Et fund af næsten et halvt kilo kokain i en lejlighed i Ballerup har lørdag ført til varetægtsfængsling af en mand i 30'erne.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

En dommer i Retten i Glostrup har i et grundlovsforhør besluttet at frihedsberøve manden frem til 6. september.

Begrundelsen er, at han på fri fod vil kunne påvirke vidner, ligesom der kan være medgerningsmænd i sagen, oplyser anklager Frederik Morild.

Den sigtede nægter sig skyldig i sigtelsen om besiddelse af de 474 gram kokain, som betjente fandt i lejligheden på Kornvænget i Ballerup.

Under retsmødet har manden, der er iransk statsborger, afgivet forklaring via tolk.

Hvad han har sagt er dog hemmeligt, da retsmødet blev holdt bag lukkede døre.

Hvis manden senere tiltales, og hvis retten til sin tid finder ham skyldig, risikerer han en straf på mellem to og tre års fængsel. Det viser en oversigt fra anklagemyndigheden om domme i narkosager.

Kokain på fremmarch

Kokain er på fremmarch på det illegale marked. Det centralt stimulerende stof udgør 18 procent af politiets beslaglæggelser af narkotika, fremgår det af en rapport fra Sundhedsstyrelsen tidligere i år.

Hash, marihuana og skunk tegner sig for 66 procent.

Sidste år blev der sat europæisk rekord, hvad angår mængden af beslaglagt kokain.

Blandt andet ved at teste spildevand forsøger myndighederne at holde øje med udviklingen i brugen.

Prøver fra rensningsanlægget Lynetten i København viste en stor stigning fra 2021 til 2022 hvad angår spor af kokain, fremgår det af oplysninger fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, EMCDDA.

Et gram solgt på gaden i Danmark koster typisk 3-400 kroner.

Det gik hurtigt op for Anne Juhl Preisler, at der var sket noget alvorligt.

En varm sommerdag i 2013 var hun taget afsted med familien på deres båd i Schweiz for at køle ned.

Da de skulle til at lægge til kaj om aftenen, faldt hun i vandet. Først troede hun, at en brandmand havde stukket hende.

I stedet så hun sit venstre ben hænge i trevler. Skibsskruen under båden havde fanget det. Hovedpulsåren i benet var revet over.

- Der kommer lynhurtigt nogen og får mig op på broen. Og der ligger jeg så og kan se, at den er helt gal med det her ben, fortæller Anne Juhl Preisler i ‘Go’ morgen Danmark’.

Hun har valgt at fortælle historien om ulykken i sin nye bog ‘Lappeløsninger’, som netop er udkommet.

For det er ikke kun hårdt at kæmpe sig tilbage på benene igen.

Det har også været en kamp for Anne Juhl Preisler at lære at acceptere og elske sit nye jeg med de ar, hun har fået – en mental kamp, som kan blive glemt, fordi den er usynlig, lyder det.

Er nået til accept skridt for skridt

Efter ulykken blev Anne Juhl Preisler hasteopereret for at stoppe blødningen, og i starten vidste lægerne ikke, om benet skulle amputeres.

Efter talrige operationer kunne hun heldigvis beholde det.

Men det betød også, at Anne Juhl Preisler skulle igennem en lang og sej genoptræning for at kunne gå igen, fortæller hun.

Inden ulykken levede hun et aktivt liv med løb, vandring og skiløb – og nu flere år efter kan hun igen gøre de ting, hun elsker.

Samtidig har hun kæmpet med at acceptere, hvordan hun ser ud nu, fordi hun ind imellem har været flov over sine ar.

- Jeg kommer aldrig over, hvad der er sket. Men efterhånden er jeg nået derhen, hvor jeg accepterer, hvordan jeg ser ud.

Det har hun gjort gradvist ved at tage små skridt ad gangen, fortæller Anne Juhl Preisler.

Først stoppede hun med hele tiden at dække sin ar med leggins eller bukser, selv når det var sommer.

Siden er hun begyndt at vinterbade med mennesker, hun er tryg ved. Og nu kan hun også bade om sommeren uden at dække sig helt til.

Og det, at hun nu kan fortælle sin historie, er også en milepæl, siger hun.

Psykolog: Man kommer ikke "over" en sorg

Hos Ulykkespatientforeningen genkender psykolog Mette Nyrup, at alvorlige ulykker skaber et behov for både fysisk og mental heling.

Selvom hver ulykke og tilpasningsproces er kompleks og ekstrem individuel, påpeger hun, at det generelt kræver løbende tilpasning at leve med følgerne efter en ulykke.

Der er på mange måder tale om en livslang sorgproces, forklarer Mette Nyrup:

- Sorgen er der hele tiden. Accept er ikke sådan endegyldig belønning eller en færdig størrelse.

Derfor kommer man ikke “over det” en gang for alle, selvom vores samfund har tendens til at ville have det på den måde, lyder det.

Som andre former for sorg vil man ofte opleve, at det skifter, hvordan man har det.

I nogle perioder trives man og finder det nemmere at acceptere sin tilværelse på de nye vilkår, forklarer Mette Nyrup.

- Jo længere tid der går, og jo flere 'værktøjer' man får til at håndtere sin nye situation med, jo mere accept vil man opleve, siger hun.

Og selvom man befinder sig i en “god periode”, kan sorgen også blusse op igen senere i livet, fordi man igen bliver mindet om de begrænsninger, man lever under.

Har et råd at give videre til andre

For Anne Juhl Preisler er det stadig svært at vise sine fysiske ar, men omvendt skjuler hun dem heller ikke hele tiden.

Ved at fortælle sin historie håber hun at kunne hjælpe andre, der går igennem en forandring på krop eller sjæl.

- Jeg kan dække mine ar – min historie – til, så ingen kan se den. Men hvis vi ikke deler vores historier med hinanden, kan det blive meget ensomt at gå igennem store forandringer.

Hendes bedste råd til andre er at give processen tid.

- Det bliver bedre, hvis man opsøger nye former for genoptræning og heling. Selvom det kan være hårdt, kan det virkelig betale sig. Det er det hele værd.

Lige efter ulykken talte hun med en krisepsykolog, som kom med et godt råd, hun gerne vil give videre. Det handler om at have fokus på de små, glædelige ting.

For eksempel ved at finde tre positive ting hver dag.

- Det lyder som en floskel. Men det er enormt effektivt, så man ikke hele tiden tænker på slutresultatet. For det kan tage lang tid at nå derhen - og det kan være, det aldrig sker.

Se hele indslaget med Anne Juhl Preisler på TV 2 Play.

Det er længe siden, at nogen anden dansk virksomhed har nået Novo Nordisk til sokkeholderne.

Den danske medicinalkæmpe har i årevis været landets absolut mest værdifulde selskab. Og med diabetes- og fedmemidlerne Ozempic og Wegovys vilde succes ser træerne nærmest ud til at vokse ind i himlen.

Torsdag opjusterede Novo Nordisk for anden gang i år sine forventninger til 2023.

Men skulle det pludselig vende, skal den danske økonomi være klar til at afbøde chokket.

Sådan lyder advarslen fra professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Michael Svarer.

- I udgangspunktet er det jo super, at vi har en virksomhed, der klarer sig så godt. Det må vi ikke glemme. Men det kan blive usundt, hvis vi lever på Novos nåde, siger han til TV 2.

Er lige så meget værd som Danmarks bnp

Ser man på markedsværdien af danske selskaber, har Novo Nordisk længe været i en klasse for sig.

Men siden offentliggørelsen af et nyt lovende Wegovy-studie tirsdag er Novo-aktien braget endnu mere i vejret. Og onsdag aften lå selskabets markedsværdi omkring 2850 milliarder kroner.

Til sammenligning er det knap 20 milliarder mere end hele Danmarks bnp, som sidste år endte på 2832 milliarder kroner.

Derudover er Novo Nordisk lige nu cirka ti gange så meget værd på børsen som Danmarks næstdyreste selskab, DSV.

Samlet set beskæftiger Novo Nordisk flere end 55.000 personer på 80 kontorer rundt om i verden. Og ser man på, hvor mange penge Novo rent faktisk tjener, lå overskuddet sidste år på 55,5 milliarder kroner efter skat.

Samtidig stod medicinalgiganten for cirka en ottendedel af al dansk vareeksport.

Men siden da har Novo kun sat endnu mere fart på sin spurt –og brændstoffet er først og fremmest de populære Ozempic og Wegovy.

Bare i første halvdel af 2023 har Novo præsteret et overskud omkring 39,2 milliarder kroner. Det svarer til en vækst på 44 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Novo kan forvrænge vores syn på dansk økonomi

Selvom Novos vækst ser ud til at fortsætte, er det ifølge Michael Svarer uhyre vigtigt, at vi også husker at se bort fra medicinalgiganten, når vi tager temperaturen på Danmarks økonomi.

Da Nationalbanken i marts fremlagde sin prognose for 2023, blev der for eksempel spået en lille vækst på 0,9 procent i det danske bruttonationalprodukt.

Men da Politiken bad Nationalbanken vurdere, hvordan 2023-prognosen ville se ud uden medicinalindustrien, var svaret noget anderledes:

Uden medicinalindustrien med Novo Nordisk i spidsen ville den økonomiske vækst formentlig gå i nul.

- Hvis man ikke er opmærksom, kan én virksomhed altså forvrænge billedet af, hvordan dansk økonomi egentlig har det, forklarer Michael Svarer.

Derfor er det ifølge professoren bydende nødvendigt at pille Novo Nordisk ud af ligningen fra tid til anden, når Danmarks økonomiske politik skal formes.

Ellers risikerer vi at lade os forblinde af medicinalgigantens succes, så vi glemmer at tilpasse vores økonomiske politik situationen i alle landets andre virksomheder.

Det kan nemlig sagtens gå godt hos Novo, selvom resten af erhvervslivet måtte begynde at vakle.

Og skulle supertankeren Novo Nordisk en dag springe læk, er det dem, der skal holde samfundsøkonomien oven vande.

- Man risikerer simpelthen at dosere den økonomiske medicin forkert, siger Michael Svarer.

Har før tvunget et land i knæ

Det er sket før, at en enkelt kæmpevirksomheds nedtur har fået et helt lands økonomi til at smuldre.

Og vi skal ikke ret langt væk for at finde et af de mest kendte eksempler.

Da Apple i 2008 lancerede den første iPhone, blev finske Nokia, der indtil da var en af verdens førende telefonproducenter, fuldstændig udkonkurreret.

Det var med til at sætte en prop i den finske vækst i det følgende årti.

Michael Svarer understreger, at Danmark endnu ikke risikerer samme nedtur, hvis Novo Nordisk pludseligt kommer i lige så store vanskeligheder.

Men man skal aldrig sige aldrig, understreger professoren. For selvom medicinalgiganten længe har spundet guld på en række succesfulde produkter, kan for eksempel uforudsete bivirkninger hurtigt lægge en dæmper på forretningen.

- Så står vi med håret i postkassen, hvis vi ikke har sikret os, at fundamentet er i orden, siger Michael Svarer.

Novo er ”meget bevidst” om sin størrelse i Danmark

Spørger man administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard, er medicinalgiganten glad for at have hovedsæde i Danmark.

Her er nemlig masser af veluddannet arbejdskraft, og det er let at få tilladelse til at bygge nye fabrikker, forklarer topchefen.

Men samtidig forsikrer Lars Fruergaard også om, at Novo Nordisk er sit ansvar bevidst over for landet.

- Vi prøver jo på at sørge for, at når vi udvider, så udvider vi også i Danmark. Og vi prøver på at udvide vores portefølje af produkter, så vi kan blive ved med at vokse i kommende generationer, siger han.

- Så vi er meget bevidste om, hvor store vi er i Danmark.

Det bliver med mocktails eller alkoholfrie øl, når tusindvis af elever i disse dage starter på ungdomsuddannelsen.

Flere gymnasier vælger nemlig at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om en alkoholfri skolestart.

Det fortæller formanden for Danske Gymnasier, Henrik Nevers.

Der er ikke et fuldt overblik over, hvor mange der følger Sundhedsstyrelsens opfordring, men ifølge Henrik Nevers er det flere og flere. Han mener, at det er fornuftigt, at skolerne vælger at følge retningslinjerne.

- Når man starter på gymnasiet, skal det ikke være alkoholen, der er det primære, men det sociale, siger han til TV 2.

Har indført alkoholkodeks

Et af gymnasierne, der i år har valgt at skubbe festerne til efter efterårsferien i oktober, er Roskilde Katedralskole.

Ifølge rektor Claus Niller er det for at sikre, at dialogen mellem gymnasiet, de unge og deres forældre er blevet etableret, inden alkoholen flyder.

- Vi vil sikre at komme i dialog om, at det ikke er så fornuftigt at komme til festerne, når man har drukket en hel masse, siger Claus Niller til TV 2.

Derudover har skolen indført et alkoholkodeks, hvor man kan komme gratis til fester, hvis man har en promille på under 0,5. Desuden vil elever, der er stærkt berusede, heller ikke blive lukket ind til fester, forklarer rektoren.

Selvom Sundhedsstyrelsen kom med sin anbefalinger om en alkoholfri studiestart sidste år, var der stadig fester med alkohol for Roskilde Katedralskole for et år siden.

Elever oplever ikke pres

Ifølge en af eleverne, der oplevede det, hjalp alkoholen til at åbne op og på den måde lære de andre elever at kende.

- Hvis jeg var de nye, ville jeg synes, at det var lidt nederen, at man ikke måtte drikke, siger Clara Hartelius, der i dag går i 2.g på Roskilde Katedralskole.

Oplevede I et pres for at drikke?

- Nej, det synes jeg ikke. Der var også folk i min klasse, der ikke drak. Det var ikke et problem. Man skal bare respektere hinandens grænser, og så går det helt fint.

En af dem, der ikke drikker alkohol, er Zeineb Bakan fra parallelklassen. Hun giver også udtryk for, at der ikke hersker et pres for at drikke i forbindelse med studiestart.

- Jeg synes, at folk respekterer det, og jeg synes ikke, der har været et pres, fortæller hun.

Asger Kjær Sørensen, der er forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, mener, at et forbud mod alkohol i studiestarten er den forkerte vej at gå.

- Unges alkoholforbrug skal foregå i trygge rammer, som der er på et gymnasie. Og det er ikke, fordi de unge holder op med at drikke med et forbud. De gør det bare, hvor det er sværere at sørge for, at det kan ske under ordnede forhold, siger Asger Kjær Sørensen til TV 2.

Rektor Claus Niller deler ikke oplevelsen af, at de unge finder andre steder at feste med akohol på, når skolen forbyder det.

Han er heller ikke enig i, at det skulle blive sværere at lære hinanden at kende i gymnasiets første måneder.

- Tværtimod tror jeg, de unge er enige med os i, at vi kan sagtens holde fester, uden vi behøver at drikke så meget, så vi bliver dårlige og kaster op. Og dem, der ikke drikker, bliver også inviteret ind i fællesskabet på den her måde, siger rektoren.

Unge under 18 år frarådes alkohol

Ifølge enhedschef fra Sundhedsstyrelsen Niels Sandø er et alkoholforbud de første måneder efter skolestart dog et vigtigt signal at sende til de unge.

Han mener, at det giver tid til at finde sig selv det nye sted, inden alkohol kommer ind over.

- Det er jo for at give de nye elever, der kommer lige fra folkeskolen, en mulighed for at lande fagligt og socialt og finde venner, inden der kommer et pres for at drikke, siger Niels Sandø og tilføjer:

- Og vi ved, at der er rigtig mange af de unge, som føler, at der er et pres for at drikke.

Sundhedsstyrelsen sendte sidste år et brev til direktører og rektorer på landets gymnasier og erhvervsskoler. I brevet blev der præsenteret en række forslag til at ændre skolernes regler, så alkoholen fylder mindre til fester og arrangementer.

Et af dem går på at forbyde alkohol til fester fra skolestart og frem til efterårsferien.

Baggrunden for opfordringen var anbefalinger om unges indtag af alkohol, som blev meldt ud i foråret 2022.

Styrelsen fraråder, at unge under 18 år drikker alkohol, fordi det skader hjernens udvikling og evne til at lære, planlægge og huske. Samtidig øger alkohol risikoen for ulykker, vold og uønsket sex, lyder det.

Mens stormen har lagt sig i Danmark, er Norge stadig plaget af kraftig vind og store vandmasser. Og der kan være mere regn på vej.

Velkommen til dagens overblik.

Norge ramt af oversvømmelser efter storm

I Norge raser stormen Hans stadig, og det røde faresignal gælder stadig flere steder i landet onsdag. Det røde varsel er det højeste advarselsniveau, som tages i brug, når menneskeliv kan være i fare.

Onsdag eftermiddag brød dele af en dæmning ved kraftværket i Braskereidfoss sammen.

Beboere i området er evakueret, men i skrivende stund har de norske myndigheder ikke besluttet, hvad næste skridt bliver.

Ifølge TV 2’s meteorolog Peter Tanev kommer det til at tage tid at få bugt med de store vandmasser rundt omkring i landet. Bagefter venter et stort og dyrt oprydningsarbejde.

Regioner forventer eksplosiv stigning i tilskud til dyr medicin

Diabetesmidlet Ozempic har oplevet stor popularitet, siden det kom på markedet i 2018.

Det kan ifølge ekspert skyldes, at medicinen har en vægtreducerende effekt, hvor patienter oplever at tabe sig hurtigt og nemt.

Den stigende interesse for medicinen kan imidlertid skabe problemer for det danske sundhedsvæsen, da regionerne forventer at bruge ca. 1,1 milliard kroner på tilskud til medicin, der indeholder stoffet semaglutid, som for eksempel Ozempic.

Til sammenligning brugte regionerne 642 millioner kroner på det samme sidste år.

Regionernes stigende tilskud til medicinen kan betyde, at der må spares andre steder, da Ozempic er et af de dyreste lægemidler.

Politiet i opsigtsvækkende udmelding efter uro ved stutteri

Rasende demonstranter har i løbet af sommeren flere gange indtaget området omkring et stutteri i Midtjylland.

Demonstranterne beskylder stutteriet for årelang vanrøgt af stutteriets heste, men ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er protesterne nu gået for vidt.

- Vi arbejder nu med flere voldssager samt andre overtrædelser, som relaterer sig til den opmærksomhed, som stutteriet har fået hen over sommeren, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Som en konsekvens af flere optrin mellem demonstranterne og stutteriets ansatte vil politiet nu øge sin tilstedeværelse i området.

Haltende modoffensiv kan tvinge Ukraine til forhandlingsbordet

Amerikanernes tålmodighed med ukrainernes modoffensiv ser ud til at hænge i en tynd tråd.

I hvert fald mener flere højtstående embedsmænd i den amerikanske regering, at regeringstoppen i Kyiv bør overveje at indlede fredsforhandlinger med Rusland – også selvom det måtte resultere i, at Ukraine må give afkald på dele af dets oprindelige territorie. Det skriver CNN.

Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), ser dog på nuværende tidspunkt ingen tegn på, at Vesten er klar til at droppe støtten til Ukraine.

Det kan dog forholde sig anderledes om et år eller to.

Nutella i dansk reklame-brøler

Vi slutter af i den lidt lettere ende.

For i en ny dansk kampagne viser Nutella smukke billeder af danske landskaber på sine glas. Der er dog bare det lille problem, at chokoladefabrikanten er kommet til at bytte rundt på Stevns og Møns Klint.

Det er hverken første eller sidste gang, at nogen er kommet til at bytte rundt på klinterne, siger naturguide ved Geocenter Møns Klint Jan Nielsen til TV 2 Østjylland.

Men hvis du vil lære at skelne mellem dem, kan naturguiden gøre dig klogere her.

Der er Novo Nordisk, og så er der alle andre danske virksomheder. I hvert fald når man ser på, hvor meget de er værd.

Medicinalgiganten har i årevis været Danmarks absolut dyreste selskab på fondsbørsen. Og tirsdag steg Novo-aktierne på få timer med samlet set 425 milliarder kroner.

Det skete efter offentliggørelsen af et nyt lovende studie om selskabets navnkundige fedmemedicin Wegovy.

Men det er langt fra udelukket, at Novo Nordisk har nået toppen.

Sådan lyder vurderingen fra senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen, som har fokus på netop medicinalbranchen.

- Jeg vil jo ikke udelukke, at det her fedmemarked vil vokse endnu mere, end vi forventer. Det kan bidrage til et stærkt vækstmomentum for Novo Nordisk de næste mange år, siger han til TV 2.

Nyt slankemiddel ser ud til at slå Wegovy

Gennem de seneste år er Novo Nordisk rykket op på en 19. plads på listen over verdens mest værdifulde selskaber.

Med en samlet markedsværdi på svimlende 2886 milliarder kroner ligger det danske selskab længder foran globale supertankere som Coca-Cola, Shell, McDonalds og Netflix.

Den dramatiske vækst er blandt andet blevet trukket frem af fedme- og diabetesmidlerne Wegovy og Ozempic.

Men Novo Nordisk har flere andre potentielle guldkalve på vej, fortæller Søren Løntoft Hansen.

Han peger særligt på det lignende middel Cagrisema, som allerede har vist "meget opløftende" resultater.

- I de tidligere studier har det faktisk indikeret vægttab, som kunne pege i retning af 25 procent af kropsvægten. Så det ligner, at de måske har et middel under udvikling, som topper Wegovy, siger analytikeren.

Fedmemedicinen Wegovy giver nemlig kun vægttab på op mod 17 procent af kropsvægten.

Så når Cagrisema er klar til at blive sendt på markedet – formentlig i 2025 eller 2026 – kan det ifølge Søren Løntoft Hansen udvide Novos portefølje af fedmemedicin, så behandlingen kan tilpasses bedre til den enkelte.

Mangel på medicin er ikke Novos ønskescenarie

Før Novo kan skue mod nye horisonter, er det dog "af største vigtighed", at selskabet får udbygget sin produktion, fortæller Søren Løntoft Hansen.

For nuværende går Ozempic og Wegovy som varmt brød, hvilket har givet store problemer med at følge med efterspørgslen.

Det har fået priserne til at svinge voldsomt fra uge til uge, og diabetesmedicinen Ozempic er flere gange endt i restordre.

- Vi arbejder på mange fronter for at løse den nuværende udfordring. Dels udvider vi vores globale produktion, som allerede kører 24 timer i døgnet alle ugens syv dage, lød det i sidste uge fra Novo Nordisk i et skriftligt svar til TV 2.

Ifølge Søren Løntoft Hansen er den vilde efterspørgsel nemlig ikke Novos ønskescenarie.

I stedet, vurderer analytikeren, foretrækker medicinalgiganten formentlig et marked, hvor de nuværende patienter i behandling med de populære midler rent faktisk også kan få fat i deres medicin.

- Ellers opbygger man ikke et sundt marked. Så spytter man bare midler ud til folk, uden at de kan blive i behandlingen, siger han.

Hvordan det så går med at få udvidet produktionen, bliver vi formentlig klogere på torsdag, når Novo Nordisk offentliggør sit halvårsregnskab.

Forældre til gymnasieelever bør tage en grundig snak med deres barn, før de lader teenageren tage til en puttefest.

Den unge kan nemlig møde både gruppepres og krænkelser til de åbne fester, der som oftest mangler opsyn.

Det mener foreningen Danske Gymnasier, som repræsenterer skoler, der udbyder STX og HF.

- Vi oplever, at der særligt hos nye gymnasieelever kan være nogle store forventninger til, hvor meget de skal drikke, og hvor meget de andre drikker, siger foreningens formand, Henrik Nevers.

- Der kan opstå nogle farlige situationer og også krænkelser, hvor det kan være svært at få hjælp. Derfor opfordrer vi forældre til at komme på banen og snakke med deres børn om, hvordan man skal agere.

De såkaldte puttefester finder sted, når et nyt skoleår begynder. Det foregår tit i parker, hvor den måske mest kendte er festen i Dyrehaven i Nordsjælland. Her deltager tusindvis af unge.

Oftest intet opsyn med de unge

Modsat festivaler og fester på skolen, er der som oftest ikke noget opsyn med de unge.

Det øger risikoen for, at tingene løber løbsk, siger Henrik Nevers, der til daglig er rektor på Roskilde Gymnasium.

Han så egentlig helst, at de unge helt droppede puttefesterne.

Hvorfor skal gymnasierne blande sig i arrangementer, der foregår uden for skolen?

- Vi blander os, fordi vi gerne vil have, at de unge mennesker får en så god skolestart som muligt. Det er meget tidligt, at man allerede i sine første skoledage bliver hevet ind i en stærk og for nogle voldsom alkoholkultur.

- Vores erfaring er, at de unge efter bare et par måneder på gymnasiet er bedre klædt på til at være i den her alkoholkultur, siger Henrik Nevers.

Har rykket de unge

Derfor laver mange gymnasier alkoholfrie begivenheder i den første tid.

Det er også anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen, som har opfordret til, at arrangementer på ungdomsuddannelser er uden alkohol i de første to måneder efter sommerferien.

At puttefesterne trods advarsler fortsætter år efter år er ikke et udtryk for, at skolernes egne arrangementer er for dårlige, mener Henrik Nevers.

- Vi har arbejdet meget med alkoholpolitik på gymnasierne og prøver at lave nogle alternativer. Jeg synes faktisk, at man i de sidste fire eller fem år kan se, at vi har rykket de unge.

- Men vi er oppe mod en alkoholkultur, som er meget stærk. Det er svært. Derfor har vi også brug for forældrenes hjælp.

Diabetesmidlet Ozempics enorme popularitet kan vise sig at få konsekvenser for det danske sundhedsvæsen.

For regionerne forventer i 2023 at bruge cirka 1,1 milliard kroner på tilskud til medicin, der indeholder stoffet semaglutid – som for eksempel Ozempic.

Det viser en fremskrivning fra Danske Regioner.

Det er knap en fordobling fra sidste år, hvor regionerne til sammenligning brugte 642 millioner kroner på det samme.

Og med de stigende udgifter er der ifølge flere sundhedsøkonomer ingen vej uden om, at regionerne må spare andre steder.

Et af de dyreste lægemidler

Semaglutid er det aktive stof i Novo Nordisks diabetesmedicin Ozempic og har en appetitnedsættende effekt, hvilket gør, at patienter på Ozempic oplever at tabe sig i vægt hurtigt og nemt.

Det har fået efterspørgslen på lægemidlet til at eksplodere, siden det kom på markedet i 2018.

Men Ozempic er også et af de dyreste lægemidler til behandling af diabetes – i juli kunne man få en enkelt pakke til den nette sum af 2351,75 kroner.

Men det kommer den enkelte dansker ikke til at bøde for alene.

Regionerne betaler nemlig 85 procent af udgifterne til medicinen, hvilket altså afspejles tydeligt i deres udgifter til medicintilskud.

Skræmmende stigning

Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU), kalder beløbet 1,1 milliarder kroner ”skræmmende”.

- Hvis regeringen ikke øger udgifterne til regionerne, så skal pengene findes andre steder i sundhedsvæsenet. Det er simpel logik, siger han.

Det samme mener Lars Ehlers, der direktør i Nordic Institute of Health Economics og sundhedsøkonom..

- Regionerne kan ikke gøre andet end at lægge besparelserne andre steder. Det er klart, at det lægger et pres på dem, siger han.

Pres på de praktiserende læger

Den voldsomme stigning i tilskud til medicin, der indeholder semaglutid, skyldes ifølge sundhedsøkonomerne bestemt ikke, at antallet af danske diabetikere pludselig er fordoblet.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen kan en af forklaringerne på stigningen være, at personer, som ikke har sukkersyge, tager medicinen i brug på grund af den fedmereducerende effekt.

- Min umiddelbare tolkning er, at de praktiserende læger har lidt for let ved at finde receptblokken frem, siger han til TV 2.

Lars Ehlers giver ham ret.

- Jeg tror, der er et enormt pres på de praktiserende læger fra patienterne, som er svært at imødegå. Patienterne vil have semaglutid, fordi det er blevet alment kendt, at der er et vægttab forbundet med det, siger han.

Ifølge ham kan stigningen både være et udtryk for, at praktiserende læger udskriver lægemidler med semaglutid til personer uden diabetes, men også, at personer med diabetes, der i princippet kan behandles med billigere medicin uden semaglutid, efterspørger lægemidler, der indeholder stoffet.

Bliver svært at finde pengene

De stigende udgifter til blandt andet Ozempic vækker stor bekymring hos Annette Roed (S), der er næstformand i Region Midtjyllands Hospitalsudvalg.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det bliver vanskeligt at finde pengene, for vores råderum er ikke særlig stort. Så det bliver svært, siger hun til TV 2.

Hun opfordrer derfor landets praktiserende læger til at stramme op på udskrivningen af Ozempic, og at diabetespatienter skal prøve andre lægemidler, inden de får udskrevet Ozempic.

- Det lader til, at der er en tendens til, at det ikke sker. Og det skal vi i hvert fald have genoprettet, siger hun.

Praktiserende læger tager afstand

Novo Nordisk-slankemidlet WeGovy, der også indeholder semaglutid, er endnu ikke tilskudsberettiget. Hvis det bliver det, slår det ifølge Kjeld Møller Pedersen ”bunden ud af kassen”.

Han frygter dog ikke, at det sker, da Lægemiddelstyrelsen allerede én gang har afvist at gøre lægemidlet tilskudsberettiget.

I fremskrivningen Danske Regioners fremskrivning er indregnet prisstigninger, men tallet 1,1 milliarder kroner er udregnet før den seneste voldsomme prisstigning på Ozempic.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Lægeforeningen, der ikke har mulighed for at stille op, og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der har sendt et skriftligt svar:

- Vi tager afstand fra, hvis præparatet på fejlagtigt grundlag gives til ikke-diabetikere med tilskud fra det offentlige, skriver de.

Mysteriet begyndte som en helt almindelig frokost forrige lørdag.

Dengang åndede alt fred og ro i den lille by Leongatha 100 kilometer sydøst for storbyen Melbourne i Australien.

I et hvidt toetagers hus i byens udkant fik en 48-årig kvinde besøg af sine svigerforældre og et par af svigerforældrenes venner, som hun havde inviteret på frokost.

Den 48-årige kvinde, der bor i det hvide hus sammen med sine to børn, hedder Erin Patterson.

Værtinden

I dag er hendes navn og foto på forsiden af de australske aviser, mens det lokale politi forsøger at finde ud af, hvad der præcis skete i køkkenet før middagen.

Tre af middagsgæsterne er nemlig døde af svampeforgiftning, mens en fjerde gæst er i kritisk tilstand.

Til gengæld fejler hverken Erin Patterson eller hendes to børn noget.

Og såvel de australske myndigheder som de australske medier kæmper lige nu med at forstå hvorfor.

For Erin Patterson siger, at hun elskede sin svigermor lige så højt som sin egen mor, og at de gæster, som blev forgiftet og døde efter besøget, er "de bedste mennesker, jeg nogensinde har kendt".

- Jeg gjorde ikke noget. Jeg elskede dem. Jeg kan ikke begribe, hvad der er sket, sagde Erin Patterson til de journalister, som mandag var mødt op foran hendes hus i Leongatha.

Maveondet

Svigerforældrene Gail og Don Patterson, der begge var 70 år, boede i en landsby 10 kilometer væk, hvor Don Patterson var præst i den lokale baptistkirke.

Under besøget 29. juli havde Gail og Don Patterson følge af Gails søster, den 66-årige Heather Wilkinson og hendes mand, den 68-årige Ian Wilkinson.

Præcis hvad der skete under måltidet, er ikke offentligt kendt, og hvad der blev serveret, er også stadig uklart.

Til gengæld er det sikkert, at der kun gik få timer efter måltidet, inden alle fire gæster begyndte at få ondt i maven.

De fik symptomer på madforgiftning og blev så dårlige, at de måtte på hospitalet næste dag.

Her tog symptomerne til, og lægerne kunne konstatere, at de fire patienter formentlig havde spist giftige svampe.

Ødelægger leveren

Helt konkret frygtede lægerne, at der var tale om svampe af arten amanita phalloides, der også kaldes grøn fluesvamp, og som vokser vildt i området sydøst for Melbourne.

Svampene er ekstremt giftige, og selvom man kun spiser små mængder, er der en alvorlig risiko for, at man mister livet, fordi giften ødelægger leveren.

De fire middagsgæsters symptomer passede med symptomerne på forgiftning fra grøn fluesvamp, som er diarré, mavesmerter, svimmelhed og opkast i et par dage, hvorefter der lader til at være tegn på bedring.

Men netop som patienten ser ud til at være ved at komme sig, indtræffer der ofte leversvigt med døden til følge.

Søstrene Gail Patterson og Heather Wilkinson døde fredag 4. august, mens Don Patterson udåndede lørdag 5. august.

Ian Wilkinson er stadig i live, men er i kritisk tilstand og afventer en levertransplantation.

Helt anderledes så det ud med Erin Patterson og hendes to børn.

Ingen af dem viste tegn på forgiftning.

Opklaringsarbejdet

Hvordan kunne det ske?

Politiet vil ikke udelukke, at der kan være sket noget kriminelt.

Det fortalte efterforskningsleder Dean Thomas fra drabsafdelingen under en pressekonference mandag ifølge avisen The Age.

Han blev spurgt, om Erin Patterson er mistænkt, hvortil han svarede:

- Ja, hun er, og det er, fordi hun lavede maden.

Ifølge Dean Thomas er det uklart, om værtinden selv spiste af maden – og det er også usikkert, om svampene overhovedet var i maden, eller om gæsterne indtog giften på anden vis.

Er det en ulykke?

Ifølge politiets efterforskning ser det ud til, at de to børn fik serveret noget andet end de voksne, og det forklarer, hvorfor de ikke blev syge.

Som en sikkerhedsforanstaltning er børnene nu ifølge ordensmagten midlertidigt fjernet fra deres mor.

- Vi arbejder for at fastslå, hvad der er sket, så vi kan se, om der er sket en forbrydelse, eller om det i denne sag er en slags ulykke, hvor disse mennesker er omkommet ved forgiftning uden at være blevet dræbt af andre. Vi ved det ikke endnu, sagde han.

Flere australske medier har forsøgt at få Erin Patterson til at svare på, hvad hun præcis serverede for sine gæster, men hun har hverken svaret på det eller på, hvor svampene kom fra.

Politiet har ransaget Erin Pattersons hjem, og ifølge avisen Sydney Morning Herald har betjentene beslaglagt en tørremaskine til fødevarer, som nu testes for eventuelle spor.

Mavesygdommen i 2022

Samtidig er der dukket oplysninger op, som sætter yderligere fart på spekulationerne om et eventuelt motiv – hvis Erin Patterson altså overhovedet har begået noget kriminelt.

Det hører nemlig med til historien, at Erin Patterson var separeret fra sin mand, Simon Patterson.

Forholdet mellem de to var dog tilsyneladende uproblematisk, og som det fremgår af historien her, holdt hun tæt kontakt til hans familie.

Men i sommeren 2022 var Simon Patterson alvorligt syg med mavesmerter, der kunne ligne forgiftning.

Dengang skrev han på Facebook, at han havde været ganske tæt på at dø.

- Jeg kollapsede derhjemme og var lagt i kunstig koma i 16 dage, hvor jeg fik foretaget 3 nødoperationer på min tyndtarm plus en planlagt operation. Min familie blev tilkaldt for at sige farvel til mig to gange, da man ikke troede, at jeg ville overleve, skrev han dengang.

Simon Patterson lå på intensivafdelingen i 21 dage, hvorefter han langsomt fik det bedre.

Jaget af pressen

Hvad der var årsag til hans mavesygdom, fremgår ikke af opslaget, og han har ikke udtalt sig til medierne i sagen.

Og det kan ikke udelukkes, at der er tale om et tilfælde.

Sammenfaldet har dog ikke mindsket interessen for sagen i de australske medier.

Tirsdag forsøgte Erin Patterson at forlade sit hjem foran et massivt presseopbud, som bombarderede hende med spørgsmål.

- Den her slags opførsel ender med at sende nogen ud over kanten på en bro, sagde hun.

Da en af journalisterne ville vide, hvordan hun havde det, svarede Erin Patterson:

- Jeg er helt på skideren. Tak, fordi du spørger. I fyre hjælper heller ikke rigtig.

Inden der er gået fem minutter, skal 90 procent af alle opkald til lægevagten være besvaret. Sådan lyder servicemålene for lægevagten i Region Nordjylland.

Men mindst 39 måneder i træk evnede lægevagten ikke at leve op til den målsætning én eneste gang. Det viser en aktindsigt til TV 2.

Aktindsigten gælder perioden fra januar 2020 og frem til og med marts 2023.

TV 2s gennemgang af tallene viser, at lægevagten i de 39 måneder end ikke har været i nærheden af at leve op til servicemålene.

Den måned, der kom tættest på, var januar 2021, hvor 49,3 procent af alle opkald blev besvaret inden for fem minutter.

Og i 22 ud af de 39 måneder var det mellem 11,3 procent og 25 procent af opkaldene, hvor telefonen blev besvaret inden for fem minutter.

TV 2s aktindsigt viser også, at lægevagten i Region Nordjylland det forgangne år har haft 228 dage, svarende til 80 procent af dagene, med en gennemsnitlig ventetid på mere end ti minutter samt 132 dage med en gennemsnitlig ventetid på mere end 15 minutter.

Begge tal er højest af alle regioner.

- Det er ikke tilfredsstillende, det siger sig selv. Tallene taler for sig selv, siger Pia Buus Pinstrup (K), der er formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Nordjylland.

- Vi kan se, at der er en voldsom stigning både i opkald til lægevagten og i 112-opkald. Der er generelt bare mere tryk på sundhedsvæsenet, og det er der også på sygehusene. Det gælder hele vejen rundt. Så det er der selvfølgelig også på lægevagten, og vi skal selvfølgelig prøve at kigge ind i, hvilke håndtag vi kan skrue på, siger hun.

51 måneder i træk

Men Region Nordjylland står ikke alene med det samme problem.

Region Midtjylland opfyldte heller ikke sit eget servicemål 39 måneder i træk. I februar 2023 trådte de nye servicekrav i kraft, men hverken i februar eller marts levede ventetiderne op til dem.

Og Region Sjælland, som ellers har en lavere målsætning om at besvare 80 procent af alle opkald inden for fem minutter, indfriede ikke sin målsætning én eneste gang i 51 måneder i træk. Det svarer til fire år og tre måneder.

Kun Region Hovedstaden og Region Syddanmark har haft måneder, hvor man har indfriet egne servicemål. Begge regioner har gjort det hver fire gange på henholdsvis 51 og 45 måneder.

Og det er et stort problem, at telefonerne ikke besvares hurtigere, mener Morten Freil, der er direktør for landets største patientorganisation, Danske Patienter:

- Vi skal være sikre på i Danmark, at når man bliver akut syg eller er nervøs for det, så har vi også en let adgang til sundhedsvæsenet. Lægevagten er borgernes indgang til sundhedsvæsenet, når der opstår noget akut. Derfor skal vi som borgere kunne være sikre på, at vi kan blive behandlet hurtigt, siger han.

- Det er utrygt, når man ikke en eneste gang kan indfri målsætningen over en så lang periode. Det vidner om, at der ikke er den tilstrækkelige kapacitet. Og det går ud over patientsikkerheden og skaber utryghed blandt borgerne, siger Morten Freil.

Ud over at patienter venter længe i telefonerne på lægehjælp, er der også problemer med opkald, der aldrig når frem.

TV 2 kunne for nylig fortælle, at i alt 922.306 opkald til landes fem lægevagter sidste år blev afbrudt, fordi patienter blev smidt af linjen eller selv lagde på af den ene eller anden årsag. Det svarer til hvert fjerde opkald.

I år er antallet af ikkebesvarede opkald steget yderligere i fire ud af fem regioner. I Region Nordjylland er hvert tredje opkald i 2023 af den ene eller anden årsag blevet afbrudt.

Skruer ned for servicemålene

I Region Nordjylland forsøger man at nedbringe ventetiderne i lægevagten med hjælp fra en akutknap, som giver patienter med behov for hurtig hjælp mulighed for at springe frem i køen.

Derudover rekrutterer man flere yngre læger og forsøger at gøre det muligt for lægerne at koble på telefonsystemet hjemmefra.

Men fra oktober kommer der også nye, forringede servicemål for lægevagten.

Nu skal 95 procent af alle opkald via akutknappen besvares inden for fem minutter. Ved øvrige opkald skal 70 procent besvares inden for 15 minutter og 80 procent inden for 20 minutter.

- Den målsætning, vi havde før, var meget ambitiøs og lidt urealistisk. Derfor har vi lavet en ny lægevagtsaftale med et mere realistisk bud på, hvordan vi kan betjene borgerne, siger udvalgsformand Pia Buus Pinstrup.

Det lyder som om, at målsætningen er blevet mindre ambitiøs?

- Den er måske knap så ambitiøs, men jeg tror også, man er mere realistisk. Hvis størstedelen kan komme til at tale med en praktiserende læge inden for et kvarter, jamen, så tror jeg godt, borgerne i Nordjylland kan forstå det, siger Pia Buus Pinstrup.

Men hvad er en indfriet målsætning værd, hvis servicen er blevet ringere?

- Jeg synes ikke, at servicen er blevet ringere. Dem, der er mest syge, skal have hjælp. Og dem, der er mindre syge, får lov at vente lidt længere.

Men det er ifølge Morten Freil fra Danske Patienter ikke den rigtige vej.

- Regionerne skal arbejde på at overholde målsætningerne, ikke slække på dem, fordi de ikke kan imødekomme dem. Vi synes ikke, at målsætningerne er for ambitiøse, men man har ikke den tilstrækkelige kapacitet, man besvarer ikke telefonerne hurtigt nok, og det går ud over patientsikkerheden i sidste ende og skaber stor utryghed blandt borgerne, siger Morten Freil.

Både Region Syddanmark og Region Midtjylland har lavet nye servicemål i løbet af 2023.