Tirsdag forlængede regeringen et forbud mod at holde mink indtil 2023 på baggrund af en vurdering fra Statens Serum Institut (SSI).

Regeringen bad eksplicit SSI om ikke at komme med løsningsforslag til, hvordan det kunne være muligt at holde mink på en sundhedsmæssig forsvarlig måde.

Et af de forslag, som måske kunne være kommet i spil, er vaccine af mink. Og det havde professor Lars Erik Larsen fra sektion for veterinær klinisk mikrobiologi på Københavns Universitet gerne set undersøgt.

Allerede i oktober sidste år begyndte han og andre forskere at undersøge muligheder for, hvordan minkbranchen kunne komme i gang igen ved at vaccinere mink mod coronavirus.

Ifølge Finans holdt forskerne blandt andet møde med Fødevarestyrelsen om en vaccinationsstrategi.

Men så traf regeringen beslutningen om, at alle mink i Danmark skulle aflives.

- Så gav det ikke mening at gennemføre forsøg med vaccine, og der var heller ikke penge til det, siger Lars Erik Larsen.

Men planerne for forsøgene er klar, og med en tilladelse til at importere mink til forsøg med vaccine og en bevilling, som finansierer forsøgene, vil Lars Erik Larsen og de andre forskere kunne komme i gang.

- Det ville jo give mening at lave de her forsøg med vaccine, inden den næste risikovurdering skal laves, så forsøgene kan indgå i billedet ved den vurdering, siger Lars Erik Larsen.

Kasserede partier

Da planerne blev udarbejdet sidste år, var det meningen at forsøgsvaccinere mink med kasserede partier af vaccine til mennesker.

- Vi havde talt med producenter, som kunne levere vacciner, som var blevet kasseret. Vi skønnede ikke, det ville være etisk i den situation, vi var i på det tidspunkt, at bruge vaccine til mennesker til mink, når der var så mange mennesker, der manglede vaccine, siger Lars Erik Larsen.

Jan Pravsgaard Christensen, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, bekræfter, at mink også kan vaccineres med vacciner, der egentlig er udviklet til brug for mennesker.

- Der er formentlig intet til hinder for at for eksempel Johnson & Johnson-vaccinen og AstraZeneca kan bruges til mink. Minks receptorer ligner menneskers, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Bekymring skal elimineres

Han peger på, at der stadig er en væsentlig indvending mod at vaccinere mink mod coronavirus.

- Bekymringen er, at smitte med coronavirus kan risikere at brede sig fra dyr til mennesker. Den risiko skal jo under alle omstændigheder elimineres, inden man vaccinerer det første dyr, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Men han mener godt det for eksempel ville kunne lade sig gøre at isolere en lille flok mink og vaccinere dem.

En mulighed, der kunne åbne op for, at Danmark fra 2023 kunne tillade minkhold til avl, ligesom Sverige og Italien, der også har midlertidige forbud mod minkhold.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) mener imidlertid, at det er for tidligt at se på, om man kan starte minkavl op med forskellige forholdsregler:

- Den chance over for danskernes liv og helbred er vi simpelthen ikke villige til at tage. For os i regeringen er sundhed og sikkerhed for danskerne det allervigtigste

Ifølge ministeren vil regeringen - hvis den beslutter at åbne op for minkavl igen - til den tid se på, hvordan man kunne gøre det.

- Men det er for tidligt at gøre nu. Og det vil være en uhensigtsmæssig brug af samfundets i øvrigt knappe ressourcer at gøre nu, hvor vi ikke vil åbne op og løbe den risiko, siger Rasmus Prehn.

Mink vaccineres i Rusland og USA

I flere andre lande vaccinerer man allerede mink mod coronavirus.

I Rusland blev en vaccine til blandt andet mink i marts i år ifølge Ritzau godkendt.

I to amerikanske delstater, Wisconsin og Oregon, indledte myndighederne i juli i år massevaccinering af minkbesætninger, skriver lokale medier og myndigheder i de to delstater.

En dag bankede det på Ann Hansens dør. På den anden side stod en person, hun havde behandlet to uger tidligere i sit job som sygeplejerske på Nordsjællands Hospital.

- Jeg blev selvfølgelig meget overrasket og foruroliget, siger Ann Hansen i serien 'Sagen i egen hånd' på TV 2 PLAY.

Den tidligere patient fortalte hende, at de var soul mates. Han var overbevist om, at hun havde det på samme måde, men Ann Hansen afviste hans tilnærmelse.

- Mit hjerte banker for dig, og dit hjerte tikker for mig, og jeg kan høre, at det siger bom bom, sagde manden til hende.

Han sagde, at hun både havde plejet og behandlet ham, og derfor var hun jo nødt til at kunne lide ham. Ann Hansen bad ham om at forlade hendes hus.

- Jeg er sygeplejerske. Jeg behandlede dig, fordi det er mit arbejde, sagde hun.

Men det troede han ikke på.

Over det næste halve år kom manden forbi Ann Hansens adresse minimum en gang om måneden.

- Jeg havde det frygteligt. Jeg var bange, for jeg vidste jo ikke, hvad han kunne finde på, fortæller hun.

Det var først, da hun en dag kunne læse i avisen, at manden var død, at Ann Hansen kunne ånde lettet op.

Tjenestenumre kan være løsningen

Ligesom mange andre i sundhedssektoren bærer hun navneskilt med både for- og efternavn. Derfor var det ikke svært for hendes tidligere patient at finde hende.

Det kæmper Emil Kjeldsmark Lemvig nu for at ændre.

Det er tragisk, at der skal et dødsfald til, før folk er opmærksomme på, at der er et problem

Emil Kjeldsmark Lemvig

Han er ergoterapeut på Psykiatrisk Center Sct. Hans, og i februar 2021 oprettede han et borgerforslag om at fjerne efternavnet fra offentligt ansattes navneskilte og i alle journaler, log-systemer og aktindsigter.

I stedet skal de ansatte kunne identificeres med et tjenestenummer, ligesom man kender fra politiet.

- Denne her kamp er virkelig vigtig, for vi skal kunne gå trygt på arbejde. Og det kan vi ikke lige nu, siger Emil Kjeldsmark Lemvig.

Dansk Sygeplejeråd bakker op om forslaget.

- Om den rigtige løsning er tjenestenummer eller ej, så støtter vi intentionerne i borgerforslaget, siger næstformand Dorthe Boe Danbjørg.

Trusler mod familien

Emil Kjeldsmark Lemvig har selv oplevet at blive truet af patienter over sociale medier og mail.

- Så snart det flytter sig fra arbejdspladsen hjem til mig privat, overskrider det en grænse, som for mig er meget angstprovokende, siger han.

Han blev især påvirket, da en tidligere patient valgte at sende trusler til hans familie.

- Først blev jeg virkelig skræmt. Så blev jeg vred, husker Emil Kjeldsmark Lemvig.

Han vil ikke fortælle detaljerne for truslerne mod hans familie, da han frygter, at de så vil blusse op igen.

- Hvis det er sket en gang før, hvorfor skulle det så ikke ske igen?

- Det er tragisk, at der skal et dødsfald til, før problemet får opmærksomhed

Det var i 2017. To år senere skete en begivenhed, der for alvor fik Emil Kjeldsmark Lemvig til at gå ind kampen for et tryggere arbejdsmiljø for offentligt ansatte.

I 2019 blev lægen Charlotte Asperud dræbt i sit hjem af en patient, som hun fem år tidligere havde tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling.

Patienten fandt hende ved at kigge i journalsystemet, hvor hendes fulde navn var oplyst.

- Da jeg hørte om episoden, gik der et sus gennem min krop. Jeg blev bange og skræmt over, at vi har et dødsfald, der kan relateres til en journal, siger Emil Kjeldsmark Lemvig.

Charlotte Asperuds død satte for alvor gang i debatten om offentligt ansattes sikkerhed. En udvikling Emil Kjeldsmark Lemvig er glad for, selvom omstændighederne langt fra er ideelle.

- Det er tragisk, at der skal et dødsfald til, før folk er opmærksomme på, at der er et problem, siger han og fortsætter:

Han håber, at man med tjenestenumre kan undgå flere episoder som Charlotte Asperuds.

Bedre Psykiatri: Tjenestenumre krænker patienternes rettigheder

Står det til organisationen Bedre Psykiatri, er tjenestenumre dog ikke løsningen på problemet.

- Hvis du er ked af det, og du ser i din journal, at et uidentificeret menneske har skrevet noget bestemt om dig, bliver du så mere eller mindre samarbejdsvillig med personalet? Bliver du mere eller mindre udadreagerende og frustreret? spørger generalsekretær Jane Alrø Sørensen retorisk.

Ifølge Bedre Psykiatri krænker tjenestenumre patienternes rettigheder til at vide, hvem deres behandlere er.

- Noget af det allervigtigste i psykiatrien er relationen mellem patienten og behandleren. Trygheden og tilliden. Den forsvinder, hvis man gemmer sig bag et nummer, siger Jane Alrø Sørensen.

Dansk Sygeplejeråd er meget opmærksomme på, at patienternes rettigheder også skal overvejes i denne problemstilling.

- Vi skal finde en løsning for alle. Navnet skal ikke være let tilgængeligt. Det er også dobbelt beskyttelse, da den borger, der handler i affekt, så bliver tvunget til at tænke sig om en ekstra gang, siger Dorthe Boe Danbjørg.

Borgerforslag får 35.000 underskrifter

I halvandet år kæmpede Emil Kjeldsmark Lemvig og hans kollegaer i Region Hovedstaden for skabe opmærksomhed om problematikken.

I februar 2021 oprettede de deres borgerforslag, og i juli fik de deres første sejr. En ny bekendtgørelse om journalføring trådte i kraft, der betød, at offentligt ansatte nu kun registreres med fornavn og tjenestenummer i journalerne.

Ifølge Emil Kjeldsmark Lemvig er det en glædelig nyhed, men det er ikke helt nok.

Lovgivningen ændrer nemlig ikke, hvordan ansatte registreres i logsystemerne.

- Når en patient ser et tjenestenummer i journalen, kan de bare gå ind i logsystemet og se det fulde navn. Og så giver det jo ikke rigtig mening, siger Emil Kjeldsmark Lemvig.

Da borgerforslaget udløb i august, havde det indsamlet 35.958 af de 50.000 underskrifter, der skal til, for at det kan blive fremsat i Folketinget.

Venstre lover at rejse forslaget

På det tidspunkt havde forslaget dog allerede fået politisk opmærksomhed.

Sophie Løhde, politisk ordfører i Venstre, ser meget positiv på Emil Kjeldsmark Lemvigs forslag.

Derfor lovede hun at fremsætte forslaget i Folketinget, selv hvis det ikke fik nok opbakning inden udløbstiden.

Emil Kjeldsmark Lemvig fortæller, at selv hvis forslaget ikke får genklang i Folketinget, har det stadig formået at skabe opmærksomhed om problematikken.

- Tjenestenumre kommer ikke til at ændre på fortiden, men de kan sørge for, at andre ikke skal opleve det her i fremtiden, siger han.

Se hele dokumentaren 'Sagen i egen hånd' på TV 2 PLAY.

Er du kvinde, og har du netop spottet dit første grå hår, så bare rolig - der er ingen grund til at bestille tid hos frisøren.

For noget tyder på, at gråt hår er begyndt at trende, og ifølge en ekspert er tendensen udtryk for, at kvinder har fået mere magt i samfundet.

Måske er det tid til at revidere udtrykket "det grå guld"?

Velkommen til dagens overblik.

Dansk kunstdrama går verden rundt

Vi starter i Aalborg, hvor et sandt drama har udspillet sig på kunstmuseet Kunsten. Faktisk er historien så spektakulær, at store internationale medier nu har fået øjnene op for den.

Der er tale om kunstneren Jens Skaaning, som efter aftale med museet skulle lave et værk bestående af to glasrammer og masser af pengesedler.

Skaaning fik en halv million kroner af museet til formålet, og aftalen var, at han skulle bruge de lånte penge til at genetablere to af sine tidligere værker.

Men da museet Kunsten pakkede værkerne ud, var glasrammerne tomme. Skaaning havde skabt et nyt værk, han kaldte ”Take the Money And Run” ("Tag pengene og løb", red.), og det var netop det, han havde gjort med den halve million.

Jens Skaaning afviser nu at aflevere pengene tilbage, da han mener, at selve handlingen udgør værket.

Eksperter sår tvivl om regeringens mink-beslutning

Fra Aalborg til Christiansborg hvor minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) tirsdag meddelte, at forbuddet mod at holde mink i Danmark bliver forlænget til slutningen af 2022.

Baggrunden for den beslutning er en risikovurdering fra SSI. Men det kritiserer flere eksperter nu.

En molekylærbiolog fra Aarhus Universitet undrer sig over beslutningen og over, at regeringen ikke har inddraget flere eksperter end SSI's vurdering.

Der vil ifølge ham altid være en risiko forbundet ved dyre- og planteproduktion. Derfor er det umuligt at få opfyldt regeringens ønske om en total risikofri genåbning af minkerhvervet, lyder det.

Lækkede dokumenter afslører, at flagermus skulle smittes med menneskeskabt coronavirus

Vi bliver ved coronavirus, for lækkede dokumenter viser, at en gruppe forskere søgte om 14 millioner dollars til et forskningsprojekt, inden pandemien brød ud.

Det er der som sådan ikke noget mærkværdigt ved, men det opsigtsvækkende er, at ansøgerne ville bruge de mange penge til et projekt med kinesiske flagermus.

Et projekt, der efter forskernes bedste overbevisning risikerede at starte en coronapandemi.

Meningen med projektet var, at virussen skulle bruges til at udvikle medicin, så flagermusene ikke i fremtiden kunne smitte hinanden eller mennesker.

Ifølge blandt andet forskningsmyndigheden DARPA blev ansøgningen til projektet afvist, men flere eksperter mener stadig, dokumenterne er interessante for at forstå coronavirussens oprindelse.

Afghanske flygtninge bor på luksushoteller i Albanien

Fra Kina skal vi nu til Albanien, som har taget alternative metoder i brug i indkvarteringen af de afghanske flygtninge, der er kommet til landet.

Således har de indkvarteret 700 afghanere på luksushoteller, hvor de frit kan hoppe i poolen, spadsere en tur på stranden eller nyde en middag i restauranten.

Årsagen til den luksuriøse indkvartering skal findes i Albaniens historie. Landets premierminister mener, at albanerne har et skæbnefællesskab med afghanerne, og derfor fortjener afghanerne at blive behandlet godt.

Region Hovedstaden vil indlægge patienter i eget hjem

Vi slutter på landets hospitaler, der kæmper med overbelægninger og manglende hænder. Men det vil Region Hovedstaden forsøge at imødekomme med et nyt initiativ.

Det går kort fortalt ud på, at patienter, der bliver syge med coronavirus eller influenza i løbet af efteråret, kan få tilbud om at blive indlagt i eget hjem.

Tiltaget er blevet mødt med begejstring for potentialet, men også en bekymring om, hvad det kommer til at betyde for fremtidens sygepleje i Danmark.

Det var alt fra dagens overblik. Tilbage er der bare at sige "hold på hat og briller", for TV 2 VEJRET varsler vindstød af stormstyrke, som allerede vil ramme dele af landet natten til torsdag.

Youtube tager endnu et skridt i kampen mod misinformation og vil nu fjerne alle videoer fra mediet, der indeholder vildledende oplysninger om godkendte vacciner. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Konkret vil Youtube slå ned på indhold, der fejlagtigt påstår, at godkendte vacciner er farlige og forårsager kroniske sygdomme.

De vil desuden fjerne indhold, der påstår, at vacciner ikke virker eller forkerte oplysninger om, hvad vaccinerne indeholder.

- Det vil omfatte indhold, der fejlagtigt påstår, at godkendte vacciner forårsager autisme, kræft eller infertilitet, eller som påstår, at stoffer i vacciner kan spore dem, der modtager dem, står der i meddelelsen.

Onlinemediet, der ejes af Googles moderselskab Alphabet Inc, forbyder også flere kanaler, der styres af kendte antivaccine-aktivister.

Skal al misinformation fjernes?

Flere sociale medier er blevet beskyldt af politiske ledere for ikke at bremse misinformation om coronavirus og andre emner hurtigt nok.

Og YouTube har tidligere under coronapandemien forsøgt at mindske mængden af fejlagtigt indhold på deres platform.

I 2020 fjernede de flere end 130.000 videoer med falske nyheder om coronavirus, og i august i år fjernede de en million videoer med vildledende corona-oplysninger.

Netop fordi mennesker får meget information fra sociale medier som YouTube, giver man platformene en "ret stor" magt til at påvirke, hvilke oplysninger man får.

Det siger Michael Bang Petersen, der er professor på Københavns Universitet og leder af HOPE-projektet, som afdækker danskernes adfærd under corona.

Og at YouTube nu tager endnu et skridt i kampen mod vildledende oplysninger viser, at en bestemt måde at tænke og agere på under corona er blevet udvidet til andre områder.

Han mener, det lægger op til nogle mere principielle diskussioner om, hvordan man som tech-gigant skal behandle fordrejede historier.

- En ting er, at vi er i en krisetid med coronavirus, men betyder det, at det er en god idé at fjerne al misinformation? Ofte er det ekstremt svært at finde ud af, hvad der er misinformation, og hvad der ikke er, lyder det fra Michael Bang Petersen.

Folk skal lære at være kritiske

Han påpeger, at en teori om, at corona er lækket fra et laboratorium i Wuhan, tidligere blev opfattet som en klar konspirationsteori.

Men i dag er det i højere grad blevet en teori, som rent faktisk bliver diskuteret.

- Og det åbner op for ret store principielle diskussioner, siger han.

Desuden tyder det ifølge professoren ikke på, at folk deler ligeså meget forkert information som tidligere, selvom der formentlig ligger ganske meget på YouTube.

Derfor sætter han spørgsmålstegn ved, hvor stort problemet i virkeligheden er.

- Selvfølgelig er det noget, man skal være opmærksom på, men den vigtigste form for initiativ er formentlig at lære folk at være kritiske, forklarer Michael Bang Petersen.

Desuden tyder forskning ikke på, at eksponering for fejlagtig information skaber vaccinemodstand. Ifølge professoren er det ofte mistillid til system og myndigheder, der kommer først, og på grund af det vil nogle nemmere acceptere budskaber på nettet.

YouTube skriver i deres udmelding, at der er vigtige undtagelser fra deres nye retningslinjer.

Det betyder, at indhold, som omhandler vaccinepolitik, nye vaccineforsøg og mislykkede såvel som succesfulde vaccinationsprogrammer, vil være tilladt på platformen.

Desuden vil personlige udtalelser om vacciner også være tilladt, så længe indholdet ikke overtræder andre retningslinjer.

Ansatte fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, misbrugte en række kvinder seksuelt, da de mellem 2018 og 2020 var i Den Demokratisk Republik Congo for at bekæmpe den dødelige sygdom ebola.

Det er den klare konklusion i en rapport, som WHO offentliggjorde tirsdag, skriver BBC.

Rapporten fik WHO’s øverste chefer til at lægge sig fladt ned.

Den regionale direktør for Afrika, Matschidiso Moeti, erklærede, at rapportens afsløringer efterlod hende ”ydmyget, forfærdet og med knust hjerte”.

WHO’s generaldirektør, Tedros Ghebreyesus, kalder afsløringerne for "forfærdelige" og "utilgivelige":

- Jeg er så ked af, at mennesker, der var ansat af WHO til at hjælpe og beskytte jer, har gjort det her mod jer, sagde han henvendt til kvinderne.

Beskyldninger er undersøgt

Den uafhængige undersøgelse kom efter beskyldninger mod både congolesiske og udenlandske hjælpearbejdere og læger, der strømmede til DR Congo i 2018 for at bekæmpe ebola.

Beretningerne om seksuelt misbrug blev blandt andet samlet af nyhedsbureauet Reuters og offentliggjort i oktober 2020.

Beskyldningerne fra 51 kvinder blev dengang ikke alene rettet mod WHO-ansatte, men også mod ansatte i andre FN-organisationer og i private hjælpeorganisationer. Det fik WHO til at iværksætte en uafhængig undersøgelse – en undersøgelse, der nu er offentliggjort.

Undersøgelsen identificerer 83 mandlige hjælpearbejdere som involveret i overgrebene, hvoraf 21 var ansat hos WHO. Fire af dem, som stadig var ansat hos WHO, er blevet fyret.

Sex for arbejde

De congolesiske kvinder fortæller om en række forskellige overgreb, deriblandt ni tilfælde af voldtægt.

De mest almindelige overgreb handlede om, at kvinderne blev afkrævet seksuelle ydelser for at få et job i en af hjælpeorganisationerne, skriver det tyske medie Deutsche Welle.

- Hvis der er en af udlændingene, der kan lide dig, og du lader ham få dig, så får du et job med det samme, forklarer en kvinde i Butembo i den østlige del af landet til Deutsche Welle.

Hun fortæller, at hun selv startede som tandplejer på et ebola-behandlingscenter og på den måde kom i kontakt med en af de magtfulde udlændinge.

- En måned senere gjorde han mig til administrator af hele lejren, fortæller kvinden.

Rapporten bebrejder WHO, at organisation var uforberedt og manglede "strukturer, der kunne tage sig af tilfælde af seksuel udnyttelse og misbrug".

Men rapporten tilføjer samtidig, at det delvist skyldes, at hele organisationen var fuldstændigt fokuseret på den akutte opgave – at bekæmpe det livsfarlige udbrud af ebola i landet.

Dødelig sygdom

Den livsfarlige virussygdom rammer især i Afrika, hvor den er blusset op flere gange. Faktisk er den opkaldt efter en flod i DR Congo, hvor sygdommen første gang blev observeret i 1976.

Udbruddet, der begyndte i 2018, kostede mere end 2000 mennesker livet, før det kunne erklæres nedkæmpet i 2020.

Siden har der været enkelte mindre udbrud i DR Congo, senest i foråret. Efter seks dødsfald kunne WHO erklære dette udbrud for nedkæmpet i maj.

Datatilsynet har anmeldt Kræftens Bekæmpelse til politiet og indstillet til en bøde på 800.000 kroner, fordi organisationen gentagene gange ikke har været god nok til at beskytte kræftsyge borgeres helbredsoplysninger.

Mindst 1448 borgeres oplysninger er blevet kompromitteret. Det oplyser Datatilsynet på sin hjemmeside.

- Når kræftsyge borgere betror deres helbredsoplysninger til andre, skal de kunne være trygge ved, at der bliver passet ordentligt på dem, siger Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet.

- I dette tilfælde har vi ikke kun set enkeltstående smuttere, men flere alvorlige brud, der faktisk kunne være undgået gennem ret basale tiltag, siger han i en skriftlig kommentar.

Kræftens Bekæmpelse er politianmeldt for ikke at have levet op til GDPR-kravene, der handler om databeskyttelse.

Sagen tager udgangspunkt i fire tilfælde, hvor Kræftens Bekæmpelse selv har kontaktet Datatilsynet, fordi der har været brud på persondatasikkerheden.

Det var i to tilfælde, hvor computere var blevet stjålet, og to tilfælde af hackerangreb.

Afventer fortsat politiet

Kræftens Bekæmpelse erkender, at man ikke har været god nok til at beskytte oplysningerne.

- Kræftens Bekæmpelse tager datasikkerhed meget alvorligt, og vi beklager de skete databrud.

- Vi har ikke gjort vores arbejde godt nok og hurtigt nok. Det er vi kede af, siger it-chef i Kræftens Bekæmpelse Annette Heckscher i en skriftlig kommentar.

Bøden er fastsat ud fra Kræftens Bekæmpelse indtægter. Datatilsynet har taget hensyn til, at størstedelen af pengene stammer fra donationer og private midler.

Derfor er bøden sat ud fra de indtægter, som Kræftens Bekæmpelse har fra genbrug, arrangementer og salg af merchandise.

Bøden på 800.000 kroner er cirka midt i intervallet af, hvad myndigheder og virksomheder de seneste år har fået for brud på reglerne om databeskyttelse.

Her har bøderne svinget mellem 50.000 og op til 1,5 millioner kroner.

Det er nu op til politiet at afgøre, om der skal rejses sigtelse, og herefter skal en domstol tage stilling til, om Kræftens Bekæmpelse i så fald skal have en bøde.

Tirsdag valgte et flertal i Folketinget at forlænge forbuddet mod minkproduktionen indtil 2023.

Men den danske befolkning er splittet.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken.

I målingen svarer 44 procent af deltagerne, at de hælder til et forbud, mens 40 procent kategoriserer sig som modstandere af forbuddet. 15 procent af respondenterne er neutrale eller svarer ikke.

Hovedårsagen til at være tilhænger af et forbud er ifølge respondenterne hensynet til dyrevelfærd. Det svarer 89 procent. Derudover er der stadig en stor del af befolkningen, der frygter nye mutationer af virus, hvis minkproduktionen starter op igen.

Hensynet til et frit erhvervsliv er den mest populære årsag hos dem, der er imod et forbud. Det svarer 86 procent. Et generelt hensyn til samfundsøkonomien er også en af hovedårsagerne.

Spørgsmålet om, hvorvidt danskerne er for eller imod minkfarme, er dog langt mindre mudret, hvis man sammenholder emnet med danskernes politiske tilhørsforhold.

Her er blå vælgere konsekvent imod et forbud. Det stemmer overens med udtalelserne fra oppositionen på Christiansborg.

Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, kalder regeringens forlængelse af forbuddet for ulovlig.

- Jeg synes i det hele taget, at opførslen fra regeringens side er enormt uværdig og uærlig over for alle de mange mennesker, som lige nu står i en meget usikker og uvis situation, siger hun.

De røde vælgere går dog stærkt ind for et forbud. Regeringens støttepartier er også glade for forlængelsen, selvom de gerne vil gå skridtet videre.

- Det er positivt, at vi starter der. Men jeg havde hellere set et permanent forbud – både af hensyn til sundhedssituationen i Danmark, men også for at sende et signal til minkavlerne om, at det er den vej, det går, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, og henviser til det dyreetiske perspektiv.

Den rigtige beslutning, mener fødevareminister

Forlængelsen af forbuddet kommer, efter Statens Serum Institut tirsdag forlængede deres hidtidige risikovurdering fra juni og dermed vurderede, at minkproduktionen fortsat er risikofyldt for folkesundheden.

- Set i det lys mener regeringen, at det eneste rigtige er at forlænge det forbud, der har været i år, med et år ekstra, så det gælder ind i 2022, lød det fra fødevareminister Rasmus Prehn (S).

Ministeren peger på, at avlerne er ”taget hånd om” med den brede aftale med Folketingets partier, der skal sikre 19 milliarder kroner i erstatning til de mange avlere, der har måttet se deres erhverv lukke under coronakrisen.

- Men af hensyn til danskernes liv og helbred er vi nødt til at lytte til, at SSI siger, der er en risiko af ukendt størrelse, siger Rasmus Prehn.

I foreningen Danske Minkavlere stiller man sig uforstående over for regeringens ønske om at forlænge forbuddet.

Sådan lyder det fra formand Tage Pedersen i en pressemeddelelse.

- Regeringen har nedklassificeret corona som en samfundskritik sygdom, og så giver det overhovedet ingen mening at forlænge et coronaforbud rettet alene mod minkavl, skriver formanden.

15 millioner mink blev aflivet

I den oprindelige risikovurdering fra SSI fra juni lyder det, at ”hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse”.

Det er den vurdering, som SSI tirsdag har meldt ud fortsat er gældende.

I november meldte regeringen ud, at alle danske mink skulle aflives som følge af bekymringer om en virusmutation blandt dyrene, som potentielt kunne true dengang kommende coronavacciners virkning på mennesker.

Siden er omkring 15 millioner mink blevet aflivet.

Megafons målinger er foretaget i perioden 28. september til 29. september. I alt har 1085 respondenter i alderen 18+ medvirket i undersøgelsen.

Tirsdag fremlagde Sundhedsstyrelsen sin plan for revaccination mod coronavirus.

Udover de allerældste borgere anbefalede styrelsen, at danskere, der er vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen, tilbydes et booster-stik med Moderna eller Pfizer-BioNTech-vaccinerne.

For der er dårligt nyt fra Sundhedsstyrelsen til netop den gruppe.

Styrelsen skriver i en informationsguide, at Johnson & Johnson-vaccinen kun beskytter 8,4 procent mod coronasmitte.

Problemet er bare, at Statens Serum Institut, der står bag tallene, ikke mener, at tallene kan bruges på den måde. Datagrundlaget er simpelthen ikke godt nok.

Tallene fra SSI viser ifølge dem nemlig også, at Johnson & Johnson-vaccinen beskytter 78 procent mod alvorlige sygdomsforløb.

- Vores beregninger peger på en lav beskyttelse af Johnson & Johnson-vaccinen overfor infektion med Delta på 8.4 procent. Beskyttelsen mod alvorlig sygdom er til gengæld ret høj på 78 procent, skriver Henrik Ullum, direktør for SSI i et mailsvar til TV 2.

Han understreger, at man ikke skal hænge sig for meget i det præcise tal for vaccineeffektiviteten for Johnson & Johnson, da der er tale om en mindre gruppe af vaccinerede.

Det er primært mænd

Udfordringen i forhold til at bruge den pågældende vaccineeffektivitetsmåling er, at der kun er knap 50.000 danskere, som har fået Johnson-vaccinen, og næsten alle er mænd omkring 30 år. Det fortæller Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

- Det er unge mænd med et stort netværk, som er i kontakt med mange andre og derfor i større risiko for selv at blive smittet og smitte andre, siger hun.

I stedet for at bruge vaccinationseffektivitetsmålingen, der viste 8,4 procent beskyttelse, mener SSI, at styrelsen burde have brugt tallene for, hvor mange der er vaccineret med Johnson-vaccinen, som efterfølgende blev smittet.

Her ser det noget anderledes ud. Af de 46.364 personer, der har fået Johnson-vaccinen, er 1096, eller 2,4 procent, efterfølgende blevet smittet.

Statens Serum Institut oplyser dog, at også disse tal er forbundet med usikkerhed grundet den smalle gruppe.

En svagere vaccine

Selvom Johnson-vaccinen ifølge SSI beskytter bedre end de 8,4 procent, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde, så er der ifølge Camilla Foged ingen tvivl om, at den ikke er lige så effektiv som de to mRNA-vacciner fra Moderna og Pfizer.

- Vi har hele tiden vidst, at Johnsons vaccine var den mindst effektive. Og man kan godt sige, at det er det, vi får bekræftet med tallene fra Statens Serum Institut, siger Camilla Foged.

Udfordringerne for Johnson & Johnson-vaccinen i forhold til virusbeskyttelse er blandt andet, at der er tale om en enkeltdosis-vaccine. Men det kan samtidig være en fordel.

- Dens styrke er, at man kunne vaccinere rigtig mange rigtig hurtigt. Og derfor kan den stadig have værdi andre steder i verden, hvor dens fordele er større end ulemperne, siger Camilla Foged.

Sundhedsstyrelsen oplyser i en mail til TV 2, at udfordringen med en FAQ er at udtrykke sig kort og letforståeligt, og derfor er det ikke altid muligt at få alle nuancer og forbehold med.

De skriver desuden, at de vil genbesøge den pågældende FAQ om revaccination til danskere, der er vaccineret med Johnsons vaccine, og rette til.

Onsdag aften rettede Sundhedsstyrelsen deres FAQ, så der ikke længere står, at overvågningsdata viser, at "vaccinen giver en beskyttelse på 8,4 procent for smitte med ny coronavirus", men "at vaccinen kun giver en begrænset beskyttelse mod smitte med ny coronavirus".

Yderligere 542 danskere har fået besked om, at de er smittet med covid-19. Det viser onsdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er det højeste antal siden 10. september. I perioden har der været udsving i, hvor mange test der dagligt er kommet svar på.

Det har dagligt været svar på mellem cirka 26.300 og knap 52.000 test.

Onsdagens smittetal er fundet i cirka 40.000 prøver. Det svarer til, at 1,35 procent af prøverne har været positive for covid-19.

Tallet, der også kendes som positivprocenten, er det højeste i perioden.

- Det ser grundlæggende stabilt ud, selv om det er svagt opadgående de seneste par dage, siger Henrik Nielsen, der er professor og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Han siger, at det meget vel kan være en sæsoneffekt, nu hvor det er blevet efterår, der gør, at det daglige smittetal er steget de seneste par dage.

Fire færre indlagte

Yderligere 11 personer er blevet indlagt med covid-19 på landets hospitaler. Det samlede antal med sygdommen er dog faldet.

Onsdag morgen var 89 smittede indlagt, hvilket er 4 færre end et døgn tidligere. Det kan skyldes, der også er sket udskrivelser af smittede.

Selv om smittetallet stiger, tror Henrik Nielsen ikke, at antallet af indlagte kommer til at stige meget.

- Det er mildere forløb hos børn og unge og hos de vaccinerede, der bliver smittet.

- Jeg tror ikke, at sygehusvæsnet kommer til at blive svært belastet. Så de to kurver kan godt komme til at adskille sig lidt, siger han.

Af de indlagte er 16 indlagt på landets intensivafdelinger, og 9 af dem er tilkoblet en respirator. Tirsdag gjaldt det for henholdsvis 15 og 9 smittede.

Yderligere to smittede er afgået ved døden. Det vides ikke, om de var indlagt på hospitalet, og om det har påvirket indlæggelsestallet.

I alt er 2654 danskere døde med covid-19 under epidemien.

Flere eksperter rejser nu spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet kan bruge den risikovurdering, der ligger til grund for, at minkerhvervet af et flertal i folketinget er erklæret forbudt frem til 2023.

For de eksperter, der normalt rådgiver regeringen om husdyrsygdomme, er ikke blevet hørt i denne sammenhæng. Det kunne TV 2 afdække tirsdag.

Risikovurderingen er alene foretaget af Statens Serum Institut, som finder, at der vil være en risiko af en "ukendt størrelse" ved minkdriften.

Men denne vurdering giver ikke nogen mening, lyder det fra eksperterne - for der vil altid vil være risiko forbundet ved dyre- og planteproduktion, og det er derfor umuligt at få opfyldt regeringens ønske om en total risikofri genåbning af minkerhvervet.

Enhver situation rummer risiko

Som ekspert på mange af de områder, der relaterer til emnet, undrer molekylærbiolog på Aarhus Universitet Poul Nissen sig meget over beslutningen.

Han mener, at det er naturligt at inddrage flere ekspertiser og fagområder. Han nævner herunder Dansk Veterinær Konsortium, som under normale omstændigheder forholder sig til de praktiske ting i forhold til håndteringen af risiko ved sygdom i husdyrbesætninger, forklarer han.

- De skal naturligvis også på bordet, når man tager sådan en vurdering, siger Poul Nissen.

Forholdt fødevareminister Rasmus Prehns forklaring, om at SSI's risikovurdering alene er nok til at konkludere risikoen for menneskers liv og helbred, svarer biologen, at enhver situation rummer risiko - hypotetisk og praktisk, som kræver en vurdering.

- Her er det bare blevet vurderet, at man ikke kan afvise en risiko. Men det kan man ikke i ret meget på denne jord. Der er Dansk Veterinær Konsortium meget vigtig. For de kan omsætte det epidemiteknologiske til en praktisk risikovurdering, siger han.

Problemer, hver gang en sten bliver vendt i sagen

Sådan er proceduren ifølge Poul Nissen i andre lande. Blandt andet i Sverige, hvor man har bevaret avlsstammer.

- Så mon ikke også man kunne have nået andre vurderinger, hvis man havde inddraget flere fagområder i Danmark, lyder det fra biologen.

Han oplever, at der dukker "problemer og underlige forhold op", hver gang en ny sten bliver vendt i minksagen.

- Både som forsker og borger er jeg på mange måder indigneret over hele forløbet. Så jeg håber, at man kommer til bunds i det. Der er rigtig mange usikkerheder om, hvad der er faglige vurderinger, og hvad der er politiske beslutninger. Vi kan ikke have udenomsparlamentariske beslutninger om at nedlægge erhvervsliv i Danmark, og vi kan heller ikke have armsvridning på myndigheder, så man får vurderinger, man kan bruge. Den slags usikkerhed kan vi ikke leve med, siger Poul Nissen.

Verdenskendt dansk ekspertviden er ikke blevet brugt

Professor på Institut for veterinær- og husdyrsvidenskab på Københavns Universitet, Søren Saxmose Nielsen, mener slet ikke, at Statens Serum Institut har lavet en risikovurdering i sagen.

- De har ikke haft et spørgsmål, som de har opstillet data til og forholdt sig til, siger han.

Som eksempler på dataspørgsmål nævner han, hvor stor en andel af befolkningen, der er vaccineret - hvilket vi ved meget præcist. Eller hvordan påvirker det, hvis der bliver stillet krav til minkavlerne? Hvor mange minkavlere skal der etableres - er det 1100, som der var førhen? Eller er det 35, som man måske ser i Sverige?

Ifølge Søren Saxmose Nielsen er Danmark blevet verdenskendte på veterinærområdet for at håndtere smitsomme sygdomme. Blandt andet på baggrund af erfaringer med zoneinddeling i forbindelse med smittede dyrebesætninger. Men den erfaring blev ifølge Søren Saxmose Nielsen ikke brugt i forbindelse med minkhåndteringen i efteråret 2020.

- Hvordan kunne man have gjort det, og hvad ville det have betydet for en eventuelt etablering af et fremtidigt minkerhverv? Det spørgsmål er ikke blevet stillet, siger han.

To kasketter

Søren Saxmose Nielsen mener, at Statens Serum Institut har to kasketter på; risikovurdering og risikohåndtering.

- De to ting skal man ikke blande sammen, fordi så går det galt. Det er sket mange gange før, og det er derfor, at man prøver at adskille dem, siger han.

Ligesom Poul Nissen henviser Søren Saxmose Nielsen til minkhåndteringen i Sverige. Han undrer sig over, at erfaringerne fra nabolandet slet ikke er blevet inddraget i den danske beslutning.

Han anerkender heller ikke regeringens argument, om at danskernes sundhed og sikkerhed vejer vigtigst.

- Det kan jo ikke nytte noget, at der skal være en nulrisiko, for så kan vi ikke leve. Så skal vi lukke os inde eller gå i rumdragt, når vi går ud. Statsministeren har sagt, at corona ikke længere er en samfundskritisk sygdom. Men ikke, når det drejer sig om mink. Det ringer fuldstændigt forkert i mine ører, lyder det fra Søren Saxmose Nielsen.

Uværdigt og uærligt

Også hos oppositionen på Christiansborg er man uforstående overfor argumentationen.

Her er næstformand i Venstre, Sophie Løhde, enig med de to eksperter.

- Jeg synes i det hele taget, at opførslen fra regeringens side er enormt uværdig og uærlig overfor alle de mange mennesker, som lige nu står i en meget usikker og uvis situation, siger hun og kalder ordren om at udrydde mink ulovlig.

SF mener ikke, at sagen er problematisk

Hos regeringens støtteparti SF, mener fødevareordfører Carl Valentin ikke, at sagen er problematisk.

- Det væsentligste for os at få afklaret var, om der var en sundhedsmæssig risiko for mennesker forbundet med genopstarten af minkavl. Det er Statens Serum Institut helt bestemt kapable til at lave en vurdering af, siger han.

Samtidig erkender han, at man godt kan bruge de veterinære eksperter, hvis man "har et meget brændende ønske om at genstarte minkavl og gerne vil undersøge alle mulige specifikke måder, hvorpå man kan gøre det".

- Det er ikke et ønske i SF. Vi mener ikke, at minkavl skal starte op igen. Derfor synes vi heller ikke, at vi skal bruge skatteborgernes penge til at finde løsninger til et erhverv, der er blevet kompenseret og lukket ned, siger Carl Valentin.