Esbjerg og Randers delte i kedelig forestilling

Der er fare for søvnige bilister i Esbjerg mandag aften. De folk, der var troppet op for at se to af Superligaens formsvageste hold, fik nemlig en oplevelse, der kunne lulle selv den mest sukkerchokkede fire-årige i søvn. 0-0.Første halvleg var ét langt argument for færre hold i Superligaen, og kun en enkelt gang var der antydningen af en chance, da Kevin Mensah sprintede fra Alexander Fischer, men indlægget nåede Daniel Larsson ikke frem til.