Nobelprisen i Medicin gik mandag til ungareren Katalin Karikó og amerikaneren Drew Weissmann for at have skabt det videnskabelige grundlag for at udvikle verdenshistoriens hurtigste vaccine, som tog pusten ud af coronapandemien.
Det var i forsøg på grise i 1986, at den 77-årige læge og professor Jens Juul Holst opdagede et nyt tarmhormon, som blev til den slankemedicin, der lige nu revolutionerer behandlingen af diabetes og overvægt og er på alles læber. Vi besøgte den stadig aktive professor, som er blevet nævnt som kandidat til en Nobelpris.
Et internationalt forskerhold med danske Agnete Kirkeby i spidsen har fået tilladelse til at indlede forsøg på patienter med Parkinsons sygdom, hvor de vil sprøjte embryonale stamceller, der kan producere dopamin, ind i hjernen på patienterne i håb om at kunne kurere dem. Metoden virker på nøgne rotter og minigrise.
Dansk professor vil tage den næste store pandemi i opløbet med en bærbar computer og et minilaboratorium. Han fik vished om, at teknologien virker, da den reddede en lille drengs liv.
Havsnegle bærer på et apotek af potentielle lægemidler i de giftdepoter, som de bruger til at lamme de fisk, de sluger hele. Et dansk forskerhold har nu fundet et smertestillende middel, som de håber en dag kan erstatte de afhængighedsskabende opioider.
I løbet af den to år lange pandemi står det stadig mere klart, at den aktuelle coronavirus Sars-CoV-2 ikke kun er til mennesker. Den har også nøglen til en lang række dyr, som er blevet smittet i kontakten med menneskedyret. De smittede dyr kan blive rugekasse for nye varianter, som i værste fald kan skyde nye pandemier i gang i fremtiden, mener tre professorer. I bedste fald sker der ingenting.
Den supersmitsomme og allestedsnærværende omikron, som fremkalder mildere sygdom end andre varianter, vil virke som naturens svar på en flyvende, gratis og nålefri coronavaccine og vil få coronapandemien til at ebbe ud inden forårets komme, forudser pandemiforsker Lone Simonsen, som bakkes op af to professorer.
Vi er trådt ind i pandemiernes tidsalder, og det er sket, fordi vi har tæmmet den vilde natur. Det gør det nemmere og mere sandsynligt, at mikrober som virus og bakterier springer fra deres naturlige værter som flagermus og svin og over på os, skriver Tor Nørretranders i sin nye bog, ’Karma Corona’. Det er tid til at tæmme tamheden og tillade det vilde at vokse op på ny, hvis vi vil undgå pandemier i fremtiden, mener forfatteren.