet at sige. Han sagde ”du skal være kreativ og bruge dine overtalelsesevner”, forklarede kvinden.

- Det har ikke været med min gode vilje. Jeg har selv været ked af det over det. Jeg har været bange for, at de gik og frygtede et eller andet og følte sig utrygge.

Men hvorfor gjorde du det så?

- Fordi jeg var bange.

Efterfølgende forsøgte Station 2 at finde frem til den Thomas, som skulle være kvindens ekskæreste. Det lykkedes ikke. Der står heller intet om en Thomas i politiets anklageskrift.

Retssagen mod den 42-årige kvinde skulle være afsluttet i Retten i Holbæk 12. januar. Men kvinden meldte sig syg på dagen, så sagens afslutning er udskudt, og dommen ventes først afsagt til efteråret.

Du kan se 'Station 2: Pilledronningen' på TV 2 mandag klokken 20.50 eller allerede nu på TV 2 PLAY. Radio4 har også lavet en podcast om sagen, som du kan lytte til her.

Med undtagelse af præsidenten og premierministeren er Sri Lankas regering trådt tilbage.

Det fortæller undervisningsminister Dinesh Gunawardena til journalister efter et møde sent søndag aften lokal tid.

Efter mødet har alle 26 ministre på nær præsident Gotabaya Rajapaksa og hans ældre bror og premierminister Mahinda Rajapaksa indgivet deres afskedsbreve.

Tiltaget baner vej for, at præsident Gotabaya Rajapaksakan kan udpege en ny regering mandag.

Sri Lanka står over for en alvorlig mangel på fødevarer, brændstof og andre fornødenheder under landets værste økonomiske krise siden uafhængigheden fra Storbritannien i 1948.

Fredag indførte præsidenten undtagelsestilstand i hele østaten, efter at en folkemængde havde forsøgt at storme hans hjem i hovedstaden Colombo.

Derudover er et landsdækkende udgangsforbud gældende til mandag morgen lokal tid.

Fortsatte demonstrationer

Men utilfredsheden med regeringen fortsatte søndag, hvor end ikke en mørklægning af sociale medier kunne forhindre endnu en dag med demonstrationer.

Mørklægningen udløste desuden en skarp kritik fra oppositionspartiet Samagi Jana Balawegaya (SJB), som mente, det var på tide, at regeringen træder tilbage.

- Præsident Rajapaksakan må hellere indse, at stemningen allerede er vendt mod hans autokratiske styre, siger SJB-politikeren Harsha de Silva.

Tidligere søndag blev internetudbydere bedt om at blokere adgangen til Facebook, WhatsApp, Twitter og andre sociale medier.

Mørklægningen blev senere på dagen ophævet, efter at Sri Lankas menneskerettighedskommission havde fastslået, at regeringen ikke har beføjelse til at indføre en sådan censur.

Flere advokater i Sri Lanka har opfordret regeringen til at ophæve undtagelsestilstanden i landet. Den giver blandt andet sikkerhedsstyrker mulighed for at anholde og tilbageholde mistænkte i lange perioder uden sigtelse.

En kritisk mangel på udenlandsk valuta betyder, at Sri Lanka har svært ved at betale af på sin 51 milliarder dollar store udenlandske gæld.

Derudover er der strømafbrydelser i op til 13 timer om dagen, fordi regeringen ikke har nok udenlandsk valuta til at betale for brændstofimport.

Der bor knap 22 millioner mennesker i Sri Lanka.

Den russiske økonomi er i store problemer på grund af de sanktioner, som Vesten har indført for at stoppe landets invasion af Ukraine.

Men de økonomiske effekter interesserer sig ikke for landegrænser, og som ringe i vandet spreder de sig til de nærliggende lande, ikke mindst i Centralasien.

Almindelige borgere i lande som Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan, hvis underudviklede økonomier er dybt sammenflettede med Rusland, står til at blive ramt hårdt af Vestens sanktioner.

- Krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland ramte vores økonomi hårdt og påvirkede alle sektorerne, siger Olga Truhanova, en 32-årig direktør for et børnehospital i Kirgisistan.

Da den russiske rubel styrtdykkede, gjorde disse landes valutaer det samme, og det rammer de millioner af familier, der er afhængige af, at migrantarbejdere i Rusland kan sende penge hjem.

TV 2 har snakket med tre personer fra henholdsvis Kirgisistan, Usbekistan og Kasakhstan, der beretter om tomme hylder i supermarkederne, stigende medicinpriser, og russere, der flokkes til de centralasiatiske lande for at komme væk fra sanktionerne og den russiske politik.

Svært at overføre penge

Selvom Kirgisistan ikke deler grænse med Rusland, er landet dybt afhængigt af den russiske økonomi. Som medlem af den russisk-ledede Eurasiske Økonomiske Union (EAEU) er de fleste kirgisiske leverandører bundet til russisk fremstilling og forsyningskæder.

Og det kan mærkes på medicinpriserne, fortæller Olga Truhanova.

- Eksempelvis kostede et lægemiddel mod kramper i december 1670 som – den nationale valuta. Nu koster det 2260 som. Samtidig er det utroligt svært at finde på apotekerne, siger Olga Truhanova.

Men Kirgisistan er ikke kun afhængig af russisk handel.

Sæsonbestemt migrantarbejde er en vital livline for landet, og i 2020 kom 31 procent af landets BNP fra arbejdere i udlandet, og Kirgisistan er derfor et af verdens mest migrantafhængige lande.

Langt størstedelen af migranterne tager til Rusland, og i 2021 sendte Kirgisistan omkring en million arbejdere til landet.

Den faldende russiske rubel har derfor store konsekvenser for det centralasiatiske land, da det reducerer værdien af de penge, som migrantarbejderne kan sende hjem.

På grund af restriktionerne på Visa og Mastercard i Rusland er det samtidig blevet svært at overføre penge mellem de to lande, fortæller Olga Truhanova.

- Jeg har selv prøvet at skulle overføre penge til min familie i Rusland, men det er ikke muligt, siger Olga Truhanova.

Hun nævner, at Kirgisistan får et stort problem, hvis alle migrantarbejderne i Rusland vælger at rejse hjem til Kirgisistan, da der ikke er arbejde til de næsten en million mennesker.

Russiske tilflyttere får huslejen til at stige

Det mest folkerige land i Centralasien, Usbekistan, sender årligt millioner af migrantarbejdere til Rusland. I 2021 kom mere end 4,5 millioner af udlandsarbejderne i Rusland fra Usbekistan.

Landets økonomi er dog mindre afhængigt af pengeoverførelserne end eksempelvis Kirgisistan. I 2020 svarede pengeoverførelserne til 11,6 procent af landets BNP.

Men det bliver stadig sværere for de mange migrantarbejdere at sende penge hjem til deres familier. Indtil videre ser det dog ud til, at de har valgt at blive i Rusland og prøve lykken.

Det fortæller Lola Islamova, en 50-årig journalist fra Usbekistans hovedstad, Tasjkent.

- Mange af dem har fået familie i Rusland og assimileret sig der. Og så ved de jo godt, at det er langt sværere for dem at finde et job i Usbekistan, siger Lola Islamova.

Til gengæld er der kommet rigtig mange russere til Usbekistan, fortæller hun. De kommer, enten fordi de er blevet fyret som resultat af lukningen af internationale virksomheder i Rusland, eller fordi de ikke deler Putins verdenssyn.

- På grund af dette er huslejen steget i Tasjkent, og kontorbygningerne er fyldt op med russiske arbejdere og virksomheder, siger Lola Islamova.

Usbekistan er ikke medlem af EAEU, men Rusland er alligevel landets største handelspartner.

Ifølge Lola Islamova er der dog optimisme blandt borgerne for den økonomiske fremtid mellem de to lande.

- Der er snak her i landet om, at omsætningen mellem Usbekistan og Rusland ved udgangen af 2022 vil vokse med mindst 10-12 procent, fordi Rusland får brug for nye markeder på grund af de økonomiske sanktioner, siger Lola Islamova.

En ”sukkerpanik”

Selvom Kasakhstan også har migrantarbejdere i Rusland, er landet ikke nær så afhængigt af pengeoverførelser fra dets nordlige nabo som andre centralasiatiske lande.

Som medlem af EAEU har Kasakhstan dog stadig store økonomiske interesser i Rusland, som er landets vigtigste handelspartner.

I løbet af de seneste tre årtier har Rusland investeret omkring 40 milliarder dollars i Kasakhstan, men nu er Rusland så småt begyndt at lukke for pengestrømmen.

Kasakhstan er derfor i gang med at brænde sig gennem landets vitale valutareserver for at støtte sin vaklende nationale valuta, tenge.

Det har dog været umuligt at lette presset på tengen fuldstændigt. Hvor en amerikansk dollar kostede omkring 427 tenge i starten af februar, kostede den knap 100 tenge mere i midten af marts.

Og det fik befolkningen til at panikke, fortæller Diana Okremova, en 42-årig kvinde fra Kasakhstan.

- Der var enorme køer ved vekselsteder og banker. Folk forsøgte at konvertere deres tenge til dollars, men der var mangel på udenlandsk valuta, siger Diana Okremova.

Ifølge hende var det en ”kunstigt skabt panik”, og i dag har værdien på tengen udjævnet sig en smule. En dollar koster nu omkring 470 tenge.

- Jeg har en opsparing i tenge, og når jeg i mit hoved konverterer det til dollars, bliver jeg meget ked af det. Hvis jeg havde købt dollars før krigens start, ville jeg have været en vinder. Nu har jeg tabt penge, siger Diana Okremova.

Kasakhstan er også dybt afhængige af importen af fødevarer fra både Rusland og Ukraine.

Ifølge Diana Okremova var der er såkaldt ”sukkerpanik”, da krigen begyndte, fordi et rygte bredte sig om, at Kasakhstan ville løbe tør for sukker.

Derfor sagde myndighederne i et forsøg på at berolige befolkningen, at landet havde sukker nok til tre måneder.

- Det fik folk til at skynde sig at købe sukker. Butikkerne kunne slet ikke følge med, og priserne steg. Før krigen kostede et kilo sukker 300 tenge, så steg prisen til 500, og nogle steder nåede prisen op på 1000 tenge per kilo, siger Diana Okremova.

Ikke første gang sanktionerne påvirker Centralasien

Det er ikke et nyt fænomen, at sanktionerne mod Rusland også påvirker de centralasiatiske økonomier.

Under den russiske økonomiske recession i 2014-2015, efter Ruslands annektering af Krim og invasion af Donbass-regionen i Ukraine, led Centralasien ligeledes økonomiske vanskeligheder på grund af Vestens sanktioner mod Rusland.

De nuværende sanktioner mod Rusland er dog voldsommere end nogensinde før, og de har derfor også langt større konsekvenser i de centralasiatiske lande.

Søndag er befolkningen i Ungarn gået til valg, og her er det blandt andet den mangeårige premierminister Viktor Orbans plads ved magten, der er på spil.

I de seneste fem uger frem mod valget, mens russerne har invaderet Ukraine, er det især Orbans årelange venskab med den russiske præsident, Vladimir Putin, der har været i søgelyset.

Men noget tyder nu på, at Orban har lagt en linje uden om Putin, som har vist sig at give pote, siger TV 2s korrespondent Ulla Terkelsen.

Fordømmer angreb, men køber fortsat russisk gas

I 12 år i træk har den 58-årige Viktor Orban stået i spidsen for ungarerne med sit nationalkonservative parti, Fidesz.

I omtrent lige så mange år har den russiske Vladimir Putin stået i skyggen som en af Orbans venner og tætte allierede.

En alliance, verden blandt andet fik at se under coronapandemien, da Ungarn gik sin egen vej og godkendte den russiske Sputnik V-vaccine, der ellers ikke var godkendt i resten af EU, som Ungarn har været medlem af siden 2004.

På samme måde har ungarerne gennem det seneste årti købt mere og mere russisk gas og går i det hele taget ikke ind for at indføre sanktioner mod russisk gas og olie.

Han er blevet en slags fredsfyrste

Ulla Terkelsen, TV 2s korrespondent

Men så brød krigen imidlertid ud, og Orban måtte lægge hovedet i blød for ikke at lade den koste ham sit politiske liv.

For som TV 2s korrespondent Ulla Terkelsen understreger, så "kunne Orban godt regne ud, at venskabet med Putin ville blive brugt imod ham". Den ungarske premierminister kastede sig derfor ud i noget af en "politisk piruette", fortæller hun:

- Orban gennemtænkte sine muligheder og sagde: "Ja, der er faktisk en slags tredje standpunkt, og det er det, jeg indtager".

Viktor Orbans tredje standpunkt har fået ham til officielt at fordømme russernes krig og hjælpe ukrainske flygtninge til Ungarn. Men der stopper modstanden også:

- Han siger så sandelig også, at "vi bliver ved med at købe olie og gas hos Putin, for vi skal have varme på her i Ungarn, og vores borgere skal ikke lide under denne her krig", siger Ulla Terkelsen.

Desuden har Orban nægtet at lade Ungarn agere transitland for våben sendt fra Vesten til Ukraine - et forsøg på at holde sig uden for krigen, lød det.

"Fredslinjen" har givet pote

Kun få dage efter den russiske invasion annoncerede den ungarske regering altså, at man nægtede at lade våben passere fra Vesten, herunder også fra Danmark.

- Vi er nødt til at sikre ungarernes sikkerhed... at vi ikke bliver involverede i den krig, udtalte Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, 28. februar.

Ifølge Ulla Terkelsen har Viktor Orban og hans regering med det synspunkt signaleret over for den ungarske befolkning, at landet spiller en væsentlig rolle i at kunne op- eller nedskalere krigen:

- Han skræmmer sit folk ved at sige til dem, at hvis krigen bliver stor i Ukraine, så kan den også brede sig til Ungarn og til hele det centrale Europa. Og at det derfor er vigtigt at holde fast i freden ved ikke at optrappe konflikten, siger hun.

Og dagen før valget tydede noget på, at metoden har virket.

Ifølge meningsmålinger fra Politico.eu har Orbans Fidesz-parti i hvert fald et forspring i forhold til den samlede opposition, der har sat sig for at vælte den mangeårige premierminister.

"Fredslinjen" om at "lade hele verden brænde omkring Centraleuropa" har med andre ord givet pote, fortæller Ulla Terkelsen:

- Orban er blevet en slags fredsfyrste, og det har givet pote hos vælgerne, der siger: ”Okay, det er måske ikke så heroisk over for det kæmpende ukrainske folk, men vi bliver i det mindste selv holdt udenfor".

Valget til Ungarns nationalforsamling bliver afgjort søndag aften.

Det er svært at finde bolig i Danmark. I 2021 var der historisk få boliger til salg i hele landet, og der er lange ventelister til lejlighed flere steder – i særdeleshed København.

Mere end 30.000 ukrainere er formentlig allerede kommet til Danmark, og endnu flere er på vej. Det anslås, at de danske kommuner skal huse i alt 100.000 flygtninge fra Ukraine.

Og boligmanglen gør det til en svær opgave at finde tag over hovedet til så mange mennesker, særligt i storbyerne, som er de kommuner, der ifølge regeringens fordelingsnøgle skal rumme flest flygtninge.

Det kommer til at ramme alle danskere på velfærden på et niveau, vi kan mærke

Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg

Sådan lyder budskabet både fra hovedstaden og ved Vesterhavet, hvor Esbjergs borgmester kritiserer regeringens fordeling af flygtninge for ikke at tage højde for virkeligheden.

- Jeg tror, vi er nødt til fortsat at have noget pragmatisme i det her. Mange af de herboende ukrainere er i mere tyndtbefolkede områder, og det er også her, mange flygtninge er taget hen, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Hans budskab giver genklang i København, som ifølge beskæftigelses- og integrationsborgmesteren simpelthen ikke har nok boliger til rådighed til de mere end 6000 mennesker, der forventes at komme til byen.

- Vi har allerede nået kapaciteten for, hvor mange ukrainere vi kan indkvartere, siger Jens-Kristian Lütken (V).

I øjeblikket får flygtningene værelser på lavpris-hoteller, hvor de ofte må dele køjesenge med andre og ikke har adgang til køkkener eller andre fællesarealer, siger han.

Og han frygter, at kommunen bliver tvunget til at tage flere ”uhensigtsmæssige” løsninger i brug for at finde sengepladser til ukrainerne.

- Det kan være containerlandsbyer, telte og idrætshaller, siger han som eksempel.

Vi må bøje reglerne

Udlændingestyrelsen har lavet en såkaldt fordelingsnøgle, hvor ukrainske flygtninge fordeles ud fra et system baseret på befolkningstal. Det betyder konkret, at store byer og særligt hovedstadsområdets kommuner vil få ansvaret for flest flygtninge.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er det den mest hensigtsmæssige måde at skabe balance i Danmark på, selvom det kommer til at give udfordringer i nogle områder.

- Når vi skal tage imod så mange mennesker på så kort tid, er vi nødt til at være ærlige om de store udfordringer, der følger med, sagde han på et pressemøde fredag 1. april.

I flere små kommuner, som ifølge fordelingsnøglen kommer til at modtage meget få flygtninge i forhold til byerne, er man dog utilfreds med, at man nu går glip af nye borgere.

Det gør sig gældende både i Lolland og Viborg, hvor man er i stand til og har et klart ønske om at tage imod flere tusinde ukrainere til at løse manglen på arbejdskraft, men i stedet kan se frem til nogle få hundrede, skriver Berlingske.

Jens-Kristian Lütken siger, at man bør ændre fordelingen således, at den følger efterspørgsel på arbejdskraft og tilgængelighed af boliger i stedet for befolkningstal.

- Der er masser af steder i landet, hvor der er ledige boliger, og det er måske mere hensigtsmæssigt for et Danmark i balance, understreger han.

Men i Aalborg lyder det fra rådmand i udvalget for Job og Velfærd Nuuradin Hussein (S), at det er muligt at finde løsninger på indkvarteringsproblemerne for de knap 4400 flygtninge, de forventer, hvis man gradbøjer reglerne en smule.

- Vi forsøger at gøre brug af de få ledige ældreboliger. Vi forsøger også at finde en løsning i forhold til ungdomsboliger, som vi har nogle stykker af, siger han og understreger, at det bliver en udfordring.

Holder teltlejre i baghånden

For de berørte kommuner med boligmangel ser de sig nødsaget til at finde nedlagte bygninger, der kan ombygges til flygtningecentre. I Esbjerg mener borgmesteren, at det kan betyde, man flere steder i landet også vil se teltlejre på blandt andet fodboldbaner, fordi der ikke er plads nok.

- Vi gør alt, vi kan her i Esbjerg, og vi er heldigvis en kommune, der både har by og land. Derfor har vi lidt flere muligheder at gøre godt med, end man har på den københavnske vestegn, siger Jesper Frost Rasmussen.

Derudover vil det også kræve yderligere personale på kommunernes daginstitutioner, skoler og plejehjem, at der kommer tusindvis af nye borgere, der skal tages højde for, lyder det.

- Det kommer til at ramme alle danskere på velfærden på et niveau, vi kan mærke.

Mattias Tesfaye udtalte til TV 2 30. marts, at alle landets kommuner må tage deres del af ansvaret for at hjælpe de ukrainske flygtninge.

- Jeg er med på, at det er en kæmpe opgave, men det er ikke en mulighed, at nogen kommuner trækker håndbremsen, for det vil bare belaste nabokommunerne, sagde ministeren.

Han afviste, at storbyerne kunne blive fritaget for at tage imod det høje antal flygtninge trods boligmangel.

Men han ville ikke afvise, at ukrainerne må blive indlogeret på nedlagte plejehjem og skoler, hvis der ikke er nok almennyttige boliger til rådighed.

Derfor er teltlejre som dem, der i 2015 husede syriske flygtninge i regeringens baghånd, men for nu er det ikke en ambition, at de bliver taget i brug, lød det fra Mattias Tesfaye.

Der er en fremtid for minkavl i Danmark. Det mener Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Hans udtalelse kommer på trods af, at kun 13 minkavlere - svarende til én procent af avlerne - ønsker at genoptage erhvervet, hvis det igen bliver muligt.

- Når det igen er folkesundhedsmæssigt forsvarligt, vil der være nogle, der starter op. De vil have nogle specialprodukter, som der formentlig stadig vil være efterspørgsel på, siger Rasmus Prehn.

Tal fra Fødevarestyrelsen viser lørdag, at kun 13 minkavlere har søgt om penge til at kunne holde deres virksomhed i dvale - og så senere genoptage driften, hvis minkavl igen bliver tilladt i Danmark.

Sundhedsvurdering kommer 2. maj

Men ministeren mener altså ikke, at det lille antal avlere vil indebære enden på minkbranchen.

- Hvis der er ganske få, der starter op igen, må de jo alt andet lige have en bedre konkurrencesituation, siger Rasmus Prehn.

Efter planen skal minkavl igen være muligt fra næste år.

Rasmus Prehn har tidligere oplyst, at Statens Serum Institut 2. maj vil komme med en vurdering af, om det er folkesundhedsmæssigt forsvarligt.

Det fremgår af Fødevarestyrelsens tal, at 1246 minkavlere, svarende til 99 procent af avlerne, har ansøgt om erstatning, fordi de ønsker at lukke deres avl af mink.

Fristen for at ansøge om henholdsvis dvalekompensation eller nedlukningskompensation udløb ved midnat natten til lørdag.

13 minkavlere har ansøgt om penge til at kunne holde deres virksomhed i dvale, så de fra 2023 kan fortsætte driften af minkavl, hvis politikerne beslutter at erhvervet igen bliver tilladt i Danmark.

Det viser tal fra fødevarestyrelsen.

Det står klart efter fristen for ansøgning af den såkaldte dvalekompensation udløb fredag til midnat.

Foruden de 13 minkavlere, der vil forsøge at genoptage driften, har 1246 ansøgt om nedlukningserstatning.

Dermed ser minkerhvervet i Danmark fremover ud til at blive noget af et nichemarked. Martin Steen Korsbæk er en af de få, der satser på det marked.

Minkavler: - Hvis der er en mulighed, er det nu

Før november 2020 var Martin Steen Korsbæks gård i Fjerritslev i Nordjylland fyldt med lyden af hans mink. Men i dag er der stille på gården og de tomme bure vidner om den opsigtsvækkende udvikling, den danske minkbranche har været under de seneste to år.

- Jeg elskede at passe mink, indtil de blev slået ned. Det vil jeg også gøre efterfølgende, så jeg håber, at jeg kan få lov til at starte op med mink igen – passe dyrene, kigge til dem om morgenen, og inden jeg skal i seng, siger han til TV 2.

Efter alle mink blev beordret aflivet, har han været i limbo om, hvorvidt han skulle genoptage livet som minkavler, der foreløbigt er forbudt i Danmark frem til udgangen af 2022, eller kaste sig ud i en ny branche.

- Det har været en rutsjebanetur. Jeg kom frem til den konklusion, at jeg ikke kan finde noget erhverv, der er lige så godt og givende for mig. Jeg elsker at passe mink.

Han træffer beslutningen med vished om, at han går en udfordrende tid i møde. For ikke nok med at skulle genoptage sin minkavl, så er følgeerhvervene også hårdt ramt. Men Martin Steen Korsbæk går den svære tid i møde med et optimistisk sind.

- Nemt bliver det ikke, men hvor der er vilje, er der vej. Det bliver nicheproduktion, og det har det også med at kunne lade sig gøre. Verdensproduktionen er ekstremt lille lige nu, så hvis der er en mulighed, er det nu, siger han.

Formand for minkavlere er skeptisk

Den samme optimisme kan man ikke spore hos Tage Pedersen, der er formand for Danske Minkavlere og Kopenhagen Fur.

- Nogle få kan selvfølgelig starte op som pionerer, og det bliver rigtig svært, for alt infrastrukturen omkring erhvervet er væk. Så det bliver, ligesom da de første startede op med mink i Danmark for en 60-70 år siden, rigtig svært, siger han til TV 2.

Det er tilbage til 1930’erne, hvor man startede med dansk pelsdyravl

Ole Bakke, tidligere minkavler og formand for Nordjyllands pelsdyreavlerforening

Han så det som en dødsdom for det danske minkerhverv, da alle mink blev beordret aflivet, og den holdning har med tiden ikke ændret sig.

For det bliver svært at nå op på det kvalitetsniveau, der var før, og når produktionsomkostningerne i Danmark er så høje sammenlignet med andre lande, bliver det svært at konkurrere med dem, lyder det.

- Når de 13 nu skal starte op, skal de starte med at købe avlsdyr i en helt anden og dårligere kvalitet i andre lande. Det vil sige, at de står på lige fod med de andre lande, men med langt højere omkostninger og uden infrastruktur, som man har i andre lande. De kommer til at stå meget alene, siger Tage Pedersen.

Tidligere minkavler ser ingen fremtid

Ole Bakke, formand for Nordjyllands pelsdyreavlerforening, var også en dem, der måtte sige farvel til sin minkbestand i 2020, og nu tilhører han den store gruppe, der siger endeligt farvel til erhvervet.

Han mener ligesom Tage Pedersen, at det bliver for svært at få gang i erhvervet igen.

- Det hele er væk. Producenterne af maskiner, fodercentralerne, råvarerne til foder. Det er tilbage til 1930’erne, hvor man startede med dansk pelsdyravl. Det bliver et pionerarbejde, siger han til TV 2.

Han traf beslutningen om at trække sig som minkavler, da regeringen forlængede det midlertidige forbud mod minkavl i december sidste år.

- Til at starte med var man helt tom og tænkte, hvad man nu skal i gang med. Så må man se, om man kan lægge det bag sig, komme videre og finde en fremtid et eller andet sted.

To tilbud om gratis vaccination mod henholdsvis pneumokokker og kighoste bliver forlænget frem til årsskiftet.

Det har Sundhedsministeriet besluttet, oplyser Statens Serum Institut (SSI).

Det ene tilbud er en vaccine, som beskytter med 23 typer af pneumokokker (PPV23). Det er en bakterie, som blandt andet kan give lungebetændelse, meningitis og blodforgiftning.

Det gratis tilbud var en del af en vaccinationspakke, som regeringen vedtog i foråret 2020 i forbindelse med coronaepidemien.

Formålet med pakken var at beskytte personer med særlig risiko for at blive ramt af andre infektionssygdomme end coronavirus.

Samtidig skulle det forhindre en overbelastning på sundhedsvæsenet, der havde rigeligt at se til med covid-19.

Den gratis vaccine blev tilbudt plejehjemsbeboere og særligt udsatte ældre. Fra juni 2020 blev tilbuddet også gældende for alle over 65 år.

Data viser ifølge apotekerne, at vaccinen med navnet PPV23 giver 47 procent beskyttelse mod invasiv pneumokoksygdom hos personer over 65 år.

Hvis man er en af dem, der kan få vaccinen gratis, kan det ske hos egen læge, på apoteket eller på en privat vaccinationsklinik.

Anbefaler til gravide i tredje trimester

Det andet gratis tilbud, som forlænges, er vaccination mod kighoste for gravide.

Tilbuddet blev indført 1. november 2019 og er blevet forlænget flere gange, senest 30. juni sidste år.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide i tredje trimester bliver vaccineret mod kighoste.

Formålet med vaccination mod kighoste i graviditeten er at beskytte nyfødte børn i de første levemåneder, før barnet selv kan blive vaccineret.

Det er sikkert for både mor og barn. Det anvendes rutinemæssigt i blandt andet USA, England, Australien og Østrig.

Effekten på beskyttelse mod kighoste i de første måneder efter fødslen ligger ifølge seruminstituttet mellem 40 og 90 procent.

Begge tilbud er forlænget til 31. december 2022.

Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, beklager nu sine sms'er om daværende SSI-direktør Kåre Mølbak, som hun blandt andet kaldte "en total fej kujon".

- Jeg har undskyldt over for Kåre, og jeg er ked af ordbrugen, siger hun under sin genafhøring i Minkkommissionen fredag.

Sms'erne var ikke skrevet til "udvortes brug", bemærker hun også.

Sms'erne føg i kulissen

Barbara Bertelsen er glad for at få lejlighed til at forklare sig om sms’erne, der har vakt en del opmærksomhed, siden de kom frem under afhøringen af Per Okkels i december.

Hendes egne sms'er eksisterer ikke længere, da hun havde slået automatisk sletning til på sin telefon. Men det havde Per Okkels – den daværende departementschef i Sundhedsministeriet – ikke.

Derfor kunne Minkkommissionen fremlægge sms'er, der var udvekslet mellem de to departementschefer under pressemødet 4. november 2020.

Statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte, at alle landets mink skulle slås ned, og den daværende direktør for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, var med for at bakke op.

Men det gjorde han langt fra, mente Barbara Bertelsen. Det var det, der udløste hendes "følelsesudbrud", som hun kalder det.

- FUCK!!! Han er ved at hive tæppet helt væk under os, lød den første sms fra Barbara Bertelsen til Per Okkels.

Klar i spyttet

Pressemødet igennem sendte hun en byge af sms'er til Okkels, der skrev videre til Mølbak for at få ham til at blive klarere i spyttet.

- Nu kører han med klatten, bemærkede hun i en sms, da Mølbak havde rettet ind.

Når regeringen træffer den eneste beslutning, der skal træffes på baggrund af hans anbefaling, er han en total fej kujon, som ikke vil tage del i ansvaret.

Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen i sms om Kåre Mølbak

Men 12 minutter senere ytrede Kåre Mølbak sig igen på en måde, der ikke huede Statsministeriets departementschef.

- Kåre har lige undsagt anbefaling om at slå mink ihjel. I sagde i går: SSI står bag, skrev Barbara Bertelsen til Per Okkels og bad ham sørge for, at det også blev sagt på pressemødet.

Og dagen efter var den gal igen. Barbara Bertelsen skrev til Per Okkels:

- Er sgu virkelig ikke i orden over for Mette, det han gør. Han ved udmærket godt, hvad det betyder. Så han kommer med risikovurdering, som er helt klar. Når regeringen træffer den eneste beslutning, der skal træffes på baggrund af hans anbefaling, er han en total fej kujon, som ikke vil tage del i ansvaret. Og han har én gang set, hvilken reel fare det udgør for statsministeren. Simpelthen så skuffende, skrev hun og tilføjede en trist emoji.

Ingen slinger i valsen

Barbara Bertelsen understreger nu, at “Kåre Mølbak er en af verdens bedste epidemiologer”. Han har efter hendes mening en stor del af æren for, at Danmark er kommet så godt igennem coronaepidemien.

Baggrunden for sms'erne var, at der havde været en meget klar og konsistent rådgivning fra SSI, forklarer hun. Der var “ingen slinger i valsen” op til beslutningen om at aflive alle landets mink. Hverken når Kåre Mølbak skrev eller talte på de indre linjer.

Det var et spørgsmål om at få nogen til at stå ved deres rådgivning.

Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen

For eksempel havde han – fremhæver Barbara Bertelsen – fortalt minkbranchen, at Danmark kunne blive "det nye Wuhan", hvis ikke man gjorde noget meget drastisk ved smittespredningen blandt mink.

Derfor blev hun skuffet, da hun så Kåre Mølbak på pressemødet

Råbte af fjernsynet

Her lød det fra SSI-direktøren, at han og SSI ikke undervejs havde advokeret for en aflivning af alle mink. Og så fordybede Mølbak sig ellers i forklaringer om spikeproteiner, som Per Okkels bemærkede under sin afhøring, i stedet for at bøje alvoren i neon for befolkningen.

Det fik Barbara Bertelsen til at sidde derhjemme og råbe af fjernsynet, erkender hun.

- Det var et følelsesudbrud mellem mig og Per. Vi var kommet helt hen til den her meget store beslutning. Og så stod dem, der havde rådgivet os om det, og sagde “vi har ikke rådgivet til det”, forklarer Barbara Bertelsen i Retten på Frederiksberg.

- Det var ikke et spørgsmål om at lægge ord i munden eller få nogen til at sige noget. Det var et spørgsmål om at få nogen til at stå ved deres rådgivning.

Genafhøringerne fortsætter næste fredag. Minkkommissionen ventes at komme med sin redegørelse om hele sagen til juni.

Mens hele verden fulgte bombningerne af den ukrainske havneby Mariupol, vidste Oleh Koptsev ingenting om, hvordan det gik hans mor, Lilya, der var fanget i byen.

Da krigen brød ud, flygtede 20-årige Oleh Koptsev vestpå fra Mariupol, men hans forældre nægtede at forlade byen. Familien var allerede flygtet fra Donetsk i 2014 og ønskede ikke at forlade deres hjem endnu en gang.

Og da de ville væk fra Mariupol, var byen belejret, så flugt var ikke længere en mulighed.

Efter mere end to ugers uvished fik Oleh Koptsev pludselig en række beskeder, der strakte sig fjorten dage tilbage. Gennem dem fik han for første gang et indblik i, hvordan hans forældre havde haft det i Mariupol, mens bomberne regnede ned over byen.

TV 2 har fået tilladelse til at bringe beskederne. Enkelte er forkortet af redaktionelle hensyn.

I begyndelsen af marts var Mariupol fuldstændig omringet, og efter 15 timers bombardementer var der, ifølge byens borgmester, “mindst 100 døde”. Byens infrastruktur som rindende vand, el og gas blev hurtigt ødelagt af russiske angreb.

Mens Oleh Koptsev ventede på nyt fra sine forældre, befandt han sig i den vestlige by Lviv. Her hjalp han ukrainere på flugt med at komme videre fra stationen. Nogle af dem var folk, han kendte fra Mariupol.

De var taknemmelige for hans hjælp og fortalte om, hvordan de havde søgt tilflugt i kældre, mens byen over dem blev bombet.

- Det gik op for mig, at jeg evakuerede andres forældre, mens jeg intet kunne gøre for mine egne. Det var hårdt, siger Oleh Koptsev.

En uge inde i marts var Mariupols sidste mobilmast blevet bombet, og forbindelsen til omverdenen blev reduceret til stort set ingenting.

Samtidig var en enorm gasledning, der forsynede knap en million mennesker med varme, blevet ødelagt. Det fik et ukrainsk parlamentsmedlem til at advare om, at folk i Mariupol kunne "fryse ihjel".

9. marts oplyste myndighederne i byen, at et russisk angreb havde ramt en fødeafdeling, hvor mindst fire - heriblandt en gravid kvinde - blev dræbt.

Rusland afviste, at der var patienter på hospitalet.

Oleh Koptsevs forældres hus ligger 100 meter fra hospitalet, som han selv er blevet født på, fortæller han. Så da han hørte om angrebet, blev han bekymret:

- Min første tanke var: Hvad mon der er sket med mine forældre?

Byens sidste madreserver var tæt på opbrugte, oplyste Mariupols borgmester 13. marts. Samme dag fortalte han, at 2187 indbyggere var omkommet siden krigens start.

Hver gang Oleh Koptsev hørte om, at nogle var sluppet ud af Mariupol, skrev han til sine forældre. Han beskrev ruterne for dem og håbede på, at de også ville kunne flygte.

Men hans beskeder nåede aldrig frem.

Selv om Oleh Koptsev utallige gange forsøgte at ringe til sine forældre, lykkedes det aldrig at komme igennem. Han ville gerne have fortalt dem, at de kunne søge dækning i Mariupols store teater, hvor han havde hørt, at mange gemte sig.

16. marts meddelte de lokale myndigheder, at russiske bomber havde ramt teateret. Hundredevis af civile havde søgt tilflugt i bygningen, og borgmesteren vurderede antallet af døde til at være 300. Rusland nægtede at have angrebet teateret.

Dagen efter bombardementet af teatret rykkede russiske tropper ind i centrum af Mariupol. Byens borgmester kaldte kampene "meget aktive".

Oleh Koptsevs forældre gemte sig fra bombardementerne i en vens kælder. Til sidst var der ingen huse tilbage på gaden, kun ruiner. Alle på vejen, der havde mistet deres hjem, havde søgt tilflugt i kælderen, hvor de til sidst var 12 mennesker.

Da de løb tør for mad og vand, besluttede Oleh Koptsevs forældre sig for at flygte fra byen i bil. Men de var ikke sikre på, det kunne lade sig gøre, hvis bilen var blevet for ødelagt.

Heldigvis var bilen rullet ind i et bombekrater, som havde beskyttet den. Kun bagruden var smadret.

18. marts sprang Oleh Koptsevs mor, far, bedstemor og tante ind i bilen og satte kursen mod den kø af biler, der bevægede sig ud af Mariupol. På vejen samlede de en mor og hendes to børn op.

- Jeg tror kun, at de kom forbi de russiske checkpoints, fordi soldaterne fik ondt af børnene, siger Oleh Koptsev.

Stort set samtidig med forældrenes flugt modtog Oleh Koptsev beskederne fra sin mor. Da havde læst de første to, græd han. Og en halv time efter ringede hans mor og fortalte, at hun var okay og på vej ud af Mariupol.

Nu er Olehs Koptsevs familie i byen Zaporizhzhya, mens han selv forsøger at komme ud af Ukraine. Fordi han er studerende, er han fritaget for militærtjeneste.

Men så snart, han kan, tager han tilbage til Mariupol.

- Hverken min mor eller jeg kan begribe, hvis vi ikke skal vende tilbage. Jeg tror, at alting bliver genopbygget, og jeg tror, at alting snart er ovre. Så jeg tror, at vi kommer til at bo i Mariupol igen, siger han.