Hvis samfundet åbnes helt, når alle over 50 år er vaccineret, vil der komme store smitteudbrud blandt alle andre. Tusinder vil få senfølger, og virussen vil mutere, advarer forskere.
Briterne skal forberede sig på at skulle vaccineres mod varianter af coronavirus igen til efteråret, lyder beskeden fra landets sundhedsmyndigheder. Også i Danmark bliver der behov for en revaccination »på et eller andet tidspunkt«, siger den danske infektionsmediciner Jens Lundgren.