Italien og Spanien bliver nu farvet grønne i Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Det samme bliver følgende regioner i Europa:

Frankrig: Centre – Val de Loire, Bourgogne-Franche-Comté, Hauts-de-France, Pays de la Loire, Bretagne og Nouvelle-Aquitaine Norge: Møre og Romsdal, Vestfold og Telemark og Agder Sverige: Sydsverige Portugal: Madeira

Samtidig ændres Chile, Kuwait og Rwanda til "skraveret orange" grundet betydelige indrejserestriktioner, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

De seneste grønne farvninger knytter sig til et samlet positiv billede for rejselystne danskere, siger direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice Erik Brøgger Rasmussen til TV 2.

- Den gode historie er, at fordi vi er så gode til at lade os vaccinere i Danmark, så kan næsten alle danskere rejse til næsten alle lande i verden.

Lige meget hvor man rejser hen i verden, bør man dog orientere sig på Udenrigsministeriets hjemmeside inden afrejse, siger Erik Brøgger Rasmussen.

Han opfordrer samtidig til, at man altid medbringer mundbind og håndsprit i rejsetasken, og at man orienterer sig om de lokale coronarestriktioner i det land, man rejser til.

Hver fredag opdaterer Udenrigsministeriet sine rejsevejledninger.

Sidste uge kunne danskerne læse, at indrejserestriktionerne til Norge blev lempet og at en række regioner i Frankrig, Italien, Schweiz og Spanien blev ændret fra at være gule til at være grønne.

Gælder primært for ikke-vaccinerede

Er du færdigvaccineret eller tidligere smittet med covid-19, gør de ændrede farver dog ikke den store forskel, da vejledningernes farver primært er rettet mod de borgere, der endnu ikke er vaccinerede.

Når lande og regioner farves grønne, betyder det, at ikke-vaccinerede danske turister kan tage på ferie til dertil uden at skulle testes ved hjemkomsten til Danmark.

”Skraveret orange” betyder, at færdigvaccinerede og erhvervsrejsende uden problemer kan rejse til mange af landene, da smitteniveauet er lavt. Er landet skraveret orange bør man dog undersøge, om rejsen er mulig. Det afhænger nemlig af det enkelte lands indrejseregler, og om du er vaccineret, tidligere smittet eller ikke-vaccineret.

De fleste orange lande, kan man som færdigvaccineret dansk turist godt rejse til. Nogle orange lande har dog betydelige indrejserestriktioner for danske turister – også selv om man er vaccineret.

Det gælder eksempelvis Kina, Vietnam, Thailand, Indonesien, Singapore, Australien og New Zealand. For Thailand gælder dog en særlig regel for Phuket, som er åben for færdigvaccinerede.

Reglerne er meget forskellige fra land til land. Derfor er det vigtigt altid at tjekke ambassadens covid-19 hjemmeside, for at tjekke hvilke indrejserestriktioner der gælder, skriver Udenrigsministeriet.

Fredagens ændringerne i rejsevejledningerne træder i kraft lørdag 2. oktober klokken 16.

Opråb fra rejsebranchen

Siden sidste fredags opdatering er Udenrigsministeriets rejsevejledninger dog blevet mødt med kritik fra rejsebranchen.

Tirsdag gik Danmarks Rejsebureau Forening nemlig ud og rettede en kritik mod, at alle lande udenfor EU per automatik er orange på Udenrigsministeriets kort.

I øjeblikket udarbejder den danske udenrigstjeneste i udgangspunktet kun individuelle rejsevejledninger for lande indenfor EU. Alle destinationer udenfor unionen er frarådet som rejsemål.

Medmindre man er vaccineret - hvilket flere end 76 procent af befolkningen er.

Danmarks Rejsebureau Forening undrer sig derfor over, hvorfor der skal gælde særlige regler for færdigvaccinerede, når der ikke er noget særligt ved at være færdigvaccineret.

- Det kan ikke nytte noget, at man fastholder en vejledning, der gælder for et mindretal af danskerne. For når folk kigger på en orange rejsevejledning, tror de, at de frarådes at rejse, men langt de fleste frarådes ikke at rejse, fordi de er vaccinerede, sagde rejseforeningens direktør Lars Thykier til TV 2 torsdag.

Erik Brøgger Rasmussen, der er direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice, mener dog, at ministeriet gjort reglerne klart for danskerne.

- Og vi gør det meget klart, at færdigvaccinerede kan rejse til hele verden, medmindre et land er rødt. Og lige nu er der ingen røde lande, har han sagt til Ritzau.

Læs hele kritikken i artiklen her.

I tre årtier har der ligget en fantomtegning i en tyk sagsmappe hos kriminalpolitiet i Paris.

Den forestiller en ung mand, der bærer tydelige spor af svær akne i det udtryksløse ansigt.

Hav en rigtig, rigtig god dag

Seriemorderen Le Grélé

En navnløs ung mand, der i mangel af bedre blev kaldt Le Grélé - eller på dansk 'den koppearrede' - og som i årevis har været en af de allerstørste kriminalgåder i Frankrig.

En gåde, der involverer seksuelle overfald på børn ned til syvårsalderen, strangulering af voksne mænd og tortur af unge kvinder.

De første streger på tegningen af den arrede mand blev sat i maj 1986, hvor en mors værste frygt blev til virkelighed.

Lidt over middag 5. maj ringede Suzanne Bloch hjem til sin 11-årige datter Cecile for at sikre sig, at hun var ankommet til familiens lejlighed i Fontainebleau uden for Paris.

Ingen svarede.

Så ringede den bekymrede mor til pigens skole.

Her fik hun at vide, at datteren slet ikke var mødt op.

Manden i elevatoren

Eftersøgningen sluttede samme dag omkring klokken 15, hvor det blodige lig af Cecile Bloch blev fundet i kælderen under den ejendom, familien boede i.

Pigen lå under et tæppe i et mørkt teknikrum, og hun var blevet voldtaget, stranguleret og stukket med en skarp genstand.

De efterfølgende dages afhøringer gav politiet et spor af gerningsmanden, som i de næste 30 år ville dukke op i fransk presse med jævne mellemrum.

Nemlig tegningen.

Den dag, hvor Cecile Bloch blev dræbt, havde hendes storebror Luc Richard mødt en fremmed mand ved elevatoren.

En mand med et arret ansigt på mellem 20 og 30 år, der havde været utrolig høflig.

- Hav en rigtig, rigtig god dag, havde den fremmede sagt, ifølge et senere interview med broderen Luc Richard.

Og det var så de sidste kendte ord fra den mand, der skulle blive en af Frankrigs mest berygtede seriemordere og serievoldtægtsmænd.

Altså indtil nu.

Appetit på mord

Næsten et år senere slog Le Grélé til igen.

Det var 29. april 1987, og denne gang blev grusomhederne blev endnu voldsommere.

Her fik hustruen til en 38-årig lufthavnsmekaniker et chok, da hun kom hjem til familiens lejlighed i Paris og fandt sin mand, Gilles Politi, nøgen og livløs på sengen. Mandens arme, ben og hals var bundet med stramme bælter, og hans liv stod ikke til at redde.

Da lufthavnsmekanikerens hustru ville se, hvad der var sket med parrets au pair-pige, den 20-årige Irmgard Müller, fandt hun pigen død i en køjeseng med spor af voldsom mishandling.

På gerningsstedet lå en Marlboro-cigaret, der mange år senere skulle vise sig at indeholde vitale dna-spor.

Papir fra polaroidfotos på stedet indikerede, at hele affæren var blevet fotograferet.

Men selv om Le Grélé også her havde mødt vidner på vej ind, stod politiet på næsten bar bund.

Senere fulgte yderligere et drab og mindst seks voldtægter.

Blandt andet af en 26-årig kvinde i maj 1987, en 14-årig pige i oktober 1987 og en 11-årig pige i 1994.

Forbrydelser, hvor de biologiske spor peger i retning af samme gerningsmand.

Desuden er der en række uopklarede drab og voldtægter, der måske - måske ikke - blev udført af Le Grélé.

I 1994 forsvandt han pludselig, mens fransk politi stadig forsøgte at danne sig et overblik over, hvilke sager han var indblandet i.

For eksempel kidnapning og drab på fem mindreårige piger i og omkring Paris i 1980'erne hvor der ikke er entydige dna-spor.

Selvom der ikke kom flere drab, har kriminalgåden været omdrejningspunkt for mindst seks tv-udsendelser og to bøger, og der er endda oprettet en hjemmeside, hvor man selv kan lege detektiv.

Her knyttes Le Gréle til hele 21 sager.

Men nu er det for sent at spørge ham, hvilke forbrydelser han præcis stod bag.

Afskedsbrevet

Onsdag 29. september 2021 blev fransk politi nemlig kaldt ud til et selvmord i en lejlighed i Grau-du-Roi syd for Montpelier.

Ifølge de franske aviser Le Parisien, Le Point og Sud Ouest var lejlighedens 59-årige beboer død af en overdosis medicin, og han havde efterladt sig et afskedsbrev.

- Jeg tilstår at være dybt kriminel og have begået utilgivelige handlinger frem til slutningen af 1990'erne, stod der blandt andet i brevet, som Le Parisien bringer et referat af.

Samtidig med at han var "dybt kriminel" havde den 59-årige arbejdet i militærpolitiet og som politibetjent, indtil han for kort tid siden var gået på pension, skriver avisen Sud Ouest.

Ifølge de franske medier stemmer den 59-åriges dna med dna-profilen fra gerningsmanden på flere af Le Grélés gerningssteder.

Seriemorderens selvmord kom kort efter, at han havde fået brev fra sine tidligere kolleger, der stadig arbejdede på sagen.

I et forsøg på at finde nye spor havde politiet nemlig bedt 750 nuværende og tidligere militærpolitifolk, der havde været udstationeret i Paris under Le Grélés hærgen, om at afgive dna-prøver.

Flere af voldtægtsofrene havde nemlig fortalt, at den arrede mand havde udgivet sig for at være betjent, og ordensmagten i Paris besluttede sig for at forfølge sporet. Tidligere under efterforskningen var det blevet slået hen som et påfund fra gerningsmanden.

Men den 59-årige mand dukkede ikke op for at få foretaget en dna-prøve.

Efter at have modtaget indkaldelsen fra politiet 24. september forsvandt han, og 27. september blev han meldt savnet af sin hustru, fordi han var forsvundet fra hjemmet nær Montpellier, hvor parret havde boet i en årrække.

I selvmordsbrevet står der ifølge Le Parisien, at han havde haft "tilskyndelser i fortiden", at han "havde haft det svært i livet", men at han efterfølgende "havde taget sig sammen".

Et enkelt drab havde han dog tilbage i sig efter mere end 25 års pause.

Nemlig mordet på sig selv.

Alle elever over 12 år og ansatte på landet skoler, som endnu ikke er vaccineret mod covid-19, kan nu slippe for at blive testet helt så meget som tidligere.

Fra fredag opfordres de nemlig kun til at blive coronatestet én gang om ugen. Det gælder også for besøgende på skolerne.

Hidtil er de blevet opfordret til to test om ugen.

Opfordring, ikke et krav

De ikke-vaccinerede børn mellem 9 og 11 år opfordres fortsat til en ugentlig test. Langt de fleste skoler foretager selv test på skolen.

Det fremgår af opdaterede retningslinjer for test fra Børne- og Undervisningsministeriet.

- Da der alene er tale om en opfordring til test, må dagtilbud, skoler eller institutioner ikke stille krav om eller føre kontrol med, at opfordringen bliver efterlevet.

- Dagtilbud, skoler eller institutioner må heller ikke afvise børn, elever, ansatte og besøgende, der ikke lader sig teste, står der i de opdaterede retningslinjer.

Den ændrede opfordring til test kommer samtidig med, at testindsatsen snart ændres.

To undtagelser

9. oktober lukker alle lyntestcentre, som de private udbydere står for, rundt i Danmark. Dermed bliver det de offentlige pcr-steder, der primært skal stå for testning. Der er lige nu en daglig testkapacitet på 100.000 daglige pcr-test.

Skolerne fortsætter dog med at teste deres elever og ansatte ude på skolen.

Opfordringen til test gælder ikke for personer, der enten er under 9 år, har været smittet inden for de sidste 12 måneder eller er vaccineret.

Det er kun børn over 12 år, der har mulighed for at blive vaccineret mod corona i Danmark lige nu.

Det er vigtigt, for at skolerne kan holde åbent, at eleverne bliver testet, lød det i september fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Nære kontakter til coronasmittede opfordres fortsat til flere test i dagene efter kontakten med den smittede.

Det voldsomme pres på sygehusene må ikke gå ud over patienternes garanti for behandling.

Det fastslår sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- I Danmark har vi fortsat vores behandlingsgaranti, og det, synes jeg, er en vigtig hjørnesten, så den holder vi fast i, siger han.

Pengene kommer

TV 2 og andre medier har den seneste tid beskrevet, hvordan et sammenfald af udskudte operationer fra prioriteringen af covid 19-pandemien, sygeplejerskekonflikten i sommer og nu en hård efterårssæson med flere infektionssygdomme har lagt landets hospitaler og sygehuse ned.

Eksempelvis har der i Region Sjælland været 3100 flere patienter i sommermånederne i år sammenlignet med samme periode i 2019 – altså før coronapandemien ramte Danmark.

Vi var nødt til at suspendere den under coronaepidimien, men der er vi ikke nu

Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

På et møde med Danske Regioner fredag understregede Magnus Heunicke, at regeringen har tænkt sig at leve op til den økonomiske aftale, parterne indgik i sommer, og derfor er klar til at tilføre sundhedsvæsnet de penge, der er behov for at få reduceret puklerne af udskudte operationer.

Overlæger efterlyser prioritering

Løsningen på sundhedsvæsnets udfordringer handler dog ikke nødvendigvis om økonomien, men derimod om at der slet og ret ikke er personale til at løse de mange opgaver, som har hobet sig op.

I programmet Go’ Morgen Danmark på TV 2 kunne to overlæger fra henholdsvis Odense Universitetshospital og Hvidovre Hospital torsdag fortælle, hvordan de hver dag kæmper med at få afsat de ekstravagter, som de mange patienter kræver.

- Vi kan ikke rigtig se, hvornår det stopper, og hvordan det kan hænge sammen med de personaleressourcer og sengepladser, vi har nu, lød det blandt andet fra overlæge på børneafdelingen i Hvidovre, Helle Christiansen.

Derfor opfordrer hun og andre overlæger sundhedsminister Magnus Heunicke til at prioritere i lægernes opgave.

Sygehusledelsernes ansvar

Det ønsker han imidlertid ikke. Han henviser i stedet til Regionerne og sygehusledelserne:

- Sygehusene har til opgave at prioritere de menneskelige ressourcer hen på de afdelinger, hvor der er mest behov. Det sker allerede i dag med børneafdelingerne og akutafdelingerne, og vi kan se, at der måske i efteråret bliver behov for også at prioritere dem andre steder hen, siger Magnus Heunicke.

Men ville det ikke gøre det lettere for sygehusledelserne, hvis I fra Christiansborg suspenderer behandlingsgarantien i en periode?

- Selve vagtplanlægningen, og hvordan man får det til at gå op, er vi nødt til at overlade til ledelserne på sygehusene. Jeg ved, det er hårdt arbejde at få det til at gå op – især nu. Det, vi kan gøre fra regeringens side, er at sikre, at der er økonomi nok, og det har vi gjort.

Operation må udskydes

Ender det alligevel ikke med, at behandlingsgarantien bliver sat ud af kraft, når der er så lange ventelister på operationer?

- Det er i hvert fald vores ambition, at det ikke skal ske, siger ministeren.

Men det sker vel reelt nu?

- Nej, det gør det ikke. Vi kan se, at det nogen steder er nødvendigt at udsætte nogle operationer, hvor man vurderer, at det kan lade sig gøre.

- Som patient har man så samtidig ret til, hvis man ikke inden for en tidshorisont kan få en operation, at gå videre, hvis der er andre steder at få operationen. Det er en vigtig rettighed i vores sygehusvæsen. Vi var nødt til at suspendere den under coronaepidemien, men der er vi ikke nu, siger Magnus Heunicke.

Opfordrer til influenzavaccine

Under interviewet med TV 2 understreger han flere gange, hvad sundhedseksperter før ham også har sagt, nemlig, at den nuværende situation kun er en forsmag på, hvad der venter senere på året, når influenzasæsonen for alvor ventes at få tag i befolkningen.

Det store spørgsmål er derfor, hvad sundhedsministeren, som den øverste ansvarlige på området, har tænkt sig at gøre for, at sundhedsvæsnet ikke braser sammen til december.

- Eksperter i hele verden siger, at vi har stort set ikke haft influenza i to år, derfor vil det ramme os hårdt i efteråret. Af den grund har vi købt ekstraordinært mange vacciner ind, og min appel til alle er at tage imod vaccinen. Hvis man er over 65 år eller har børn, er den gratis, lyder det fra Magnus Heunicke.

I øjeblikket ligger Danmark helt i front i forhold til at være rustet mod coronavirus.

I hvert fald hvis man læser en ny risikovurdering fra Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol, ECDC.

Agenturet har set på data fra 27 EU-lande, Norge, Island og Liechtenstein, og der placerer Danmark sig som duksen i coronaklassen.

Størst bekymring østpå

Risikovurderingen bygger overvågningsdata fra de sidste måneders pandemi og de forskellige landes håndtering af coronavirussen.

Blandt andet har agenturet vurderet landene ud fra fem parametre - positivprocent, antallet af indlagte, smittefrekvenser, tilfælde blandt folk over 65 år og dødsfald - og givet hvert land en ugentlig score mellem et og ti. Et er bedst, ti er dårligst.

Danmark får en vurdering på 2,8, hvilket er den bedste blandt alle 30 lande. De 2,8 placerer os lige på grænsen til et sted, hvor bekymringen er "meget lav".

Særligt de østeuropæiske lande halter efter i tabellen, som kan ses i bunden af artiklen. Værst ser det ud for Litauen og Rumænien, der er vurderet til henholdsvis 8,5 og 8,8 og ligger på et bekymringsniveau, der betegnes som "meget højt".

Tabellen afspejler også, hvilke lande der har rullet vaccinerne mod coronavirus bredt ud.

Netop andelen af vaccinerede kan blive afgørende for, hvordan pandemien former sig i de kommende måneder, advarer ECDC.

Advarer mod at droppe restriktioner for hurtigt

For hvis landenes vaccinetilslutning ligger under 60 procent, kan det få konsekvenser i form af stigende smittetal hen over efteråret, lyder det.

ECDC-leder Andrea Ammon opfordrer til, at lande med en vaccinetilslutning under 60 procent holder fast i restriktionerne til november for at undgå, at sundhedsvæsenet bliver presset i knæ.

- Prognoser viser, at en kombination af en høj vaccinationsrate og effektive tiltag, der mindsker kontakt mellem mennesker, er afgørende for at reducere risikoen for en stor coronarelateret byrde for sundhedsvæsenet i efteråret, siger hun.

Lige nu er stort set alle nye smittetilfælde af Delta-varianten, og ECDC forudser, at en stor del af efterårets smittede vil være børn.

Derfor bør landene stræbe efter at øge vaccinationsniveauet i alle aldersgrupper for at forhindre, at den mere smitsomme Delta-variant spredes i de kommende måneder, tilføjer Andrea Ammon.

Tre lande har nået målsætning

Helt konkret opfordrer ECDC til, at alle lande når en dækning på 75 procent vaccinerede blandt befolkningen. Som det ser ud nu, er det kun tre lande, der har rundet den milepæl: Portugal, Malta og Island.

Men Danmark er tæt på.

74,5 procent af den danske befolkning - svarende til næsten 4,37 millioner mennesker - er færdigvaccinerede mod covid-19.

Efter måneder med fuld pres på de danske vaccinationscentre, har den danske udrulning tabt pusten de seneste måneder, og i løbet af september er andelen af vaccinerede kun steget ganske lidt.

Derfor har Sundhedsstyrelsen igangsat en række initiativer, der skulle øge vaccinetilslutningen, heriblandt pop op-vaccination på uddannelsesinstitutioner og i supermarkeder.

I alt er der givet mere end 565 millioner vaccinedoser på det europæiske kontinent, og lidt over 60 procent af den samlede befolkning i EU, Norge, Island og Liechtenstein er fuldt vaccineret.

Efter 18 måneder vil Australien fra november tillade sine borgere at rejse til udlandet.

Det fortæller premierminister Scott Morrison fredag.

Dermed bliver et af de strengeste tiltag, der er indført under coronapandemien på globalt plan, nu lempet.

Genåbningen af de internationale grænser vil i første omgang gælde for statsborgere og personer med permanent opholdstilladelse i landet.

Forventning om udenlandske turister

Herefter ventes yderligere ændringer, som sandsynligvis vil give udenlandske rejsende mulighed for at komme ind i landet.

- Det er på tide at give australierne deres liv tilbage, siger Scott Morrison på et tv-transmitteret pressemøde fredag.

Morrison lukkede grænserne til Australien i marts 2020. Siden da har kun et begrænset antal personer fået tilladelse til at forlade landet. Enten som følge af humanitære årsager eller vigtige forretninger.

Statsborgere og personer med permanent opholdstilladelse, som har fået lov til at vende tilbage fra udlandet, har været underlagt en kvotebegrænsning samt 14 dages obligatorisk hotelkarantæne for egen regning.

Kun syv dages karantæne derhjemme

Med genåbningen af grænserne vil borgere, der er fuldt vaccinerede, få lov til at gå i karantæne derhjemme og kun i syv dage.

Borgere, der ikke er vaccineret, skal fortsat i 14 dages hotelkarantæne ved hjemkomst.

Morrison forventer, at hjemmekarantæneordningen vil være oppe at køre i november.

Den australske premierminister har tidligere sagt, at han ønsker, at alle delstatsgrænser og internationale grænser genåbnes, når 80 procent af den voksne befolkning i Australien er vaccineret. Det ventes at ske i slutningen af november.

Der er endnu ikke givet nogen tidsplan for, hvornår Australien vil tillade udenlandske rejsende at komme ind i landet.

Man skal være tidligt ude i år, hvis man vil være sikker på at få købt de julegaver, som familien ønsker sig. Der er i forvejen lang ventetid på alt fra spillekonsoller til sofaer og cykler, fordi der er global mangel på computerchips og containere.

Nu kan leveringstiden for produkter, der er Made in China blive endnu længere og måske også dyrere. Det gælder for eksempel julelys, julekugler, legetøj, barbermaskiner og undertøj.

Der er nemlig udbrudt akut mangel på elektricitet i Kina, og det betyder, at fabrikkerne er tvunget til at skrue ned for produktionen på det værst tænkelige tidspunkt.

Eksportboom

Hovedårsagen er ifølge Ma Jun, som er en af Kinas førende miljøeksperter og leder af ngo’en Institute of Public & Environmental Affairs, at Kinas fabrikker står midt i et eksportboom, som ingen havde regnet med midt i en pandemi.

- Den store efterspørgsel i Europa og USA betyder, at der er mangel på kul i Kina, og derfor er priserne steget. Men kulkraftværkerne har ingen motivation til at øge produktionen, fordi de opererer med et prisloft. Det betyder, at jo mere de producerer, jo flere penge taber de.

Resultatet er, at der ikke bliver produceret elektricitet nok til at holde verdens største produktionsapparat i gang. Derfor er der i flere provinser indført rationering på elektricitet. I den nordligøstlige del af landet har strømafbrydelser også ramt private boligblokke og indkøbscentre.

Verdens største CO2-udleder

Kina er verdens største CO2-udleder og står for 26 procent af verdens samlede udledning. Det skyldes blandt andet, at landet i mere end tre årtier har fungeret som verdens fabrik.

Men der er også en anden forklaring på strømafbrydelserne, som vækker stor glæde hos Ma Jun og andre miljøorganisationer i Kina. Nogle lokalregeringer begrænser nemlig også produktionen på deres kulkraftværker for at spare CO2-udledning.

- Centralregeringen har for nylig strammet grebet om lokalregeringerne og implementerer nu for alvor alle de nye miljøregler og arbejdsregler, som man har vedtaget for flere år siden. De lokale ledere bliver nu målt på deres CO2-reduktion, siger han.

Ambitiøse klimamål

Tidligere blev kinesiske lokalregeringer målt på deres evne til at skabe økonomisk vækst, men Kinas leder, Xi Jinping, har sat et ambitiøst mål om, at Kina skal være CO2-neutral i 2060, og at CO2-udledningen skal toppe i 2030.

Udfordringen er, at Kina stadig får omkring 60 procent af sit energiforbrug fra kul, og der er store strukturelle problemer i landets elnet, som vanskeliggør omlægningen til sol- og vindenergi.

- Der skal ske store forandringer inden for energi og transport. Det er en pinefuld transformation, og den aktuelle mangel på elektricitet er en påmindelse om, at det ikke bliver let, siger Ma Jun.

Det ser ud til, at finske mink snart skal vaccineres mod coronavirus.

Ministeriet for Skov og Landbrug i Finland har torsdag godkendt brugen af en såkaldt minkvaccine, Furcovac, der er lavet særligt til de pelsede dyr.

Den finske pelsdyravlerforening, FIFUR, forventer at begynde at vaccinere landets mink i løbet af de næste par uger.

- Målet med vaccineprojektet er at forhindre fremkomsten af ​​virus på finske farme og dermed bidrage til folkesundheden, står der i en pressemeddelelse fra FIFUR.

Indtil videre er det lykkedes finske minkavlere at holde coronavirus ude af farmene med strenge restriktioner.

Dansk vaccine til mink

Udmeldingen om den finske minkvaccine kommer blot få dage efter, at den danske regering forlængede et forbud mod at holde mink indtil 2023.

Det blev besluttet på baggrund af en vurdering fra Statens Serum Institut (SSI).

Og her blev det netop ikke foreslået, at mink kunne få et skud coronavaccine.

Regeringen bad nemlig eksplicit SSI om ikke at komme med løsningsforslag til, hvordan det kunne være muligt at holde mink på en sundhedsmæssig forsvarlig måde.

Men ét af de forslag kunne sagtens være en coronavaccine. Det vurderer professor Lars Erik Larsen fra sektion for veterinær klinisk mikrobiologi på Københavns Universitet.

- Det ville jo give mening at lave de her forsøg med vaccine, inden den næste risikovurdering skal laves, så forsøgene kan indgå i billedet ved den vurdering, sagde Lars Erik Larsen i den forbindelse til TV 2.

Menneskevaccine og pelsdyrvaccine

Tilbage i oktober sidste år undersøgte Lars Erik Larsen og hans kolleger faktisk muligheden for at vaccine mink mod coronavirus.

Dengang var det meningen at forsøgsvaccinere mink med kasserede partier af vaccine til mennesker, for eksempel vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca.

- Vi havde talt med producenter, som kunne levere vacciner, som var blevet kasseret. Vi skønnede ikke, det ville være etisk i den situation, vi var i på det tidspunkt, at bruge vaccine til mennesker til mink, når der var så mange mennesker, der manglede vaccine, fortalte Lars Erik Larsen til TV 2 onsdag.

Derfor endte man med at droppe forsøget.

Men det dilemma er man kommet ud over i Finland, hvor Furcovac er udviklet specifikt til pelsdyr.

Første land i EU

Finland står derfor til at blive det første land i EU, der vaccinerer mink.

I flere andre lande vaccinerer man allerede mink mod coronavirus.

I Rusland blev en vaccine til blandt andet mink i marts i år ifølge Ritzau godkendt.

I to amerikanske delstater, Wisconsin og Oregon, indledte myndighederne i juli i år massevaccinering af minkbesætninger, skriver lokale medier og myndigheder i de to delstater.

På Fyn kan danskere med hang til fart fra torsdag trykke lidt hårdere på gaspedalen.

Over en strækning på cirka ti kilometer på E20, Fynske Motorvej, mellem Odense og Nyborg må man nu køre 130 i stedet for 110 kilometer i timen.

Mens der bliver trykket på speederen på motorvejene, er der andre steder i samfundet, hvor tempoet viser sig at være mere moderat.

Velkommen til dagens overblik.

Danmark misser mål for vaccinetilslutning

Vi begynder med en status på, hvor glade danskerne egentlig er for at lade sig vaccinere mod coronavirus.

Fredag 1. oktober har stået som en skæringsdato for den samlede vaccineudrulning herhjemme, men dagen før kan de danske sundhedsmyndigheder konstatere, at man ikke får opfyldt sin ambitiøse målsætning.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skulle 90 procent af dem, der har fået vaccinen tilbudt, været vaccineret, men tallene viser, at 86,6 procent har fået stukket en nål i overarmen.

Søren Brostrøm finder det ærgerligt, men erklærer sig samtidig "fantastisk tilfreds" med den tårnhøje vaccinetilslutning, som danskerne trods alt kan mønstre.

Professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen mener også, at Danmark ligger meget højt i vaccinedækning, og at udrulningen har været en succes. Men samtidig påpeger han, at hvert eneste stik tæller i kampen mod pandemien.

Find de seneste tal for antallet af vaccinerede i Danmark i TV 2s vaccineoverblik.

Antallet af indsatte skaber pres på landets fængsler

Mens der nogle steder har været god plads ved vaccinationsstederne, så er pladsen til gengæld trang i landets fængsler.

Derfor bliver der fra politisk hold gjort forsøg på at skaffe mere plads til de indsatte.

Ifølge justitsminister Nick Hækkerup (S) kan både ekstra fængselspladser og flere prøveløsladelser være en mulighed i forsøget på at komme de overfyldte fængsler til livs.

- Allerhelst ville jeg have, at folk skulle sidde i fængsel, helt til de var færdige. Men vi er bare i en situation, hvor vores kriminalforsorg er utrolig presset, siger Nick Hækkerup til TV 2.

Det seneste år er der både blevet færre fængselsbetjente og flere fanger i landets fængsler.

Det betyder, at hver fængselsbetjent i dag tager sig af mere end to fanger i gennemsnit, mens dette tal til sammenligning var 1,4 fanger i 2016.

Britisk politimand får livstid for drab

Vi fortsætter til udlandet og nærmere bestemt England, hvor der torsdag er faldet dom i en opsigtsvækkende drabssag, der har trukket overskrifter.

Den britiske politibetjent Wayne Couzens blev torsdag idømt fængsel på livstid uden mulighed for prøveløsladelse, for kidnapning, voldtægt og drab på den 33-årige Sarah Everard.

Den britiske kvinde blev 3. marts om aftenen samlet op af politibetjenten, der slet ikke var på vagt.

Wayne Couzens foretog en "falsk" anholdelse af Sarah Everard under det påskud, at hun havde forbrudt sig mod coronareglerne i England.

Senere blev hun dræbt, og hendes forkullede rester blev en uge senere fundet i en skov.

Wayne Couzen tilstod drabet i juni.

Far må ikke være værge for Britney Spears

Vi krydser Atlanten og kommer til USA, hvor der er nyt om Britney Spears.

En domstol i Los Angeles har nemlig besluttet, at superstjernens far ikke kan være værge for sin datter.

Det sker med øjeblikkelig virkning, efter Jamie Spears ellers igennem 13 år har fungeret som værge og dermed haft fuld kontrol over sangerindens formue på mere end 380 millioner kroner.

Britney Spears slipper dog ikke for en personlig overfrakke, da domstolen i stedet har udpeget revisoren John Sabel som midlertidig værge.

12. november bliver det afgjort, om værgemålet endeligt skal suspenderes.

En ny dokumentar indeholder flere spektakulære anklager om farens værgemål af superstjernen. Dokumentaren kan ses på TV 2 PLAY fra 1. oktober.

Nordiske lande ønsker bikinien ud af strandhåndbold

Vi runder dagens overblik af i sportens verden, hvor et særligt tøjkrav til kvinder i strandhåndbold længe har vakt international opsigt.

De kvindelige spillere skal, som reglerne er i dag, stille op iført en bikini, mens herrerne skal spille i shorts og undertrøje ifølge Det internationale Håndboldforbund.

Men bikinien skal ikke længere være et krav, mener Dansk Håndbold Forbund, og det synspunkt får opbakning fra alle de andre nordiske lande.

- Kravet er forældet, og man skulle tro, det hørte et andet århundrede til, udtaler kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

De kvindelige håndboldspillere ønsker at kunne spille i shorts ligesom mændene, når de konkurrerer på stranden.

I starten af september gav Sundhedsstyrelsen udtryk for, at målet var at nå en vaccinetilslutning på 90 procent inden 1. oktober.

Dagen før står det dog klart, at det ikke kommer til at lykkes.

Den seneste måned er andelen af vaccinerede nemlig kun steget med 0,6 procentpoint, og ikke de 3,4 som var målet.

Ifølge Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, har det vist sig at være sværere end ventet, at få uvaccinerede danskere overtalt. Det skyldes blandt andet, den misinformation omkring vacciner, der florerer i visse samfundsgrupper.

TV 2 har været på gaden og talt med nogle af de danskere, der endnu ikke er vaccineret.

Fælles for flere af dem er, at de ikke stoler på den information, der kommer fra de danske myndigheder.

Nina Langschwager, social- og sundhedsassistent

Hvorfor er du ikke vaccineret?

- Jeg vil gerne have flere børn, og jeg er bekymret for, at vaccinen påvirker min fertilitet. Jeg føler ikke, vi ved nok omkring, hvad bivirkningerne er på længere sigt, og det gør mig utryg.

Har du læst, at man kan blive infertil?

- Ja. Vi ved generelt ikke noget sikkert om vaccinen. Vi ved kun, at vi kan blive syge af den, men vi ved ikke engang, om den dækker helt.

Ifølge de internationale og danske sundhedsmyndigheder er der ingen sammenhæng mellem coronavaccinen og problemer med fertilitet.

Kan noget ændre din mening?

- Jeg synes, at der er sejt, andre lader sig vaccinere. Jeg er lidt en kylling. Jeg gider ikke lade mig presse, bare fordi jeg arbejder inden for sundhedsvæsenet.

- Hvis der går længere tid og bliver lavet mere forskning, kan det være, jeg vil.

Nick Honoré, betonarbejder

Hvorfor er du ikke vaccineret?

- Jeg har hørt om folk, der er faldet død om efter vaccinen eller i hvert fald er blevet virkelig syge. Det skal jeg ikke bede om.

- Det gør mig utryg, at vaccinen er blevet lavet så hurtigt, fordi der kan ikke være nok forskning bag. Det er derfor, jeg ikke overvejer at blive vaccineret.

Har du hørt om mange, der er døde af vaccinen?

- Jeg synes, man gjorde i starten. Ikke så meget mere, nu hører man mest om dem, hvor det er gået godt.

De danske sundhedsmyndigheder valgte at fjerne AstraZeneca-vaccinen fra det officielle vaccinationsprogram, efter der blev fundet en mulig sammenhæng mellem stik med vaccinen og sjældne tilfælde af blodpropper. Ved de brugte vacciner i Danmark, Moderna og Pfizer, er der ikke fundet sammenhæng mellem vaccination og dødsfald eller alvorlig sygdom.

Kan noget ændre din mening?

- Tvang. Så kan jeg jo blive nødt til det. Men jeg ville være angst, især efter det første stik. Jeg vil hellere bare blive testet regelmæssigt, som jeg har gjort indtil nu.

Lennart Bünger, social- og sundhedsassistent

Hvorfor er du ikke vaccineret?

- Jeg stoler mere på mit egen immunforsvar. Jeg er med på, man skal give en vaccine til de ældre og svage, men jeg har ikke brug for en.

- Jeg er ikke imod vacciner, men jeg synes, det er fornuftigt at være skeptisk overfor det store forbrug af medicin, vi har i Danmark. Jeg er selv i faget og synes, der er rigtig meget medicin.

Kan noget ændre din mening?

- Som min kone siger: det er fint nok at få vaccinen, så længe jeg bare bliver den andensidste. Så jeg venter i hvert fald lidt endnu.

Ilyas Fatah, studerende

Hvorfor er du ikke vaccineret?

- Jeg har allerede haft corona. Derfor tænker jeg, at jeg er immun, og jeg har også coronapas. Mange af mine venner har også været smittet, og vi er lidt blevet enige om at vente, indtil immuniteten udløber.

Kan noget ændre din mening?

- Jeg har tænkt mig at blive vaccineret, når mit coronapas udløber. Men indtil videre føler jeg mig ikke syg, selvom jeg ikke har taget vaccinen, så jeg tænker ikke, det gør det store.

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at en positiv coronatest giver immunitet i 12 måneder, men anbefaler, at alle tidligere smittede bliver vaccineret. Det skyldes, at man ikke ved med sikkerhed, hvor god immuniteten er, hvis man er tidligere smittet, men at den er høj efter vaccine.