Novo Nordisks diabetesmedicin Ozempic går som varmt brød.

Faktisk går salget så godt, at medicinalgiganten har måttet melde om restordre på midlet flere steder i verden, og det har fået prisen til at skyde i vejret på de danske apoteker.

Det er til trods for, at Novo Nordisk ikke selv har sat prisen op.

For i de perioder, hvor medicinproducenten ikke selv kan tilfredsstille det danske marked, er priserne langt hen ad vejen i hænderne på udenlandske grossister.

Og spørger man Novo Nordisk, forventes leveringsproblemerne at fortsætte resten af 2023.

Meget højere efterspørgsel end forventet

Selv holder Novo Nordisk prisen på Ozempic fladt omkring 1318 kroner, ligegyldigt om dosen er på 0,25 milligram, 0,5 milligram eller 1,0 milligram.

Men den globale efterspørgsel på den navnkundige diabetesmedicin er kommet bag på selskabet, og derfor har produktionen af Ozempic simpelthen ikke kunnet følge med.

Det oplyser Novo Nordisk i et skriftligt svar til TV 2.

- På trods af at vi havde forudset stigninger i efterspørgslen, og selvom vi leverer mere medicin end nogensinde, så har efterspørgslen været meget højere end forventet, lyder det.

Når det sker, må apotekerne finde midlet hos en mellemmand – og så ryger priserne i vejret.

Tusind kroner til forskel

I Danmark fungerer medicinalmarkedet på den måde, at Lægemiddelstyrelsen hver anden uge modtager priser fra de selskaber, som kan tilbyde et lægemiddel.

Medicinen med den billigste pris får så retten til at blive solgt først på apotekerne de næste 14 dage, og prisen er den samme på alle danske apoteker.

Så hvis Novo Nordisk ikke kan levere nok Ozempic, får den næstbilligste leverandør lov til at komme til fadet.

Fordi Novo Nordisk har eneret på at producere Ozempic, er de eneste andre leverandører de såkaldte parallelimportører, som finder medicinen på markedet i udlandet.

Her kan priserne være markant højere end Novo Nordisks 1318 kroner. Har man for eksempel brug for Ozempic i en dosis på 0,5 milligram, koster det billigste alternativ ifølge Lægemiddelstyrelsen lige nu 2352 kroner.

Godt nok ender kun en del af regningen ved almindelige danskere, fordi staten giver tilskud til Ozempic.

Men bare sidste år brugte regionerne 580 millioner kroner i tilskud til de omkring 80.000 danskere, der fik Ozempic. Det svarer til 10 procent af regionernes udgifter til medicintilskud, og forbruget fortsætter himmelflugten i år, skrev Politiken i maj.

- Det er meget svært at få fat på

Forklaringen på den store forskel på Novo Nordisk og parallelimportørernes pris skal findes i, at Ozempic også er en vare, der er stor rift om i resten af verden.

Det siger direktør i Foreningen for Parallelimportører af Medicin (FPM), Helle Sandager.

- Det er for øjeblikket svært at få fat på. Og hvis det lykkes at købe et parti et sted på det europæiske marked, så afspejler købsprisen også det, for der er jo stor rift om de her produkter, siger hun til TV 2.

Samtidig understreger direktøren, at de danske parallelimportører er ”hinandens største konkurrenter” og som udgangspunkt har ”meget små avancer”.

Fordi apotekerne skal sælge de billigste pakker Ozempic først, vil de nemlig ryge bagerst i køen til at få lægemidlet solgt, hvis de sætter prisen for højt.

- Det ville være en meget kortsigtet strategi at sætte en uforholdsmæssigt høj pris, for så kommer der bare nogen og sætter en lavere pris, siger Helle Sandager.

Men når nu der ligefrem er mangel på Ozempic, kan det så udelukkes, at en parallelimportør ser en god forretning i at sætte prisen ekstra højt?

- Ja, det vil jeg faktisk vurdere. Der er trods alt nogle hensyn, som virksomhederne er opmærksomme på. Og store udsving i priserne er ikke noget, virksomhederne tilstræber.

Helle Sandager henviser desuden til, at store udsving i medicinpriser tidligere har været til debat både i offentligheden og på Christiansborg.

Produktionen kører i døgndrift

Direktøren i FPM tør ikke spå om, hvor priserne på det importerede Ozempic vil bevæge sig hen fremover.

Det kommer nemlig både an på efterspørgslen, og hvor mange produkter Novo Nordisk sender på markede – både i Danmark og resten af EU.

- Vores medlemsvirksomheder handler på det europæiske marked. Og er der mange andre virksomheder, som står i kø for at få fat i et parti, flytter prisen sig jo derefter, siger Helle Sandager.

Ifølge Novo Nordisk arbejdes der blandt andet på at udbygge produktion, som i forvejen ”kører 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage”.

Men alligevel forudser Novo Nordisk leveringsproblemer for Ozempic resten af året i Danmark.

- Det er vanskeligt at vurdere, hvor omfattende de periodevise restordrer bliver, skriver Novo Nordisk.

USA har indgået en stor aftale om produktion af koppevacciner med det danske medicinalselskab Bavarian.

Aftalen har en værdi af mere end 800 millioner kroner, skriver selskabet i en børsmeddelelse torsdag morgen.

Det får Bavarian til at løfte forventninger til årets resultat, så forventningen nu hedder en omsætning på 6,9 milliarder kroner mod tidligere seks milliarder kroner.

I løbet af 2022 og 2023 har selskabet i forvejen produceret og leveret 5,5 millioner doser af koppevaccinen til den amerikanske regering.

Og en genopfyldning af lageret er nødvendig for at kunne opfylde selskabets langsigtede forpligtelser om levering af vaccinen til USA’s koppevaccineberedskab, fremgår det af meddelelsen.

- Den amerikanske regerings fremsynethed gjorde os sidste år i stand til hurtigt at reagere på det globale udbrud ved at konvertere allerede produceret råvaccine til færdige vacciner, siger topchef i Bavarian Paul Chaplin.

- Sammen med vores amerikanske produktionspartner har vi afsluttet produktionen af alle doser bestilt af den amerikanske regering under udbruddet.

- Det er dog vigtigt at fastholde beredskabet til fremtidige sundhedskriser, siger han videre.

Sidste år begyndte virussygdommen abekopper at sprede sig på tværs af kontinenter.

Det er en sygdom, der kan give feber og udslæt med hvide blærer. Også i Danmark var der flere tilfælde.

I Europa har den danske vaccine kun være godkendt til at bekæmpe kopper, men flere andre steder i verden - herunder i USA - må den også bruges mod abekopper.

Efter udbruddet blev Bavarians koppevacciner særdeles populær, og flere lande indgik store millionaftaler med det danske selskab.

Der er hæderkronede dage i luftfartsbranchen.

Torsdag melder det tyske luftfartsselskab Lufthansa sig i rækken af selskaber, der kan præsentere milliardoverskud.

I andet kvartal alene har selskabet tjent 6,6 milliarder kroner, hvilket svarer til mere end en tredobling. Det viser halvårsregnskab torsdag.

- Uanset om det er på jorden, i cockpittet, i kabinen eller i vores vedligeholdelseshangarer, var det vores medarbejdere verden over, som muliggjorde en pålidelig drift, siger Carsten Spohr, topchef i Lufthansa, i regnskabet.

Vendt milliardunderskud

Ifølge den administrerende direktør er det selskabets bedste andet kvartal nogensinde.

Kigger man på det først halve år som helhed, har selskabet fået vendt et milliardunderskud sidste år til et overskud på sammenlagt tre milliarder kroner i år.

Lufthansa har også set omsætningen vokse betydeligt.

Alene i andet kvartal omsatte selskabet for godt 70 milliarder kroner mod 59,9 milliarder kroner i samme periode sidste år.

Det er særligt resultatet af, at antallet af passagerer er vokset med cirka fire millioner til i alt 33,3 millioner i perioden.

Corona er fortid

Ryanair er et andet luftfartsselskab, som har fået en særdeles god start på 2023, hvor det i løbet af andet kvartal blev til et overskud på godt fem milliarder kroner.

Samtidig voksede omsætningen fra cirka 19,3 milliarder kroner til mere end 27 milliarder.

Begge selskaber har dermed lagt coronapandemien bag sig.

En af årsagerne til, at Ryanair har været så effektiv til at lægge pandemien bag sig, er, at selskabet ikke fyrede sine ansatte, som mange konkurrenter gjorde.

I stedet for at fyre de ansatte blev de sat ned i løn. Det har hjulpet Ryanair med at følge med den stigende interesse for at rejse.

Også luftfartskoncernen IAG, der ejer British Airways og den fransk-hollandske luftfartskoncern Air France-KLM, har præsenteret milliardoverskud i denne omgang.

Den danske medicinalgigant Novo Nordisk har undladt at advare brugere af dets vægttabsmiddel Ozempic tilstrækkeligt om risikoen for, at det kan forårsage mavelammelse.

Det påstår en 44-årig amerikansk kvinde, der nu har lagt sag an mod selskabet. Det skriver Financial Times.

Det er advokatselskabet Morgan & Morgan, der står bag søgsmålet mod Novo Nordisk på vegne af kvinden.

400 klienter har henvendt sig

- Mange mennesker oplever at kaste op konstant. Jeg mener ikke en gang om ugen, jeg mener hver dag, hele tiden, siger Paul Pennock, der er advokat hos firmaet, ifølge mediet.

- Det er så slemt, at disse mennesker tager på skadestuen, fordi de kaster op.

I alt 400 klienter har rettet henvendelse til advokatfirmaet med indberetninger om såkaldt gastroparese, der er en delvis lammelse af maven.

Sygdommen forsinker tømningen af mad og drikke fra mavesækken til tarmen.

De 400 indberetninger er også delvist rettet mod Novo-konkurrenten Eli Lillys vægttabsmiddel Mounjaro.

Lignende sager almindelige

Begge midler har opnået stor udbredelse USA, og særligt Novos middel har opnået bredt kendskab herhjemme.

Indberetningerne kommer fra 45 forskellige delstater i USA, og advokatfirmaet forventer, at søgsmålet på sigt kommer til at omfatte flere tusinde klienter.

Novo Nordisk har fortalt Financial Times, at midlet har været på markedet i flere år, og at symptomer som forsinkelse i mavesækken, kvalme og opkast allerede er angivet som mulige bivirkninger.

- Patientsikkerhed er noget af det vigtigste for Novo Nordisk. Vi anbefaler, at patienter bruger disse lægemidler under opsyn af en sundhedsperson, siger selskabet blandt andet til mediet.

Sager som disse, hvor mange sagsøgere samles i ét søgsmål, er almindelige i USA.

Lige nu kæmper eksempelvis medicinalselskabet Johnson & Johnson en hård kamp mod tusindvis af påstande om, at deres babypudder har forårsaget kræft.

Benny Sørensen spærrede øjnene op, da han forleden var på apoteket i Grenaa for at hente sin diabetesmedicin Ozempic.

- Jeg købte medicin 3. juli, hvor det kostede 1323,10 kroner, og så købte jeg det igen 26. juli, hvor det kostede 2351,75 koner, fortæller han.

En prisstigning på helt præcis 1028,65 kroner.

Som diabetespatient får han refunderet det meste af udgiften til medicin – i øjeblikket 85 procent – så det er ikke privatøkonomien, han tænker på. Frustrationen går mere på samfundets samlede udgifter.

- Jeg ved godt, at jeg får tilskud og derfor ikke skal betale fuld pris, men jeg er jo også borger i Region Midtjylland og er derved med til at betale tilskuddet ligesom alle andre skatteborgere. Det er jo samfundet, det går udover, siger Benny Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Merforbrug på over 140 millioner kroner

Prisstigningen er da heller ikke gået ubemærket hen i regionen.

- Der forventes en betydelig vækst i udgifterne til tilskudsmedicin i 2023 i alle fem regioner. I Region Midtjylland forventes et merforbrug på cirka 142 millioner kroner, der primært er foranlediget af stigende udgifter til diabetesmedicin, skriver regionen i en orientering til hospitalsudvalget forud for et møde 7. august.

Tre årsager

Ifølge orienteringen skal årsagen til prisstigningen findes i udbud og efterspørgsel.

For det første er antallet af patienter med type 2-diabetes steget. I 2022 blev der diagnosticeret over 6000 nye tilfælde af type 2-diabetes i Region Midtjylland.

For det andet har det aktive stof i medicinen, semaglutid, vundet indpas i behandlingen som et effektivt lægemiddel de senere år.

Endelig er efterspørgslen efter semaglutid steget, da det har vist sig også at fungere som slankemedicin i præparaterne Wegovy og Ozempic. Ifølge regionen har det medført et massivt pres fra patienter for at få udskrevet præparaterne.

En pludselig opstået tørst for en canadisk ejendomsmægler er endt som en dyr fornøjelse.

Det skriver nyhedsbureauet The Canadian Press.

Episoden udspillede sig i juli sidste år i et privat hjem i byen Kamloops i provinsen British Columbia.

Den mandlige ejendomsmægler opholdt sig i huset, som han skulle fremvise for en mulig køber.

Men mens han ventede på, at køberen skulle dukke op, opstod tørsten.

Derfor gik han på jagt i sælgers køleskab, hvor han fandt en mælkedunk, tog en slurk og satte den tilbage.

Noget, som sælger opdagede, da hun senere vendte hjem og tjekkede et overvågningskamera i huset.

Husejer glæder sig over straf

Husejeren, Lyska Fullerton, lagde sidste år optagelsen ud på Facebook.

Hun oplyste samtidig, at hun havde kontaktet en anden mægler fra samme ejendomsmæglerfirma, som havde informeret ledelsen.

- Når du har professionelle i dit hjem, føler du, at du kan stole på dem. Men jeg har lært en lektie, siger hun.

Sagen blev overdraget til myndighederne i British Columbia, og i sidste måned blev den tørstige ejendomsmægler idømt en bøde på 20.000 canadiske dollars, svarende til godt 100.000 danske kroner.

Lyska Fullerton fortæller, at hun stadig er oprevet over mæglerens opførsel, og at hun er glad for, at myndighederne har reageret på episoden.

- Det er mere end bare et rap over nallerne, og det er godt. Det er helt sikkert en bøde, der kommer til at sætte et lille hak i ham, siger hun.

Undskyldte sig med dehydrering og stress

Ejendomsmægleren Mike Rose har i sit svar til myndighederne forklaret, at han oprindeligt ledte efter en flaske vand, men da han ikke kunne finde noget, endte han med at drikke mælken.

Han siger, at hans opførsel var ukarakteristisk for ham, og at han på det pågældende tidspunkt var "usædvanligt dehydreret" på grund af noget ny medicin, og fordi han var under "betragteligt stress".

Kort efter episoden i juli sidste år skrev mægleren i et svar til mediet CBC News, at hans handling var "uheldig".

- Jeg har aldrig gjort noget som dette før og vil aldrig gøre det igen, forklarede han.

Ejendomsmægleren arbejder i dag i et andet firma.

Ifølge canadiske medier har han indvilliget i at betale bøden samt sagens omkostninger på 2500 canadiske dollars.

Hvad ville du sige, hvis mozzarellakuglen til din pizza steg 49 procent i pris fra den ene dag til den anden? Eller hvis din favoritpølse til grillen næsten kom til at koste det dobbelte natten over?

I Tyskland har den store supermarkedskæde Penny Markt sat gang i et forsøg, hvor ni varer i denne uge koster det, som prisen reelt ville være, hvis forbrugerne også skulle betale varens klimaomkostninger.

Forsøget rulles ud i mere end 2000 butikker og skal vise de skjulte omkostninger, der følger med visse fødevarer.

- De sande omkostninger, altså prisen på de ydre økologiske omkostninger, giver et mere håndgribeligt og forståeligt billede af komplekse sammenhænge og skaber gennemsigtighed, udtaler en af forskerne bag forsøget, professor Tobias Gaugler fra universitetet i Augsburg, i en pressemeddelelse.

Forskerne håber, at forsøget kan få forbrugerne til at tænke sig om og "måske forbruge mere bevidst", lyder det videre.

Klima- og miljøomkostninger

Produktionen af fødevarer udgør en vigtig del af den grønne omstilling, både fordi der bruges mange ressourcer i processen, men også, fordi eksempelvis metan, som køer udleder, er mange gange mere skadeligt end almindeligt CO₂.

Forskerne bag forsøget har derfor taget udgangspunkt i den skade, der bliver påført miljøet og klimaet fra energiforbruget, udledningen af drivhusgasser, kvælstof og brugen af jordområder til fremstillingen af mad.

- Beregningerne viser, at landbrugs- og fødevaresektoren skaber ydre omkostninger, der i øjeblikket bliver båret af samfundet eller af kommende generationer. Det er derfor, at en bæredygtig omstilling af sektoren er uundgåelig fra ikke bare et økologisk udsynspunkt, men også af hensyn til samfundet og økonomien, skriver forskerne.

Forsøget står på i denne uge og betyder, at priserne på ni varer bliver hævet i alle Penny Markts mere end 2000 butikker i Tyskland. Ifølge forskerne ville de gerne have udvalgt andre varer til forsøget, men det blev afvist af Penny Markt.

Forskerne skriver, at det er første gang, at man på denne måde sender de sande omkostninger videre til kunderne, men tilbage i 2020 gennemførte de samme forskere et forsøg sammen med en enkelt Penny-butik i Berlin, hvor de oplyste om de usynlige klimaomkostninger.

Der er tale om ni såkaldte private label-varer. Det vil altså sige, at det Penny Markts egne produkter, der ikke forhandles andre steder.

Flere danskere er villige til at betale til klimaet

Også i Danmark fylder klimaomkostningerne af fødevareproduktionen en del i debatten.

Hvordan og i hvilket omfang det danske landbrug skal betale for sin udledning, bliver ofte debatteret politisk, og flere Megafon-målinger tyder da også på, at danskerne er delte.

I 2020 angav kun 13 procent således, at de var overvejende eller helt enige i, at der skulle indføres en klimaafgift på to kroner for en liter mælk.

Da Megafon spurgte om det samme i november sidste år, var det næsten hver fjerde – 23 procent – der nu mente, at en klimaafgift på to kroner per liter mælk var en god idé.

Andelen af danskere, der var villige til at betale en klimaafgift på oksekød, var også steget, viste Megafon-målingen.

Konkret spurgte Megafon til en afgift på 13 kroner for et halvt kilo oksekød, og så voksede andelen, der mente, at det var en god idé, fra 23 procent i 2020 til 28 procent i 2022.

Beløbene var ikke grebet ud af den blå luft, men stammede i stedet fra anbefalinger udfærdiget af regeringens grønne vagthund, Klimarådet.

Samtidig er det dog værd at bemærke, at både i 2020 og i 2022 var over 60 procent af de adspurgte enige i, at man hverken burde pålægge mælk eller hakket oksekød en sådan klimaafgift.

Til Danmarks Radio afviser Coop at afprøve Pennys forsøg i Danmark. Det vil ikke kunne fungere i "den virkelige verden", lyder det fra informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

For to år siden fik Randi Højsager Mikkelsen en blodprop i hjernen.

I første omgang endte hun i kørestol, men takket være rehabilitering og genoptræning på et sundhedscenter er Randi Højsager Mikkelsen i dag gående igen.

Men Randi Højsager Mikkelsen er langt fra tilbage til sit gamle liv. Hun er stadig sygemeldt fra sit job som frisør, og hun har brug for mere genoptræning.

- Jeg går ikke særlig godt, og min højre arm vil ikke rigtig det, jeg vil, forklarer hun i ’Go’ morgen Danmark’.

Derfor har Randi Højsager Mikkelsen fået bevilliget vederlagsfri, altså gratis, fysioterapi af sin læge.

Men ligesom mange andre danskere står hun lige nu på venteliste, selvom de danske fysioterapeuter har ledige tider.

"Fiktiv venteliste"

Thomas Kelstrup er en af de fysioterapeuter, der opretter ventelister til folk som Randi Højsager Mikkelsen, selvom han har ledige tider i sin kalender.

Han kalder ventelisterne for fiktive ventelister.

For selvom Thomas Kelstrup, der har 25 års erfaring som fysioterapeut, har tid til at hjælpe flere patienter, må han ikke. De må vente.

I kæden ProTreatment, hvor Thomas Kelstrup arbejder, har flere klinikker folk på “en fiktiv venteliste”. I klinikken i Ballerup er der ti på den type venteliste, mens man i en anden klinik har afvist at optage flere på ventelisten, oplyser kæden.

Det skyldes, at Thomas Kelstrups fagforening, Danske Fysioterapeuter, har opfordret alle fagforeningens medlemmer til ikke at tage flere såkaldte speciale 62-patienter i år, forklarer han.

Det er mennesker, der har en særlig kronisk og/eller progressiv sygdom, og som derfor er berettiget til at få vederlagsfri fysioterapi.

I har for eksempel Randi, der ringer ind, og så sætter I hende bevidst på en venteliste, hvor I udmærket godt ved, at hun ikke får en tid i løbet af det indeværende år?

- Vi håber, at vi inden for seks til otte uger kan modtage Randi til træning på klinikken, men realistisk set så ja, det kommer til at trække ud, fordi pengene er brugt, siger Thomas Kelstrup.

Fagforeningen har nemlig offentliggjort, at udgifterne for denne speciale 62-patientgruppe i årets første fem måneder ligger 8 procent over den økonomiske ramme, som Kommunernes Landsforening har aftalt med Danske Fysioterapeuter.

Og det ærgrer Thomas Kelstrup, at han skal sætte mennesker som Randi Højsager Mikkelsen på en fiktiv venteliste, fordi han ønsker at hjælpe:

- Hvis hun ikke får den træning, hun har brug for, så kan det være, at det på sigt betyder, at Randi ender tilbage i kørestolen, siger han.

Nogle patienter skal vente resten af året

Danske Fysioterapeuter bekræfter over for TV 2, at den har opfordret sine medlemmer til at begrænse antallet af nye patienter og oprette ventelister til speciale 62-patienter, hvilket de fleste allerede har gjort.

Dog mener Danske Fysioterapeuter, at det er forkert at kalde ventelisterne for "fiktive", som Thomas Kelstrup gør.

- Der er ikke noget ”fiktivt” ved ventetiden. Det er reel ventetid til behandling med tilskud, som patienterne oplever. Ventetiden opstår, fordi rammen ikke er stor nok til at tage imod alle patienter. Det er en reel problemstilling, lyder det i et skriftligt svar fra Jeanette Præstegaard, der er formand i Danske Fysioterapeuter.

Ventetiden varierer fra klinik til klinik, men på nogle klinikker vil det formentlig være resten af året.

Det er en konsekvens af budgetoverskridelsen, som skal indhentes i årets resterende syv måneder, er hendes forklaring.

Økonomien er stram

TV 2 har været i kontakt med næstformand i Sundheds- og Ældreudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Michael Fenger, der også forhandler for KL i de aktuelle overenskomstforhandlinger.

Han understreger, at patienterne skal kunne få vederlagsfri fysioterapi hele året.

Det forventer KL, at Danske Fysioterapeuter overholder, lyder det i et skriftligt svar fra Michael Fenger:

- Men det er klart, at økonomien overalt i velfærden lige nu er stram, og derfor skal fysioterapeuterne også – ligesom de ansatte i folkeskoler, børnehaver og plejecentre – prioritere, planlægge og tilrettelægge deres arbejde så godt som muligt, så patienterne får en ordentlig behandling samtidig med, at den økonomiske ramme rækker hele året.

Derudover oplyser han, at der i øjeblikket forhandles med Danske Fysioterapeuter om en ny overenskomst for vederlagsfri fysioterapi, hvor økonomien er et meget vigtigt punkt.

- Forhandlingerne tager vi ved forhandlingsbordet, men vores klare udgangspunkt er, at borgerne skal have sikkerhed for, at de hele året kan få den fysioterapi, de har behov for, skriver Michael Fenger.

Vil tilbage på arbejde

For Randi Højsager Mikkelsen er det frustrerende at gå og vente på, at hun kan få den behandling hos en fysioterapeut, som hun har fået bevilliget af lægen.

Hun kunne godt betale et par behandlinger selv, men eftersom hun ser ind i flere år med behandlinger, potentielt resten af livet, gør hun det ikke.

- Det bliver en dyr affære, og det rækker ens sygedagpenge jo ikke til, lyder det.

Randi Højsager Mikkelsen har en forhåbning om at få det bedre, men ventetiden bekymrer hende.

- Jeg frygter, at jeg ikke når mit mål om at komme tilbage på arbejde, siger hun.

Se hele indslaget med Randi Højsager Mikkelsen og Thomas Kelstrup i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 Play.

Den 25-årige amerikanske skuespiller Angus Cloud er mandag død.

Det oplyser hans familie i en udtalelse.

Cloud blev kendt for sin rolle som narkohandleren Fezco 'Fez' O'Neill i den prisvindende HBO-serie 'Euphoria'.

I familiens udtalelse gives der ikke en dødsårsag, men det fremgår i udtalelsen, at Cloud havde haft det meget hårdt, siden hans far døde. Desuden lyder det, at Cloud har haft vedvarende problemer med sit mentale helbred.

- Den eneste trøst, vi har, er, at vi ved, at Angus nu er genforenet med sin far, som var hans bedste ven, siger familien i en udtalelse, der er offentliggjort af Clouds publicist.

- Angus var åben omkring sin kamp med sit mentale helbred, og vi håber, at hans død kan være en påmindelse til andre om, at de ikke er alene og ikke skal kæmpe alene i tavshed.

En af de mest sete serier

'Euphoria', der har Zendaya i hovedrollen, er en af de mest sete HBO-serier nogensinde. Her spiller Cloud den lakoniske narkohandler Fez, der er med i både første og anden sæson af serien.

Serien har både fået stærk kritik og stor ros for dens mørke fremstilling af de problemer, som amerikanske teenagere døjer med – herunder stofafhængighed og seksuelle overgreb.

Serien var Clouds første rolle. Han blev opdaget til rollen af en caster, mens han gik på gaden i Brooklyn i New York med sine venner.

Ud over Euphoria har Cloud også medvirket i filmene 'North Hollywood' og 'The Line'.

- Vi håber, at verden husker ham for hans humor, latter og kærlighed til alle.

- Vi beder om privatliv på nuværende tidspunkt, da vi stadig bearbejder dette frygtelige tab, siger familien i udtalelsen.

Den fylder egentligt ikke særlig meget.

Men den har en stor betydning for de diabetikere, der kræver insulin.

For med en lille sensor på overarmen kan diabetikere nemmere måle deres eget blodsukker og dermed dosere den korrekte livsvigtige insulin.

Og nu har et borgerforslag, der kæmper for netop det nået 50.000 underskrifter.

- Jeg fik afslag af min kommune, hvor jeg søgte om den et par gange. Til sidst besluttede jeg mig for selv at skaffe en, hvilket man ikke rigtig kunne i 2016, som man kan i dag, forklarede Den Store Bagedyst-vinder, Liv Martine Hansen til TV2 Nord i marts og tilføjede:

- Derfor skrev jeg via mit erhverv til en virksomhed, som lavede de her målere og spurgte, om de ville sponsorere en til mig, hvilket de gerne ville.

For alt for ofte er det ifølge Liv Martine Hansen den enkeltes postnummer, der afgør, om vedkommende får sensoren.

Og derfor oprettede den kendte bager borgerforslaget 'Personer med insulinkrævende diabetes skal have ret til at få tildelt en sensorbaseret glukosemåler', der nu har fået 50.000 underskrifter.

Dermed skal forslaget nu fremsættes for de politiske partier og behandles af Folketinget.

Ifølge Diabetesforeningens direktør, Claus Richter, er forslaget, hvis det vedtages, en kæmpe sejr for personer med diabetes.

- Vi ved, at de undgår forfærdelige følgesygdomme som blindhed, amputation, nyresygdomme og andre rigtig ubehagelige sygdomme, som man i værste fald kan dø af, siger Claus Richter.

Behandlingsrådet under Danske Regioner har tidligere i år anbefalet, at voksne med type 1-diabetes tilbydes en sensorbaseret glukosemåler.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) sagde i starten af juli, at regionerne er på vej med en fælles retningslinje for, hvordan anbefalingen kan sættes i værk.

Men det arbejde annullerer ikke borgerforslagets agenda. Claus Richter påpeger, at det fortsat efterlader personer med insulinkrævende type 2-diabetes.