Sundhedsstyrelsen vurderer, at der er "stor risiko for overbelastning af sygehusene i efteråret og vinteren". Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Sundhedsstyrelsen har beskrevet konsekvenserne af en stigende smitte af COVID-19 og andre sygdomme, så sygehusene bliver hjulpet igennem vinteren.

- Vi er bekymret for den belastning, der kan komme af sundhedsvæsenet i løbet af december og januar, siger direktør Søren Brostrøm til TV 2.

Pres på sygehusene

I Sundhedsstyrelsen er der særlig bekymring for det stigende pres på akutmodtagelserne, medicinske afdelinger, samt operations- og intensiv afdelinger, der kan komme over vinteren.

- Vi ser allerede nu, at der er meget travlt på landets sygehuse, og at personalet løber stærkt, siger direktør Søren Brostrøm.

- På landsplan er vi nu 20 procent under den sædvanlige aktivitet og operationskapacitet på sygehusene og på Sjælland og hovedstaden er det værre endnu, uddyber han.

- Sygehusene har ikke den robusthed til at tage imod patienter. Vi mangler operations- og intensivsygeplejersker. Desuden er der en stor pukkel af patienter, hvis operationer er blevet udskudt fra anden bølge af corona, forklarer Søren Brostrøm.

Ifølge Sundhedsstyrelsens beregninger kan det blive nødvendigt at udskyde en væsentlig del af de planlagte operationer og ambulante besøg i en periode for at skabe plads til de akutte indlæggelser.

Det helt afgørende redskab for at mindske yderligere belastning på sygehusene er vaccination.

- Det er fordi, der er en del andre sygdomme i omløb nu i det åbne samfund, som vi ikke havde at kæmpe med sidste vinter. Derfor slår vi alarm nu. Der mangler hænder og tærsklen for, hvor mange coronapatienter sygehusene kan klare, er lavere end sidste vinter, siger direktør Søren Brostrøm.

Ikkevaccinerede kan blive "pænt syge"

Torsdag aften gik Sundhedsstyrelsens direktør et interview med TV 2 så langt som at kalde det "at leve livet farligt", hvis man som voksen undlader at tage imod coronavaccine.

Det udsagn står Søren Brostrøm ved dagen derpå.

- Jeg mener, hvad jeg sagde. Corona er en farlig sygdom. Det er det også for yngre voksne og den smitsomme Delta-variant, der huserer nu, bliver man mere syg af, siger Søren Brostrøm og understreger, at vacciner er frivillige.

- Jeg er selv 56 år og har ikke yderligere risikofaktorer, men jeg kan altså blive pænt syg, hvis jeg ikke er vaccineret. Mange af dem, der ligger på sygehusene nu, er enten ikkevaccinerede unge eller folk på min alder, siger Brostrøm.

Højeste smittetal siden december

Gennem det seneste døgn er 2251 danskere blevet konstateret smittet med coronavirus. Det viser dagens tal fra SSI.

I alt er antallet af indlagte steget med 17 personer til 263. Mens fire er blevet indlagt på intensiv, er to blevet tilkoblet en respirator siden i går.

Man skal tilbage til december sidste år - midt under den anden store nedlukning - for at finde højere smittetal end i de seneste par dage.

Det hidtil højeste antal smittede på én dag var 18. december 2020 med 4508 positive testsvar.

Statens Serum Institut vurderer i sin seneste prognose, at antallet af smittetilfælde kan nå op på samme niveau i december 2021.

Der er for mange, der bliver smittet.

Budskabet er Søren Brostrøms, og han frygter i øjeblikket, at vi er på vej tilbage mod mundbind og coronapas.

Med over 2500 nye smittede torsdag og 2251 nye smittede fredag har vi to dage i træk nået nogle af de højeste antal nye smittede i 2021.

Over 260 personer er nu indlagt, hvoraf 35 er på intensivafdelinger, og 18 er i respirator.

Særligt i fire kommuner, Albertslund, Ishøj, Glostrup og Dragør, står det slemt til. Her lå antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere – også kendt som incidenstallet – torsdag over 500, når man tager højde for antallet af testede.

Det er grænsen for, hvornår sundhedsmyndighederne mener, man skal indføre restriktioner.

Og endnu flere kommuner halter lige bagefter. Endnu engang er det særligt i hovedstadsområdet, at smitten er i kraftig vækst. Kommunerne Brøndby og Tårnby ligger i fredagens coronatal også over 500, inden der er korrigeret for antallet af test.

Her er de kommuner, der har for høje incidenstal

Indtil videre er det kun en anbefaling, at kommunerne handler, og der er ingen krav til, hvad de skal gøre. Men blandt andre Styrelsen for Patientsikkerhed står klar med rådgivning.

Borgmestrene i Dragør og Albertslund har dog valgt at indføre restriktioner, og de forklarer herunder, hvorfor.

Overblikket er baseret på torsdagens "testkorrigerede incidens", altså hvor mange nye smittede, der er opdaget per 100.000 indbyggere, når man tager højde for antallet af testede.

Albertslund har landets højeste incidenstal

Hvis man kigger på Statens Serum Instituts kort over smitten i kommunerne, kan det ikke blive mere rødt end Albertslund.

De har nemlig et testkorrigeret incidenstal på 697. Det er landets højeste af sin slags.

Derfor står kommunens borgere nu over for en tilbagevenden til livet under nedlukningerne, siger Albertslunds socialdemokratiske borgmester, Steen Christiansen.

- Vi er på vej ind i en situation her, hvor covid-19 igen kommer til at præge hverdagen. Situationen er alvorlig.

Smittede børn og unge bliver hjemsendt fra skoler og dagtilbud, ligesom kommunen har åbnet testcentre og vaccinecentre.

Men ser man på smittetallene, er det faktisk ikke længere blandt skolebørnene, at flest bliver smittet.

Tværtimod topper gruppen af voksne mellem 40 og 69 år smittelisten de seneste syv dage med hele 4269 smittede. Og det er bekymrende, mener Steen Christiansen.

- Det er et godt spørgsmål, hvorfor den her gruppe bliver smittet. Det betyder desværre, at vi nærmer os en situation, hvor smitten rammer de sårbare dele af vores befolkning.

Smitten har i månedsvis nu været højest på Vestegnen. Gør I nok for at få den under kontrol?

- Vi har en massiv informationskampagne på flere sprog med opfordring til, at man lader sig vaccinere og lader sig teste, siger Steen Christiansen, som også henviser til, at kommunen har åbnet flere popup-teststeder og vaccinesteder.

Det er jo en strategi, der er set før, men det er stadig Vestegnen, der topper smittelisterne. Hvorfor er det sådan?

- Det hænger jo sammen med, at det er et af de steder i landet, hvor befolkningstætheden er højest. Vi bor tæt sammen på Vestegnen. Den anden del er, at en stor del af vores befolkning er socialt udsatte.

Dragørs skolebørn bliver smittet

Det har flere gange været lige på nippet.

Dragør Kommune har været oppe og kysse grænsen for, hvor mange der må blive smittet i kommunen, da reglerne om automatisk nedlukning af kommuner stadig gjaldt.

Og nu er kommunen så endt over sundhedsmyndighedernes smertegrænse. Dragørs testkorrigerede incidenstal ligger på 528.

Men det er ikke udtryk for, at smitten er løbet løbsk, understreger Dragørs borgmester fra Venstre, Helle Barth.

- Vi har 14.600 borgere, så når der er omkring 80 smittede i kommunen, skinner det meget kraftigt igennem på smittetallene.

På trods af de lave smittetal har Helle Barth og Dragør alligevel valgt at lytte til anbefalingerne, selvom de er frivillige.

Derfor har regionen oprettet popup-kviktestcentre og vaccinationssteder i kommunen, ligesom Dragør har udvidet muligheden for at brevstemme til kommunalvalget.

Det er særligt et udbrud på en skole, der sender smittetallene i vejret, forklarer hun. Men det er kun de smittede elever, der er hjemsendt, fordi man efter de nuværende regler ikke kan sende alle hjem.

- De andre, som ikke er smittet, får information om, hvad der foregår, lyder det fra borgmesteren, som siger, at kommunen også kommunikerer ud til alle forældre om smitteudbruddet med en opfordring om at holde børnene hjemme.

I siger, at det er et udbrud på en skole, der står bag. Men tal fra Statens Serum Institut viser, at især voksne mellem 40 og 64 år bliver smittet. Hvordan hænger det sammen?

- Jeg vil gætte på, at børnene bliver smittet i skolen og tager det med hjem. Men hvis jeg havde en krystalkugle, der viste, hvor smitten kom fra, ville jeg da bruge den.

Er grænsen sat for lavt, hvis et udbrud på en skole kan få betydning for hele kommunen?

- Den vurdering vil jeg overlade til dem, der har forstand på det. Men det er lidt frustrerende, at styrelsen fastholder grænserne fra dengang, coronavirus blev betragtet som en samfundskritisk sygdom. Det gør det sværere at håndtere den her situation, siger Helle Barth med henvisning til, at grænsen ligger på incidenstal over 500.

En plan for revaccination af alle voksne danskere kommer i starten af december. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Sundhedsstyrelsen vil i løbet af november gennemgå det faglige grundlag for at kunne udmelde plan for revaccination af resten af befolkningen.

- Den udmelding vil komme i starten af december, skriver styrelsen.

Udvalgte grupper

Aktuelt planlægges der efter, at alle over 18 år skal revaccineres mod covid-19. Arbejdet er allerede i gang blandt udvalgte grupper.

I øjeblikket inviteres primært personer over 65 år, sundhedspersonale og personer i særlig øget risiko til at få et tredje vaccinestik.

Tæt på 370.000 danskere har fået et tredje vaccinestik. Det svarer til 6,3 procent af landets befolkning.

Mange er allerede revaccineret

Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst er glad for, at så mange allerede er blevet revaccineret.

- Men for at holde kontrol med epidemien, beskytte særligt sårbare og et allerede presset sundhedsvæsen vil vi gerne have, at man booker en tid, så snart man modtager invitation til revaccination, siger hun i meddelelsen.

Coronasmitten er den seneste tid steget i Danmark. Fredagens smittetal viste, at der er registreret 2251 nye tilfælde i Danmark.

Det er det næsthøjeste antal i år, og det er kun overgået af torsdag, hvor der blev registreret 2598 tilfælde.

Samtidig er antallet af indlagte steget, så der nu er 263 indlagte med covid-19. Tallet er tredoblet på en måned.

Gennem det seneste døgn er 2251 danskere blevet konstateret smittet med coronavirus. Det viser dagens tal fra SSI.

Dermed er tallet faldet en smule siden i går, der med et smittetal på 2598 nye tilfælde var det højeste i år.

Man skal tilbage til december sidste år - midt under den anden store nedlukning - for at finde et højere smittetal.

I alt er antallet af indlagte steget med 17 personer til 263. Mens fire er blevet indlagt på intensiv, er to blevet tilkoblet en respirator siden i går.

Tre smittede med coronavirus har mistet livet det seneste døgn.

Anbefaler coronapas

Den seneste udvikling bekymrer Lungeforeningens formand, Torben Mogensen.

Han peger på, at de lungesyge nok er vaccinerede. Men vaccinen er ikke 100 procent effektiv, og nogle vaccinerede smittes altså.

- Det er ikke godt for vores medlemmer, hvis smitten stiger, og med den hast, det sker, er det bekymrende, siger Mogensen, der er tidligere lægelig direktør på Hvidovre Hospital.

Han frygter, at smitten stiger yderligere. Og derfor anbefaler han ligesom flere andre eksperter at genindføre coronapaset i Danmark.

Samme anbefaling lød torsdag også fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm,.

- Det er med til at dæmpe smitten, men samtidig lukker det ikke forretningerne ned, siger Torben Mogensen.

Smittetal kan nærme sig rekord om en måned

Man skal tilbage til december sidste år - midt under den anden store nedlukning - for at finde højere smittetal end i de seneste par dage.

Det hidtil højeste antal smittede på én dag var 18. december 2020 med 4508 positive testsvar.

Statens Serum Institut vurderer i sin seneste prognose, at antallet af smittetilfælde kan nå op på samme niveau i december.

De seneste tilfælde er fundet via 120.907 PCR-test, hvilket giver en positivprocent på 1,86. Torsdag var den på 1,98 procent.

Denne sæsons første tilfælde af influenza er blevet registreret i Danmark.

Det får Sundhedsstyrelsen til at opfordre til at tage imod det gratis tilbud om vaccination imod influenza.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

I en måned har udvalgte grupper kunnet få en gratis influenzavaccination.

Af de godt en million borgere, som har taget imod tilbuddet, er det primært plejehjemsbeboere og den ældre befolkning, der er blevet vaccineret.

Bekymret for mange syge

Derimod er mange kronisk syge og sårbare samt børn i alderen 2-6 år ikke blevet vaccineret. Det samme gælder sundheds- og plejepersonale. Og det ærgrer Sundhedsstyrelsen:

- Vi vil meget gerne have så mange som muligt vaccineret, før influenzasæsonen for alvor tager fart, siger Bolette Søborg, enhedschef og overlæge i Sundhedsstyrelsen.

- Vi er på vej ind i en vinter, hvor vi er meget bekymrede for, at mange bliver syge - og også alvorligt syge - af de infektioner, der er i omløb, siger hun i pressemeddelelsen.

Vaccination mod influenza er med til at forebygge alvorlig sygdom hos sårbare personer.

Hvis færre bliver alvorligt syge, kan det aflaste sundhedsvæsenet i en tid, hvor det oplever et stort pres, fortæller Bolette Søborg.

Hun tilføjer, at man sagtens kan blive influenzavaccineret, selvom man lige er blevet vaccineret imod covid-19.

Som noget særligt anbefales børn i alderen 2-6 år også at blive vaccineret imod influenza i år.

Det udspringer af et ønske om at beskytte børnene og deres familier mod influenza, herunder helt små søskende og sårbare slægtninge.

Relativt få døde

Børn bidrager ifølge Sundhedsstyrelsen i høj grad til at sprede influenzasmitten i samfundet.

Mange vaccinerede børn kan dermed bidrage til at inddæmme smitten og på den måde beskytte sårbare borgere mod alvorlig sygdom og indlæggelse.

Børn i alderen 2-6 år skal vaccineres hos egen læge. Forældrene skal se på deres læges hjemmeside eller ringe til dem for at høre, hvilke tilbud de har.

Alle andre målgrupper kan blive vaccineret hos egen læge, på apoteker og i særlige vaccinationssteder rundt om i landet.

Under den seneste influenzasæson var der en meget lav forekomst af influenza.

I sæsonen 2020/21 estimerede Statens Serum Institut, at 119 personer døde i relation til influenza. Det var hovedsageligt personer på 65 år eller ældre.

Det var markant færre end i de tre foregående influenzasæsoner. De sæsoner var dog også alle alvorlige, ikke kun i Danmark men generelt i Europa.

Vil man møde ind på A.P. Møller - Mærsks kontorer i Danmark, skal man være vaccineret mod coronavirus.

Sådan lyder beskeden ifølge Berlingske fra den danske rederigigants topchef, Søren Skou, til de ansatte på blandt andet selskabets hovedkontor i København.

Mens der vil gælde andre regler på blandt andet havne og i varehuse, vil Mærsk inden for de næste tre måneder rulle "et krav ud om vaccination" for kontoransatte både i Danmark og resten af verden.

Og ifølge Mærsks vicepræsident, Caroline Pontoppidan, er det "et helt naturligt" skridt.

- Der er et meget, meget stærkt ønske fra Mærsk om, at vi lader os vaccinere for dermed at kunne passe på hinanden, siger hun til TV 2

Men kan virksomheder overhovedet kræve, at ansatte i Danmark skal være vaccineret?

Det har TV 2 spurgt to eksperter i arbejdsret om.

Hvis de holder fast i et krav, vil det ikke overraske mig, om det ender med en domstolsprøvelse eller ved Arbejdsretten

Natalie Videbæk Munkholm, lektor og forsker i arbejdsret og EU-ret ved Aarhus Universitet Ansatte bestemmer selv over deres krop

I Danmark er udgangspunktet, at arbejdsgivere kun må opstille krav, der er vigtige for, at de kan passe deres arbejde, til ansatte.

Det fortæller lektor Natalie Videbæk Munkholm, der forsker i arbejdsret og EU-ret på Aarhus Universitet.

- Hvad medarbejderne gør med deres helbred, er i udgangspunktet arbejdsgiveren uvedkommende. Det, arbejdsgiveren har købt i ansættelseskontrakten, er deres arbejdskraft, tid og evner, siger hun til TV 2.

Men der er undtagelser.

Eksempelvis har mange virksomheder regler for ansattes påklædning, hår eller tatoveringer, fordi det har betydning for virksomhedens image, at de ansatte har en professionel og neutral fremtoning.

Ud over de regler og krav, der kun gælder i arbejdstiden, kan virksomheder også blive nødt til at lave regler, der gælder efter fyraften – eksempelvis forbud mod stoffer og alkohol eller bestemte fritidsaktiviteter.

Fælles for kravene er dog altid, at de skal kunne begrundes med et driftshensyn – altså hensynet til de opgaver, virksomheden eller medarbejderne skal løse.

Sådan lyder det fra Christian Højer Schjøler, der er lektor med speciale i arbejdsret på Syddansk Universitet.

- Man må ikke gå længere, end hvad driftshensynene kan trække. Det må hverken være vilkårligt, krænkende eller til ulempe for medarbejderen, siger han til TV 2.

Krav om vaccination er "et væsentligt indgreb"

Ifølge de to lektorer er det svært at se, hvordan Mærsk kan have tilpas tungtvejende driftshensyn til ligefrem at kræve, at samtlige ansatte på selskabets danske hovedkontor skal være vaccineret.

Ifølge Natalie Videbæk Munkholm er det nemlig "et væsentligt indgreb" i en medarbejders selvbestemmelse over egen krop.

- Jeg kan ikke se, hvorfor kontoransatte skulle afkræves en vaccination for at kunne varetage deres arbejde. Men for dem, der ofte rejser til steder, hvor smitten er stor, kan det godt være inden for rammen, siger hun.

Også Christian Højer Schjøler vurderer, at der kan være en legitim grund til at kræve et vaccinestik af ansatte, der ofte rejser til lande, hvor vaccinen er et krav.

Og faktisk er det ikke helt uhørt, at nogle danskere må lade sig vaccinere for at møde på arbejde.

Selvom der er tale om et absolut undtagelsestilfælde, har det nemlig længe været et krav, at kloakarbejdere er vaccineret mod eksempelvis stivkrampe og polio, fortæller Christian Højer Schjøler:

- Men det er umiddelbart det eneste sted, man stiller så indgribende et krav. Og det er af hensyn til medarbejdernes sundhed, fordi de har med spildevand og afløb at gøre.

Selv hvis ingen kontoransatte hos Mærsk bliver fyret på grund af manglende vaccine – men i stedet sendes på hjemmearbejde uden foregående aftale – holder et formelt krav ifølge de to eksperter ikke juridisk.

Medarbejderne har nemlig ret til at forvente, at de aftalte arbejdsvilkår overholdes, og at der kun sker mindre ændringer undervejs.

- Hvis man vil ændre vilkårene væsentligt, som for eksempel ved at indføre hjemmearbejdspladser, skal det ske efter aftale eller med et varsel, siger Natalie Videbæk Munkholm.

Det vil ikke stå uprøvet hen

Ifølge Mærsks vicepræsident er selskabet stadig ved at undersøge, hvordan vaccinepolitikken skal føres ud i livet.

- Men vi kommer ikke til at gøre noget, der er ulovligt. Og vi kommer ikke til at gøre noget, der er i strid med de kontrakter, vi har indgået. Men vi kommer til at presse på for, at folk bliver vaccineret, siger Caroline Pontoppidan.

Ifølge Christian Højer Schjøler vil et formelt krav til de ansatte dog være "en prøveballon".

- Påståede kloge hoveder som mig kan have en holdning til det. Men vi finder først for alvor ud af, om det er inden for ledelsesrettens rammer, når det bliver prøvet for en retsinstans, siger han.

Derfor forventer både Christian Højer Schjøler og Natalie Videbæk Munkholm også, at et egentligt krav vil ende i retten.

I sidste ende er det nemlig op til en domstol, om den slags krav er inden for lovens rammer.

- Hvis de holder fast i et krav, vil det ikke overraske mig, om det ender med en domstolsprøvelse eller ved Arbejdsretten. Et krav om vaccination af almindeligt personale er nyt, og det vil nok ikke komme til at stå uprøvet hen, siger Natalie Videbæk Munkholm.

Baren og restauranten PS Bar & Grill, der ligger i København, har valgt at genindføre brugen af coronapas.

Det oplyser PS Bar & Grill på sin hjemmeside, skriver Berlingske.

Genindførelsen kommer på et tidspunkt, hvor der ikke er krav om, at restauranter og barer skal tjekke deres gæster for coronapas.

Tiltaget kommer derfor på eget initiativ fra PS Bar & Grill.

- Grundet stigende coronasmitte genindfører PS Bar & Grill brugen af coronapas.

- Det gør vi for at passe på vores gæster og personale og for at begrænse spredningen af coronavirus i samfundet, står der på hjemmesiden.

Anbefalet af Brostrøm

PS Bar & Grill skriver, at når gæster ankommer til restauranten, så vil de blive bedt om at fremvise gyldigt coronapas.

Det kan være fra enten PCR- eller kviktest samt vaccination.

Gæster, der ikke kan fremvise gyldigt coronapas, kan blive afvist, oplyser restauranten.

Torsdag anbefalede Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at politikerne genindfører kravet om coronapas.

Anbefalingen skyldes stigende smitte med corona, forklarer Brostrøm.

- Min anbefaling går til politikere og folketing, fordi det er nogle politiske beslutninger, siger han til TV 2.

- Sundhedsfagligt ser jeg det som en mulighed på caféer, restauranter, koncerter og natteliv. Det vil være en god idé på dette tidspunkt.

Afskaffet for to måneder siden

1. september blev coronapasset fjernet fra eksempelvis barer og restauranter samt indendørs kultur- og idrætsarrangementer.

Coronaepidemien er de seneste uger blusset op igen i Danmark.

Torsdag var der 2598 nye smittede med coronavirus og en positivprocent på 1,98.

2598 tilfælde er det højeste antal i 2021.

Da torsdagens smittetal tikkede ind, var det med 2598 nye coronasmittede det højeste i år.

Samme dag anbefalede direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, derfor at genindføre coronapasset eksempelvis på caféer, restauranter, koncerter og i nattelivet.

Men det er ikke nok, advarer flere eksperter.

Ifølge blandt andre Eskild Petersen, professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, er der også brug for at genindføre brugen af mundbind, hvis epidemien skal holdes under kontrol.

- Vi kan ikke nå at vaccinere fire millioner danskere med det tredje stik i løbet af to-tre uger. Derfor vil det være et tiltag som mundbind, der kan reducere smittetallet relativt hurtigt, siger han til TV 2.

Epidemien udvikler sig ud af kontrol

Tirsdag offentliggjorde Statens Serum Institut sin ekspertgruppes seneste beregninger for, hvordan smitten kommer til at udvikle sig.

Her forventede ekspertgruppen, at smitten om en måned vil stige til et sted mellem 2000 og 4500 nye daglige smittede. Men da det tal allerede to dage senere er oppe på knap 2600, vurderer Eskild Petersen, at smitten løber løbsk.

- Hvis tallene allerede ligger over det, man forudser, har vi jo en epidemi, der udvikler sig ud af kontrol, siger han.

Foruden mundbind mener professoren også, at det er nødvendigt at øge antallet af danskere, der testes regelmæssigt.

Og adspurgt direkte, om restriktioner som mundbind kan undgås ved eksempelvis at øge vaccinationsindsatsen, er Eskild Petersen klar i spyttet.

- Det har vi ikke tid til. Du kan se, hvordan tallet er næsten fordoblet i løbet af en uges tid, siger han.

Lundgren: Vi skal være virkelig opmærksomme

På Rigshospitalet er professor i infektionsmedicin Jens Lundgren mere tilbageholdende med at anbefale nye restriktioner lige med det samme.

Men alligevel anbefaler han at finde nogle af de instrumenter frem, som, vi ved, virker mod smitten.

- Det er ikke, fordi situationen i øjeblikket er voldsomt bekymrende. Men det er tendensen, som vi skal være virkelig opmærksomme på, siger han til TV 2.

Konkret mener professoren, at der er behov for en tydelig plan for eksempelvis lokale tiltag de steder, hvor smitten bliver for høj.

Og ifølge Jens Lundgren skal målet være at undgå en ny nedlukning og sørge for, at hospitalerne ikke bliver overrendt af syge.

- Vi ved, at alle de her ting virker. Men hvordan de skal sættes sammen, og hvem de skal rettes mod, er et spørgsmål om, hvor smitten er henne.

Praktiserende læger har for nemt ved at snyde regionerne, når der skal afregnes for ydelser.

Det mener seks ud af ti af de spidskandidater til regionsrådsvalget, der har deltaget i en rundspørge, TV 2 har lavet.

Det sker i forbindelse med Operation X's afsløring af to praktiserende læger, som uberettiget har faktureret Region Hovedstaden for en række ydelser – blandt andet opdigtede konsultationer, unødvendige blodprøver og e-konsultationer uden lægefagligt indhold.

Sidste år udbetalte Danmarks fem regioner i alt 9,4 milliarder i honorarer til praktiserende læger.

- Vi har et tillidsbaseret honorarsystem, som gør, at dem, der vil snyde, kan gøre det. Der er så godt som ingen konsekvens - i enkelte tilfælde meget milde sanktioner, svarer Lene Linnemann fra SF, som er 2. næstformand i Region Nordjylland.

Otte forslag til forbedring af kontrollen

Region Hovedstaden udarbejdede i september 2021 et forslag “til forbedring af kontrol af afregning i praksissektoren”. Her var listet otte punkter op, som ifølge regionen kan forbedre regionernes kontrol af de praktiserende læger.

Styrket kontrol før regninger betales via nyt IT-system Tydeligere kriterier for hvornår en læge bør politianmeldes Mest mulig åbenhed om kontrolsager af læger Kvittering til patienter efter hvert lægebesøg Adgang til journaler for regionernes kontrolafdelinger Krav om tilbagebetaling, når svindel er sandsynliggjort Forpligtelse for læger til at svare, så kontrolsager ikke forsinkes Justeret lovgivning for logning af ændringer i sundhedsjournaler Forpligtelse til at besvare henvendelser

I notatet skrev Region Hovedstaden blandt andet under punkt syv, at de oplever udfordringer med, at henvendelser til læger ikke bliver besvaret, hvilket forsinker og besværliggør kontrolsager.

Ni ud af ti af spidskandidaterne mener, at læger skal forpligtes til at besvare henvendelser fra regionernes kontrolafdelinger.

Herunder SF's spidskandidat i Region Midtjylland, Jacob Klærke, som vil indføre sanktioner over for de læger, der ikke lever op til den forpligtelse.

- Hvis den privatpraktiserende læge vælger ikke at besvare henvendelser fra regionen i forbindelse med kontrolsager, bør det medføre fuld tilbagebetaling, da man må antage, at lægen ikke kan bevise, at ydelsen har fundet sted, svarer han.

Formand for Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Skadborg, ser ikke nogen grund til at ændre på reglerne. Han forklarer, at lægerne allerede er forpligtede til at besvare henvendelser fra regionen, og at det kan få konsekvenser, hvis ikke lægen gør det.

- Det er kritisabelt og en skærpende omstændighed, hvis de ikke svarer, siger han.

Tre ud af fire: Regionen bør have adgang til journaler

Region Hovedstaden gør i notatet også opmærksom på en udfordring med at få adgang til de relevante journalmateriale i forbindelse med kontrolsager. Materialet skal være med til at afklare, om den ydelse, lægen har opkrævet betaling for, reelt har fundet sted og er dokumenteret i patientens journal.

I rundspørgen til spidskandidaterne svarer tre ud af fire, at de er enige i, at regionerne skal have bedre mulighed for at gennemgå borgernes journaler.

En af dem er Karsten Byrgesen, kandidat for Nye Borgerlige i Region Syddanmark. Og han mener ikke kun, at det kan være med til at lette undersøgelsesprocessen.

- Det kan virke præventivt mod en person, som vil snyde, at der er mulighed for at blive kigget efter i kortene, svarer han.

Hos PLO vil man gerne se på mulighederne for, at regionerne kan få adgang til patienternes journaler på en forsvarlig måde.

- I helt særlige sager kan det blive nødvendigt med journalgennemgang. PLO går gerne i dialog med myndighederne om, hvordan dette vil kunne foregå på en forsvarlig måde, som respekterer hensynet til fortroligheden om patientens private helbredsoplysninger, siger formand Jørgen Skadborg.

Kvittering efter hvert lægebesøg

Otte ud af ti spidskandidater mener, at det er en god idé at indføre et system, hvor patienten modtager en kvittering efter hvert lægebesøg eksempelvis direkte i e-boks. Her skal det fremgå, hvad lægen har registreret, og hvilken pris, lægen har opkrævet for ydelserne.

Ifølge Bjarne H. Kirkegaard, der er kandidat for Kristendemokraterne, vil det være til gavn for både borgere og læger.

- Det vil styrke gennemsigtigheden, at borgeren får en kvittering. Det vil også være til gavn for alle læger med fuldstændig rent mel i posen – så de ikke fejlagtigt mistænkeliggøres.

Jørgen Skadborg siger, at PLO er åbne over for en kvitteringsfunktion.

- PLO er i forvejen i dialog med Danske Regioner om, hvorledes en sådan kvitteringsfunktion kunne udformes. Det vil være et supplement til den allerede eksisterende adgang via sundhed.dk, siger formanden.

Torsdag er der registreret yderligere 2598 coronasmittede i Danmark. Det er det højeste antal smittede på et døgn siden 30.december 2020.

Og det er ikke kun i Danmark, at smitten nu igen stiger markant.

Vi er igen epicentret

Europachef i WHO, Hans Kluge

I flere europæiske lande stiger coronasmitten lige nu, og flere steder bliver der genindført restriktioner, som særligt rammer de uvaccinerede.

Europa er lige nu den eneste region i verden, hvor antallet af nye coronatilfælde stiger, og det er meget bekymrende, mener FN's Verdenssundhedsorganisation (WHO).

- Vi er igen i epicentret, siger Europachef i WHO, Hans Kluge.

Her er et overblik over situationen lige nu i nogle af de værst ramte lande i Europa.

Tyskland

Tyskland er ramt af en ”massiv” pandemi blandt ikke-vaccinerede. Sådan lød det onsdag fra sundhedsminister Jens Spahn.

Samtidig konstaterede Spahn, at en fjerde bølge raser "med usædvanlig kraft" hos vores naboer mod syd.

Den seneste uge er dødstallet i Tyskland steget til samme niveau som i maj.

Knap 80 procent af tyskere over 18 år er vaccineret med to stik.

Det seneste døgn har Tyskland med sine godt 83 millioner indbyggere registreret 34.498 smittede - 165 personer er døde med covid-19.

Norge

De norske myndigheder har torsdag anbefalet, at sundhedspersonalet i Norge får et tredje såkaldt boosterstik med coronavaccine.

Det sker, efter at landet det seneste stykke tid har oplevet en markant stigning i smittetilfælde.

Ifølge den norske helse- og omsorgsminister Ingvild Kjerkol skal situationen tages alvorligt.

- Der er ikke behov for at indføre nationale restriktioner endnu, men det er på tide at smøge ærmerne op igen, siger Ingvild Kjerkol til TV 2 Norge.

Norge med sine 5,4 millioner indbyggere har det seneste døgn registreret 1514 nye smittede, mens 17 er døde med covid-19.

Holland

I Holland genindfører regeringen nu mundbind og udvider brugen af coronapasset en lang række steder i samfundet.

Det sker efter en markant stigning i smittetallene den seneste måned.

Hollænderne skal fra lørdag vise coronapas i fitnesscentre, på museer og restauranter og barer med udendørs servering.

Desuden skal hollænderne igen til at vænne sig til mundbind i blandt andet butikker og supermarkeder.

Holland har det seneste døgn registreret 9132 nye smittede, mens 33 er døde med covid-19. Holland har omkring 17,4 millioner indbyggere,

Rusland

Rusland står midt i den værste periode under hele pandemien, og der bliver dagligt slået nye kedelige rekorder.

Den eksplosive stigning i antallet af coronasmittede fik for nyligt myndighederne til at tage utraditionelle metoder i brug.

Præsident Vladimir Putin godkendte et regeringsforslag om at sende folk hjem på en uges ferie for at begrænse smitten.

Ifølge Johns Hopkins University har Rusland samlet registreret 8.494.589 smittede, men myndighederne er blevet beskyldt for at underrapportere antallet.

Det seneste døgn har Rusland med sine godt 144 millioner indbyggere registreret 39.357 smittede - 1157 personer er døde med covid-19.

Rumænien

I Rumænien er der ikke flere ledige senge på intensivafdelinger i hele landet

Det betyder, at nogle covid-19-patienter får behandling i deres biler på hospitalernes parkeringspladser.

Krisesituationen i Rumænien har fået Danmark til at sende 15 respiratorer og otte iltapparater til behandling af rumænske coronapatienter.

Rumænien har allerede genindført en række restriktioner for at dæmme op for smitten. For eksempel er coronapas igen en realitet, og så er der indført udgangsforbud efter klokken 22.

Det seneste døgn har Rumænien med 19,2 millioner indbyggere registreret 10.196 smittede - 451 personer er døde med covid-19.