Mikael Schiermer stod på gaden i Kyiv med en smøg i hånden.
Foran ham sneglede morgentrafikken sig afsted. Selvom krigen fortsat rasede i store dele af Ukraine, var det flere måneder siden, at der sidst havde været et angreb på hovedstaden, og en ny normalitet havde atter indfundet sig.
Da krigen brød ud, følte jeg et eller andet, jeg aldrig havde følt før
Mikael SchiermerDagen forinden havde Mikael Schiermer taget den næsten 24 timer lange biltur fra Holstebro til Kyiv for endnu en gang at levere nødhjælp. Nu stod han og nød et øjebliks fred og ro, inden turen igen gik mod Danmark.
Med et lød en øresønderrivende lyd over ham. Han kiggede op og bemærkede en raket, der fløj hen over himlen og lige i retning af det kvarter, han befandt sig i.
Et splitsekund efter blev den susende lyd forvandlet til et brag.
Overalt omkring Mikael Schiermer blev vinduerne suget ud af deres rammer og forvandlet til tusindvis af glasskår. Og kun 300 meter fra ham steg røgen op fra det sted, hvor raketten havde ramt.
Den dag – 10. oktober 2022 – slog adskillelige raketter ned i Ukraines hovedstad, Kyiv, og dræbte ti personer.
Mikael Schiermer, der til daglig driver sin egen tømrervirksomhed i Hjerm nord for Holstebro, befandt sig i centrum af det hele.
For lige siden russerne trængte ind over de ukrainske grænser 24. februar sidste år, har han taget talrige ture til det nu krigsplagede land for at levere nødhjælp til trængte ukrainere – også selvom det indebærer livsfarlige situationer som den, der fandt sted i Kyiv.
- Da krigen brød ud, følte jeg et eller andet, jeg aldrig havde følt før. Det, der skete, var simpelthen så uretfærdigt. Jeg var nødt til at gøre et eller andet, siger han til TV 2.
Første indskydelse var at kæmpeDa Mikael Schiermer først hørte nyheden om, at Rusland havde invaderet Ukraine, var hans første indskydelse at hente sit militærgrej på loftet og tage afsted for at kæmpe på slagmarken.
Han har aldrig været i krig, men aftjent værnepligt, været 15 år i hjemmeværnet og haft en kort tur omkring Fremmedlegionen.
- Resten af familien syntes, at det var en rigtig dårlig ide, og det syntes jeg jo egentlig også, siger Mikael Schiermer om den første ide, der kom til ham.
I stedet besluttede han sig for at stable en organisation på benene, der skulle indsamle militærudstyr og køre ned med det til det ukrainske militær.
I begyndelsen var det blot ham selv og hans storebror Kurt Hansen, og allerede i marts måned – blot et par uger efter krigens start – kunne de køre den første hvide varevogn afsted til Ukraine.
Afværgede nødsituation med ægDen første tur var både forbundet med nervøsitet og spænding.
Turen dertil gik dog over al forventning. Mikael Schiermer og Kurt Hansen fik afleveret militærgrejet, fik lov at sove på militærbasen om natten, og dagen efter kunne de atter vende snuden hjemad.
Mine midlertidige økonomiske kvaler er ingenting i forhold til, hvad de går igennem
Mikael SchiermerMen på vejen hjem gik der hul på køleren. Det var aften, og de to brødre befandt sig kun to kilometer fra den hviderussiske grænse.
På det tidspunkt var det stadig usikkert, om Putins ven og allierede, den hviderussiske præsident, Alexander Lukasjenko, havde tænkt sig at tilslutte sig krigen, og der stod kampvogne langs det meste af grænsen. Det kunne derfor kun gå for langsomt med at komme væk, fortæller Mikael Schiermer.
- Jeg kom i tanke om min gamle onkel Hans, som jeg engang så fikse en ødelagt køler ved at komme æg ned i den. Det, tænkte jeg, måtte prøves. Så vi fandt en lille købmand, købte en pakke æg, piskede dem sammen og hældte dem ned i køleren. Det holdt hele vejen til Danmark.
I året, der snart er gået, siden krigen brød ud, har flere meldt sig under Mikael Schiermer og Kurt Hansens faner, og i dag er Mikael Schiermer formand for organisationen ACTT International, som ifølge ham selv snart nærmer sig 50 aktive medlemmer.
Leverer alt fra hospitalsudstyr til hundefoderACTT International leverer både humanitær bistand til mennesker og dyr i Ukraine, ligesom de støtter flere flygtningecentre i Polen.
Nødhjælpen er udvidet fra militærgrej til blandt andet hospitalsudstyr, værktøj, generatorer, tøj, fødevarer og hundefoder.
Mikael Schiermer har ikke et præcis tal på, hvor mange gange organisationen har været afsted med nødhjælp, men han estimerer det til at være omkring 30-40 gange. Selv har han været med på cirka 15 ture.
Typisk er de på farten fire dage ad gangen, og de har været alt fra 2 til 12 personer afsted afhængig af mængden af nødhjælp, de har skullet levere.
Med et fuldtidsjob som tømrermester ved siden af kan det dog være svært at finde balancen mellem privatliv og nødhjælpsarbejdet, indrømmer Mikael Schiermer.
Heldigvis hjælper storebror Kurt Hansen, som arbejder for Mikael Schiermer, med at holde hjulene i gang i tømrervirksomheden, mens Mikael Schiermer er afsted.
- Vi aftalte på et tidspunkt, at der bliver nødt til at være en derhjemme til at passe firmaet. Livet går jo ikke i stå, fordi man tager derned, lyder det fra Kurt Hansen, som TV 2 også har talt med, mens Mikael Schiermer supplerer:
- Men det går på ingen måde op. Det gør også lidt ondt i forretningen, men mine midlertidige økonomiske kvaler er ingenting i forhold til, hvad de går igennem.
- Jeg skulle bare grædeDet er heller ikke alle ture, der har været lige sjove.
Jeg kan simpelthen ikke stoppe igen
Mikael SchiermerMikael Schiermer har både været i Kyiv, Butja og Dnipro. Og da han tog til Butja – byen, der blev kendt for dens mange massegrave, efter at russerne forlod den – blev han mødt af flere voldsomme syn.
- Det var helt forfærdeligt at se byen skudt i smadder. Beboelsesblokke var skudt i stykker af kampvogne, børnefamiliers huse var sønderbombede, og der var missilrester overalt, fortæller han.
Efter hjemkomsten fra en af de mange ture blev det også for meget for Mikael Schiermer.
Han var taget ud for at drikke en kop kaffe med sin mor, da følelserne overvældede ham.
- Jeg skulle bare græde. Så jeg rejste mig og gik ud. Det kom ikke på turen, men først, da jeg kom hjem. Man pakker følelserne væk i øjeblikket. Det er først, når man får tid til at sætte sig ned og slappe af, at de kommer, siger han.
Kan ikke stoppe igenNæste tur, som Mikael Schiermer og ACTT International skal på, vil formentlig blive om to uger.
Her er planen, at de skal levere værktøj til genopbygning af børnefamiliers huse i Kherson.
Kherson blev erobret af russiske styrker i marts og befriet af ukrainske styrker i november. Nu, tre måneder senere, ligger byen næsten øde hen.
Byen bliver dog fra tid til anden ramt af russiske missilangreb. Dette bekymrer dog ikke Mikael Schiermer, som siger, at han sjældent føler sig bange på sine ture.
Og selvom han ingen kobling har til Ukraine, ud over et par ukrainske venner, har han ikke tænkt sig at stoppe med at køre med nødhjælp lige foreløbig – også selvom han sætter sit liv og sin økonomi på spil.
- Jeg er nødt til det. Jeg kan simpelthen ikke stoppe igen. Hver gang du er dernede, ser du, hvor stort behovet er, og det motiverer mig til at gøre endnu mere, siger han.