Salatost. Salattern. Hvid ost.

Kært barn har mange navne, men hvis osten ikke er produceret i bestemte områder i Cypern eller Grækenland, må den i hvert fald ikke sælges under navnet 'feta' i EU-lande.

I USA var man tæt på at havne i den samme navnesituation – bare med den schweiziske ost 'gruyère'.

Men nu har en amerikansk ankedomstol afgjort, at ordet 'gruyère' er en almindelig betegnelse for ost og ikke udelukkende kan bruges om oste, der er fremstillet i Frankrig eller Schweiz. Det skriver The Guardian.

- Ost – uagtet dens produktionssted – er blevet mærket og solgt som gruyère i USA i årtier, lød det i dommen.

I løbet af de seneste 30 år har amerikanske supermarkeder blandt andet solgt oste fra Danmark, Egypten og Tunesien under navnet 'gruyère'.

Gruyère-osten er opkaldt efter den schweiziske by, hvor den er blevet produceret i århundreder, og den karakteriseres blandt andet ved ikke at have nogen huller.

Skuffede osteforbund

Det var den schweiziske industrigruppe Interprofession du Gruyère – og den tilsvarende i Frankrig – der havde bedt om at få udtrykket registreret i det amerikanske varemærkeregister.

Deres formål var at beskytte ordet, således at ost produceret andre steder end Frankrig og Schweiz ikke måtte gå under betegnelsen.

De repræsenterer mælkeproducenter, ostemagere og raffinaderier i gruyère-industrien i de to lande.

Da den amerikanske patent- og varemærkemyndighed nægtede at varemærke osten, lagde industrigrupperne sag an, som de tabte i begyndelsen af ​​2022.

Og nu er dommen altså stadfæstet ved ankedomstolen.

Både de franske og schweiziske osteforbund er dybt skuffede og vil "ihærdigt fortsætte deres bestræbelser" for at beskytte brugen af ordet, skriver The Guardian.

Champagne og parmaskinke

Betegnelsen 'gruyère' er ligesom 'feta' registreret som beskyttet oprindelsesbetegnelse i EU-lande.

Det betyder, at produkterne skal leve op til bestemte krav om oprindelsesområde og fremstillingsmetoder, hvis de skal have en produktbetegnelse, der er registreret på listen.

Formålet med at beskytte visse fødevarer er at hjælpe producenterne i de bestemte områder med at opnå et rimeligt udbytte, der afspejler produkternes kvalitet.

Andre eksempler på sådanne fødevarer er champagne og parmaskinke.

I Danmark er blandt andet lammefjordsgulerødder og Danablu-ost registreret som beskyttede geografiske betegnelser.

Når Andreas Schwartz scroller gennem videoer på Tiktok, støder han på masser af hudplejetips.

Nogle på Tiktok smører ansigtet ind i menstruationsblod, mens andre forsøger at fremhæve kindben med solcreme udvalgte steder i ansigtet.

Og Andreas Schwartz, der til hverdag er studerende, er ikke den eneste, der har bemærket de nye trends.

Videoerne bliver set af millioner af primært unge brugere, og hashtagget #periodfacemask har i skrivende stund flere end seks millioner visninger på Tiktok.

Men selvom videoerne og rådene bliver set og delt af mange, skal man passe på med at anvende nogle af dem. Der er trends, man skal holde sig fra, advarer Cæcilie Johansen, der er læge, ph.d. i dermatologi og formidler på Instagram under navnet makeupandmedicine.dk.

Sover med vaseline i ansigtet

Andreas Schwartz har selv taget den såkaldte slugging-metode til sig.

Den går ud på, at man smører et tykt lag vaseline i ansigtet, inden man går i seng, forklarer han.

- Jeg er faktisk rigtig stor fan af slugging. Jeg har rigtig mange ingredienser i spil, og nogle af dem er lidt skrappe, så nogle gange er det dejligt at få den her fugtforseglende barriere, forklarer han i ’Go’ morgen Danmark’.

Og det er faktisk en udmærket måde at pleje sin hud på, vurderer Cæcilie Johansen.

Man kan godt bruge vaseline som del af ens hudpleje, medmindre man har tendens til hudsygdommen perioral dermatit, da fede cremer kan udløse og forværre tilstaden.

- Vaseline forsegler fugten fra huden, så det forhindrer fugttab, forklarer hun.

Selvom produktet er et såkaldt restprodukt, er det rent og sikkert at få på huden, men man skal undgå at få det i munden, og derfor anbefaler Cæcilie Johansen, at man ikke bruger det på læberne.

Menstruationsblod som maske

Når kvinder på Tiktok optræder med menstruationsblod i hovedet, argumenter de for, at blodet er antiinflammatorisk og tilføjer stamceller til huden.

Men man skal holde sig fra denne trend, siger Cæcilie Johansen, der kalder trenden for "rent nonsens”.

- Menstruationsblodets pH-værdi ligger på 7,4 i snit og er basisk, mens huden er sur, forklarer hun.

Når man smører menstruationsblod i ansigtet, vil det derfor tørre huden ud på samme måde som vand, der har en pH-værdi, der ligger tæt på menstruationsblod, og så kan det give irritation i øjnene, lyder det.

En anden cyklusrelateret hudplejemetode, der bliver vist på Tiktok, er skin cykling, hvor man hver dag bruger en ny rense- eller plejemetode, så mange for eksempel renser huden fast hver mandag, bruger creme tirsdag og så videre.

Ifølge Cæcilie Johansen er metoden ikke skadelig. Dog opfordrer hun til, at man ikke bruger flere produkter end nødvendigt.

- Man skal lade være med at hoppe med på enhver ny trend. Hold det simpelt, og brug det, der fungerer, lyder hudlægens anbefaling.

En farlig trend

En Tiktok-trend, som Cæcilie Johansen på det allerkraftigste vil advare mod, er til gengæld sunscreen contouring.

Her bruger man solcreme på udvalgte steder i ansigtet for at fremhæve eksempelvis kindbenene.

Sol er nemlig en af de mest skadelige ting for huden, så det nytter ikke noget, at man kun smører solcreme på nogle steder, understreger hun:

- Det er rigtig dumt ikke at bruge solcreme alle steder, fordi solforbrændinger kan føre til hudkræft og modermærkekræft.

I stedet anbefaler Cæcilie Johansen, at man bruger makeup til at fremhæve kindben. Det kan gøre lige så elegant, lyder det.

Det er altid en god idé at væbne sig med en omgang sund fornuft

Andreas Schwartz, studerende

Når Andreas Schwartz ser nye hudplejetrends på Tiktok, forholder han sig skeptisk. Derfor holder han sig også fra trends som sunscreen contouring, og han kommer samtidig med en opfordring til andre unge:

- Det er altid en god idé at væbne sig med en omgang sund fornuft, fordi der er rigtig mange underlige ting, siger han.

Se hele indslaget om hudtrends på Tiktok fra 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

USA's præsident, Joe Biden, har fået fjernet kræftpåvirket væv fra sin brystkasse.

Det skriver Det Hvide Hus i en erklæring fredag aften dansk tid.

Biden fik foretaget en biopsi i sidste måned af hudlæsioner, der bekræftede, at læsionerne var hudkræftformen basalcelle karcinom.

Det er lykkes at fjerne al kræftpåvirket væv, skriver Bidens læge, Kevin C. O'Connor, i erklæringen.

Ifølge lægen er der ikke behov for yderligere behandling.

Mest almindelige kræftform i Danmark

Området omkring biopsien er helet pænt, og Bidens vil fortsat blive overvåget, lyder det videre.

Ifølge Sundhed.dk er basalcelle karcinom den mest almindelige kræftform i Danmark. Den ses som en lyserød, lyselilla eller brunlig hudforandring, sår eller tumor, som vokser langsomt.

I sidste måned blev Biden erkæret "egnet til tjeneste" i sin årlig undersøgelse af helbredet.

Her konstaterede Bidens læge, at præsidenten var en "sund og energisk 80-årig mand", som var i stand til at udføre sine pligter "fuldt ud".

Lægen konstaterede dog, at han havde fundet "relativt små problemer", og at Biden lider af leddegigt, som gør hans bevægelser en anelse stive og forsigtige.

Fylder 82 år inden næste valg

Joe Biden er den ældste person, der nogensinde har siddet på USA's øverste politiske post.

Han har i sinde at genopstille til præsidentvalget i 2024. Han har dog ikke meldt sit kandidatur ud endeligt.

Biden fylder 82 år i november 2024, når amerikanerne skal vælge deres præsident.

Mange amerikanere er skeptiske over for at lade en mand i den alder lede landet.

I en meningsmåling fra nyhedsbureauet AP for nylig svarede blot 22 procent af de adspurgte amerikanere, at de mener, at Biden bør stille op til en ny fireårig periode.

Selv i Bidens eget parti, Det Demokratiske Parti, mener kun 37 procent, at han bør genopstille.

Mundbind, håndsprit, kitler og handsker i metervis hober sig op på Region Hovedstadens lager med værnemidler i Hedehusene.

Men nu skal der ryddes op.

Det er ikke til at bære, at så mange gode varer måske skal gå op i røg

Peter Westermann, regionsrådsmedlem for SF

Mange af de værnemidler, som blev købt ind under coronapandemien, er nemlig blevet for gamle. Derfor anbefaler man, at mere end 9300 paller med værnemidler destrueres. Det svarer til omkring 89 millioner enheder af værnemidler.

Det skriver TV 2 Kosmopol.

Værnemidler, som Region Hovedstaden har indkøbt for flere milliarder kroner. Alene i 2020 lød regionens budget på op mod tre milliarder.

- Det er ikke til at bære

Tirsdag 7. marts skal forretningsudvalget i Region Hovedstaden tage endeligt stilling til, hvad man vil gøre ved det mange værnemidler.

- Det er ikke til at bære, at så mange gode varer måske skal gå op i røg, lyder det fra Peter Westermann, der er med i regionsrådet for SF, til TV 2 Kosmopol:

- Da vi var i pandemien, handlede det om at købe ind til rigelighed, og det har man så også gjort i al for høj grad, tilføjer han.

Også Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, er ærgerlig over situationen:

- Det er jo til at græde over, at der er produceret så meget, som nu skal brændes af, siger han til TV 2 Kosmopol.

Millioner går op i røg

Af dagsordenen til forretningsudvalgsmødet i Region Hovedstaden fremgår det, at det vil koste mellem 800 og 1.100 kroner per palle med værnemidler, der skal kasseres.

De mere end 3.500 paller sprit, der skal destrueres, kan ikke regnes med her, da de skal kasseres anderledes.

Det betyder, at 6.988 paller med værnemidler skal på forbrændingen. Dermed kommer afskaffelsen af de udløbne værnemidler altså til at koste mellem 5,6 og 7,7 millioner kroner.

Dertil kommer altså afskaffelsen af mere end 3.500 paller med sprit.

Hvis ikke man kasserer de udløbne værnemidler, vil det ifølge dagsordenen have en merudgift på mellem 6.000 kroner og 10.000 kroner dagligt i ekstraudgifter til forsikring og lokaler.

Årligt vil det altså koste op mod 3,7 millioner kroner ikke at kassere de for gamle værnemidler.

Regningen skal betales af staten.

- Ikke den rigtige måde

Det er Styrelsen for Forsyningssikkerhed, der ligger under justitsministeriet, der er ansvarlig for de store lagre af værnemidler, mens regionerne forvalter lagrene.

- Man flyttede indkøb fra regionerne til staten, og det synes jeg ikke, er den rigtige måde at håndtere det på. Heller ikke fremadrettet, siger de konservatives Christoffer Buster Reinhardt.

- Hvis regionen havde købt ind, havde der været koordination mellem dem, der skal bruge værnemidlerne, og dem, der bestiller. Det er logik, at det er en god ide, fortsætter han.

Også SF's Peter Westermann retter en kritik mod Styrelsen for Forsyningssikkerhed.

- Jeg håber, at man i styrelsen gør sig nogle evalueringer, så der i en lignende situation ikke bliver købt helt så heftigt ind, som det har været tilfældet i den her omgang, siger Peter Westermann fra SF.

Styrelsen for Forsyningssikkerhed har ikke ønsket at stille op til interview. I en mail til TV 2 Kosmopol skriver de, antallet af værnemidler, der blev indkøbt i 2020, blev beregnet ud fra et teoretisk estimat. Senere hen blev antallet nedjusteret på baggrund af erfaringer.

Styrelsen for Forsyningssikkerhed kan ikke genkende Christoffer Buster Reinhardts udlægning af rollefordelingen:

- Vi har haft et tæt samarbejde med regioner og kommuner omkring opbygning af lagre med værnemidler, skriver styrelsen:

- Styrelsen for Forsyningssikkerhed er ikke indkøbende eller lagerførende myndighed.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) oplyser i en mail til TV 2 Kosmopol, at der i øjeblikket arbejdes på at afklare den fremadrettede rollefordeling mellem styrelsen og regionerne hvad angår værnemidler.

Jordskælv og 12 års borgerkrig.

Det nordlige Syrien er ramt af flere ulykker, hvor bygninger side om side er styrtet i grus. Enten på grund af de voldsomme rystelser fra det ødelæggende jordskælv 6. februar – eller bomber fra himlen.

Situationen i Syrien er i øjeblikket katastrofal.

Sådan lyder beskrivelsen fra generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, der netop har besøgt området.

- Der er tale om næsten ubegribelige skæbner. Mennesker, der er ufatteligt sårbare og virkelig har brug for hjælp, siger han.

Sundheden bragt i fare

Organisationen Unicef advarer også om situationen for ofrene for jordskælvet i Syrien.

De mere end tre millioner børn, der overlevede de kraftige jordskælv, som både ramte Tyrkiet og Syrien, står over for en lang række problemer.

Og det kan i sidste ende få katastrofale følger.

Syrerne får ikke tilnærmelsesvis den samme hjælp, som man får i Tyrkiet

Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors

Sådan lyder det fra Unicefs administrerende direktør, Catherine Russell, der befinder sig i Syrien.

- Tusinder af skoler i området er ødelagt eller i fare. Deres sundhed er i fare, og de får ikke nødvendigvis den samme næring som før. Alt det forsøger vi at tage os af, siger hun.

Svært at få nødhjælp frem

Tyrkiet har været bedst til at råbe op om den forfærdelige situation, som de jordskælvsramte områder er kastet ud i, og har tiltrukket sig langt den største opmærksomhed fra verdenssamfundet.

Og sammenlignet med Tyrkiet kommer der næsten ingen humanitær bistand til Syrien, fortæller Røde Kors' generalsekretær.

- Syrerne får ikke tilnærmelsesvis den samme hjælp, som man får i Tyrkiet, siger Anders Ladekarl.

Det har skabt en kritisk situation for de millioner af mennesker, der er påvirket af situationen i det borgerkrigshærgede land.

Forklaringen på den store forskel mellem de to lande, der grænser op til hinanden, er ifølge Røde Kors, at Tyrkiet har en bedre fungerende regering, og samtidig er infrastrukturen i landet langt bedre.

Desuden har Syrien de seneste 12 år været igennem en særdeles blodig borgerkrig, og jordskælvet har ramt ned midt i et konfliktområde, hvor terrororganisationen Islamisk Stat stadig er aktiv.

- Man kan ikke bare flyve nødhjælp ind i landet. Det gør det sværere at komme frem med nødhjælp til Syrien – men det er ingen undskyldning, for det kan lade sig gøre, pointerer Anders Ladekarl.

Frygt for nye epidemier

Løsningen er ifølge Røde Kors' generalsekretær, at flere hjælpeorganisationer byder sig til, og at der samtidig allokeres flere penge til jordskælvsofrene i det nordlige Syrien.

Han forklarer, at de hjemløse syrere i høj grad har behov for mad, rent drikkevand og hygiejneartikler i form af sæbe og lignende produkter.

Og det er en kamp mod tiden.

For hvis ikke nødhjælpen snart kommer frem, vil der opstå en ny epidemi i form af eksempelvis kolera.

- Det kan give en katastrofe oven i katastrofen, siger Anders Ladekarl.

Yderligere hjælp er uvis

Mere end 45.000 mennesker er bekræftet døde i Tyrkiet, og i Syrien har myndighederne oplyst, at mere end 5900 mennesker er døde som følge af jordskælvene.

Det store jordskælv, der blev målt til 7,8 på richterskalaen, havde epicenter nord for den tyrkiske by Gaziantep.

Men området blev blot et par uger senere ramt af et kraftigt efterskælv.

Danmark har givet 141 millioner kroner i støtte til Tyrkiet og Syrien, og ifølge udviklingsminister Dan Jørgensen (S) er cirka halvdelen gået til Syrien. Ministeren kan dog ikke sige, om der er mere økonomisk støtte på vej til Syrien.

- Vi monitorerer situationen og er i løbende kontakt med de organisationer, vi samarbejder med, for at vurdere, om der er behov for ekstra penge, siger Dan Jørgensen.

Han er et kendt ansigt i dansk erhvervsliv, og så er han en af Danmarks rigeste mænd med en formue på 9,5 milliarder kroner ifølge EjendomsWatch og Økonomisk Ugebrev.

Men Christian Stadil, der er stifter af og administrerende direktør i konglomeratet Thornico, der blandt andet ejer Hummel og flere andre selskaber, skiller sig også på mange andre måder ud fra mængden.

Han dyrker sin krop og sit sind, og så er pigge en stor og vigtig del af hans liv, afslører han i 'Go' morgen Danmark'.

Når Christian Stadil vågner en søndag morgen med tømmermænd, tager han eksempelvis gerne sit pigpandebånd på.

Det samme gør han, hvis han skal køre langt, når han tager en tur på løbebåndet eller bliver træt på arbejdet hen ad eftermiddagen.

- Jeg synes, at det er med til at give træningen mere power, og det får det mentale aspekt med, fordi man bliver mere grounded i sig selv, når man har den der smerte, der holder en fast til sig selv, forklarer han i ’Go’ morgen Danmark’.

Christian Stadil oplever, at smerten udvikler sig til en udskillelse af endorfiner, der først bliver til varme og derefter ro i kroppen.

Det er lidt den samme følelse, det giver at vinterbade, forklarer han.

Derfor har han piggene med sig næsten overalt, fortæller Christian Stadil.

Mediterer ikke på en sten

Selvom det kan lyde sådan, så fylder pigge ikke alt i Christian Stadils liv, forsikrer han.

- Det kan godt lyde sådan, at folk tror, at jeg sidder på en sten og mediterer – det gør jeg overhovedet ikke.

Men pigpandebånd og pigmåtter er blevet en integreret del af Christian Stadils hverdag, og han har flere pigredskaber liggende forskellige steder i huset, afslører han.

Han børster tænder på en udfoldelig pigmåtte, og den seneste sæson af HBO-serien 'White Lotus' har han blandt andet set liggende på en pigmåtte.

I ‘Go’ morgen Danmark’ fortæller han også, hvordan han for nylig holdt telefonmøde med en topchef i en stor dansk virksomhed med bare tæer på en pigpude under bordet.

Vil altid være "verdens bedste"

Det er ikke første gang, at Christian Stadil finder en ny måde at optimere sig selv på.

Som ung var det i høj grad at dyrke kampsport, der fangede hans interesse, mens han som voksen har udviklet en stor passion for champagne og at se MMA (voldsom kampsport, red.).

Vi skal turde galskaben

Christian Stadil, ejer af og direktør i Thornico

- Det er en indefrakommende trang eller lyst til at rykke lidt ved tingenes tilstand hos mig selv, lyder det.

Når Christian Stadil går all in på en ny metode, ved han godt, at det er ekstremt, og at han kan være mærkelig både som ven, chef, mand eller far.

Og det er noget, som Christian Stadils kone, Alice Stadil, har oplevet. Sømmåtterne i stuen har hun det udmærket med, men tandbørstemåtten var hun gerne foruden.

- Du er en kæmpe nørd, så uanset hvad du gør, så gør du det altid 100 procent. Så får du tunnelsyn. Med dig er det altid noget med at blive verdens hurtigste, verdens bedste, verdens mest et eller andet, siger hun om sin mand i ‘Go’ morgen Danmark’.

Vil ikke afvise effekt

TV 2 har i forbindelse med denne artikel forsøgt at spørge en lang række fagpersoner ind til virkningen af pigpandebånd og pigmåtter.

Men viden om effekten er begrænset.

Der er en placebovirkning i alle ting

Bo Biering-Sørensen, neurolog og overlæge

Kun Bo Biering-Sørensen, der er neurolog samt overlæge og klinikleder for neurologisk smerteklinik, spasticitetsklinikken og klinik for bevægelsesforstyrrelser på Rigshospitalet, har ønsket at medvirke.

Han er overbevist om, at der ikke findes lægefaglige studier på effekten af pigpandebånd eller pigmåtter, men kan ikke afvise, at piggene har den præstationsfremmende effekt, som Christian Stadil beskriver det.

- Jeg kan ikke udelukke, at der bliver udskilt endorfiner i hjernen, lyder det.

Bo Biering-Sørensen understreger dog, at han aldrig har hørt om nogen, der bruger pigge som en del af en behandling.

Det nærmeste sammenligningsgrundlag er akupunktur, vurderer overlægen.

Og på Rigshospitalet tilbyder de ikke akupunktur til patienter, da der ikke findes nogen kliniske studier, der kan bevise effekten, forklarer Bo Biering-Sørensen.

Nogle, eksempelvis patienter med kroniske smerter, opsøger derfor behandlinger med akupunktur andre steder, og i nogle tilfælde virker det, forklarer Bo Biering-Sørensen.

Og flere af hans patienter beskriver den effekt, som Christian Stadil oplever.

- Der er en placebovirkning i alle ting, så hvis de synes, at den alternative behandling giver energi eller virker smertelindrende, kan jeg ikke se et problem i det, siger han.

Det er vigtigt at have modstand

Om det er smertefulde pigge, en hård sport eller noget helt tredje, så tror Christian Stadil på, at mennesker har godt af at opleve smerte eller modstand.

Han henviser til Nietzsches meget brugte sætning om, at hvad der ikke dræber dig, gør dig stærkere.

Hummel-ejeren mener selv, at pigredskaberne sørger for, at han ikke får ”fis i kasketten”, som han selv beskriver det.

Og så alligevel.

- Vi skal turde galskaben, vi skal turde se svaghederne i øjnene, og så skal vi erkende, at det perfekte er røvsygt, for der er ingen af os, der er perfekte, skal jeg hilse og sige.

Se hele interviewet med Christian Stadil i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

I et hav af år har Sussi Nielsen været kendt som den ene halvdel af den nordjyske duo Sussi & Leo. Nu optræder hun i stedet under gruppenavnet Sussi & Drengene. Fredag aften spiller de sammen for femte gang.

Det er imidlertid ikke en hvilken som helst koncert. Det er nemlig første gang, at Sussi Nielsen optræder, efter hendes mand, Leo Nielsen, blev bisat.

Det kan i hvert fald nok ikke undgås, at Leo får en ekstra tanke

Suissi Nielsen

Den folkekære musiker Leo Nielsen sov stille ind 18. februar efter længere tids alvorlig sygdom.

Leo Nielsen blev indlagt i december 2022, og efterfølgende fik Sussi Nielsen tre gange at vide, at hun ikke skulle forvente at få sin mand hjem igen.

Leo Nielsen formåede dog at snyde lægerne, men det stod klart, at han ikke længere var rask nok til at stå på scenen.

- Jeg glæder mig

I januar spillede Sussi & Drengene deres første koncert. Selvom aftenens koncert ikke er den første, så bliver den formentligt den mest specielle.

- Det kan i hvert fald nok ikke undgås, at Leo får en ekstra tanke. Men jeg glæder mig. Det bliver dejligt at komme ud at spille igen og være omgivet af glade mennesker, siger Sussi Nielsen til TV2 Nord.

Intet tyder i det hele taget på, at sangeren mangler noget at rive i. Hun fortæller, at hun også skal optræde på Løgstør Parkhotel de to kommende lørdage. Desuden fremgår det på hendes Facebook-profil, at hun nu bruger mere tid i haven.

Aftenens koncert finder sted på Jernkroen i Nibe. Gruppen består foruden Sussi Nielsen nu af Thomas Ehrenreich og Kim Karmark Petersen, som spiller trommer og keyboard. Koncerten varer fra klokken 21.00 til omkring 23.00.

Der er ikke fundet tegn på, at danske virksomheder har brugt inflationen til at skrue lidt ekstra op for priserne.

Sådan lyder konklusionen fra den skærpede prisovervågning, som forhenværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) satte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i gang med i august.

Ser man specifikt på de danske fødevarepriser, er de heller ikke steget mere end andre steder. Snarere tværtimod.

- Samlet set er fødevarepriserne steget mindre i 2022 i Danmark end i de valgte sammenligningslande, lyder det blandt andet.

Derudover er der "ikke tegn på", at for eksempel danske supermarkeder har tjent mere sidste år, end de plejer.

Skulle afdække "eventuelle urimeligheder"

Konkret har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sammenlignet de danske priser med priserne i Belgien, Finland, Frankrig, Italien, Holland og Tyskland.

Arbejdet blev sat i gang under den tidligere S-regering af erhvervsminister Simon Kollerup for at sikre, at "eventuelle urimeligheder" kom frem i lyset.

- Inflationen har en årsag. Det forstår vi godt, men kan alle prisstigninger forklares med det, der sker ude i verden? Eller er der nogle priser, der bliver skruet for langt i vejret under dække af de stigende omkostninger? lød det fra Kollerup i august.

Men da der 5. oktober blev udskrevet valg, blev arbejdet sat på pause.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har dog fulgt blandt andet prisudviklingen og bruttoavancerne, og det er resultatet af den overvågning, der nu præsenteres.

- Det her er en afrapportering af den prisovervågning, vi har lavet, og vi planlægger ikke umiddelbart at offentliggøre mere i forhold til 2022. Men vi fortsætter vores prisovervågning, siger kontorchef ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Niels Enemærke til TV 2.

Danske fødevarepriser stak af, men blev indhentet

Styrelsen er altså kommet frem til, at de danske priser ikke umiddelbart har været højere end i en række andre lande.

I hvert fald ikke, når man ser på hele 2022.

For smør og naturgas er de gennemsnitlige prisstigninger på årsbasis på niveau med sammenligningslandene.

Frem til august steg priserne på fødevarer nemlig med 14 procent i Danmark, mens det i sammenligningslandene kun var 12 procent. Men siden vendte den udvikling.

- For hele året (december 2021 til december 2022) steg fødevarepriserne i Danmark med 16 procent, mens stigningen for sammenligningslandene var 19 procent, står der i notatet.

Høje gaspriser skyldes "metodemæssige forskelle"

Nogenlunde samme udvikling har gjort sig gældende, hvis man ser på energipriserne samlet set.

For eksempel steg gaspriserne "betydeligt mere i Danmark end i sammenligningslandene" frem til oktober. Men siden er de faldet tilbage igen.

Derudover kan de høje danske stigninger frem til efteråret forklares med "metodemæssige forskelle i den måde, naturgaspriserne opgøres på i Danmark og sammenligningslandene".

En invasiv streptokokinfektion har siden december kostet mindst 35 danskere livet.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) til TV 2.

Blandt de døde er to børn under 15 år.

Den invasive streptokokinfektion har været under kraftig vækst i hele landet siden december.

Selvom antallet af infektioner så ud til at toppe i januar, er antallet af infektioner i februar stadig langt over det normale niveau, lyder vurderingen fra SSI.

Streptokokinfektionen er fundet i hele landet.

Incidensen er aktuelt højest i Region Nordjylland og lavest i Region Hovedstaden og Region Syddanmark.

Kan dø af invasiv infektion

Bakterierne fra den invasive streptokokinfektion er blevet kaldt kødædende bakterier, fordi de kan føre til ødelæggende infektioner i muskulatur og væv. De kan også give blodforgiftning og organsvigt.

En ubehandlet infektion vil føre til død i 80 procent af tilfældene.

Det er derfor vigtigt at søge læge, hvis man har mistanke om at være ramt af bakterien.

Sådan lyder rådet fra overlæge Tine Nymark fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Ifølge overlægen har man de seneste måneder oplevet at få flere patienter ind med den invasive streptokokinfektion, som kan give en livstruende infektionssygdom i kroppen.

Det skyldes, at streptokoksygdommen har været i opblomstring i samfundet i ganske betragtelig grad.

- Hvis vi ikke gør noget her og nu, så risikerer vi, at patienterne dør, siger Tine Nymark til TV 2.

Tallet for februar er foreløbige tal, oplyser SSI til TV 2.

Moderat risiko for ældre

SSI skriver i sin seneste risikovurdering fra marts, at der aktuelt ses en stigning i antallet af infektioner med gruppe A-streptokokker (GAS) i Danmark.

GAS giver hver vinter og forår anledning til halsbetændelse, men på baggrund af coronarestriktionerne i 2020 blev antallet af sygdomstilfælde med GAS kraftigt reduceret.

Frem til efteråret 2022 har sygdommen ligget på et stabilt lavt niveau.

Langt de fleste personer, som bliver smittet, vil blot opleve at få almindelige infektioner som halsbetændelse, der nemt diagnosticeres og behandles.

Men i nogle tilfælde vil GAS give anledning til mere alvorlige invasive tilfælde, lyder det.

Af SSI's vurdering fra januar 2023 fremgår det, at risikoen for yderligere smittespredning af GAS i de kommende uger til måneder er lav for børn og voksne, men moderat for ældre og immunsvækkede.

Maner til ro

Peter Henrik Andersen er afdelingslæge ved Infektionsepidemiologi og Forebyggelse på Statens Serum Institut.

Han siger til TV 2, at man heldigvis kender den invasive streptokokinfektion rigtig godt, og at den normalt ikke er farlig.

- Men hvis den breder sig til blodbanen, så er det en farlig tilstand, der skal behandles hurtigt, forklarer Peter Henrik Andersen.

Siden december 2022 har SSI haft særligt fokus på infektionen, der især er farlig for den ældste del af befolkningen.

Afdelingslægen maner derfor til ro og forklarer, at det kun er i sjældne tilfælde, at den invasive streptokokinfektion kan være livsfarlig.

- Bakterien er følsom over for penicillin, men bliver man tiltagende dårlig på trods af behandling, skal man være ekstra opmærksom og kontakte sin læge, siger Peter Henrik Andersen.

Statens Serum Institut oplyser, at man følger situationen nøje omkring gruppe A-streptokokker både nationalt og internationalt.

Depression er den sygdom, hvor der er størst overdødelighed.

Det viser en ny analyse fra Sundhedsstyrelsen om sygdomsbyrden i Danmark.

Der er 6700 ekstra dødsfald blandt mennesker med en depressionslidelse sammenlignet med befolkningen som helhed. Til sammenligning er overdødeligheden blandt mennesker med KOL på knap 6000 personer.

- Depression er en meget udbredt sygdom og kan potentielt være meget alvorlig. Der er betydelig risiko for selvmord ved en svær grad, siger Søren Brostrøm, der er direktør for Sundhedsstyrelsen.

Med de tal peger Sundhedsstyrelsen på, hvilke sundhedsområder der bør være ekstra fokus på at forbedre.

- Der er ingen tvivl om, at det er de store psykiske lidelser, vi skal kigge på, siger Søren Brostrøm.

Udover at det er tragisk med tusindvis af ekstra dødsfald, er det også noget, der koster samfundet milliarder i offentlige udgifter.

9,7 milliarder kroner går årligt til at dække depressionsramtes behandlinger på hospitaler, hos praktiserende læger, hjemmehjælp og medicin. Diagnosen vurderes at være skyld i 14 procent af alle registrerede sygedage om året. Rygning står for 17 procent.

Det svarer til henholdsvis 13.000 og 17.000 fuldtidsstillinger.

Ikke direkte årsag til dødsfald

Depression er ikke den direkte årsag til dødsfald, men ifølge Søren Brostrøm er der en "betydelig risiko" for selvmord ved en svær depression, og det kan være skyld i overdødeligheden.

- Men det kan også være andre grunde. Måske fordi de ikke får ordentlig behandling for deres fysiske lidelser, siger direktøren.

Der er tal, der viser, at personer med psykiske lidelser bliver underbehandlet og kan dø som følge af fysiske lidelser.

Han peger også på, at overdiagnosticering og overbehandling kan være skyld i det høje tal. Men ikke desto mindre skal området styrkes, mener han.

- Depression kan være en svær diagnose at stille, men hvis man eksempelvis får lægemidler for depression, har de bivirkninger, og det er jo uhensigtsmæssigt, siger han og tilføjer:

- Men har man en moderat til svær depression, har man brug for behandling med lægemidler. Derfor er det den samlede behandlingsindsats, uddannelse (af sundhedspersonale) og kvaliteten af det, der skal blive bedre.

Organisation vil have politisk handling

Jane Alrø Sørensen er generalsekretær i Bedre Psykiatri. Hun fortæller, at næsten 600.000 danskere lever med depression i den to-årige periode, som analysen er foretaget i løbet af.

- På baggrund af det er vi nødt til at se depression som en folkesygdom og handle på det som sådan, lyder det.

Generalsekretæren kalder på politisk handling.

Men vi tager vel højde for det politisk, når vi bruger næsten 10 milliarder på det?

- Vi ved, at hvis man får den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt, så vil folk kunne blive helbredt hurtigt og komme videre i job og uddannelse. Og det er vi ikke rigtig gode til, så derfor bliver det så dyrt for os – både i udgifter i sundhedsvæsenet, men også i tabt produktion, fordi folk ikke kan gå på arbejde. Og i afledte udgifter, fordi folk dør alt for tidligt, siger hun.

Social ulighed indenfor sygdom eksisterer stadig

Hvis byrden i sundhedsvæsenet skal lettes, skal der sættes ind hos særligt én befolkningsgruppe.

Forekomsten af alle undersøgte sygdomme, på nær brystkræft, er størst blandt mennesker med kort uddannelse. Den samme ulighed ses i forhold til, hvem der dør af sygdom og må forlade arbejdsmarkedet.

Søren Brostrøm kalder uligheden "en udfordring, vi fortsat ikke har fået løst i Danmark".