Ulrik Becker gider ikke ofre mange ord på, at en tidligere sundhedsminister slår til lyd for et mere liberalt forhold til alkohol. For nu er Nick Hækkerup jo direktør i Bryggeriforeningen. Men professoren på Statens Institut for Folkesundhed slår fast, at der er massiv dokumentation for de skadelige effekter af alkohol. Som han siger, ville stoffet aldrig blive tilladt til salg, hvis det blev opfundet i dag.
Mens smitten spreder sig på de danske plejehjem, rejser der sig et krav om at fremrykke beboernes femte covid-19-vaccine. Ekspert tvivler på, at det vil have den ønskede effekt på nuværende tidspunkt. Myndighederne følger udviklingen »tæt«.
Der er ingen undskyldning for ikke at tage vaccinen mod corona, lød det fra statsministeren på et pressemøde sidste år. Det er præcis den slags udtalelser, der bekymrer professor i statskundskab Michael Bang Petersen.
Forskere har set på, om der er opstået splittelse blandt dem, som lod sig vaccinere mod corona, og dem, som valgte vaccinen fra. Svaret er ja. Fordomme trives. Men kun i den ene retning.
De offentlige hospitaler mangler desperat sygeplejersker, og kirurgerne har udsendt et nødråb, hvori de påpeger, at behandlingsgarantien får personale til at søge væk. Det afviser Claus Hovgaard, formand for privathospitalerne.