- Det ser sgu mærkeligt ud.

Sådan siger Lars Seifert fra Guldborg på Lolland. Han måtte knibe øjnene gevaldigt sammen, da han åbnede en sms fra sin hustru, Maria Seifert, torsdag eftermiddag.

Under sin daglige tur med hunden langs stranden nær Guldborgbroen, opdagede hun noget, der skilte sig ud fra naturkulissen.

Ved nærmere inspektion gik det op for Maria Seifert, at der var tale om en død svane i strandkanten, og som hun fortsatte hundeluftningen, dukkede der pludselig flere op.

- Hun lagde straks mærke til én. Et par meter længere nede opdagede hun én til, og sådan blev det ved. Efter et øjeblik havde hun talt 10 stykker, siger Lars Seifert.

På sin kones vegne delte han kort efter de besynderlige billeder i den lokale Facebookgruppe, hvor flere konstaterede, at de var blevet mødt med samme syn.

- Der var en del, der sagde, at de også var faldet over dem. Da jeg talte kommentarerne sammen, nærmede det sig omkring 20 svaner, siger han.

Dødelig virus

Lars Seifert mistænkte fugleinfluenza for at have været årsagen til de mange døde fugle.

Spørger man Fødevarestyrelsen, er den diagnose ikke helt ved siden af.

Om end styrelsen endnu ikke har undersøgt den konkrete sag nærmere, er det meget sandsynligt, at svanerne er omkommet som følge af virussen.

- Der er stadig fugleinfluenza her i landet. Det kan svaner godt bukke under af, siger Sten Mortensen, veterinær udviklingschef ved Fødevarestyrelsen.

- Mange af de døde svaner og måger, som vi finder her til sommer, er døde af fugleinfluenza, tilføjer han.

Lars Seifert oplyser, at han henvendte sig til Fødevarestyrelsen umiddelbart efter, han fik nys om de omkomne fugle.

Ifølge Sten Mortensen har man dog ikke registreret fund af døde svaner i området.

Ikke et unormalt fænomen

Alligevel er Lars Seiferts fund er ikke uden fortilfælde.

På landsplan har Fødevarestyrelsen indtil videre modtaget 1.000 indberetninger om døde fugle fra borgere i 2023.

Fødevarestyrelsen reagerer på borgeres henvendelser ved at tage kun én eller to svaner fra hvert sted med til undersøgelse, hvor de diagnosticeres.

Derfor vides det ikke, hvor mange døde svaner der har været tale om ved alle tilfælde.

Til gengæld har styrelsen i uge 30 og 31 taget én svane hjem til undersøgelse fra henholdsvis Vordingborg og Næstved.

Begge svaner viste sig ifølge Sten Mortensen at være smittet med fugleinfluenza.

Uheldigt mønster

Fugleinfluenza kan være dødelig for både mennesker og fjerkræ og blev først opdaget i 2006.

Siden man opdagede fugleinfluenzaen, har den primært tæret på det danske fugleliv om vinteren. Men nu tegner der sig et nyt billede.

- Vi ser et nyt mønster i forhold til, hvad vi kender fra 2006, hvor virussen først blev opdaget, siger han og tilføjer:

- Influenzaen har givet dødsfald hos svaner, ænder og gæs i vintersæsonen. Nu ser det ud, som om den har fået evnen til også at brede sig til fuglearter, som opholder i Danmark om sommeren.

Ifølge Fødevarestyrelsens hjemmeside har man per dags dato haft 319 fugle til undersøgelse. Heraf er 147 diagnosticeret med fugleinfluenza.

Det tal er ifølge Sten Mortensen svært at kontrollere.

- Der er ingen måde at forebygge det på. Influenzaen strømmer rundt hos de vilde fugle, og denne sommer har været karakteriseret af, at det har slået sig på mågerne - og det er faktisk et nyt fænomen, siger han.

Sten Mortensen opfordrer til, at man indberetter et fund af døde dyr igennem Fødevarestyrelsens app.

Et udskældt besøg i Kina er slut for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

De seneste tre dage har udenrigsministeren besøgt kinesiske kolleger for blandt andet at drøfte en dansk-kinesisk samarbejdsaftale og Kinas forhold til Rusland.

Oppositionen har kaldt mødet for ”en klar fejl” og ”den forkerte vej” at gå.

Men ifølge Lars Løkke Rasmussen har mødet bragt godt nyt med en netop indgået aftale på en række områder.

Mødets afslutning blev markeret ved, at Lars Løkke Rasmussen underskrev en aftale om et nyt arbejdsprogram med Kinas udenrigsminister, Wang Yi.

- Det nye arbejdsprogram er godt nyt for både klimaet og for dansk eksport, siger Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.

Aftalen skal understøtte ”et tættere samarbejde” mellem Danmark og Kina inden for blandt andet klima, energi, miljø og bæredygtig produktion af fødevarer, sundhed og grøn søfart.

Aftale tjener dansk erhvevsliv

Ifølge TV 2s Asien-korrespondent, Casper Wichmann, er aftaleteksten helt oppe på den høje klinge, men aftalens indhold er samtidig også meget vag i forhold til, hvad samarbejdet konkret skal indebære.

Han siger, at den efterlader flere spørgsmål som, hvordan vi fra dansk side sikrer, at aftalen ikke bliver misbrugt, og hvordan vi undgår et samarbejde med Kina, der går i den forkerte retning.

- Nogle vil måske sige, at det er så pragmatisk formuleret, at det primært tjener dansk erhvervsliv og ikke fokuserer i tilstrækkelig grad på menneskerettigheder, siger Casper Wichmann.

Arbejdsprogrammet er en opfølgning på en partnerskabsaftale, som kinesiske og danske myndigheder indgik i 2008. Siden er der sket flere ting, som har bragt Danmark og Kina længere væk fra hinanden, siger Asien-korrespondenten.

- Den gamle samarbejdsaftale var meget, meget bred på nogle områder, som man ikke ville kunne have i dag, siger han og nævner blandt andet forsvarsområdet som et af de områder, hvor Danmark står langt fra Kina.

Dertil har udvekslingen mellem Danmark og Kina stort set stået stille under coronapandemien, hvor Kina var lukket ned i tre år, siger korrespondenten.

På dagsordenen under besøget har der også været Kinas position i forhold til krigen i Ukraine.

Her har Løkke med egne ord sendt et ”klart signal” om, at han har en klar forventning om, at et land som Kina, ”der altid har hyldet” FN-pagten, også står vagt omkring det, der sker i Ukraine.

Det fortalte udenrigsministeren til TV 2 fredag formiddag lokal tid.

- Jeg har også over for vicepræsidenten sagt – på linje med andre europæiske ledere – at det er helt afgørende at Kina ikke støtter Rusland med våbendonationer, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Danmark kan ikke ændre Kinas holdning

Forud for Løkkes møde har politiske kinesiske bloggere dog udtrykt, at når Vesten, herunder Danmark, bliver ved med at levere våben til Ukraine, er man også med til at forlænge krigen.

Det fortæller Casper Wichmann.

- Den officielle kinesiske holdning er selvfølgelig ikke lige så kras som bloggernes, men det er Kinas position, at man er neutral i den her konflikt, fortæller han.

Derfor vurderer korrespondenten heller ikke, at Lars Løkke har rykket det store ved Kinas position i konflikten.

- Hvis man forventer, at Lars Løkke kommer til at ændre noget ved den kinesiske tilgang til krigen i Ukraine, så skal man nok sænke forventningerne. Hvis USA ikke kan ændre kinesernes holdning, så kan Danmark nok heller ikke, siger Casper Wichmann.

Ifølge Andreas Bøje Forsby , der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er det ikke Løkkes indsats alene, der ændrer tilgangen til Rusland.

- Men det batter måske noget, hvis man gør det sammen med de andre europæiske udenrigsministre og statsledere. Man skal være opmærksom på, at Kina har nogle meget stærke interesser i deres strategiske partnerskab med Rusland.

- Derfor er det kun et vedvarende og samlet pres fra europæisk og vestlig side, der måske kan ændre Kinas syn, siger han til Ritzau.

Lars Løkke Rasmussen rejste til Kina onsdag. Under besøget har ministeren også givet udtryk for bekymringer omkring menneskerettighedssituationen i særligt Xinjiang, Hongkong og Tibet.

Derudover appellerede han til, at den kinesiske regering udviser tilbageholdenhed i Taiwan-strædet.

Da Mette Kirstine Larsen var 14 år, havde hun en nærdødsoplevelse.

Mens hun var indlagt med meningitis på Hvidovre Hospital, stod hendes familie rundt om hospitalssengen og ventede på, at hun skulle vågne op igen. Men Mette Kirstine Larsen følte, at hun var et helt andet sted.

Hun følte, at hun svævede gennem en tunnel af farver side om side med sin afdøde morfar, alt imens hendes blodtryk faldt, og familien holdt vejret.

Alligevel ønsker hun, at alle kunne opleve det, hun så og mærkede dengang i 1996.

- Døden er det smukkeste, jeg nogensinde har oplevet.

Og oplevelsen blev en stor del af hende. Den har præget hendes vej gennem livet, og den har gjort, at hun ikke frygter døden.

- Jeg ved, at det ikke slutter helt en dag.

Siden oplevelsen på hospitalet har hun haft fokus på at leve livet, men hun har også ladet andre mennesker være i centrum.

Indtil en dag, hvor kroppen mentalt og fysisk sagde stop.

Syg med meningitis

For at forstå, hvad der skete, skal vi tilbage til en helt almindelig skoledag i 1996.

Her måtte den i dag 42-årige Mette Kirstine Larsen tage hjem før tid, fordi hun fik en tiltagende hovedpine.

I løbet af aftenen fik hun det værre, og da hun vågnede næste dag, opdagede hendes mor en sort plet på hendes hånd og ringede straks efter en ambulance. Meldingen efter flere prøver på hospitalet var, at Mette Kirstine Larsen havde fået meningitis – ovenikøbet den mest dødelige af slagsen.

Derfra fik hun det værre og værre, og hun begyndte at falde hen i hospitalssengen.

- Lægen satte sig overskrævs på mig, og så råbte han til mig, at jeg skulle blive hos ham, og at jeg for alt i verden ikke måtte lukke øjnene, fortæller hun.

I hospitalssengen havde Mette Kirstine Larsen en følelse af at falde længere og længere ned i hovedpuden.

Mens lægerne og sygeplejerskerne kørte Mette Kirstine Larsen på intensiv og lagde hende i respirator, befandt hun sig et helt andet sted.

- Der var de flotteste farver, der omsluttede mig. Det var farver, der ikke findes her på jorden. Og ved siden af mig på højre side, der mødte jeg min morfar.

Mette Kirstine Larsen beskriver stedet som rart, og at hun blev fyldt op med kærlighed og varme. Hun følte sig lykkelig.

Herunder kan du læse hele Mette Kirstine Larsens nærdødsoplevelser fortalt med egne ord:

Mette Kirstine Larsen overlevede, og da hun åbnede øjnene, var det første, hun så, sin storebror, der stod for enden af sengen med en tommelfinger i vejret.

Resten af familien stod rundt om sengen og græd. Hun kunne slet ikke forstå, hvorfor de græd. Hun havde jo lige været det smukkeste sted, man kunne forestille sig, tænkte hun.

Mette Kirstine Larsen er ikke den eneste, der er vågnet op efter at have været i en ustabil tilstand eller klinisk død med en fornemmelse af at have oplevet noget mere eller mindre uforklarligt.

Nærdødsoplevelser beskrives som "unikke emotionelle, spirituelle og mystiske oplevelser i livstruende situationer eller situationer, der føles livstruende, herunder hjertestop, trafikulykker og andre hændelser”. Sådan står der i en artikel i Ugeskrift for læger fra 2021.

Internationale studier viser, at mellem 10 og 20 procent af alle, der har været klinisk døde, vender tilbage til livet med en nærdødsoplevelse.

Ville gerne tilbage

Efter oplevelsen fortalte Mette Kirstine Larsen sin mor, hvad hun havde set. Hun fortalte også resten af sin familie om det. Samtidig følte hun, at hun ikke helt kunne beskrive det. Og i virkeligheden vidste hun nok heller ikke helt, hvad det egentlig var, hun havde oplevet.

Derfor var årene efter heller ikke altid lige nemme. Hun følte, hun bar rundt på noget, der fyldte alt hos hende, men som ingen andre helt kunne forstå.

Hun blev også ramt af en længsel efter at komme tilbage dertil.

Når hun sad på sit værelse og lukkede øjnene, håbede hun på at få bare ét lille glimt af det, hun så, da hun var på hospitalet. Hun prøvede også at tegne det, for at kunne se det igen. Men det lykkedes ikke.

Lige siden har hun følt en higen efter at komme tilbage.

Hun erkender, at det lyder underligt, når hun fortæller om, at hun så gerne ville opleve det igen. For det ville jo betyde, at hun ikke skulle være i livet mere.

Men det var ikke desto mindre det, hun følte. At hun gerne ville prøve at have følelsen af at være i tunnellen igen med sin morfar, og med den rare følelse det gav.

Det har dog aldrig ført hende derud, hvor hun har været i tvivl om, at livet var mere værd.

- Jeg har slet ikke brug for at komme over i den verden, for jeg har jo min familie her, og vi skal nok alle sammen ende derovre, siger hun.

Fyldt med kærlighed og omsorg

Nærdødsoplevelsen gjorde hende til en helt ny person. Hun blev fyldt op med kærlighed og omsorg, beskriver hun. En følelse, som har hængt ved hende siden.

Hun har siden haft en øget opmærksomhed på andre mennesker, og hvad hun kunne gøre for at hjælpe dem.

På tandplejeruddannelsen fandt hun eksempelvis ud af, at det betød meget for hende at kunne hjælpe de patienter, der havde tandlægeskræk og være tæt på og snakke med mennesker. Hendes patienter kan godt mærke, at hun gør dem rolige.

- Der er mange patienter, der efterfølgende har sagt, at jeg bare har en ro og energi, man kan mærke, og det kan jeg takke min oplevelse for.

For hende var det ”guf”, når patienterne brugte hende som en form for psykolog til at komme af med bekymringer og havde brug for en, der lyttede. For det gjorde Mette Kirstine Larsen.

Hun har altid følt, at hun havde en masse mennesker, hun skulle tage under sine vinger. At hun skulle redde hele verden.

I en periode kørte hun København tyndt for at hente møbler, tøj og legetøj, som folk ville donere til syriske flygtninge. Hun brugte flere timer hjemme hos den syriske familie, som fortalte deres historie til hende.

I mange år har hun også haft et ønske om at sidde på dødslejet med folk, der skulle dø alene, en tanke hun slet ikke kunne bære.

Derfor meldte hun sig ind i vågetjenesten.

Ville møde andre med samme oplevelse

I 2019 begyndte optagelserne til en dokumentarfilm om hendes nærdødsoplevelse. I den skulle hun genskabe sin nærdødsoplevelse i virtual reality. For selvom hun altid har været åben om sin historie til familie og venner, har hun samtidig følt, at de aldrig helt har kunnet forstå, hvad hun egentlig så.

Hun har følt sig alene med historien.

- Jeg havde brug for, at der var nogen, der forstod mig 100 procent.

Derfor var det et stort ønske, der gik i opfyldelse, da hun gennem optagelserne også fik mulighed for at møde andre, der har haft nærdødsoplevelser. Og her blev det endeligt slået fast med syvtommersøm for hende, at oplevelsen ingen anden forklaring har, end at den er helt ægte.

- I dag er jeg ikke i tvivl. Det var ikke en drøm. Den erkendelse skete, fordi jeg mødte andre, som sagde det samme.

Hun har egentlig aldrig været i tvivl, men der har alligevel altid siddet en djævel på den ene skulder, som har sagt, at det bare var en drøm.

Da hun mødte de andre, følte hun, at hun ikke behøvede at forklare noget. En oplevelse hun aldrig troede hun skulle få.

- Der blev ikke stillet spørgsmålstegn, vi forstod bare hinanden, og det var virkelig sådan en ”det var det, jeg havde brug for”-oplevelse.

Det gjorde stort indtryk på hende, at hun endelig mødte nogen, der også havde oplevet noget lignende.

- Når jeg fortæller andre om det, så vil de jo ikke kunne forstå og mærke den, men det kunne de. Det var fantastisk.

For første gang følte hun sig ikke alene med oplevelsen.

”Jeg kan ikke hjælpe hele verden”

Gennem processen med filmen fik hun snakket meget om sin nærdødsoplevelse.

At tale så meget om oplevelsen og hele tiden ruske op i den, samtidig med at hun prøvede at ”redde hele verden” havde dog også en bagside.

Det blev en dråbe for meget i bægeret. Vågetjenesten og andre ting i livet faldt sammen, og Mette Kirstine Larsen endte med at blive ramt af stress.

- Jeg har været for grænseløs, og jeg har skullet lære mine grænser at kende. Og det gjorde jeg på den hårde måde. Jeg skal passe bedre på mig selv og lytte og mærke efter, hvor meget jeg kan rumme.

- Jeg kan ikke hjælpe hele verden, hvis jeg ikke er noget for mig selv.

Og det betød, at hun måtte sætte vågetjenesten på pause og fokusere på sig selv.

Hun er blandt andet gået ned i tid, så hun nu kun arbejder tre dage om ugen.

I dag tænker hun ikke på sin nærdødsoplevelse hele tiden. Hun trækker den frem fra minderne, når hun har brug for det.

- Jeg har skubbet den væk og givet plads til bare at være mig uden oplevelsen. Det har jeg haft brug for, siger hun.

Nogle aftener stiller hun sig op på en stol i stuen eller på havebordet på terrassen og fotograferer solnedgangen. Det finder hun meget ro i. Her på stolen føler hun sig forbundet til det smukke i solnedgangen og alle farverne.

Se ’Livet efter døden’ på TV 2 mandag klokken 20.50 og 22.25 eller på TV 2 Play allerede nu.

Siden Omikron i november 2021 blev den dominerende coronavariant, er den muteret til hundredvis forskellige undervarianter.

Fælles for dem er, at de alle har haft navnet Omikron. Men nu skal vi måske til at vænne os til et nyt navn.

For på to dage i starten af ugen tikkede der i den verdensomspændende sundhedsdatabase GISAID tre sekventerede prøver ind, som fik flere eksperter over hele verden til at spærre øjnene op.

Der er nemlig tale om en variant, der adskiller sig markant fra det, som forskerne har set det seneste år.

Eller som flere eksperter, herunder Marc Johnson, som er professor i molekylær mikrobiologi og immunologi ved University of Missouri School of Medicine i USA, spørger på det sociale medie X, tidligere Twitter:

- Er det Pi?

Når coronavarianter ændrer sig markant nok, får de navne efter det græske alfabet, og det næste i rækken efter Omikron er Pi.

Men lige nu er opdagelsen så ny og overraskende, at varianten ikke engang har fået et subvariantnavn.

To af de tre prøver er fra Danmark

De tre prøver, der i starten af ugen blev opdateret i GISAID, stammer fra to forskellige steder i verden. Den ene er fra Israel, og de to andre har Statens Serum Institut (SSI) fundet i prøver fra Danmark.

Og her har Morten Rasmussen, der er seniorforsker på instituttet, holdt nøje øje.

- Prøverne ligner ikke alle de andre prøver, vi ser i øjeblikket – det var det, der fik os til at spærre øjnene op. Lige pludselig ser vi nogle sekvenser, som vi ikke har set i rigtig lang tid, siger han til TV 2.

Han forklarer, at de tre nye prøver sandsynligvis har samme baggrund som en Omikron-undervariant kaldet BA.2, der florerede for et år siden, men at de tre prøver har en række yderligere mutationer i spikegenet.

Eller sagt på en anden måde:

Forestil dig coronavirus som et stamtræ. Det seneste halvandet år er verden gået ud af en stor gren, der løbende har forgrenet sig til mindre med nye varianter, hvor der er tilføjet en eller to ekstra mutationer.

I skrivende stund er vi nu langt ude i små kviste, men pludselig opdagede forskerne noget, som ligner en variant meget længere inde mod træet.

- Normalt ser vi små, naturlige og forventelige ændringer – sidste gang vi så et stort spring, det var, da Omikron opstod. Det er ikke, fordi der er tale om en ny Omikron, men det er derfor, det her er så interessant, siger Morten Rasmussen fra SSI.

Hvordan det kan ske, kan der være flere forklaringer på.

Stærkt muterede varianter kan opstå hos kronisk syge patienter

En af forklaringerne kan ifølge Morten Rasmussen være, at et dyr på et tidspunkt under pandemien er blevet smittet med coronavirus, at virussen har udviklet sig i dyret, og at smitten derefter er givet videre til et menneske igen.

Men den mest sandsynlige forklaring – sådan som flere eksperter også påpeger på det sociale medie X – er ifølge Morten Rasmussen, at prøverne stammer fra kronisk syge patienter.

Det skyldes, at der ifølge forskningen kan opstå stærkt muterede varianter hos personer, der er immunkompromitterede – altså har et nedsat immunforsvar.

Årsagen er, at patienterne har sværere ved at bekæmpe virussen, hvis de bliver smittet, og derfor huserer virussen i kroppen i længere tid. Dermed er der større risiko for, at virussen muterer og springer evolutionære skridt over.

Onsdag oplyste Statens Serum Institut dog, at ingen af de to prøver fra Danmark er fra personer med nedsat immunforsvar, ligesom de to personer heller ikke ser ud til at have haft kontakt med hinanden.

- Vi undersøger fortsat disse informationer, ligesom vi lige nu også undersøger, hvordan varianterne er opstået – hvis det overhovedet er muligt at finde ud af, siger Morten Rasmussen.

Også fra Israel oplyser Shay Fleishon, der er direktør for BioJerusalem og tidligere virusrådgiver, at der ikke er tale om en prøve fra en kronisk syg patient.

Forskerne undersøger på livet løs

I virkeligheden ved forskerne lige nu meget lidt om varianten.

Det gælder også i forhold til, om den er mere smitsom i forhold til eksisterende varianter, mere sygdomsfremkaldende, bedre undviger vaccinerne, eller om den overhovedet vil begynde at sprede sig.

- Vi kan komme til at se flere prøver, men så vil det undre mig, hvis det kun er i Danmark. Omvendt er vores erfaring med prøver, der er så anderledes, at varianten næsten dør ud med det samme, siger Morten Rasmussen.

Fra de to danskere, der har været smittet med den nye variant, tyder intet på, at den er mere sygdomsfremkaldende.

Hvad med vaccinerne?

Den nye variant dukker op, netop som flere eksperter har glædet sig over, at dette års varianttilpassede coronavacciner kun adskiller sig ganske lidt fra de dominerende varianter, der lige nu cirkulerer.

Det betyder, at dette års boostervaccine efter alt at dømme vil være meget effektiv i forhold til at forhindre alvorlig sygdom og indlæggelse hos sårbare, når smitten til efteråret forventeligt begynder at stige igen.

Om den nye variant vil ændre på dette billede, er uvist.

- Det kan vi ikke sige noget som helst om endnu på baggrund af tre prøver. De varianttilpassede vacciner har indtil videre virket rigtig godt mod alvorlig sygdom, og intet tyder på, at de ikke fortsat vil gøre det, siger Morten Rasmussen.

Men en ting slår han fast:

- WHO (Verdenssundhedsorganisationen, red.) tildeler ikke nye varianter et nyt navn baseret på tre prøver.

Indtil videre er Omikron derfor stadig den seneste nye variant og ophav til de mange, mange under- og subvarianter, som den fortsætter med at mutere til.

Fra Israel opfordrer den israelske ekspert Shay Fleishon på det sociale medie X lige nu laboratorier over hele verden til at tjekke op på, om der er andre prøver derude med samme sæt af mutationer som de tre prøver, der allerede er fundet.

- Indtil videre er tre blevet uploadet. Vi håber virkelig, at ingen andre vil blive det. Men er der andre prøver derude, har verden brug for at kende til dem snarest, skriver han.

Beboere i en etageejendom på Møllegade midt i Horsens måtte natten til torsdag ud af fjerene ved 00.45-tiden, da der opstod brand i en lejlighed.

Alle blev evakueret og sendt på gaden, mens brandvæsenet kæmpede mod ilden, som spredte sig fra den ene lejligheds tagkonstruktion og over til den anden lejlighed.

Begge lejligheder udbrændte.

- Vi var overraskede over omfanget, da vi landede derude. Ilden spredte sig meget hurtigt deroppe, så vi sørgede for at sætte ind på en måde, hvor vi fik flammerne inddæmmet oppe i taget, samtidig med at vi gerne ville skåne lejlighederne for vandskader, forklarer indsatsleder Michael Bruhn fra Sydøstjyllands Brandvæsen.

- Det lykkedes ret godt, og folk kan vende hjem igen. Dog ikke til de to brændte lejligheder. Her skal skadeservice i gang med deres arbejde.

50-årig mand er sigtet

Vagtchef Rune Nielsen fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at man har sigtet en 50-årig mand i sagen.

Han er beboer i den ene lejlighed, og han faldt i søvn med en tændt cigaret, som startede branden.

- Han er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, hvilket er standard, når det gælder uforsigtighed med ild. Han var faktisk selv med til at vække alle sine naboer, som han bankede op, da han opdagede ilden på grund af brandalarmen, siger Rune Nielsen.

Hun blev født 15. august 1913. Hun har oplevet to verdenskrige og to pandemier. Og så er hun indehaver af den fornemme titel som "Danmarks ældste borger".

Derfor blev Karen Moritz fra Aalborg fejret på behørig vis, da hun tirsdag fyldte 110 år. Aalborg Kommunes madordning valgte at opgradere dagens normale kage til fødselsdagslagkage – til samtlige beboere på plejehjem i kommunen.

- Min mormor har et finurligt smil, som vi ser, når hun er glad for og stolt af noget. Og dét smil fik vi, da hun blev fortalt, at der var lagkage til alle, siger Karen Moritz' barnebarn Vibeke Hartkorn.

For lederen af Madservice Aalborg var det et nemt valg at forkæle Danmarks ældste med lidt lækkert til ganen.

- Det er jo en stor ting, så det vil vi gerne være med til at fejre. Det er jo en speciel milepæl at nå, og når det så sker hos os, så er det da noget, vi skal fejre, siger Morten Mikkelsen.

Udover lagkagerne fik Karen Moritz også tilsendt blomster af rådmand for Senior og Omsorg i Aalborg Kommune, Kristoffer Hjort Storm (Æ).

Træt, men glad for at blive fejret

Når man er født blot ét år efter, at passagerskibet Titanic sank på sin jomfrurejse, sætter livet sine spor. Karen Moritz ser og hører ikke godt, bliver ofte træt og sover mange timer hver dag.

- På gode dage kan vi føre en begavet, humørfyldt samtale med hende, og hun er optaget af og kan huske, hvad hendes børn, børnebørn og oldebørn laver, lyder det fra Vibeke Hartkorn.

Hele familien havde da også travlt med at ringe og ønske tillykke – eller besøge hende på plejehjemmet Elmely i Nørresundby.

- På sin fødselsdag var mormor meget træt, men glad for de mange kald. Hun har altid elsket fejringer, og det gjorde hun også denne dag.

Blev veganer som 100-årig

Personalet på plejehjemmet Elmely sørgede også for at hygge ekstra om Karen Moritz på den særlige dag.

- Jeg har aldrig før i min tid på plejehjemmet oplevet en beboer, der blev så gammel, siger leder Louisa Olsen.

Karen Moritz valgte i øvrigt at blive veganer som 100-årig, men plejehjemmet vurderede, at hun skulle have mere protein i kosten for at kunne holde en sund vægt, så Karen er nu tilbage på en kødholdig ernæring.

- Ja, det var en kæmpe udfordring rent praktisk, så det droppede hun igen, griner Vibeke Hartkorn.

Kæmpede for de sårbare

Karen Moritz er ingen Frøken Hvem-som-helst. Hendes bedsteforældre ejede et stort gartneri i Nørresundby, og hendes far var stadsgartner og har tegnet Zoologisk Have og Kildeparken i Aalborg.

Hendes mand, Sven Moritz, var jurist, offentlig anklager og fungerede politimester. Sammen repræsenterede de Aalborg ved mange officielle begivenheder.

Og så var hun talerør for de sårbare med sit enorme humanitære arbejde, hvor hun arrangerede sommerlejre for samfundets fattigste og oprettede besøgstjenester.

- Min mormor har altid ment, at alle mennesker er noget værd og skal respekteres og agtes, uanset deres livssituation. Og at man skal hjælpe, hvor man kan, siger Vibeke Hartkorn.

Og netop derfor er det lige i Karin Moritz' ånd, at samtlige af de ældre på Aalborg Kommunes plejehjem fik et stykke lagkage i anledning af hendes 110-årsfødselsdag.

- Det passer godt til min mormors livsanskuelse, at man skal dele med andre. at andre tager del i hendes fejring, passer godt med dét, hendes liv har handlet om. At man hjælper, hvor man kan, og gør noget godt for andre, fortæller barnebarnet.

To børn i Jylland er konstateret smittet med den meget smitsomme børnesygdom mæslinger.

Derfor opfordrer Statens Serum Institut (SSI) nu praktiserende læger til i de kommende uger at være særligt opmærksomme på symptomer på mæslinger.

Det gælder især læger i Region Midtjylland og Region Syddanmark, hvor de to tilfælde er konstateret.

- Det er vigtigt, at personer mistænkt for mæslinger så vidt muligt ikke opholder sig i venteværelser med andre patienter, idet mæslinger er yderst smitsomt, oplyser SSI i den seneste udgave af EPI-nyt om smitsomme sygdomme.

Smittet efter rejse til udlandet

Ifølge serumsinstituttet blev det ene barn konstateret smittet i slutningen af juli efter en udlandsrejse til et europæisk land. Det andet barn blev konstateret smittet i starten af august efter at være kommet hjem fra en rejse til det samme land.

- De to tilfælde understreger, at mæslinger stadig findes mange steder i verden, og at alle ikke-immune rejsende til områder med risiko for mæslinger bør være vaccineret mod mæslinger inden afrejse, oplyser SSI.

Der er tale om to førskolebørn, men Styrelsen for Patientsikkerhed vil af hensyn til regler om GDPR til TV 2 ikke oplyse børnenes præcise alder, vaccinationsstatus eller det europæiske land, børnene har rejst i.

Ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, ECDC, har der i juli været konstateret smitte i flere europæiske lande. Det gælder Østrig, Finland, Tyskland, Ungarn, Polen, Schweiz, Storbritannien og Ukraine

Nyt tilfælde hos person i relation til smittet barn

Styrelsen for Patientsikkerhed er begyndt at smitteopspore i forhold til børnenes nære kontakter, herunder også de personer i sundhedsvæsenet, som børnene har været i kontakt med, inden de blev konstateret smittet med mæslinger.

I den forbindelse oplyser styrelsen onsdag til TV 2, at der er et nyt smittetilfælde blandt en person, der er i relation til et af de to smittede børn.

- Vi følger generelt smitte med mæslinger tæt, ligesom vi opfordrer til, at børn bliver vaccineret mod mæslinger, da det er en meget smitsom og potentiel farlig sygdom, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til TV 2.

Mæslinger er yderst smitsom

Mæslinger er en af de mest alvorlige børnesygdomme og giver hos 1 ud af 2500 smittede alvorlig hjernebetændelse, der kan give hjerneskade. Samtidig er mæslinger en af de mest smitsomme virusser, der findes.

Eller sagt på en anden måde:

Hvis 1 smittet person bliver lukket ind i et rum med 100 personer, der ikke er smittet, så vil de 100 i løbet af 1 time være smittet.

Smitte med mæslinger overføres ved dråbeinfektion, og sygdommen har en inkubationstid på op til 18 dage.

De typiske symptomer er høj feber, kraftig forkølelse, røde øjne og hoste. Efter nogle dage med bedring kommer der igen høj feber og et rødt prikket udslæt, som starter i ansigtet og breder sig ned over kroppen.

I starten af 2019 var der et større udbrud med flere smittetilfælde i Danmark, mens der i 2020 var fire tilfælde. Der blev i 2021 og 2022 ikke konstateret tilfælde med mæslinger i Danmark.

I 2023 har der udover de tre nye tilfælde indtil videre været konstateret ét tilfælde i marts.

Vaccine er del af børnevaccinationsprogrammet

Vaccinationen mod mæslinger har siden 1987 været en del af det danske børnevaccinationsprogram. Andelen af vaccinerede lå i 1990’erne og 00’erne under 90 procent, men tilslutningen sneg sig i 2012 op på den anden side af 90 procent.

For at kunne opnå såkaldt flokimmunitet – det vil sige, at den ikkevaccinerede del af befolkningen vil være indirekte beskyttet, fordi en vis procentdel af befolkningen er vaccineret – skal 95 procent af befolkningen være vaccineret.

I 2020 og 2021 var tilslutningen tæt på at nå 95 procent.

Hvis du er født efter 1987, hvor MFR-vaccinen blev indført i børnevaccinationsprogrammet, er du med stor sandsynlighed blevet vaccineret, medmindre dine forældre aktivt har valgt vaccinationen fra.

TV 2 lavede i forbindelse med et udbrud i 2019 et interview med Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi ved Københavns Universitet. De spørgsmål og svar kan du læse her:

Normalt holder en medicin ved navn Frisium Danni Mohrs anfald i ave. Da det på et tidspunkt kom i restordre, fik han en anden medicin, der åbenbart ikke virkede så godt eller slet ikke. Han fik et krampeanfald, der varede tre dag og lå en uge på intensiv.

Efter en uge lykkedes det igen at skaffe Frisium, og efter endnu en uge var Danni på benene igen. Det tager nemlig en uge, før medicinen begynder at virke.

Familien sidder noget rystet tilbage.

- Jeg kan ikke forstå, at der lige pludselig kan mangle medicin, siger Dannis far, Lennart Mohr.

Men det er ikke så usædvanligt. Lige nu er der 404 medicinmærker på Lægemiddelstyrelsens liste over medicin med potentielle leveringsproblemer. Det er medicinalvirksomhederne selv, der indberetter problemerne, når de ser dem komme. At et produkt står på listen er ikke det samme, som at det er helt væk. Det kan være, at et apotek eller flere har det på lager.

- Der har altid været medicin, der er i restordre, men vi kan næsten altid finde et erstatningsprodukt, der er lige så godt, fortæller Peter Merrild, der driver apotekerne i Egtved og Vejen.

Antallet af produkter på Lægemiddelstyrelsens restordreliste varierer da også fra uge til uge og fra måned til måned. Se listen her.

Når man ser på de små hvide eller gule eller blå tabletter eller kapsler, kan man da godt tænke, hvor svært kan det være? Men det er faktisk svært.

- Der skal måske bruges kartoffelmel fra kartoffelmels-fabrikken i Brande. Så kommer det virksomme stof fra en fabrik i Indien, og så skal det hele blandes sammen på en fabrik i Tyrkiet, og det skal sendes hjem til Danmark eller et andet sted. Hvert eneste sted er der omhyggelig kvalitetskontrol og maskiner og lastbiler, der kan gå i stykker, fortæller Peter Merrild.

- Det er så der, vi kommer i arbejde. Vi finder altid en løsning, selvom det måske ikke altid er den optimale, siger apotekeren fra Vejen og Egtved.

På lægemiddelstyrelsens liste angives også grunden til, at et produkt måske er truet af at gå i restordre. Øget salg og afsætning, leveringsvanskeligheder, forsinkelser og kvalitetsproblemer, er de hyppigste grunde til forsinkelserne.

Pakker med finsk tekst

Det er medicinalfirmaet Sanofi A/S, der forhandler Frisium, som Danni havde så gode resultater med. De skriver i dag til TVSYD,:

- Sanofi kunne i en periode ikke levere Frisium grundet øget efterspørgsel på det danske marked. Dette blev Lægemiddelstyrelsen orienteret om den 4. april 2023.

Det betød desværre, at patienter har været nødsaget til at skiftet til anden behandling. Frisium er nu på lager igen, og patienter kan behandles med Frisium fremover.

Sanofi har i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen fået tilladelse til at sælge finsk-sprogede pakninger af Frisium for at minimere varigheden af forsyningsvanskeligheden, meddeler altså Sanofi i dag.

“AKUT”.

Sådan står der jævnligt i overskriften på de beskeder, Lene Nissen modtager fra sine elever.

De vil gerne tale med hende her og nu – også selvom hun står midt i sin undervisning.

Ved siden af sit job som gymnasielærer er Lene Nissen studievejleder på Nyborg Gymnasium.

Det har hun været i 19 år, men hendes job har ændret sig.

I dokumentaren ‘Presset ungdom’ fortæller hun og hendes syv studievejlederkolleger samstemmigt, at de sidder over for “flere unge i mistrivsel – og at de sager, de kommer med, er blevet tungere”.

- Der har altid været unge, der har det svært, men det er blevet mere massivt, lyder Lene Nissens klare udmelding.

Undersøgelserne har da også længe peget i den retning.

Studievejledere er blevet psykologer

I 2022 slog Center for Ungdomsforskning fast, at 44 procent af unge mellem 16 og 25 år oplever en grad af mistrivsel.

Og i 2021 skilte unges mentale helbred sig negativt ud i ‘Den nationale sundhedsprofil’, som er den største undersøgelse af danskernes sundhed, der udkommer hvert fjerde år.

Rektor på Nyborg Gymnasium, Henrik Stokholm Vestergaard, tøver heller ikke med at sige, at studievejlederne på hans gymnasium i langt højere grad er blevet “psykologer frem for studievejledere”.

- Det må jeg ikke sige for mine studievejledere, men det er de. Vi kan lige så godt sige det, som det er, lyder det fra rektoren i dokumentaren.

I hvert fald taler Lene Nissen og hendes kolleger i højere grad med elever, der kæmper – med det sociale, med at præstere, med noget derhjemme eller med at være et ungt menneske helt generelt.

Der er også dem, der har angst, stress, spiseforstyrrelser, depressioner eller i værste fald selvmordstanker.

- Vi møder simpelthen alt, siger Lene Nissen og påpeger, at der måske tidligere blev taget mere hånd om de elever, der havde det svært, sammenlignet med i dag, hvor ressourcerne ikke er til det.

Ofte er Lene Nissen og hendes studievejlederkolleger de første, en elev taler med om sine udfordringer.

- Lige pludselig sidder vi i en alvorlig samtale. Det ved vi jo ikke på forhånd, siger hun.

Men selvom studievejlederne opfanger noget, der skal tages hånd om hos en elev, er det ikke ensbetydende med, at eleven nødvendigvis kan få hjælp fra systemet.

Arbejder i en gråzone

Lene Nissen gør altid meget ud af at sige til sine elever, at hun ikke er psykolog eller behandler.

- Men det er klart, at indtil de får den hjælp, de skal have, så ligger vi jo i en gråzone, medgiver hun.

- Vi kommer tit til at sidde med elever, og vi kommer tit til at holde hånden under dem, indtil der er nogen, der kan tage over.

Og med en presset psykiatri, lange ventetider til psykologbehandling og lang sagsbehandlingstid hos kommunen kan det vakuum godt vare ungdomsuddannelsen ud.

Forrige år stod Lene Nissen eksempelvis i en situation, hvor en selvmordstruet elev måtte køres på psykiatrisk skadestue. Men dagen efter sad vedkommende i klasselokalet igen.

- Så tænker man: “Huha”. Det er noget, jeg har skullet arbejde med at kunne være i, siger hun.

Behov for flere kompetencer

Hos Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening genkender man billedet fra Nyborg Gymnasium.

Formand Lotte Klein oplever også, at “der er flere elever, som har behov for at tale med en voksen”, og at “det, de kommer med, er blevet vanskeligere”.

Hun er derudover enig i, at studievejledere i højere grad må agere, som var de psykologer.

- Jeg synes, at det er problematisk. Og jeg tror også, at det er derfor, at mange vejledere gerne vil have mere kompetenceudvikling og gerne vil vide så meget som muligt om psykisk sygdom, mistrivsel og så videre. For man synes aldrig rigtigt, at man er klædt godt nok på, siger Lotte Klein.

Eksempelvis har der blandt de 250 studievejledere, som er medlem af Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, været et ønske om at få et oplæg fra Livslinien på foreningens årlige konference til efteråret.

Derfor rummer programmet nu et oplæg fra akuttelefonen for selvmordstruede.

Men generelt finder formanden det tankevækkende, at nogle studievejledere måske kun får denne form for kompetenceudvikling fra en frivillig forening som deres.

- Tænk, hvis det var lægernes efteruddannelse, som skulle basere sig på, om en frivillig forening tilfældigvis skulle have lyst til at lave noget for dem, siger hun.

- Vi synes som forening, at der er meget god grund til at kvalitetssikre den vejledning, der foregår, når studievejlederne har flere af de her svære samtaler, fortsætter hun.

Psykologsparring er nødvendigt

For Lene Nissen skete det jævnligt, at hun tog panikken omkring en elev med sig hjem fra arbejde.

Hun har før brugt en hel aften på at ringe til en elev, fordi hun var bange for, hvad eleven kunne finde på.

Hun er også stået op om natten for at tjekke, at en elev, hun bekymrede sig om, faktisk havde været i skole den pågældende dag.

Men Nyborg Gymnasium er som mange andre af de fynske gymnasier og hf-uddannelser tilknyttet en psykologordning. Andre skoler benytter sig af trivselscoaches og -mentorer i stedet.

Men psykologordningen på Nyborg Gymnasium betyder, at enkelte elever kan henvises til et kort forløb hos gymnasiepsykologen.

Og for Lene Nissen har det gjort en stor forskel, at hun har mulighed for at kontakte en psykolog, hvis hun har konkrete tvivlsspørgsmål omkring sine elever.

Samtidig har hun og hendes kolleger siden 2013 flere gange modtaget supervision af psykologen, mens de også har mulighed for at få psykologen med til enkelte samtaler med en elev.

- Jeg kan kun sige, at havde det ikke været for den ordning, så ved jeg ikke, om jeg havde kunnet holde til at være studievejleder. Det er helt klart en nødvendighed, siger Lene Nissen.

I dag har hun eksempelvis lært at være i, at nogle elever har det svært og ikke får anden hjælp end den, hun kan tilbyde som vejleder.

Samtidig har hun fået lavet meget tydeligere rammer for sit arbejde.

Bygger stillads om eleverne

I dag udstyrer Lene Nissen de elever, der har brug for det, med en række telefonnumre på relevante akuttelefoner.

Hun prøver simpelthen at bygge et “stillads op om de unge mennesker”, der kan tage over, hvis de har brug for at tale med nogen efter hendes træffetid.

- Det ændrer ikke på, at jeg stadig kan få panik og være bekymret. Men det er det bedste, jeg kan gøre, siger Lene Nissen.

- Jeg er jo ikke en akuttelefon, jeg er studievejleder på et gymnasium.

Takket være psykologordningen og god sparring med sine kolleger føler Lene Nissen sig da også klædt på til sit job som studievejleder – selv i den nye virkelighed.

Men alligevel er hun bekymret for den udvikling, hun ser og mærker hos sine elever.

- Selvfølgelig går livet op og ned, og selvfølgelig kan unge have svære perioder, men de er for mange, og de er for lange, siger hun.

Se dokumentaren 'Presset ungdom' onsdag klokken 20 på TV 2 eller på TV 2 Play.

Antallet af sager om mangel på medicin er på det højeste niveau i årevis.

Det skriver Berlingske på baggrund af en ny opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Her fremgår det, at der i gennemsnit er blevet indberettet 108 sager om mangel på medicin - også kaldt forsyningssager - om måneden i 2023.

Det toppede i marts, hvor der var 143 indberetninger. I februar var der 114.

Skyldes manglende forsyninger

Berlingske skriver ikke, hvilket år antallet af sager om mangel på medicin senest var så højt.

I 2020 toppede antallet af forsyningssager efter coronapandemiens udbrud med henholdsvis 101 og 98 sager i april og maj.

Ifølge Berlingske fremgår det af en orientering fra Lægemiddelstyrelsen til Nationalt Råd for Forsyningssikkerhed, at flere af forsyningsvanskelighederne er "kritiske og længerevarende".