I værste fald kan flere tusind være smittet.

Sådan lyder det fra den læge, der mandag fik Lægemiddelstyrelsen til at tilbagekalde et af de mest almindelige antibiotikalægemidler i Danmark.

Hos ni patienter har man således fundet multiresistente CPO-bakterier efter indtagelse af antibiotika-medicinen Dicillin.

Og der er frygt for, at det kun er en brøkdel af det samlede tal, hvilket har fået Statens Serum Institut i kriseberedskab.

Det siger Tyra Grove Krause, faglig direktør for Epidemiologisk Infektionsberedskab i Statens Serum Institut.

- Jeg tror, der er flere, der kan gå og være bærere, og at vi kun har set toppen, siger hun til TV 2.

Farligt for immunsvækkede

Hun understreger, at det ikke er farligt for den enkelte at være smittet med multiresistente bakterier.

- Men det er noget, vi meget nødigt vil have ind på vores sygehuse, hvor der i forvejen er immunsvækkede patienter, siger Tyra Grove Krause.

En af de patienter, som for nylig har været i behandling med Dicillin, er Anne-Mette Bjerg.

Hun efterlyser nu vished for ikke at være blevet smittet.

- Jeg er da usikker på, om jeg har fået de multiresistente bakterier, siger hun til TV 2.

Vil have besked

Er man smittet med multiresistente bakterier, skal man i særlig isolation, når man skal på sygehuset – og det gælder resten af ens levetid.

Desuden kan bakterien i sig selv forlænge og besværliggøre ens behandling, hvis bakterien skulle forårsage infektioner.

Det skyldes, at de antibiotikamidler, der normalt anvendes, ikke virker på de multiresistente bakterier.

Anne-Mette Bjerg tog Dicillin for to en halv uge siden til behandling af en normal betændelsestilstand.

Hun er frisk igen og på skiferie i Norge. Men hun vil gerne vide, om hun kan være smittet efter at have taget Dicillin.

- Jeg har fået at vide, jeg kun skal undersøges for multiresistente bakterier, hvis jeg får en infektion. Det synes jeg er på bagkant af det hele, siger hun.

Alarmklokker ringer lige nu

Derfor vil Anne-Mette Bjerg gerne testes for at vide, hvor hun står.

- Mine alarmklokker ringer lige nu. Multiresistente bakterier er en alvorlig sag.

Omkring 35.000 danskere har fået lægemidlet på recept fra september til december, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

De næste uger og dage vil vise, hvor meget af medicinen der reelt har indeholdt de multiresistente bakterier.

Søger kilden

Medicinalfabrikanten Sandoz, der står bag antibiotikapræparatet Dicillin, har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en meddelelse til TV 2:

- Vi er dybt berørte over denne situation og samarbejder tæt med de relevante myndighederne for at finde en eventuel kilde til de resistente bakterier, skriver Sandozs administrerende direktør Carsten Gleerup.

SSI nedsatte en krisestab, da mistanken om sammenhængen mellem Dicillin og de multiresistente bakterier blev bekræftet.

- Det er et helt specielt udbrud. Jeg har ikke oplevet sådan et udbrud før, siger Tyra Grove Krause.

Sandoz arbejder stadig på at detektere selve kilde til bakteriefremkomsten i Dicillin-præparatet.

- Vi laver grundige mikrobiologiske tests og undersøger alle elementer af produktionsprocessen for at komme til bunds i sagen, skriver Carsten Gleerup, som opfordrer til, at man søger på apoteket og får ombyttet sin medicin.

Også Island reagerer

Derudover lyder anbefalingen fra Lægemiddelstyrelsen, at man ved indlæggelse oplyser, hvis man har indtaget Dicillin Sandoz 500 mg inden for de seneste fire måneder.

I undersøgelsen af de smittedes Dicillin-kapsler stod det klart, at den multiresistente bakterie sad på ydersiden af kapslen. I selve indholdet af kapslen har laboratoriet ikke fundet den resistente bakterie.

Også i Island har man reageret på fundet af multiresistente bakterier i Danmark.

Det oplyser den islandske lægemiddelstyrelse, Lyfjastofnun, i en pressemeddelelse onsdag.

- Salget af Staklox er blevet indstillet, mens sagen efterforskes, skriver Lyfjastofnun.

Staklox kommer i de samme kapsler som Dicillin, der til gengæld ikke sælges i Island.

Solen har skinnet mange steder i Danmark onsdag og begynder at stå højt på himlen.

Vi har siden vintersolhverv 'vundet' to timers lys mere om dagen, og det kan man godt tillade sig at glæde sig over i en verden, hvor mange tusinder slås mod krig og katastrofer.

Velkommen til dagens overblik.

Zelenskyj: - Vi betaler med smerte og tårer for at bringe sejren tættere

Det var en veloplagt og på mange måder optimistisk Volodymyr Zelenskyj, der onsdag lagde vejen forbi London på et statsbesøg.

Fra talerstolen i Westminister Hall slog den ukrainske præsident sejrssikkert fast, at friheden vil vinde, og at Rusland vil tabe krigen.

Zelenskyj understregede dog også krigens alvor ved at fortælle om de smertelige tab, der især sker ved fronten, hvor mange soldater har mistet livet.

Ukraines præsident adresserede også det næste kapitel i et militært samarbejde med en vestlig allieret, da han bad om "kampfly og vinger for frihed".

Unge forgiftes i nattelivet - nu advarer mor

Flere og flere mistænker at være blevet drugged i byen, viser tal fra Giftlinjen.

Tendensen har været støt stigende de senere år, hvor Giftlinjens tal for mistænkte forgiftninger er steget fra 95 i 2015 til 535 i 2022.

18-årige Sarah Poulsen har oplevet det og fortalte om det i ‘Go’ morgen Danmark’.

Ved hjælp af en narkotikatest fra apoteket testede Sarah Poulsen efterfølgende positiv for kokain og tramadol.

Rusmiddelekspert Dorte Fris Palmqvist forklarer, at man især skal være opmærksom på sin drink, når man er i byen, da det er en nem måde at forgifte folk på.

Far og to små børn reddes ud af ruinerne efter jordskælv

Rækken af tragedier er nærmest uden ende i fortællingen om jordskælvet, der mandag ramte Tyrkiet og Syrien.

Men der er også små mirakler at finde midt i murbrokker og ruiner.

Tirsdag lykkedes det at redde en familie – far, datter og søn – ud fra resterne af en sammenstyrtet bygning i den syriske by Bisina.

Først blev faren hevet ud af ruinerne og ført bort på en ambulance. Derefter den lille pige, som redningsfolkene triumferende holdt op i luften til stor jubel for menneskemængden. Og til sidst drengen, som virkede lige dele overvældet og betuttet.

Mandagens voldsomme jordskælv har allerede kostet flere end 11.000 menneskeliv i Tyrkiet og Syrien.

Dronning Margrethe skal gennemgå en større rygoperation

Dronning Margrethe skal 22. februar gennem en større operation, efter at hun i længere tid har haft problemer med ryggen.

Situationen er blevet forværret over tid. Og derfor har dronningen besluttet sig for, at en operation nu er nødvendig.

Det betyder samtidig, at dronning Margrethe dels vil være indlagt i nogen tid, dels skal igennem et længere genoptræningsforløb.

De officielle forpligtelser vil enten blive aflyst eller forsøgt varetaget af andre medlemmer af den kongelige familie.

Mikkel Hansen sygemeldt med stresssymptomer

En flytning fra Paris med hele familien, et klubskifte, en operation og efterfølgende blodprop i lungerne – plus et netop overstået og hektisk VM – har fået selv store, stærke Mikkel Hansens bæger til at flyder over.

Den nykårede danske verdensmester er blevet sygemeldt med stress, oplyser hans klub, Aalborg Håndbold.

Beslutningen for den 35-årige stjernespiller er taget i samråd med den nærmeste familie, læger og klubben.

Der er ikke sat nogen tidshorisont på Mikkel Hansens tilbagevenden, men herfra skal lyde et helhjertet ønske om god bedring.

***

Mandagens kraftfulde jordskælv har allerede kostet flere end 11.000 menneskeliv i Tyrkiet og Syrien.

Men katastrofen kan blive endnu værre de kommende dage.

For hver time svinder håbet for dem, som stadig ligger fanget i ruinerne fra de sammenstyrtede bygninger, og frysende temperaturer i området gør ikke noget godt for deres overlevelseschancer.

Samtidig advarer nødhjælpsorganisationer i området og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om, at også de overlevende risikerer at fryse ihjel i de afsidesliggende områder, hvor mange er efterladt uden elektricitet, mad, drikkevand eller tag over hovedet.

- Vi har ikke et telt, vi har ikke en varmeovn, vi har ingenting. Vores børn er ilde tilredt. Vi bliver alle sammen våde af regnen, og vores børn er ude i kulden, fortæller 27-årige Aysan Kurt til nyhedsbureauet AP.

- Vi døde ikke af sult eller af jordskælvet, men vi kommer til at fryse ihjel på grund af kulden, advarer han.

Tusindvis af bygninger rapporteres at være styrtet sammen, hvilket har efterladt mange som hjemløse. De, hvis huse stadig står, er efterladt med valget mellem at tage chancen om at blive boende – velvidende om risikoen for nye sammenstyrtninger – eller at fryse udenfor.

Desperation overalt

Manglen på hjælp til de overlevende får nødhjælpsorganisationer til at frygte, at dødstallet efter jordskælvet kan stige markant.

Organisationen Islamic Relief modtager allerede nu meldinger om dødsfald blandt børn og ældre, der bliver syge på grund af kulden, fortæller landechef for Syrien Ahmed Mahmoud til Middle East Eye.

- Folk i telte brænder alt, hvad de kan finde. Nogle kommer ved en fejl til at sætte ild til deres telt eller bliver kvalt i dampene fra det, de brænder, for at holde varmen inde i teltene, forklarer han.

På tværs af de ramte områder i Tyrkiet og Syrien har billeder vist familier med børn sidde samlet rundt om bål i håbet om at klare sig gennem natten.

I tyrkiske Kahramanmaras havde mange ikke andet end varmen fra ilden at støtte sig til, forklarer Neset Guler, der lige præcis undslap, inden hans families hjem styrtede sammen.

- Vi har fire børn. Vi forlod huset i sidste øjeblik. Der er stadig mange fanget derinde. Det er en stor katastrofe. Nu venter vi uden vand eller mad, vi er desperate, fortæller Guler til BBC.

Flere steder i Kahramanmaras-provinsen er supermarkedshylderne tomme, og folk har ifølge AP stået i kø ved restauranter, som har uddelt mad til jordskælvsofrene.

Men også her er de ved at løbe tør, fortæller restaurantejeren Mevlut Ercan.

- Vi har brug for mel. Der er ikke mere mel. Folk er desperate, og vi er også desperate. Vi vil gøre, hvad vi kan for folk, så længe vi er i stand til det, siger han.

En af dem, som har stået i kø, er Yasar Magara, der fortæller til AP, at hun har været sulten "i dagevis".

- Vores myndigheder og andre har ikke hjulpet os endnu, siger hun.

Katastrofe på katastrofe

Alene i de statskontrollerede dele af Syrien er næsten 300.000 personer blevet tvunget til at forlade deres hjem som følge af mandagens jordskælv, rapporterer syriske statsmedier.

I de oprørskontrollerede områder i det nordlige og nordvestlige Syrien har nødhjælps- og redningsarbejdere endnu ikke været i stand til at nå frem til mange af de ødelagte byer.

Borgerkrigen i landet og ødelagt infrastruktur besværliggør arbejdet i området, fortæller Johan Mooij, som er chef for den humanitære organisation World Visions indsats i Syrien.

Han forklarer til CNN, at organisationens folk i Syrien arbejder på at tilbyde husly til dem, som har mistet deres hjem, men at manglen på elektricitet, rent vand og kloakering forværrer konsekvenserne af jordskælvet.

- Dette område har allerede været ramt af så mange katastrofer de seneste år. Her taler vi om krigen, om dem, der er blevet fordrevet, om covid. Der har været en del kolera. Og nu dette. Folk er ved at blive desperate, og de kan ikke se en vej ud, siger Mooij.

- Det er meget koldt og regnfuldt, og det sner nu og da. Det er helt sikkert en meget slem situation, slår han fast.

Hospitaler kan ikke hjælpe flere

I Idlib i det nordvestlige Syrien fortæller den syriske journalist Mohamed Kazmooz til The Guardian, at han sammen med sin familie flygtede, da rystelserne ramte området natten til mandag.

Han anslår, at omkring 80 procent af befolkningen i Idlib er for bange for at vende tilbage til deres hjem af frygt for nye kollaps i de beskadigede bygninger.

- Min familie og jeg bor ved en gård, hvor vi sover under oliventræerne af frygt for sammenstyrtninger. Alle opholder sig ude på gaden, ingen omkring mig har været i stand til at vende hjem for at sove, fortæller Kazmooz.

Han forklarer, at hans by efter år med krig, tørke og hungersnød simpelthen ikke er i stand til at håndtere den seneste katastrofe.

- Vores tjenester er allerede svækket, herunder sundhedsvæsnet og redningsmyndighederne. De er presset ud over deres kapacitet på nuværende tidspunkt. De er ikke i stand til at følge med antallet af døde og sårede og omfanget af denne katastrofe. De fleste hospitaler og lægecentre har meddelt, at de ikke længere kan tage imod flere patienter, siger han.

Adskillige lande har lovet at sende hjælp til Tyrkiet, og mange internationale organisationer er allerede til stede. Fælles for dem alle lyder det, at indsatsen i de hårdt ramte områder nu er et kapløb med tiden.

Et år efter at TV 2 fortalte historien om 17-årige Mille Skjold Svendens mystiske død, har både Region Nordjylland og Nordjyllands Politi nu indført nye procedurer.

Blandt andet har de etableret et samarbejdsforum mellem regionen og politiet for at optimere samarbejdet og kommunikationen mellem myndighederne.

Det bekræfter Nordjyllands Politi og Region Nordjylland over for TV 2, efter de på særskilte møder har informeret Mille Skjold Svendsens mor, Rikke Skjold Pedersen, om de nye tiltag.

Møderne blev afholdt, fordi Rikke Skjold Pedersen siden sin datters død har insisteret på at få en forklaring fra myndighederne på deres håndtering af sagen.

Mystisk død

Mille Skjold Svendsen fik et hjertestop under en fest i et sommerhus i den nordjyske by Tversted i august 2020. På Aalborg Universitetshospital vurderede lægerne, at den 17-årige piges liv ikke stod til at redde. De valgte derfor at slukke for hjerte-lunge-maskinen, som havde holdt hende i live indtil da.

Selvom hendes forældre på det tidspunkt befandt sig på hospitalet, blev de ikke informeret. Derfor nåede de ikke at tage ordentlig afsked med deres datter.

Lægerne på Aalborg Universitetshospital troede først, at Mille Skjold Svendsen var død af en hjerneblødning. Hospitalet fortalte derfor både familien og politiet, at dødsårsagen var en massiv intrakraniel hjerneblødning.

Men Rikke Skjold Pedersen fandt ud af, at det ikke var rigtigt, da hun fik kendskab til datterens røngtenvurdering en måned efter hendes død.

Blandt andet på grund af den forkerte dødsårsag valgte politiet ikke at få foretaget en retslægelig obduktion.

Den beslutning fik store konsekvenser for familien, som den dag i dag stadig ikke ved, hvad der forårsagede Mille Skjold Svendsens død.

Du kan læse om hele forløbet her.

Politiet undersøgte sig selv

Behandlingen af klager fra Rikke Skjold Pedersen har efterfølgende givet politiet anledning til omfattende interne undersøgelser og refleksioner.

Konklusionen har blandt andet været, at politiet under ligsynet burde have truffet beslutningen om en retslægelig obduktion, og at politiet burde have orienteret forældrene om, at tilsynslægen fra Styrelsen for Patientsikkerhed under ligsynet anbefalede en obduktion af Mille Skjold Svendsen.

Sagen har haft to direkte konsekvenser for den fremtidige sagsbehandling i Nordjyllands Politi.

Den ene er, at det er blevet indskærpet over for alt relevant personale, at ”når unge, raske mennesker tilsyneladende uforklarligt afgår ved døden, skal der som klart udgangspunkt altid ske obduktion”.

Noget, Nordjyllands Politi i november 2021 erkendte, at der skulle være sket i forbindelse med Mille Skjold Svendsens død. Forklaringen på, at det ikke skete, var ifølge vicepolitiinspektør Frank Olsen, at de vurderede behovet på baggrund af den forkert oplyste dødsårsag.

Den anden konsekvens er, at der nu er etableret et samarbejdsforum med Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital for fremadrettet at sikre, at der ikke i forbindelse med dødsfald og ligsyn kan opstå usikkerhed om myndighedernes opgaver og kommunikation.

Region Nordjylland har indført fem tiltag

Region Nordjylland har skrevet til Rikke Skjold Pedersen, at "der er sket ændringer, som forhåbentligt forhindrer, at vi aldrig ender i en lignende situation".

Og på et møde har de oplyst hende, at de ud over dialogmøderne i deres samarbejdsforum med Nordjyllands Politi har indført flere konkrete tiltag:

Fremadrettet vil de ikke slukke for en hjerte-lunge-maskine, inden pårørende har fået muligheden for at være til stede. Der er øget fokus på brugen af akut telemedicinsk radiologisk service, så alle klinikere er klar over, at denne service flugter med den øvrige sundhedsfaglige radiologiske lægeservice. Man gemmer nu serum fra afdøde i forbindelse med visse dødsfald med henblik på senere analyse, hvis behovet opstår. Man færdiggør påbegyndte scanninger, hvilket betyder, at en scanningsserie ikke afbrydes, når der er et positivt fund, men man afslutter serien, så man kan konstatere, om der er andre fund. Hvis politiet træffer en beslutning om, at der ikke skal foretages retslægelig obduktion i tilfælde af uventet død, så modtager hospitalet besked herom og kan herefter anmode om en retslægelig obduktion. Dette tiltag er landsdækkende.

Region Nordjylland har skrevet til Rikke Skjold Pedersen, at det sidste punkt er besluttet uafhængigt af sagen om Mille Skjold Svendsens død.

Det tætteste på en indrømmelse

Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører det overordnede tilsyn på sundhedsområdet, kritiserede i marts 2022 to af de behandlende læger i sagen. Ifølge styrelsen burde lægerne ved et møde 12 dage efter Mille Skjold Svendsens død have informeret familien om, at hun ikke var død af en hjerneblødning.

Ud over det har Region Nordjylland dog ikke erkendt over for Mille Skjold Svendsens mor, at der er sket fejl i sagen.

Rikke Skjold Pedersen mener imidlertid, at alle de nye tiltag imødekommer den kritik, som familien har rejst af myndighederne.

- Jeg ser det som et udtryk for massiv selvransagelse hos myndighederne. Man har taget ved lære af de ting, der skete. Der var mange ting, der på ingen måde var tilfredsstillende. Det er det tætteste, jeg kommer på at få en indrømmelse af, at det, der skete, var uhensigtsmæssigt og problematisk, siger hun til TV 2.

Rikke Skjold Pedersen ser hospitalets nye fokus på den såkaldte telemedicinske radiologiske service som en konsekvens af, at de behandlende læger på dødsnatten tilsyneladende ikke opdagede en røngtenvurdering, som konkluderede, at den 17-årige pige ikke var død af en hjerneblødning.

En vurdering, der ville have givet politiet grundlag til at foretage en retsmedicinsk obduktion.

Nu ser jeg en konsekvens af en umenneskelig kamp

Rikke Skjold Pedersen, mor til Mille

Ifølge Rikke Skjold Pedersen har en overlæge for kvalitet og sammenhæng ved Aalborg Universitetshospital sagt til hende, at det er problematisk, at lægerne konkluderede Mille Skjold Svendsens dødsårsag, før svaret fra røntgenlægen lå klar.

Det er sket på mødet mellem Region Nordjylland og Rikke Skjold Pedersen, hvor samme overlæge også ifølge Mille Skjold Svendsens mor har udtalt, at lægerne skal gøre det bedre, og at der derfor er sendt en advisering ud til lægerne om, hvordan de skal bruge de telemedicinske røntgenvurderinger.

- Hospitalet vil ikke indrømme, at der er sket fejl, fordi det er juridisk bindende. Men jeg ser tiltagene og det, de siger på mødet, som en erkendelse af, at min kritik er berettiget, siger Rikke Skjold Pedersen.

En lettelse midt i sorgen

TV 2 har forsøgt at få en uddybende kommentar fra myndighederne om deres bevæggrunde for disse nye tiltag, men hverken Nordjyllands Politi eller Region Nordjylland ønsker at medvirke i et interview.

Region Nordjylland skriver dog i en mail til TV 2, at regionen altid arbejder med læring i sager som denne.

- Det er derfor ikke kun, når der udtales kritik fra klage- eller tilsynsmyndigheder, at vi ændrer praksis eller procedurer, men også, når vi ser en mulighed for at løse vores opgaver endnu bedre, skriver Region Nordjylland.

I den aktuelle sag har der ikke været udtalt kritik af behandlingsforløbet fra Styrelsen for Patientklager, som behandler klager over sundhedsfaglig behandling i det danske sundhedsvæsen. Alligevel har Region Nordjylland altså fulgt op på forhold, som har potentiale til forbedring.

- Det har været ganske grusomt. Jeg har brugt så meget energi og mange ressourcer på at få indrømmelser fra myndighederne. Nu ser jeg en konsekvens af en umenneskelig kamp, siger hun og tilføjer:

- Jeg føler en enorm lettelse, og det gør mig glad midt i sorgen. Det kan være uhyre værdifuldt og få stor betydning, så ingen andre efterlades i samme situation.

Nu har Rigshospitalet og Statens Serum Institut fundet en årsag til hjernesygdommen hydrocephalus, der også kaldes ’’vand i hovedet.’’

Hjernesygdommen er den hyppigste medfødte hjernesygdom i Danmark og giver symptomer som hovedpine, svimmelhed og kvalme.

Hos spædbørn kan den medføre, at hovederne vokser uforholdsmæssigt, hvilket kan være dødeligt, hvis det ikke behandles.

Jeg kunne se, at ikke alle patienter havde gavn af den behandling, som vi gav dem, og det kan have konsekvenser for livskvaliteten

Tina Nørgaard Munch, Neurokirurg, Rigshospitalet & SSI

Ifølge Rigshospitalets og Statens Serum Instituts nye undersøgelse, så skal forklaringen bag hjernesygdommen ofte findes i genetikken, forklarer Tina Nørgaard Munch, der er neurokirurg fra Statens Serum Institut og Rigshospitalet, og som står bag undersøgelsen.

- Først og fremmest har vi undersøgt, hvor meget genetik spiller en rolle, når en patient har hydrocephalus. Her kan vi se, at op mod 60 procent af de undersøgte patienter havde en sandsynlig genetisk årsag bag sygdommen, fortæller hun til TV 2 Kosmopol.

Selvom genetikken forklarer, hvorfor de fleste får hjernesygdommen, så understreger neurokirurgen, at det ikke er ensbetydende med, at sygdommen er arvelig.

- Den er bestemt ikke arvelig, og det er vigtigt at forstå. Bare fordi den er genetisk, så betyder det ikke, at den er arvelig, siger hun.

Hun understreger desuden, at de gennem studiet er blevet klogere på, hvordan sygdommen opstår.

- Vi kan se, at mange af de sygdomsfremkaldende varianter relaterede sig til funktionen af de såkaldte cilier, som er en slags fimrehår i hjernen, oplyser hun.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Fik selv idéen til undersøgelsen

I sit job som neurokirurg på Rigshospitalet behandler hun til dagligt patienter med netop hydrocephalus, og det var her, hun fik idéen til at lave en større undersøgelse af sygdommen.

- Jeg kunne se, at ikke alle patienter havde gavn af den behandling, som vi gav dem, og det kan have konsekvenser for livskvaliteten. Derfor tænkte jeg, at vi måtte blive klogere på sygdommen for at kunne tilbyde en bedre behandling, fortæller hun om sin motivation for at igangsætte undersøgelsen.

Og det er ifølge hende lykkedes. Undersøgelsens resultater kan nemlig være med til at sikre en bedre behandling af ’’vand i hovedet’’ fremover.

- Belysningen af de genetiske årsager er med til at forklare sygdomsmekanismerne bag hydrocephalus. At forstå de konkrete sygdomsmekanismer er vigtigt for at kunne forbedre og udvikle den nuværende behandling af hydrocephalus, siger Tina Nørgaard Munch.

Det er med stor undren, at når vi behandler, så virker det kun i nogle tilfælde

Tina Nørgaard Munch, Neurokirurg, Rigshospitalet & SSI Kan sikre bedre behandling fremover

I dag behandles vand i hovedet med enten kirurgisk anlæggelse af et dræn fra hjernen eller med kikkertkirurgi. To kirurgiske procedurer der medfører en høj forekomst af komplikationer og ofte gentagne operationer, især hos børn.

Men det kan den nye undersøgelse, ifølge Tina Nørgaard Munch, forbedre fremover ved at tilpasse behandlinger til patienters genetiske profil.

- Det er med stor undren, at når vi behandler, så virker det kun i nogle tilfælde. Men nu hvor vi ved, hvilken rolle genetikken spiller, så øger det muligheden for at behandle patienter mere individuelt og skræddersy behandlingen til den enkelte patient, siger hun og understreger, at de ikke er helt i mål endnu.

- Undersøgelsens resultater er et skridt på vejen, og det giver os en viden om, hvilken vej, vi skal gå herfra. Vi er allerede i fuld gang med nye studier, så vi kan blive klogere på, hvordan vi kan bruge det i vores behandling, siger hun.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, sender en stikpille til sine politiske modstandere i sin State of the Union-tale natten til onsdag dansk tid.

Republikanerne tager den amerikanske økonomi som "gidsel" i en politisk uenighed om gældsloftet, lyder det fra præsidenten, der opfordrer partiet til at hæve det.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Gældsloftet er et udtryk for det beløb, som den føderale regering har mandat til at låne.

Buhråb fra salen

Det bliver ofte hævet uden problemer, men republikanere har truet med at blokere for Bidens plan om at hæve det, fordi de mener, at der i stedet skal skæres ned i udgifterne.

Hvis loftet ikke hæves, risikerer USA at misligholde sine gældsforpligtelser.

Biden kom med sin bøn til republikanerne også ind på, hvordan den tidligere præsident Donald Trump havde forholdt sig til gældsloftet. Det blev mødt af buhråb fra politiske modstandere i salen.

Overordnet er præsidenten optimistisk stemt, når det kommer til landets økonomi. Den amerikanske økonomi er i en bedre position til at vokse end nogen anden økonomi "i verden". Og det til trods for de kriser, der har ramt verden de seneste år, herunder krigen i Ukraine og coronapandemien, lyder det fra Biden.

- Pandemien har forstyrret vores forsyningskæder, og Putins uretfærdige og brutale krig i Ukraine har forstyrret energiforsyninger såvel som fødevareforsyninger, siger Biden under talen.

- Men vi er bedre positioneret end noget andet land på Jorden lige nu, siger præsidenten.

Lægger op til samarbejde

I talen lægger den demokratiske præsident trods stikpillen flere gange op til samarbejde med republikanerne.

- Vi får ofte fortalt, at demokrater og republikanere ikke kan arbejde sammen. Men i løbet af de sidste to år har vi modbevist det overfor kynikerne og nejsigerne, siger Biden.

Det er Bidens første tale til en splittet kongres, siden Republikanerne tog kontrol over Repræsentanternes Hus i januar.

- I dag - trods skrammerne - er vores demokrati ubesejret og ikke beskadiget, siger Biden.

Læs højdepunkterne fra talen i TV 2s liveblog.

Trafikkaos, strejker og demonstrationer overalt i Frankrig.

Det var virkeligheden tirsdag, hvor over en million franskmænd – for tredje gang på blot tre uger – protesterede mod præsident Emmanuel Macrons forhadte pensionsreform.

De 64 år står ikke til diskussion

Elizabeth Borne, premierminister

Franskmændene raser over reformen, der hæver pensionsalderen fra 62 til 64 år, strømliner pensionssystemet og strammer kravene for at få ret til fuld pension.

Ændringerne skal først være fuldt implementeret i 2030, og de gælder for alle født fra 1961 og frem.

Modstanden er orkestreret af de store franske fagforbund, der i vrede og indignation over Macron og regeringens pensionsreform har bilagt godt 12 års interne stridigheder og nu gør fælles front med et opråb til befolkningen om at sige højlydt fra.

Og franskmændene følger trop. På den seneste store mobiliseringsdag for en uge siden deltog historisk mange demonstranter – nemlig 1,3 millioner.

Et nødvendigt onde

Macron og regeringen kalder reformen ”nødvendig” og ”retfærdig”. Den skal sikre selve pensionssystemets overlevelse.

For i takt med at fremtiden byder på færre erhvervsaktive og flere ældre, bliver pensionssystemet på sigt en underskudsforretning i milliardklassen.

I Frankrig har man ikke folkepension som i Danmark. I Frankrig finansierer de erhvervsaktive otiummet for pensionisterne.

Modstanderne af reformen mener, at underskuddet kan dækkes på anden vis end ved at tvinge folk til at arbejde længere. De kalder den ”unødvendig”, ”urimelig” og ”uretfærdig”.

De mener, at den giver køb på årtiers hårdt tilkæmpede rettigheder, hvor muligheden for at trække sig fra arbejdsmarkedet som 62-årig giver en meningsfuld og aktiv alderdom, der ses som en velfortjent præmie for et hårdt arbejdsliv.

Desuden er det reelt de færreste franskmænd, der går på pension allerede som 62-årige. For hvis man vil have udbetalt en fuld pension, skal man have arbejdet i cirka 42 år. Så de, der har haft et opslidende arbejde, de når at dø, inden de når pensionsalderen, lyder kritikken.

Seniorer skrottes på arbejdsmarkedet

Frankrig har også et strukturelt problem, som reformen ikke løser: beskæftigelsen og arbejdsløsheden blandt seniorer.

Faktisk er Frankrig et af de lande i EU, der er dårligst til at fastholde seniorer i beskæftigelse. Kun 56 procent af de 56-64-årige franskmænd har et arbejde, mens tallet er helt nede på 36 procent for de 60-64 årige.

I Danmark er de tilsvarende tal 78 og 57 procent.

Arbejdsgiverne vil ikke have seniorerne, så når de først bliver arbejdsløse, har de svært ved at få et arbejde igen. Det kaster mange ud i fattigdom på grund af en lav understøttelse, og pensionsreformen forlænger denne prekære situation yderligere.

Særordninger fra en svunden tid

Pensionssystemet i Frankrig indeholder cirka 40 forskellige særordninger, der gælder for cirka en million franskmænd, og reformen vil en del af særordningerne til livs. Det gælder bland andet i den statsejede el-og transportsektor, hvor en lokofører eller en buschauffør i dag har ret til at gå på pension som 52-årig.

Regeringen mener, at tiden er løbet fra ordningen, der gav mening dengang togene var kuldrevne og arbejdet uomtvisteligt fysisk udmattende. Med reformen bliver pensionsalderen her hævet til 54 år for de nuværende ansatte. De, der ansættes efter reformens eventuelle ikrafttræden, kommer til at høre under den almindelige ordning med ret til tilbagetrækning som 64-årig.

Der gælder i dag også favorable særordninger for parlamentarikerne og senatorerne, men dem har regeringen og Macron ingen planer om at ændre.

Broget og bred modstand

Et stort flertal af franskmændene er imod reformen. Ifølge flere meningsmålinger er hele syv ud af ti franskmænd imod. Og i takt med, at regeringen har forklaret indholdet i reformen for befolkningen, er modstanden vokset.

Modstanden er bredt funderet, både geografisk, politisk – fra det yderste venstre til det yderste højre – og på tværs af generationerne. Selv blandt Macrons relative flertal i Nationalforsamlingen findes modstandere.

Mobiliseringen har hidtil været særlig stor i de mellemstore byer, der holdes i live af større offentlige arbejdspladser – et lokalt sygehus for eksempel – eller store industrielle virksomheder, hvor arbejderne typisk har været aktive siden en meget ung alder.

Men også i hovedstaden Paris er demonstrationerne velbesøgte – og det er ikke kun offentligt ansatte og ældre, som møder op.

Også unge vender sig imod reformen. Ikke kun i solidaritet med de ældre generationer, og ikke kun fordi de indser, at deres egen pensionsalder har tvivlsomme og lange udsigter, men grundlæggende fordi de ønsker en ny samfundsmodel.

Undersøgelser viser, at de nuværende høje krav til effektivitet og produktivitet gør folk syge med stress, ødelægger arbejdsglæden og fører til et liv uden tid til nydelse. Derfor skal vi ikke, mener de unge, arbejde mere, men mindre.

Der er noget galt i Frankrig

Men det er ikke kun pensionsreformen, som de strejkende og demonstranterne er utilfredse med. De er helt overordnet indignerede over tingenes tilstand i Frankrig og landets skrantende socioøkonomiske helbred. Og de mener, at præsident Macron er hovedansvarlig.

De seneste år har Frankrig gennemlevet den ene krise efter den anden. Fra De Gule Veste til corona, købekraftskrisen, inflationskrisen, energikrise, krigen i Ukraine … og nu pensionskrisen.

Udkants-Frankrig er fattigt, endda fattigere end gennemsnittet i EU. Folk fra arbejderklassen med fast fuldtidsarbejde kan ikke få enderne til at mødes, og studerende må stå i kø til gratis mad for at overleve. Og der er ikke umiddelbart udsigt til forbedringer. Derfor rammer Macrons pensionsreformer ekstra hårdt.

Valgkampen sidste år viste, hvordan Frankrig er blevet splittet mellem et voksende flertal, der har for lidt, og et mindretal, der har for meget – mellem det ”usynlige” flertal og en magtfuld privilegeret kaste. Kløften mellem de såkaldt almindelige franskmand og den politiske klasse føles afgrundsdyb hos mange.

Og selvom Macron, forud for sin første præsidentperiode for seks år siden, bedyrede, at han ville genskabe tilliden til politikerne, føre politik på en ny måde og favne politisk både til højre og til venstre, er resultatet blevet det stik modsatte. I dag har Frankrig et politisk landskab, hvor yderfløjene er gået frem og midten er svækket.

Knald eller fald

Trods den store folkelige modstand mod reformen tyder det ikke på, at regeringen vil trække reformen af bordet. Som premierminister Elizabeth Borne sagde det for nylig:

- De 64 år står ikke til diskussion.

Mandag begyndte Nationalforsamlingen behandlingen af reformen. Og de har travlt, for oppositionen har fremsat 20.000 ændringsforslag, og allerede i slutningen af marts skal lovforslaget være færdigbehandlet.

Men regeringen kan ikke være sikker på at få et flertal for reformen. Det vil kræve, at det borgerlige parti Republikanerne bakker op. Og det er usikkert. Men selv hvis flertallet glipper, kan regeringen gøre brug af en paragraf i forfatningen og tvinge reformen igennem.

Fortsætter kampen

Fagforeningerne har allerede meldt ud, at de ufortrødent fortsætter kampen mod reformen med flere strejker og demonstrationer i vente, næste gang allerede lørdag 11. februar. Hidtil har mobiliseringen været historisk stor og fredelig. Men vil det vare ved sådan, hvis regeringen overhører gadens utilfredse parlament?

For Macron er reformens vedtagelse knald eller fald, både personligt og politisk. Da han blev præsident i 2017 skete det på et løfte om at omkalfatre Frankrig og gøre landet up-to-date.

Foreløbig er det svært at få øje på, hvad han har moderniseret, og pensionsreformen er den eneste store reform, han har tilbage. Mislykkes det, vil han stå vingeskudt tilbage og kunne tage plads med en lang næse som ligesindet ved siden af hans mange forgængere, som alle ønskede, men heller ikke formåede, at reformere pensionssystemet.

Og dét vil han nok gerne undgå for enhver pris.

Mandag aften fik designer Sadaf Hayat en besked fra en veninde med et link til en skjorte.

"Er det ikke din?", spurgte hun i beskeden.

Linket førte til en skjorte på tøjmærket Objects hjemmeside og lignede ifølge Sadaf Hayat til forveksling en skjorte, hun har designet til sit mærke Atelier Sardin.

- Jeg blev rasende, for det var jo som at se noget, jeg selv havde lavet, fortæller Sadaf Hayat til TV 2.

Det fik Sadaf Hayat til mandag aften at dele et billede på sin Instagram, hvor hun sammenlignede Objects skjorte med den skjorte, hun har designet.

Designeren fortæller, at skjorten med sløjferne fra Object kortvarigt blev fjernet fra mærkets hjemmeside, hvor den var sat til salg for 359,95 kroner. Efter få minutter blev den dog tilføjet til hjemmesiden igen, fortæller hun.

Se de to skjorter side om side her:

Mister sin særegenhed

Tøjmærket Object hører under den danske modevirksomhed Bestseller, der ejer mere end 20 forskellige tøjmærker og har butikker i hele verden. Atelier Sardin er derimod et mindre designmærke, som er bygget op omkring slow fashion-filosofien, der går ud på at designe mindre mængder tøj, som ikke baserer sig lige så meget på omskiftelige trends, så det kan bruges sæson efter sæson.

Sadaf Hayat mener, at det er med til at undergrave mindre danske tøjmærker som hendes, når en stor gigant som Bestseller sælger tøj, der minder meget om mindre tøjmærkers design.

- Jeg bliver provokeret, for de er med til at udvande mit design. Mine kunder har måske lige givet 2000 kroner for en skjorte, og så går de ud og ser, at en anden har den på til 400 kroner, siger hun.

Hun mener aldrig, at det er okay, når andre virksomheder lader sig inspirere af små enkeltpersoners virksomheder. Hun mener dog, at der er forskel på, om det er en koncern, der gør det, eller et andet lille brand.

Hvordan kan du være sikker på, at Bestseller er inspireret af dit design?

- Det kan jeg ikke være 100 procent sikker på. Jeg ved ikke, om direktøren har siddet og set den hos mig. Men jeg vil næsten have, at de skal bevise det modsatte, for den er så identisk med den skjorte, jeg har lavet, siger hun.

Når du kopierer, laver det i 60 forskellige farver og sælger det billigt, så bliver det overeksponeret

Sadaf Hayat, ejer af Atelier Sardin

Det er vel et andet klientel, der handler hos Object og hos dig, så behøver det betyde noget?

- Det er ikke den samme gruppe overhovedet, men problemet er, at hvis du bliver udsat for det samme, så bliver du træt af at se på det. Når du kopierer, laver det i 60 forskellige farver og sælger det billigt, så bliver det overeksponeret og mister sin særegenhed, mener designeren.

Sadaf Hayat sammenligner det med, da alle danskere gerne ville have en guldstribet vase fra mærket Kähler. Efter noget tid gad folk ikke have den mere, og den blev sat billigt til salg på Den Blå Avis, forklarer hun.

Bakkes op af ekspert

TV 2 har forelagt sagen for Morten Rosenmeier, der er professor i ophavsret og tilknyttet Center for Informations- og Innovationsret på Københavns Universitet, og vist ham billeder af de to skjorter.

Morten Rosenmeier tager det forbehold, at han ikke kan vide, om der findes en tredje skjorte, som begge skjorter kan være en kopi af. Hans umiddelbare vurdering er dog, at ligheden mellem skjorterne er bemærkelsesværdig.

- Her vil jeg mene, at der er tale om en rimelig nærgående efterligning, og derfor vil jeg tro, at hvis der var en sag om det her, så kunne det sagtens ske, at der var et juridisk problem, siger professoren til TV 2.

Han forklarer, at tøj kan være beskyttet af ophavsretten, designretten og af markedsføringsloven, og ifølge Morten Rosenmeier vil en designer, der har fået krænket sine rettigheder, have krav på en pose penge.

- I den her sag er der en reel mulighed for, at Bestseller må til lommerne, siger han.

Det er Morten Rosenmeiers opfattelse, at der altid har været mange kopisager om blandt andet tøj. Problemet er, at sagerne ofte koster millioner at føre ved domstolene og kan være en langsommelig affære, der tager flere år. Det har man også set eksempler på i Danmark, hvor en strid mellem keramikeren Würtz og ernæringsekspert Christian Bitz om plagiat af et stel først blev afgjort for nylig – efter syv år.

I 2020 blev der derfor oprettet et Designnævn, der er et uafhængigt nævn, som kan afgøre sagerne hurtigere og billigere end domstolene, forklarer Morten Rosenmeier.

Vi er meget kede af denne sag

Pascal Gilibert, direktør for Object Et udtryk for et større problem

Sadaf Hayat mener, at episoden med Bestseller er et udtryk for et større problem i den måde, som dele af modebranchen fungerer på.

Ifølge hende er der nemlig et stort pres, hvor de store tøjkæder hele tiden skal designe nyt tøj til forbrugerne – med stor klimabelastning til følge.

- Du presser også dine medarbejdere til at finde på noget nyt hele tiden, og det kan man ikke. Jeg har brugt tre år på at arbejde med ét design, forklarer Sadaf Hayat, der lancerede skjorten første gang i 2019.

Hun håber, at der kan komme mere politisk regulering på området, da hun fortæller, at det ikke er første gang, at hun oplever, at et brand har ladet sig inspirere for meget af hendes design.

TV 2 ville gerne have interviewet Object om sagen. I stedet er deres direktør, Pascal Gilibert, vendt tilbage med et skriftligt svar.

- I Object skal vi ikke designe, producere eller indkøbe tøj, der udnytter andres designindsats, hvilket er helt utvetydigt. Det gør vi løbende en stor indsats for at sikre, og vi er meget kede af denne sag, skriver Pascal Gilibert og tilføjer:

- Derfor kan jeg kun beklage og undskylde, og jeg har allerede haft en dialog med Saf (Sadaf, red.), hvor jeg også har tilkendegivet det. Det er ikke godt nok, og vi undersøger nu, hvordan det, der ligner en klar fejl fra vores side, er sket.

I mailen skriver Object også, at de blev gjort opmærksomme på skjorten i Sadaf Hayats Instagram-historie mandag aften og straks rakte ud til hende for at tale om sagen. Det bekræfter Sadaf Hayat.

Tøjvirksomheden skriver desuden, at de har fjernet skjorten fra deres hjemmeside og har sat gang i at fjerne den fra øvrige salgskanaler. De oplyser, at de ikke har i sinde at brænde eller destruere tøjet, men derimod kigger på, hvordan skjorterne kan omdannes til noget andet.

Sadaf Hayat siger til TV 2, at hun ikke har besluttet sig for, om hun vil gå videre med sagen til domstolene. Hun er dog glad for, at tøjkæden har valgt at fjerne skjorten fra deres webshop og butikker.

De ni patienter, hvor man har fundet multiresistente CPO-bakterier efter indtagelse af antibiotikamedicinen dicillin, repræsenterer kun toppen af isbjerget.

Det siger Tyra Grove Krause, faglig direktør for Epidemiologisk Infektionsberedskab i Statens Serum Institut.

- Jeg tror, at der er flere, der kan gå og være bærere, og at vi kun har set toppen, siger hun.

Lægemidlet blev mandag tilbagekaldt efter fundet af bakterierne.

Cirka 35.000 personer har fået det på recept fra september til og med december ifølge Sundhedsdatastyrelsen.

Tallet er potentielt større, da det også er solgt efterfølgende.

Ikke nødvendigvis alvorligt

SSI nedsatte straks en krisestab, da mistanken om sammenhængen blev stærk nok.

- Det er et helt specielt udbrud. Jeg har ikke oplevet sådan et udbrud før, siger Tyra Grove Krause.

Til trods for situationens alvor vil myndighederne ikke for nuværende gøre mere end at opfordre brugerne af medicinen i den pågældende periode til at få den byttet.

Det skyldes ifølge Tyra Grove Krause, at bakterien ikke i sig selv nødvendigvis er problematisk.

- Man skal huske, at man ikke bliver syg af at have de her bakterier i tarmen. Grunden til, at vi tager det alvorligt generelt, er, at vi ikke ønsker yderligere spredning, siger hun.

Tidligere set på sygehuse

Man har tidligere set udbrud af bakterien på sygehuse.

Og det kan være alvorligt, da behandlingen er mere krævende end andre infektionssygdomme.

- Man skal have nogle mere sjældne antibiotika op af skuffen, end man plejer, siger hun.

Medicinen stammer fra virksomheden Sandoz, der er baseret i Schweiz.

SSI har meldt fundet ud i sit internationale netværk i EU og Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Uvist, hvor mange er udsat

Formodningen er på nuværende tidspunkt ifølge Tyra Grove Krause dog ikke, at lignende, potentielt skadelige partier af dicillin er blevet solgt i andre lande.

Sammen med Lægemiddelstyrelsen er SSI nu i gang med at undersøge, hvor mange der er blevet udsat for bakterien.

Har man indtaget andre produkter fra Sandoz, skal man ikke være bekymret, understreger Tyra Grove Krause.

- Vi har ikke kunnet se, at andre end dem, der har fået den her medicin, skulle have fået påvist bakterien. Det er der heller ikke andre i Europa, der har opdaget, siger hun.