Hvis coronasituationen ikke skal løbe sundhedsvæsenet over ende, er det nødvendigt at lukke næsten hele landet ned allerede inden jul.

Det mener Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund.

Han reagerer på, at Statens Serum Institut onsdag har meldt ud, at ”januar bliver den hårdeste måned i hele pandemien”, og at stigende smitte- og indlæggelsestal vil belaste hospitalerne.

Konkret foreslår Enhedslisten, at barer, restauranter og fitnesscentre lukkes nu, at arealkravet i storcentre skærpes væsentligt, og at der indføres et lavt forsamlingsloft – eksempelvis på 10 personer.

- Med de meget alvorlige meldinger, der kommer om forventet stigning i antal nyindlagte, er det nødvendigt at reagere nu, siger Peder Hvelplund til TV 2.

- Hver eneste dag er afgørende, og hvis ikke vi skal stå i en situation i starten af januar, hvor antallet af nysmittede er helt ude af kontrol, er vi nødt til at handle nu, så vi kan sikre, at børnene kommer tilbage i skole.

SF vil vente

Hos SF, et andet af regeringens støttepartier, er lysten til at indføre nye restriktioner nu dog ikke til stede.

- Jeg vil vente. Jeg er enig i, at situationen er bekymrende, men jeg synes, det giver mening at give det lidt tid og se, om de nye restriktioner ikke hjælper, siger SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, til TV 2.

Hun henviser desuden til, at vi i Danmark er langt med revaccinationer, og at mange arbejdspladser er lukkede den kommende tid.

SSI-beregninger tager ikke højde for nye restriktioner

Statens Serum Institut fremlagde lørdag beregninger, der forudsagde mellem 9000 og 45.000 smittede juleaftensdag. I SSI's tal er medtaget alle smittede, mens de daglige udmeldte smittetal alene udgøres af de personer, der er testes positiv med PCR-test. Ifølge eksperter kan der være stor forskel på de to tal.

Nu skal vi lige tage den med ro

Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti

Onsdag fortæller Tyra Grove Krause, faglig direktør i SSI, til TV 2, at opdaterede beregninger nu viser, at vi midt i januar kan komme ud over det meget store spænd på 9000-45.000 dagligt smittede, og at antallet af daglige nyindlæggelser på samme tidspunkt forventes at være mellem 500 til 800. Tirsdag var der 121 ny indlæggelser i Danmark.

Beregningerne fra både lørdag og de opdaterede, SSI fortæller om onsdag, har dog ikke taget højde for, at der fredag blev indført nye restriktioner i form af blandt andet tidligere lukning af restauranter og barer, mundbind flere steder og lukning af næsten hele kulturlivet.

Men selvom SSI’s beregninger altså ikke har indregnet effekten af de vedtagne restriktioner fra fredag, mener Tyra Grove Krause, at forudsigelserne er brugbare. Hendes chef, SSI-direktør Henrik Ullum, har dog på et pressemøde onsdag eftermiddag trukket noget i land.

Her tillagde han restriktionerne fra fredag en del større værdi og sagde, at der "skal spises brød til" i forhold til sansynligheden for at ende i de mest pessimistiske scenarier.

Enhedslisten: Måske skyder vi over målet

Men de oprindelige udtalelser, som Thyra Krause gav til TV 2 torsdag morgen, er årsagen til, at Enhedslisten foreslår nye restriktioner.

- Vi kan stå i en situation, hvor det her er at skyde over målet. Og det vil bare være lykkeligt, hvis vi så kan åbne igen i starten af januar. Men risikoen for sundhedsvæsenet lige nu er for stor, og det kan få dramatiske konsekvenser, hvis vi ikke gør noget, lød det fra Peder Hvelplund, inden Henrik Ullum senere blødte op på pressemødet.

Men der er stor usikkerhed om SSI’s beregninger, og de har ved tidligere lejligheder ramt langt ved siden af virkeligheden. Hvorfor tillægger du dem så meget værdi?

- Fordi vi kan se, at antallet af nysmittede stiger voldsomt. Jo flere smittede, der er, desto flere indlæggelser vil det give. Det er usikkert, hvor alvorlige indlæggelserne bliver, men det kommer til at give et voldsomt kapacitetspres. Det er afgørende at reagere i tide, hvis det ikke skal stikke af.

Hvorfor ikke bare lade sundhedseksperter komme med forslag til restriktioner?

- Det her er også de advarsler, vi får fra både ekspertgruppen og andre. Med den stigningshastighed, der er med Omikron, risikerer vi, at der ikke er kapacitet i sundhedsvæsenet.

Ifølge TV 2s oplysninger har Folketingets partier onsdag formiddag ikke modtaget nye anbefalinger om restriktioner fra Epidemikommissionen, der rådgiver om corona. Kommissionen tæller både sundhedsmyndigheder og embedsfolk.

Blå partier afviser

I den borgerlige lejr afviser flere partier, at der skal laves flere restriktioner nu.

Vi skal lytte til sundhedsmyndighederne

Rasmus Horn Langhoff, sundhedsordfører for Socialdemokratiet

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, vil give restriktionerne fra fredag tid til at virke.

- Vi kommer ikke til at overhale sundhedsmyndighederne hverken indenom eller udenom, og vi kommer ikke med selvstændige forslag om at lukke yderligere. Indlæggelsestallene svinger op og ned, men det er kendetegnene, at de er indlagt i kortere tid, og at tallene for intensiv ligger nogenlunde stabilt. Så vi ser ikke grund til at lukke yderligere ned, siger han til TV 2.

Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti, er enig.

- Nu skal vi lige tage den med ro. Vi har lige indført nye restriktioner. De skal have tid til at virke, og det forventer vi også, de kommer til. Vi kan allerede se nu, at der ikke er så meget aktivitet i samfundet. Det er allerede ret voldsomme restriktioner, vi har.

Socialdemokratiet: Vi skal lytte til sundhedsmyndighederne

Hos Socialdemokratiet siger sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff, at regeringen er klar til at indføre nye restriktioner, ”hvis det bliver nødvendigt”, og hvis ”det sker på anbefaling fra sundhedsmyndighederne”.

Han fremhæver dog, at forudsigelserne fra SSI ikke har medtaget de nye restriktioner fra sidste uge, og derfor lægger han ikke op til at gøre yderligere nu og her.

- Vi skal lytte til sundhedsmyndighederne, for det er dem, der har fingeren på pulsen, siger Rasmus Horn Langhoff til TV 2.

Sundhedsmyndighederne og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) holder pressemøde om coronasituationen klokken 13.

Sundhedsministeriet indkalder til pressemøde om status på covid-19 i Danmark. Det skriver ministeriet kortfattet på sin hjemmeside.

Det sker kort efter, at flere restriktioner er indført i takt med, at smitten med covid-19 er steget betydeligt.

- Sundhedsministeriet inviterer til pressebriefing 22. december klokken 13 om status på covid-19, skriver ministeriet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S), direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum og direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns deltager i pressemødet.

Sundhedsvæsenet under pres

Antallet af smittede med covid-19 er steget voldsomt december igennem, efter at den nye, mere smitsomme variant omikron er slået igennem.

Tirsdag blev der registreret 13.057 nye tilfælde af covid-19, og dermed holder tallet sig over 10.000 nysmittede om dagen. Samtidig er positivprocenten - andelen af test, der er positive - steget til 5,58 procent.

I takt med den stigende smitte er der gennem den seneste tid kommet flere indlagte. Det - kombineret med, at behandling af covid-positive for andre sygdomme også er ressourcekrævende - har sat sundhedsvæsnet under pres.

December igennem er der indført en række nye restriktioner for at begrænse smitten. Skolebørn er sendt hjem, krav om coronapas er udvidet, og der er arealkrav i butikker.

Vil kulminere i januar

Tidligere onsdag sagde Tyra Grove Krause, faglig direktør i SSI, til TV 2, at januar bliver den hårdeste måned i hele pandemien.

SSI forventer i sine mest opdaterede beregninger et sted mellem 500 og 800 nyindlæggelser hver dag samt mellem 9000 og 45.000 dagligt smittede.

Beregningerne er dog lavet inden fredagens restriktioner, men ifølge Tyra Grove Krause vil restriktionerne "kun dæmpe Omikron-varianten en smule".

SSI regner med, at pandemien kulminerer om to-tre uger, når vi rammer midten af januar.

Der er en ekstra, uønsket gæst til årets julearrangementer: coronavirussen.

Så hvordan sikrer man sig, at juledagene bliver så smittesikre som muligt?

Her får du svar på fem af de spørgsmål, der rejser sig i juledagene anno 2021.

1) Jeg skal rejse for at komme hjem til jul. Er det et problem?

Hvis du er rask og ikke har været i kontakt med smittede, bør det ikke give anledning til ekstra bekymring, at du skal rejse for at holde juleaften.

For selvom risikoen måske er større for, at der er smitte hos en person fra København, hvor smittetrykket er højt, så afhænger det mere af, hvordan vedkommende har opført sig fire til seks dage op til jul, lyder det fra Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

- Folk kan uanset landsdel have været i et lukket rum med mange mennesker, og der er risikoen bare lavere, hvis du ikke har gjort det. Folk kan selv vurdere deres risiko.

Vær opmærksom på, at der er krav om pladsbillet på rejser med DSBs intercity- og lyntog. Desuden kræver turen et grønt coronapas for personer over 15 år, hvilket betyder, at smittede skal vente 14 dage, inden coronapasset igen er gyldigt og giver fri (tog)bane.

2) Hvilken test hvornår?

Flere eksperter peger på, at det for både vaccinerede og ikkevaccinerede er en god idé at tage en coronatest, inden familien samles til julehygge – især hvis der er ældre eller sårbare i selskabet. Jens Lundgren kalder det "et ekstra lag af beskyttelse" både for den testede og de personer, man holder jul med.

Men hvilken test skal du tage hvornår?

PCR-testene er forbeholdt personer, som har symptomer, er nære kontakter til smittede eller folk, der er testet positive for covid-19. Det er kun muligt at bestille tid til en PCR-test maksimalt en uge ud i fremtiden, fordi der har været stort pres på PCR-systemet.

Af samme grund anbefales det, at nære kontakter nu kun PCR-testes på fjerdedagen og nøjes med hurtigtest på sjettedagen.

Sådan en test kan alle til gengæld få, og vatpinden i næseboret kræver ingen tidsbestilling. Du kan finde en landsdækkende oversigt over teststeder – både PCR og lyntest – her.

Den tredje mulighed er en hjemmetest, som man selv kan tage – og med fordel kan gøre ganske kort inden et arrangement.

Selvom de er mindre pålidelige end PCR-testene og ikke gælder i coronapasset, så er det en god måde at passe ekstra på hinanden i julen, siger Lars Østergaard, ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Han står bag et studie, der peger på, at hjemmetestene i seks ud af ti tilfælde finder frem til de patienter, som tester positive med PCR-tests, og at de ikke har falske positive svar.

Ifølge forhandlere, TV 2 har talt med, kan det dog blive svært at få fingre i en selvtest inden jul, da efterspørgslen de seneste dage har været enorm.

3) Jeg er nær kontakt til en smittet. Har det betydning for mine juleplaner?

Hvis du har været udsat for smitte i eget hjem, så er du i gruppen "nære kontakter". Og i så fald kan det være, at dine juleplaner skal laves om – men ikke nødvendigvis.

Her er Sundhedsstyrelsens anbefalinger:

Du skal gå i selvisolation, og du skal testes på dag fire og seks, efter du sidst var sammen med den smittede person. Den test, du tager på fjerdedagen, skal være en PCR-test, mens testen på dag 6 bør være en kviktest. Du kan ophæve din selvisolation, hvis din test på dag fire er negativ. Hvis du har fået tredje vaccinestik, behøver du ikke gå i selvisolation. Men du anbefales at tage en kviktest hurtigst muligt samt PCR-test på dag fire og igen en kviktest på dag seks – og hvis du har været smittet med covid-19 inden for de seneste 12 uger, skal du hverken isolere dig eller blive testet, medmindre du får symptomer.

Hvis du har været udsat for smitte uden for dit hjem – for eksempel fra en kollega eller studiekammerat, så er proceduren anderledes:

Tag en kviktest så hurtigt som muligt. Det samme skal du gøre på dag fire, efter du senest var sammen med den smittede person. Men du behøver ikke gå i selvisolation. Hvis du har været smittet med covid-19 inden for de seneste 12 uger, skal du hverken isolere dig eller blive testet, medmindre du får symptomer. 4) Hvad er de bedste råd til at undgå smitte i juledagene?

Ud over test og vaccinationer er almindelig sund fornuft den bedste måde at mindske risikoen for smitte, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Derudover peger Jens Lundgren og Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme på Aarhus Universitet, på en række andre råd:

Tak ja til vaccinen – også tredje stik. Bliv hjemme og aflys aftaler med andre, hvis du er syg. Hold fokus på hygiejne, luft ud og stil eventuelt sprit frem til julearrangementerne. Sørg for fornuftig afstand. Se så få som muligt. Tag hensyn til andre, hvis deres grænser er anderledes end dine. 5) Hvad betyder Omikron for det hele?

En del af brikkerne i puslespillet om den seneste coronavariant mangler stadig at falde på plads.

Men Omikron er blevet dominerende i Danmark og kommer til at forandre spillereglerne – også i juledagene.

Først og fremmest er varianten mere smitsom. Der er kort mellem de nye daglige smitterekorder, og derfor bør man være ekstra opmærksom på julesituationer, hvor mange mennesker er samlet indenfor. Især hvis det er med folk, der er i særlig risiko, ældre mennesker eller personer, som ikke er vaccinerede.

Den nye variant ser også ud til at være skyld i, at to vaccinestik ikke er lig med den samme høje beskyttelse som tidligere, så risikoen for reinfektioner er højere. Præcis, hvor meget effekten falder, er usikkert – men det er til gengæld sikkert, at et tredje boosterstik kan få beskyttelsen banket tilbage i vejret.

Derfor opfordrer både eksperter og Sundhedsstyrelsen til, at man tager imod en revaccination, hvis man har fået den tilbudt.

Og fordi effekten træder hurtigere i kraft efter tredje dosis end efter de to første, kan man stadig nå at få en ekstra julegave i form af et boost af immunbeskyttelsen.

Fremover kan coronasmittede ikke få oplyst, om de er testet positiv for den særlige Omikron-variant.

Det oplyser Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Indtil søndag er alle positive coronaprøver blevet testet for, om der er tale om Omikron. Men på grund af det stærkt stigende smittetal har man fra 20. december kun undersøgt et udsnit af prøverne.

- På den måde vil folk ikke længere kunne få oplyst, om de er smittet med Omikron-varianten, siger Anne-Marie Vangsted, direktør i TestCenter Danmark, i pressemeddelelsen.

- De skal forholde sig til smitten på samme måde

Ifølge Anne-Marie Vangsted gør det dog ikke den store forskel for danskerne.

Med Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer er det ikke længere nødvendigt for borgerne at vide, om de er smittet med Omikron eller en anden coronavariant.

- De skal forholde sig til smitten på samme måde som før og følge de samme anvisninger fra coronasmitte.dk, siger Anne-Marie Vangsted.

Sundhedsstyrelsen har siden 29. november haft særlige anbefalinger for nære kontakter til smittede med Omikron-varianten.

Det betød, at alle nære kontakter til smittede med varianten blev anbefalet at gå i selvisolation og blive testet på dag et, fire og seks – uanset om de var vaccineret eller tidligere smittet.

Men retningslinjerne for opsporing og håndtering af nære kontakter er blevet ændret på grund af det høje smittetal og den hastige udbredelse af Omikron-varianten.

- Vi skal hele tiden finde en balance mellem at forebygge mest mulig smitte og samtidig undgå, at for mange isoleres, så samfundets vigtige og kritiske funktioner kan opretholdes, lød det mandag fra vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst.

Smitterekorden er blevet slået flere gange i december, og for nyligt spåede Statens Serum Institut (SSI) op mod 45.000 dagligt smittede om dagen i julemåneden.

Alligevel bliver det værre, lyder meldingen nu.

- Januar bliver den hårdeste måned i hele pandemien, siger Tyra Grove Krause, faglig direktør i SSI, til TV 2.

Hvis man fremskriver de mest opdaterede beregninger fra Statens Serum Institut, er forventningen et sted mellem 500-800 nyindlæggelser hver dag og over 9000-45.000 dagligt smittede, fortæller direktøren, der fortæller, at de 500 er et mellem-scenarie og de 800 et worst case-scenarie.

Hun uddyber, at beregningerne er lavet inden fredagens restriktioner, hvor blandt andet biografer blev lukket ned, og at det formentlig vil trække tallene lidt i den anden retning.

Dog kan Omikron-varianten ikke stoppes af restriktioner, men ”kun dæmpes en smule”, siger Tyra Grove Krause.

Så det er stadig de samme store smitte- og indlæggelsestal, vi ser ind i?

- Ja, det er det, vi forventer i januar med de usikkerheder, der nu engang altid er med tal, svarer hun og uddyber:

- Jeg kan med sikkerhed sige, at vi forventer et større antal indlæggelser og smittede i januar.

Kulminerer i midten af januar

Konkret regner SSI med, at pandemien kulminerer om to-tre uger, når vi rammer midten af januar.

- Immuniteten efter at have været tidligere smittet og immuniteten fra vaccinerne er ikke god længere, og derfor vil smittetallene stige markant, siger hun.

Og selvom meget tyder på, at Omikron-varianten giver et mildere sygdomsforløb, er det ifølge Tyra Grove Krause uundgåeligt, at de mange smittede vil føre til flere indlagte.

Hun sammenligner situationen med forsøget på at holde en flodbølge ude.

- Vi har tidligere haft to barrierer – en for smitte og en for alvorlig sygdom. Særligt barrieren mod smitte er blevet betydeligt svækket, og derfor stiger vandet og giver et meget større pres på den anden barriere mod alvorlig sygdom.

Mildere sygdomsforløb

500-800 daglige nyindlæggelser er umiddelbart en dyster prognose og et langt højere tal end på noget tidspunkt i pandemien. Det højeste antal nyindlæggelser på en dag er 210 målt 28. december.

Alligevel understreger Tyra Grove Krause, at der er en afgørende forskel fra dengang til nu.

- En indlæggelse i dag er ikke det samme som for et år siden. Folk er indlagte i kortere tid, og der er mindre risiko for at komme på intensiv, fordi vaccinerne beskytter mod alvorlige sygdomsforløb.

- Dog er jeg ikke i tvivl om, at det vil belaste hospitalerne, siger hun.

Tirsdag var der 121 nye indlæggelser. Dog faldt antallet af indlagte med 27 til samlet 554. Det skyldes, at en lang række patienter blev udskrevet.

Smittetallet nåede rekordhøje 13.558, og SSI vurderer, at Omikron-varianten nu er den dominerende variant i Danmark.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar om de nye SSI-tal fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

Ingen af dem vil udtale sig før det pressemøde, Sundhedsministeriet har indkaldt til klokken 13.

Der er som bekendt ikke noget, der er så slemt, at det ikke er godt for noget.

Gennem de seneste uger er den særligt smitsomme Omikron-variant skyllet ind over Danmark med rekordhøje smittetal og nye restriktioner i sit kølvand.

Men selvom varianten risikerer at presse sundhedsvæsenet i knæ, kan den også vise sig at blive starten på enden af coronapandemien.

Det kan faktisk være, at virus har presset sig selv op i et hjørne

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet

Sådan lyder det fra Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

- Det kan være virkelig skidt i øjeblikket, men det kan måske også være en fordel på den længere bane, så vi får forkortet pandemien, siger han til TV 2.

En mere smitsom variant er usandsynlig

Siden de første smittede med Omikron blev bekræftet i Danmark 28. november, har varianten tegnet sig for en større og større del af smitten.

Tirsdag oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at varianten nu er dominerende i Danmark.

- Det udfordrer mange lande på nuværende tidspunkt, fordi smittestigningen er så voldsom. Derfor er det et stort problem på den korte bane, siger Jens Lundgren.

Men ifølge professoren kan netop den særligt smitsomme variant også få pandemien til at brænde hurtigere ud.

Det er nemlig usandsynligt, at coronavirus kan udvikle sig til en ny variant, der er endnu mere smitsom, vurderer Jens Lundgren.

Og derfor er der blandt fagpersoner en ”begyndende diskussion” om, hvorvidt det kan blive starten på enden for pandemien.

- Det kan faktisk være, at virus har presset sig selv op i et hjørne, den ikke kan komme videre fra. Altså at den ikke kan lave nye varianter, der er konkurrencedygtige med Omikron, siger Jens Lundgren.

Hurtigere naturlig immunitet

Selvom den høje smitte i Danmark er problematisk på kort sigt, kan den samtidig betyde, at vi kommer hurtigt igennem smittebølgen, vurderer professoren.

Ligesom et vaccinestik gør en coronainfektion nemlig kroppen bedre i stand til at håndtere virussen fremover.

- Spreder den sig så hurtigt, at mange når at blive smittet, får vi ad naturlig vej en bedre immunitet i befolkningen, siger Jens Lundgren.

Han peger blandt andet på, at de rekordhøje smittetal i Sydafrika, hvor Omikron første gang blev opdaget, allerede er på vej ned igen.

Giver ikke nødvendigvis mildere symptomer

Det store spørgsmål er nu, om Omikron er mindre farlig end eksempelvis Delta-varianten.

Sidste uge offentliggjorde sydafrikanske sundhedsmyndigheder indlæggelsestal for den nye variant, der er markant lavere end for Delta-varianten.

Både danske og internationale forskere har dog tidligere advaret om, at resten af verden sammenligner sig for meget med Sydafrika.

Landets gennemsnitsalder er nemlig langt lavere end i eksempelvis Danmark. Og derfor er borgerne sandsynligvis også i langt mindre risiko, når de bliver smittet.

Samtidig viser studier, at mellem 70 og 80 procent af landets befolkning allerede kan have været smittet med coronavirus i forvejen.

- Det er jo ikke nødvendigvis, fordi virus i sig selv forårsager mildere sygdom. Men rammer den folk, der er immuniseret i forvejen, har de bedre evne til at håndtere infektionen, siger Jens Lundgren.

Der er dog ifølge professoren stor bevågenhed omkring faren ved at blive smittet med den nye variant.

Der samles både i Danmark og udlandet enorme mængder data om de smittedes sygdomsforløb. Og derfor forventer Jens Lundgren også snart et mere klart billede.

- I løbet af januar forventer jeg, at vi er meget klogere på, om Omikron er mildere.

I Danmark venter vi stadig på, om smitten med den almindelige influenza i år bliver så hård, som eksperter og sundhedsmyndighederne frygter.

Vi regner med, at det er de samme varianter, der spredes på den samme halvkugle på det samme tidspunkt

Allan Randrup Thomsen, professor

Men andre steder i verden er smitten - sideløbende med et stigende antal coronatilfælde - stigende. Og fra USA lyder det nu, at en af de dominerende varianter, der er i omløb i den del af verden, har ændret sig så meget, at varianten ikke indgår i dette års influenzavaccine.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder CNN og Livescience, på baggrund af et nyt studie og et interview med professor i mikrobiologi ved University Pennsylvania Scott Hensley.

- Fra vores laboratoriebaserede studier ligner det et stort mismatch, siger han til CNN.

Om det samme er tilfældet i Danmark er endnu for tidligt at sige, oplyser Statens Serum Institut (SSI) til TV 2.

Ifølge de seneste tal er der nemlig lige nu kun konstateret 145 tilfælde med A-influenza og 50 tilfælde med B-influenza. Det betyder, at datagrundlaget endnu er for lille til at sige noget konkret.

Endnu uvist om variant vil blive dominerende, siger eksperter

Det er en undergruppe af influenza A-typen H3N2, som lige nu vækker bekymring i USA.

Undergruppen bliver forkortet 2a2, og ifølge den amerikanske professor minder ændringerne om de mutationer, som i influenzasæsonen 2014-2015 betød, at vaccinen ikke beskyttede mod influenza i den sæson.

Det samme fremgår af en redegørelse fra Statens Serum Institut. Her står, at der i 2014-2015 var ”begrænset beskyttelse mod det mest udbredte influenzavirus”.

Konsekvensen var, at mange patienter fik intensiv behandling, og at der var en overdødelighed blandt ældre. Det på trods af, at Danmark ikke blev så hårdt ramt af smitte som andre europæiske lande.

Scott Hensley oplyser til TV 2, at det endnu er for tidligt at sige hvilken influenzavariant, der vil dominere i de kommende måneder.

- Men det ser ud til, at 2a2 H3N2-virus cirkulerer i forhøjede niveauer forskellige steder i verden. Det er muligt, at andre varianter vil dominere i andre dele af verden – det er endnu for tidligt at vide, siger han.

Det samme lyder fra professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen.

Han fremhæver over for TV 2, at der på grund af smittespredningen med coronavirus-varianten Omikron er mere begrænset rejseaktivitet end normalt.

- Men det er sådan, at vi regner med, at det er de samme influenzavarianter, der spredes på den samme halvkugle på det samme tidspunkt, siger han.

Flere influenzatilfælde i Brasilien

Også fra Brasilien lyder det, at der er et stigende antal smittetilfælde med den almindelige A-influenza H3N2. Blandt andet i byen Salvador.

Her er antallet af tilfælde ifølge mediet The Catholic Transcript steget med 1380 procent i landets hovedstad de sidste 14 dage – fra fem patienter 1. december til 74 tilfælde 14. december.

Tallene er ikke høje, men det er alligevel usædvanligt, fordi det siden 1. december har været sommer i Brasilien.

Det er uvist, om der er tale om den samme mutation som i USA, men ifølge forskeren Marcelo Gomez, der er en del af et forskerhold, som overvåger data for alvorlige respiratoriske sygdomme i Brasilien, skyldes udbruddet i Salvador en H3N2-mutation.

Han fortæller, at der også i Brasiliens hovedstad er tilfælde med den pågældende mutation, og at A-influenza H3N2 allerede er den dominerende.

Professor i virologi ved Statsuniversitetet i Bahia, Andrea Mendonca Gusmão, oplyser til The Catholic Transcript, at vaccinen i år indeholder H3N2, men ikke den samme mutation, der i år cirkulerer:

- Med andre ord. Vi kommer altid for sent i forhold til virussen, hvilket er derfor, vi kan få influenza, selvom vi er vaccineret, siger han.

Vaccinen kan stadig have en effekt

Ifølge den amerikanske professor Scott Hensley er det alligevel vigtigt at blive vaccineret mod influenza.

- Det er tydeligt, at vaccination er den bedste måde at beskytte mod alvorlig sygdom og død på grund af influenzavirusser, siger han til TV 2.

Ramona Trebbien, der er afsnitsleder og seniorforsker hos SSI, forklarer det sådan her:

- Det er nogle virus, der ligner hinanden rigtig meget. Så kan der være nogle få forskelligheder, som betyder, at vaccinerne ikke er helt så effektive, men stadig på nogle områder kan have en effekt.

I Danmark har der, siden sæsonen startede 1. oktober, været 42 indlæggelser i forbindelse med smitte med influenza A. Det betyder, at over en fjerdedel - 29 procent - af de personer, der indtil nu har været smittet med influenza A, også har været forbi sygehuset.

WHO anbefaler vaccine, syv måneder før sæsonen starter

Virusser muterer. Det er en naturlov, som især i disse tider med den nye coronavariant Omikron står lysende klart. Og især influenzavirussen er kendt for at mutere mere end andre virusser, herunder også covid-19.

Og netop fordi virusser ændrer sig, anbefaler Verdenssundhedsorganisationen (WHO) hvert år, hvilke tre eller fire varianter der skal indgå i influenzavaccinen.

Det sker for den nordlige halvkugle i februar, fordi det tager tid at producere det store antal vacciner, som skal bruges i den sæson, der starter i oktober.

Men samtidig cirkulerer virussen videre på den sydlige halvkugle, der har vinter, når vi i Danmark har sommer. Det betyder, at virussen kan udvikle sig, og at den i nogle sæsoner ændrer sig så meget, at vaccinen ikke længere er dækkende, når den igen rammer den nordlige halvkugle.

Vaccinen har ramt forbi fire gange siden 2011

Det er ikke første gang, at en influenzavirus har ændret sig i en sådan grad, at årets influenzavaccine ikke giver beskyttelse.

Det fremgår af de opgørelser, som Statens Serum Institut offentliggør hvert år.

Faktisk er det ifølge en gennemgang, som TV 2 har foretaget, sket fire gange siden 2011. Senest i influenzasæsonen 2017-2018, hvor der var det højeste antal influenzarelaterede dødsfald siden 2010.

Den sæson var influenza B - helt usædvanligt – dominerende, og ifølge Statens Serum Institut var der ”uoverensstemmelse” mellem det influenza B-virus, der indgik i vaccinen, og den, der var i omløb.

Det førte til en lav vaccineeffektivitet overfor influenza B.

SAS har både tirsdag og onsdag aflyst flere afgange til og fra byer som København, Stockholm, Oslo, London og New York.

Det fremgår af flyselskabets hjemmeside.

Ifølge DR Nyheder skyldes aflysninger et højt sygefravær hos personalet på grund af coronasmitte og fra folk, der er i isolation derhjemme.

Tirsdag var omkring 20 afgange fra Danmark, Sverige og Norge aflyst, mens 40 afgange er aflyst onsdag.

Flere fly torsdag lader også til at være aflyst ifølge flyselskabets hjemmeside.

"Meget ulykkeligt"

Pressechef i SAS John Eckhoff beklager, at nogle passagerer ikke kommer af sted på deres planlagte julerejse.

- Det er meget ulykkeligt, og det beklager vi virkelig, men vi er som resten af samfundet ramt af corona, siger pressechefen til den svenske tv-station SVT.

Pressechefen siger videre, at dem, der skulle have været med et fly, der nu er aflyst, har fået besked fra SAS på enten mail eller sms.

- I første omgang forsøger vi så vidt muligt at finde et alternativ og ombooke rejsen, enten hos os selv eller hos et andet flyselskab. Lykkes det ikke, refunderer vi omkostningerne, siger John Eckhoff.

Ifølge SVT skyldes nogle af aflysningerne også tekniske problemer.

USA vil købe en halv milliard hjemmetest, som amerikanerne derefter kan bestille og få leveret gratis fra januar.

Det skal få flere - særligt amerikanere med lav indkomst - til at lade sig teste for coronavirus.

Det siger den amerikanske præsident, Joe Biden, i en tale tirsdag, hvor han præsenterer flere tiltag, der skal bekæmpe stigningen med coronavirus.

Vacciner og teststrategi er den seneste tid igen blevet et tungtvejende spørgsmål i USA, hvor høje smittetal er drevet af den nye omikronvariant.

Ny nedlukning kommer ikke på tale

Joe Biden siger i talen, at USA også vil øge støtten til sundhedsvæsenet og øge vaccinationsindsatsen.

Blandt andet vil 1000 ansatte ved militæret blive sendt til hospitaler, der er overvældet af coronapatienter.

Dog understreger Biden, at en ny nedlukning ikke kommer på tale.

Han mener, at hans administration er forberedt på den nye bølge i landet, hvor omikron udgør mere end 70 procent af de nye smittetilfælde.

- Vi bør alle være bekymret for omikron, men vi bør ikke gå i panik. Det er ikke marts 2020. 200 millioner er fuldt vaccinerede. Vi er forberedte, vi ved meget mere om virusset i dag, og vi skal bare holde fokus, siger Joe Biden.

Daglige tilfælde er steget med 72 procent

Han påpeger, at vaccinationsraten har været faldende siden sommeren, og modstanden mod vaccinerne er blevet større.

Han giver især "misinformation på nettet" skylden.

- Der er virksomheder og personer, der tjener penge på at sprede løgne, der kan slå deres kunder og følgere ihjel. Det er amoralsk, siger præsidenten, der opfordrer amerikanere til at lade sig vaccinere og revaccinere.

Han siger, at de amerikanere, der er fuldt vaccinerede og tager forholdsregler som for eksempel afstand, kan fejre jul som planlagt med venner og familie.

Den seneste uge er antallet af nye smittetilfælde i USA steget med 19 procent, og siden begyndelsen af december er de daglige tilfælde steget med 72 procent.

Knap 283.000 smittetilfælde blev registreret mandag, hvilket var det højeste antal siden september.

I alt har coronapandemien krævet 830.000 liv i USA, hvor der bor 333 millioner mennesker.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer om en "storm" af smittespredning i Europa, hvor Omikron-varianten spreder sig hurtigt.

Siden den nye virusvariant dukkede op for knap fire uger siden, er den blevet opdaget i mindst 38 ud af 53 europæiske lande.

Det siger WHO's leder for Europa, Hans Kluge, tirsdag.

- Vi kan se, at der er endnu en storm på vej. Inden for få uger vil Omikron dominere i flere lande i regionen, siger han.

Kluge understreger, at der er meget, der endnu er uvist omkring Omikron.

Undtagelsen er, at det efterhånden står klart, at varianten spreder sig med enorm hast.

Konsekvenser i sundhedsvæsenet

Omikron er allerede den dominerende virusvariant i flere lande, herunder Danmark, Portugal og Storbritannien, hvor antallet af registrerede tilfælde fordobles hver anden eller hver tredje dag.

Spredningen sker således meget hurtigere, end det har været tilfældet med tidligere virusvarianter.

Ifølge Hans Kluge vil den hurtige spredning med Omikron også få konsekvenser for sundhedsvæsenet.

- Mængden af nye covid-19-smittede kan i sig selv føre til flere indlæggelser og en omfattende belastning af sundhedsvæsenet, siger Kluge.

Vanskelige beslutninger

Mandag sagde WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus, at der er beviser for, at Omikron breder sig betydeligt hurtigere end deltavarianten.

Han sagde også, at personer, der er vaccineret mod coronavirus eller tidligere har været syge af virusset, formentlig kan blive smittet - eller smittet endnu en gang - med Omikron-varianten.

Han gentog samtidig sin opfordring til hele verden om at stå sammen om at bekæmpe virusset.

Det kan indebære at tage vanskelige beslutninger i form af tiltag og restriktioner. Men det er nødvendigt, hvis verden skal stoppe coronapandemien inden for et år, sagde han.