Georgiens tidligere præsident Mikheil Saakashvili er døende. Og det er ikke af naturlige årsager, men derimod forgiftning.

Det siger den 55-årige eks-præsident selv til Sky News søndag.

Saakashvili har anklaget de georgiske myndigheder for at forsøge at forgifte ham, og hans tilhængere har opfordret den georgiske regering til at få ham sendt til udlandet for at få lægehjælp.

Tungmetaller i blodet

Ifølge en medicinsk rapport indhentet af den franske avis Le Monde den 28. november har en amerikansk-baseret toksikolog fundet tungmetaller, herunder arsen og kviksølv, i Saakashvilis blod.

Man konkluderer derfor, at en "øget risiko for dødelighed er overhængende" uden ordentlig behandling.

Sky News blev nægtet adgang til hospitalet, hvor Mikheil Saakashvili er indlagt, men har indhentet skriftlige svar noteret på et krøllet stykke papir via eks-præsidentens advokat.

- Jeg vejede oprindeligt 120 kilo, nu er jeg på 64. Hvis jeg kommer under 60 kilo, siger lægerne, at jeg vil blive ramt af multiorgansvigt, skriver Mikheil Saakashvili.

Georgiske myndigheder har afvist Mikheil Saakashvilis ønske og vil ikke lade ham blive overført til behandling i Europa.

I sidste måned gik den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i forbøn for løsladelse af den tidligere georgiske leder.

- Lige nu bliver den ukrainske statsborger, den tidligere georgiske præsident Mikheil Saakashvili, langsomt dræbt," sagde præsident Zelenskyj.

Macron kræver løsladelse

For få dage siden kommenterede Emmanuel Macron situationen for den fængslede og syge eks-præsident og anmodede om, at han "bør løslades eller sundhedssituationen kontrolleres".

Polen og Ukraine har tilbudt at give Mikheil Saakashvili den fornødne lægebehandling. Men den georgiske regering siger, at den tvivler på, at han er så syg, som han hævder, og siger, at hans løsladelse vil kunne destabilisere landet.

Saakashvili var præsident i Georgien fra 2004 til 2013, hvor han gennemførte en række reformer i statsadministrationen.

Han blev pågrebet 1. oktober 2021, da han vendte tilbage til Georgien fra en selvvalgt eksiltilværelse i Ukraine.

Saakashvili kom retur i forbindelse med et lokalvalg i landet, hvor han håbede på at give sit gamle parti, Den Forenede Nationalbevægelse, ny luft under vingerne.

I 2018 blev han in absentia, det vil sige uden at være til stede, idømt seks års fængsel for en række tilfælde af magtmisbrug, mens han var præsident i Georgien.

Fængslingen har ført til demonstrationer i landet med krav om, at Mikheil Saakashvili løslades.

Det er uholdbart, at patienter ikke kan få hjælp til at få behandlet de tandlidelser, som deres sygdom eller behandling medfører.

Sådan lyder det fra flere partier, der nu vil sikre, at flere sygdomme og behandlinger giver adgang til økonomisk hjælp til tandlægeregninger.

Det sker, efter at TV 2 søndag kunne fortælle, hvordan 42-årige Kathryn Patricia Daniel ikke kan få hjælp til tandlægeregninger på indtil videre 80.000 kroner, selvom hendes massive tandproblemer skyldes den lidelse, hun pludselig er blevet ramt af.

Eksperter vurderer, at hun blot er en af tusindvis af patienter, der i dag ikke kan få økonomisk hjælp til tandlægebehandling for de skader, deres sygdom eller behandling har påført deres tænder. Derfor er der grund til en lovændring, mener blandt andre Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

- Det er helt åbenlyst, at der er tale om patienter, der helt uforvarende er havnet i en situation, hvor de ikke kan tage vare på deres egen tandsundhed, og hvor det er en direkte konsekvens af en sygdom, de er ramt af, siger han.

Mere hjælp til kræftpatienter

Også SF og Det Konservative Folkeparti vil have regeringen til at ændre loven, så flere sygdomsramte danskere kan få støtte, hvis deres behandling eller sygdom resulterer i store tandproblemer.

Der er blandt andet nye kræftbehandlinger, som ifølge eksperter og Kræftens Bekæmpelse ikke er omfattet af loven i dag, og det bør ændres, mener konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

- Har man været ramt af et kræftforløb, og hvis den behandling, man modtager, gør, at man mister tænderne, så er det ganske uhensigtsmæssigt for en familie. Der er voldsomme omkostninger, hvis man skal have nye tænder, siger han.

I dag kan patienter som udgangspunkt kun få det offentlige til at tage større dele af regningen, hvis de har fået udvalgte kræftbehandlinger, lider af den sjældne gigtsygdom Sjögrens syndrom eller sjældne medfødte sygdomme.

Regeringsparti vil gennemgå loven

Derudover kan nogle udsatte befolkningsgrupper, førtidspensionister, pensionister og personer på kontanthjælpslignende ydelser søge kommunerne om støtte til tandlægehjælp.

Men der er langt flere behandlinger og sygdomme, der giver tandproblemer og udløser store tandlægeregninger, lyder det søndag fra eksperter og patientorganisationer.

Det får nu også et af regeringspartierne til at kræve, at loven bliver set efter i sømmene.

- Jeg synes, at vi bør få undersøgt, om den liste er for snæver eller ej, siger Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, der vil tage sagen op i regeringen.

Minister erkender problem

Det har ikke været muligt at få et interview med sundhedsminister Sophie Løhde (V). Men i et skriftligt svar erkender hun, at reglerne i dag betyder, at danskere med lidelser risikerer at stå med meget store tandlægeregninger uden hjælp fra det offentlige.

Hun fortæller, at hun vil undersøge, om voksentandplejen skal skrues anderledes sammen, men svarer ikke på, om det betyder, at flere sygdomme bør give adgang til hjælp til tandlægeregningen.

- Den måde, som tandbehandlingen i Danmark er indrettet på, betyder desværre, at der er patienter med visse former for lidelser, som må betale meget dyre tandlægeregninger. I regeringen vil vi undersøge, om voksentandplejen på sigt kan skrues anderledes sammen, så vi opnår en større social lighed i tandsundheden, lyder det fra ministeren.

Mens store dele af Vesten flirter med ideen om en kortere arbejdsuge, går Sydkorea i den modsatte retning.

Landets konservative regering har nemlig nu foreslået, at loftet for ugentlige arbejdstimer øges fra 52 til 69. Og det har skabt røre blandt befolkningen, der ellers er kendt for sin særdeles høje arbejdsmoral.

- Der er ikke noget, der hedder work-life-balance i Sydkorea. Du får fra barnsben banket ind i hovedet, at du skal ofre dig for dit firma, din familie og dit land. Men det her forslag bliver bestemt ikke modtaget godt, siger Malene Jensen, der er bosat i hovedstaden Seoul og korrespondent for Politiken.

Lyder godt på papiret

Regeringen med præsident Yoon Suk Yeol i spidsen argumenterer for, at den højere, lovlige arbejdstid per uge kan øge fleksibiliteten og friheden for alle arbejdsmarkedets parter.

For de nuværende regler ”begrænser både arbejdstageres og virksomheders valg”, lyder det ifølge Washington Post fra ministeren for arbejde, Lee Jung-sik.

Mange sydkoreanere arbejder i forvejen bogstaveligt talt sig selv ihjel

Malene Jensen, korrespondent hos Politiken

Med det nye forslag kan man i stedet arbejde meget, når der er brug for ens indsats, og derimod holde fri, når der ikke er.

Samtidig vil regeringen indføre et loft over antallet af arbejdstimer per måned, per kvartal og per år, så den samlede arbejdsbyrde ikke bliver højere, end den er i dag – og derudover vil man maksimalt kunne have tre arbejdsuger i træk med mere end 60 timer.

På papiret lyder det jo sådan set meget godt, medgiver Malene Jensen, der også selv har interviewet landets premierminister, Han Duck-soo, om ideen.

Men forslaget har medført demonstrationer, kritiske røster i pressen og frustrationer blandt befolkningen, fortæller hun.

Arbejder sig selv ihjel

Ændringen kan nemlig have store konsekvenser for den menige sydkoreaner, hvis man – som det gælder mange sydkoreanere – ikke er ansat i et firma med fokus på god arbejdskultur, fortæller korrespondenten.

- Man risikerer, at nogle virksomheder vil misbruge det til at få deres medarbejdere til at arbejde endnu mere uden at få overbetaling og derefter tvinge dem til at holde fri på andre tidspunkter helt uden indkomst, siger hun.

Og spørger man Malene Jensen, er det altså ikke, fordi befolkningen har behov for at blive pisket mere på arbejdsmarkedet.

- Mange sydkoreanere arbejder i forvejen bogstaveligt talt sig selv ihjel, og rigtig mange ser denne her nye lov som noget, der kan betyde, at endnu flere dør af overarbejde, siger hun og påpeger, at man i Sydkorea ligefrem har et begreb for problemet.

Det hedder "gwarosa” og betyder decideret at "at dø af overarbejde".

Verdenssundhedsorganisationen WHO satte da også i 2021 to streger under, at lange arbejdstider udgør øget risiko for dødsfald som konsekvens af hjertesygdomme og slagtilfælde.

- At arbejde 55 timer eller mere om ugen udgør en alvorlig sundhedsfare, sagde Maria Neira, der var direktør for afdelingen for folkesundhed, miljø og sundhed.

- Det er på tide, at vi alle – regeringer, arbejdsgivere og ansatte – vågner op til, at lange arbejdstider kan føre til for tidlig død, lød formaningen.

Blandt verdens mest arbejdsomme lande

Det nuværende sydkoreanske loft på 52 timer blev indført i 2018 af den daværende præsident, Moon Jae-in, fra oppositionspartiet Det demokratiske Parti.

Partiet er stor modstander af forslaget om de 69 timer og argumenterer blandt andet for, at det kan øge arbejdsløsheden, da reglen giver arbejdsgivere mulighed for at afskedige ansatte og bede de resterende om at arbejde længere. Det skriver Washington Post.

Sydkoreanere er ifølge den økonomiske organisation OECD på femtepladsen over lande, hvis befolkning arbejder mest. Hele 1915 årlige arbejdstimer bliver det i gennemsnit til per beskæftigede person i Sydkorea. Til sammenligning arbejder danskerne i gennemsnit 1363 timer om året.

En kontroversiel præsident med "100 kilometer i timen"

Ifølge Malene Jensen er der stor sandsynlighed for, at den nuværende præsident, Yoon Suk Yeol, lykkes med at gennemtrumfe det blandt mange ellers upopulære forslag.

- Han kører derudaf med 100 kilometer i timen og er i fuld gang med at indføre en hel del meget kontroversielle politikker, der ikke får god modtagelse i befolkningen, siger Malene Jensen og henviser eksempelvis til præsidentens ønske om at nedlægge landets ligestillingsministerium.

Det virker bare som speciel timing med længere arbejdstider, når store dele af resten af verden er på vej i modsatte retning?

- Ja, men den mentalitet er der slet ikke i Asien. Heller ikke i Sydkorea. Retten til eget liv, pauser og rejser har på ingen måde fat i den ældre generation eller de store firmaer. Det spirer frem hos de yngre, men der er lang vej endnu.

Hvorfor bliver forslaget så modtaget så dårligt?

- Fordi folk i forvejen arbejder, til de falder om. Og der er jo trods alt grænser for, hvor meget man kan ofre sig for sit arbejde, siger hun.

42-årige Kathryn Patricia Daniel har allerede mistet otte tænder, og en mystisk lidelse har fået hende til at få rodbehandlet alle sine tænder i et forsøg på at stoppe smerterne og redde så mange tænder som muligt.

Foreløbig har det kostet hende 80.000 kroner af egen lomme. En regning, hun formentlig ikke havde skullet betale, hvis en sygdom havde ramt hende andre steder på kroppen.

En lov skulle ellers sikre, at sygdomsramte patienter som 42-årige Kathryn Patricia Daniel med større behov for tandlægehjælp ikke stod dårligere økonomisk end andre danskere, hvis de pludselig rammes af en lidelse, der går i tænderne.

Men loven er håbløst forældet, fordi det kun er ganske få sygdomme, der giver adgang til hjælp til tandlægeregningerne, lyder det fra eksperter, patientforeninger og tandlæger.

- Der er en del patienter, som bliver tabt på gulvet. De er slet ikke omfattet af loven til at få hjælp, lyder det blandt andet fra Anne-Marie Lynge Pedersen, professor i oral medicin på Tandlægeskolen på Københavns Universitet.

Tusinde kan være ramt

Hun vurderer, at tusindvis af danskere i dag ligesom Kathryn Patricia Daniel ikke får dækket store dele af tandlægeregningen af det offentlige, selvom de har tandproblemer på grund af lidelser, de uforskyldt er ramt af. En vurdering, der bakkes op af smerteforsker og professor Peter Svensson fra Tandlægeskolen på Aarhus Universitet.

Når det drejer sig om tandskader, kan patienter i dag som udgangspunkt kun få det offentlige til at tage større dele af regningen, hvis de har fået udvalgte kræftbehandlinger, lider af en sjælden gigtsygdom eller sjældne medfødte sygdomme.

Hvis tandproblemerne skyldes andre sygdomme, står patienter som udgangspunkt alene tilbage med regningen. Og det er dybt problematisk, mener de to eksperter.

Langt flere sygdomme, behandlinger og lidelser kan nemlig i dag give store problemer i tænderne og udløse store tandlægeregninger, som patienterne selv må betale.

Det gælder eksempelvis flere kræftbehandlinger, der ikke er med i den nuværende lovgivning, samt patienter, der tager medicin mod eksempelvis stærke smerter, depression eller knogleskørhed, lyder det fra eksperterne.

- Ser man alene på behandling med antidepressiv medicin, så indløste cirka 450.000 danskere en recept på antidepressiv medicin i 2021. Formentlig vil 10 procent af disse personer udvikle så udtalt mundtørhed, at det kan medføre tandproblemer, siger Anne-Marie Lynge Pedersen.

Pludselig døde nerverne

For Kathryn Patricia Daniel startede smerterne i kæberne og tænderne i sommeren 2021. Læger kunne ikke opklare, hvorfor hun pludselig havde så ondt, men da de rodbehandlede en af tænderne, kunne de se, at de fleste nerver var døde.

Tandlægerne opdagede, at det også var sket i alle hendes øvrige tænder, der siden alle er blevet rodbehandlet i et forsøg på at stoppe smerterne.

Otte tænder er indtil videre hevet ud, fordi de ikke kunne reddes, mens den 42-årige kvinde fra København har været til behandling ved et hav af tandlæger og eksperter fra hele landet i håb om, at nogen kunne hjælpe hende med en diagnose og en effektiv behandling.

- Det er ret forfærdeligt, og jeg har jo fortsat symptomer fra flere af tænderne, selvom de er rodbehandlet, siger hun.

Hendes egen opgørelse viser, at hun har betalt cirka 140.000 kroner til tandlæger, som ikke kan opklare, hvad der har fået nerverne i hendes tænder til at dø.

Hendes sundhedsforsikringer har dækket en del af regningerne, og derfor har hun selv betalt 80.000 kroner. Hver måned stiger tandlægeregningerne, mens hun på grund af smerter og svimmelhed ad tre omgange har været langtidssygemeldt fra sit job som teamleder i en bank.

- Det er helt surrealistisk for mig, at jeg ikke kan få hjælp. Jeg føler mig naiv. Jeg havde altid troet, at hvis man kom til at fejle noget alvorligt, så kunne man få hjælp, siger hun.

Skyldes uforklarlig sygdom

En af de mange eksperter og tandlæger, der har behandlet Kathryn Patricia Daniels, er professor og smerteforsker Peter Svensson fra Tandlægeskolen på Aarhus Universitet.

Selvom han og andre læger ikke kan opklare, hvilken lidelse Kathryn Patricia Daniel er ramt af, fortæller han, at det uden tvivl er den, der er skyld i hendes omfattende tandproblemer.

Det samme gælder størstedelen af de 300 patienter, der årligt bliver henvist og får hjælp hos Peter Svensson og andre eksperter på Tandlægeskolen i Aarhus med oftest uforklarlige smerter i kæben og munden.

- Det kan ramme os alle sammen. Noget af det er uforklarligt, men man kan også blive udsat for en behandling, hvor der er risiko for en nervebeskadigelse, eller det kan være, at man er udsat for en ulykke eller et traume i ansigtet, siger han.

Fælles for patienterne er, at de ofte har betalt rigtig mange penge for behandlinger hos tandlæger. Og som smerteforsker undrer han sig over, at sygdomsramte patienter med smerter i benene og armene kan få hjælp på det offentliges regning, mens smerter i tænderne og kæben risikerer at udløse en stor regning til patienterne.

- Der er i dag en meget begrænset tilskudsordning for de her patienter, og lige netop inden for mit felt er det jo paradoksalt, at man kan få al mulig behandling, hvis du har ondt i knæet eller hoften, på det offentliges regning. Men har du ondt i kæberne eller kæbemusklerne, så kommer du til selv at betale for det, siger Peter Svensson.

Skulle reducere ulighed

Det er paragraf 166 i sundhedsloven, der afgør, hvilke lidelser og behandlinger der i dag giver patienter adgang til støtte til tandlægeregningen fra regionerne.

Her står der, at det kun er kemobehandling, strålebehandling i hoved- og halsregionen, gigtlidelsen Sjögrens syndrom samt sjældne medfødte sygdomme, som giver mulighed for at få betalt de dele af tandlægeregningen, der overstiger 2130 kroner.

Ordningen har de seneste år udbetalt mellem 19,5 og 22,7 millioner årligt i tilskud til tandlægebehandlinger, viser aktindsigter, TV 2 har fået fra regionerne.

Derudover kan nogle udsatte befolkningsgrupper, førtidspensionister, pensionister og personer på kontanthjælpslignende ydelser søge kommunerne om støtte til tandlægehjælp.

Da loven om hjælp til patienter i 2000 blev vedtaget, udtalte daværende sundhedsminister Sonja Mikkelsen (S), at det handlede om at ”reducere uligheden i tandsundhed og sikre, at de pågældende i videst muligt omfang sidestilles økonomisk med den øvrige befolkning”.

Siden er loven opdateret i 2012 med sjældne medfødte sygdomme.

Patienter kræver opdatering

Loven lever ikke længere op til intentionen, mener Kræftens Bekæmpelse og Danske Patienter. Kræftens Bekæmpelse oplyser, at organisationen ofte får henvendelser fra kræftpatienter, der har tandproblemer, men som ikke kan få tilskud gennem den nuværende lovgivning.

- Der er nogle patienter, der falder udenfor og ikke kan få støtte. De kan miste deres tænder og skal så leve uden tænder eller selv betale det hele. Det skaber ulighed, og vi ved, at det at have sygdom i munden har voldsomme konsekvenser for ens livskvalitet, siger Annette Wandel, vicedirektør i Danske Patienter.

Også tandlægeforeningen vil have loven opdateret, og det behøver ifølge formand Susanne Kleist ikke nødvendigvis at koste statskassen nogen penge. I dag får alle danskere eksempelvis tilskud til tandrensning, når de sætter sig i en tandlægestol. Det kan være nødvendigt at ændre på den ordning, mener hun.

- Hvis det ikke er muligt at tilføje flere penge til tandplejen, må man se på, hvem der skal have de penge, vi har. Man kan eksempelvis spørge sig selv, om alle voksne med velbetalte job bør få et tillæg til en tandrensning, eller om vi skal hjælpe de her syge patienter? Den nuværende tilskudsordning betyder, at folk går rundt med kroniske smerter, nedsatte tyggefunktioner og nedsat livskvalitet, siger hun.

Frygter at miste jobbet

Kathryn Patricia Daniel håber også, at regeringen vil opdatere loven, så hun og andre syge danskere kan få hjælp til den tandbehandling, som deres lidelser tvinger dem til at få foretaget.

I fremtiden forventer hun, at der venter hende endnu flere store tandlægeregninger. Først skal hun have lavet kroner på alle de rodbehandlede tænder, og hun regner også med at skulle have indsat implantater, hvor der i dag er hevet otte tænder ud. Hun frygter, at hendes mange sygemeldinger på grund af smerterne i sidste ende kan koste hende jobbet.

- Hvis jeg ikke kan få hjælp, kan jeg havne i en økonomisk situation, hvor jeg ikke har mulighed for at få foretaget behandlingerne. Jeg får ikke råd til en lejlighed eller at rejse, og mister jeg mit job, må jeg leve med ikke at have tænder eller have få tænder, siger hun.

Minister erkender problem

Det har ikke været muligt at få et interview med sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Men i et skriftligt svar erkender hun, at reglerne i dag betyder, at danskere med lidelser risikerer at stå med meget store tandlægeregninger uden hjælp fra det offentlige.

- Den måde, som tandbehandlingen i Danmark er indrettet på, betyder desværre, at der er patienter med visse former for lidelser, som må betale meget dyre tandlægeregninger. I regeringen vil vi undersøge, om voksentandplejen på sigt kan skrues anderledes sammen, så vi opnår en større social lighed i tandsundheden, lyder det fra sundhedsministeren.

Da en reklame fra bryggerigiganten Tuborg poppede frem på Instagram, blev Simon Serberen blev noget fortørnet.

Annoncen viser tre venner omkring et bord, der skåler med en flaskeøl i hånden. Henover billedet står skrevet teksten: "Slut med undskyldninger!".

Netop den sidste del blev Simon Serberen irriteret over. Han mener nemlig, at reklamen opildner til et gruppepres om, at man skal drikke alkohol i byen.

Jeg har taget en danskvand og puttet et sugerør og isterninger i, så de troede, jeg drak en gin og tonic

Simon Serberen

Den 31-årige mand har delt et opslag på Instagram, hvor han spørger Tuborg, hvad de "egentligt bilder sig ind" at lave en kampagne med det budskab.

- Det har faktisk flere gange gjort mig ret ked af det, at jeg skulle bruge enten undskyldninger, @Tuborg, eller finde de lange forklaringer frem for at få venner og bekendte til at forstå, hvorfor jeg ikke gider, skriver Simon Serberen i sit Instagram-opslag.

Opildner til gruppepres

Annoncen er en del af en Tuborg-kampagne, der også indeholder andre slogans og en reklamefilm. I en artikel fra Mediet Markedsføring har folkene bag kampagnen tidligere forklaret, at Classic-kampagnen er tiltænkt et mere modent publikum på 30 til 50 år.

Her fortæller bureauet Duckerts & Partners også, at budskabet med kampagnen var at minde folk om at huske at pleje sine venskaber. Derfor skal man "droppe undskyldningerne" og komme afsted for at være en del af fællesskabet, lyder det i artiklen.

Men det er langt fra det, Simon Serberen får ud af kampagnen. Han er bekymret for, at budskabet "slut med undskyldninger!" giver folk opfattelsen af, at man skal mødes over alkohol og ikke kan sige nej tak.

- Det er meget svært ikke at forstå det på anden måde, end at der ikke er nogen undskyldninger for ikke at drikke, siger han til TV 2.

Vi beklager, at nogle tolker vores Tuborg Classic-kampagne som, at der ingen undskyldninger er for ikke at drikke en øl

Carlsberg Danmark

Han kan godt se, at det er en reklame for en ølproducent, og der derfor selvfølgelig skal være øl på billederne, men han mener, at man kunne have gjort det på andre måder.

- Jeg synes, det ville være federe, hvis man havde skrevet: "Hey, vi savner dig", om det er med en Tuborg 0,0 (alkoholfri øl, red) eller en Tuborg Classic, så vil vi bare gerne se dig, forklarer han.

Tuborg siger, at kampagnen er en opfordring til at bruge mere tid med sine venner. Er det ikke et fint budskab?

- Jo, men jeg har svært ved at se det. Tænk, hvis det var en reklame for Marlboro-cigaretter, og der stod "Husk at se dine venner og ryg smøger". Den var nok blevet modtaget anderledes, siger han.

- Jeg kan sagtens forstå pointen med at se sine venner, men jeg synes, at man kan vise det på andre måder.

Kampagnen er vel lavet med et glimt i øjet. Er det ikke bare for sjov?

- Det er der også flere, der har skrevet til mig, men jeg synes, at Tuborg har et ansvar. Det gælder især de store firmaer, som når ud til mange mennesker. Jeg synes, de skal tænke to gange over, hvilket indtryk det kan give, før de sender det ud, siger han.

Har selv mærket gruppepresset

Kampagnen har allerede mødt kritik fra en anden ung mand, Jonas Willemoës, der til TV 2 Kosmopol har forklaret, at den signalerer, man skal drikke alkohol for at være en del af fællesskabet. I artiklen giver interesseorganisationen Alkohol og Samfund ham ret.

- At lave kampagner, hvor man taler det op, at man har behov for at drikke øl for at være sammen, det, synes vi, er unødvendigt. Det er sådan, det allerede er, og vi kunne godt tænke os, at vi kom væk fra, at det er alkoholen, der er omdrejningspunktet for fællesskabet, siger Ida Fabricius Bruun, direktør i Alkohol og Samfund.

Simon Serberen arbejder selv som DJ og er derfor meget i nattelivet. Han har selv mærket, at der er et stort gruppepres, når det kommer til alkohol.

Han oplever, at der i dag er en kultur om, at man typisk er sammen med sine venner over alkohol. Det er selvom, at han egentlig tror, at mange kan have det ligesom ham.

- Jeg tror, at mange ofte drikker uden at tænke over, om de har lyst til det, men oplever, at det bare er sådan, det er, siger han.

Og noget tyder på, at han kan have en pointe. I en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden i 2022 svarede 59 procent af de adspurgte 15-25-årige, at de har følt sig presset til at drikke alkohol af deres venner.

36 procent svarede samtidig, at det kan være svært at være en del af det sociale fællesskab ved fester, hvis man ikke selv drikker alkohol.

Det har taget mig lang tid ikke at blive påvirket af folks undren, når jeg sagde fra

Simon Serberen, DJ

Simon Serberen har ofte planlagt undskyldninger hjemmefra, når han ikke lige havde lyst til at drikke, fordi han ved, at folk sjældent accepterer et nej.

- Jeg har sagt, at jeg skulle noget i morgen tidlig, på arbejde næste dag eller har taget en danskvand og puttet et sugerør og isterninger i, så de troede, jeg drak en gin og tonic, fortæller han.

Men reaktionerne har stort set altid været de samme: "Kan du ikke bare tage en enkelt øl?" eller "hvorfor ikke?". Og Simon Serberen har haft indtryk af, at svarene "bare fordi" eller "jeg har ikke lyst" ikke var gode nok.

I dag føler Simon Serberen godt, at han kan sige nej tak til alkohol. Han drikker stadig alkohol, men slet ikke i samme omfang, som da han var yngre, fordi han kan mærke, at han har det bedre, når han drikker mindre.

- Det har taget mig lang tid ikke at blive påvirket af folks undren, når jeg sagde fra. I dag kan jeg være mere ligeglad, fordi jeg ved, at det ikke rigtig handler om mig, eller at jeg er nødt til at drikke alkohol for at ses med mine venner og have det sjovt, siger han.

Tuborg: - Aldrig været vores hensigt

TV 2 ville gerne havde interviewet Tuborg om Simon Serberens kritik af kampagnen, men de er i stedet vendt tilbage med et skriftligt svar.

I en mail til TV 2 skriver Carlsberg Danmark, at det ikke var meningen, at kampagnen skulle opfattes på den måde.

- Vi beklager, at nogle tolker vores Tuborg Classic-kampagne, som at der ingen undskyldninger er for ikke at drikke en øl. Det har aldrig været vores hensigt. Kampagnen er ment som en kærlig og humoristisk påmindelse om, at det er lige så vigtigt at pleje sine venskaber, som det er at pleje sine interesser, skriver de og fortsætter videre:

- Vi har forsøgt at sætte fokus på balancer i livet, værdien af venskaber og fællesskaber, og den balance kan man selvfølgelig opretholde med og uden øl, skriver Carlsberg Danmark.

De oplyser desuden, at den omtalte kampagne slutter på søndag.

Selv om covid-19 kan føles som et overstået kapitel, vil der komme flere pandemier i fremtiden.

Det siger Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut (SSI), i et interview med Politiken lørdag – dagen, hvor det er tre år siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde lukkede landet på grund af coronavirus.

- Vi kan på ingen måde ånde lettet op, selv om vi på lange stræk har lagt covid-19 bag os, siger Henrik Ullum og fortsætter:

- Vi så med corona, hvordan den lynhurtigt spredte sig fra Kina til resten af verden via flypassagerer. I gamle dage kunne det tage mange år for nye sygdomme at brede sig, fordi mennesket ikke rejste på kryds og tværs af kloden. Det er anderledes nu.

Eksperten vil dog ikke sætte år på, hvornår en ny pandemi kan ventes.

Dyrehold kan skabe pandemier

Både stigende temperaturer, krige og flygtninge kan give kommende pandemier bedre vilkår.

Og så er vores måde at holde og omgås dyr på "en væsentlig risikofaktor", siger Henrik Ullum.

- Vi har store populationer, hvor smitten kan springe til mennesker. Noget af det, vi har allermest øje på lige nu, er højpatogen fugleinfluenza H5N1, lyder det.

Højpatogen betyder, at den fremkalder meget alvorlig sygdom.

I slutningen af februar meddelte Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at der bliver holdt et vågent øje med fugleinfluenzaen.

Dødelighed på 50-60 procent

Fugleinfluenza smitter kun sjældent mennesker og hovedsageligt dem, som har haft nærkontakt med syge fugle eller fjerkræ, skriver SSI på sin hjemmeside.

Dødeligheden blandt mennesker, der bliver smittet, er 50-60 procent, står der.

Ifølge Politiken vides det ikke, om højpatogen fugleinfluenza H5N1 ville kunne udløse samfundssmitte og en epidemi. Det vides heller ikke, hvor slem eller smitsom sygdommen ville være, hvis den muterede, så mennesker kan smitte mennesker.

Henrik Ullum understreger dog, at Danmark som velfærdssamfund er godt rustet til at håndtere en ny pandemi.

Det skyldes et stærkt sundhedsvæsen og et godt beredskab, siger han.

De første spadestik er taget på det østlige Borneo til opførelsen af en ny hovedstad i Indonesien.

Omkring 7000 byggearbejdere er ved at lægge grunden til den nye storby, som skal være nyt hjemsted for landets regering frem for Jakarta, som er nedslidt og ramt af oversvømmelser.

Myndighederne forsikrer ifølge Reuters, at den nye miljørigtige by Nusantara vil stå klar i 2024.

Men kritiske røster siger, at projektet er en trussel mod miljøet og mange dyr – blandt andet orangutanger og solbjørne.

Det er de vigtigste byggerier – blandt andet præsidentpaladset – som ifølge planen skal stå færdig i august 2024.

Arkitekterne har et erklæret mål om at opføre moderne, urbane bygninger side om side med traditionelle indiske bygninger i kombination med traditionel indonesisk arkitektur.

Dobbelt så stor som New York

Præsidentpaladset kommer for eksempel til at få form som en såkaldt garuda, en ørnelignende fugl fra den indonesiske mytologi. Den er også ørigets nationalsymbol.

Myndighederne har lovet en holdbar og miljøvenlig ny hovedstad, som skal være dobbelt så stor som New York.

Miljøgrupper forudsiger, at store områder med regnskov vil blive ødelagt, og de efterlyser planer for beskyttelse af dyr og natur.

Nusantara er flagskib for præsident Joko Widodo og blev præsenteret som en grøn, smart og moderne by.

Men prisen er på 32 milliarder dollars – op mod 224 milliarder kroner, og covid-19 pandemien har forsinket projektet.

Virksomheder fra både ind- og udland vil opnå skattefordele ved at anlægge nye filialer i Nusantara.

Ud over præsidentpaladset skal en ny rådhusplads og fire ministerier være klar til den officielle indvielse i august 2024.

I Danmark har vi ingen særlig tradition for skolemad, som man ser det mange andre steder i verden.

Men vi har derimod en tradition for, at børn i folkeskolen får en kvart liter dansk komælk til frokost hver dag.

Skolemælksordningen, som vi kender den i dag, har været en del af hverdagen på de danske folkeskoler siden 1991, og 70 procent af alle skoler i Danmark er i dag tilmeldt ordningen, som der ydes støtte til fra EU.

Men fra næste skoleår gælder det ikke længere folkeskolerne i Københavns Kommune. Det sker, efter at Børne- og Ungdomsudvalget i 2022 besluttede at droppe skolemælksordningerne på folkeskolerne.

Årsagen til det var blandt andet en spareøvelse, da skolernes tekniske personale ikke længere skal bruge tid på håndtering af mælken, af klimamæssige hensyn og af hensyn til kommunens mad- og måltidsstrategi, som fokuserer på at reducere forbruget af animalske produkter. Det meldte kommunen ud til forældrene tirsdag.

Selvom Københavns Kommune for nuværende er den eneste kommune, der har droppet skolemælken, er vores syn på mælk generelt under forandring.

For hvor mælkens rolle i vores ernæring tidligere ikke var noget, man stillede spørgsmål til, har vi som forbrugere i stigende grad sat spørgsmålstegn ved de hvide dråbers nødvendighed.

Det forklarer en madhistoriker til TV 2.

Startede efter Første Verdenskrig

Ifølge madhistoriker og underviser på uddannelsen i Ernæring og Sundhed ved Københavns Professionshøjskole Svend Skafte Overgaard har mælken spillet en central rolle i danskernes ernæring siden årene efter Første Verdenskrig, hvor der fra politisk side kom fokus på at sikre bedre folkesundhed i den brede befolkning.

Mælken kom til at stå centralt, fordi den indeholder lidt af det hele

Svend Skafte Overgaard, madhistoriker

Det skete i tæt samarbejde med landbruget og datidens andelsmejerier, der havde tætte bånd til de politiske partier.

- Vores forståelse i Danmark af, at mælk er sundt, stammer fra en periode, hvor man sammensatte kostråd for at komme mangelsygdomme til livs. Mælken kom til at stå centralt, fordi den indeholder lidt af det hele: vitaminer, fedtstof, kalk og kulhydrat, forklarer Svend Skafte Overgaard.

Mælk blev symbolet på en madvare, man skulle indtage for at blive en stærk og sund borger, og mælk var desuden en billig vare, vi var gode til at producere, forklarer han.

Men som tiden gik, voksede der en skepsis frem over for mælken.

Mælk blev opfattet som sundt i årtier

Ifølge Svend Skafte Overgaard blev mælk i en lang årrække i det 20. århundrede opfattet som "entydigt sundt".

Men fra slutningen af 1990'erne er der vokset en skepsis frem mod mælken og dens nødvendighed, mens plantebaserede diæter har vundet indpas i Danmark og resten af verden.

Svend Skafte Overgaard nævner som eksempel, hvordan den omdiskuterede bog 'Kernesund familie – sådan', der hævdede, at komælk var decideret sundhedsskadeligt, faldt i god jord hos nogle danskere, da den udkom i 2007.

- I de år begyndte særligt ressourcestærke familier i de store byer at stille spørgsmål til de gængse måder at ernære os på og at udfordre anbefalingerne i den officielle sundhedsoplysning, forklarer Svend Skafte Overgaard.

Offensiv lobbyvirksomhed

Ifølge madsociolog og lektor ved Københavns professionshøjskole Jon Fuglsang har Mejeriforeningens meget offensive lobbyarbejde på mælkeområdet i Danmark også påvirket danskernes syn på mælk.

Det er Mejeriforeningen, der står bag skolemælksordningen, som den igennem tiden har lavet mange reklamefremstød for.

Den er ligeledes afsender på flere bøger og pjecer om ernæring af skole- og spædbørn, der uddeles i kommunalt regi.

Det betegner Jon Fuglsang som en "meget tydelig tilstedeværelse" af en lobbyorganisation.

- Der har over årene dannet sig en historie hos nogle danskere om, at mælkens rolle i ernæring og skoler kun skyldes lobbyvirksomhed, og at mælken ikke har nogen legitimitet overhovedet, siger Jon Fuglsang og tilføjer:

- Mejeriforeningens påvirkning har igennem lang tid været så synlig, at de i dag står et meget svært sted rent kommunikativt, når folk i stigende grad stiller spørgsmål til nødvendigheden af mælk.

Fødevarestyrelsen anbefaler dog stadig, at børn over 2 år og voksne drikker fra 300 til 350 milliliter mælk eller andet mælkeprodukt dagligt.

I flere uger har der været kritik af Museum Sydøstdanmarks museumschef, Thorbjørn Kolbo. Nu fratræder han sin stilling.

Det oplyser museumsdirektør Keld Møller Hansen til TV2 ØST fredag aften.

Museets nuværende medarbejdere er stærkt berørte over anklagerne mod museet

KELD MØLLER HANSEN, MUSEUMSDIREKTØR

- Museets nuværende medarbejdere er stærkt berørte over anklagerne mod museet. Thorbjørn Kolbos fratrædelse giver forhåbentlig den ro, der skal til, så vi igen kan koncentrere os om at drive og udvikle museet, skriver museumsdirektøren i en sms.

Museum Sydøstdanmark er et kulturhistorisk museum, der driver en række museer i Køge, Vordingborg og Næstved kommuner.

Kritikken begyndte i forrige måned, da Frihedsbrevet kunne fortælle, hvordan museumschefen havde eneret på at sælge værker i sin private kunsthandel af kunstnere, der samtidig udstillede på Museum Sydøstdanmark.

Det er et sted, man bliver syg af at være

SANNE JAKOBSEN, TIDLIGERE KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER, MUSEUM SYDØSTDANMARK

Flere eksperter påpegede i den forbindelse, at museumschefens private kunstsalg i den konkrete sag udgjorde en potentiel interessekonflikt.

Direktør bakkede op

Kunstsalget var godkendt af museets direktør, Keld Møller Hansen, der i den forbindelse sagde:

- Jeg er virkelig ked af, at det her er sket, og at det er gået ud over Thorbjørn Kolbo, da jeg har givet tilladelse til det. Vi vurderede, at det var i orden, han solgte kunst ved siden af sit job, da vi er et kulturhistorisk museum og ikke er et kunstmuseum.

Dengang oplyste Keld Møller Hansen, at sagen ikke ville få konsekvenser for Thorbjørn Kolbo, og at museumsdirektøren i øvrigt havde fuld tiltro til ham i hans hverv som museumschef.

Siden er det kommet frem, at Thorbjørn Kolbo har opfordret til at lade familiemedlemmer ansætte i stillinger ved Museum Sydøstdanmark, der ikke var slået op. Formelt var det dog museumsdirektøren, Keld Møller Hansen, der havde ansat Thorbjørn Kolbos mor, far, fætter og svoger.

I en orientering til Vordingborg Kommune fremgik det, at museumsdirektøren heller ikke i dette tilfælde havde fundet grund til at sætte foden ned. Han vurderede i den forbindelse ikke, at ansættelserne var problematiske, da Thorbjørn Kolbo ikke havde ansat sine forældre, og da forældrene heller ikke refererede til ham.

- Praksis er, at den bedst kvalificerede ansættes, lød det videre i et skriftligt svar fra Keld Møller Hansen.

Kritik af arbejdsmiljø

Seneste anke mod museumsledelsen kom i går, torsdag. Her stod flere tidligere ansatte frem og berettede om et hårdt psykisk arbejdsmiljø.

- Det er et sted, man bliver syg af at være. Der er et arbejdsmiljø, som er så forfærdeligt, at det nedbryder dig som menneske, lød det blandt andet fra Sanne Jakobsen, der er tidligere kommunikationsmedarbejder hos Museum Sydøstdanmark.

Igen havde museumsdirektøren Kolbos ryg, i det han i et skriftligt svar til TV2 ØST ytrede, at han ikke kan genkende de situationer, som tidligere ansatte beskrev, og han ønskede ikke at kommentere sagen yderligere på daværende tidspunkt.

Museumschefens afgang sker efter der i dag blev holdt et personalemøde.

TV2 ØST har rakt ud til museumsdirektør Keld Møller Hansen for et interview, men han har ikke svaret på redaktionens henvendelse.