Styret i Hongkong går nye veje for at lokke udenlandske turister til storbyen ved Det Sydkinesiske Hav. For tre år med varierende coronarestriktioner har sat sit præg på turistsektoren.

Derfor vil Hongkong uddele 500.000 gratis flybilletter.

Det fortæller John Lee, der leder styret i storbyen, som er en delvist selvstændig enhed under Kina. Det skriver Reuters.

Den generøse uddeling af flybilletter til udlændinge er en del af en større kampagne, der skal få turismen op i gear igen.

- Hongkong er nu forbundet med det kinesiske fastland og hele den øvrige verden, og der er ikke nogen isolation, ingen karantæne og ingen restriktioner, siger John Lee i en præsentation torsdag.

Har været underlagt strenge restriktioner

Hongkong har været underlagt strenge restriktioner, siden coronapandemien brød ud for tre år siden. I en stor del af tiden har Hongkong teknisk set været afskåret fra resten af verden.

De fleste af storbyens restriktioner blev ophævet i december. Folk skal dog stadig bære mundbind i det offentlige rum, bortset fra når de motionerer.

Derudover skal de studerende i storbyen testes dagligt med hurtigtest for smitte med coronavirus.

Det fremgår endnu ikke, hvordan uddelingen af de 500.000 gratis flybilletter kommer til at foregå.

Først blev der indgået et nationalt kompromis, der skal hæve de danske forsvarsudgifter til 2 procent af bruttonationalproduktet i løbet af ti år. Siden blev målet rykket tre år frem og skal finansieres ved at afskaffe store bededag.

Nu viser det sig, at danskerne formentlig skal grave endnu dybere i lommerne for at finansiere fremtidens militære udgifter.

Vi kan udgøre en reel afskrækkelse på Rusland. Det gør vi ikke i dag

Hans Peter Michaelsen, forsvarsanalytiker

Forsvarsministeriet forventer, at NATO og USA til sommer vil kræve, at Danmark og andre NATO-medlemslande investerer endnu mere i soldater og våben.

Det fremgår af et internt notat fra Forsvarsministeriet, som TV 2 er i besiddelse af. Det fremlægger rammerne for det kommende forsvarsforlig.

- De seneste beslutninger i NATO betyder væsentligt forøget fokus på regionalt forsvar og flere styrker på højere beredskab. Samtidig forventer USA, at Europa i den nærmeste fremtid kan tage større ansvar for sit eget nærområde, samt at 2 procent-målsætningen er bunden og ikke loftet, lyder det i notatet.

Derfor forventer Forsvarsministeriet, at der på det kommende NATO-topmøde i Litauen vil være pres på at øge budgettet udover de 2 procent.

- Der må frem mod NATO-topmødet i Vilnius i juli 2023 forventes pres for endnu højere ambitioner, lyder det i notatet.

Ukraine viser, hvor alvorligt det kan blive

Flere militære eksperter er enige i, at presset på de danske forsvarsbudgetter vil stige frem mod NATO-topmødet.

- Der er helt åbenlyst kræfter i NATO, der presser på for at hæve budgetterne. Og det pres vil også ramme Danmark, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, og fortsætter:

- Hvor stort presset bliver, det afhænger meget af, hvordan krigen udvikler sig i Ukraine. Hvis krigen stopper, vil det mindske presset. Det afhænger også af, hvor mange penge andre lande, især Tyskland, bruger på forsvaret. Typisk vil vi følge efter dem.

Ifølge forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen skyldes det amerikanske pres også, at medlemslande som Danmark "i alt for mange år har set stort på NATO's krav til vores forsvar".

- Krigen i Ukraine har vist os, hvad Rusland er parat til, og hvor alvorligt det kan blive. Samtidig har USA meldt klart ud, at man ikke længere vil finansiere Vesteuropas kollektive forsvar.

- Lige nu er der reelt ingen europæiske lande, der kan stille med troppeenheder, ammunition og logistik til at føre en landkrig, som den vi ser i Ukraine. Derfor vokser presset på, at vi bruger endnu flere penge på forsvaret, så vi kan udgøre en reel afskrækkelse på Rusland. Det gør vi ikke i dag, siger Hans Peter Michaelsen.

Skærpet trussel fra Rusland

NATO's målsætning om, at forsvarsudgifterne i alle 30 medlemslande skal udgøre mindst 2 procent af BNP blev vedtaget på NATO's topmøde i Wales i 2014.

De første mange år sakkede flere lande – deriblandt Danmark – langt bagefter. Men efter krigen i Ukraine har de fleste lande enten nået 2 procent-målet eller har konkrete planer om at nå det.

Med Det Nationale Kompromis, og senere regeringens fremrykning af de militære ambitioner, er det planen, at Danmark skal nå de 2 procent af BNP i 2030.

- Det er klart, at det virker voldsomt i Danmark allerede nu at have udsigt til, at NATO's 2 procent-krav vil vokse. Men det skyldes jo, at vi har været så lang tid om at indfri målet, siger leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen.

- Set med NATO's briller og amerikanske briller, virker det helt naturligt. Altså, nu hvor den sikkerhedspolitiske situation er forværret i forhold til situationen i 2014, er vi nødt til at hæve forsvarsbudgettet tilsvarende, siger Kristian Søby Kristensen.

NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, har siden sidste års NATO-topmøde i Madrid argumenteret for, at de 2 procent ikke er loftet, men bunden. Og at der er behov for at hæve målsætningen.

Nu viser Forsvarsministeriets notat, at det er blevet forventningen i Danmark. Og at det skyldes en stigende trussel fra Rusland som følge af krigen i Ukraine.

- Ruslands invasion af Ukraine og stigende aggressive adfærd betyder, at Danmark i de kommende år vil stå over for væsentligt skærpede trusler – først og fremmest fra Rusland – som vil kræve store investeringer i Forsvaret og et øget fokus på vores civile samfundssikkerhed, lyder det i notatet.

- Jeg tør ikke sige, hvor meget vi skal hæve budgettet. Nu har vi sagt 2 procent i 2030, men formentlig er vi nødt til at arbejde med en målsætning om, at det derefter skal løftes, siger forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen.

Ekstra penge svarende til 20 supersygehuse

Selv uden de "højere ambitioner" er der sat et svimlende stort prisskilt på det næste forsvarsforlig, som ventes at række ti år ud i fremtiden.

I notatet fra Forsvarsministeriet lyder det samlede prisskilt på 130 milliarder kroner over en tiårig periode.

Det forudsætter en lineær stigning hen over årene. Hvis politikerne vælger at bruge flest penge i begyndelsen af forligsperioden, vil den samlede udgift vokse yderligere.

Prisen for den ekstraordinære oprustning er steget med yderligere 4,5 milliarder kroner, da regeringen fremrykkede NATO-målet.

Og det skal alt sammen lægges oven i det regulære forsvarsbudget, som i år er vokset til næsten 30 milliarder kroner.

Samlet er det en saltvandsindsprøjtning, der svarer til byggeriet af mere end 20 supersygehuse som det, der nu er på vej i Ålborg.

- Lige nu ser det ud til, at der er stor opbakning både blandt politikere og i befolkningen til at bruge flere penge på forsvar. Men om vi når op på 2 procent eller en endnu højere målsætning vil jeg se, før jeg tror det, siger lektor Peter Viggo Jakobsen og fortsætter:

- Hvis krigen slutter i Ukraine og danskerne igen bliver optaget af ventelister til sygehuse og normeringer i vuggestuen, så kan jeg godt set for mig, at vi igen skruer ned for de militære ambitioner, siger Peter Viggo Jakobsen.

Forhandlinger på vej

I disse uger er der konsultationer mellem partierne, mens nogle af de nyudnævnte politiske ordførere fra partier som Danmarksdemokraterne går til møder i Forsvarsministeriet for at få grundlæggende viden om forsvarets tilstand og fremtidige behov.

Det er fortsat uafklaret, hvilke partier der vil deltage i det kommende forsvarsforlig, som efter planen skal være på plads inden sommer. Udgangspunktet er partierne, der i marts sidste år indgik Det Nationale Kompromis. Det vil sige regeringspartierne samt SF, Radikale Venstre og Konservative.

De skal lægge hovedlinjerne for de kommende års massive investeringer i Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet. Når forsvarsudgifterne har nået de 2 procent af BNP, som indtil videre er planen, vil Forsvaret hvert år blive tilført cirka 20 milliarder kroner mere end i dag.

Udover investeringer i dansk forsvar skal pengene også bruges på at støtte Ukrainsk militær.

- Det er samtidig et rammevilkår, at Danmark skal kunne støtte Ukraine i de kommende år, lyder det i notatet.

Et nyt studie peger på, at konkrete regler for alkoholindtag og udskænkning på gymnasier måske ikke har den ønskede effekt.

I alt 41 gymnasier er omfattet i studiet, der er foretaget af Statens Institut for Folkesundhed (SIF).

13 af dem har haft en fælles alkoholpolitik med klare regler - resten havde ikke denne politik.

Studiet viser ikke nogen markant forskel i alkoholindtaget. I studiet er drukindtaget også sammenlignet med indtaget til gymnasiefester i 2014, og her er der heller ikke nogen signifikant forskel.

Veronica Pisinger er forsker på SIF og står bag undersøgelsen, og hun er overrasket:

- Der er ikke sket nogen særlig udvikling, og det gælder sådan set blandt unge på alle gymnasierne, siger hun.

Bedre fester

Den fælles alkoholpolitik på de 13 gymnasier blev udarbejdet i 2017, og reglerne lød, at der ikke måtte udskænkes drikke med en alkoholprocent på mere end fem, introture skulle være alkoholfri, og synligt berusede elever kunne sendes hjem.

Elever på gymnasier med denne alkoholpolitik drak 8,5 genstande i gennemsnit til den seneste gymnasiefest i 2019, mens elever på gymnasier uden drak 8,9.

I studiet er inkluderet data fra 20.000 elever, der har svaret på deres alkoholforbrug til festerne.

Formand for Danske Gymnasier Henrik Nevers, som også er rektor på Roskilde Gymnasium, er ikke så overrasket over, at de unge drikker lige så meget, som de plejer, trods alkoholpolitik og regler.

Men det gør alligevel en positiv forskel, at der på nogle gymnasier er sat rammer for festkulturen, vurderer han.

- Det har givet nogle helt andre fester, som fungerer bedre, for eksempel fordi eleverne ikke er meget berusede, allerede når de ankommer. Tidligere har der været flere elever, som blev rigtig dårlige.

Kulturændring tager tid

Hos gymnasieelevernes organisation er erfaringerne med alkoholpolitik på gymnasierne positive.

Især når eleverne har været inddraget i at formulere reglerne, siger formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Madeleine Steenberg Williams.

Studiets konklusion kommer bag på elevformanden. Men hun mener, at det kan hænge sammen med, at det tager tid at ændre en kultur.

- Det er en relativt ny proces. Det er ikke bare noget, der kan ske fra den ene dag til den anden.

- Det handler for eksempel om, at skolerne skal være gode til at understøtte eleverne i den proces, siger elevformanden.

Den seneste måned har været begivenhedsrig for Vejen-virksomheden Skare Meat Packers, efter at Fødevarestyrelsen under et besøg fandt 250 ton gammelt kød, hvoraf det ældste stammer fra 2010.

Nu har sagen fået alvorlige konsekvenser for virksomheden, som onsdag begærede sig konkurs.

Det fortæller tillidsrepræsentant hos Skare Meat Packers, Gunner Herman Straarup, til TV SYD.

- Vi er dybt berørte allesammen. Vi har godt kunnet se krisen gennem længere tid, men den seneste tid har været hård for alle i virksomheden, siger tillidsrepræsentanten.

Ifølge Gunner Herman Straarup fik medarbejderne klokken 13 onsdag at vide af virksomhedens ledelse, at slagterivirksomheden havde indgivet en konkursbegæring.

Helt konkret betyder det, at mellem 300 og 400 slagteriarbejdere vil blive afskediget. Det erfarer TV 2.

Kunderne smutter

Efter Fødevarestyrelsens fund af de 250 ton gammelt kød valgte flere forhandlere at afbryde samarbejdet med Skare Meat Packers.

- Vi har mistet en del kunder, og særligt Rema 1000 og Salling Group har været et stort slag for os, da det er nogle af vores største kunder. Det er ikke behageligt at være i denne situation som medarbejder, for det er surt ikke at vide, om man er købt eller solgt, siger Gunner Herman Straarup.

TV 2 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Skare Meat Packers' direktør Kurt Skare.

Endnu flere kan miste deres job

De mange skandaler, der havde ramt Skare Meat Packers, betød, at forbrugerne mistede tilliden til produkterne, og så blev det kun et spørgsmål om tid, før dagligvarekæderne ville trække sig, og konkursen kunne blive en realitet - og det blev den så i dag, siger TV 2s erhvervskommentator, Ole Krohn.

- Da de store dagligvarekæder Salling Group og Rema 1000 afviste at modtage kød fra Skare Meat Packers, så var der heller ikke arbejde til slagterimedarbejderne, der dog har fået udbetalt løn i januar, siger han.

Det er allerede fremme, at mellem 300 og 400 slagteriarbejdere står til at miste deres job, og det er ikke i område, hvor der lige er et sted, som kan ansætte alle dem. Men det bliver nok ikke de eneste afskedigelser, forklarer Ole Krohn.

- Når vi taler konkurser, så er det ofte alle arbejdspladser i virksomheden, der forsvinder. Det betyder, at der også vil være en række administrative medarbejdere, der skal finde sig et nyt arbejde, siger erhvervskommentatoren.

12 år gammelt kød

Det var under et kontrolbesøg, at Fødevarestyrelsen fandt de 250 ton gammelt kød, hvor noget af det var dateret helt tilbage i 2010.

Det er ikke ulovligt at sælge gammelt kød. Faktisk må man sælge kød, der er 50 år gammelt, men det er til gengæld ulovligt at sælge kød, hvis ikke det kan spores.

Og det var endnu et problem, styrelsen opdagede under deres besøg, hvor der manglede anmærkninger på en del af kødet, som derfor ikke kunne spores tilbage til oprindelseslandet.

Dertil kommer, at virksomheden ifølge Jyllands-Posten to gange det seneste år er blevet taget på ferskgerning af netop Fødevarestyrelsen i at ændre etiketten på kødet. På den måde kom kødet pludselig ikke fra Italien, men fra Tyskland.

De mange brud på reglerne førte til en politianmeldelse, men direktør Kurt Skare afviste dengang, at virksomheden skal have ageret på kant med loven.

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) var onsdag forbi Rigshospitalet efter et ildebefindende, hvor han oplevede svimmelhed og hovedpine.

Det skriver han på Facebook.

- Der er heldigvis ikke noget alvorligt at melde, og jeg har det godt igen, oplyser Jakob Ellemann-Jensen i Facebook-opslaget.

- Jeg forventer derfor at være tilbage i arbejdstøjet igen i morgen, og så kommer jeg selvfølgelig til at være ekstra opmærksom på mit helbred i den kommende tid, skriver han videre.

Opslaget indeholder også et billede, hvor Venstre-formanden smiler uden for Rigshospitalets bygninger i København.

Han var på Rigshospitalet for en sikkerhedsskyld, lyder det.

Ramt af svimmelhed og hovedpine

Svimmelheden og hovedpinen kom onsdag formiddag.

- Det blev en lidt usædvanlig start på dagen. For efter et par møder her til formiddag fik jeg, hvad man nok bedst kan kalde for et ildebefindende, skriver Ellemann-Jensen.

Jakob Ellemann-Jensen startede ugen med et besøg i Ukraine.

Mandag var han i byen Mykolajiv, hvor han sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mødtes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

En 60-årig sosu-hjælper, der er tiltalt for at have forgiftet flere beboere på plejehjemmet Tirsdalen i Randers, lider af en personlighedsforstyrrelse.

Det fremgår af en mentalundersøgelse af den tiltalte, som onsdag dokumenteres i Retten i Randers.

Lægerne har vurderet, at der sandsynligvis er tale om en såkaldt histrionisk personlighedsforstyrrelse.

Det er kendetegnet ved, at personen er dominerende, er tilbøjelig til at fremhæve sine egne kvaliteter og mangler omtanke for andre.

Det er samme type personlighedsforstyrrelse, som blev brugt om sygeplejerske Christina Aistrup Hansen, der blev dømt for fire drabsforsøg mod patienter på sygehuset i Nykøbing Falster.

Fik medhold af dommere

Retslægerådet, der også er blevet hørt i sagen om forgiftninger på plejehjemmet i Randers, deler vurderingen af, at sosu-hjælperen lider af en personlighedsforstyrrelse.

Rådet, der er landets højeste lægefaglige instans, finder ikke, at sosu-hjælperen er eller har været sindssyg eller psykotisk.

Derfor er der ifølge Retslægerådet ikke andre former for sanktion, man kan pege på som mere formålstjenlig end almindelig straf, hvis hun findes skyldig.

Anklagemyndigheden har højst usædvanligt fået lov at dokumentere mentalundersøgelsen og Retslægerådets konklusioner, før retten har taget stilling til skyldsspørgsmålet.

Specialanklager Jesper Rubow argumenterede for, at oplysningerne var så væsentlige, at de skulle lægges frem for dommere og nævninger, inden de tager stilling til spørgsmålet om skyld.

Det har dommerne givet ham medhold i.

Nægter sig skyldig i alle anklager

De sidste vidner i sagen ventes at afgive forklaring i sagen torsdag.

I næste uge ventes de afsluttende bemærkninger fra anklager og forsvarsadvokat, og herefter vil der formentlig blive afsagt en skyldkendelse i slutningen af februar.

Hvis sosu-hjælperen findes skyldig, skal der herefter tages stilling til straffen.

Den tiltalte nægter sig skyldig i alle anklager om drab og drabsforsøg.

Hvis du vil høre mere om sagen, så lyt til TV 2s nyhedspodcast, "Dato".

Der tilbydes ikke yderligere boosterstik i denne sæson.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse onsdag.

Styrelsen har sammen med en ekspertgruppe vurderet behovet for, at sårbare grupper bliver tilbudt en ekstra boostervaccination mod covid-19.

Og konklusionen er, at det ikke er nødvendigt at tilbyde udsatte grupper som eksempelvis personer over 85 år yderligere boosterstik.

Årsagen er, at man allerede efter en boostervaccine er cirka 74 procent bedre beskyttet mod indlæggelse på grund af covid-19. Det viser danske data ifølge Sundhedsstyrelsen.

Samtidig ligger smitten på et lavt niveau.

- Vi har den højeste vaccinationstilslutning i Europa, og vaccinerne har vist sig at være meget effektive, også for de allerældste og mest sårbare. Vi befinder os et godt sted i covid-19-epidemien. Det kan vi kun glæde os over, siger sektionsleder og overlæge Kirstine Moll Harboe i pressemeddelelsen.

Sundhedsstyrelsen forventer dog, at immuniteten og effekten af vaccinerne med tiden vil falde. Derfor vil styrelsen i løbet af foråret og sommeren lave planer for efterårets vaccinationsprogrammer.

Salget af diabetesmidler hjælper som vanligt Novo Nordisk til rekordregnskab.

Medicinalselskabet omsatte for i alt 177 milliarder kroner i 2022, hvilket er 26 procent mere end året forinden. Det viser årsregnskabet onsdag morgen.

Det har medvirket til et overskud efter skat på 55,5 milliarder kroner, viser regnskabet.

Forventer fedmesucces

I regnskabet oplyser topchef Lars Fruergaard Jørgensen, at mere end 36 millioner mennesker, der lever med diabetes, nu bliver behandlet med Novo Nordisks produkter.

Divisionen, der dækker produkter mod diabetes og fedme, øgede sit salg med 29 procent til 156,4 milliarder kroner.

Medicinalgiganten forventer, at 2023 byder på endnu et år med tocifret vækst i driftsresultatet. Væksten ventes at lande i intervallet 13 til 19 procent.

Novo Nordisk har udviklet et diabetesmiddel ved navn Ozempic, der primært bruges i behandling af fedme, som har klaret sig særligt godt i 2022.

Novo Nordisk har haft også stor succes med slankeproduktet Wegovy, der blev lanceret sidste år:

- Det er første gang, vi lancerer et produkt, hvor vi ikke skal overtale lægerne som så skal overtale patienterne til at bruge produktet. Nu er det patienterne, der kommer til lægerne og beder om at få det, siger Lars Fruergaard Jørgensen til TV 2.

Salget af dette middel er vokset med hele 77 procent til knap 60 milliarder kroner i løbet af året.

Det betyder også, at salget af de såkaldte GLP-1-analoger, som blandt andet tæller netop Ozempic, har overgået den klassiske form for insulin hos selskabet.

GLP-1-analoger er stoffer, der stimulerer bugspytkirtlens produktion af insulin. De gives derfor tidligere i behandlingen.

Novos andet forretningsben inden for blødersygdomme og væksthormon solgte for 20,5 milliarder kroner i 2022. Her er salget vokset syv procent.

Verdens 27. dyreste virksomhed

Novo Nordisk har hovedkvarter i Bagsværd lidt uden for København. Selskabet har også lokaler på en række andre adresser i Danmark - blandt andet i Kalundborg og Hillerød.

Globalt beskæftiger Novo Nordisk cirka 54.000 medarbejdere, og ifølge en opgørelse fra companiesmarketcap.com, er Novo Nordisk det 27. mest værdifulde selskab i hele verden, når man sammenregner den samlede aktieværdi.

Dermed er den danske medicinalgigant mere værd end eksempelvis Bank of America, Coca Cola, Toyota, Nike og McDonald's.

Ingen danske selskaber kommer i nærheden af Novo Nordisks børsværdi, der er på mere end 2000 milliarder kroner, og i resten af Europa er modekoncernen LVMH fra Frankrig og Nestlé fra Schweiz, der er verdens største producent af madvarer og drikke.

Borgere med kroniske sygdomme ender på de hårdt pressede sygehuse, selv om de kunne være behandlet bedre og meget billigere tidligere.

Bomben under sygehusene tikker. For med konstant flere ældre, vil stadig flere få brug for mere behandling. Ældre over 75 har i snit mere end fem kroniske sygdomme hver.

Det har Kommunernes Landsforening (KL) sammen med Hjerteforeningen og Gigtforeningen erkendt.

Med et nyt fælles udspil, som præsenteres onsdag, skal patienterne involveres mere i deres egen behandling, og træning er bedre end operation.

Fokus på de mest syge

Sundhedsvæsenet skal omstilles, så langt flere kan hjælpes i det nære sundhedsvæsen, så sygehusene kan fokusere på de mest syge patienter.

- Med et dårligt knæ er der de fleste steder i landet intet alternativ til operation, selv om vi ved, at det er bedre at starte med genoptræning og vægttab, siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

Kun en tredjedel af landets 95 kommuner tilbyder i dag et gratis træningsforløb på otte uger, som kan forebygge en knæoperation.

- Cirka 10.000 opereres årligt med nyt knæ. Mange mister deres arbejde. Så det her er jo en gylden mulighed for kommunerne, siger hun.

56-årige Niels Andersen fra Svebølle på Vestsjælland er prototypen på, at det kan svare sig at træne og lade den dyre skalpel blive i skuffen.

Han gik med krykker efter mange års slid og som kandidat til et nyt knæ. Men træning med en fysioterapeut i otte uger ændrede alt. I dag har han smidt krykkerne og de smertestillende piller og er tilbage på arbejde.

Træning fjernede operation

Otte uger med fælles træning med tre andre ældre mænd via nettet og med elastikker derhjemme gjorde forskellen. Nu træner han selv i et træningscenter.

- Så længe jeg har det som nu, skal jeg ikke opereres. Jeg træner med en, der har fået skiftet knæ og hofte. Det er langt værre for ham at komme op og gå normalt, end det er for mig, siger han.

For professor i træning og sundhed på Syddansk Universitet Søren Thorgaard Skou er historien klassisk.

- Mere end 25 års forskning viser, at træning er effektiv behandling af patienter med slidgigt. Alligevel modtager kun en ud af tre gratis hjælp i deres kommune til træning og selvhjælp, siger han.

- Sundhedssystemet er som en stor olietanker, der sidder fast i Suezkanalen. Nogle om bord ved nok godt, man bør ændre kurs, men fast sidder man.