Hun har lige gennemført sit maraton nummer 101. Det er i sig selv en præstation, og når man ovenikøbet er født med en spastik lammelse, er det en helt ekstraordinær indsats.

Ikke desto mindre er det, hvad Britt Drud Sørensen fra Kalundborg har klaret på trods af sin diagnose, der retmæssigt hedder cerebral parese.

Hun har hele livet vidst, at motion var vigtigt, for forældrene lagde ikke fingene imellem, hvis hun ikke rigtigt gad dagens træning.

- Det kunne godt være lidt kedeligt med træning to gange om dagen, når man gerne ville ud og lege med alle de andre, men der fik jeg pænt at vide, at vi kunne sagtens droppe det, men så var konsekvensen bare, at jeg ville havne i en kørestol, fortæller Britt Drud Sørensen.

- En hjerneskade forsvinder jo ikke

Nu er hun voksen og bestemmer selv, men det har absolut ikke fået hende til at ligge på den lade sidde. I Kalundborg er hun kendt på gader og stræder, når hun løber ture med sin trehjulede løbecykel.

- Ja, jeg er meget til at genkende. Dem i området ved godt, hvem jeg er, siger hun og tilføjer, at det er helt fint, at folk lægger mærke til hende.

- Jeg har det o.k. med at vise det. Jeg kan jo ikke løbe fra det. Jeg kan jo ikke smide det ned i skraldespanden i morgen og sige, så er det væk. En hjerneskade forsvinder jo ikke.

Kroppen hos mennesker med cerebral parese ældes hurtigere end normalt, og for Britt Drud Sørensen er det derfor et livsvilkår, at hun skal holde sin krop i gang, hvis ikke hendes handicap skal forværres.

Udover at dyrke en masse motion besøger hun den lokale fysioterapeut tre gange om ugen, og her er der ingen tvivl om, at Britt Drud Sørensens gåpåmod har været altafgørende for helbredet.

- Britt er meget flittig. Hvis hun ikke havde været så flittig med sin træning, så havde hun siddet i kørestol nu, siger Benjamin Blume fra Fysiocenter Kalundborg.

Det er ikke noget nyt, at personalet på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital løber stærkt. Det har de altid gjort, fortæller overlæge Henrik Ømark.

Men fordi hele hospitalet er presset lige nu, har han svært ved at sende de akut syge patienter videre i systemet.

Der er nemlig ikke altid sengepladser på de afdelinger, hvor patienterne bør indlægges.

Og det lægger et pres på akutafdelingen, lyder det fra overlægen i 'Go' morgen Danmark'.

- Det er ret vigtigt for en akutafdeling, at vi kan sende patienterne videre, fordi vi kan ikke lukke den dør, hvor patienterne kommer ind, siger han.

De mange pressede hospitalsafdelinger gør, at der kommer en ”overbefolkning nede i akutafdelingen”, som Henrik Ømark kalder det. Det giver problemer, fordi de ikke kan give den behandling, patienterne har brug for hos akutmodtagelsen.

Der er 100 patienter i døgnet

Helle Christiansen, overlæge på børneafdelingen, Hvidovre Hospital

Tendensen ses over hele landet, hvor flere hospitaler har svært ved at følge med.

I Region Sjælland har der været 3100 flere patienter i sommermånederne i år sammenlignet med samme periode i 2019 – altså før coronapandemien ramte Danmark.

Kan ikke afsætte ekstra vagter

På Hvidovre Hospital kan overlæge på børneafdelingen Helle Christiansen genkende det ekstra pres, der er lige nu.

- Der er mange flere patienter, end der plejer at være. Der er 100 patienter i døgnet, inklusiv dem i børnelægevagten. På denne her tid af året har vi normalt mellem 60 og 70, forklarer hun.

På Helle Christiansens afdeling er det især børn med luftvejsinfektioner, der presser på og fylder sengene - altså alle sengene, understreger hun.

For at løse problemet har Helle Christiansen måttet rykke de lidt ældre børn til voksenafdelinger, udsætte ikke-akutte operationer og låne personale fra andre afdelinger.

Vi kan ikke rigtig se, hvornår det stopper

Helle Christiansen, overlæge på børneafdelingen, Hvidovre Hospital

Og hun har svært ved at se, hvordan de kan blive ved med at arbejde på den måde.

- Vi kan ikke rigtig se, hvornår det stopper, og hvordan det kan hænge sammen med de personaleressourcer og sengepladser, vi har nu, fortæller hun.

Vacciner og mere økonomi

Helle Christiansen og Henrik Ømarks beretninger gør indtryk.

Sådan lyder det fra sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Horn Langhoff.

Han anerkender, at hele sundhedsvæsnet lige nu er ekstra presset, og at det har været det længe.

- Der er aftalt med Danske Regioner, at de har den fornødne økonomi til at kunne håndtere, at der er betaling til det sundhedspersonale, som har haft ekstra opgaver i forbindelse med coronahåndteringen, forklarer han.

Regeringen har indkøbt 2,5 millioner influenzavacciner til at afhjælpe presset på sundhedsvæsnet hen over vinteren, lyder det fra Rasmus Horn Langhoff.

Dog anerkender han, at der skal uddannes flere læger og sygeplejersker i fremtiden.

Selvom vi udbyder nogle vagter til ekstra betaling, så bliver de ikke rigtig taget

Helle Christiansen, overlæge på børneafdelingen, Hvidovre Hospital

Men Helle Christiansen og Henrik Ømark kan ikke se, hvordan ekstra økonomi, vacciner eller ekstra medarbejder i fremtiden kan påvirke den situation, de står i lige nu.

De mener ikke, at flere penge vil hjælpe.

For de har ikke nogen at give dem til, lyder det.

- Vi har nogle sygeplejersker, som ikke rigtig kan holde til mere, så selvom vi udbyder nogle vagter til ekstra betaling, så bliver de ikke rigtig taget, fordi de bare er så trætte, forklarer Helle Christiansen.

Efterlyser nye løsninger

Henrik Ømark tror heller ikke på, at flere penge kan løse problemet.

Han tror derimod, at der skal omprioriteres og laves andre løsninger.

- Vi skal eksempelvis kigge på, om vi kan få kommunerne op i gear i forhold til akutområdet. Kan vi finde nogle alternativer til nogle sengepladser på sygehuset, eller kan vi udføre mere avanceret behandling ude i kommunerne gennem akutteams? spørger han.

For efter halvandet år "i det røde felt", som Henrik Ømark kalder det, begynder trætheden at brede sig blandt personalet.

På den lange bane frygter han, at den konstante travlhed vil føre til udbrændthed blandt personalet.

Se debatten mellem Rasmus Horn Langhoff, Helle Christiansen og Henrik Ømark i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Først ville de ikke tage stilling. Men nu har de været ude at undskylde.

Det drejer sig om Landbrug og Fødevarer, der netop har sendt en pressemeddelelse ud, hvor de leverer en ”uforbeholden undskyldning” i kølvandet på en sag om krænkelser i datterselskabet DanBred.

Undskyldningen kommer efter en række kvindelige ansatte i Danbred for en uge siden stod frem med historier om krænkende adfærd og seksuelt chikanerende tilnærmelser fra den tidligere administrerende direktør i virksomheden, der gentagende gange havde befamlet dem til firmafester under samtale og dans.

I forbindelse med afsløringerne ville Landbrug og Fødevarer dog ikke kommentere på sagen.

- Vi henviser til bestyrelsen i DanBred, sagde pressechef Morten Nielsen til Finans.dk.

Men i den nye pressemeddelelse har tonen nu fået en anden lyd.

- Jeg vil gerne sige rent ud, at vi har meget at undskylde over for de krænkede kvinder, resten af DanBreds medarbejdere, vores medlemmer og vores omverden, siger formand i Landbrug og Fødevarer Søren Søndergaard i pressemeddelelsen.

Hændelsesforløbet

Sagen om krænkelserne startede med en intern undersøgelse, der konkluderede, at den tidligere administrerende direktør i DanBred Thomas Muurmann Henriksen i flere år havde været for nærgående over for flere kvindelige ansatte ved firmafester.

Thomas Muurmann Henriksen slap dog med en kraftig advarsel, og kunne - ind til sidste uges omtale i medierne - fortsætte som direktør.

De tre krænkede kvinder gik dog efterfølgende til Landbrug og Fødevarer, som ejer 51 procent af aktierne af DanBred, men her fik de svaret fra Landbrug og Fødevarers svineformand, Erik Larsen, og direktør, Anne Arhnung, at de ikke ville ændre DanBred-bestyrelsens beslutning om at lade direktøren fortsætte.

Onsdag aften i sidste uge - efter historien var blevet offentligt kendt - meddelte DanBred, at Thomas Muurmann Henriksen selv havde trukket sig fra sin stilling.

En beslutning, DanBred-formand Christian Junker meldte ud, at han var enig i.

Lørdag eftermiddag lød det så fra Landbrug og Fødevarer, at selvsamme Christian Junker og resten af DanBred-bestyrelsen var sat fra bestillingen og udskiftet med seks nye medlemmer.

Og som den nyeste udvikling i sagen er Landbrug og Fødevarers undskyldning.

Her siger formand Søren Søndergaard også, at han ville ønske, at Landbrug og Fødevarer havde reageret tidligere.

- Jeg vil blot sige, at med det samlede billede, der tegner sig, så ville jeg ønske, at vi havde reageret langt tidligere. I stedet blev vi desværre medvirkende til at fjerne den tillid og tryghed, der bør være for enhver, der rækker ud efter hjælp. Jeg vil garantere, at vi vil gøre vores yderste som medejere af DanBred for, at alle sager fremover vil blive håndteret rigtigt, siger Søren Søndergaard i pressemeddelelsen.

Mere diversitet og flere trivselsmålinger

Udover undskyldningen iværksætter Landbrug og Fødevarer også en række nye tiltag.

Blandt andet vil erhvervsorganisationen sætte mere fokus på diversitet i bestyrelserne, og der vil blive gennemført trivselsmålinger. Det fremgår af pressemeddelelsen.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Landbrug og Fødevarer for at spørge, hvorfor de først har valgt at tage stilling til sagen nu. Erhvervsorganisationen har dog ikke ønsket at medvirke i et interview torsdag umiddelbart efter at have sendt pressemeddelelsen ud.

Det første halvår af 2021 var der pres på vaccinationscentrene, og danskerne stod glædeligt i kø for at lægge arm til et stik.

Men de seneste måneder har udrulningen tabt pusten, og i løbet af september er andelen af vaccinerede kun steget ganske lidt.

Ifølge direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, skyldes det, at de, som ønsker at blive vaccineret, allerede er blevet det, mens restgruppen kræver meget overtalelse.

Men hvem er det, som ikke vil lade sig vaccinere? Og er det muligt at ændre deres mening?

Det har TV 2 spurgt Michael Bang Petersen om. Han er professor og ansvarlig for Hope-projektet ved Aarhus Universitet, som undersøger danskernes vaner og adfærd under coronapandemien.

Michael Bang Petersen peger på fire konkrete grupper i samfundet, som halter efter i vaccinationstilslutningen.

1. 30-34-årige - særligt mænd

En af de grupper, som skiller sig særligt ud, er de 30-34-årige.

Generelt er vaccinationstilslutningen lavere i denne gruppe, hvor kun 73,3 procent har fået første stik. Og det er særligt mænd i aldersgruppen, der halter efter, fortæller Michael Bang Petersen.

- Mænd har generelt været mindre tilbøjelige til at følge anbefalinger fra myndigheder under pandemien, herunder også at lade sig vaccinere, siger han.

Professoren tilføjer, at det også kan have noget at gøre med, at 30-34-årige var den næstsidste kategori, der blev inviteret til vaccination.

- De tænker måske: nu har jeg klaret mig så længe uden at blive smittet, og alle andre er vaccineret, så jeg springer over, siger han.

2. Børn mellem 12-17 år

En anden gruppe er børn mellem 12-17 år. De blev først en del af vaccinationsprogrammet i juni 2021, og det er en af forklaringerne på, at de halter efter i vaccinationsudrulningen.

Men der er også en anden.

Ifølge Michael Bang Petersen er det børnenes forældre, der bestemmer, om de skal vaccineres, og når det kommer til børn, er vi generelt mere påpasselige med vacciner.

Man skal faktisk helt ind i folks stuer og tale med dem. Alt andet er nyttesløst

Morten Sodemann, overlæge på indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital

- Argumentet med, at vi skal lade os vaccinere for vores medborgeres skyld, holder bare ikke, når det gælder vores børn. Deres helbred vil altid komme først, siger han.

Professoren uddyber, at der generelt stadig hersker usikkerhed i befolkningen omkring langtidsbivirkningerne for børn, selvom Det Europæiske Lægemiddel Agentur og Sundhedsstyrelsen har sagt god for vaccinen.

På nuværende tidspunkt har 62,6 procent af 12-15 årige fået første stik.

3. Personer i udsatte boligområder

En tredje gruppe, som Michael Bang Petersen peger på, er personer i udsatte boligområder.

De er blevet nævnt flere gange under pandemien, både fordi smitten har været særligt høj blandt den gruppe, men også fordi andelen af vaccinerede er mærkbart lavere i udsatte boligområder.

Ifølge Morten Sodemann, som er overlæge på indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital, skyldes gruppens vaccineskepsis flere ting. Blandt andet at de har et lavere uddannelsesniveau, og at der florerer meget misinformation.

Derudover er der en grundlæggende mistillid til de danske sundhedsmyndigheder.

- Vi har ikke meget på tillidskontoen. Mange i udsatte boligområder føler sig uden for fællesskabet og det danske samfund generelt, siger Morten Sodemann til TV 2.

Ifølge ham giver det mange en følelse af, at de ikke "skylder det danske samfund" at lade sig vaccinere for andres skyd.

4. Tidligere smittede

En mere overordnet kategori er tidligere smittede.

Ifølge Michael Bang Petersen er der en del, som ikke mener, det er nødvendigt at lade sig vaccinere, hvis de tidligere har haft corona.

- Da der var krav om coronapas, havde tidligere smittede allerede status som immun, og heller ikke nu oplever de noget særligt behov for vaccinen, siger han.

Også SSI er opmærksom på problemet.

I en rapport fra august, fremgår det, at der generelt er lavere vaccinetilslutning blandt tidligere smittede end resten af befolkning. Det skyldes blandt andet, at flere tidligere smittede "fejlagtigt tror, at det ikke er nødvendigt for dem at blive vaccineret", skriver SSI.

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at en positiv coronatest giver immunitet i 12 måneder, men anbefaler, at alle tidligere smittede bliver vaccineret.

Ændring kræver personlige samtaler

Med de fire kategorier på plads, er der kun tilbage at spørge: Er det muligt at ændre deres mening?

Det mener både Michael Bang Petersen og Morten Sodemann, at det er. Men det kræver en anden tilgang end i dag.

Ifølge Michael Bang Petersen har vi længe haft den opfattelse, at mange ikke lod sig vaccinere, fordi de var dovne, og det har vi blandt andet forsøgt at løse med pop up-vaccinationssteder tæt på borgerne. Men det handler slet ikke om dovenskab.

Hope-projektet slår fast, at det i høj grad skyldes, at der florerer en masse misinformation om vacciner. Og derfor er det nødvendigt med mere personlig kontakt til de uvaccinerede, mener professoren.

Han peger eksempelvis på, at man kan finde særlige repræsentanter, som henvender sig til de 30-34-årige eller personer i udsatte boligområder. Det mest effektive løsning ville ifølge ham dog være en samtale mellem den uvaccinerede og en sundhedsfaglig.

- Man skal møde borgeren i øjenhøjde og lytte til begrundelserne for ikke at blive vaccineret. Flyvske kampagner og alt det andet batter ikke længere, siger han.

Michael Bang Petersen understreger, at sådan en løsning er utrolig omkostningstung, og derfor skal fordele og ulemper opvejes.

Også Morten Sodemann mener, at personlige samtaler er måden at få flere i udsatte boligområder til at lade sig vaccinere.

- De sundhedsfaglige skal meget tættere på de her miljøer, hvis det skal lykkes. Man skal faktisk helt ind i folks stuer og tale med dem. Alt andet er nyttesløst, siger han.

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet officielt at udfase de hjælpepakker, der blev indført for at holde hånden under erhvervslivet under covid-19 epidemien.

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse. Der vil fortsat være hjælp til de allerhårdest ramte virksomheder.

- Vi lever nu i et samfund uden coronarestriktioner. Og det har stor betydning for danske virksomheder, der langt størstedelen af vejen har fået hjulene i gang igen.

- Derfor vil regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier også holde fast i at udfase langt størstedelen af hjælpepakkerne nu, skriver erhvervsminister Simon Kollerup (S) i meddelelsen.

Næsten alle partier med

Aftalen om at udfase hjælpepakkerne er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative og Alternativet.

Under coronaepidemien er der givet hjælp og lån til erhvervslivet for milliarder af kroner. I takt med, at befolkningen er blevet vaccineret og restriktionerne er ophørt, har økonomien taget et voldsomt opsving.

Det i en grad, hvor der nu er mangel på arbejdskraft i en lang række sektorer.

- Lige nu står vi langt stærkere, end vi havde turdet håbe for bare nogle måneder siden. Det skyldes en ansvarlig økonomisk politik og en kæmpe indsats fra alle danskere og erhvervslivet, skriver Simon Kollerup.

Ramte virksomheder kan fortsat få hjælp

Partierne er dog enige om at forlænge hjælpen til erhverv, der fortsat er hårdt ramt. Eksempelvis turismeindustrien, der fortsat kæmper med andre landes rejserestriktioner.

Virksomheder, der fortsat oplever fald i omsætningen på over 45 procent vil derfor fortsat kunne få dækket faste omkostninger året ud.

- Mange virksomheder i turist- og oplevelseserhvervet har tomme pengekasser efter to somre med få internationale turister og rejserestriktioner i Danmark og udlandet.

- Det er derfor meget vigtigt og glædeligt, at kompensationsordningerne til de hårdest ramte brancher bliver forlænget året ud, så vi ikke taber virksomheder og arbejdspladser, skriver Henriette Søltoft, vicedirektør i Dansk Industri, i en kommentar.

En mand er blevet anholdt in absentia i forbindelse med tirsdagens kraftige eksplosion ved en beboelsesejendom i det centrale Gøteborg.

Det oplyser svensk politi i en pressemeddelelse torsdag.

Her fremgår det også, at politiet ikke på nuværende tidspunkt ved, hvor den pågældende mand befinder sig.

Men torsdag eftermiddagen har flere politiaktioner med forbindelse til sagen været i gang i Gøteborg.

Aktioner flere steder

Omkring klokken 14.30 rykkede politiet talstærkt ud til et sundhedshus i bydelen Olivedal. Ifølge politiet var der indgået en bombetrussel, hvilket førte til, at et område blev afspærret og personale og patienter evakueret.

Kort efter klokken 17 har politiet dog ophævet afspærringerne ved sundhedshuset og afblæst truslen.

Over for Sveriges Radio bekræfter politiet, at der er en forbindelse til tirsdagens eksplosion.

Politiet har også haft gennemført en stor politiaktion ved en adresse i bydelen Annedal.

Her ransagede politiet en lejlighed, hvor en af den eftersøgte mands venner bor, skriver Expressen.

Ifølge politiets pressetalsmand, Christer Fuxborg, har manden ofte opholdt sig på stedet, men det var ikke tilfældet torsdag.

Begrundet mistanke

Svensk politi har endnu ikke villet uddybe, hvorfor den pågældende mand er under mistanke.

I pressemeddelelsen fremgår det, at politiet stadig er i gang med den indledende efterforskning, men at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen indikationer på, at eksplosionen har forbindelse til bandekriminalitet.

- Vi har hele tiden arbejdet ud fra, at nogen med overlæg placerede en genstand ved bygningen for at forårsage brand eller stor ødelæggelse, men vi ved endnu ikke, hvad der forårsagede eksplosionen, sagde Anders Börjesson fra politiet i Gøteborg ifølge SVT på et pressemøde torsdag eftermiddag.

Politiet siger dog, at der er begrundet mistanke mod den eftersøgte mand.

Medier: Stod til at ryge på gaden

En lang række svenske medier erfarer uafhængigt af hinanden, at der er tale om en mand på omkring 55 år, som selv boede i ejendommen, der tirsdag blev ramt af eksplosionen.

Både SVT, Expressen og Göteborgs-Posten skriver, at motivet kan være en fraflytningssag.

Ifølge medierne boede manden i en lejlighed tilhørende sin mor, men ejendommens ejer skal i flere måneder have forsøgt at få dem smidt ud af lejemålet. Efter planen skulle udsmidningen have været gennemført tirsdag 28. september klokken 09.00.

- Hvis du ikke flytter frivilligt, bliver du smidt ud, lød det i et brev fra fogeden ifølge SVT.

Omkring klokken 04.48 selvsamme morgen fandt eksplosionen sted.

Den medførte brand og stor rødudvikling i bygningen, og 140 lejemål blev beskadiget. 16 personer blev kørt til behandling på hospitalet, hvoraf fire blev meldt alvorligt sårede.

Onsdag ønskede ejendomsejeren Ernst Roséns administrerende direktør, Linda Pettersson, ikke at oplyse, om der var nogen kendt trussel mod virksomheden.

- Det kan jeg ikke kommentere, sagde hun til Expressen.

Tiltalt for chikane

Manden, som nu eftersøges, er ifølge de svenske medier ikke et helt ukendt navn for politiet.

Aftonbladet og Expressen skriver, at manden for nylig blev tiltalt for at have fulgt efter og chikaneret en leder fra det plejehjem, hvor hans mor nu bor.

Ifølge anklageskriftet opstod der en konflikt på baggrund af coronarestriktioner, da plejehjemmet blev lukket for besøg, hvilket den nu mistænkte mand nægtede at acceptere.

Manden skal ifølge Expressen både have råbt af personalet og have skrevet flere vrede breve til dem. Han har også lagt sag an mod plejehjemmet, skriver avisen.

Dagens Nyheter skriver, at der netop ligger et plejehjem i forbindelse med det sundhedshus, som torsdag blev udsat for en bombetrussel, og lederen af hjemmet bekræfter over for avisen, at der er en kobling mellem stedet og tirsdagens eksplosion.

Dårligt arbejdsmiljø hører ingen steder hjemme.

Sådan lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen.

Hun har den seneste uge nægtet at kommentere på TV 2s afsløring af store problemer med krænkelser, mobning og stress på partiets landskontor, men siger nu, at hun har kendt til problemerne i "noget tid".

- I Enhedslisten tager vi det meget alvorligt, når der er udfordringer med arbejdsmiljø. Ligegyldigt om det er i vores egen organisation eller andre steder. Og der er jeg helt overbevist om, at den ansvarlige ledelse, som landskontoret jo er, har håndteret de her sager, siger Mai Villadsen og tilføjer:

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at håndtere sagen.

Konflikter og manglende tillid

TV 2 kunne i sidste uge gennem en aktindsigt afsløre, hvordan Arbejdstilsynet i april konstaterede, at medarbejdere oplevede krænkende handlinger og mobning.

Op mod halvdelen af de ansatte fortalte, at de har følt sig stressede, og flere var langtidssygemeldte. Kontrollanterne beskrev arbejdsmiljøet som både konfliktfyldt og præget af manglende tillid.

Problemerne var så grelle, at Arbejdstilsynet påbød Enhedslisten at få en ekstern rådgivningsvirksomhed til at lave en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet beskriver blandt andet, at de ansatte oplever et stort arbejdspres på grund af "skiftende politiske krav", "udefrakommende hasteopgaver" og "ambitiøse ansatte", der anser arbejdet som "mere end blot et arbejde, men også politisk hjerteblod, som gør det svært at gå på kompromis".

Vil undgå "utidig indblanding"

Ifølge Ekstra Bladet modtog partiets gruppeformand, Peder Hvelplund, allerede i oktober 2020 et fire sider langt fortroligt advarselsbrev om det dårlige arbejdsmiljø på partiets landskontor.

Et brev, som Mai Villadsen først fik kendskab til, da hun kunne læse det i avisen, siger hun.

Det er den ansvarlige ledelse på landskontoret, der har ansvaret for at sikre et godt arbejdsmiljø

Mai Villadsen (Ø), politisk ordfører

Mai Villadsen fastslår imidlertid, at det i hendes optik ville være "utidig indblanding", hvis hun fra Christiansborg skulle "diktere", hvad der fremadrettet skal gøres på landskontoret.

- Det er den ansvarlige ledelse på landskontoret, der har ansvaret for at sikre et godt arbejdsmiljø dér, og det er jeg overbevist om, at de har arbejdet på i mange måneder for at sikre. Blandt andet med opbakning fra forretningsudvalget, siger hun.

Sundhedsstyrelsen satte i starten af september et "ambitiøst mål" for den danske vaccinetilslutning.

Således skulle 90 procent af den danske befolkning, der kunne få vaccinen tilbudt, være vaccineret 1. oktober.

Torsdag må direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm erkende, at målet ikke bliver opfyldt.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi ikke nåede de 90 procent. Jeg vidste godt, at det var et meget ambitiøst mål, siger han til TV 2.

Siden 6. september er vaccinetilslutningen i landet steget med 0,6 procentpoint og ligger dermed på 86,6 procent dagen før skæringsdatoen for målsætningen.

Direktøren er dog overordnet set "fantastisk tilfreds" med vaccinetilslutningen, som han karakteriserer som "tordnende høj".

Stopper aldrig med at øge vaccinetilslutning i Danmark

Kampen med at få de danske borgere til at lade sig vaccinere stopper ikke med skæringsdatoen for målsætningen.

Det er et arbejde, Sundhedsstyrelsen aldrig stopper med, fastslår Søren Brostrøm.

- Vi holder ikke op. Jeg tror aldrig, at Sundhedsstyrelsen holder op med at lave indsatser for at få øget vaccinetilslutningen i Danmark. Både for corona, men også for sygdomme som influenza.

Sundhedsstyrelsen vil bruge alle erfaringerne fra covid-19-forløbet med landets kommuner for at få folk til at lade sig vaccinere.

Spurgt ind til om Søren Brostrøm mener, at det er pengene, ressourcerne og tiden værd, så er svaret utvetydigt ja.

- Vacciner er noget af det allermest omkostningseffektive forebyggelse, vi har, siger han.

Ekspert: - Hver eneste vaccinerede betyder noget

Vaccineudrulningen i Danmark må overordnet anses som en succes. Men det betyder ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, ikke, at det er ligegyldigt, at målet om de 90 procent ikke blev nået.

- Vi ligger meget højt i vaccinedækningen, men det er klart, at for hver enkelt borger, der bliver vaccineret, desto bedre er kontrollen over epidemien fremadrettet, siger han.

Han påpeger, at en af årsagerne til, at man skal blive ved med at forsøge er, at der er en ujævn fordeling af de ikkevaccinerede i landet.

- Det giver nogle udfordringer, fordi de uvaccinerede ofte er dem, som har meget høj social aktivitet og derfor kan sprede virusset mellem hinanden, siger han.

Sæson for smitte

Med influenzasæsonen i sigte og erfaringerne fra coronaens smitteudviklingen i vinterhalvåret, mener Søren Brostrøm, at der er "alt mulig god grund til at fortsætte arbejdet med at få flest muligt vaccineret"

Dermed ser vi ind i en tid, hvor sundhedsvæsenet igen bliver presset, og som det ser ud nu, er det særligt de ikkevaccinerede, der indlægges med alvorlig sygdom, lyder det.

- Det, vi ser nu i forhold til indlæggelser og sygdom, er, at det først og fremmest sker blandt de uvaccinerede. De, der ligger der og er alvorligt syge, er ikke vaccinerede, siger han.

Vaccineskepsis bremser udviklingen

Sejlivede myter om covid-19 kan være en af årsagerne til, at den danske befolkning endnu ikke har nået målet om vaccinetilslutningen på 90 procent.

Det mener Michael Bang Petersen, der er professor og ansvarlig for Hope-projektet ved Aarhus Universitet, som undersøger danskernes vaner og adfærd under coronapandemien.

- Vi har haft et meget stort fokus på at gøre det nemt at blive vaccineret i Danmark. Men vores undersøgelse viser, at en af barriererne er nogle bekymringer, som folk har omkring vaccinerne, som hviler på nogle ikke helt korrekte opfattelser af vaccinernes sikkerhed, siger han.

Derfor påhviler der ifølge Michael Bang Petersen fortsat myndighederne et stort informationsarbejde for at nå ud til den skeptiske del af befolkningen.

I starten af september oplyste Sundhedsstyrelsen, at Danmark "nok skulle nå" målet om 90 procent vaccinerede blandt dem, der kunne få vaccinen tilbudt, inden 1. oktober.

Men det er ikke tilfældet.

Det står nu klart, dagen før deadline, hvor 86,6 procent har taget imod tilbuddet om at modtage første vaccinestik.

Da Sundhedsstyrelsen kom med udmeldingen 6. september, havde 86 procent af alle inviterede fået første vaccinestik.

For at nå målet iværksatte Sundhedsstyrelsen en række initiativer, der skulle øge vaccinetilslutningen, heriblandt pop op-vaccination på uddannelsesinstitutioner og i supermarkeder.

Indsatsen var dog ikke effektiv nok, da antallet af vaccinerede blot er steget med 0,6 procentpoint, og altså ikke de forventede 3,4 procentpoint.

Vaccineskepsis bremser udviklingen

Sejlivede myter om covid-19 kan være en af årsagerne til, at den danske befolkning endnu ikke har nået målet om vaccinetilslutningen på 90 procent.

Det mener Michael Bang Petersen, der er professor og ansvarlig for Hope-projektet ved Aarhus Universitet, som undersøger danskernes vaner og adfærd under coronapandemien.

- Vi har haft et meget stort fokus på at gøre det nemt at blive vaccineret i Danmark, men vores undersøgelse viser, at en af barriererne er nogle bekymringer, som folk har omkring vaccinerne, som hviler på nogle ikke helt korrekte opfattelser af vaccinernes sikkerhed, siger han.

Derfor påhviler der ifølge Michael Bang Petersen fortsat myndighederne et stort informationsarbejde for at nå ud til den skeptiske del af befolkningen.

Fertilitet og mangel på sikkerhed fylder hos ikkevaccinerede

Et eksempel på befolkningens bekymringer fra undersøgelsen er, at knap hver tredje dansker tror, at vaccinerne ikke er testet lige så grundigt som anden medicin.

Den holdning bliver delt af over halvdelen af dem, der har sagt nej til tilbuddet om en vaccine.

- En af de underliggende faktorer bag vaccineskepsis er, at man ikke har samme tillid til sundhedsmyndighederne som den gennemsnitlige dansker. Information om vaccinerne kommer derfor som regel fra sociale medier eller bekendte, siger Michael Bang Petersen.

Vaccinernes påvirkning af fertilitet er en anden myte, som ifølge undersøgelsen vægtes højt hos de personer, der har takket nej til vacciner mod covid-19.

I undersøgelsen fremgår det, at 5 procent af den danske befolkning tror, at fertiliteten kan blive påvirket af vaccinerne. Tallet ligger på 19 procent blandt personer, der har fravalgt at lade sig vaccinere.

Michael Bang Petersen mener, at der fortsat er noget at vinde ved yderligere information. Han påpeger dog, at oplysningen skal ske via personlig kontakt til den mere skeptiske og bekymrede del af befolkning.

Fire scenarier for epidemiens udvikling

En ekspertgruppe under Statens Serum Institut (SSI) præsenterede mandag 20. september fire scenarier for, hvordan epidemien vil udvikle sig.

Det værste scenarie viser, at der kan være over 4000 dagligt smittede i løbet af dette efterår og vinteren. Det var så mange, der blev smittet, da epidemien var allerværst.

Det mildeste scenarie med den nuværende samfundsaktivitet viser, at vi kan komme op på omkring 1500 dagligt smittede senere på året. Også her er det primært de ikkevaccinerede, der driver smitten.

Til trods for at danskerne ikke har nået målet om vaccinetilslutning på 90 procent, tilskriver SSI de mere positive udsigter for efteråret det relativt høje antal vaccinerede.

De har vidst det siden august.

Og lige om lidt falder hammeren for 593 ansatte hos det amerikanske flyselskab United Airlines.

De har ikke villet lade sig vaccinere mod coronavirus, og på den baggrund står de nu alle overfor en fyreseddel.

Det har United Airlines meldt ud tirsdag, skriver CNN.

- Det har været en utroligt svær beslutning, men sikkerhed og de ansattes sundhed har altid været vores førsteprioritet, siger Scott Kirby, som er administrerende direktør hos United Airlines, ifølge CNN i et brev til sine ansatte.

Den ene farlige procent

United Airlines meldte ud i august, at de ville fyre de af deres medarbejdere, som ikke senest 27. september havde fremvist bevis på, at de var færdigvaccinerede mod coronavirus.

Please, please bliv vaccineret. Bliv vaccineret nu

Joe Biden, USA's præsident

Det havde 67.000 af flyselskabets ansatte gjort, mens 2000 havde angivet religiøse eller helbredsmæssige grunde til ikke at lade sig vaccinere - hvilket virksomheden godtog.

Tilbage står nu omtrent én procent af virksomhedens ansatte, som ikke vil vaccineres, og som snart ikke er ansatte længere.

Og hvis den ene procent skal fyres for at holde de resterende medarbejdere sunde og raske, må det desværre være således, lyder det fra direktøren.

- Alle er mere sikre, når alle er vaccinerede, og vaccinekrav virker, skriver Scott Kirby i brevet.

Et andet amerikansk flyselskab, Delta Airlines, har øget prisen på deres sundhedsforsikring for uvaccinerede medarbejdere med 200 dollars om måneden – knap 1300 kroner – fra 1. november og fremefter.

Det skriver The New York Times.

Udbredt blandt virksomheder og hospitaler

Flyselskabernes to forskellige modeller, der skal forsøge at få medarbejdere til at smøge ærmet op, er langt fra unikke.

For mens vaccinekrav til ansatte på arbejdspladser ikke er videre udbredt i Danmark, har mange private virksomheder såvel som offentlige arbejdspladser i USA taget midlet i brug.

I slutningen af august havde 14 procent af de amerikanske arbejdsgivere indført - eller planlagt at indføre - krav om vaccination for medarbejdere, der ønskede at møde fysisk op på arbejde.

Siden er flere kommet til.

Facebook, Google, Ford, Walmart samt adskillige andre store virksomheder kræver via trussel om fyring eller andre sanktioner, at deres medarbejdere lader sig vaccinere, skriver NBC News.

Det samme gælder for flere private hospitaler og plejehjem i USA.

Flere steder har det udløst juridiske slagsmål, men svaret har relativt endegyldigt udmøntet sig til arbejdsgivernes fordel.

Udbredt vaccineskepsis

De private og offentlige arbejdsgiveres krav om, at deres medarbejdere lader sig stikke, kommer i en tid, hvor USA kæmper for at få en større andel af befolkningen vaccineret.

- Please, please bliv vaccineret. Bliv vaccineret nu, næsten tryglede den amerikanske præsident Joe Biden på et pressemøde tilbage i juli.

Og for nylig ændrede præsidenten strategi fra at trygle til at beordre.

Joe Biden underskrev nemlig tidligere i september et dekret, der dikterede, at såfremt landets offentligt ansatte ønskede at møde på arbejde, skulle de lade sig vaccinere.

Det ventes at berøre op mod 100 millioner amerikanere.

USA halter bagefter

Mens landet hurtigt tog den internationale vaccineførertrøje, da vaccinerne blev vidt tilgængelige i begyndelsen af 2020, begyndte USA med tiden at få udfordringer med udbredt modvilje mod vaccinerne.

Selv da de amerikanske sundhedsmyndigheder i slutningen af august gav en fuld godkendelse til Pfizer-BioNTech-vaccinen, der indtil da kun havde været nødgodkendt.

I øjeblikket er 55 procent af den amerikanske befolkning færdigvaccineret – i Danmark er det tal 74,5 procent.

Både smittetal og indlæggelsestal i USA har den seneste uge været for nedadgående, men siden starten af august har der konsekvent været mere end 100.000 nye daglige smittetilfælde.

28. september er der rapporteret om 2026 covid-19-relaterede dødsfald det seneste døgn.

Ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder har langt de fleste covid-19-relaterede indlæggelser og dødsfald ramt uvaccinerede borgere.