NFL-stjernen Aaron Rodgers forsvarer sin beslutning om ikke at blive vaccineret, efter at han i denne uge blev testet positiv for covid-19.

Samtidig langer han ud efter, hvad han kalder den "woke folkemængde", der har kritiseret ham for at lyve om sin vaccinationsstatus.

I radioprogrammet "The Pat McAfee Show" siger Green Bay Packers-quarterbacken fredag blandt andet, at han har ret til at bestemme over sin egen krop.

- Jeg er klar over, at den woke folkemængde har mig i sigtekornet for tiden, siger 37-årige Rodgers.

- Så inden det sidste søm bliver slået i min cancel culture-kiste, så vil jeg gerne få misforståelserne ud af verden i forhold til de mange løgne, der findes omkring min person.

Læst hundredevis af dokumenter

I programmet forklarer Aaron Rodgers, at han har læst hundredvis af dokumenter om coronavaccinerne, inden han besluttede ikke at få dem, og at han i processen fandt ud af, at han er allergisk over for visse ingredienser i dem.

Rodgers er især blevet kritiseret for, at han i august fortalte journalister, at han var blevet immuniseret. Dermed gav han indtrykket af, at han var blevet vaccineret, men ifølge Rodgers mente han, at han havde fundet en "alternativ behandlingsform", der kunne gøre ham immun.

- Jeg fandt ud af, at der var en immuniseringsprotokol, jeg kunne følge for at beskytte mig selv og mine holdkammerater. Det var en længerevarende proces, der varede flere måneder, siger Rodgers uden at uddybe, hvilken behandling han henviser til.

Misser kamp

Ifølge NFL's regler skal uvaccinerede spillere, der bliver testet positive for covid-19, isolere sig i ti dage, inden de må vende tilbage på banen.

Det betyder, at Rodgers, der blev testet positiv onsdag, går glip af Green Bay Packers opgør mod Kansas City Chiefs i weekenden.

I "The Pat McAfee Show" understreger Aaron Rodgers også, at han ikke mener, at ligaens coronaregler fungerer efter hensigten.

Costa Rica har som det første land i verden besluttet at gøre det lovpligtigt for børn og unge under 18 år at blive vaccineret mod covid-19.

Det skriver BBC natten til lørdag dansk tid.

Dermed slutter coronavaccinerne sig til en lang række andre basale vacciner, der er obligatoriske i Costa Rica. Det gælder blandt andet vacciner mod mæslinger, hepatitis og stivkrampe.

Det oplyser landets sundhedsministerium fredag ifølge det lokale engelsksprogede medie The Tico Times.

- I arbejdet med at varetage drenge, piger og unges bedste interesser har det Nationale Vaccinations- og Epidemiologiudvalg ratificeret, at vaccination mod covid-19 skal gøres obligatorisk for alle mindreårige, lyder det i en udtalelse fra ministeriet.

Med mindreårige menes alle, der er under 18 år.

Storindkøb

Costa Rica er i øjeblikket i gang med at vaccinere alle borgere over 12 år. Ifølge The Tico Times har næsten trefjerdedele af landets 12-19-årige fået mindst ét stik mod covid-19.

Udmeldingen om obligatoriske vaccinestik til børn og unge kommer, efter at den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, tirsdag godkendte vaccinen fra Pfizer/BioNTech til brug hos børn mellem 5 og 11 år.

Costa Rica ventes inden længe at gøre det samme ifølge The Tico Times.

I sidste måned annoncerede den costaricanske regering desuden, at den var blevet enige med Pfizer om at købe yderligere 3,5 millioner vacciner, der fra marts 2022 skal bruges til at vaccinere landets 5-11-årige med.

55 procent færdigvaccineret

Ifølge statistikbanken Our World in Data er cirka 55 procent af Costa Ricas befolkning blevet fuldt vaccineret mod coronavirus.

Det er usandsynligt, at børn bliver alvorligt syge, hvis de bliver smittet med covid-19. Men de kan være med til at sprede virusset, selv hvis de ikke viser nogen symptomer.

Derfor kigger mange lande i øjeblikket på også at få vaccineret deres yngste borgere, så de ikke spreder virusset til andre mere udsatte grupper.

Den brasilianske sangstjerne Marília Mendonca blev fredag dræbt, da et mindre privatfly, hun var om bord på, styrtede ned i delstaten Minas Gerais.

Det oplyser sangerindens pressekontor.

Ifølge pressekontoret blev Mendoncas manager og producer, en rådgiver samt flyets to piloter også dræbt i styrtet.

Brasilien er i chok

Ifølge nyhedsmediet G1 var flyet på vej fra den midtvestlige by Goiania med retning mod Caratinga, da det styrtede ned. 26-årige Mendonca skulle have givet en koncert i Caratinga senere samme dag.

Det er endnu uvist, hvorfor flyet styrtede ned. Men ifølge det statslige energiselskab Cemig kolliderede flyet med et af selskabets højspændingsledninger, inden det ramte jorden.

Det oplyser Cemig i en meddelelse fredag.

Marília Mendonca er en af Brasiliens mest kendte sangere. Hendes karriere begyndte for alvor at tage fart, da hun ved Latin Grammy Awards i 2019 vandt prisen for årets bedste sertanejo-album, der er en særlig brasiliansk musikstil med rødder i countrygenren.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, skriver på Twitter, at hele landet er i chok over nyheden.

Sang for millioner under nedlukning

Han tilføjer, at Marília Mendonca var en af sin generations største kunstnere.

- Vi føler, at vi har mistet nogen, der stod os nær, skriver præsidenten blandt andet.

Mendoncas store popularitet kom også til udtryk, da pandemien sidste år hærgede i Brasilien og medførte nedlukninger i store dele af landet.

Således gav sangerinden en koncert på YouTube, der blev set af over 3,3 millioner mennesker på samme tid. Det var dengang og er stadig en rekord for streamingplatformen.

Marília Mendonça har knap 40 millioner følgere på Instagram. Hun efterlader sig en etårig søn.

Allan Randrup Thomsen, som er professor i virologi ved Københavns Universitet, mener godt, at man allerede nu på ny kan kalde coronaepidemien samfundskritisk.

Han begrunder det blandt andet med Sundhedsstyrelsens risikovurdering, hvor styrelsen mener, at der er "stor risiko for at sygehusene bliver overbelastet i efteråret og vinteren".

- Det vil sige, at epidemien kommer til at ramme andre patientgrupper, og det vil jeg mene, falder ind under betegnelsen "samfundskritisk", siger han.

Samfundskritisk trods vaccine

I oktober sidste år var Sundhedsstyrelsen endnu ikke begyndt at vaccinere danskerne mod covid-19.

Nu er tre ud af fire danskere færdigvaccinerede.

- Men det er vigtigt at bevare vores sundhedsvæsen. Vi er nødt til at gøre et eller andet, fordi det er svært at se, hvor kurven ellers skal stoppe, hvis vi ikke gør noget, siger Allan Randrup Thomsen.

Vi kigger ind i en vinter, hvor der kommer endnu mere sæsoneffekt.

Henrik Ullum, direktør, Statens Serum Institut. Anbefaler coronapas skal genindføres

Direktør for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, anbefaler nu, at coronapasset genindføres i Danmark.

- Det skal ses i lyset af en kraftigt stigende smitte og stigende indlæggelsestal, og at vi kigger ind i en vinter, hvor der kommer endnu mere sæsoneffekt, siger han i Go' Aften Live fredag.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bad fredag eftermiddag Epidemikommissionen se på, om covid-19 igen skal betegnes som en samfundskritisk sygdom.

Det var covid-19 senest mellem 10. marts 2020 og 10. september 2021, hvor man ophævede kategoriseringen.

Betegnes covid-19 igen som samfundskritisk, vil det give regeringen en række beføjelser til at indføre tiltag mod smittespredning med hjemmel i epidemiloven.

Det kan ske uden nødvendigvis at komme frem til et flertal i Folketinget. Hvis et flertal i Epidemiudvalget modsætter sig et tiltag, kan det dog ikke indføres.

Risiko for overbelastning

Sundhedsstyrelsen vurderer fredag, at der er "stor risiko for overbelastning af sygehusene i efteråret og vinteren".

Der er særlig bekymring for det stigende pres på akutmodtagelserne, medicinske afdelinger, samt operations- og intensiv afdelinger, der kan komme over vinteren.

- Vi ser allerede nu, at der er meget travlt på landets sygehuse, og at personalet løber stærkt, siger direktør Søren Brostrøm til TV 2.

- På landsplan er vi nu 20 procent under den sædvanlige aktivitet og operationskapacitet på sygehusene og på Sjælland og hovedstaden er det værre endnu, uddyber han.

Gennem det seneste døgn er 2251 danskere blevet konstateret smittet med coronavirus. Det viser dagens tal fra SSI.

I alt er antallet af indlagte steget med 17 personer til 263. Mens fire er blevet indlagt på intensiv, er to blevet tilkoblet en respirator siden i går.

Tre partier på højrefløjen er skeptiske over for, om covid-19 skal betegnes som en samfundskritisk sygdom igen.

Det skriver Berlingske.

Det drejer sig om Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Konservative.

Betegnelsen giver vide beføjelser

Sidstnævntes sundhedsordfører, Per Larsen, er også medlem af Folketingets Epidemiudvalg.

Han lægger vægt på, at betegnelsen giver regeringen vide beføjelser til at genindføre restriktioner som afstandskrav og krav om mundbind.

- Det ser jeg ikke behov for lige med det samme. Så skal tingene udvikle sig i en meget negativ retning, siger han til Berlingske.

Vil ikke "vise blind tillid"

Nye Borgerlige melder klart ud, at partiet ikke vil stemme for, at sygdommen betegnes som samfundskritisk.

- Vi vil i Nye Borgerlige ikke vise blind tillid til regeringen. Dette burde alle partier have lært af de seneste par år.

Det siger sundhedsordfører Lars Boje Mathiesen.

I Dansk Folkeparti oplyser sundhedsordfører Liselott Blixt til Berlingske, at man "godt kunne finde på" at modsætte sig en opgradering af vurderingen af epidemien.

Hvilken status?

Debatten er for alvor startet, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bad Epidemikommissionen vurdere, om man igen skulle betegne covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

Den status havde sygdommen fra 10. marts 2020 frem til 10. september 2021.

Opklassificeringen gør, at regeringen ikke behøver et flertal i Folketinget for at indføre restriktioner. Tiltag kan dog ikke indføres, hvis der er flertal imod det i Folketingets Epidemiudvalg.

Ifølge epidemiloven gælder betegnelsen sygdom, som "medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner".

Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, sagde fredag aften, at det er styrelsens vurdering, at danske sygehuse kan blive presset til et "kritisk" punkt i løbet af efteråret og vinteren.

Han sagde desuden, at andre patientgrupper bliver ramt af epidemien.

Virolog enig

Det gør samtidig, at Allan Randrup Thomsen, som er professor i virologi ved Københavns Universitet, anbefaler, at covid-19 igen betegnes som en samfundskritisk sygdom.

- Det vil jeg mene, falder ind under betegnelsen "samfundskritisk", siger han.

De Radikale, SF og Enhedslisten siger alle til Berlingske, at de vil afvente Epidemikommissionens anbefalinger, før de afgør, om de vil stemme for en opklassificering af covid-19.

SF oplyser dog, at de er for at genindføre af krav om coronapas.

Østrig skærper coronarestriktionerne fra mandag.

Det oplyser landets regering i en meddelelse fredag aften.

Folk, der ikke er blevet vaccineret mod covid-19, vil ikke kunne få adgang til caféer, restauranter og frisører, medmindre de tidligere har været smittet med virusset.

Overgangsperiode på fire uger

Også for hoteller og begivenheder med mere end 25 mennesker gælder tiltagene.

Dog kommer en overgangsperiode på fire uger.

Her vil et første stik med vaccinen i kombination med en negativ PCR-test kunne give samme adgang, som hvis man tidligere har været smittet eller er færdigvaccineret.

Samme niveau som sidste år

De seneste restriktioner kommer, mens landets smittetal nærmer sig samme niveau som for et år siden, hvor de hidtil højeste tal blev registreret.

Frem til fredag blev der på 24 timer registreret 9388 smittede i Østrig. Det hidtil højeste dagstal sidste år var 9568.

Generelt i Europa ses for tiden stigende smittetal.

WHO er bekymret

Europachef i Verdenssundhedsorganisationen, WHO, Hans Kluge erklærede sig torsdag "dybt bekymret" for udviklingen på kontinentet.

WHO mener blandt andet, at den seneste stigning skyldes, at for få er blevet vaccineret.

Organisationen anser også slækkede restriktioner for at være en del af grunden til stigende smittetal. Derudover er der også sæsoneffekten.

Flere lande har indført eller meldt om nye restriktioner og tiltag de seneste dage. Det gælder blandt andet Tyskland og Holland.

Den første fredag i november har siden 2010 været udset til J-dag, hvilket vil sige, at bryggeriernes juleøl klokken 20:59 slippes fri på landets bodegaer, barer og diskoteker.

Rigspolitiet har dog en formodning om, at kombinationen af julebryg og svigtende dømmekraft vil kunne friste folk til at sætte sig bag rattet.

Derfor gennemfører politiet i weekenden en landsdækkende kampagne med fokus på spiritus- og narkotikakørsel.

Således oplyst og advaret. Og velkommen til dagens overblik.

173 byrådsmedlemmer har skiftet parti siden sidste valg

Den tidligere statsminister, socialdemokraten Jens Otto Krag, satte et retorisk aftryk for eftertiden med sit udsagn om, at "man har et standpunkt, til man tager et nyt".

Lettere omskrevet kan man sige, at man har et parti, til man finder et andet – eller vælger at blive løsgænger.

Det er i hvert fald, hvad 173 folkevalgte byrådsmedlemmer har gjort i den snart fireårige periode, de har været kommunalpolitikere.

I 69 kommuner har der været mindst én "partihopper" siden kommunalvalget i 2017.

Især politikere fra Dansk Folkeparti vælger at skifte politisk ham, idet 44 af deres byrådskandidater har skiftet parti, efter de blev valgt.

Sundhedsstyrelsen: Risiko for overbelastning af sygehusene

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er "stor risiko for overbelastning af sygehusene i efteråret og vinteren".

Det helt afgørende redskab for at mindske belastningen på sygehusene er vaccination, skriver Sundhedsstyrelsen.

Det indbefatter både den ordinære covid-19, revaccinationen for samme og influenzavaccinen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan det blive nødvendigt at udskyde en væsentlig del af de planlagte operationer og ambulante besøg i en periode for at skabe plads til de akutte indlæggelser.

Mærsk vil have alle ansatte vaccineret – men er et krav lovligt?

Vil man møde ind på A.P. Møller-Mærsks kontorer i Danmark, skal man være vaccineret mod coronavirus.

Mens der vil gælde andre regler på blandt andet havne og i varehuse, vil Mærsk inden for de næste tre måneder rulle "et krav ud om vaccination" for kontoransatte både i Danmark og resten af verden.

Ifølge eksperter med speciale i arbejdsret bevæger Mærsk sig på dybt vand. Og det samme siger fagforeningen HK.

I Danmark er udgangspunktet, at arbejdsgivere kun må opstille krav, der er vigtige for, at de kan passe deres arbejde, til ansatte.

Bagmandspolitiet kræver storfisker idømt bøde på 68 millioner

Storfiskeren Henning Kjeldsen fra Skagen står til en bøde på mellem 67,5 og 68,5 millioner kroner for omfattende fusk med fiskekvoter.

Det siger Bagmandspolitiet, som mener, at en række selskaber har været kontrolleret og reelt ejet af Henning Kjeldsen i strid med lovgivningen.

Henning Kjeldsen anklages for gennem årene 2013 til 2019 at have overtrådt reglerne om fiskekvoter, der regulerer, hvor mange fisk en enkelt erhvervsfisker må fange.

Den jyske storfisker har sammen med de medtiltalte nægtet sig skyldig.

Russisk krigsskib ved Skagen var formentlig et digitalt spøgelse, siger ekspert

Spøgelsesskibe er noget, der mestendels optræder i skipperskrøner og den kulørte ende af litteraturen.

Men kan der findes digitale spøgelsesskibe?

Ja, det kan der, hvis man spørger militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet.

Han har fredag redegjort for det russiske spøgelsesskib, som pludselig optrådte digitalt, men reelt ikke var at finde i farvandet omkring Skagen.

Fænomenet opstår, fordi ukendte hackere placerer krigsskibe på kortet hos for eksempel registreringstjenesten Marine Traffic.

For at gøre forvirringen komplet blev det russiske forskningsskib Akademik Loffe tilbageholdt i Skagen. Men noget krigsskib var det altså ikke.

***

10-årige Victor Giliamsen har en sjælden muskelsvindssygdom, som han kæmper for at få den rette medicin til at behandle.

For få dage siden blev han ufrivilligt hovedperson på Nye Borgerliges årsmøde i Vejle.

- I Nordjylland har vi en knægt, der hedder Victor. Victor han har muskelsvind, og Victor han bor i min kommune. Og jeg har mødt Victor. Han er et livstykke.

Sådan indledte Kim Edberg Andersen, der er en af Nye Borgerliges kandidater til regionsrådet i Region Nord og kandidat til byrådet i Rebild Kommune, sin fortælling om Victor fra Terndrup.

I mere end otte minutter af sin 16 minutter lange tale til årsmødet fortalte han, hvordan han vil prioritere penge anderledes, så han kan kæmpe for, at Victor kan få lov til at få det dyre lægemiddel Spinraza, som Medicinrådet har afvist at give ham.

I talen gav Kim Edberg Andersen udtryk for, at han havde et indgående kendskab til Victor. Han beskrev blandt andet Victors ønsker i livet:

- Han vil gerne have Spinraza, så han kan få så meget styrke, at han kan slå sin far i at lægge arm. Og Victor vil rigtig gerne have så meget kontrol i sin krop, at han stadig kan holde sin controller. For når Victor spiller computerspil online, så er Victor ligesom alle andre.

- Usmageligt

Der er bare lige et problem. Kim Edberg Andersen har aldrig talt med Victor – og hverken Victor eller hans far har bedt politikeren om at gå ind i sagen.

Jeg har ikke snakket eller mødt Victor. For mig er det mere et følelsesmæssigt bånd

Kim Edberg Andersen, kandidat til regions- og byrådet i Rebild Kommune for Nye Borgerlige

- Det er faktisk meget irriterende, fordi han står bare og kæmper sin egen kamp med min kamp, og det er jo ikke rigtig fair, siger Victor til TV 2 NORD.

Heller ikke Victors far, der er byrådskandidat for Den Sociale Fællesliste i Rebild Kommune, er begejstret.

- For mig der virker det bare som en usmagelig måde at bruge en handicappet dreng til at føre sin egen valgkamp, og det bliver jeg harm over som Victors far, siger Niels Peter Giliamsen.

Han nævner selv Victor som en af grundene til, at han er gået ind i politik.

Føler han har talt med Victor

Nye Borgerlige-politikeren erkender også, at han ikke har mødt Victor, som han ellers giver udtryk for i talen.

- Nej, jeg har ikke talt med eller mødt Victor. Jeg har fulgt Victors sag rigtig længe, og jeg har været på torvet i Terndrup, hvor jeg har set ham. For mig er det mere et følelsesmæssigt bånd, siger Kim Edberg Andersen.

Hans indgående kendskab til Victors historie skyldes, at han i mange år har fulgt den i både lokalmiljøet og i medierne. For nylig har TV 2 blandt andet bragt en dokumentar om Victor og hans forældres kamp for det dyre lægemiddel.

Hvorfor giver du så indtrykket af, at du kender ham personligt i talen?

- Det følte jeg egentlig ikke, at jeg gjorde. Jeg følte Victors smerte. Jeg er bare et menneske, som mærker det her inde i mig selv. Jeg ser bare en dreng, som har det svært, fordi der er nogle tåbelige regler, siger Kim Edberg Andersen.

Indvandrere prioriteres højere end Victor

I talen fastslog Kim Edberg Andersen, at der ifølge ham bliver brugt for mange penge på ikke-vestlige indvandrere og frås i kommunerne. Penge man i stedet kunne bruge på Victors medicin, som koster to millioner kroner om året. Og det vil han have lavet om på.

- Vi importerer terrorister fra Syrien for at få lov til at betale for dem i al evighed. Vi tager deres 15 børn med. Det koster kassen. Vi har ikke råd til Victor, sagde Kim Edberg Andersen til årsmødet.

Otte minutter og 40 sekunder inde i talen var politikeren fra Rebild tæt på at fælde en tåre efter at have nævnt, hvordan ”Victor og 26 andre børn er ved at sygne hen uden grund”.

Har ikke haft dialog

Victor og hans familie føler sig misbrugt af den lokale kandidat.

- Vi har ikke haft nogen dialog med Kim overhovedet omkring Victor. Det er det, der gør mig harm, at han så udstiller det på den måde, som nu ordner vi hele verden, siger Niels Peter Giliamsen.

Kim Edberg Andersen fortæller, at han ikke har haft i sinde at bruge Victor i et politisk spil eller såre Victor og hans familie.

- Jeg har aldrig brugt Victor i en valgkamp. Jeg har ikke nævnt ham med et ord, hverken til kommunal- eller regionsvalg. Jeg har brugt Victor til at få politikerne på banen. Han er ikke valgkampspolitik for mig. Han er politik på den måde, at der et system, hvor folk kommer i klemme for peanutspenge, siger han og fortætter:

- For mig var det for at illustrere, at det er tudetosset at bruge pengene sådan. Det var for at få Nye Borgerliges medlemmer til at forstå problematikken.

Kim Edberg Andersen har efterfølgende ringet til Victors far og mor og undskyldt for situationen.

Tidligere DF’er

Det er første gang Kim Edberg Andersen stiller op for Nye Borgerlige. I januar forlod han Dansk Folkepartis gruppe i Rebild Byråd, hvor han var formand for teknik- og miljøudvalget.

I år er ligeledes første gang Nye Borgerlige stiller op med kandidater til kommunalvalg i Rebild Kommune.

Til kommunalvalget 2017 blev Leon Sebbelin fra Det Radikale Venstre valgt ind som borgmester i Rebild Kommune. Det er den eneste kommune i Danmark med en borgmester fra liste B.

Sundhedsstyrelsen melder nu om stor risiko for, at landets sygehuse bliver overbelastet i løbet af de næste måneder. Årsagerne er en ubehagelig cocktail af stigende coronasmitte, influenzasæson og andre smitsomme sygdomme.

- Vi ser allerede nu, at der er meget travlt på landets sygehuse, og at personalet løber stærkt. Samtidig har vi ikke den robusthed, som vi tidligere har haft, fordi der har været pres på i en lang periode nu, og der er simpelthen mindre overskud end normalt, lyder det blandt andet fra styrelsens direktør, Søren Brostrøm, i en pressemeddelelse.

Men hvordan ser situationen egentlig ud på hospitalsgangene? TV 2 har spurgt på to hospitaler i Region Hovedstaden, hvor coronasmitten har taget allerhårdest fat.

Kan klare 3-4 gange så mange indlagte

Smittetallene på landsplan har været støt stigende i over en måned, og også antallet af indlagte corona-patienter er opadgående.

I alt er 263 personer indlagt med virussen, og 156 af dem er på Region Hovedstadens hospitaler.

Samtidig har regionen de klart højeste incidenstal med 392 smittede per 100.000. Region Sjælland følger efter med 263.

Men Thomas Benfield, der er professor og overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, fortæller, at der endnu ikke er grund til bekymring. Indlæggelsestallene i Region Hovedstaden skal være tre til fire gange højere, før hospitalerne bliver pressede, fortæller han.

- Det er først der, hvor sengene er fyldte, og vi skal finde plads til flere, siger han til TV 2.

Derudover pointerer han, at 95 procent af befolkningen over 50 år er færdigvaccineret, hvilket giver forhåbninger om mindre alvorlige indlæggelser den kommende tid.

Den største udfordring er faktisk ikke stigende smitte- eller indlæggelsestal, mener han.

- Vores store problem er i virkeligheden, at vi ikke har så mange sygeplejersker og ikke kan rekruttere nye.

Han forklarer, at store smittebølger af coronavirus sætter sygeplejerskerne under pres og ”får dem til at finde noget andet at lave”. Med færre sygeplejersker kan antallet af coronaindlæggelser derfor belaste hospitalerne tidligere, end det ellers ville være tilfældet, forudser han.

Også hos Kristian Antonsen, der er direktør på Bispebjerg Hospital, er udsigterne forholdsvis optimistiske.

Han fortæller, at der fredag morgen var 37 indlagte på hospitalet, og at 25 af dem primært var indlagt på grund af corona. Det er omkring en fordobling på få uger.

- Vi er rettidigt bekymret over, at der er en udvikling i gang, som måske er starten på en tredje bølge, siger han.

Men ligesom kollegaen fra Hvidovre peger han på, at de indlagte er mindre syge end tidligere. Han fortæller, at hver fjerde indlagte med corona tidligere har haft behov for respirator og intensivbehandling. Det er nu faldet til omkring hver tiende.

- Det er jo en glædelig udvikling, siger han.

Gode erfaringer med samarbejde

Kristian Antonsen peger også på, at de aktuelle høje smittetal i særligt hovedstadsområdet ikke er uvante.

Således har hospitalerne i regionen igennem pandemien lært at arbejde godt sammen om coronapatienterne, fortæller han.

Hvis hospitaler som dem på Amager, Frederiksberg, i Hvidovre og Bispebjerg får flere patienter, end de kan håndtere, træder andre hospitaler dermed til med sengepladser.

- Den udligning kørte vi med ret stor succes under smittebølge et og to, og den har vi nu aktiveret på et meget lavt niveau, siger han.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan det i løbet af efteråret og vinteren blive nødvendigt at udskyde planlagte behandlinger og operationer rundt omkring på sygehusene. Det skal ske for at sikre "tilstrækkelig kapacitet til at behandle de akut syge patienter", lyder det.

Direktør for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, anbefaler nu, at coronapasset genindføres i Danmark.

- Det skal ses i lyset af en kraftigt stigende smitte og stigende indlæggelsestal, og at vi kigger ind i en vinter, hvor der kommer endnu mere sæsoneffekt, siger han i Go' Aften Live fredag.

Samme udmelding kom fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm torsdag aften.

Der er det seneste døgn registreret 2251 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Fredagens tal er det næsthøjeste i år, og det er kun overgået af torsdag, hvor der blev registreret 2598 tilfælde.

De seneste tilfælde er fundet via 120.907 PCR-test, hvilket giver en positivprocent på 1,86. Torsdag var den på 1,98 procent.

På vej mod samfundskritisk sygdom

I et skriftligt svar til TV 2 oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke, at han fredag har bedt Epidemikommisionen om at tage stilling til, om covid-19 igen bør kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

- Jeg kan oplyse, at jeg i lyset af epidemiens udvikling netop nu på vegne af regeringen har anmodet Epidemikommissionen om en vurdering af, om COVID-19 bør kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Samtidig har jeg bedt Epidemikommissionen om at vurdere, hvilke relevante tiltag de vil pege på i den nuværende situation, fremgår det.

Kategorien forsvandt ellers den 10. september - og er nødvendig, hvis der skal kunne genindføres restriktioner som coronapasset.

Henrik Ullum udtaler fredag eftermiddag til TV 2, at han personligt har den holdning, at covid-19 igen karakteriseres som en samfundskritisk sygdom.

- Vores rolle på seruminstituttet er at være dem, der sidder og kigger lidt ud i fremtiden. Vi kigger ind i en periode med flere indlæggelser og et sundhedsvæsen, der vil blive udfordret af både corona og andre luftvejsinfektioner, og alt i alt gør det, at det kan blive en problematisk situation for det danske samfund, siger han.

Direktøren for Statens Serum Institut oplyser, at genindførslen af coronapasset løbende har været drøftet blandt sundhedsordførerne, og at emnet blev diskuteret i sidste uge.

Danmark er bedre rustet nu

På trods af at Danmark kan bevæge sig ind i endnu en periode med en samfundskritisk sygdom, pointerer Henrik Ullum, at man står et helt andet og meget bedre sted nu, end hvad tilfældet var for et år siden.

- Det gør vi fordi, vi har vaccineret tre fjerdele af befolkningen. Vi har vacciner til dem, der har lyst til at blive vaccineret, og vi vacciner til at genvaccinere de ældste og mest sårbare, og dermed sikre, at vores immunitet er stærk og god, siger han.

Henrik Ullum lægger dog vægt på, at puklen i sundhedsvæsenet efter corona og presset fra andre luftvejsinfektioner bliver et problem, og at det er årsagen til, at man nu anbefaler at tage de rette forholdsregler.

- På nuværende tidspunkt taler vi udelukkende om coronapas. Det er vigtigt at sige til danskerne, at det ikke er de andre meget store, hårde værktøjer, vi kigger på nu, fordi vi står et helt andet sted i Danmark, siger Henrik Ullum.