I løbet af den to år lange pandemi står det stadig mere klart, at den aktuelle coronavirus Sars-CoV-2 ikke kun er til mennesker. Den har også nøglen til en lang række dyr, som er blevet smittet i kontakten med menneskedyret. De smittede dyr kan blive rugekasse for nye varianter, som i værste fald kan skyde nye pandemier i gang i fremtiden, mener tre professorer. I bedste fald sker der ingenting.

Den supersmitsomme og allestedsnærværende omikron, som fremkalder mildere sygdom end andre varianter, vil virke som naturens svar på en flyvende, gratis og nålefri coronavaccine og vil få coronapandemien til at ebbe ud inden forårets komme, forudser pandemiforsker Lone Simonsen, som bakkes op af to professorer.

Vi er trådt ind i pandemiernes tidsalder, og det er sket, fordi vi har tæmmet den vilde natur. Det gør det nemmere og mere sandsynligt, at mikrober som virus og bakterier springer fra deres naturlige værter som flagermus og svin og over på os, skriver Tor Nørretranders i sin nye bog, ’Karma Corona’. Det er tid til at tæmme tamheden og tillade det vilde at vokse op på ny, hvis vi vil undgå pandemier i fremtiden, mener forfatteren.

Der er en mulig sammenhæng mellem blodpropper og vaccinen fra AstraZeneca. Samtidig viser ny forskning, at nogle antistoffer, som vaccinen fra AstraZeneca kan fremkalde, i yderst sjældne tilfælde kan binde til blodpladerne i blodet og fremkalde blodpropper. Den nye viden giver håb om, at man nu kan behandle blodpropperne ganske effektivt.

Det er stadig uvist, om der er en forbindelse mellem de meget sjældne blodpropper og vaccination med AstraZeneca-vaccinen. Vacciner er generelt nogle af de sikreste lægemidler, men en sjælden gang imellem er det gået galt.

Med dagens godkendelse af vaccinen fra AstraZeneca og Oxford University vil der nu være hele tre vacciner i spil i Danmark. Selv om man ikke er herre over, hvilken vaccine der skydes ind i armen på en, har vi spurgt to eksperter, hvilken de ville vælge, hvis de fik valget.

I kampen for at komme de nye flugtvarianter fra Sydafrika og Brasilien til livs er forskere og virksomheder gået i gang med at opdatere deres vacciner. Her vil rna-vaccinerne vil være de nemmeste at justere, siger to danske eksperter, som sætter stor pris på den hurtige handlekraft.

Direktøren for den danske lægemiddelstyrelse vil ikke, som briterne gjorde i dag, udstede en nødautorisation på en vaccinekandidat, som endnu ikke er godkendt efter alle kunstens regler. Det gør han for danskernes sikkerhed, siger direktøren, Thomas Senderovitz.

Vaccinekandidaten fra den svensk-britiske virksomhed AstraZeneca kan beskytte 7 ud af 10 forsøgspersoner lige efter vaccinationen, afslører foreløbige data. Det er dog alt for tidligt at tro, at vi har vundet kampen over corona, advarer to professorer.

Med to lovende vacciner på vej forventer Lægemiddelstyrelsen at kunne sige god for en vaccine på under 30 dage. De første danskere kan i bedste fald vaccineres i 1. kvartal 2021.